Den kollektive bustrafik i Aalborg Kommune frem til 2025 en overordnet strategi

Transkript

1 Den kollektive bustrafik i Aalborg Kommune frem til 2025 en overordnet strategi

2 Indholdsfortegnelse 1. FORORD UDGANGSPUNKT OG FORUDSÆTNINGER FOR UDVIKLING AF DEN KOLLEKTIVE BUSTRAFIK BEFOLKNINGS- OG ERHVERVSUDVIKLING FORUDSÆTNINGER I LETBANEPLANLÆGNINGEN FREM TIL PRINCIPPER FOR UDVIKLING AF DEN KOLLEKTIVE BUSTRAFIK I AALBORG KOMMUNE DEN KOLLEKTIVE BUSTRAFIK SKAL UDBYGGES, SÅ DEN FORUDSATTE PASSAGERVÆKST KAN NÅS FREMKOMMELIGHEDEN FOR DEN KOLLEKTIVE BUSTRAFIK SKAL FORTSAT FORBEDRES DEN KOLLEKTIVE BUSTRAFIK SKAL VÆRE GRØNNERE DEN KOLLEKTIVE BUSTRAFIK I DE TYNDT BEFOLKEDE DELE AF KOMMUNEN SKAL UDVIKLES 8 4. ØVRIGE FORBEDRINGER AF DEN KOLLEKTIVE BUSTRAFIK ØKONOMI...10 Kolofon: Sundheds- og Kulturforvaltningen, Kollektiv trafik og kørselskontoret Maj 2015 Sagsnr/dokumentnr. 2/10

3 1. Forord Den planlagte udvikling i Aalborg Kommune frem mod år 2025 forventes at give godt nye boliger og endnu flere nye arbejdspladser. I Aalborg Kommunes Erhvervsplan er der en prognose, der viser, at der vil være flere arbejdspladser i Befolkningen vokser efter seneste prognose til indbyggere. Størstedelen af væksten vil ske i vækstaksen fra Aalborg Lufthavn i nordvest gennem centrale bydele i Nørresundby og Aalborg til universitetsområdet og Aalborg Havn i øst. Her vil letbanen få en stor betydning. Trafikalt vil væksten vil ikke kun ske i vækstaksen, men i hele stor-aalborg. Borgerne bor jo ikke kun i vækstaksen. Det får betydning for udviklingen af den kollektive trafik. Ca. 30 % af Aalborg Kommunes indbyggere får når letbanen er etableret - ca. 600 meter til et letbanestoppested. De resterende 70 % dækkes med busser. Hvis Aalborg Kommune skal leve op til den nationale målsætning om at hovedparten af trafikvæksten skal ske i den kollektive trafik, er der behov for løbende udvidelser og tilpasninger af hele det kollektive trafiknet. Denne strategi beskriver en række principper for, hvorledes udvidelser og tilpasninger kan ske frem mod 2025, så den kollektive bustrafik kan levere sin del i at opfylde målsætningen. Strategien er en fortsættelse af tidligere initiativer f.eks. NT s trafikplan, som Aalborg Kommune sammen med regionens øvrige kommuner samt Region Nordjylland tidligere har vedtaget. I NT s trafikplan er bl.a. beskrevet udvidelser på Aalborg Kommunes rutenet på i alt 8,3 mio. kr. frem mod 2016 for at kunne nå målet om 2 % stigning i passagertallet årligt. Strategien for den kollektive bustrafik skal ses i sammenhæng med beslutningen om etablering af en letbane, som er et særdeles vigtigt middel i for at få flere passagerer i den kollektive trafik. I udredningsrapporten for letbanen er beskrevet et vækstscenarie for den samlede kollektive trafik med nødvendige udvidelser på rutenettet. Et vækstscenarie, som beskriver en stigning i antallet af passagerer i den kollektive trafik på ca. 90 % frem til For at sikre at målsætningerne kan nås, så forudsætningerne for letbanen vil være til stede, når letbanen er anlagt, og for at nå 2025-målene om at den kollektive trafik skal stå for mere end halvdelen af den samlede trafikvækst, er det nødvendigt med en overordnet strategi, som lægger hovedsporet for kommende investeringer i den kollektive bustrafik, og som fastslår, hvilke principper investeringerne foretages ud fra. Faktabox Vision og mål fra NT s trafikplan Denne nye plan bygger på mål og principper fra NT s overordnede forretningsstrategi, som blev udviklet i Trafikplan skal understøtte og konkretisere NT s vision og de overordnede forretningsmål om: At opnå en passagervækst, der svarer til det landsdækkende mål om 50 % flere passagerer i Det svarer til 2 % flere passagerer årligt. At kundernes tilfredshed med den samlede rejseoplevelse (ventefaciliteter, information, service, komforten mv.) forbedres med 10 %-point fra At vi bidrager til den internationale målsætning om 60 % mindre udledning af CO2 i 2050 og en væsentlig reduktion af andre skadelige stoffer 3/10

4 2. Udgangspunkt og forudsætninger for udvikling af den kollektive bustrafik I dag har vi ca. 16,2 mio. påstigere årligt i den kollektive trafik. De seneste 5 år er passagertallet steget med ca. 10 %. Vi har i dag fyldte busser i myldretiden, og flere strækninger er pænt belagt også uden for myldretiden. Kapaciteten i busserne er udenfor myldretiden stor, og det er også her, at nogle busser er halvtomme Befolknings- og erhvervsudvikling Befolkningsudviklingen i Aalborg Kommune vil i sig selv medføre trafikvækst. Nedenfor er vist dels den hidtidige befolkningsudvikling, dels prognose for den fremtidige udvikling. Der forventes således en befolkningsvækst i kommunen på i størrelsesordenen 8 % fra 2014 til Der forventes også vækst i antallet af arbejdspladser i Aalborg Kommune i de kommende år jf. nedenstående prognose. Prognose for arbejdspladser frem mod 2018 fra Aalborg Kommunes Erhvervsplan Forudsætninger i letbaneplanlægningen frem til 2025 De overordnede forudsætninger - dvs. omfanget af hvor mange flere køreplantimer, der skal til for at opnå det forudsatte passagergrundlag - er undersøgt i forbindelse forundersøgelsen til letbanen og er en del af forudsætningerne i VVM en til letbanen. 4/10

5 Der er også analyseret og forudsat et nyt rutenet, som er tilpasset letbanen således at letbanen og busserne spiller sammen på den mest optimale måde. Princippet er, at Busnettet er tilpasset således, at parallelbetjening med letbanen minimeres på de ydre strækninger. (VVM: KAPITEL 5 TRAFIKALE FORHOLD. Side 83) Der arbejdes aktuelt på at ændre det nuværende rutenet i 2016 således, at der etableres en letbanelinje, og resterende ruter tilpasses. Det betyder, at den kommende letbane vil erstatte en kommende letbanelinje fuldstændigt. Trafikmodelberegningerne til letbanen viser, at der forventes knap daglige påstigninger i letbanen på hverdage. Samtidig beregnes antallet af påstigere pr. døgn i den kollektive trafik i Aalborg at øges fra omkring i år 2011 til knap i Dette svarer til en vækst på godt 90 %. Der er med andre ord forudsat, at letbanen står for godt 25 % af den samlede lokale kollektive trafik. Bustrafikken vil i 2025 stå for den resterende del af den kollektive trafik. Dvs. ca påstigere pr. døgn. I dag er der ca påstigere i den del af den lokale bustrafik, som ikke erstattes af letbanen. Planlægningsgrundlaget for letbanen indebærer således, at antallet af passagerer i den kollektive bustrafik uden for letbanens korridor også skal øges med 85 %. 5/10

6 3. Principper for udvikling af den kollektive bustrafik i Aalborg Kommune Udviklingen af den kollektive bustrafik i Aalborg Kommune bygger på følgende principper: 1. Den kollektive bustrafik skal udbygges, så den forudsatte passagervækst kan nås. 2. Fremkommeligheden for den kollektive bustrafik skal fortsat forbedres. 3. Den kollektive bustrafik skal være grønnere. 4. Den kollektive bustrafik i de tyndt befolkede dele af kommunen skal udvikles Den kollektive bustrafik skal udbygges, så den forudsatte passagervækst kan nås Målet om passagervækst i den kollektive bustrafik forudsætter en række indsatser: Flere afgange: Der skal være plads til de mange nye passagerer i busserne Mindre rejsetid: Rejsetiden må ikke øges og helst mindskes Bedre fremkommelighed: Borgene skal kunne stole på køreplanen også i myldretiden, hvor flest rejser. Tilgængelighed: Gode stoppesteder med læ og information. Gode adgangsforhold til stoppestedet Komfort: Gode forhold i bussen for ikke at folk af den grund vælger bilen Information: Det skal være let, at benytte den kollektive trafik både i forhold til at betale og finde vej. Pris: Prisen skal være konkurrencedygtig med alternativet. Det skal bemærkes, at antallet af afgange ikke mindst skal øges på de ruter, som har de højeste passagertal, hvis målet om passagervækst skal nås. Dette ligger også i forlængelse af den nugældende trafikplan, som har fokus på en markedsorienteret udvikling. Fakta box: Forskelligt fokus i tidligere trafikplaner: I 2003 skiftede man kurs for den kollektive trafik: Strategien er bl.a.:..omlægning af ressourcer fra de trafiksvage tidspunkter og områder til tidspunkter og dele af byen, hvor der er mange potentielle passagerer. Den kollektive trafik bliver mere markedsorienteret - kollektiv trafikplan 2003 Trafikplanen fra 1989: Den kollektive trafik skal sikre et kvalitetsmæssigt tilfredsstillende transportudbud for borgerne, således at alle får rimelig adgang til at deltage i og udnytte samfundets aktiviteter og tilbud - kollektiv trafikplan /10

7 Fordeling af passagerer i busruterne i Aalborg Kommune Passagerer/uge - Totaltælling Ovenstående figur giver et billede af den indbyrdes størrelsesorden mellem de forskellige ruter. AKlokalruter dækker over lokalruterne: 34, 36, 37, 38, 39, 42, 45, 47 og 48. Samme rutenet eller nyt rutenet? Allerede i dag er der tidspunkter, hvor pladsen for busserne er trang i bykernen. Flere afgange vil give udfordringer. Spørgsmålet er, om Aalborg er ved at vokse ud af den rutestruktur, som har været gældende hidtil. I dag har rutenettet en stjernestruktur, hvor (næsten) alle bybuslinjer går gennem bykernen. Derved opnås, at alle kan komme til byen uden skift. Bykernen er et vigtigt mål i sig selv, og ca. 1/3 af passagererne har mål i bykernen. Stjernestrukturen betyder også, at man kan skifte til alle andre buslinjer (og toget) i bykernen, og derved kan komme fra A til B med kun et skift. Ca. 1/3 af passagererne gør dette. En sidste 1/3 bliver siddende i bussen, og kører igennem bykernen. Der blev i 2004 etableret to ringlinjer (metrobus 5 og metrobus 6). De to ruter er i de efterfølgende år løbende blevet reduceret, da benyttelsen ikke var så stor som forventet. Ressourcerne er i stedet anvendt i universitetskorridoren. Der er således mindre gode erfaringer med ringlinjer i Aalborg. Spørgsmålet er, om letbanen kan ændre på dette. Vil letbanen være en så stor magnet, at passagererne vil være villige til at skifte til letbanen? I så fald kan en ny rutestruktur, hvor det accepteres, at ikke alle linjer kører til centrum, mindske antallet af busser i bykernen i forhold til, at alle kører gennem centrum. Studieture til andre byer i Europa har vist, at en letbane i visse tilfælde kan få passagererne til at acceptere skift til letbanen. Spørgsmålet om et nyt rutenet bør derfor belyses grundigt og indgå i den videre planlægning Fremkommeligheden for den kollektive bustrafik skal fortsat forbedres To meget vigtige faktorer, som udover kapaciteten skal være til stede for at få flere passagerer, er kortere rejsetid og bedre fremkommelighed. Rejsetiden er nok det vigtigste parameter i folks valg af transportmiddel. Derfor er det vigtigt, at rejsetiden mindskes. Det kan gøres ved at øge antallet af strækninger, hvor bussen kan komme hurtigt frem. F.eks. busveje eller busbaner, hvor trafiklysene skifter før bussen kommer, og hvor biler ikke holder i vejen. Et godt eksempel er den nye busvej ved universitetet. Men også andre steder kommer bussen frem med stor fremkommelighed. Her kan Bornholmsgade nævnes som eksempel. Skal målet om en 85 % stigning i passagertallet for busserne nås kræver det, at forholdene forbedres. 7/10

8 Derfor skal der investeres i anlæg som kan forbedre bussernes fremkommelighed overalt, hvor det kan lade sig gøre indenfor en rimelig økonomi. De indfaldsveje, som de vigtigste buslinjer benytter, skal forbedres for den kollektive trafik. Det skal bemærkes, at forbedret fremkommelighed for bustrafikken kan medføre forringet fremkommelighed for andre trafikformer, fx biltrafik. Der vil derfor i en række tilfælde være behov for en prioritering mellem trafikformerne, idet ikke alle kan tilgodeses. Der er ikke lavet et bud på hvor meget det vil koste, at etablere de ønskede fremkommelighedstiltag de kommende år. Denne viden har vi først i slutningen af 2015, når vi har et nyt fremkommelighedskatalog Den kollektive bustrafik skal være grønnere I takt med krav om mere og grønnere kollektiv trafik, er der behov for at overveje alternative drivmidler og større køretøjer, der kan medtage flere passagerer. Det er vigtigt, at det er velafprøvet teknologi der er driftsikkert, så vi i videst muligt omfang kan garantere samme pålidelighed som ved dieselbusser. Pålidelighed er en af de allervigtigste faktorer ved kollektiv trafik. Men miljøvenlighed er også vigtigt i forhold til borgernes accept af transportmiddel - ikke kun passagerernes, men også alle de, der ikke benytter busserne. Derfor kan det være hensigtsmæssigt, at bruge ekstra midler på en fortsættelse af den hidtidige udvikling med mere miljøvenlige og støjsvage køretøjer. Det er også en af grundene til, at Aalborg Kommune siden midten af 90 erne har været på forkant med udviklingen på området f.eks. ved deltagelse i større EU-projekter. Her kan nævnes forsøg med Hybridbusser og kørsel på Biodiesel. Aalborg Kommune deltager også i NT s forsøg med gasbusser. Senest har Aalborg Kommune ansøgt EU om at blive koordinator for Horizon smartseeds et stort EU-projekt, som involverer 5 andre europæriske byer, og som på Kollektiv Trafikområdet bl.a. indeholder kørsel med gasbusser på 3 bybuslinjer, som betjener Aalborg Øst. På grund af den hastige udvikling, der sker på busområdet, vil det være for kortsigtet at låse sig fast på en bestemt størrelse eller drivmiddel på nuværende tidspunkt. I forhold til letbanemateriel udskiftes busser ret hyppigt, så det er heller ikke så påkrævet med en beslutning på nuværende tidspunkt. Det skal dog anbefales, at fremtidige stoppesteder indrettes så også lange busser kan benyttes. Der findes ruter og steder, hvor der er meget få passagerer. Her er der ikke behov for store busser. De seneste par år er der blevet indsat minibusser på udvalgte ruter og tidspunkter, både af hensyn til miljøet og økonomien. Denne strategi skal videreføres i det omfang der er mulighed for det Den kollektive bustrafik i de tyndt befolkede dele af kommunen skal udvikles Den kollektive trafik skal være for alle. Kun halvdelen af den kollektive trafik betales af brugerne. Resten betales over skattebilletten. Derfor er det vigtigt, at der er bred accept blandt borgerne for, hvordan den kollektive trafik er tilrettelagt. Det betyder, at udviklingen af den kollektive trafik ikke kun skal ske ud fra en snæver vurdering af, hvor det kan betale sig. Der må også allokeres midler til at udvikle den kollektive trafik i områder, hvor borgerne bor mere spredt. Især i en periode, hvor resten af den kollektive trafik øges meget kraftigt. Derfor bør der også tilbydes en forbedret kollektiv trafik i landdistrikterne, hvor de fleksible løsninger kan udbygges, stoppestedsforhold kan forbedres, tiltag som forbedrer forholdene for ældre og gangbesværede, og i byområder med langt til stoppestedet, hvor nogle af de nuværende ruter kunne forlænges til. I forhold til de økonomiske konsekvenser skal det imidlertid påpeges, at passagerindtægterne vil være mindre ved udbygning af den kollektive trafik i de tyndt befolkede områder i kommunen end ved udbygning i de tæt befolkede områder. Aalborg Kommune skal derfor finansiere en større del af de samlede udgifter ved udbygning i de tyndt befolkede områder. 8/10

9 4. Øvrige forbedringer af den kollektive bustrafik Foruden de forbedringer, som følger af de forudgående principper, er der en række andre områder, hvor den kollektive trafik kan forbedres. Det er tiltag som forbedret tilgængelighed, marketing, information og komfort. NT s nuværende trafikplan har haft fokus på stoppestederne i hele regionen, og Aalborg Kommune har de seneste år forbedret stoppestederne mange steder. Dette arbejde skal fortsætte, og Aalborg Kommune har allerede sat flere midler af i budgettet til dette. NT s nye forretningsplan (som besluttes til efteråret) forudsætter, at der arbejdes videre på alle fronter for at forbedre alle de forhold, som kan få flere med den kollektive trafik. Strategien er, at Aalborg Kommune sammen med NT sætter initiativer i søen, som er med til, at NT fortsætter den gode udvikling med fokus på forbedret uddannelse af chauffører, bedre komfort i busserne, mere realtidsinformation, marketing på nye platforme, taksttiltag osv. som beskrives i NT s nye forretningsplan. 9/10

10 5. Økonomi Nedenfor er skitseret hvordan en kommende investeringsplan kan se ud. Såfremt en kommende ny kollektiv trafikplan ændrer på ruter og frekvenser, vil dette naturligvis ændre investeringsplanen. mio. kr. 25,00 Årlige netto mer-investeringer i kollektiv trafik inkl passagerindtægter 20,00 Udvidelser 15,00 10,00 5, Ovenstående figur viser nettostigningen i udgifter til den kollektive trafik (inkl. Letbanen) i Aalborg i forhold til gradvis øgning af køreplanen på de forskellige busruter. Øvrigt tiltag som grønnere bustrafik og forbedringer i de tyndt befolkede områder vil forudsætte yderligere investeringer. Udgifter til anlæg til fremkommelighed mm er heller ikke medtaget. Størrelsen af disse udgifter er ikke fastlagt. I udredningsrapporten for letbanen er det forudsat, at der i 2015 spares 68 mio. kr. på busdriften. Beløbet er beregnet ud fra de forudsætninger, som er givet i foranalysen herunder at antallet af busafgange i det trace, hvor letbanen kommer til at køre, samt de ruter, som fjernes eller omlægges på grund af letbanen. Det vil konkret dreje sig om den nye letbanelinje, som helt fjernes, samt linje 14, 15 og 16, som omlægges. Hvis forudsætningerne ikke er til stede f.eks. hvis der ikke sker den forudsatte stigning i antallet af afgange på de pågældende linjer, vil beløbet, som den sparede busdrift udgører, blive mindre. Dels fordi driftsudgifterne er mindre, dels fordi passagerindtægterne (som overgår til letbanen) er mindre. 10/10