Et kritisk blik på læringsmålstyret undervisning. - hvorfor og hvordan?

Transkript

1 Et kritisk blik på læringsmålstyret undervisning - hvorfor og hvordan?

2 Formål At kaste et kritisk blik på læringsmålstyret undervisning og begrunde, hvorfor dét er nødvendigt At præsentere praksisforslag til, hvordan man kan undgå faldgruberne ved en stringent læringsmålstyret undervisning

3 Indhold Fakta om læringsmålstyret undervisning (LMU) og læringsplatforme Definition af LMU Konsekvenser af ensporet brug af LMU Praksisforslag til at arbejde nuanceret med mål

4 Fakta om mål og LMU Det er obligatorisk at arbejde med Fælles Mål Hverken læringsmål eller LMU er nævnt i Folkeskoleloven Aftaleteksten: Fælles Mål skal understøtte skolens arbejde med målstyret undervisning Kommunen eller skolens leder kan beslutte, at lærerne skal arbejde med bestemte koncepter fx LMU Lærerne er ikke forpligtet til at sætte individuelle mål

5 Fakta om læringsplatforme Skal være påbegyndt ved skoleårets start 2016/17 Alle skoler skal have en læringsplatform ved udgangen af 2017 Fælles for de digitale indgange (= læringsplatformene) er imidlertid målene om at understøtte den målstyrede læring, herunder at barnet, forældre og det pædagogiske personale på skolerne løbende kan følge barnets læring, faglige progression og trivsel (fra aftale mellem regeringen og KL)

6 Hvad skal læringsplatformene kunne? give mulighed for at tilrettelægge, gemme og dele undervisningsforløb kunne integreres med bl.a.: - elevplan og uddannelsesplan - Fælles Mål og elevens mål give adgang til bl.a. - resultater af nationale test og trivselsmålinger - vidensportaler, digitale læremidler og it-værktøjer

7 Læringsplatforme Det er beskrevet, hvad læringsplatforme skal kunne ikke hvordan de skal bruges

8 Definition af LMU LMU er en didaktisk metode med faste elementer

9 Mål i undervisningen Undervisning er bestræbelser på at inspirere nogen til at lære noget bestemt Per Fibæk Laursen Undervisning uden mål er ikke undervisning LMU og mål i undervisningen er ikke det samme

10 Relationsmodellen

11 Principper i LMU Første trin i planlægning af undervisning er formulering af læringsmål Kun læringsaktiviteter, der kan begrundes med, at de understøtter elevernes læring frem mod at nå læringsmålene, skal indgå i forløbet Der opstilles på forhånd tegn på læring også for den komplekse læring Der indsamles data om elevernes læring Læringen skal være synlig præcis angivelse af læringsudbyttet Fokus på læringsvækst/progression Eleverne skal være læringsbevidste

12 LMU og de bagvedliggende værdier Output-styring: Hvad er vigtigt at kunne i fremtiden? vs. Inputstyring: Hvilke kulturelle værdier skal skolen videregive? Nyttetænkning Dygtighed (kompetencer)

13 Udbredelsen af LMU Evaluering af skolereformen Læringsplatforme/elevplan Nationale test Kommunale testplaner Læremidler Kurser i LMU Program for læringsledelse 13 kommuner, 242 skoler, 6893 lærere AP Møller-projekt

14 LMU skal bruges men bevidst

15 Konsekvenser af ensporet brug af LMU Opfyldelse af folkeskolens og fagenes formål Elevernes dannelse Elevernes læring Elevernes trivsel

16 Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

17 Dannelse i folkeskolens formål Dannelse en 3-leddet størrelse: En personlig tilblivelsesproces: alsidig udvikling, tillid til egne muligheder Udvikling af en receptiv indstilling til verden: forståelse, oplevelse, erkendelse Udvikle handlekompetence: virkelyst, tage stilling og handle, deltagelse, medansvar, pligter

18 Folkeskolens formål og dannelse Dannelsens sigte: DET MYNDIGE, ANSVARLIGE OG HANDLEKRAFTIGE MENNESKE

19 Folkeskolens formål og dannelse Dannelsesprocesser sker i mødet med det faglige stof er at få erfaringer med verden ikke kun at blive dygtig handler om at gøre verden tilgængelig for eleverne baseres på læring, der forandrer handler ikke bare om at blive til noget, men til nogen er mere end kompetenceudvikling og dygtighed: dannelse rummer en etik og humanisering (>< nyttetænkning)

20 Dannelse og læringsmålstyring Læringsmålstyring kompetenceudvikling og dygtighed vækst og progression faglige færdigheder kortsigtet enkel, overskuelig ydre, synlig forudsigelig styring fra start til slut kvantitativt målbar Dannelse humanisering og kundskaber: ansvar, dømmekraft, etik udvikling og tilblivelse fagligt indhold langsigtet kompleks indre, usynlig uforudsigelig igangsættelse kvalitativt målbar i glimt

21 Dannelse og læringsmålstyring Dannelse NU Skabe dannelsesmuligheder i undervisningen FREMTIDEN Langsigtet, ubestemmelig virkning Læringsmålstyring NU FREMTIDEN Kortsigtet, målbar virkning Skabe synlige læringsresultater

22 LMU konsekvenser for dannelsen Tab af betydelige erfaringsmuligheder Fagenes indhold mister betydning Indskrænket horisont Ringere alsidig udvikling Snæver indstilling til verden: overgå vs. indgå/begå Høj grad af individualisering og mindre fokus på fællesskab Underminering af demokratiet

23 LMU og elevernes læring Med en ensidig, stringent læringsmålstyret undervisning er der fare for, at eleverne: lærer snævert (kun det målbare) lærer mindre

24 Snæver læring BREDE, LANGSIGTET LÆRING fra fagenes formål - fx - indlevelsesevne - æstetisk, etisk og historisk forståelse - åben og analytisk indstilling - begå sig hensigtsmæssigt - kreativ virksomhed - erfare selvstændigt - erfare gennem dialog og samarbejde - øve indflydelse i et demokratisk fællesskab KAN IKKE MÅLES OG GØRES TIL GENSTAND FOR SYNLIG PROGRESSION

25 Brede kompetencer er efterspurgte

26 Mindre læringsudbytte Ensidigt fokus på LMU overser fundamental viden om læring nedtones (Knud Illeris)

27 Stort læringsudbytte Der er ikke en bestemt undervisningsform, der virker bedst. Det er stemningen, relationerne, forholdet til stoffet, der får eleverne til at lære noget. Per Fibæk Laursen: Den gode undervisning DR2 Danskernes Akademi, 23. februar 2012

28 Mindre læringsudbytte: motivation Center for Ungdomsforskning (CeFU): 5 former for motivation 1. VIDEN nysgerrighed, interesse 2. MESTRING forventningen om at kunne 3. INVOLVERING medindflydelse 4. PRÆSTATION klare sig godt i hierakiet 5. RELATION lærer/elev, elev/elev Noemi Katznelson: Det er balancen mellem de 5 motivationsformer, der skaber de bedste læringsmuligheder

29 Mindre læringsudbytte: motivation Læringsglemsel vs. læringsbevidsthed: læring sker bedst, når man ikke er opmærksom på, at man lærer, men hvor man koncentrerer sig om genstanden for læring. Professor Lene Tanggaard

30 Mindre læringsudbytte: samspil 12. april 2016

31 Mindre læringsudbytte: samspillet

32 Mindre læringsudbytte Der er fare for, at eleverne lærer mindre, fordi LMU fokuserer for lidt på - alle 5 motivationsformer og læringsglemsel - samspillet i klasserummet

33 Elevernes trivsel Hvad betyder det for børn at befinde sig under et konstant præstationspres? Både nederlag og succeser bliver synlige Bagest i klassen sad en pige og græd Jeg kan ikke lave individuelle mål i elevplanen

34 Elevernes trivsel

35 Elevernes trivsel

36 Konsekvenser af ensporet brug af LMU Vi opfylder ikke folkeskolens og fagenes formål Elevernes alsidige udvikling og dannelse nedprioriteres Demokrati og solidariske fællesskaber får ringere vilkår Elevernes læring bliver snæver i jagten på det målbare Eleverne lærer mindre, fordi der fokuseres mindre på motivation og samspil Elevernes trivsel forringes

37 Undervisningspraksis Hvordan kan vi undgå faldgruberne? Hvordan sikrer vi os, at vi opfylder folkeskolens og fagenes formål? Hvordan funderer vi vores undervisning på en både snæver og bred læringsforståelse og på dannelse? Hvordan sikrer vi os, at vores elever lærer mest muligt? Hvordan kan vores undervisning være med til at understøtte god trivsel hos eleverne?

38 Formålstyret undervisning Overordnet formål Dannelse Bred læringsforståelse Folkeskolens formål Fagenes formål Kompetencemål flerårige læringsmål Færdigheds- og vidensmål etårige læringsmål Læringsmål for undervisningsforløb

39 Mål og formål Læringsmål Formål Målbare Lukkede Tidsfæstede Sikker viden Ikke målbare Åbne Tidløse Ikke-sikker viden

40 Lærerrollen Læringsmål Formål Stærkt styrende: At skabe læringsresultater Videnskabelig metode Retningsgivende: At skabe lærings- og udviklingsmuligheder Pædagogisk dømmekraft

41 Formulering af mål og formål: verberne Læringsmål Formål Hvad skal eleverne vide og kunne? Kan jeg iagttage elevernes målopfyldelse? Gengive Nævne Forklare Bruge Fremstille Genkende Hvorfor skal eleverne arbejde med dette? Hvad er intentionen? Opleve Udvide sin horisont Øve sig i Arbejde med Tale med om Få erfaringer med

42

43 Folkeskolens formål Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Evalueringsform

44 Formål for faget dansk Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Perspektiverende litteratursamtale

45 Formål for faget dansk Stk. 2. ( ) Faget dansk skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation. Staveundervisning og tekstskrivning Meningsfulde læseoplevelser

46 Læringsplatforme Understøtter læringsplatformene generelt arbejdet med skolens og fagenes formål? Kan vi inddrage formålene i vores brug af læringsplatformene?

47 Læringsplatforme

48 Læringsplatforme

49 Undervisningspraksis Hvordan kan vi undgå faldgruberne ved LMU? Formulere både snævre læringsmål og brede formål vha. bevidst brug af verber og med inspiration fra folkeskolens og fagenes formål At træffe didaktiske valg på baggrund af formål og mål og lade begge indvirke på praksis At tilpasse brug af læringsplatformen denne tænkning og bruge både mål og formål