Indstilling. Implementering af anbringelsesreformen i Århus Kommune. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse

Transkript

1 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 15. maj 2006 Implementering af anbringelsesreformen i Århus Kommune 1. Resume Anbringelsesreformen trådte i kraft den 1. januar Loven indeholder en meget omfattende revision af reglerne bag forebyggelse og anbringelse overfor socialt udsatte børn og unge. Loven er meget omfattende og indeholder en lang række større og mindre ændringer i lovgrundlaget. Et hovedtræk i anbringelsesreformen er et ønske om en indsats, der i højere grad end tidligere har fokus på de udsatte børns og unges nærmiljø og i mindre grad gør brug af meget indgribende anbringelsestyper. Fx indeholder loven et stort fokus på, at flere børn og unge skal anbringes via netværksanbringelser frem for i almindelig familiepleje. Århus Kommune Sociale Forhold og Beskæftigelse Socialforvaltningen Jægergården Værkmestergade Århus C Sagsnummer M1/2006/00955 Sagsbehandler Telefon Direkte telefon Telefax E-post E-post direkte Et andet hovedelement er en forøget indsats i forhold til gruppen over 18 år. Dette sker både ved, at flere unge forventes at være i anbringelse, og at kontakten til tidligere anbringelsessted styrkes. Et tredje hovedelement er en forøget fokus på kravene til den kommunale sagsbehandling på området. Der sættes bl.a. ved nye krav til indholdet af den såkaldte 38-undersøgelse, der ligger bag enhver anbringelse. Bevægelsen fra familiepleje til netværksanbringelse medfører mindreudgifter for kommunerne, hvilket har givet anledning til en negativ regulering af bloktilskuddet. Da Århus Kommune har færre familieplejesager end landsgennemsnittet og da Århus Kommunes udgifter per sag er lavere end på landsplan medfører loven merudgifter i forhold til

2 landsplan. Som en konsekvens af de lavere gennemsnitspriser i Århus Kommune indstilles det til Byrådet, at der meddeles en tillægsbevilling på 1,1 mio. kr. i 2006 stigende til 4,7 mio. kr. i 2010 ud over bloktilskuddet. Merudgifterne finansieres dels via reserven til opsamling af ikke styrbare merudgifter, dels via en reserve vedrørende en forventet genåbning af dut-sagen. Merudgifter som følge af færre familieplejesager og dermed færre sager, der kan flyttes til netværksanbringelse, finansieres ved omlægninger indenfor anbringelsesområdet. 2. Tidligere beslutninger Indstilling vedtaget af Byrådet den 26. september 2001: Styrkelse af indsatsen over for udsatte børn og unge forslag til politik for udsatte børn og unge i Århus Kommune. Indstilling, vedtaget af Byrådet den 21. januar 2004: Styrkelse af indsatsen overfor udsatte børn og unge Status og opfølgning på politikken. Folketinget vedtog den 22. december 2004 ændringer af Serviceloven og Retssikkerhedsloven på det sociale område den såkaldte Anbringelsesreform. 3. Beskrivelse af indstilling Med virkning fra 1. januar 2006 trådte anbringelsesreformen i kraft. Reformen medfører betydelige ændringer af indsatsen overfor udsatte børn og unge. Formålet med reformen er at styrke indsatsen gennem en omlægning. De vigtigste ændringer i reformen er: Fokus på netværksanbringelser som alternativ til almindelig familiepleje. Vægt på anbringelse af årige i nærmiljøet frem for langt fra netværket. Forøget fokus på sagsbehandlingen gennem forøgede krav til handleplaner, samarbejdet med anbragte og deres familier samt disses retsgarantier. Udvidet indsats for gruppen over 18 år det vil sige mere efterværn. Side 2 af 11

3 Reformen medfører altså mere sagsbehandling og mere efterværn. Dette betyder merudgifter for kommunerne. Disse merudgifter er finansieret ved at mindske udgiften per anbringelse ved i fremtiden i større omfang at bruge netværksanbringelser og anbringelser i nærmiljøet for de årige. Frem for at øge de kommunale udgifter gennem en forøgelse af bloktilskuddet forudsætter loven, at indsatsen omlægges så den øges på nogle punkter og mindskes på andre. I nedenstående tabel ses en skematisk oversigt over ændringerne i loven. Ændringerne er uddybet i bilag 2. Efter tabellen gives en kort uddybende forklaring på de fire vigtigste ændringer, der er nævnt ovenfor. Tema 1. Tidlig og sammenhængende indsats 2. Styrkelse af undersøgelse og handleplaner 3. Målrettet indsats for store børn og unge, herunder efterværn 4. Større inddragelse af barn, familie og netværk Indhold Børnepolitik Standarder for sagsbehandling Hurtig kvittering for modtagelse af underretning Undersøgelse inden 4 mdr. Afdækning af ressourcer og problemer Undersøgelse af evt. søskende 6 faste punkter i undersøgelse Handleplan i alle sager med foranstaltning Angivelse af formål, mål og delmål for indsats Afdækning af særlige forhold ved unge over 15 år Afdækning af særlige forhold, gældende for unge Overvejelser vedr. alternativer til anbringelser Efterværn Ny type efterværn: fleksibelt efterværn Børnesamtale ved alle afgørelser Sikring af information til forældre til anbragte børn Side 3 af 11

4 Systematisk inddragelse af familie og netværk Udvidede klagemuligheder for børn Børns ret til øget advokatbistand ved tvangsafgørelser 5. Mere målrettede og fleksible foranstaltninger nets behov Indsats skal målrettes bar- Indsats skal målrettes den enkelte families behov Fleksible tilbud Udvikling af nødvendige nye tilbud 6. Mere fokus på skolegang i Stillingtagen til skoletilbud i forbindelse med anbringelse forbindelse med valg af anbringelsessted Stillingtagen til uddannelse/beskæftigelse ved anbringelsesophør 7. Netværkspleje og uddannelse af familieplejere Flere netværksplejefamilier 8. Dokumentation og opfølgning sagsbehandling Opfølgning på standarder for Revision af handleplan Formål, mål og delmål i alle sager med foranstaltning Erfaringsopsamling i kommunen 9. Implementering og kontrol Månedlig indberetning til Ankestyrelsen om anbringelsessager Som det fremgår af ovenstående tabel er der tale om en meget omfattende lovændring, der får stor betydning for indsatsen, sagsbehandlingen og økonomien på området. Nedenfor gennemgås de væsentligste ændringer nærmere. Ændringer vedrørende sagsbehandling Der indføres en lang række stramninger af kravene til de administrative procedurer i kommunen. Der har været foretaget landsdækkende undersøgelser, der har vist mangler og uklarheder i den måde, hvorpå kommunerne sagsbehandler i forbindelse med anbringelsesområdet. Side 4 af 11

5 Derfor indfører man regler for udformningen af de såkaldte 38 undersøgelser, der ligger bag enhver anbringelse. Disse skal fx fremover forholde sig eksplicit til seks forhold i barnets hverdag. Der bliver også øgede krav til undersøgelse af søskende til anbragte børn. I forbindelse med bloktilskudskompensationen på dette punkt skrev Århus Kommune til KL og gjorde opmærksom på, at den statslige kompensation var utilstrækkelig, idet den bagvedliggende beregning ikke tager højde for sygefravær, efteruddannelse, personalemøder m.v. ved det berørte personale. Efterfølgende har KL tilkendegivet overfor Århus Kommune, at man finder Århus Kommunes indvendinger relevante. Man anser imidlertid den foreliggende sag for afsluttet for så vidt angår de administrative udgifter. Man vil dog tage Århus Kommunes indvending med ved kommende forhandlinger i forbindelse med lovændringer. Forøget efterværn Efterværn er den indsats, der ydes efter den unge er fyldt 18 år. Under den tidligere lovgivning kunne den unge forblive i en anbringelse i en periode efter det fyldte 18. år. Denne mulighed findes fortsat. Men med anbringelsesreformen kan man også få genoptaget sin anbringelse, hvis det efter en hjemgivelse viser sig, at der er behov for at fortsætte anbringelsen alligevel. Dette var ikke muligt under den tidligere lovgivning. Kommunen får derudover fremover pligt til i forbindelse med hjemgivelse ved det 18. år at vurdere behovet for flere personlige rådgivere, faste kontaktpersoner og fortsat døgnophold. Det er vurderingen, at der alt i alt bliver behov for 10% flere foranstaltninger som følge heraf. Der forventes fra statsligt hold samlede merudgifter til efterværn på 42,1 mio. kr. i kommunerne under et fra 2006 stigende til 81,3 mio. kr. i Herudover vil der være merudgifter i amterne. Da kommunerne overtager hovedparten af amternes udgifter på området fra 2007 vil de samlede kommunale merudgifter i 2010 udgøre 134 mio. kr. Side 5 af 11

6 Århus Kommunes andel heraf udgør 7,3 mio. kr. Fokus på indsats i nærmiljøet for årige Der er forudsat en forøget fokus på mulighederne i de unges netværk. Det er lovgivers forventning, at dette vil muliggøre en nedbringelse af anbringelserne af årige med 20%. Alternativet til de eksisterende typer anbringelser er forebyggende foranstaltninger i nærmiljøet samt netværksanbringelser. Det kommunale bloktilskud er reguleret ned med 27 mio. kr. i 2006 stigende til 80 mio. kr. i 2009 og frem for amter og kommuner under et (kommunerne overtager som nævnt ovenfor amternes opgaver på området fra 1. januar 2007). Netværksanbringelser Et vigtigt element i Anbringelsesreformen er, at staten forventer at 15% af alle familieplejesager skal flyttes fra familiepleje til netværksanbringelse. Her påtager en voksen i barnets netværk eksempelvis en nabo eller et familiemedlem sig at varetage pasningen af barnet. Hvor man hidtil har kendt til slægtsanbringelser er dette nu udvidet til at omfatte hele barnets netværk altså mere end slægten. Netværksanbringelserne vil primært kunne bruges overfor sager, hvor den største del af problemet ligger hos forældrene snarere end i barnets fysiske handicap eller i dets sociale adfærd. Blandt denne del af børnene, hvor det altså er forældrene der udgør problemet i barnets hverdag, skal en betydeligt større del af børnene således flyttes fra familiepleje til netværkspleje som følge af lovændringen. KL har betvivlet, at det vil være muligt at flytte 15% af de børn der i dag er i familiepleje til netværksplejefamilier. Derfor er det aftalt med regeringen, at dette punkt drøftes igen, når der er indhøstet erfaringer med, hvor mange børn der reelt kan flyttes til netværksanbringelse. Der vil derfor blive en økonomisk efterregulering af lovændringen på dette punkt. Netværksanbringelse er en billig foranstaltning. Det skyldes at 2/3 af netværksfamilierne ikke forventes at skulle have vederlag for tabt arbejdsfortjeneste, mens 1/3 forventes at modtage betaling for tabt arbejdsfortjeneste. Alle netværksplejefamilier vil modtage kompensa- Side 6 af 11

7 tion for merudgifter (tøj, mad, lommepenge mv.) forbundet med netværksanbringelsen. Herudover har Århus Kommune i ovennævnte henvendelse til KL påpeget, hvad Århus Kommune anser for fejl i beregningen af den økonomiske kompensation til kommunerne. KL har delvist givet Århus Kommune ret i sin henvendelse og tilkendegivet, at man vil søge en del af sagen genåbnet overfor regeringen jf. også nedenfor i økonomiafsnittet. På et andet punkt omkring gennemsnitsprisen for de nuværende familieplejesager, mener KL ikke, at der er grundlag for at søge sagen genåbnet. Århus Kommune anvender familiepleje i mindre omfang end andre kommuner. Dette er et resultat af en målrettet fokus på forebyggelse. Samtidigt har en stram udgiftsstyring gjort det muligt at holde udgifterne til familiepleje nede per sag. Derfor bliver Århus Kommunes besparelse ved den forudsatte fokus på netværksanbringelser mindre end den landsgennemsnitlige besparelse. Dette medfører merudgifter for Århus Kommune. En del af merudgifterne indstilles jf. økonomiafsnittet finansieret via reserven for opsamling af ikke-styrbare merudgifter. En anden del af merudgifterne skal finansieres via omlægninger af indsatsen. Generelle udviklingstendenser Befolkningstilvæksten i Århus Kommune er betydelig. Udviklingen er særlig kraftig i de ungdomsårgange, hvor anbringelsesudgifterne er størst. Det vil sige blandt de lidt ældre børn. Dette presser udgifterne til anbringelser og forebyggelse betydeligt. Med voksende befolkning bliver der flere handicappede børn, der har behov for en døgnplads, aflastning og anden støtte. Det er næppe muligt indenfor kommunalt regi i væsentligt omfang at forebygge behovet for pasning af handicappede børn udenfor hjemmet. Samtidigt vokser behovet for sociale anbringelser ligeledes med befolkningen. Her kan der i et vist omfang forebygges. Det er dog vigtigt Side 7 af 11

8 at understrege, at Århus Kommune i forvejen har lave anbringelsesfrekvenser således som nedenstående tabel viser. Antal anbragte børn og unge pr årige pr. 31. december 2004: Ultimo 2004 Døgninstitution Socialpædagogisk opholdssted Familiepleje Eget værelse Kost- og efterskole Hele landet 2,3 1,7 4,3 0,5 0,6 9,4 Århus Amt 2,8 1,6 3,0 0,4 0,5 8,3 Århus 3,5 1,6 2,7 0,2 0,5 8,6 Randers 3,3 1,7 5,0 0,2 0,5 10,8 København 4,3 1,0 4,3 1,5 0,6 11,7 Odense 3,0 2,0 4,3 0,2 0,2 9,7 Ålborg 1,7 1,9 4,6 0,5 0,3 9,1 Esbjerg 3,1 3,6 5,2 0,6 0,9 13,4 Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken I alt Med uændrede rammer, voksende udgifter til pasning af handicappede børn og et stigende behov for en indsats overfor socialt udsatte børn, bliver Socialforvaltningens rammer sat under et betydeligt udgiftspres. Det vil derfor blive nødvendigt i stigende omfang at fokusere på såvel tilbudsviftens sammensætning, priserne på de enkelte tilbud og den hyppighed, hvormed de enkelte tilbud bruges. Det vil således blive nødvendigt på en gang at sænke priserne på de enkelte tilbud, bruge billigere pladstyper og sænke hyppigheden med hvilken børn anbringes. Det vil således være en stor udfordring på en gang at sikre økonomisk balance og fastholde en indsats, der sikrer handicappede børn og børn fra socialt svage familier en tilfredsstillende opvækst. Anbringelsesreformen skal ses i sammenhæng med de forslag der sideløbende er fremlagt i forbindelse med prioriteringskataloget. Disse forslag berører en lang række forhold omkring sammensætningen af indsatsen overfor udsatte børn. Blandt de mange forslag til budgetreduktioner på børneområdet, der fremlægges, er også et forslag om at fastholde det niveau for efterværn, der var gældende før 1. januar De øgede økonomiske rammer til efterværn, nærværende indstilling giver anledning til, vil såfremt forslaget om uændret efterværn vedtages, blive nulstillet. Side 8 af 11

9 4. Økonomiske konsekvenser I dette afsnit omtales de økonomiske ændringer for Århus Kommune. Ud over disse ændringer vil der være ændringer for Århus Amt. Da Århus Kommune overtager hovedparten af de amtslige opgaver fra 2007, vil disse ændringer også få indflydelse på Århus Kommunes økonomi fra Disse ændringer vil blive indarbejdet i forbindelse med de øvrige økonomiske ændringer som følge af strukturreformen. I bloktilskudsreguleringen angående netværksanbringelser er det beregnet, at kommunerne kan spare 235 mio. kr. på omlægningen fra Denne beregning bygger på en gennemsnitspris for familieplejesager på kr. Århus Kommunes faktiske gennemsnitspris er væsentligt lavere end den af staten beregnede gennemsnitspris. Derfor medfører lovændringen ikke de besparelser for Århus Kommune, der er forudsat i lovændringen. Århus Kommunes merudgifter på grund af kommunens lavere gennemsnitsudgifter er: kr priser Århus Kommunes merudgifter ved netværksanbringelser sfa. lavere gns. udgift i Århus Kommune Århus Kommune har henvendt sig til KL og påpeget, hvad man finder er to alvorlige fejl i beregningerne omkring den økonomiske kompensation i forhold til netværksanbringelser. Disse er: Der er påpeget en række konteringsmæssige fejl i 29 kommuner i landet, der igen medfører fejl i dut-kompensationen. Det er herudover Århus Kommunes opfattelse, at den anvendte gennemsnitsudgift for familiepleje er for høj, hvilket Århus Kommune begrunder med, at der udover de anførte systematiske fejl også kan være usystematiske fejlkonteringer. KL er enig i Århus Kommunes påpegning af fejl i en række kommuners konteringer. På den baggrund vil man rejse sagen igen overfor Socialministeriet. Ifølge s beregninger vil dette forventeligt kunne give følgende positive bloktilskudsregulering: Side 9 af 11

10 1.000 kr., 2006 priser Forventet efterregulering sfa. genåbning Derimod finder KL ikke grundlag for at formode, at familiepleje generelt set skulle have en så lav udgift på landsplan som Århus Kommune har været i stand til at opnå. På baggrund af ovenstående indstiller Sociale Forhold og Beskæftigelse, at merudgifterne som følge af lavere gennemsnitspriser for familieplejesager i Århus Kommune finansieres dels via en reserve som følge af den forventede efterregulering af sagen (jf. ovenstående tabel), dels via reserven til ikke-styrbare merudgifter. De merudgifter Århus Kommune får, fordi familiepleje bruges mindre i Århus Kommune end i landet som helhed finansieres derimod via omlægninger indenfor den eksisterende ramme på familieområdet Ud over reguleringen af netværksplejefamilier er der en lang række reguleringer for andre ændringer i loven. En del af disse falder på det administrative område (sektor 1.01) og resten på foranstaltningsområdet (sektor 1.02). I nedenstående tabel ses en samlet oversigt over de økonomiske reguleringer som følge af Anbringelsesreformen , 2006 priser Merudgifter til administration sektor Merudgifter til foranstaltninger sektor Bloktilskudskompensation optaget på reserve sektor Forventet regulering sfa. fejlkonteringer sektor Reserve vedrørende ikkestyrbare merudgifter sektor Netto Side 10 af 11

11 5. Konsekvenser i forhold til mål I forbindelse med Budget 2007 vil der blive indarbejdet målsætninger omkring antallet af børn i netværksanbringelse og for antallet af anbringelser i familiepleje. 6. Beslutningspunkter 1. De under afsnit 4 angivne budgetændringer tiltrædes. 2. De optagne reserver vedrørende lovændringen udmøntes til henholdsvis sektor 1.01 (Socialforvaltningens administrative område) og sektor 1.02 (Socialforvaltningens område for foranstaltninger). 3. At der optages en ny reserve vedrørende forventet genåbning af sagen som følge af fejlberegning af gennemsnitsprisen for familieplejesager på landsplan. 4. At restbeløbet finansieres via reserven til opsamling af ikke-styrbar merudgifter. Gert Bjerregaard John Lysholm Jepsen Bilagsfortegnelse: Bilag 1: Bilagsskema 1 om drift. Bilag 2: Notat med indholdsmæssig beskrivelse af Anbringelsesreformen. Side 11 af 11