Ph.d.-projekt: Deltagelse og forandring i hybride praksisser

Transkript

1 Korallen i RUC s segl Ph.d.-projekt: Deltagelse og forandring i hybride praksisser Sine Kirkegaard Nielsen Ph.d.-studerende ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning

2 Introduktion Baggrund og kontekst Problemstilling Hybriditet og co-production Deltagelse og positionering Casestudie Empiri og analytiske betragtninger

3 Præsentation Ramme: Socialstyrelsen, NVC og RUC Formål: At undersøge deltagelse og forandring blandt professionelle, frivillige og unge i hybride praksisser Motivation: En interesse i at undersøge indsatser, der fokuserer på praksisser rundt om den unge frem for et individorienteret fokus

4 Baggrund og kontekst Styringsrationaler i velfærdsstaten (Hartley, 2005): Traditionel offentlig administration New Public Management Network Governance Forandring i den traditionelle opdeling mellem markedet, staten og den tredje sektor Velfærdsstaten er gået fra mere stabile samarbejdsstrukturer til en hybrid organisering med mange beslutningstagere, skiftende grænsedannelser og sammenblandede styringslogikker Partnerskaber, co-production, samskabelse, social innovation, entreprenørskab

5 I Danmark var holdingen til tredje sektor organisationer i starten af 1980 erne præget af en vis skepsis, hvilket for alvor ændrede sig i midten af 1980 erne og op gennem 1990 erne (Henriksen, 1996) I 2001 oprettes charter for samspil mellem det offentlige og den tredje sektor: Danmark er opbygget gennem en lang tradition for et levende civilsamfund med borgere, der tager medansvar, foreningsdannelse og frivillige organisationer, der blomstrer for sig selv såvel som i samspil med det offentlige. Den frivillige verden er en del af fundamentet for vores demokrati (Charter for samspil, 2014). Ved finanslovsaftalen for 2013 blev regeringen og Enhedslisten enige om at støtte udviklingen af socialøkonomiske virksomheder og nedsætter Udvalget for Socialøkonomiske Virksomheder Vækstcenter for Socialøkonomiske Virksomheder (socialvirksomhed.dk) Den tredje sektor opfattes i dag som et strategisk domæne for udvikling og levering af sociale ydelser samtidig med, at man ønsker at fastholde deres uafhængighed (La Cour, 2012)

6 Network Governance kan være med til at reducere demokratisk underskud gennem borgerinddragelse og co-production (Pestoff, 2014) Hybride organiseringer skaber social innovation og fleksible indsatser for udsatte grupper (Brandsen, 2005) I det plurale velfærdssamfund er relationen mellem borger og stat kendetegnet ved: ansvarliggørelse og selvdisciplinering (Foucault, 1991) Inddragelse af det civile samfund og lokale fællesskaber er governmentale teknikker, der anvendes strategisk af den offentlige sundhedsfremme (Evers, 2010; Villadsen, 2010) De hybride organisationsformer forhindrer en social kritik i det civile samfund, da de disciplinære institutioners logikker overskrider de tidligere grænser og gennemtrænger hele det sociale rum (Hardt & Negri, 2001)

7 Problemstilling En kvalitativ undersøgelse af deltagelse og forandring blandt professionelle, frivillige og unge i hybride praksisser: Hvordan er og konstrueres praksisideologierne i de hybride praksisser? diskurser, narrativer, meningsdannelser og selvfølgeligheder Hvilke positioner og forandringer konstrueres og muliggøres i de hybride praksisser? Hvordan forstår og former aktørerne sig selv i denne praksis?

8 Etnografisk feltstudie i 3 cases Deltagende observation Interviews med professionelle Interviews med unge Interviews med unge frivillige

9 Hybride praksisser Forskellige forståelser og definitioner af hybriditet Hybrid er en krydsning eller blanding fx ift. race, kultur eller organisationer Hybriditet er en permanent tilstand i velfærdssamfundet og gør op med den klassiske sektoropdeling (Brandsen, Donk & Putters, 2005) Det hybride i velfærdssamfundet betyder en ændring i deltagelse: Aktørerne skal deltage på nye måder i nye fællesskaber på tværs af praksisser Pestoff peger på, at co-production kan øge graden af hybriditet (Pestoff, 2014)

10 Co-production Offentlige medarbejdere udvikler og producerer velfærd sammen med fremfor for borgerne (Agger & Tortzen, 2015) Forståelsen af co-production er også præget af forskellige normative positioner fx effektivisering vs. demokrati Co-production på forskellige niveauer (Pestoff et al., 2010): Co-governance: Borgerne/civilsamfundet deltager i policyformulering, planlægning og prioritering af offentlig service Co-management: Civilsamfundet producerer offentlige ydelser i samarbejde med kommunen Co-production: Den enkelte borger er medskaber af sin egen offentlige service

11 Teoretisk inspiration Konstruktivistisk tilgang: Betydning er relationelt og kontekstafhængigt og antages at blive konstrueret gennem konkret social interaktion Bevæger blikket væk fra individuelle fænomener for at se på interaktions- og kontrolprocesserne, der skaber bestemte subjekter Narrativer og positionering: Subjektivitet og identitet er noget, der konstant skabes og forhandles gennem vores positioneringer i de samtaler, vi deltager i (Davies & Harré) Gennem sproget/narrativer stilles bestemte subjektspositioner til rådighed Praksisteori: When we learn a practice, we learn to be bodies in a certain way (Reckwitz 2002:251)

12 Caseudvælgelse Inklusionskriterier: Målgruppe: Unge (16-30 år) med psykiske vanskeligheder Hybrid praksis hvor der er samarbejde/partnerskab mellem aktører fra minimum to sektorer/parter fx offentlig og frivillig Individuel og kollektiv co-production (i den daglige praksis) med fokus på at skabe deltagelse og inklusion i (lokal)samfund

13 Indsatser og initiativer på området Indsatser/initiativer med et (radikalt) lokalsamfundsperspektiv Kollektiv og individuel co-production mellem det offentlige, frivillige foreninger og lokalsamfund Eksempler: Boligsociale område Mentorordninger Kontaktpersonsordninger (Peer-støtte) Samtalegrupper Selvhjælpsgrupper Bostøtte Botilbud Dagtilbud Rådgivning Væresteder Socialøkonomiske virksomheder Netværkscafeer Klubber Idrætsforeninger Frivillige foreninger

14 Dansk case 1: Oplevelseshus Deltagende observation Interviewes Socialpsykiatrien Svensk case 3: Interviews Dansk case 2: Aktivitetshus Deltagende observation Interviewes Frivillig idrætsforening

15 Case 1: Oplevelseshus Hybrid praksis: Socialøkonomisk virksomhed: Folkekøkken, jobtræning, madklub, kreative værksteder, ansatte, frivillige, medlemmer og lokalsamfund Partnerskab med socialpsykiatrien: Hjemmevejledere og ungevejledere i oplevelseshuset, kollektiv og individuel coproduction på flere niveauer inddragelse af frivillige og lokalsamfund Ca. 8 professionelle fra socialpsykiatrien, 4 frivillige og 40 unge

16 Case 2: Aktivitetshus Hybrid praksis: Aktivitets- og samværstilbud under socialpsykiatrien og frivillig idrætsforening for borgere med psykiske vanskeligheder Kursusforløb, madklub, studiestøtte, frivilligkorps, fysisk træning/ungdomsdivision, idrætsforening Individuel og kollektiv co-production frivillige tidligere brugere og frivillig forening Ca. 4 professionelle i ungdomsdelen, 4 frivillige og 20 unge

17 Case 1: Oplevelseshuset Diskurs og narrativer: Frihed, åbenhed, mangfoldighed, fællesskab/kollektivisme, forandring, aktiv deltagelse, selvstændighed, tryghed, normalitet: Det der sker her, det er jo, at alle er velkomne, og de unge vi snakker om her, de har lyst til at være som alle andre unge, og det er det, som vi tilbyder dem, men vi tilbyder dem også, at de kan være sammen med en helt masse andre, så vi laver en anden slags virkelighed. En lille ny virkelighed, hvor man kan blive plantet om i (Leder i oplevelseshuset)

18 Case 1: Oplevelseshuset Da vi startede, da var det noget med, at vi vejledere fulgtes herned med dem, hvor nu er vi noget der til, jamen at vi mødes i oplevelseshuset, og vi kan komme før og vi kan komme efter, og vi er endda der, hvor nu kommer de selv (Vejleder i socialpsykiatrien) Før jeg flyttede til byen, der havde jeg været indlagt i 6 måneder. Jeg ringede til oplevelseshuset, hvor de sagde: Jamen du kan bare komme forbi!, så kom jeg så og så, hvor et fantastisk sted det var. Siden har jeg været her, og jeg er blevet meget aktiv. Jeg er blevet en af de mere aktive personer, så det er simpelthen et sted, der har sørget for, at jeg er blevet ude af psykiatrien (Ung bruger af oplevelseshuset)

19 Case 1: Professionelles positionering og forandring Dorte, vejleder i socialpsykiatrien: Jeg synes ikke, at du skal sætte et brev op, for det er slet ikke sådan vi arbejder. Her behøver folk ikke vide, hvem vi er, men man kan henvende sig til hinanden, hvis folk gerne vil vide det. Der er jo også mange, som jeg ikke ved, hvem er, og som ikke ved, hvem jeg er. Vi har tit talt om det, for jeg siger jo heller ikke til alle, at jeg er Dorte fra socialpsykiatrien. Vores leder synes, at vi skal kalde os under cover-agenter. Det er det, der er så fint, for her er jeg ikke vejleder, men bare Dorte.

20 Case 1: Professionelles positionering og forandring Dorte, vejleder i socialpsykiatrien: Hun (en ung) ville bare ikke med, der var ikke noget at gøre, og den anden pige hun var syg, så det var så reelt nok, at hun ikke ville med. Altså, det er jo også reelt nok med hende den anden. Jeg fortæller hende så, at I næste uge, der kommer ungeguiden, og så klapper fælden, for hun vil sige, at hun skal med ud. Hun begynder så at græde, så jeg må lige trøste hende. Jeg har bare lyst til at løfte hende op og tage hende med herned, så hun kan se, hvor dejligt og ufarligt det er.

21 Case 1: Professionelles positionering og forandring Kristoffer, vejleder i socialpsykiatrien: Det der er med Jesper er, at han har det svært med de sociale koder. Han har svært ved at aflæse sociale situationer og han kan være grænseoverskridende. Jeg er med, for at der ikke opstår konflikter, men jeg holder mig med vilje i baggrunden, men jeg har øjne på ham hele tiden, for vi er ved at lave en udredning, eller ikke en udredning, men i handleplanen skal vi finde ud af eller vurdere, hvad han kan. Jeg holder øje med ham, så han ikke kommer i konflikt, for han kan være meget grænseoverskridende og han har ingen stopklods, så I skal endelig komme til mig, hvis der er tidspunkter, hvor han går over jeres grænse. Han er ikke voldelig eller noget, men grænseoverskridende

22 Case 1: Frivilliges positionering og forandring Johannes, frivillig i oplevelseshuset: Hun kan jo ikke bare tale med mig, altså jeg vil gerne tale med hende, men hun bliver jo nød til også at tale med nogen på sin egen alder. Hun skal jo også se andre end sin kæreste og jeg, for man lærer jo ikke at blive social ved at tale med to mennesker. Jeg har læst det, som hun har skrevet. Jeg ville ikke sige til hende, at hun staver dårligt, for nu handler det jo først og fremmest om at få noget selvtillid ind i hende. Nu skal vi have hende løftet lidt. Jeg tror ikke hun er ordblind, men fx skriver hun asparges i stedet for asperger.

23 Case 1: De unges positionering og forandring Josefine, ung bruger af oplevelseshuset: En af de unge som hedder Josefine genfortæller en telefonsamtale, som hun lige har haft med sin veninde, der overvejer at komme i madklubben den pågældende aften. Josefine siger: Min veninde spørger mig så, om det her kun er et sted for gak gak mennesker. Jeg siger så, at det er det slet ikke, for her kommer jo helt almindelige mennesker, så du kan bare komme. De andre unge ved bordet giver hende ret og nikker.

24 Case 1: De unges positionering og forandring Nikoline, Mads og Pernille, unge brugere af oplevelseshuset: Nikoline siger: Jeg har så meget kvalme i øjeblikket og jeg spiser ikke noget. Jeg har ikke spist i et døgn (Nikoline). Mads siger: Nikoline, så del noget af det med mig. Jeg vil gerne tage noget af det på mine skuldre, for det hjælper altså at dele det med andre. Vi får det bedre, når vi løfter sammen (de andre nikker og giver Jacob ret) (Jacob). Pernille siger: Ja, vi har det jo alle sammen skidt nogen gange, men vi har det ikke så svært lige nu, så vi kan jo godt hjælpe dig (Pernille).

25 Case 1: De unges positionering og forandring Mads sætter sig over til Nikoline. De taler om, at Nikoline skal blive bedre til at tale om sine problemer. Nikoline siger: Jeg har det så dårligt lige nu. Jeg overvejer seriøst, at jeg ikke vil være her mere. Bare skride fra det hele. Mads siger: Det gør du bare ikke, Nikoline!. Nu griner de lidt af det, men bliver hurtigt alvorlige igen. Nikoline uddyber og siger, at hun altid har tænkt, at det var det mest egoistiske valg man kunne træffe. Mads prøver at muntre hende op og foreslår forskellige aktiviteter, som de kunne lave sammen. Han fortæller, at han har overskud lige nu, så han kan godt hjælpe hende.

26 Videre analyser Diskurser og narrativer hvad fortælles og hvordan konstrueres fortællingerne? Følge og få en dybere forståelse af deltagelsen, positioneringen og forandringen i de hybride praksisser fx de professionelles og unges multiple/hybride identiteter Hvilke subjektspositioner er mulige legitime og ikke legitime? Hvordan konstrueres og skabes forandring? hvordan forstår aktørerne selv denne forandring? Modsætninger og dilemmaer i praksis: Hvem har adgang, og hvem har ikke adgang til fællesskaber? hvad har man adgang til? Balance mellem autonomi og styring

27 Formidling Rapport til NVC Hæfte og formidling til Socialstyrelsen Ca. 4 videnskabelige artikler: 1. Learning to navigate as a hybrid professionel: How professionals make sense of their identity 2. Stories of change among vulnerable youth in hybrid practices: positioning and participation 3. Storytelling in hybrid practices 4. Data collection/ethnographic fieldwork in hybrid practices

28