Fastholdelse af unge med uddannelsespålæg

Transkript

1 2012 Fastholdelse af unge med uddannelsespålæg Samarbejdsprojekt mellem jobcentrene i Brøndby, Hvidovre, Vallensbæk, UU Center syd, og uddannelsesinstitutionerne: TEC, Cph West, Sosu C 1

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING MÅLGRUPPEN MODEL FOR SAMARBEJDET OM DE FRAFALDSTRUEDE JOBCENTRETS OG UU S SAMARBEJDE OM UDDANNELSESPÅLÆG OG VURDERING AF FRAFALDSRISIKO JOBCENTRETS OG UU S VIDEREGIVELSE AF BEKYMRING FOR FRAFALDSRISIKO TIL SKOLERNE UDDANNELSESINSTITUTIONERNES OG JOBCENTRENES OPGAVER I FORBINDELSE MED SAMARBEJDSMODELLEN BILAG 1: ÅRSAGER TIL FRAFALDSRISIKO BILAG 2: ROLLEFORDELING MELLEM JOBCENTRENE, SKOLERNE OG UU BILAG 3: BESKRIVELSE AF SPOR 1: DET GODE UDDANNELSESPÅLÆG BILAG 4: OVERSIGT OVER SKOLERNES KONTAKTPERSONER OG OPTAGELSESTIDSPUNKTER

3 1. Indledning Projektet er et samarbejde mellem jobcentrene i Brøndby, Hvidovre og Vallensbæk/Ishøj, UU Center syd og uddannelsesinstitutionerne CPH West, Sosu C, og TEC. Projektet er udviklet i efteråret 2012 og implementeres i foråret Beskæftigelsesregionen har støttet udviklingen af projektet som led i puljen fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse. Projektets formål er at sikre at unge med et uddannelsespålæg gennemfører en sammenhængende vejlednings- og udviklingsproces, hvor jobcentrets, UU's og skolernes indsats er koordineret, og hvor slutmålet er svendebrev/ eksamensbevis og beskæftigelse. 2. Målgruppen Målgruppen for projektet er de unge i jobcentrene, der får et uddannelsespålæg, og hvor det samtidig vurderes, at de har en forhøjet risiko for frafald ved start på uddannelsen. Det vil primært dreje sig om de unge, der vurderes umiddelbart job og uddannelsesklare og derfor matches 1. En del unge i match 1 får uddannelsespålæg, men det er kun en gruppe af disse, hvor jobcentret og UU vurderer, at der kan være risiko for frafald ved uddannelse. Det er skønnet, at det overordnet set vil dreje sig om de ca. 20 % nederste i matchgruppe 1. Der er foretaget en estimering af, hvor mange unge der på den baggrund forventes gennem projektet i afprøvningsfasen (januar 2013 juni 2013) og det vurderes at det i alt vil dreje sig om ca. 60 unge fra de tre jobcentre. Estimeringen er fortaget på baggrund af bedste mands skøn og der ligger ikke en nærmere analyse bag vurderingen. Vurderingen er foretaget på baggrund af følgende estimering: Antal unge i match 1 årligt Antal unge der får uddannelsespålæg med bekymring, årligt Antal unge m. uddannelsespålæg m. bekymring der søger én af de 3 uddannelser, årligt Brøndby Hvidovre Vallensbæk-Ishøj I alt årligt De 3 uddannelser er: Sosu C., Cph West og TEC 1 1 VUC er stor aftager af unge med uddannelsespålæg med bekymring fra de tre jobcentre 3

4 3. Model for samarbejdet om de frafaldstruede Modellens udgangspunkt er taget i den samarbejdsmodel, der blev udarbejdet i projektet flere unge i uddannelse i 2011 mellem de tre jobcentre og TEC, Stamholmen. På baggrund af erfaringerne med at arbejde med modellen i praksis og med henblik på at få den tilpasset alle de uddannelsesinstitutioner, der er med i det nuværende samarbejdsprojekt, er der udformet en endelig model. Hovedprincipperne i modellen handler om, at jobcentrene er kontaktpersoner i forhold til uddannelsesinstitutionerne, hvis der skulle opstå problemer med en ung. For at sikre denne opgave er det nødvendigt, at jobcentrene orienteres i de tilfælde, hvor uddannelsesinstitutionerne observerer, at en ung har for meget fravær, problemer med at følge med i undervisning, eller andre problematikker som gør uddannelsesforløbet vanskeligt at gennemføre. Det er ligeledes afgørende, at jobcentrene orienteres tidligt i forløbet. Den unge afklares i jobcenter og uddannelsespålæg gives i samarbejde med UU Frafaldsrisiko noteres og uddannelsesplansamt uddannelsespålæg sendes til skole Overgang mellem jobcenter og uddannelse Skolens fastholdelses -aktiviteter Den unge starter i uddannelse Den unge har for meget fravær og får brev 1. Kopi af brev 1 sendes til JC Den unge har fortsat for meget fravær og får brev 2. Kopi af brev 2 sendes til JC og skole indkalder ung og JC til møde Den unge er ved at være færdig på skole og indkaldes til udslusnings møde. Kopi af brev sendes til JC Møde mellem den unge og skolen ved opstart JC tager kontakt til den unge JC tager med til møde på skolen JC tager med til udslusnings mødet 3.1. Jobcentrets og UU s samarbejde om uddannelsespålæg og vurdering af frafaldsrisiko Det gode uddannelsespålæg handler for jobcentrene så vidt muligt om at sikre sig, at den unges valg af uddannelse er velovervejet frem for, at det er et valg truffet på uoplyst grundlag. Det betyder tæt inddragelse af og samarbejde med UU. De konkrete arbejdsgange for målgruppen af unge i projektet indebærer følgende: Den unge har tidligt i forløbet i jobcentret samtaler med UU-vejlederen. Efterfølgende samtaler med UU aftales derefter. 4

5 Sagsbehandleren har løbende samtale med og sparrer med UU-vejlederen om den unge Der gennemføres (efter behov) 3-partsmøder mellem UU-vejlederen, den unge og sagsbehandleren UU-vejlederen udarbejder uddannelsesplan for den unge undervejs i forløbet i jobcentret. Uddannelsesplanen sendes til sagsbehandleren Sagsbehandleren orienterer og drøfter efter behov afgivelsen af uddannelsespålæg med UU-vejlederen Der er løbende fokus fra både UU-vejleder og sagsbehandler på, om den unge kunne være frafaldstruet i forbindelse med uddannelsesstart jf. de 6 opmærksomhedspunkter (se nedenfor) Vurderer sagsbehandleren, at uddannelsespålægget bør gives med bekymring ud fra disse 6 opmærksomhedspunkter, drøftes dette med UU-vejlederen inden den endelige underskrivelse af uddannelsespålægget Opmærksomhedspunkter til vurdering af frafaldsrisiko Hvorvidt en ung er i risiko for at falde fra en uddannelse er en vurderingssag som foretages i forhold til den enkelte unge. Til at understøtte den vurdering er der i projektet identificeret en række opmærksomhedspunkter for, hvornår jobcenter og UU medarbejderne skal overveje nærmere, om en ung kunne være i risiko for frafald og dermed skal have et uddannelsespålæg med bekymring. Opmærksomhedspunkterne er: 1. Tidligere frafald fra ungdomsuddannelse. Ét frafald er i udgangspunktet nok til, at der er frafaldsrisiko 2. Vanskelig grundskoleforløb eks. mange skoleskift, lave karakterer, specialskole mv. 3. Generel umotiveret ift. uddannelse/umoden adfærd 4. Sociale barrierer f.eks. boligproblemer eller gæld 5. En tidligere, nu afklaret misbrugsproblematik 6. En tidligere, nu behandlet og afklaret lettere psykisk lidelse f.eks. depression, stress, angst 3.2. Jobcentrets og UU s videregivelse af bekymring for frafaldsrisiko til skolerne I uddannelsespålægget under emnefeltet bemærkninger noteres vurderingen af den unges frafaldsrisiko. Frafaldsrisikoen beskrives med den eller de opmærksomhedspunkter, der er vurderet gør sig gældende for den enkelte unge. I udgangspunktet uddybes opmærksomhedspunkterne ikke, med mindre jobcentermedarbejderne vurderer et særligt behov herfor. En undtagelse er dog 1. Tidligere frafald fra ungdomsuddannelse, hvor det vil være relevant at anføre hvilken uddannelse og hvornår frafaldet er sket. Hvis jobcentermedarbejderen har yderligere bemærkninger til vurderingen af frafaldsrisiko, men ønsker at videregive dem mundligt kan det noteres i bemærkningsfeltet, at vejleder på uddannelsen kan ringe til jobcentermedarbejderen for en uddybning. 5

6 Formålet med angivelsen af frafaldsrisiko er at videregive en bekymring til uddannelsesinstitutionerne, som de forholder sig til i både den indledende vejledningssamtale med de unge inden uddannelsesstart og i den efterfølgende opfølgning undervejs i uddannelsen. Når den unge tilmeldes uddannelse sender jobcentret samlet til uddannelsesinstitutionen uddannelsespålægget, hvor bekymring for frafaldsrisiko er angivet, og den unges uddannelsesplan 2. Samtykke Jobcenteret, UU og uddannelsesstederne har ikke behov for den unges særlige samtykke til at udveksle disse informationer om bekymring for frafald i forbindelse med afgivelse af uddannelsespålægget. Det fremgår af bestemmelsen i LAB 21b stk. 5. at Underretning kan ske uden samtykke fra den unge men den unge skal være informeret om, at man orienterer uddannelsesstedet. Dette sker ved afkrydsning på forsiden af blanketten til uddannelsespålæg Uddannelsesinstitutionernes og jobcentrenes opgaver i forbindelse med samarbejdsmodellen Uddannelsesinstitutionerne iværksætter i dag en fastholdelsesindsats, når de vurderer et behov herfor. Samarbejdsmodellen har bl.a. til formål at kvalificere skolernes viden og indsigt i de unge der starter på uddannelsesforløbet og derigennem understøtte skolerens vurdering af behov for fastholdelsesindsats. Selve fastholdelsesindsatsen er meget forskellig mellem de deltagende uddannelsesinstitutioner, men består fx mentorstøtte, specialpædagogisk vejledning, psykolog, kontaktlærerordning, lektiecafé og dobbeltlærer-dækning i 50 % af lektionerne. Med samarbejdsmodellen varetager uddannelsesinstitutionerne derudover: Skolerne modtager meddelelse om en ung med uddannelsespålæg og frafaldsrisiko fra jobcentret: Administrationen på skolen registrerer informationen i eget centrale system. Administrationen orienterer de relevante vejledere/kontaktlærere om bekymringsvurderingen således, at vejlederne er opmærksomme på den konkrete unge Skolen afholder samtale med den unge inden uddannelsesstart Jobcentrets og UUs vurdering af den unges frafaldsrisiko er med til at understøtte skolens samtale med den unge Jobcentret understøtter, at den unge møder til samtale på skolen inden uddannelsesstart Såfremt skolen ikke har en praksis om at holde samtale med de unge inden uddannelsesstart, er det skolens forpligtelse at indkalde de unge i projektet til en personlig samtale 2 Sosu C: Jobcentret sender samtidig en liste med navne på de unge, der er tilmeldt uddannelsen til Anna Engers: anna.engers@sosuc.dk 6

7 Den unge møder ikke på skolen første dag eller har meget fravær i løbet af første uge Skolerne forsøger at få kontakt med den unge inden, at den unge pr. automatik udmeldes Jobcentret orienteres om, at den unge ikke er fremmødt/har ustabilt fremmøde så tidligt, som skolen er blevet bevidst herom. Den unge har for meget fravær, og brev 1 3 afsendes: Skolen sender kopi af brev 1 til jobcentrets kontaktperson Jobcentret kontakter den unge for at høre årsagen til fraværet om det udelukkende skyldes lovlig sygdom eller om der er andre ting, der spiller ind Den unge har så meget fravær, at skolen afsender brev 2 4 Skolen sender kopi af brev 2 til jobcentrets kontantperson Skolen indkalder i brevet unge til personlig samtale. Jobcentret deltager i udgangspunktet ved den samtale, og orienterer ved modtagelsen af brevet skolen om deltagelsen. Der opfordres generelt til, at hvis skolen oplever problemer med den unge, kontaktes jobcentret. 3 Brev 1 sendes til elever efter kortere tids fravær. Skolen gør eleven opmærksom på, at skolen har noteret sig fraværet og er interesseret i, at eleven hurtigt vender tilbage. Fraværet vil ofte være ukompliceret og f.eks. skyldes banal sygdom, men kan også være et første tegn på truende frafald. 4 Brev 2 afsendes, når elevens fravær er så omfattende, at eleven er meget tæt på at blive smidt ud af skolen. Hvis dette skal undgås, kræves meget hurtigt reaktion fra eleven, med understøtning af jobcentret. 7

8 4. Bilag 1: Årsager til frafaldsrisiko Årsagskoder til brug for videregivelse af informationer fra jobcenter og UU til uddannelsesinstitutionen vedrørende den unges frafaldsrisiko m.v. Årsag til at jobcentret vurderer, at den unge kan være i risiko for at falde fra uddannelsen. Skal noteres i bekymringsfeltet i uddannelsespålægget 1 Tidligere frafald fra ungdomsuddannelse. (Angiv hvilken uddannelse og hvornår frafaldet er sket) 2 Vanskelig grundskoleforløb. (Angiv hvis der er foretaget en FVU-test, og resultatet heraf) 3 Generel umotiveret ift. uddannelse 4 Sociale barrierer 5 En tidligere, nu afklaret misbrugsproblematik 6 En tidligere, nu behandlet og afklaret lettere psykisk lidelse (Angiv hvilken) 5. Bilag 2: Rollefordeling mellem jobcentrene, skolerne og UU Nedenfor er vist en oversigt over den unges vej fra kontanthjælp til gennemført uddannelse. Den lyserøde farve indikerer, at det er den pågældende aktør, der har initiativforpligtelsen til at foretage en handling. Den unge Jobcentret og UU Skolerne Den unge søger kontanthjælp og visiteres til projektet Den unge vælger uddannelse Den unge starter på uddannelsesforløb Den unge har for meget fravær og modtager brev 1 fra skolen Jobcentret giver den unge uddannelsespålæg og samarbejde med UU og uddannelsesvejledningen af den unge UU har samtale med den unge og kvalitetssikrer uddannelsesvalget samt udarbejder uddannelsesplan. Jobcentret sender til skolen: Tilmeldingsblanket Uddannelsespålæg med bekymring Uddannelsesplan 2 kontaktpersoner i JC Jobcentret noterer den unge tilhørende målgruppen Ingen ydelse, den dag kontanthjælpen stopper. Skolen har samtale med den unge inden skolestart og indarbejder bekymringsrisiko i den unges uddannelsesplan. Skolen noterer, at den unge er deltager i projektet og at samarbejdsmodel skal følges. Kontaktlæreren til den unge orienteres om samarbejdsmodel. Skolen sender kopi af brev 1 til kontaktpersonerne i jobcentret (via mail). Den unge har sta- Jobcentret meddeler skolen hurtigst muligt, Skolen sender kopi af brev 2 til 8

9 dig for meget fravær og er tæt på at blive udmeldt af skolen får brev 2 Den unge indkaldes til udslusningsmøde Den unge skal til samtale på skolepraktik-ordningen Den unge står uden praktikplads og skolepraktikordning hvorvidt en jobcentermedarbejder deltager i netværksmødet. Jobcentret tager med den unge til udslusningsmøde eller på anden måde søger at sikre, at den unge deltager i udslusningsmødet. Den unge er via sit uddannelsespålæg forpligtet til at søge skolepraktik Jobcentret videregiver besked fra skolen til UU. Søger den unge kontanthjælp, starter den unge igen i projektet. Søger den unge ikke kontanthjælp, har jobcentret stadig en forpligtelse til at tage kontakt til den unge for at afdække, i hvilken retning den unge bevæger sig. jobcentret. I brev 2 er den unge indkaldt til netværksmøde. Skolen sender kopi af indkaldelsen til udslusningsmødet til jobcentret. Skolepraktikadministrationen på skolen giver besked til jobcentret, hvis den unge ikke optages på skolepraktikordningen. 6. Bilag 3: Beskrivelse af spor 1: Det gode uddannelsespålæg Formålet med spor 1: Det gode uddannelsespålæg har været at udvikle og sikre fælles linje i jobcentrenes anvendelse af uddannelsespålæg, samt at sikre en højere grad af sammenhæng mellem uddannelsesplanen og uddannelsespålæg. Beskrivelsen går på tværs af de tre jobcentre, med angivelse af lokal variation de steder, hvor det forekommer. 1. Fastlægge og beskrive jobcentrets tilkendelse af uddannelsespålæg Som udgangspunkt gives uddannelsespålægget til alle unge i match 1, som vurderes egnet til at tage en uddannelse, og som i øvrigt er indenfor rammerne af målgruppen for uddannelsespålæg. Hvornår afgives uddannelsespålægget? Jobcentret har fokus på og italesætter for alle match 1 unge under 25 år uden uddannelse, at det overordnede mål er, at de skal starte på en uddannelse. Det betyder, at der fra første samtale med de unge er fokus på, at de vælger og starter på en uddannelse. Der er forskel i de tre jobcentre på den praktiske afgivelse af uddannelsespålægget. I Vallensbæk/Ishøj og Hvidovre gives det meget tidligt i kontaktforløbet dvs. indenfor de første par uger. Derefter følges de forskellige frister ift. trin 1, og trin 2. I Brøndby bliver uddannelsespålægget ikke givet fra første dag, i stedet er der en praksis om, at uddannelsespålægget gives, når den unge fremstår afklaret i forhold til uddannelsesvalg. For nogle unge kan det være, når de har været i jobcentret i 3 uger, mens det for andre først er, når der er gået 5 mdr. Det betyder til gengæld, at hele uddannelsespålægget i mange tilfælde kan udfyldes samme dag, som det gives. 9

10 Tidligere var fokus i højere grad på at give alle uddannelsespålæg tidligt, mens der nu er fokus på at finde det rette match mellem en ung og konkret uddannelse inden at selve uddannelsespålægget gives. Hvordan understøttes den unge i uddannelsesvalget? Grundstammen i den uddannelsesvejledende indsats fra jobcentret og UU består i hovedtræk af vejledende samtaler. Den unge har som hovedregel en tidlig samtale med en UUvejleder og efterfølgende behov for UU-vejledning aftales løbende herefter. Jobcentermedarbejderen inddrager løbende og efter behov i sin vejledning UU-vejlederen. I Hvidovre jobcenter er det primære fokus at der træffes valg om uddannelsesretning jf. også fristen i uddannelsespålægget tin 1, hvor der gives 2 uger til valg af uddannelsesretning. Derefter kan virksomhedspraktik indgå som led i yderligere uddannelsesafklaring og særligt hvis der er hviletid inden uddannelsesstart, skal den unge søge virksomhedspraktik. I Vallensbæk/Ishøj jobcenter er der pr. januar 2013 etableret et nyt tilbud til de unge uden kompetencegivende uddannelse, hvor de starter med at deltage i et 14 dages afklaringsforløb. Afklaringsforløbet består af undervisning og samtaler, hvor både jobcentret, UU og Cph West er involveret. Efter afklaringsforløbet, hvis den unge forsat er uafklaret i forhold til uddannelse eller der er ventetid frem til uddannelsesstart, starter den unge i virksomhedspraktik. Der er indgået aftaler med 5 områder om virksomhedspraktikker; Pleje og omsorg, det grønne område, administration, køkken og service, kultur og foreninger samt valg af spor for snusepraktik. I Brøndby er der indgået en række aftaler med forskellige virksomheder, hvor de unge relativt hurtigt kan tilbydes en virksomhedspraktik. De skal dog i et vist omfang være afklaret i forhold til job og uddannelsesønske. For de unge der er uafklarede omkring uddannelsesvalg opleves det ikke som givtigt at sende dem ud i en virksomhedspraktik de skal have en vis fornemmelse for uddannelsesønske først. For de helt uafklarede unge anvendes anden aktør, som jobcentret har god erfaring med kan tilbyde uddannelsesvejledning kombineret med relevant virksomhedspraktik. Vejledning til uddannelser med gode job- og praktikmuligheder Ønsker den unge at starte på en uddannelse, hvor det er meget svært at finde praktikpladser eks. mekaniker, klinik assistent mv., indgår det som en del af vejledningen i jobcentrene og UU, at oplyse den unge om konsekvenser for uddannelsesvalget, herunder hvad det vil kræve for den unge at få færdiggjort sin uddannelse. Der ses her en lille forskel i vejledningen fra jobcentret og UU. UU går ikke som sådan ind og fraråder en ung at vælge en bestemt uddannelsesretning, mens jobcentret generelt er lidt friere i sin uddannelsesvejledning og derfor i visse tilfælde fraråder et uddannelsesvalg og forsøger at få den unge til 10

11 at vælge anden uddannelsesretning 5. Her kan virksomhedspraktik anvendes som værktøj til at udvide den unges uddannelsesønsker. Har den unge derimod en urealistisk forventning om, hvad indholdet og formen i en bestemt jobfunktion er fx. sprøjtelakerer kan virksomhedspraktik ligeledes anvendes som værktøj til at oplyse den unge og dermed understøtte et mere målrettet uddannelsesvalg. Generelt set opleves det i vejledningssituationen som afgørende, om den unge er praktisk eller boglig interesseret. Praktisk orienteret unge retter primært deres uddannelsesvalg mod erhvervsuddannelser, hvorimod bogligt interesserede bl.a. ser HG som en realistisk mulighed. Hvad angår vejledningen af særligt de praktisk orienterede unge opleves det som meget svært at vejlede dem til fx at tage en HG uddannelse. Den gruppe af unge er slet ikke indstillet på at gennemføre et 2-årigt bogligt uddannelsesforløb også selvom praktikpladsmulighederne på eks. detaillinjen er forholdsvis gode. 2. Udvikle og beskrive, hvordan uddannelsespålæg i højere grad kan anvendes som et værktøj i sammenhæng med uddannelsesplanen Det gode uddannelsespålæg handler for jobcentrene så vidt muligt om at sikre sig, at den unges valg af uddannelse er velovervejet frem for, at det er et valg truffet på uoplyst grundlag. Det betyder som ovenfor beskrevet en tæt inddragelse af og samarbejde med UU. De konkrete arbejdsgange for målgruppen af unge i projektet indebærer følgende: Den unge har tidligt i forløbet i jobcentret samtaler med UU-vejlederen. Efterfølgende samtaler med UU aftales derefter. Sagsbehandleren har løbende samtale med og sparrer med UU-vejlederen om den unge Der gennemføres (efter behov) 3-partsmøder mellem UU-vejlederen, den unge og sagsbehandleren UU-vejlederen udarbejder uddannelsesplan for den unge undervejs i forløbet i jobcentret. Uddannelsesplanen sendes til sagsbehandleren Sagsbehandleren orienterer og drøfter efter behov afgivelsen af uddannelsespålæg med UU-vejlederen Der er løbende fokus fra både UU-vejleder og sagsbehandler på, om den unge kunne være frafaldstruet i forbindelse med uddannelsesstart jf. de 6 opmærksomhedspunkter (se nedenfor) Vurderer sagsbehandleren, at uddannelsespålægget bør gives med bekymring ud fra disse 6 opmærksomhedspunkter, drøftes dette med UU-vejlederen inden den endelige underskrivelse af uddannelsespålægget 5 Hvorvidt jobcentret og UU skal agere drømmeknuseren er generelt en problematik som der ikke fremstår klart svar på og er forskellig fra medarbejder til medarbejder 11

12 Det er som del af projektet indarbejdet arbejdsgang om, at jobcentret ved tilmelding af ung til uddannelse (som vurderes frafaldstruet), medsender uddannelsesplan og uddannelsespålæg. I Uddannelsespålægget er noteret bekymring for frafaldsrisiko i bemærkningsfeltet på uddannelsespålægget. 3. Fastlægge og beskrive opfølgningen på uddannelsespålæg og brug af sanktionering. Hvis uddannelsespålægget er givet med bekymring for frafaldsrisiko vurderer sagsbehandler frafaldsårsagen og deres tages individuelt stilling til, om den unge skal sanktioneres. 7. Bilag 4: Oversigt over skolernes kontaktpersoner og optagelsestidspunkter TEC Vejledere på TECs forskellige afdelinger, som er kontaktpersoner i forbindelse med projektet Ballerup Gladsaxe Hvidovre Frederiksberg Maja Bjarnesen mb@tec.dk Marianne Apitzch maap@tec.dk Tlf.: Ole Wedel-Brandt owb@tec.dk Tlf.: Carin Rabel cra@tec.dk Tlf.: Steen Nielson sn@tec.dk Tlf.: Datoer for opstart på grundforløb. Frist for tilmelding af unge i projektet er 10 arbejdsdage forud for grundforløbsstart 12

13 Ballerup Bil, fly og andre transportmidler Mandag d. 14. januar 2013 Mandag d. 25. februar 2013 Tirsdag d. 09. april 2013 Tirsdag d. 21. maj 2013 Mandag d. 09. september 2013 Mandag d. 21. oktober 2013 Mandag d. 25. november 2012 Produktion og udvikling Mandag d. 07. januar 2013-venteliste Mandag d. 11. februar 2013-venteliste Tirsdag d. 02. april 2013 Mandag d. 13. maj 2013 Mandag d. 09. september 2013 Mandag d. 18. november 2013 Strøm, styring og it - Elektriker Mandag d. 21. januar 2013-venteliste Tirsdag d. 16. april 2013 Mandag d. 21. oktober 2013 Strøm, styring og it Elektronik, svagstrøm-automatik og Proces Mandag d. 21. januar 2013-venteliste Tirsdag d. 16. april 2013 Mandag d. 21. oktober 2013 Strøm, styring og it Data og kommunikation Mandag d. 21. januar 2013-venteliste Mandag d. 04 marts 2013 Tirsdag d. 16. april 2013 Mandag d. 27. maj 2013 Mandag d. 09. september 2013 Mandag d. 21. oktober 2013 Mandag d. 25. november 2013 Gladsaxe Bygge og anlæg - Bygningsmaler Mandag d. 07. januar 2013 Torsdag d. 28. februar 2013 Mandag d. 29. april 2013 mandag d. 05. august

14 Bygge og anlæg - Vvs Mandag d. 07. januar 2013 Tirsdag d. 02. april 2013 Mandag d. 14. oktober 2013 Bygge og anlæg - Træfag Mandag d. 07. januar 2013 Mandag d. 11. februar 2013 Tirsdag d. 02. april 2013 Mandag d. 13. maj 2013 Mandag d. 09. september 2013 Mandag d. 14. oktober 2013 Mandag d. 18. november 2013 Hvidovre Bil, fly og andre transportmidler Mandag d. 14. januar 2013-venteliste Mandag d. 25. februar 2013 Tirsdag d. 09. april 2013 Tirsdag d. 21. maj 2013 Mandag d. 09. september 2013 Mandag d. 21. oktober 2013 Mandag d. 25. november 2013 Transport og logistik Mandag d. 14. januar 2013-venteliste Tirsdag d. 09. april 2013 Mandag d. 21 oktober 2013 Fly Mandag d. 07. januar 2013-venteliste Tirsdag d. 26. marts 2013-venteliste Mandag d. 05 august 2013 Frederiksberg Strøm, styring og it - elektriker Mandag d. 21. januar 2013-venteliste Mandag d. 04. marts 2013 Tirsdag d. 16. april 2013 Mandag d. 27. maj 2013 Mandag d. 09. september 2013 Mandag d. 21. oktober 2013 mandag d. 25. november

15 Strøm, styring og it - Data Mandag d. 21. januar 2013-venteliste Strøm styring og IT-Forsyningsoperatør Ikke planlagt Sosu C: Anna Engers anna.engers@sosuc.dk Tlf.: Dato for opstart: Grundforløb: 25. januar og 12. august Trin 1 (social- og sundhedshjælperuddannelsen): 2. Maj. og 16. september Frist for tilmelding: Grundforløb: Løbende tilmelding (ingen frist). Trin 1: 23. februar for de elever, der skal starte 2. maj og 1. juli for de elever, der skal starte 12 august2013. Ved senere ansøgninger kan der rettes henvendelse til tilka.schneider@sosuc.dk der vil foretage en konkret vurdering af, om det kan lade sig gøre at få ansøger med i projektet. Cph West Kontaktpersoner: Dato for opstart: Frist for tilmelding: 15