Mobilen i undervisningen
|
|
- Peder Søndergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mobilen i undervisningen Mange lærere har heldigvis fået øjnene op for, at mobiltelefonen med fordel kan inddrages i undervisningen. De små elektroniske apparater fylder jo rigtig meget i vores elevers hverdag, så hvorfor ikke prøve at udnytte den motivation og indtænke mobilen i de undervisningsforløb, der skal planlægges? Mobilerne har nemlig mange værktøjer og funktioner, der fint kan støtte elevernes læring. Der er mange fordele ved at inddrage mobilen i din undervisning: - Dine elever kan nemt bruge mange udtryksformer (lyd, billede, video) som supplement til det skriftlige udtryk - Der kan knyttes bånd mellem skolen og hjemmet, hvilket er værdifuldt og giver eleverne en oplevelse af, at undervisningen er autentisk - Eleverne kan tilføre egne produktioner til deres opgaver, fx billeder de selv har taget, hvilket styrker deres tilknytning til, ejerskab af og mening med skoleopgaverne - Elevernes mulighed for refleksion og dokumentation kan forøges - Læringsarenaen kan udvides til også at omfatte omverdenen udenfor skolen, såvel den nære som den fjerne - Alle elever kan være aktive på en gang idet de ofte bruger deres egen mobil Det kræver nok indledningsvis lidt vejledning til eleverne om, hvordan de enkelte funktioner på mobiltelefonen virker for at imødegå tekniske problemer i forløbene. På de følgende sider følger til inspiration en række undervisningsideer og forløb. Undervisningsforløb til mellem- og ældstetrinnet Side 1
2 Dansk på ældstetrinnet Mål: At bevidstgøre eleverne om sms-sprog som tekstgenre. Bed eleverne om at indsamle og gemme 5 sms er, de selv har sendt og 5 sms er, de har modtaget. Disse sms er afskrives korrekt (linieskift, orddeling, store og små bogstaver, smiley s osv.) på et stykke papir, som afleveres til læreren. Det skal være sms er, som alle andre i klassen godt må læse. Læreren udvælger eksempler på sms er, som vil være velegnede til at illustrere, hvordan form- og indholdssiden i sms er kan supplere hinanden. Faktaboks Sms = Short Message System Sms er er ligesom andre tekster sprog, der består af udtryk/form og indhold, som tilsammen er bestemmende for, hvordan indholdet opfattes. Læreren udvælger forskellige eksempler på sms er, der er velegnede til at tydeliggøre sms-genren. De udvalgte sms er kan vises på storskærm eller sendes til elevernes mobiler. Lav i fællesskab med klassen en sproglig karakteristik af sms erne. Kom bl.a. ind op på disse særpræg: - Forkortelser danske / internationale (fx: *ss*, *G*, *ASAP*, *LOL*) - brugen af store bogstaver i stedet for mellemrum, (fx:jajegkommer) - lydefterlignende, rebusagtigt sprog (fx: J ve d ik, Q v ik gå?, 2tal ) - smiley s (fx: :-O, :-(, :-/ ) - regibemærkninger (fx: smil, suk ) - Afsender/modtager forhold (sammenlign med brevform) Tag fx udgangspunkt i disse spørgsmål: - Hvad gør det ved kommunikationen, at forkortelser bliver anvendt i sms er? - Hvad betyder det for læsbarheden, at der anvendes stort begyndelsesbogstav i stedet for mellemrum? - Hvornår bruges smiley er? - Hvad vil man udtrykke med dem? - Hvilke kender I? - Er det i orden at skrive lydefterlignende ord? - Kan det tillades i andre tekster end sms er? Undervisningsforløb til mellem- og ældstetrinnet Side 2
3 5. Skriveøvelse 1 Læreren læser spørgsmålene højt et ad gangen. Eleverne besvarer i stikordsform. Beskriv din første mobiltelefon (hvordan så den ud, mærke, farve osv.) Hvordan føltes din første mobiltelefon, når du holdt den i hånden? Hvordan lød den? Hvem fik du den af? Hvorfor fik du mobiltelefon? Hvad bruger du din mobiltelefon til? Kan du huske en sms, som gjorde dig glad? Kan du huske en sms, som gjorde dig ked af det? Hvordan ville det ændre din hverdag, hvis du skulle undvære din mobil? Hvor mange mobiler har du ejet? Hvad betyder det for dig at få en ny mobil? Hvilke personer bruger mobiltelefoner? Hvilke personer bruger ikke mobiltelefoner? Hvilken signalværdi har de forskellige mobilmærker (Eriksson, Nokia osv.)? Eleverne skal nu indramme de stikord, som de synes er vigtige, og som har sat deres tanker i gang. Derefter skriver de en stil med overskriften: Mine oplevelser med min mobil 6. Skriveøvelse 2 Eleverne skal skrive en historie, hvor disse to sms er indgår: Hej. Keder mig. Gaaaaaab Q vi ik gå? 8- Peter Lad eleverne arbejde sammen i par eller mindre grupper, som først afkoder sms erne, diskuterer indholdet v.hj.a. hv-spørgsmål: hvor, hvornår, hvem, hvad, hvordan, hvorfor og laver et mindmap eller en disposition for historien, inden de begynder at skrive. Undervisningsforløb til mellem- og ældstetrinnet Side 3
4 Forløb Mobil med mobiler. Tværfagligt forløb. Mellemtrinnet Mål: At eleverne lærer telefonens funktioner at kende. Delmål: Kan tilpasses afhængig af de opgaver, eleverne skal løse. Der kan vælges forskellige fokuspunkter i dette eksempel fokuseres på sund kost og motion, men man kan sagtens erstatte de forskellige poster med andre emner og lokaliteter. Mobilløb. Lærerens forberedelse. Eleverne bør udstyres med et brev fra skolen, der vises til de butikker og personer, som eleverne tager kontakt med, når de skal løse opgaverne. Husk også at informere forældrene om mobilløbet forældrene bør give deres samtykke til, at deres børn deltager. Lav en plan over, hvilke steder i byen, eleverne skal hen og løse en opgave. Til opgave 4 skal der udarbejdes et skema, som eleverne skal medbringe. Lad eleverne starte forskellige steder, så de ikke er for mange på samme sted. Sørg for at lave et skema til dig selv, så du hele tiden kan følge med i, hvor de forskellige grupper befinder sig. Inddel eleverne i 3-mandsgrupper. Hver gruppe skal have et nummer og en mobil til rådighed. Hver gruppe udstyres med brev om mobilløbet, der kan vises efter behov, når de løser opgaverne + et skema til notater. Grupperne sendes af sted til forskellige poster. Understreg at det ikke handler om at blive først færdige, men om at løse opgaverne rigtigt. 4. Læreren sørger for at besvare elevernes sms er og give eleverne nye opgaver, når de er nået frem til næste post. 5 Efterbehandling: Hver gruppe fremlægger deres resultater. Det kan gøres på forskellige måder vælg selv den måde, der passer bedst til målet og fokuspunkterne i jeres forløb samt skolens tekniske ressourcer. Undervisningsforløb til mellem- og ældstetrinnet Side 4
5 Forslag til poster til mobilløbet Gå op til fodboldbanen. Send en sms til læreren, når I er nået frem. Opgave: I skal løbe rundt om forboldbanen en person ad gangen. I skal tage tid og fotografere løberne, når de løber over målstregen. Gem billederne på telefonen. I skal sende en sms med navn og tid tilbage til skolen. I skal bruge lommeregneren til at regne holdets samlede tid ud. Send en sms med holdnummer og samlet tid til skolen. Gå til kulturhuset. Send en sms, når I er nået frem. Opgave: Find ud af, hvilken film der vises kl. 18 i dag. Tag et billede af plakaten. Gem billederne på telefonen. Send en sms til skolen med filmens titel. Gå til bymidten foran Brugsen. Send en sms, når I er nået derhen. Opgave: Spørg 2 personer om, hvor mange timer de bruger om ugen på motion. Send svar som sms til skolen. 4. Gå ind i et supermarked. Send en sms, når I er nået frem. Opgave: Find energifordeling og kalorietallet for disse madvarer: Spegepølse, leverpostej, mælkesnitte, Mars, Chips, Rugbrød, Nudler. Skriv tallene ind i det skema, I fik med fra skolen og pas på skemaet. 5. Bliv i supermarkedet. Opgave: I skal tage 3 billeder: 1 en fødevare med meget protein. 2 en fødevare med mange kulhydrater. 3 en fødevare med meget fedt. Gem billederne på telefonen. 6. Gå til rådhuset. Send en sms, når I kommer frem. Opgave: Find to personer og spørg dem, hvilke kostråd de kan huske. Send svarene som sms til skolen. 7. Gå til tele/posthuset. Send en sms, når I er nået frem. Opgave: Spørg en person om mobiltelefonen: Har du en mobiltelefon? Hvilket mærke er det? Hvad bruger du den til? Hvor gammel er den? Optage spørgsmål og svar på mobiltelefonen og gem dem. Undervisningsforløb til mellem- og ældstetrinnet Side 5
6 Forløb Madopskrifter. Dansk på mellemtrinnet Formål: At udarbejde en multimedie-præsentation med madopskrifter fra det grønlandske og danske køkken, hvor mobiltelefonen bruges som teknisk hjælpemiddel. Fagmål: Eleverne skal kunne anvende deres mundtlige danske sprog. Eleverne skal ved hjælp af mobiltelefon og programmet Photo Story kunne lave multimediepræsentation, der kan anvendes på internettet. Eleverne skal lære at udnytte mobiltelefonens redskaber, der kan anvendes til: træning af udtale og intonation ved hjælp af lydoptagelser optagelser af billeder og videosekvenser notater, dvs. mobiltelefonen anvendes som diktafon Læreren orienterer klassen om formål og fagmål for forløbet. Da en del aktiviteter foregår i børnenes hjem, skal der skrives et orienterende brev til forældrene. Tag en fælles drøftelse af, hvad en dansk/grønlandsk middagsret kunne bestå af. Klassen inddeles i grupper á 3 elever, der hver især beslutter sig for en dansk/grønlandsk middagsret. Lad evt. eleverne kontakte forældre pr. sms, hvis de skal have afklaret spørgsmål om mulighederne. 4. Hver gruppe laver en grønlandsk-dansk ordbog til eget brug. 5. I fællesskab gennemgås faste vendinger m.m. fra køkkenets verden. Disse tilføjes i ordbogen. 6. Det næste skridt foregår i et af gruppens hjem, hvor eleverne trinvis følger madlavningen og beskriver den ved hjælp af billeder taget med mobilen. Derudover skal eleverne indtale egne kommentarer med diktafon-funktionen for at hjælpe hukommelsen på vej, når den færdige præsentation skal laves i skolen. 7. Næste dag overføres billeder og lyd til computeren, evt. ved brug af Bluetooth dvs. trådløst. Undervisningsforløb til mellem- og ældstetrinnet Side 6
7 8. Ved hjælp af Microsoftprogrammet Photo Story laves en billedpræsentation. Hvis eleverne ikke har prøvet det før, skal programmet introduceres til eleverne. Dette kan gøres i fællesskab med klassen som en god appetizer til forløbet. 9. Derefter indspilles lydspor med forklaringer og beskrivelser på dansk. 10. Den færdige multimediepræsentation fremlægges for klassen. Kilder: Mobilen i skolen, Sofie Esmann Busch, Tidsskriftet Ekko september Undervisningsforløb til mellem- og ældstetrinnet Side 7
Mobil med mobiler. Hvorfor bruge mobiler i undervisningen? Hvilke funktioner vil vi bruge?
Mobil med mobiler Hvorfor bruge mobiler i undervisningen? Der var engang en tid, hvor eleverne i skolen kun brugte blyanter. En dag mødte en elev op med en helt ny opfindelse kuglepennen som han glad viste
Læs mereEFTER turen. UNDER turen. FØR turen
UNDER turen 1 EFTER turen På tur med skolen - en planlægningsguide Kære lærer Denne guide giver dig ideer til hvordan du i samarbejde med dine kolleger og elever kan planlægge den næste tur med skolen.
Læs mereTIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING
TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mere- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på?
Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (levnedsmiddel) Dokumentation af læringsproces via PhotoStory inden for levnedsmiddel 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på?
Læs mereSådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Læs mereHar du en profil på internettet? En profil på internettet kan fx være, hvis du har din egen side på Facebook eller Arto.
Sæt kryds ud for det svar, som du synes passer på dig. Hvor ofte bruger du internettet? 1. Hver dag 2. Næsten hver dag 3. Mindst 1 gang om ugen 4. Et par gange om måneden 5. 1 gang om måneden 6. Sjældnere
Læs mereHar du set underviserens video om RNA oprensning inden du gik i laboratoriet?
FØR Har du set underviserens video om RNA oprensning inden du gik i laboratoriet? Hvis nej - hvorfor ikke Jeg følte mig godt forberedt efter gennemgangen. Jeg kan ikke huske det, men jeg fandt først videoerne
Læs mereFind og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereGRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE
GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der
Læs mereGodt i gang med Tegn på læring
Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd
Læs mereEvaluering på Mulernes Legatskole
Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af
Læs mereEFTER turen. UNDER turen. FØR turen
UNDER turen 1 EFTER turen På tur med skolen - en planlægningsguide Kære lærer Denne guide giver dig ideer til hvordan du i samarbejde med dine kolleger og elever kan planlægge den næste tur med skolen.
Læs mereSpilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:
Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder
Læs mereWorkshop for unge sejlere
Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion
Læs mereLektiepolitik på Dyssegårdsskolen
Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen På Dyssegårdsskolen er lektier en integreret del af undervisningen og bidrager til den samlede læring. Den enkelte lærer vurderer, hvilke lektier og hvilken mængde af
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereMeementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole
Meementor & Mentorer Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 MeeMentor og Mentorer Indledning: Mentorer, MeeMentor og Meebook hænger sammen og er alt sammen nye tiltag ved Birkerød
Læs mereSkal vi. SMS e. IT-Gruppen, Københavns Amtskreds
Skal vi SMS e Hvad er SMS? SMS er en engelsk forkortelse for Short Message Service (service for korte beskeder) og er små tekst-beskeder som kan sendes fra en mobiltelefon til en anden. Bliver det brugt?
Læs mereVurdering af digitalt læringsmiddel:
Vurdering af digitalt læringsmiddel: Indholdsfortegnelse: 1) Beskrivelse af Photo Story 3.. 2 a. Trin 1.. 3 b. Trin 2.. 5 c. Trin 3.. 5 d. Trin 4.. 6 e. Trin 5.. 6 2) Konklusion. 7 Claus B. Jensen Side
Læs mereKompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Læs mereMobiltelefoner og matematik
Mobiltelefoner og matematik Forord og lærervejledning Mobiltelefonen er blevet et meget vigtigt kommunikationsredskab i de sidste år. Mange af skolens elever har i dag en mobiltelefon, som de ofte bruger.
Læs mereAlmen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015
Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereTrin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher
Mødemateriale Anerkendende møde Formål Formålet med det anerkendende møde er at: 1. Indsamle ideer og ønsker til arbejde, trivsel og arbejdsmiljø med henblik på at få udarbejdet en handlingsplan 2. Skabe
Læs mereSpørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm..
Design og Produktion, Elektronik ( redigeret 13/6-2015 ) Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.. Aflevere bøger, fumlebrædder, mm, oprydde
Læs mereFlygtningen (Final draft) 8.B - Henriette Hørlück Skole
Flygtningen (Final draft) af 8.B - Henriette Hørlück Skole SC 1- GANGEN (DAG 1) Burhan går ned ad gangen mod klasseværelset. Han hører musik på sin mobil. Folk stopper deres snak. Elev 1 (Karls ven) ser
Læs mereAt Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan.
Kommunikation At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Hvis du har været til en vild fest, er det sikkert
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereFind værdierne og prioriteringer i dit liv
værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering
Læs mereDrejebog til temadag med Tegn på læring
Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang
Læs mereOpdeling af elevernes besvarelser fra spørgeskemaerne:
Opdeling af elevernes besvarelser fra spørgeskemaerne: Fokuspunkter Elevcentrering Informanternes svar -Føler du dig aktiv eller passiv i opgaverne - hvorfor? -Føler du mere eller mindre ejerskab over
Læs mereMad og sundhed. Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed
Årsplan 4. 6. klasse madkundskab Skoleåret 2019-2020 Lærer: Anni Andersen Følgende årsplan er udarbejdet og planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for faget madkundskab. Forløbet leder mod følgende overordnede
Læs mereVi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge.
Uge 38 Gjerrild-Bønnerup Friskole, Knud Albæks Vej 4, Gjerrild, 8500 Grenå Tlf.8638-4422, E-post: kontoret@gbfriskole.dk Hjemmeside: www.gbfriskole.dk SFO. 8638-4460 Aktuelt Endnu en uge er gået og det
Læs mereEKSAMENSGUIDE for Højere Handelseksamen på Grenaa Handelsskole H2. år
EKSAMENSGUIDE for Højere Handelseksamen på Grenaa Handelsskole H2. år 2010 Indholdsfortegnelse: Forord Diverse praktiske oplysninger Eksamensreglement Øvrige regler ved mundtlig eksamen Vilkår for anvendelse
Læs mereMøder med eleven i centrum
Møder med eleven i centrum Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie på 4
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereArbejdshefte. Elevnavn: Makkere: Underemne:
Arbejdshefte Elevnavn: Makkere: Underemne: Arbejdsplan I de kommende uger skal I lave en projektopgave. Mange af forberedelserne skal laves derhjemme, så I skal selv aftale hvornår og hvor meget, I skal
Læs mereUndersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid
ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikt fags beskrivelse. Titel: Kost og motion til udsatte grupper
Valgfri uddannelsesspecifikt fags beskrivelse Titel: Kost og motion til udsatte grupper Formål: er at eleven får mulighed for at udvikle sine faglige kompetencer i forhold til ernærings- og mobilitetsproblemer
Læs mereGuide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse
Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus
Læs mereUndervisningsevaluering Kursus
Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede
Læs mereRessourcen: Projektstyring
Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper
Læs mereEl kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik
El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning
Læs mereElevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område
Elevbrochure 2013 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt
Læs mereUge 39 med Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør.
Uge 39 med Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør. Kan alt affald genbruges? Hvor kommer affaldet hen? Hvordan får vi mere ud af vores affald? Foto: Emil Thomsen Affald er en ressource. Baggrund for
Læs mereSvimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer
Introduktion og mål (Geografi 7.-9. klasse) Geografi, 7.-9. klassetrin, 2 lektioner (svarende til 90 min. Ellers længere tid, hvis man arbejder tværfagligt med materialet til dansk og samfundsfag) Materialer:
Læs mereSKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering
SKRIV I DANSK 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering Stx-bekendtgørelsen fra 2010 Multimodalt blik på skriftligt arbejde 90 Stk. 2: Skriftligt arbejde
Læs mereAnalyse og refleksion Forflytning og samarbejde med Apopleksipatienter
Analyse og refleksion Forflytning og samarbejde med Apopleksipatienter At fremme elevernes læring ved brug af forskellige IT- redskaber At fremme elevernes motivation og læring ved inddragelse af æstetiske
Læs mereUndervisningsforløb til indskolingen
Undervisningsforløb til indskolingen Grantræet Grantræet, der er frit baseret på H.C. Andersens eventyr, kan give eleverne i indskolingen kendskab til den danske skov og indblik i, hvordan en historie
Læs mere[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT]
2010 Pernille Ketscher & Kasper Lassen [AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] Indhold Skema over fordeling af opgaver.... 3 Kommunikationsplan.... 4 Overvejelser for kommunikationsplanen.... 5 Overvejelserne for
Læs mereModul 1 Adgang til det trådløse netværk, Kommunikation i Lectio, Office
Modul 1 Adgang til det trådløse netværk, Kommunikation i Lectio, Office 365 Efter gennemgangen af dette modul skal du: 1. Være kommet på skolens trådløse netværk 2. Kunne se dit skema og dine lektier i
Læs mere1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2
Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt,
Læs mereCHAT PAARALUGU. Klassetrin: Udviklet i samarbejde mellem Meeqqat Ikiortigit Red Barnet Grønland og PiSiu, Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd
Udviklet i samarbejde mellem Meeqqat Ikiortigit Red Barnet Grønland og PiSiu, Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd CHAT PAARALUGU Klassetrin: 4.-7. Kære underviser 3 Øvelse 1: Brainstorm 4 Øvelse 2:
Læs mereLæsning og skrivning i 7. - 9. klasse
Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning,
Læs mereStore Funktionsklasse
Store Funktionsklasse Normering: Skoletid: 6 elever 27 skematimer Lærertimer: Hjemkundskab: Pædagogtimer: 21 lektioner 3 lektioner pr. klasse 25 timer Skoledelen: Folkeskoleloven. De faglige målsm lsætninger
Læs mereObligatorisk selvvalgt opgave OSO
Obligatorisk selvvalgt opgave OSO Vejledning, råd og vink om den obligatoriske selvvalgte opgave: Formålet med OSO Du skal vise, du kan arbejde selvstændigt og individuelt med et selvvalgt emne, som har
Læs mereLærervejledning til OPFINDELSER
Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+
Læs mereStrategi for læring Daginstitution Torsted
2016-2017 SMTTE Pædagogisk læreplan via 2016-17 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus: Hjælpsomhed
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereMobning på facebook. Anna Kloster, november 2013
Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter
Læs mereUmv Basis spørgeskema til 4. 6. klasse
Trivsel 1 Er du glad for at gå i skole? Ja, altid Klassen og fællesskabet 2 Er du glad for din klasse? Ja, altid 3 Behandler I hinanden godt i klassen? Ja, altid 4 Har du nogen venner i klassen? Ja, mange
Læs mereKonflikter Psykisk arbejdsmiljø
Konflikter Psykisk arbejdsmiljø Kompetencemål 5 på s. 14 i bogen: - Forstå betydningen af at arbejde med konflikthåndtering Læringsmål: - Du skal kunne fortælle om de forskellige trin i konflikttrappen.
Læs mereklassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
Læs mereInnovation Step by Step
Innovation Step by Step Elevhæfte. kl. verdens bedste læserum Et tværfagligt forløb mellem dansk og billedkunst Innovation Step by Step Et undervisningsmateriale til mellemtrinnet med fokus på arkitektur
Læs mereBilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE
Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud
Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,
Læs mereTeamets samarbejde om uddannelsesparathedsprocessen
Teamets samarbejde om uddannelsesparathedsprocessen Formål med samarbejdsværktøjet Dette samarbejdsværktøj har til formål at understøtte teamets samarbejde om elevernes personlige, sociale og praksisfaglige
Læs mereBYENS MØDE. Inspirationshæfte. Severin Seminar, maj 2012
BYENS MØDE Inspirationshæfte Severin Seminar, maj 2012 1 Dette lille hæfte samler et par af de modeller og skabeloner, som vi har brugt på Byens Møde på Severin Seminaret. Den skal gøre det let for dig
Læs mereInterviewguide Evaluering af reformen forår 2016
Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Problemformulering: Dragør skolevæsen er i gang med at finde gode måder at implementere folkeskolereformens forskellige hensigter og elementer, for at sikre
Læs mereForslag til forløb. TITEL: Digitale spor og delinger 4-5 lektioner
Forslag til forløb TITEL: Digitale spor og delinger 4-5 lektioner MANCHET: Et forløb om, hvilke spor der sættes online, hvordan historier går viralt og hvilke konsekvenser deling af kompromitterende indhold
Læs mereUndervisningsforløb 6M. - Ringsted by
Undervisningsforløb 6M - Ringsted by Baggrund for forløbet: Forløbet er udarbejdet af Mette Pedersen til en modtageklasse på mellemtrinnet på Dagmarskolen i Ringsted. Forud for forløbet besluttes det,
Læs mereUndervisningsforløb til mellemtrinnet. Et børnehjem
FORLAG Et børnehjem Af Henriette Langkjær, Bredballe Privatskole Foto: Frank Productions ApS Introduktion Et børnehjem er en gribende animationsfilm, som bygger på en dokumentarisk radioudsendelse fra
Læs mereDet er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.
Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men
Læs mereHvad mener du om Internettets fremtid?
Hvad mener du om Internettets fremtid? Internettet blev tilgængeligt for almindelige mennesker i midten af 1990 erne. Siden er internettet blevet en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger internettet til
Læs mereBørn og unges digitale liv
Børn og unges digitale liv Børns Vilkår For børn Med børn Dagens program Mobil og internet en del af børn og unges hverdag Mobilens og internettets mulige faldgruber Gode råd til børn og voksne Digitale
Læs mereTeksten her er en tekstversion af den store projektopgave, som også ligger i en flash-udgave i Laboratoriet.
Projekt Innovation: Tag ud i samfundet og gør en forskel Teksten her er en tekstversion af den store projektopgave, som også ligger i en flash-udgave i Laboratoriet. Laboratoriet Intro: Innovationsskolen
Læs mereStudieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb
Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb 1 Denne håndbog er tænkt som et dynamisk værktøj med konkrete ideer til metoder og redskaber
Læs mereKlart på vej - til en bedre læsning
FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for
Læs mere1 of 5 14-11-2011 21:06
1 of 5 14-11-2011 21:06 Du har nu som elev i 1a i nogle måneder været en del af forsøget med at bruge som et dagligt værktøj i undervisningen. For at få indblik i dine erfaringer med brugen af bedes du
Læs mereDialogredskab til vurdering af uddannelsesparathed
Dialogredskab til vurdering af uddannelsesparathed OM DIALOGREDSKABET Dialogredskabet er udviklet til elever, forældre, vejledere og lærere for at understøtte dialog om og vurdering af uddannelsesparathed.
Læs mereStudiebog. Elektriker. grundforløb EUX Elektriker
Erhvervsuddannelse med ekstra bonus Elektriker Studiebog grundforløb Elektriker Mødeaktivitet Der er møde- og deltagelsespligt til undervisningen og studietimer. Eleverne skal følge Syddansk Erhvervsskoles
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.
Læs mereTEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.
TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser
Læs mereAfsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT
Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse
Læs mere8. klasse PRAKTIK lektionsoversigt. Ramme: Forarbejde 4-6 timer Praktik 2-5 dage Efterarbejde 4-6 timer
8. klasse PRAKTIK lektionsoversigt Ramme: Forarbejde 4-6 timer Praktik 2-5 dage Efterarbejde 4-6 timer Beskrivelse: Herunder findes tre forskellige praktikforløbsbeskrivelser: 1. Forældrepraktik, hvor
Læs merePROGRAM FOR DAGEN ONE-DAY FILM MAKER. Lav jeres egen kortfilm på en dag. Tirsdag den 10. januar. Tirsdag den 10. januar
ONE-DAY FILM MAKER Lav jeres egen kortfilm på en dag Tirsdag den 10. januar Jeres egne fiktions- eller dokumetarfilm På workshoppen skal I lave film i grupper. Hver gruppe skal skrive, optage og klippe
Læs mereI årets opgave skal vi udforske hvor og hvordan læring foregår.
Årets uppdrag I årets opgave skal vi udforske hvor og hvordan læring foregår. Vælg et sted, hvor du kan lære noget. Vælg et hjælpemiddel, du kan bruge, når du skal lære noget, og find ud af noget mere
Læs mereLEKTIONSPLAN DIG OG DIN MOBIL 2. klasse
LEKTIONSPLAN DIG OG DIN MOBIL 2. klasse Formål: Formålet med forløbet for 2. klasse er at give eleverne en guide til, hvad der er god etik omkring brugen af spil som apps og mobilen/tablet som både kommunikationsform,
Læs mereLæringspraktik på SSA Skoleperiode 1. Indhold og opgave
Læringspraktik på SSA Skoleperiode 1 Indhold og opgave Formål med læringspraktikken i skoleperiode 1 Formålet med læringspraktikken i skoleperiode 1 er: At styrke koblingen mellem skole og praktik med
Læs mereLAV FILM OM VENSKABER
1 LAV FILM OM VENSKABER Hvad vil det sige at være en god ven? Det er et tema, der optager børn og går igen i et væld af gode film. Når I besøger FILM-X, skal elevernes egne fortællinger omhandle venskab
Læs mereGør møder til vigtige samtaler og opnå bedre resultater
Gør møder til vigtige samtaler og opnå bedre resultater Vejen til gode møder og bedre resultater HVORNÅR ER DU SIDST GÅET FRA ENDNU ET NYTTELØST MØDE? Slukøret, fordi I egentlig ikke kom frem til noget.
Læs mereDEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet
DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om depression. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm,
Læs mereLAV FILM OM VENSKABER
1 LAV FILM OM VENSKABER Hvad vil det sige at være en god ven? Det er et tema, der optager børn og går igen i et væld af gode film. Når I besøger FILM-X, skal børnenes egne fortællinger omhandle venskab
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereFabulous Fiction gennemførelsen
Fabulous Fiction gennemførelsen Lektionsplan Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse af disse måske skal nogle af dem yderligere
Læs mereBilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år
Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Naturlig enhed Vi hører altid radio og så tjekker jeg også min mobil, men vi ses ikke tv om morgenen. Men så sidder jeg også
Læs mereHVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser
HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende
Læs mereFORTÆL EN FILM. Filmklipning i FILM-X 40 min. Optagelse af billede og lyd i FILM-X 80 min.
FILM-X lærervejledning, Fortæl en film 1 FORTÆL EN FILM I dette forløb får eleverne deres egne erfaringer med at skabe en kort filmfortælling med en klar konflikt og opbygning med start-midte-slutning
Læs mere