LÆRINGSKATALOG. Hvordan understøttes uddannelsespålæg. Læring fra udviklingsprojekter om Fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse

Transkript

1 Oktober 2013 LÆRINGSKATALOG Hvordan understøttes uddannelsespålæg Læring fra udviklingsprojekter om Fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse

2 PROJEKTRESULTATERNE - KORT FORTALT Vejen til at modvirke frafald er at have et sammenhængende sikkerhedsnet under de unge. Det er et netværk, vi har lært, vi skal have, og som vi ikke havde før. Lisbeth Rindom, arbejdsmarkedschef i Halsnæs Vi kan klart anbefale vores koncept inklusiv udviklingsprocessen. Hvis jeg skal give et godt råd, er det, at det individuelle og gruppedynamikken batter for de unge. Information er fint, men det er det andet, der flytter noget. Gitte Hagelskjær Svart, teamleder på Bornholm Vi har en mere håndholdt indsats omkring de unge, og gennem samarbejdsmodellen forpligter vi hinanden til at yde en større indsats end før. Mette Frederiksen, projektleder i Faxe Vores kendskab til hinanden gør, at vi kan reagere hurtigt. De unge finder ud af, hvordan de kan bruge mulighederne på skolerne og os i jobcentret. I stedet for at de unge hele tiden smides ud og skal starte forfra, kan vi fastholde dem. Alice Jacobsen, jobkonsulent i Hvidovre Samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne bliver bare bedre og bedre. Det skyldes, at vi har lavet et katalog over fastholdelsesindsatser sammen med dem, at vi har lavet samarbejdsaftaler, at vi snakker sammen, når vi overleverer en ung, og de ringer, hvis der er problemer. Mie Lorentzen, ungekonsulent i Kalundborg - 2 -

3 INDHOLD PROJEKTRESULTATERNE - KORT FORTALT 2 INDHOLD 3 INDLEDNING 4 NYE RAMMER FOR UDDANNELSESPÅLÆG 6 PRÆSENTATION AF EN SAMLET INDSATSMODEL 6 MODELLENS TEMAER 8 Tema 1: Afgivelse af uddannelsespålæg... 8 Projektere om positive resultater og udfordringer... 8 Hvad virker... 9 Eksempler på kvalifice ring af afgivelsen af uddannelsespålæg Hvem gør hvad Tema 2: Afklaring og valg af uddannelse Projekterne om positive resultater o g udfordringer Hvad virker Eks. på kvalificerin g af afklarings- og vejledningsindsatsen Hvem gør hvad Tema 3: Søgning og påbegyndelse af uddannelse Projekterne om positive resultater og udfordringer Hvad virker Eksempler på kvalificering af overgangsindsatsen Hvem gør hvad Tema 4: Gennemførelse af uddannelse Projekterne om positive resultater og udfordringer Hvad virker Eksempler på kvalificering af fastholdelsesindsatsen Hvem gør hvad DE 7 PROJEKTER KORT FORTALT 33 Opsamling af viden og udarbejdelse af læringskataloget er foretaget af DISCUS A/S for Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland

4 INDLEDNING Fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland igangsatte i august 2012 puljen Fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse. Formålet var at udvikle indsatsen og skabe mere viden om, hvordan jobcentre, UU og uddannelsesinstitutioner kan understøtte, at unge med uddannelsespålæg får truffet holdbare uddannelsesvalg, påbegynder og fuldfører en uddannelse der blev navnlig fokuseret på det tværgående samarbejde om opgaven. Dette katalog formidler læringen fra puljen. 7 projekter, hvor deltagerkredsen består af jobcentre, UU og uddannelsesinstitutioner, udviklede fra august til december 2012 samarbejdsmodeller, aftaler, metoder og koncepter til bedre fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse. Dernæst afprøvede projekterne det udviklede i praksis fra januar til juni Rigtig gode erfaringer med uddannelsespålæg På baggrund af projekternes resultater og erfaringer er den vigtigste konklusion, at uddannelsespålægget er et godt og brugbart redskab, der understøtter, at de unge bliver klar til uddannelse, træffer et kvalificeret valg, påbegynder og gennemfører uddannelse. Uddannelsespålægget skal selvfølgelig bruges med omtanke og kan ikke altid stå alene. For at uddannelsespålægget skal fungere optimalt, skal jobcentrene i samarbejde med UU og uddannelsesinstitutioner gennemtænke og kvalificere fastholdelsesindsatsen for de unge. Det har de 7 projekter i puljen gjort, og udviklings- og afprøvningsarbejdet viser, at der skal fokuseres på 4 temaer: 1. Mødet med de unge og afgivelse af uddannelsespålægget 2. Afklaring og valg af uddannelse 3. Søgning og påbegyndelse af uddannelse 4. Gennemførelse af uddannelse Læringskataloget stiller skarpt på de 4 temaer og den sammenhængende fastholdelsesindsats - fra de unge møder jobcentret og modtager et uddannelsespålæg, til de har gennemført en uddannelse. I 2014 skal alle unge have uddannelsespålæg Siden projekterne i puljen blev igangsat i efteråret 2012, er der vedtaget en kontanthjælpsreform, som træder i kraft i januar Reformen betyder bl.a., at alle unge under 30 år på kontanthjælp fremover skal gives et uddannelsespålæg, når de møder kommunen, og at pålægget skal tilpasses den enkelte unges aktuelle situation. Uddannelsesinstitutionerne skal også informeres om uddannelsespålægget, når de unge begynder i uddannelse. Dermed udvides rammerne for brugen af uddannelsespålæg med konsekvenser for både unge og jobcentre, samt for det tværgående samarbejde mellem jobcentre, UU og uddannelsesinstitutioner. Resultater og erfaringer fra projekterne er både relevante og brugbare i implementeringen af den nye kontanthjælpsreform. Nogle unge vil umiddelbart være uddannelsesparate, andre unge vil blive vurderet uddannelsesparate indenfor et år, og for andre igen vil der være behov for en længere indsats, før de kan påbegynde uddannelse (de aktivitetsparate unge). I den nye reform stilles der krav til de uddannelsesparate unge om at vælge, søge, påbegynde og gennemføre uddannelse; og til de aktivitetsparate unge om at gøre en indsats for at blive klar til at kunne tage en uddannelse

5 Jobcentrene skal tilbyde de unge en uddannelsesrettet indsats tilpasset den enkelte unges behov og udvikle det tværgående samarbejde med UU og uddannelsesinstitutionerne, der fremover skal sikre videndeling og samarbejde omkring de unge. Netop dét at hjælpe de unge til (at blive klar til) at vælge, påbegynde og gennemføre uddannelse, er der gode erfaringer med i puljens projekter. Erfaringerne kan bruges, også når målgruppen for uddannelsespålægget nu udvides til også at omfatte aktivitetsparate unge. Der er også gode og brugbare erfaringer med, hvordan jobcentre, UU og uddannelsesinstitutioner kan udvikle det tværgående samarbejde og ad den vej skabe bedre rammer og flere muligheder i indsatsen for unge. Om læringskataloget Med udgangspunkt i den viden og læring projekterne har givet, formidler læringskataloget, hvordan jobcentre i samarbejde med UU og uddannelsesinstitutioner kan kvalificere indsatsen for at hjælpe og fastholde unge på uddannelsesvejen. Indledende opridses de nye rammer for uddannelsespålæg. Derefter sammenfattes den viden, der på tværs af projekterne er opnået om, hvad der virker i indsatsen for at fastholde unge med uddannelsespålæg i uddannelse. Sammenfatningen består af 4 korte anbefalinger og en samlet model for indsatsen for at fastholde unge på uddannelsesvejen. Herefter uddybes indsatsmodellen i 4 tema-afsnit, der følger faserne i de unges forløb, fra de modtager uddannelsespålæg, til de har gennemført uddannelse. Under hvert tema beskrives, hvad der på tværs af de 7 projekter har vist sig at virke, hvordan projekterne har kvalificeret indsatsen på det strategiske niveau og i praksis, og hvem, der skal gøre hvad i det tværgående samarbejde. Desuden er der konkrete eksempler fra projekterne på samarbejdsmodeller, aftaler, metoder og koncepter til bedre fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse. Alt sammen til inspiration for andre. Sidst rummer kataloget en kort beskrivelse af hvert af de 7 projekter. Vidensgrundlag Læringskataloget er baseret på den evalueringsproces, der er gennemført i tæt samarbejde med de 7 projekter. Samlet bygger læringskataloget på: - projektbeskrivelser og selvevalueringer udført af projekterne undervejs i udviklingsog afprøvningsfasen - fokusgruppeinterviews med projekternes aktører efter hhv. udviklings- og afprøvningsfasen - udviklede samarbejdsmodeller, aftaler, metoder og koncepter Erfaringer, resultater og læring i de enkelte projekter er afrapporteret i 7 selvstændige læringspapirer, der kan findes på Beskæftigelsesregionens hjemmeside. Her præsenteres hvert projekt kort med fokus på, hvad der er udviklet og afprøvet og hvad, der har vist sig at virke. Læringspapirerne rummer også en mere detaljeret beskrivelse af de modeller, aftaler, metoder og koncepter, der er arbejdet med i projektet, og den læring, det har givet. Projekternes udviklede modeller, aftaler, metoder og koncepter stilles også til rådighed på Beskæftigelsesregionens hjemmeside

6 NYE RAMMER FOR UDDANNELSESPÅLÆG Uddannelsespålæg blev vedtaget som et led i aftalen En ny chance til alle og trådte i kraft den 1. april Formålet med uddannelsespålægget er, at flere unge bliver afklaret og optaget på en uddannelse samt at de påbegynder og gennemfører en uddannelse. Med kontanthjælpsreformen, der træder i kraft 1. januar 2014, skal alle unge have uddannelsespålæg, der viser vejen frem mod uddannelse, når de henvender sig til kommunen. De unge skal mødes med klare krav og forventninger om, at de tager en uddannelse og dermed får bedre muligheder for en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Kommunen skal vurdere, om den unge umiddelbart kan påbegynde uddannelse inden for et år og gennemføre uddannelsen på almindelige vilkår, og således er uddannelsesparat; eller om den unge ikke umiddelbart kan påbegynde og gennemføre en uddannelse og derfor er aktivitetsparat. Åbenlyst uddannelsesparate unge skal med det samme søge optagelse og hurtigst muligt begynde på en uddannelse. Unge, der vurderes at have længere vej til uddannelse, kan få længere frister og flere understøttende aktiviteter, så de bliver klædes på til uddannelse. Tilbuddene skal gives med det formål at afklare den unges uddannelsesønsker og ruste den unge fagligt og socialt til at kunne gennemføre en uddannelse. Uddannelsespålægget skal sikre, at unge og kommunen uanset den unges udfordringer har et fælles mål om, at indsatsen ender i uddannelse. PRÆSENTATION AF EN SAMLET INDSATSMODEL Erfaringer og resultater i projekterne giver viden om, hvad der virker i fastholdelsen af unge med uddannelsespålæg i uddannelse, og dét, der virker, er i tråd med de overordnede intentioner i kontanthjælpsreformen om tidligere og grundigere visitation, kontinuitet i indsatsen og tværfagligt samarbejde. På baggrund af erfaringer og resultater på tværs af puljens projekter anbefales følgende: At indsatsen for unge med uddannelsespålæg rækker fra uddannelsespålægget afgives, til de unge har gennemført uddannelsen At der er et tværgående samarbejde om fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse mellem jobcentre, UU, uddannelsesinstitutioner og virksomheder At jobcentrets rolle og opgave varierer igennem de unges forløb i perioder er jobcentret hovedaktør og i andre blot i beredskab i tilfælde af, at der er behov for en indsats fra jobcentrets side At den samlede tværgående indsats udgør et sikkerhedsnet uden huller under unge med risiko for frafald Nedenstående indsatsmodel samler på tværs af de 7 projekter de indsatser, der ud fra projekternes erfaringer og resultater, virker. Kvalificering af indsatsen for at fastholde unge med uddannelsespålæg på uddannelsesvejen kan tage udgangspunkt i indsatsmodel - eller dele af indsatsmodellen suppleret med erfaringer fra de enkelte projekter

7 Læringskatalog Indsatsmodel for indsatsen for unge med uddanne lsespålæg -7-

8 MODELLENS TEMAER Tema 1: Afgivelse af uddannelsespålæg Hvis uddannelsespålægget skal virke efter hensigten, viser projekterfaringerne, at det har stor betydning, at de unge skal tage uddannelsespålægget på sig, og der etableres et godt samarbejde mellem de unge, jobcenter, UU og uddannelsesinstitution. Derfor er det vigtigt, at uddannelsespålægget afgives på en måde, der sikrer dette, for det er afgørende for at få succes med uddannelsespålægget. Projektere om positive resultater og udfordringer Nogle positive resultater Fælles udfordring fælles løsning Vi har fået ansvarliggjort UU og uddannelsesinstitutioner i forhold til uddannelsespålæg og uddannelsesplaner. Tidligere har vi givet uddannelsespålægget, men det har bare ligget i vores eget system og er ikke kommet videre. Jobcenter Gladsaxe Koordination og samarbejde sikrer fastholdelse Tidligere fik uddannelsesparate unge automatisk uddannelsespålæg i modtagelsen, og så fjernede vi det i ungeindsatsen, fordi vi ikke ville risikere, at de ikke kunne klare fristerne. Nu er uddannelsespålægget udviklet til at være et arbejdsredskab. I kontakten med de unge er det blevet en samarbejdsaftale. Det er en helt anden måde at arbejde på, og de unge synes, det er rigtig rart. Der er nogle deadlines, og så er der noget at snakke om: Hvad de unge skal gøre i de forskellige perioder, og hvad vi skal hjælpe med, hvis de ikke kan selv. Jobcenter Hvidovre Projekt fastholdelse Projektet har løftet diskussionen om uddannelsesegnethed. Vi kan give uddannelsespålægget tidligere, fordi vi har udviklet fastholdelsesindsatsen også til unge, der ikke umiddelbart kan opfylde kravene i pålægget for at fastholde retningen mod uddannelse. Jobcenter Stevns og nogle udfordringer Fælles udfordring fælles løsning Den største udfordring har været at få de administrative arbejdsgange til at fungere. Der har både været tekniske problemer og problemer med at få registreret og delt informationerne systematisk. Jobcenter Gentofte Fastholdelse af unge i uddannelse i Faxe, Sorø og Ringsted Projektsamarbejdet tydeliggjorde en kulturforskel mellem jobcentre, UU og uddannelsesinstitutioner. Hvis der er for stor uenighed om, hvornår unge er uddannelsesparate, risikerer de unge at komme i klemme. Derfor er det nødvendigt at afstemme forventningerne. Jobcenter Faxe og Sorø - 8 -

9 Hvad virker Erfaringer og resultater fra projekterne viser, at afgivelsen af uddannelsespålæg ikke må stå alene. I projekterne er der rigtig gode erfaringer med at koble afgivelsen uddannelsespålægget med vurdering af den enkelte unges uddannelsesparathed. Så kan vurderingen danne grundlag for fastsættelsen af uddannelsespålæggets frister for, hvornår den unge skal komme med forslag til uddannelser, søge ind og påbegynde uddannelse. Samtidig vurderes den unges indsatsbehov, og det videre forløb tilrettelægges, så den unge får den indsats, han eller hun har brug for, for at (blive rustet til) træffe et kvalificeret uddannelsesvalg, søge, påbegynde og gennemføre uddannelse. Flere projekter har gode erfaringer med at bruge uddannelsespålægget som afsæt for dialog og samarbejde med den unge om det videre forløb. Et vigtigt læringspunkt har været, at uddannelsesparathed ikke alene afhænger af den unge selv, men også af indsatsen for unge i jobcentret, hos UU og på uddannelsesinstitutionerne når der via tværgående samarbejde mellem jobcentre, UU og uddannelsesinstitutioner er et sikkerhedsnet under de unge, og muligheder for støtte på tværs af systemer udnyttes, kan flere tage en uddannelse. Projekterne har samlet set kvalificeret afgivelsen af uddannelsespålæg ved: på strategisk niveau at udvikle samarbejdet mellem jobcenter og UU om vurdering af unges uddannelsesparathed via videndeling om de unge at udvikle tilbud, fx screenings- og afklaringsforløb målrettet unge uddannelsesparate at udvikle dialogen med de unge, så den unges egen motivation og ansvar for uddannelse understøttes og fremmes at udvikle rammer for samarbejdet mellem jobcentre, UU og uddannelsesinstitutioner i form af samarbejdsaftaler og modeller for den samlede indsats for unge med uddannelsespålæg at sikre viden om gruppen af unge med uddannelsespålæg og om i hvilken grad de gennemfører uddannelse via systematisk registrering i konkret praksis at bruge uddannelsespålægget som rammesættende for samarbejdet mellem den unge og ungemedarbejderen i jobcentret at bruge uddannelsespålæggets tre trin til at sætte delmål og milepæle i den unges forløb frem mod uddannelse at give tilbud, der er målrettede mod at ruste den unge til at kunne opfylde uddannelsespålæggets krav at informere UU og, når den unge søger ind på en uddannelse, uddannelsesinstitutionen, om uddannelsespålægget, så alle aktører er opmærksomme - særligt, hvis der er en øget risiko for frafald at udvikle samarbejdet mellem ungemedarbejdere i jobcentret, uddannelsesvejledere hos UU samt vejledere og faglærere på uddannelsesinstitutionerne i praksis - 9 -

10 Eksempler på kvalificering af afgivelsen af uddannelsespålæg Uddannelsesporten et screenings- og afklaringsforløb for unge Ungeporten i Jobcenter Bornholm og UU-Bornholm har sammen udviklet et uddannelsesrettet screenings- og afklaringsforløb for unge, der er uddannelsesparate og unge, hvor der er tvivl om uddannelsesparathed. Uddannelsesporten er et særligt 2-4 ugers screenings- og afklaringsforløb for unge under 30 år uden kompetencegivende uddannelse. Kursusvejledere fra jobcentret med erfaring fra andre ungetilbud og UU-vejledere har i fællesskab udviklet forløbet til unge, der vurderes uddannelsesparate og unge, hvor der er tvivl om uddannelsesparathed. Formålet er i sammenhæng med uddannelsespålægget - at give de unge intensiv uddannelsesvejledning kombineret med vejledning og (hvis der er behov for det) støtte til at mestre livet som studerende, så der er styr på økonomi, bolig og eventuelle andre barrierer for uddannelse (parallelindsats). Den første uge er fokuseret på intensiv vejledning om job og uddannelse og slutter med individuelle samtaler. I den anden uge arbejdes der med håndtering af hverdagslivet som studerende, og der vejledes omkring dét at flytte hjemmefra, bolig og økonomi og eventuelle personlige problemer og barrierer for uddannelse. Ved slutningen af uge 2 er det målet, at de unge har udarbejdet en plan og er klar til at følge den. Det kan fx være at påbegynde uddannelse eller være i praktik indtil opstart af uddannelse. Eller hvis en ung har brug for andre tilbud for at blive uddannelsesparat så igangsættes disse tilbud. De unge, der er klar og har en plan, afslutter forløbet efter de første to uger. Uddannelsesporten visitation, indhold og flow

11 Organisation og rammer er også udviklet, så jobcenter og UU er tæt på hinanden og på uddannelsesinstitutionerne og de unge. UU er en del af Ungeporten (jobcentrets ungeindsats), der er placeret på Campus Bornholm. Screenings- og afklaringsforløbet varetages af kursusvejledere fra jobcentret, og UU-vejledere og er også placeret på Campus. En samlet Fastholdelsespakke Jobcentrene Køge, Greve, Solrød og Stevns, UUV Køge Bugt (herefter benævnt UU), Køge Handelsskole og EUC Køge gik sammen om at udvikle et koncept, Fastholdelsespakken. Fastholdelsespakken er en samarbejdsmodel med opgavefordeling og metoder til at fastholde de unge på uddannelsesvejen, især i overgangsfaser. Der er lavet en detaljeret arbejdsgangsbeskrivelse og rollefordeling for alle aktører, samt for, hvem der skal tage initiativet og hvornår. Konceptet giver plads til lokale forskelle i organisering og indsats for unge i de 4 jobcentre og fastholdelsesindsatsen på uddannelsesinstitutionerne. Rolle - og opgavefordeling Jobcentret står for afklaringsindsatsen og samarbejder med UU om uddannelsesvejledning. Jobcentret er også afsender og dermed myndighed bag den information, der gives videre til uddannelsesinstitutionerne. UU er med i udarbejdelsen af informationen (i form af et opmærksomhedsskema ). UU er den koordinerende aktør i samarbejdet, der både inddrages tidligt af jobcentrene og senere af uddannelsesinstitutionerne, hvis de unge er frafaldstruede på uddannelsen. Med Fastholdelsespakken er der skabt sammenhæng mellem uddannelsespålægget og indsatsen for de unge i jobcentret, hos UU og på uddannelsesinstitutionerne. Model for samarbejdet om frafaldstruede unge med uddannelsespålæg Farverne i modellen viser, hvem der er hovedaktør. Grøn er jobcentret, mørk blå er uddannelsesinstitutionerne og lys blå er UU

12 Hvem gør hvad? Læringen fra projekterne fører til følgende anbefalinger til, hvem der bør gøre hvad: Jobcentret afgiver uddannelsespålægget og sikrer, at den unge forstår betydningen af pålægget vurderer uddannelsesparathed og indsatsbehov helst i samarbejde med UU, der kender den unges uddannelseshistorik og skal udarbejde uddannelsesplanen med den unge fastsætter frister afklarer, hvilke barrierer, der eventuelt skal håndteres før eller parallelt med uddannelse er tovholder på den unges forløb frem til påbegyndelse af uddannelse UU bør samarbejde med jobcentret om afklaring af unges uddannelsesparathed og indsatsbehov og udarbejdelse af uddannelsesplanen sammen med den unge Jobcentre, UU og uddannelsesinstitutioner bør udvikle rammer og konkret indhold i et tværgående samarbejde om indsatsen for unge med uddannelsespålæg

13 Tema 2: Afklaring og valg af uddannelse Hvis ikke unge træffer et kvalificeret uddannelsesvalg, og hvis ikke de er i stand til at klare kravene på uddannelsen og hverdagslivet som studerende, er der for stor risiko for frafald. I projekterne er der gode erfaringer med at udvikle jobcentrets indsats og sikre, at de unge ved nok om uddannelse og efterfølgende jobmuligheder, og der tages hånd om barrierer for gennemførelse. Projekterne om positive resultater og udfordringer Nogle positive resultater Projekt fastholdelse i Kalundborg Tidligere har vi haft faste moduler, men vi har fundet ud af, at det er det individuelle og den tætte opfølgning, der rykker de unge. Så vi har ændret balancen, så der er mindre gruppeinformation og mere individuel og tæt kontakt. Med delmål og aftaler hele tiden for at holde dem fast. Ungeindsatsen i Jobcenter Kalundborg Med vores samarbejdsaftale har vi mulighed for at sende de unge ud i snusepraktik på skolerne, hvor de snakker med vores kontaktperson og prøver at følge et forløb. Det er rigtig sundt og kvalificerer deres valg af uddannelse. Ungeindsatsen i Jobcenter Kalundborg Fastholdelse Indrestyring og motivation Vi har arbejdet med at skabe forandringer i mødet med de unge. Dialogguiden er på et stort stykke papir, som vi lægger på bordet mellem os. Så snakker vi om områder i guiden og skriver undervejs i den. Den bliver sendt, så den kan bruges af den næste vejleder, den unge møder, og den unge kan få den med hjem. Det ser ud til, at der i højere grad kommer et personligt ejerskab til uddannelsesplanen. Jobcenter Halsnæs og UU Hillerød-Halsnæs Og nogle udfordringer Fastholdelse af unge i uddannelse i Faxe, Ringsted og Sorø Vi skulle skabe en mere nuanceret forståelse af frafaldsproblematikken. Vi var ikke klar over, at de unge - særligt på de merkantile uddannelser - var så uvidende om, hvad deres uddannelse kunne bruges til. Der er ikke noget at sige til, at de unge falder fra, hvis de ikke ved, hvad uddannelsen kan bruges til efterfølgende. Jobcenter Faxe Fastholdelse Indrestyring og motivation Vi har arbejdet med selve mødet med de unge, for det er dér i samtalen, vi kan skabe forandringer. Det er ikke i sig selv svært for medarbejderne at tale med de unge om misbrug eller ensomhed, men det er svært at få brugbare svar om, hvad der kan gøres. Det er måden, medarbejderne spørger på, der har skullet udvikles. Jobcenter Halsnæs og UU Hillerød-Halsnæs Uddannelsesporten Overordnet er udfordringen de forventninger, vi har til hinanden Spørgsmålet er, hvem der har ansvaret for at bringe de unge til det niveau, de skal have. I jobcentret kan vi lave nogle simuli-miljøer, men det bliver aldrig helt den virkelighed, der er på uddannelserne, som de unge skal ind i. Det er svært at forberede dem helt præcist på de krav, de bliver mødt med. Jobcenter Bornholm

14 Hvad virker? Unge, der modtager uddannelsespålæg, tilhører en bred gruppe af unge med forskellige ønsker til fremtiden og forskellige ressourcer, udfordringer og indsatsbehov. Når de unge skal afklare og vælge uddannelse, opnås de bedste resultater derfor når indsatsen tilpasses den enkelte unge. Projekternes erfaringer viser, at det kræver, at jobcentret og den unge har de rette tilbud at vælge mellem. Jobcentret kan ikke sikre dette alene, men har brug for at udvikle samarbejdet med UU, uddannelsesinstitutioner og virksomheder, for at kunne give de unge en indsats, der ruster til at træffe et kvalificeret valg om uddannelse. Flere projekter har gode erfaringer med tidlige, uddannelsesrettede afklaringsforløb for uddannelsesparate unge. Her fokuseres der både på den unges uddannelsesvalg og på den unges samlede situation. Individuel vejledning kombineres med såvel gruppeforløb, hvor unge kan tale med andre unge i samme situation, som med samarbejde med UU og uddannelsesinstitutioner om indholdet i tilbuddet. Der er ligeledes gode erfaringer med at dele information om unge med uddannelsespålæg med UU og uddannelsesinstitutioner, så alle, der har kontakt med de unge, er opmærksomme og arbejder i samme retning: Mod at den unge træffer et kvalificeret uddannelsesvalg. Og der er gode erfaringer med at arbejde med mål og delmål relateret til uddannelsespålæggets tre trin, så det bliver klart, hvad der skal til, for at den unge kan opfylde uddannelsespålæggets krav. Et vigtigt læringspunkt har været, at hovedparten af de unge, der modtager uddannelsespålæg, har brug for hjælp til at afklare og vælge uddannelse. I indsatsen for de unge skal det sikres, at de unge tager uddannelsespålægget på sig og tager ansvar for at blive klar til at vælge og søge, påbegynde og gennemføre uddannelse. Det skal sikres, at de unge ved nok om uddannelsesmuligheder, konkrete uddannelser, studiemiljøet på uddannelsesinstitutionerne og om, hvordan de kan mestre hverdagslivet som studerende med økonomi, bolig o.a.. Det skal sikres, at eventuelle barrierer for uddannelse afdækkes, og at der lægges en plan for, hvordan barriererne håndteres, inden de unge søger ind og påbegynder en uddannelse. Barriererne behøver ikke være afhjulpet men der skal være en plan, inden de unge søger og påbegynder uddannelse. Projekterne har samlet set kvalificeret indsatsen i forbindelse med afklaring og valg af uddannelse ved: på strategisk niveau at udvikle afklarings- og vejledningsindsatsen for unge uddannelsesparate i jobcentret at udvikle rammer for samarbejde mellem jobcentret og UU om uddannelsesvejledning at udvikle rammer for samarbejde med uddannelsesinstitutioner om tilbud til unge, der kan kvalificere de unges uddannelsesvalg at prioritere samarbejdet med virksomheder om praktikker for unge til afklaring af uddannelsesvalg, opkvalificering og til at øge motivation for uddannelse at skabe overblik over støttemuligheder for unge på tværs af jobcenter, kommunen som helhed, UU og uddannelsesinstitutioner at udvikle rammerne for samarbejdet med unge gennem udvikling og implementering af dialogguide

15 i konkret praksis at udvikle indholdet i afklarings- og vejledningstilbud til uddannelsesparate unge, og få tilbuddene til at fungere i praksis o at der indgår både individuel vejledning og gruppebaserede aktiviteter, hvor unge er sammen med andre unge, der også skal i uddannelse o at samarbejde med UU og uddannelsesinstitutioner om aktiviteter i tilbuddet at udvikle det konkrete samarbejde om afklaring og vejledning af unge med UU og få det til at fungere i praksis, herunder fx: o underrette UU om uddannelsespålæg og evt. barrierer for uddannelse, så dette kan indgå i UU's vejledning og udarbejdelsen af uddannelsesplanen o inddrage viden om den unge fra UU til brug i jobcentrets indsats o samarbejde om vurdering af frafaldsrisiko og afklaring af indsatsbehov o få UU ind i jobcentret og arbejde tættere sammen om indsatsen for unge, fx afholde fælles infomøder for unge og/eller at UU er tilstede i jobcentret at samarbejde med uddannelsesinstitutioner om o besøg på uddannelsesinstitutionen o oplæg fra uddannelsesinstitutionerne for unge i jobcentret o snuseforløb på uddannelser, inden de unge søger ind at udvikle virksomhedssamarbejdet i praksis og bruge virksomhedsforløb til at kvalificere de unges uddannelsesvalg at bruge overblik over støttemuligheder i vejledningsindsatsen for unge til afklaring af den unges eventuelle støttebehov og planlægning af indsats at bruge mentorer til unge, der har brug for mere støtte i afklaringsperioden at kvalificere dialogen, inddragelsen af og samarbejdet med unge, og derigennem sikre, at de unge foretager et kvalificeret valg: o fordi de tager uddannelsespålægget på sig o fordi de ved nok om uddannelsesmuligheder og/eller konkrete uddannelser/skoler (studiemiljø o.a.) o fordi der tages hånd om både uddannelse og, hvis nødvendigt, privatliv o fordi der bliver en rød tråd i indsatsen for de unge på tværs af jobcentret, UU og uddannelsesinstitutionerne Eks. på kvalificering af afklarings- og vejledningsindsatsen Dialogmodel til samtaler med unge Jobcentrene i Halsnæs og Hillerød, UU-Halsnæs & Hillerød, Erhvervsskolen Nordsjælland har udviklet en dialogguide som et fælles redskab for vejlederne omkring unge i jobcentret, hos UU og på uddannelsesinstitutionerne. Dialogguiden bruges både af ungeteams i jobcentrene, UU-vejledere og vejledere på uddannelsesinstitutionerne til samtaler med unge. Dialogguiden skal modvirke, at de unge møder forskellige systemer, der taler forskellige sprog og møder de unge med hver deres dagsorden. Derimod skal de unge opleve samme form for samtale og en ny dialogform hos alle aktører, og det skal gøre det nemmere for de unge at være med til at sætte dagsorden i samtalerne

16 Dialogmodellen skal både give de unge selv og de professionelle, der er i kontakt med dem, en bedre forståelse og et bredere billede af den unges ressourcer og barrierer. For de unge skal det give motivation for uddannelse, at de får bedre indsigt i egne ressourcer og barrierer og hvad de selv kan gøre, for at blive klar til at påbegynde og gennemføre uddannelse. For de professionelle skal det udmønte sig i bedre vejledning og en mere kvalificeret indsats, hvis der er behov for det, så de unge får de kompetencer, de eventuelt mangler for at kunne vælge, påbegynde og gennemføre uddannelse. Samlet skal alle både unge og professionelle blive opmærksomme på de faktorer, der skal være til stede, for at den unge ikke falder fra så man får sat de rette rammer op. Dermed går projektet til dét, aktørerne oplever som et helt grundlæggende problem: At en del unge ikke er i stand til at tage ejerskab til deres egen uddannelse og projektet ser det som en pædagogisk opgave, de professionelle skal påtage sig, for at få det til at ske. Ejerskab til uddannelse og forebyggelse af frafald kobles tæt i dette projekt. De første erfaringer er, at modellen er meget anvendelig. Dialogguiden bruges i den individuelle vejledning af unge. Og der er gjort forsøg med at bruge den i gruppevejledning

17 Tidlig og målrettet indsats for uddannelse Jobcentrets tilbud I Jobcenter Kalundborg starter uddannelsesparate unge inden for en uge i et uddannelsesforberedende forløb hos Ungeteamet. Målet er, at de i løbet af 4 uger er afklarede omkring uddannelse. Der er enkelte faste elementer i forløbet: Økonomi og SU, uddannelsesveje og indgange i lokalområdet, men hovedvægten lægges på individuel rådgivning. De unge møder 3 dage om ugen i 2 timer, hvor der er input i grupper og individuelle samtaler med ungekonsulenterne. Dertil kommer aftaler med den enkelte unge, eksempelvis på uddannelsesinstitutionerne. Og så er huset åbent med pc'ere og adgang til rådgivning hos Ungeteamet. UUs rolle og opgaver UU kommer hver anden uge og laver både gruppevejledning og individuelle samtaler om uddannelsesveje. UU er også med til at kvalificere brugen af uddannelsespålægget via deres viden om de unge. Uddannelsesinstitutionernes rolle og opgaver Uddannelsesinstitutionerne kommer og fortæller om uddannelser og karrieremuligheder, og de unge kan besøge uddannelsesinstitutionerne eller komme i snusepraktik på en uddannelse. Parallelle indsatser Alle unge bliver FVU-testet og de unge, der tilknyttes FVU, kan modtage undervisningen sideløbende med forløbet i jobcentret. Opdages sociale eller helbredsmæssige problemer, inddrages de relevante aktører igen så vidt muligt sideløbende med forløbet. En mindre gruppe unge har brug for et tilbud, hvor de skal møde hver dag de visiteres i stedet til AOF, der kører et afklaringsforløb på 4 uger med fremmøde 25 timer om ugen. En anden mulighed, der er udviklet med projektet og nu også bruges, er at sætte en frivillig mentor på tidligt i forløbet. Virksomhedssamarbejdet Det sidste element, der lægges stor vægt på, er praktikker i virksomheder lige efter forløbet. I Ungeteamet har de erfaring for, at det er vigtigt, at de unge dels er i mest mulig kontakt med virksomheder og uddannelsesinstitutioner, og dels har en hverdagsrytme med aktivitet hver dag. Case: Bedre uddannelsesvalg En af de unge, der har fulgt det uddannelsesforberedende forløb i Kalundborg, er en ung kvinde, der har et kokkegrundforløb, men som indtil videre ikke har kunnet finde læreplads. Umiddelbart valgte hun i stedet at søge ind på lager og transport på EUC. Men da hun kom ud i en snusepraktik, fandt hun ud af, at det slet ikke var det, hun skulle. Hun havde forestillet sig noget helt andet. Den unge er kun 18 år og hun fik talt med UU vejlederen om muligheden for at tage 10. klasse på VUC, blive mere moden og få større viden om andre uddannelsesmuligheder, hvis hun fortsat ikke finder en læreplads. Samtalen blev fulgt op med et besøg på VUC: Det er afgørende, at de unge kan komme ud og se skolen, inden de starter. De unge går ikke bare ind ad døren på skolerne og kikker rundt selv. Besøget arrangerede jeg med vores kontaktperson derovre, og så gik jeg med. Hun har set skemaet og skolen, og de andre elever, der går der. Hun troede, det var gamle mennesker, fordi det er voksenuddannelse, men fik et helt andet billede og har tilmeldt sig derovre, fortæller ungekonsu

18 lent Mie Lorentsen. Hendes konklusion er, at forløbet var med til at kvalificere uddannelsesvalget: Hvis vi ikke havde haft det her forløb, så havde vi bare tænkt "tjek nu er du klar til lager og transport efter sommerferien, og så kommer du ud i en nyttepraktik indtil da ". Så var hun kommet tilbage efter en måned, fordi det ikke var en uddannelse for hende, og så ville hun ikke kunne starte 10. klasse før i Så det er rigtig vigtigt, at vi kommer den rigtige vej og det er paletten af muligheder, vi nu har, der gør det. Hvem gør hvad Læringen fra projekterne fører til følgende anbefalinger til, hvem der bør gøre hvad: Jobcentret vejleder den unge om uddannelse har fokus på den unges samlede situation ift. uddannelse og vejleder efter behov om økonomi, bolig og andre forhold, der har betydning for, om den unge kan tage en uddannelse afklarer hvilke barrierer, der eventuelt skal håndteres før eller parallelt med uddannelse tilrettelægger sammen med den unge et forløb, der klæder den unge på til at kunne træffe et kvalificeret uddannelsesvalg er tovholder på den unges forløb frem til påbegyndelse af uddannelse UU vejleder om uddannelse udarbejder uddannelsesplanen sammen med den unge bør systematisk have viden om, hvilke unge, der har uddannelsespålæg og om evt. barrierer, der bør være opmærksomhed på i uddannelsesplanen samarbejder med jobcentret om uddannelsesvejledningen af unge Virksomheder Virksomhedsforløb kan motivere ift. uddannelse, give viden om hvad uddannelse kan bruges til, viden om fag/brancher, kan opkvalificere unge fagligt og personligt Uddannelsesinstitutioner bør vejlede om egne uddannelser og give de unge et billede af studielivet Mentorer (frivillige og professionelle) kan fx hjælpe med at få/fastholde struktur i hverdagen, hjælpe til at fastholde retningen mod uddannelse, hjælpe med specifikke problemer/barrierer, og i det hele taget være en fornuftig voksen, den unge kan vende tingene med

19 Tema 3: Søgning og påbegyndelse af uddannelse Hvis unge med uddannelsespålæg ikke følges på vej, når de skal påbegynde en uddannelse, er der unge, der falder fra, inden de rigtigt er kommet i gang. Overgangsindsatser kan forebygge frafald, og derfor skal jobcentrene interessere sig for kvaliteten i overgangsindsatsen for unge med uddannelsespålæg. Projekterne om positive resultater og udfordringer Nogle positive resultater Projekt fastholdelse Der er blevet sat fokus på, hvad det betyder, at de unge ikke bare bliver kastet ud i uddannelse og ikke kan finde ud af at lande dér. Der er ting, vi ikke har mulighed for at gøre noget ved på skolerne: Økonomi, misbrug, overordnet afklaring om uddannelsesretning hvis man presser de unge i uddannelse uden disse ting er på plads, eller i proces, så er der stor sandsynlighed for frafald. Det er dét, vi skal undgå. EUC Køge Vi har videreudviklet og spredt de metoder, vi hver især har, og sat dem ind i Fastholdelsespakkens system. I Greve har de fx en god model for overgangsmentorer, og modellen i Fastholdelsespakken er bygget op over den, med mulighed for lokale tilpasninger. Jobcenter Køge Koordination og samarbejde sikrer fastholdelse Forståelsen for hinandens opgaver, og tilliden til, at de bliver løst kvalificeret den relation, der nu er mellem jobcentre og UU, fungerer bare. Det er kommet i stand via det gode samarbejde, hvor vi har oplevet, at tingene lykkes. Tidligere var der ikke den store kobling mellem UU og jobcenter. I dag er der et utrolig tæt samarbejde - det er meget positivt. Og nogle udfordringer Projekt fastholdelse i Kalundborg Vores erfaring er, at de unge helst skal være aktive hele tiden. Hvis de får en hverdagsrytme med fridage, er det sværere at fastholde dem i at påbegynde en uddannelse. Når der er truffet et uddannelsesvalg, kommer de i praktik eller FVU-forløb med det samme. Og er der brug for særlig støtte, kobler vi en frivillig mentor på. Jobcenter Kalundborg Fælles udfordring fælles løsning Det er ikke lykkedes UU systematisk at få information om de unge fra alle jobcentre i projektet. Det er et problem, at det administrative ikke fungerer, og de unge ikke registreres hos UU, der skal levere information om de unge til uddannelsesinstitutionerne. Det administrative har været det sværeste i dette projekt. Jobcenter Gentofte Fastholdelse af unge i uddannelse i Faxe, Ringsted og Sorø Vi skulle opbygge samarbejdet fra bunden med Campus Haslev. Det var meget netværksarbejde, og det var også den måde, Sorø fik en aftale på plads med Selandia ved at bruge jobcentermedarbejdernes kontakter. Ser vi fremad, er vi en lille brik i et stort spil. Vi skal samarbejde med de kommuner og uddannelsesinstitutioner, hvor de fleste af vores unge tager hen. Her er personligt netværk ikke vejen frem. Det var en fordel i starten, men er for følsomt på den lange bane. Jobcenter Faxe

20 Hvad virker? Den korte konklusion er, at tværgående samarbejde virker! Når jobcenter, UU og uddannelsesinstitutioner får skabt et sikkerhedsnet under de unge, der er i risiko for at frafalde uddannelse, fastholdes de unge i overgangen til uddannelse. Flere projekter påpeger, at det har været nødvendigt for aktørerne i det tværgående samarbejd, at strække sig lidt længere, end de er forpligtet til iht. loven, hvis sikkerhedsnettet ikke skal have huller. Flere projekter har gode erfaringer med, at jobcentrene ikke slipper unge, som risikerer frafald, før de er godt i gang med uddannelsen. Og projekter, der har fået den systematiske videndeling om unge med uddannelsespålæg til at fungere, har rigtig gode erfaringer med at ruste uddannelsesinstitutionerne til at modtage de unge. Flere projekter har brugt uddannelsespålæg og uddannelsesplan som redskaber til videndeling med gode resultater. Dét, der skal sikres, er: at de unge ikke falder fra i ventetiden, fordi de mangler struktur i hverdagen eller misser obligatoriske før-start aktiviteter (fx infomøde), eller der ikke er en plan for, hvordan afgørende barrierer skal håndteres frem til og i forbindelse med påbegyndelse af uddannelse at de unge ikke falder fra hurtigt, fordi de ikke har de fornødne kompetencer, og fordi der ikke er iværksat støttetiltag, der sikrer, at det håndteres at uddannelsesinstitutionerne ikke er parat til at modtage de unge o fordi de ikke har viden om uddannelsespålæg og opmærksomhedspunkter o o fordi viden ikke er nået helt hen til den unges kontaktperson og faglærer fordi de ikke har viden om mulighederne for at få hjælp i jobcentret og evt. hos UU til fastholdelsesopgaven Projekterne har valgt at lade enten jobcenter eller UU være den aktør, der binder samarbejdet sammen. Den ene model kan ikke siges at være bedre end den anden på baggrund af erfaringerne i puljen. Derimod har det afgørende betydning, at det systematiske videnflow fungerer, så uddannelsesinstitutionen får viden om unge med uddannelsespålæg og om eventuelle opmærksomhedspunkter fra jobcenter og UU. Det er også afgørende, at uddannelsesinstitutionen har viden om muligheder for hjælp til fastholdelse hos UU og især i jobcentret, og at den viden når helt ud til den unges kontantperson og faglærer. Projekterne har samlet set kvalificeret indsatsen ifm. afklaring og valg af uddannelse ved: på strategisk niveau at prioritere en aktiv ventetid - job eller relevant virksomhedspraktik eller andre opkvalificerende forløb (fx FVU)i ventetiden at udvikle samarbejdsaftaler og -modeller om informationsudveksling, opgaver og rolle ifm. påbegyndelse af uddannelse at sørge for, at der er overblik over støttemuligheder på tværs af jobcenter, UU og uddannelsesinstitution (fx ved at få udarbejdet et katalog, der dækker muligheder i jobcentret, hos UU, på uddannelsesinstitutionerne og i kommunen i øvrigt) at afsætte ressourcer til, at sagsbehandler/ungekonsulent fra jobcentret kan understøtte den unge ifm. med påbegyndelse af uddannelse også efter den unge overgår til SU