Ny honorarstruktur i almen praksis
|
|
- Kurt Rasmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ny honorarstruktur i almen praksis Sammenfatning af konklusioner Notat Pia Kürstein Kjellberg (ed.) Jakob Kjellberg (ed.) KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
2 KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, som er en sammenlægning af DSI, AKF og KREVI, blev etableret den 1. juli KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning og forfatterne Udgiver: KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning Dampfærgevej 27-29, Postboks København Ø Telefon: Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. ISBN: Projekt 3300 September 2012 KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning Dampfærgevej 27-29, Postboks København Ø Telefon:
3 Indholdsfortegnelse Baggrund... 4 Formål og metode... 5 Resultater fra litteraturstudiet... 5 Resultater fra registeranalyserne... 6 Resultater fra casestudiet... 7 Resultater af interessentanalysen... 7 Diskussion... 8 Side 3
4 Baggrund Almen praksis står overfor væsentlige udfordringer i forhold til kapaciteten, forventninger fra samarbejdsparter, indhold og kvalitet samt bemanding. For det første betyder den demografiske udvikling med flere ældre og kronisk syge, og samtidigt stigende forventninger hos patienterne, at efterspørgslen på ydelser i almen praksis stiger. For det andet undergår det samlede sundhedsvæsen en udvikling, hvor flere opgaver udlægges fra sekundærsektoren til primærsektoren, og hvor almen praksis tiltænkes en større rolle hvad angår kronikeromsorg, forebyggelse og akutfunktioner. For det tredje stiger kravene til den kliniske kvalitet og den tekniske og organisatoriske standard hele tiden, og almen praksis forventes at spille rollen som koordinerende krumtap i et stadigt mere komplekst og specialiseret sundhedsvæsen. Honorarstrukturen i almen praksis har de seneste mange år været baseret på en kombination af basis- og ydelseshonorar. Ydelseshonoraret udgør i dag knap 3/4, hvor det i starten af 90 erne udgjorde ca. 2/3 af praksis omsætning. I samme periode er antallet af kontakter pr. borger steget fra ca. 5 til ca. 7 om året. Der er ønske om at justere honorarstrukturen, så den ikke så entydigt giver incitament til at levere mange kontakter og ydelser, men i større omfang understøtter de bredere målsætninger, der er for udvikling af praksissektoren (Boks 1). Boks 1. Aftale om udvikling af en ny honorarstruktur PLO og RTLN indgik i 2010 aftale om, at udvikle en ny honorarstruktur for almen praksis. Af overenskomsten fremgår, at det nuværende honorarsystem skal forenkles, og at der skal skabes en incitamentstruktur, der i højere grad understøtter de målsætninger, der er for området, herunder kvalitet, dokumentation, lægedækning mv. Det ny honorarsystem skal i henhold til overenskomstaftalen: understøtte hensynet om den rigtige behandling på det rigtige niveau, jf. LEON princippet understøtte et integreret sundhedsvæsen understøtte økonomisk styring af almen praksis området, herunder omforme de indbyggede incitamenter, så de understøtter de ønskede mål på området understøtte effektivt ressourceforbrug understøtte den ønskede kvalitet være meningsfuld, rimelig, entydig og have legitimitet hos de alment praktiserende læger fremme et godt arbejdsmiljø være nem at administrere. Den ny honorarmodel forventes samtidig/hermed bestå af: et klinikhonorar (basishonorar), der er større end i dag, og hvortil der kan knyttes et antal forpligtelser og evt. justeres for socioøkonomi aktivitetsbestemt honorering af et nærmere bestemt antal ydelser (færre end i dag), herunder laboratorieområdet evt. honorering for kvalitet. For at kvalificere arbejdet med udvikling af en ny honorarstruktur har Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) i første halve år af 2012 gennem- Side 4
5 ført et honorarprojekt på Bornholm. Projektet indebærer at samtlige læger på Bornholm har fået tilbud om at overgå til en midlertidig overenskomst, dækkende projektperioden fra 1. januar 2012 til 30. juni 2012, hvor honoraret kun i meget begrænset omfang er afhængigt af de leverede ydelser. Honoraret er i stedet bestemt ved prisregulering af lægens omsætning i samme periode året før laboratorieområdet og børnevaccinationsprogrammet undtaget. I alt 22 ud af 30 læger på Bornholm valgte at medvirke i projektet. Formål og metode KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse- og Forskning, har evalueret forsøget med en ny honorarstruktur på Bornholm efter opdrag fra PLO og RLTN. Formålet med forsøget og evalueringen har været at vinde indblik i konsekvenserne ved at indføre en honorarstruktur, der i markant større omfang gør brug af basishonorar. Evalueringen består af fire supplerende analyser: et litteraturstudie en registeranalyse af lægernes henvisnings- og ydelsesmønstre før/efter, suppleret med indsamlede data om indholdet i lægernes konsultationer før/efter casestudier af arbejdets organisering i fire praksis før/efter en interessentanalyse ved forsøgsperiodens afslutning. I det følgende redegør vi for hovedkonklusionerne i de enkelte analyser. Resultater fra litteraturstudiet Litteraturstudiet finder at en overgang fra basishonorering til ydelseshonorering øger aktiviteten i almen praksis. Dette ses i form af et øget antal konsultationer, øget antal diagnostiske ydelser og færre henvisninger, hvilket også er i overensstemmelse med almindelig økonomisk teori. Der findes ikke studier, som har set specifikt på effekten på adfærd af forskellig vægtning af basis- og ydelsesbaseret honorering. Derfor må det udledes at en øget vægtning af basishonorering burde medføre flere henvisninger til sekundærsektoren, mindre diagnostisk aktivitet og færre konsultationer pr. patient, da der er et mindre incitament til selv at behandle; samtidig vil der også være et mindsket incitament til at overbehandle. Litteraturen giver ikke dækning for at forvente at læger vil øge patientlisten ved ændret honorering, men teoretisk påpeges det, at der med øget basishonorering følger større krav om risikojustering af basishonoraret, for at undgå at de praktiserende læger vil forsøge at tiltrække patienter med mindst behov for ydelserne i almen praksis. Der findes ikke gode studier, der belyser effekten af honoreringsstrukturer på faktorer såsom lægers jobtilfredshed og forskellige betalingsformers effekt på lægers villighed til at vælge almen praksis som speciale. Psykologiske teorier har været anvendt til at se på effekten af finansielle incitamenter: Her påpeges det, at det er vigtigt at overveje i hvilken grad stærke finansielle motiver fortrænger praktiserende lægers indre motivation til at yde en god service. Der findes ikke egentlige empiriske studer, der kan belyse om et højere basishonorar øger den indre motivation, ligesom der er meget lidt empiri, der belyser konsekvenserne af højere basisindtægt i forhold de mere overordnede formål som at styrke et integreret sundhedsvæsen mv. Side 5
6 Der er studier, der belyser sammenhængen mellem resultatorienteret honorering og ønsket om at højne kvaliteten i behandlingen i almen praksis på specifikke områder. Her peger litteraturen på at en resultatorienteret honorering har en moderat effekt, men det er tvivlsomt om effekten står mål med de omkostninger som resultatorienteret honorering medfører. Litteraturen indeholder ikke studier, der dokumenterer en sammenhæng mellem ændringer i behandlingskvalitet og en omlægning af den aktivitetsmæssige honorering mod mere basishonorering. Samlet set giver litteraturen os en forventning om at en overgang til mere basishonorering vil medføre mindre aktivitet i almen praksis, men flere henvisninger ud af praksis. Resultater fra registeranalyserne Registreranalyserne fokuserer særligt på om der kan konstateres aktivitetsændringer hos lægen eller i lægens henvisninger efter ændringen i honorarstrukturen som forudsagt i litteraturgennemgangen. Ved analyse af det samlede aktivitetsniveau i almen praksis kan vi ved at sammenligne med udviklingen i resten af regionen ikke identificere nogen ændringer som følge af den ændrede honorarmodel. Antallet af kontakter er således ikke faldet blandt de deltagende i studieperioden. Det udelukker ikke nødvendigvis en effekt på aktivitetsniveauet på lidt længere sigt, men vi kan konkludere at den ændrede honorarstruktur ikke har medført kortsigtede ændringer i lægernes aktivitetsniveau. Når vi ser på antallet af henvisninger til praktiserende speciallæger mv. under Sygesikringen, steg andelen, der kontaktede vagtlæge på Bornholm i studieperioden relativt til udviklingen i resten af regionen. Ændringen skyldes især en stigning i telefonkonsultationer. Dette kan være en indikation af at de akutte behov i øget grad skulle håndteres i vagttid, hvilket kan være et resultat af et mindre incitament til at håndtere dem i dagtid. Derfor kan det være relevant at følge op på om denne udvikling også gør sig gældende for fx skadestuebehandling, når data fra Landspatientregisteret bliver tilgængelige. For de øvrige ydere under Sygesikringen kunne der ikke konstateres betydende afvigelser fra udviklingen i resten af regionen. For at belyse om der er sket nogle forandringer i indholdet af konsultationer, blev der blandt de læger og praksispersonale, der deltog i honorarprojektet, gennemført mere detaljerede registreringer for at kortlægge almen praksis ydelses-, samarbejds- og henvisningsmønstre før og under den nye honorarstruktur. Med udgangspunkt i disse registreringer, fandt vi, at konsultationerne i perioden med den nye honorarstruktur fik en større tyngde, og at de praktiserende læger foretog flere forebyggende indsatser såsom patientuddannelse om kost, rygning, motion og indsatser ved kronisk sygdom og havde en større andel af opfølgende konsultationer. Selvom resultaterne fra de mere detaljerede registreringer i almen praksis på mange måder understøtter de teoretiske forventninger ved en ny honorarmodel, hvor man gerne ser, at der lægges mere vægt på det forbyggende arbejde og konsultationer med en større patienttyngde, så skal resultaterne dog tolkes varsomt. De detaljerede registreringer foretages alene blandt de deltagende læger på Bornholm, og vi kan derfor ikke kontrollere for udviklingen i behandlingsmønsteret i resten af regionen eller for betydningen af sæsonvariation for patientmaterialet. Endelig er det undersøgt om en ændring i honorarstrukturen har påvirket lægernes valg af samarbejde med andre læger og brug af praksispersonale. Her kan ikke konstateres nogle forandringer i samarbejdet med andre læger, men arbejdsdelingen mellem læger og praksispersonale er blevet mere udtalt efter den nye honorarstruktur, så der er mindre samarbejde om den enkelte konsultation. Dette fund er i modstrid med den forhåbning man kunne have til en ændret honorarstruktur, Side 6
7 men igen kan resultatet være en konsekvens af en årstidsvariation, hvor der er mere travlt i december end i juni, hvorfor der måske er mindre uddelegering af arbejdsopgaver i juni. Endelig kan feriemønsteret i juni også spille ind. Samlet konkluderer registerstudierne, at vi ikke kan spore forandringer i antallet af konsultationer som følge af honorarmodellen, men der kan konstateres flere henvisninger til vagtlæge. I perioden sker nogle forskydninger i arbejdsgangen internt i praksisserne, som understøtter de intentioner, der har været med at gennemføre en ny honorarstruktur. Dog er det uklart, om forskydningerne i arbejdsgange kan knyttes til sæsonvariationer i sygdomsbilledet, en generel trend i almen praksis eller den ændrede honorarstruktur. Resultater fra casestudiet For at generere detaljeret viden om hvordan og hvorvidt det daglige arbejde ændres som følge af den ny honorarstuktur, er der gennemført casestudier i fire praksisser før pilotprojektet blev igangsat og umiddelbart inden pilotprojektets afslutning. Overordnet set er der ikke identificeret betydende ændringer i opbygningen af lægernes arbejdsuge eller lægernes overordnede tidsanvendelse efter ændringen af lægernes honorering. Én praksis har indført en ugentlig kaffepause for læger og personale. Dette mindre fokus på aktivitet er i overensstemmelse med forventningerne fra litteraturen, men ændringerne er så små, at de ikke kan konstateres i de statistiske resultater. Samme praksis har endvidere konverteret en fremmødekonsultation pr. dag til opfølgningstid - en tendens, der genfindes statistisk i registerundersøgelsen. Konverteringen fra fremmødekonsultationer til opfølgningstid angives dog af den deltagende praksis, som værende uafhængig af ændringen i honorering. Analyserne finder få implementerede ændringer i arbejdsdelingen mellem praksissernes læger og praksispersonale. Den ny honorarstruktur blev ved forsøgsperiodens opstart set som en mulighed for at understøtte arbejdet med uddelegering af opgaver til praksispersonalet i to af de medvirkende praksis. De to praksis havde dog ikke indenfor rammerne af den korte forsøgsperiode gennemført konkrete ændringer i arbejdsdelingen. Honorarprojektet giver i princippet almen praksis mulighed for at kunne afsætte længere tid til den enkelte patient med særligt behov, uden at skulle bekymre sig om økonomiske konsekvenser. Dette kan i nogen omfang genfindes i casestudierne, men de praktiserende læger efterspørger her faglige anbefalinger, som man kan læne sig op ad hvis man for alvor skal forsøge fx at integrere opfølgningsforløbene for multisyge patienter, ligesom den midlertidige karakter af honorarprojektet modarbejder incitamentet til omlægge arbejdet i praksisserne. I forhold til de forventede og ønskede effekter af honorarprojektet finder analyserne anløb til en række forandringer i flere praksis, men generelt har de deltagende læger og deres ansatte fremhævet den korte projektperiode og projektets midlertidige karakter som en hovedårsag til at kun få ændringer er blevet implementeret i en travl hverdag. Væsentlige forandringer i arbejdstilrettelæggelsen, der skal ændre vaner og faglige normer, vil kræve at omlægningerne i honorarstrukturen har en mere permanent karakter. Resultater af interessentanalysen En forventning til en honorarstruktur, der i mindre grad er baseret på aflønning pr. konsultation er, at praktiserende læger lettere vil kunne frigøre tid til at prioritere eksterne samarbejdspartnere højere. Dette ville kunne medføre et bedre samarbejde mellem almen praksis og kommunen og regionen. Hverken regionskommunen eller Region Hovedstaden vurderer dog at de har oplevet Side 7
8 nogle væsentlige forandringer i deres samarbejde med almen praksis, som kunne relateres til en ændret honorarstruktur. Dette forklarede både de og de praktiserende læger primært med projektets korte levetid, tidspres og patienternes uændrede efterspørgsel. Enkelte læger har desuden haft det som et mål i sig selv, at de ikke ville lade sig påvirke af den nye honorarmodel. Grundlæggede er aktører ikke enige om, hvad der er vigtigt i en fremtidig honorarmodel. Fra betalerperspektiv vægtes budgetsikkerhed, adskillelse af faglighed og økonomi samt incitament til prioritering af ressourcerne. De alment praktiserende læger ser gerne mere fleksibilitet, en sammenhæng mellem aflønning og arbejdsbyrde, samt at arbejdsbyrden overordnet set bliver reduceret. Diskussion Såvel litteratur og interviews understøtter hypotesen om at det har konsekvenser for samarbejdet at ændre honoreringen i retning af en fast løn på længere sigt. De praktiserende læger påpeger at fast honorar er lig med faste arbejdstider og en deraf følgende reduktion i produktiviteten og fleksibiliteten i forhold til fx opgaveglidning. Fra et regionalt perspektiv ses større basishonorar som en model til at adskille de praktiserende lægers faglige valg fra deres økonomi, og skabe incitament til at prioritere patientforløb og udviklingsprojekter på tværs af sektorer. Overordnet set viser analyserne af aktiviteten i perioden med den ændrede honorarstruktur ikke større forandringer i aktiviteten. Det kan tolkes i retning af at de indlejrede strukturer blandt patienter og praktiserende læger har en karakter, som opretholder en vis kontinuitet i den eksisterende patientbehandling. Konsekvenserne af en ændret honorarmodel på længere sigt er dog fortsat uklare, men analyserne finder tegn på at en ændret honorering kan understøtte de omlægninger, der ønskes i form af mere hensigtsmæssige arbejdsdelinger i sundhedsvæsenet. Modsat er der også fundet flere henvisninger til vagtlæge og der er afdækket intentioner om en mindre aktivitetsorientering blandt de praktiserende læger. Honorarprojektets midlertidige karakter med indbygget økonomisk sikkerhedsnet i forhold til lægens tidligere indtægt har gjort at vi med herværende observationer næppe afdækker størrelsesordenen af en fuldt implementeret honorarmodel. Ved en mere permanent omlægning af honorarstrukturen bør der således være på fokus på at mulige utilsigtede konsekvenser i form af fx flere henvisninger og mindre tilgængelighed bliver monitoreret. Endvidere findes der i analysen ikke åbenbare tegn på at almen praktiserende læger naturligt vil prioritere et bredt samarbejde med sundhedsvæsenets mange aktører, hvis et mindre arbejdspres blev muligt som del af en ændret honorarmodel. De praktiserende læger angiver selv at arbejdstilrettelæggelsen primært afspejler et stort efterspørgselspres, hvorfor dette formodentlig vil sikre et relativt højt aktivitetsniveau i almen praksis fremadrettet, men i det omfang almen praksis vælger at reducere sit arbejdskraftudbud, så er der altså ingen garanti for at almen praksis vil investere den frigjorte tid i at sikre en større integration med det omgivende sundhedsvæsen mv. I princippet kan truslen om patientvandringer mellem de praktiserende læger på længere sigt presse den enkelte praktiserende læge til fortsat at sikre et højt service- og aktivitetsniveau i forhold til den enkelte patient. Men det er formodentlig tvivlsomt om den enkelte patient direkte abonnerer på de overordnede visioner om at de praktiserende læger anvender mere af deres tid på det tværgående samarbejde i sundhedsvæsenet på bekostning af fx tilgængeligheden til den enkelte praktiserende læge. En ændret honorarstruktur i retning af større basishonorar vil derfor næppe kunne stå alene i forhold til at sikre de mål, der overordnet set er knyttet til udviklingen af fremtidens almene praksis. Side 8
9 Hvorvidt et øget brug af et klinikhonorar er en bedre løsning i forhold til de overordnede ønsker, der er for almen praksis, kan pilotprojektet ikke konkludere noget entydigt om. De mange og forskelligartede udviklingsønsker, der er til almen praksis, vil næppe alene kunne kvantificeres i en simpel afregningsmodel. Der kan derfor stilles spørgsmålstegn ved hvor store forventninger, det er realistisk at have til en ændret honorarmodel som den afprøvede isoleret set, og om udvikling af almen praksis meningsfuldt kan ske ved, at der stilles færre aktivitetskrav til almen praksis i forhåbning om, at alment praktiserende læger af sig selv vil dedikere flere ressourcer til den overordnede målopfyldelse, herunder til opfyldelse af målsætninger om et mere integreret sundhedsvæsen og varetagelse af de kontakter i almen praksis, der er hensigtsmæssige ifht. LEON princippet. Det bør derfor overvejes hvilke krav, moniteringsredskaber og opfølgningsmetoder, der kan ledsage en ændret honorarmodel for at imødegå eventuelle uønskede bieffekter såsom øget viderehenvisning, og som kan bidrage til at sikre, at lægernes aktivitet målrettes den ønskede udvikling. Etableringen af evt. nye måle- og moniteringsredskaber vil samtidig skulle afstemmes de ønsker, der er om at et nyt honorarsystem skal være nemt at administrere, fremme et godt arbejdsmiljø, være entydigt og have legitimitet hos de alment praktiserende læger. Udviklingen af den ideelle honorarstruktur for almen praksis vil være en kontinuerlig proces i forhold til at vægte fordele og ulemper i forhold til de enkelte målsætninger og udfordringer. Side 9
10 Side 10
Forløbskoordinator under konstruktion
Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator
Læs mereForebyggelse af hjertekarsygdomme
Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark
Læs mereØkonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune
Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra
Læs mereErfaringer med opfølgende hjemmebesøg
Sammenfatning af publikation fra Delrapport fra Faxe Kommune: Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg Omkostningsanalyse Anne Sophie Oxholm Jakob Kjellberg Juni 2012 Hele publikationen kan downloades gratis
Læs mereHenvisning og visitationspraksis i de fem regioner
Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades
Læs mereAnalyse af henvisningsmønstret i almen praksis
Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte
Læs mereRLTN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Krav til genforhandling af aftalen for Almen Praksis
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN Til Praktiserende Lægers Organisation Att.: Formand Henrik Dibbern 29-06-2012
Læs mereKommunal medfinansiering af sundhedsydelser
Ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser Sammenfatning Anni Ankjær-Jensen Jannie Kilsmark Dansk Sundhedsinstitut August 2007 Yderligere information: Senior projektleder
Læs mereForhandlingsoplæg til overenskomstforhandling med Dansk Psykolog
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN Forhandlingsoplæg til overenskomstforhandling med Dansk Psykolog Forening 05-10-2015
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning
Læs mereEt stærkt offentligt sundhedsvæsen
Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt
Læs mereRLTN s behov og interesser i forbindelse med de kommende overenskomstforhandlinger
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN RLTN s behov og interesser i forbindelse med de kommende overenskomstforhandlinger
Læs mereUdvikling i aktivitetsafhængige udgifter i almen praksis
Sundheds- og Ældreministeriet September 1 ANALYSE Udvikling i aktivitetsafhængige udgifter i almen praksis Indledning og sammenfatning Honorarsystemet i almen praksis består af et fast honorar pr. tilmeldt
Læs mereNy honorarstruktur i almen praksis
Ny honorarstruktur i almen praksis Analyse af behandlingsmønsteret ud fra endagsregistreringer og registerdata Notat Anne Sophie Oxholm Jakob Kjellberg Ann Nielsen Henrik Schroll Peter Vedsted KORA Det
Læs mereInternt notatark. Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Sundhedsområdet Dato 26. marts 2014 Sagsnr. 14/4401 Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet Lørdag den 1. marts 2014 lykkes
Læs mereOpgaveudvikling på psykiatriområdet
Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard
Læs mereFakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger.
N O T A T 10-05-2013 Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. Regionernes Lønnings- og Takstnævn har den 3. maj 2013 opsagt aftalen med
Læs merePLO Analyse Næsten 800 speciallæger i almen medicin arbejder uden for almen praksis
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO Analyse Næsten 800 speciallæger i almen medicin arbejder uden for almen praksis Hovedbudskaber Ud af 4.404 speciallæger i almen medicin er 770 beskæftiget uden for
Læs mereNy honorarstruktur i almen praksis
Ny honorarstruktur i almen praksis Interessentanalyse Notat Marie Henriette Madsen KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA, Det Nationale Institut for Kommuners
Læs mereNy overenskomst for almen praksis
Ny overenskomst for almen praksis - Det væsentligstei et kommunalt perspektiv Center for Sundhed og Omsorg Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm horsholm.dk Ny overenskomst for almen praksis. Regioner og praktiserende
Læs mereI en lille båd der gynger
Praksisudvikling I en lille båd der gynger Et regionalt perspektiv på udfordringer i samarbejdet med almen praksis Af Jakob Hansen og Pia Kürstein Kjellberg Biografi Jakob Hansen er cand. scient.pol.,
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2013
Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereNår sygeplejersker visiterer i lægevagten
Sammenfatning af publikation fra : Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Marlene Willemann Würgler Laura Emdal Navne Februar 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI s hjemmeside: www.dsi.dk/frz_publikationer.htm
Læs mereHvem ligger i sengene, bruger ambulatorier og akutmodtagelser hvordan ser»en typisk patient ud i 2018«hvem bruger egentlig sygehusvæsenet?
DSS årsmøde TEMA: Hvordan holder vi patienterne uden for sygehusvæsenet? Svendborg d. 7. juni 2018 Hvem ligger i sengene, bruger ambulatorier og akutmodtagelser hvordan ser»en typisk patient ud i 2018«hvem
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereOverenskomstforhandlingerne med Praktiserende Lægers organisation og fakta om almen praksis
07-11-2012 Overenskomstforhandlingerne med Praktiserende Lægers organisation og fakta om almen praksis I sommerferien 2012 blev der udvekslet ønsker til de kommende overenskomstforhandlinger mellem Praktiserende
Læs merePLO Analyse Det koster kun ca kr. om året at have fri adgang til praktiserende læge
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO Analyse Det koster kun ca. 1.400 kr. om året at have fri adgang til praktiserende læge Hovedbudskaber I gennemsnit koster det samfundet 1.405 kr. pr. borger at have
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2016
Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren Februar 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om aktiviteter og udgifter i praksissektoren (beretning
Læs mereEvaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen
Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades
Læs mereRLTN. OK-Nyt Praksis nr REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Principper og skabelon for 66-aftaler i speciallægepraksis
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 002-14 Principper og skabelon for 66-aftaler i speciallægepraksis
Læs mereFælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager
Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet
Læs mereI dette notat gennemgås aftale om nye overenskomst for almen praksis i hovedtræk med fokus på udvalgte emner.
Dato: 6. december 2017 Brevid: 3439158 Orientering om ny overenskomst for almen praksis I dette notat gennemgås aftale om nye overenskomst for almen praksis i hovedtræk med fokus på udvalgte emner. Program
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereRegion Hovedstaden Center for Økonomi. Nærhedsfinansiering. Oplæg til forretningsudvalgets temadrøftelse den 9. oktober 2018.
Nærhedsfinansiering Oplæg til forretningsudvalgets temadrøftelse den 9. oktober 2018 Jens Buch Nielsen 1 Økonomiaftale 2019 2% Afskaffelse af det årlige produktivitetsstigningskrav på 2% Afskaffelse af
Læs merePLO faktaark 2017 Region Hovedstaden
PLO faktaark 2017 Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter
Læs mereOpfølgende hjemmebesøg de kommunalt lægeligeudvalgs vurdering af samarbejdet mellem kommune og almen praksis
Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Udarbejdet af: Katrine Dennak (RSYD) Christina Ryborg (FKS) Anders Fournaise (RSYD) Journal nr.: 13/15214 E-mail: Anders.Fournaise@rsyd.dk Dato: 15. december 2015
Læs mereSamarbejdsaftale om sikring af tværsektoriel opgaveflytning
Samarbejdsaftale om sikring af tværsektoriel opgaveflytning Proces: Opdateret maj 2016 tilrettet december 2016 Den Tværsektorielle Grundaftale Samarbejdsaftale om Sikring af tværsektoriel opgaveflytning
Læs mereOpgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering
Sammenfatning af publikation fra : Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Laura Emdal Navne Marie Brandhøj Wiuff Oktober 2011 Hele publikationen kan downloades gratis
Læs mereLær at leve med kronisk sygdom
Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann
Læs mereGennemgang af forhandlingsresultatet OK ridefysioterapi
Notat Danske Fysioterapeuter Gennemgang af forhandlingsresultatet OK 2018 - ridefysioterapi Danske Fysioterapeuter og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) indgik den 7. september 2018 en aftale om
Læs mereSundheds- og Ældreudvalget L 209 Bilag 2 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 L 209 Bilag 2 Offentligt mio. kr. til forskel mellem RLTN og PLO s forslag, hvillet ikke står mål med at foretage et lovindgreb. PLO bemærker, at lovforslaget vil stille
Læs mereOplæg til forhandling af ny overenskomst om almen praksis
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN 14-11-2016 Oplæg til forhandling af ny overenskomst om almen praksis 2016-2017
Læs mereTillæg til vagtaftalen mellem Region Midtjylland og praksisudvalget i Region Midtjylland om et udvidet samarbejde på akutområdet
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 5000 www.regionmidtjylland.dk Tillæg til vagtaftalen mellem Region Midtjylland og praksisudvalget
Læs mereTine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt
Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes
Læs mereNationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge
25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende
Læs mereNy honorarstruktur i almen praksis
Ny honorarstruktur i almen praksis Casestudie af det lægelige arbejde i fire praksis før og efter en ny honorarstruktur Notat Martin Sandberg Buch Laura Emdal Navne Pia Kürstein Kjellberg KORA Det Nationale
Læs mereElektronisk tilgængelighed i almen praksis, belyst gennem statistisk undersøgelse af e-konsultationer.
Opgang Afsnit Telefon Direkte Fax Mail Web EAN-nr: Giro: Bank: CVR/SE-nr: Journal nr.: Ref.: Dato:12. april 2012 Elektronisk tilgængelighed i almen praksis, belyst gennem statistisk undersøgelse af e-konsultationer.
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereEvaluering af Fusionspraksis
Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter
Læs mereUdvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri
Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI
Læs mereProjekt Kronikerkoordinator.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.
Læs mereDet nære sundhedsvæsen / det sammenhængende sundhedsvæsen. Prof. Jakob Kjellberg
Det nære sundhedsvæsen / det sammenhængende sundhedsvæsen Prof. Jakob Kjellberg Aalborg 17. august 2017 Mest meningsfuldt at snakke om det sammenhængende sundhedsvæsen Fru. Hansens almen tilstand Indlagt
Læs mereStrategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND
1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND
Læs mereSygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?
Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og
Læs mereSammenfatning af kortlægningsrapport om de regionale lægevagtsordninger og akuttelefon 1813 fra VIVE - med fokus på Region Syddanmark
Sammenfatning af kortlægningsrapport om de regionale lægevagtsordninger og akuttelefon 1813 fra VIVE - med fokus på Region Syddanmark Baggrund I september 2018 offentliggjorde analysecenter VIVE en rapport
Læs mereSammen skaber vi værdi for patienten
FORSLAG TIL MODEL FOR VÆRDIBASERET STYRING AF SUNDHEDSVÆSENET I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Pejlemærker og ny styringsmodel Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været
Læs mereGenerelt om den kommunale medfinansiering
Indeværende sag har til formål, at give et indblik i udviklingen indenfor den kommunale medfinansiering. Generelt om den kommunale medfinansiering Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev
Læs mereForebyggelse AF indlæggelser synlige resultater
Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og
Læs mereKOMMUNAL MEDFINANSIERING OG SUNDHEDSUDSPIL
KOMMUNAL MEDFINANSIERING OG SUNDHEDSUDSPIL KKR Syddanmark d. 4. februar 2019 v. Morten Mandøe, Cheføkonom, KL. Sundhed og finansiering Generelt om KMF modellen Udfordringer i 2018 - og generelt Sundhedsudspil
Læs mereKompleksitet i den kommunale sygepleje. - en pixiudgivelse fra Dansk Sygeplejeråd
Kompleksitet i den kommunale sygepleje - en pixiudgivelse fra Dansk Sygeplejeråd Denne pixiudgivelse er udarbejdet af Dansk Sygeplejeråd som en letlæst indføring i rapporten Kompleksitet i den kommunale
Læs mereKommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser
NOTAT Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser De praktiserende lægers sygebesøg hos borgeren er som led i den nye overenskomst
Læs mereRegion Hovedstaden Center for Økonomi. Nærhedsfinansiering. Oplæg til forretningsudvalgets temadrøftelse den 9. oktober 2018.
Nærhedsfinansiering Oplæg til forretningsudvalgets temadrøftelse den 9. oktober 2018 Jens Buch Nielsen 1 Økonomiaftale 2019 2% Afskaffelse af det årlige produktivitetsstigningskrav på 2% Afskaffelse af
Læs mereAalborg Kommunes høringssvar til Praksisplan
Punkt 6. Aalborg Kommunes høringssvar til Praksisplan 2014-2017. 2014-876. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturforvaltningen godkender høringssvar for Høring af de nordjyske
Læs mereTabel 1: Oversigt over forventede besparelser for 10 projekter samt mindre indsatser Tidligere estimat. for besparelser for 2018 (kr.
Center for Sundhed Enhed for praksisaftaler NOTAT Journal-nr.: 16042833 Dato: 21. januar 2019 Opfølgning på besparelsesprojekt for praksissektoren Af Budgetaftalen for 2017 fremgik det, at der skulle findes
Læs mereDet nære og sammenhængende - Muligheder og udfordringer. Jakob Kjellberg
Det nære og sammenhængende - Muligheder og udfordringer Jakob Kjellberg Aalborg April 2018 Sundhedsøkonomi Flere Ældre 2016-2036 3 Udviklingen udvalgte sygdomme/behandlinger 4 Andel med flere kroniske
Læs mereIntegrated Care projektet i Odense
Integrated Care projektet i Odense Hvorfor gik det galt og hvad kan vi lære fremadrettet? Martin Sandberg Buch Nyborg 12. januar 2018 Vision om et nyt og mere sammenhængende sundhedsvæsen Integrated Care
Læs mereInitiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)
N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de
Læs mereNotat vedr. Ny Overenskomst for Fysioterapien
Område: Overenskomst Fysioterapi Afdeling: Praksisafdelingen Journal nr.: 14/28031 Dato: 2. september 2014 Udarbejdet af: Susanne Krysiak E mail: susanne.krysiak@rsyd.dk Telefon: Notat vedr. Ny Overenskomst
Læs mereSystematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel
Praksisudvikling Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Af Sif Kielgast, Tina Fischer og Lotte Ernst Biografi Sif Kielgast er praktiserende læge samt lægefaglig
Læs mereSammen skaber vi værdi for patienten
MODEL FOR VÆRDIBASERET SUNDHED I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været styret og afregnet med takststyring. Det har blandt andet
Læs mereKvalitet i regionerne
Debat Kvalitet i regionerne Danske Regioner mener: - En samlet strategi for ambulant behandling Ambulante behandlingsformer kan være både bedre og billigere end traditionel behandling under indlæggelse.
Læs mereAfdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper
A NALYSE Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse hvor stor en del af de almen praktiserende
Læs mereDette notat samler en række økonomiske og aktivitetsmæssige fakta i relation til de praktiserende læger.
N O T A T Fakta om økonomi og aktivitet i almen praksis Dette notat samler en række økonomiske og aktivitetsmæssige fakta i relation til de praktiserende læger. 10-11-2012 Udgiftsvæksten i almen praksis
Læs mereMarts Rigsrevisionens notat om beretning om. Region Hovedstadens akuttelefon 1813
Marts 2019 Rigsrevisionens notat om beretning om Region Hovedstadens akuttelefon 1813 Fortsat notat til Statsrevisorerne 1 Opfølgning i sagen om Region Hovedstadens akuttelefon 1813 (beretning nr. 17/2016)
Læs merePLO Analyse Behov for praktiserende læger i 2030
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO Analyse Behov for 5.000 praktiserende læger i 2030 Hovedbudskaber Antallet af kontakter til den praktiserende læge vil stige som følge af, at befolkningssammensætningen
Læs mereVederlagsfri fysioterapi
Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med
Læs mereFakta om almen praksis
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION 5.december 2012 Fakta om almen praksis Sagsnr. / Dok.nr. 2010-2461 / 1. Antal praktiserende læger i 2012. Der var ifølge Lægeforeningens medlemsregister 3.578 praktiserende
Læs mereDanske Regioners arbejdsgiverpolitik
05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse
Læs mereViden til tiden. om patienten er til stede, når der er brug for dem. INDSATSOMRÅDE 2
INDSATSOMRÅDE 2 Viden til tiden Bedre sammenhæng i patientforløb er en vigtig fælles målsætning, som KL, Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet på flere fronter samarbejder om. Parterne har med
Læs mereHøring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen
Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil
Læs mereFORBRUG AF SUNDHEDSYDELSER Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 25
FORBRUG AF SUNDHEDSYDELSER 2003-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 25 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereDe kommunale budgetter 2015
Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud
Læs mereKRITERIER for INDDRAGELSE
KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK
Læs mereØkonomi og styring i praksissektoren
Kapitel 10 102 Økonomi og styring i praksissektoren Praksissektoren omfatter alment praktiserende læger, speciallæger (blandt andet øjenlæger og ørelæger), tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer
Læs mereTemaplan for psykisk sundhed
Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:
Læs mereTemaplan for psykisk sundhed
Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og
Læs mereFakta om almen praksis
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 3. juni 2013 Fakta om almen praksis Sagsnr. / Dok.nr. 2010-2461 / 1. Antal praktiserende læger i 2013. Der var ifølge Lægeforeningens medlemsregister 3.590 praktiserende
Læs mereGodkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen
Punkt 8. Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik 2015-2018 og Strategi for det nære sundhedsvæsen 2017-050028 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender,
Læs mereTemaplan for psykisk sundhed
Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver
Læs mereMålrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Læs mereHvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen. Prof. Jakob Kjellberg
Hvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen Prof. Jakob Kjellberg Aalborg 17. august 2017 2 Kommissorium Afsæt i borgerens behov og ressourcer + LEON-princip Give forslag til Bedre
Læs mereStrategisk udvikling af socialpsykiatrien
Oktober 2019. Virksomme indsatser på socialområdet Strategisk udvikling af socialpsykiatrien Omlægning til recovery-orienteret rehabilitering via implementering af metoder. Specialkonsulent Finn Blickfeldt
Læs mereForebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus
Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens
Læs mereDANSKE FYSIOTERAPEUTER
DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereVision for Fælles Sundhedshuse
21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og
Læs mereKompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.
1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress
Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker
Læs mereSpecialevejledning for Klinisk farmakologi
Specialevejledning for Klinisk farmakologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen af specialfunktioner
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mere