BKF-kommentarer til anbringelsesreformen. Tidlig indsats Tiltag Formål BKF-kommentar. Sikre sammenhæng i den sociale indsats over for udsatte børn.

Transkript

1 BKF-kommentarer til anbringelsesreformen. Tidlig indsats Kommunerne skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik. Fokus skal være på den forebyggende indsats i skole- og dagtilbud. I børnesager skal det altid undersøges, om barnet har søskende, som også har behov for hjælp. Borgeren skal opleve, at deres underretninger om udsatte børn fører til handling fra kommunens side. Kommunen har derfor pligt til at kvittere skriftligt på alle henvendelser. Derefter har kommunen maksimalt 4 måneder til at få gennemført en undersøgelse efter en henvendelse. Sikre sammenhæng i den sociale indsats over for udsatte børn. Evt. problemer fanges i opløbet. Tidligere fokus på børn med problemer. Enig i hensigten om at skabe en tidlig og sammenhængende forebyggende indsats, der involverer hele børneområdet social indsats og indsats i daginstitution og skole. Der er ikke meget nyt her, men vi gør det åbenbart ikke godt nok.. Relevant at vurdere hele familiens situation. Hvis underretningen kommer fra en kommunal institution/skole bør den indeholde en beskrivelse af hvilke forebyggende tiltag der allerede er gjort fra den pågældende institutions side. Den skriftlige kvittering må ikke bliver til en forventning om også at have ret til at modtage en meddelelse om, hvad der så er foretaget i sagen. Lidt beskæmmende, hvis kvitteringen er nødvendig for at give modtageren en form for tryghed/vished om, at sagen nu behandles af kommunen. BKF-kommentarer til anbringelsesreformen.doc Side 1 af10

2 Nærmiljøet skal spille en større rolle ved anbringelser af teenagebørn. Barnet bibeholder kontakt til et evt. velfungerende liv med venner, skole og fritidsliv ved en anbringelse. Vanskeligt at se, hvordan ordet større skal tolkes. Nærmiljøet bør have en relevant og bæredygtig rolle på baggrund af en vurdering i den konkrete sag. Det bør være en del af administrationsgrundlaget for socialrådgiveren, at en sådan vurdering bringes til overvejelse i alle sager også ved anbringelse af teenagere. Det vil være vanskeligt at bibeholde en kontakt til nærmiljø/netværk, hvis der bliver stor geografisk afstand mellem anbringelsessted og tidligere bopæl. BKF-kommentarer til anbringelsesreformen.doc Side 2 af10

3 Kvalitet og kontinuitet i indsatsen Opgør med de mange skift i anbragte børns liv svingdørsbørn. Overordnet mål om at sikre større kontinuitet for anbragte børn. Kursus for plejefamilier. Længere periode, hvor kommunen kan opretholde en anbringelse, hvor samtykke er trukket tilbage. Mindske antallet af sammenbrud og styrke rekrutteringen af nye plejefamilier. Større kontinuitet. Kontinuitet i den rette/velvalgte anbringelse er et vigtigt overordnet mål for at sikre en stabilitet for opdragelse og opvækst. Godt tiltag at etablere en uddannelse for plejefamilier, men dette bør ikke stå uden løbende vejledning og tilsyn. Desuden bør det præciseres, hvem der skal betale for dette obligatoriske kvalifikationskursus Mere grundig 38-undersøgelse, bedre tilsyn og efterværn. Ministerielt udredningsarbejde. Barnet får den rigtige indsats første gang, bedre kvalitet og kontinuitet. At afklare spørgsmålet om forældrenes over for børnenes retssikkerhed og komme med forslag til ny sammensætning af børne- og ungeudvalg. Udredningsarbejdet omhandler en interessant og yderst relevant problemstilling om feltet imellem børns og forældres retssikkerhed. BKF vil anbefale, at dette arbejde også vurderer forholdet omkring deling af forældremyndigheden. Her opleves ofte et forhold som skaber manglende kontinuitet i såvel det forebyggende arbejde som ved anbringelser. BKF-kommentarer til anbringelsesreformen.doc Side 3 af10

4 Bedre sagsbehandling Bedre udnyttelse af eksisterende 58 b, dvs. fastsætte standarder for sagsbehandling, fx hvordan børn, netværk og familie inddrages, hvordan en tidlig indsats sikres, og hvordan der følges op på effekterne. Seks punkter, som skal indgå i undersøgelse og handleplan: 1) udvikling og adfærd, 2) familieforhold, 3) skoleforhold, 4) sundhedsforhold, 5) fritidsforhold og 6) andre forhold. Styrke ledelsens ansvar og forbedre implementering af lovgivning. Tydeliggøre, hvordan en sag skal gribes an. Bedre mulighed for dokumentation og evaluering. Der bør lokalt udarbejdes et administrationsgrundlag for socialrådgiverarbejdet. Dette administrationsgrundlag bør indeholde såvel kompetenceplan, arbejdsbeskrivelser for de enkelte opgaver, kvalitetsmål for journal og ledelsestilsyn. Det er dog vigtigt at de opsatte formkrav er med til at opkvalificere opgaveudførelsen i forhold til barnet/familien og ikke i sig selv bliver et mål for opfyldelse. BKF-kommentarer til anbringelsesreformen.doc Side 4 af10

5 Bedre uddannelse af sagsbehandlere Introduktionsforløb for alle nye medarbejdere på området. Økonomi til længerevarende uddannelsesforløb, fx diplomuddannelse, uddannelsesstillinger, supervision eller lignende. Give viden om børn og lovgivning på området. Sikre flere specialuddannede medarb. i kommunerne. Det lokalt udarbejdede arbejdsgrundlag for socialrådgiverne vil understøtte overgangen fra uddannelse til arbejdsliv. Disse elementer bør indarbejdes i socialrådgiveruddannelsen, ligesom et større kendskab til jobbets administrative opgaver vil gøre nyuddannede medarbejdere bedre forberedt til at varetage socialrådgiveropgaven. Vi ser frem til at socialministeriet på baggrund af forskning og gode praksiseksempler tilbyder sin ekspertise og erfaring til kommunerne. Umiddelbart en god disposition i forhold til den større grad af specialisering man kan forvente i forbindelse med kommunalreformen. Man må dog være opmærksom på, at en øget specialisering kan medvirke til en øget dianosticering med deraf følgende øget fjernelse fra normalmiljøet. BKF-kommentarer til anbringelsesreformen.doc Side 5 af10

6 Styrket inddragelse af udsatte børn og øget brug af deres familie og netværk Inddragelse af barnet i langt flere tilfælde samt pligt til at overveje, hvordan familie og netværk kan inddrages, fx familierådslagning. Netværksanbringelser med relevant supervision fra kommunens side. Bruge de ressourcer, der er i familie og netværk, så de er til barnets bedste. Bryder sjældnere sammen og dermed mere kontinuitet. Det er væsentligt at vurderingen af, om netværksinddragelse og anbringelse skal finde sted, tager udgangspunkt i barnets bedste. Anbringelseskontinuitet vil ikke i alle tilfælde være det væsentligste parameter i en vellykket anbringelse. Den økonomiske betaling af netværksanbringelser bør overvejes nøje, især så længe der ikke er sket en ændring af aflønningsformen med den omvendte resultatløn. Anbragte børns skolegang Uddannelse kan bryde den negative sociale arv. Skoleforhold skal vurderes i 38-undersøgelser. Der skal tages stilling til skolegang ved anbringelser eller hjemtagning. Barnet fortsætter så vidt muligt i sin skole eller i en skole i lokalområdet. Barnet eller den unge må ikke stå uden faste holdepunkter. Det er væsentligt at sikre en sammenhæng i børne-/ungelivet, der også tager højde for skolegang og uddannelse. Derfor er denne præcisering vedrørende skolegang vigtig. BKF-kommentarer til anbringelsesreformen.doc Side 6 af10

7 Børns retssikkerhed styrkes Bedre klagemuligheder, >12 år får ret til at klage over anbringelsessted og overflytning, >15 år får ret til gratis advokatbistand. Pjece om rettigheder. Styrket retssikkerhed. Informere om rettigheder, fx retten til en bisidder. Ingen kan være uenig i at børn over 12 år skal høres og have medindflydelse på, hvor de skal bo/anbringes. Det er dog yderst betænkeligt, hvis barnets retssikkerhed sættes så meget i fokus, at det forhindrer handling til barnets bedste. Her bør voksne tage ansvar og beslutning. Især hvis en klage får opsættende virkning vil det betyde, at kommunen i konkrete tilfælde vil kunne blive temmelig magtesløse i forhold til at sikre den unges liv og helbred. Bidrager til fortsat fokus på borgerens rettigheder måske en ide samtidig at pege på hvilken borgerpligt der følger med i forhold til mulighede for egen handling. Her tænkes på både forældre og børn/unge. BKF-kommentarer til anbringelsesreformen.doc Side 7 af10

8 Efterværn Senest et ½ år før ophør af en anbringelse skal efterværn være afgjort. Mulighed for at fortryde nej til efterværn. Fleksibilitet så den unge kortvarigt kan vende tilbage til anbringelsesstedet, fx i forbindelse med højtider. Øget opmærksomhed om mulighed for efterværn og forbedring af efterværnet. Samtidig med styrkelsen af efterværn bør der stilles større krav til anbringelsesstederne om at sikre relevant bo- og erhvervstræning, så der derigennem sikres den unge de bedst mulige forudsætninger for at stå på egne ben. En lang fortrydelsesret vil muliggøre en forhaling af en god og varig tilknytning til uddannelse eller erhverv. En sådan tilknytning har netop en dokumenteret effekt i forhold til at bryde den sociale arv. Den anbringende kommune bør fortsætte med at være handlekommune i forhold til efterværn, så sammenhængen mellem sagsbehandling og økonomi fortsat er til stede. Ny aflønningsmodel Ændret incitamentsstruktur i aflønningen. I dag aflønnes man efter, hvor mange problemer et barn har, en form for omvendt resultatløn. Ministeren skal sammen med organisationer finde en ny model. At understøtte barnets ressourcer mest muligt. Meget enig i, at den nuværende aflønningsmodel bør afløses af en ordning, der giver motivation i forhold til en positivt progression i forhold til det enkelte barns udvikling. BKF-kommentarer til anbringelsesreformen.doc Side 8 af10

9 Økonomi og faglighed Nej, til usaglige økonomiske hensyn, dvs. at kommunerne ikke må vælge en løsning, der ikke tilgodeser barnets behov for støtte. Ja, til saglige økonomiske hensyn, dvs. opmærksomhed på at få mest for pengene indsatsen skal være omkostningseffektiv. Enig i at det i sagsbehandlingen er nødvendigt at have sammenhæng mellem faglighed og økonomi. Begreberne om saglighed og usaglighed vil i denne sammenhæng være meget afhængig af øjnene der ser. Derfor bør dette felt indgå i det lokalt udarbejdede administrationsgrundlag for socialrådgiverne. Hensigten skal være, at der ikke opstår et skel mellem den faglige sagsbehandler og den økonomiske ledelse. BKF-kommentarer til anbringelsesreformen.doc Side 9 af10

10 Stærkere kontrol med kommunerne Det sociale nævn og Den Sociale Ankestyrelse skal have bedre mulighed for selv at tage sager op, og skal udvides til også at inkludere afgørelser om handleplaner og høring af barnet. Bedre kontrol med kommunerne. Vi har intet imod at blive kigget i kortene når bare kontrollen ikke udelukkende går på om formelle formkrav er opfyldt, men snarere går på om sagsbehandlingen har bragt bedre udviklingsforhold og muligheder for barnet. Stikprøvevis praksisundersøgelser, bl.a. med fokus på antallet af sager pr. sagsbehandler. Sikre, at arbejdsmængden ikke går ud over kvaliteten. Der er i forhold til begrebet antal sager vigtigt også at forholde sig til problematikken omkring sagernes art og karakter. Et praktisk forslag kunne være i stedet at foreslå et maksimalt antal kilo af aktive journaler pr medarbejder. Generelle kommentarer: I den endelige lovudformning bør indtænkes konsekvenser af den forestående ændrede opgavefordeling. Det bør overvejes at systematisere registreringen af anbringelser så der kan skelnes mellem forskellige årsager til anbringelsen. Som et minimum bør der skelnes mellem fysisk/psykiske handicap og omsorgssvigt. Dette vil kunne medvirke til at nuancere debatten om indsats og virkningen heraf. Der er behov for at udvikle værktøjer til økonomi- og indholdsstyring af anbringelsesområdet. BKF-kommentarer til anbringelsesreformen.doc Side 10 af10