Socialudvalget. Referat. Dato 09. august :00 Sluttidspunkt 18:00. Mødetidspun kt. Mødelokale 2, Vordingborg Rådhus

Transkript

1 Socialudvalget Referat Dato 09. august 2016 Mødetidspun kt Sted Medlemmer Fraværende 16:00 Sluttidspunkt 18:00 Mødelokale 2, Vordingborg Rådhus Heino Hahn, Vibe Bøgvad, Jørn Elo Hansen, Eva Sommer-Madsen, Michael Larsen Michael Larsen Bemærkninge r

2 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side 1. Godkendelse af dagsorden Budget Socialudvalget Halvårsregnskab Effektiv Kommune - Afdeling for Pleje og Omsorg Høring af justeret Sundhedspolitik Orienteringssag - Demensrapport 1. kvartal Orienteringssag om Kommunal Medfinansiering Orienteringssag - Forslag til ændring af ansøgningsfristen vedr. fordeling af midler jf. 18 i Lov om Social Service Orienteringssag Pleje og Omsorg i tal Orientering fra formanden august Eventuelt...18 Bilagsoversigt...19 Underskriftsside...20

3 Vordingborg Kommune Dato Side Socialudvalget Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: 15/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Lena Milo Eriksen Kompetenceudvalg Socialudvalget. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Forretningsorden for Socialudvalget i Vordingborg Kommune. Sagsfremstilling Dagsorden til mødet er udarbejdet og udsendt til Socialudvalgets medlemmer i henhold til den godkendte forretningsorden. Indstilling Administrationen indstiller, at det udsendte forslag til dagsorden godkendes. Beslutning i Socialudvalget den Fraværende: Michael Larsen Godkendt. 2

4 Vordingborg Kommune Dato Side Socialudvalget Budget Socialudvalget Sagsnr.: 16/ Område: Pleje og Omsorg - Sagsbeh: Henrik Svensson Kompetenceudvalg Socialudvalget. Lovgrundlag Vordingborg kommunes budgetstrategi Sagsfremstilling På forudgående udvalgsmøde blev de fremlagte tre forslag til udmøntning af besparelserne vedr. 16,9 mio. kr. puljen samt et enkelt forslag som bidrag til Reduktionskataloget på 15 mio. kr. godkendt til videre politisk behandling af Budget Foruden disse forslag fremlægger Administrationen her fire forslag af mere teknisk karakter: 1) Skema B - Tilpasning af Budgetramme 2 I regnskabet for 2015 var der en markant budgetafvigelse på budgetramme 2, der indeholder nettoindtægter fra ældre- og plejeboligafdelingernes driftsregnskaber og nettoudgifter til voksne med nedsat funktionsevne. Det fastlagte budget har ikke været ændret igennem en årrække og der sket nogle ændringer i de poster der indgår i rammen. Der er på den baggrund foretaget et nyt skøn for samtlige poster og forslaget består derfor af en forhøjelse af det nuværende nettoindtægtsbudget med 3,3 mio. kr. 2) Skema LC Fasttilknyttede læger på plejecentre Der lægges kr. varigt ind i budgettet til Fasttilknyttede læger på plejecentre, som fremgår af Lov- og Cirkulæreprogrammet. 3) Skema DRI Videreførelse af Klippekortordningen Driftsønske om at få lagt en udgift på kr. varigt ind i budgettet, svarende til forhøjelsen af bloktilskuddet fra og med ) Skema DRI Budgettering af Værdighedsmilliarden Driftsønske om at få lagt en indtægt og en tilsvarende udgift på 10,6 mio. kr. ind i budgettet for årene Fra 2020 skal indtægtsbudgettet bortfalde og udgiftsbudgettet reduceres til 8,7 mio. kr., når Værdighedsmilliarden lægges over i bloktilskuddet. De fire nye budgetforslag er vedlagt som bilag. Det har ikke været muligt at få færdiggjort forslaget til budgetbemærkningerne til Budget til dette møde, hvorfor dette vil blive forelagt udvalget på næstkommende udvalgsmøde den 6. september Bilag: 1 Åben Skema B - Pleje og Omsorg - Tilpasning af budgetramme /16 2 Åben Skema LC - Fasttilknyttede læger på plejecentre /16 3 Åben Skema DRI - Videreførelse af Klippekortordningen /16 4 Åben Skema DRI - Budgettering af Værdighedsmilliarden /16 Indstilling Administrationen indstiller, at at udvalget godkender forslag om Tilpasning af budgetramme 2, og udvalget godkender forslag om Fasttilknyttede læger på plejecentre, og 3

5 Vordingborg Kommune Dato Side Socialudvalget at at udvalget godkender forslag om Videreførelse af Klippekortordningen, og udvalget godkender forslag om Budgettering af Værdighedsmilliarden. Beslutning i Socialudvalget den Fraværende: Michael Larsen I forhold til sagsfremstillingen skal det præciseres, at det kun er de 16,9 mio., der er godkendt af hele udvalget. I forbindelse med udmøntning af Fast tilknyttede læger på plejecentre fremlægges en handleplan, når den centrale vejledning og forhandling er afsluttet. Udvalget ønsker at få tilsendt en opgørelse over den nuværende anvendelse af klippekortordningen. For så vidt angår værdighedsmilliarden er politikken ikke godkendt af ministeriet. Ældreområdet udfærdiger en supplerende beskrivelse, som vil blive sendt i stjernehøring, og efterfølgende skal politikken godkendes i Kommunalbestyrelsen. 4

6 Vordingborg Kommune Dato Side Socialudvalget Halvårsregnskab 2016 Sagsnr.: 16/ Område: Pleje og Omsorg - Sagsbeh: Henrik Svensson Kompetenceudvalg Socialudvalget. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Principper for økonomistyring i Vordingborg Kommune. Sagsfremstilling Drift Forventningen pr. 30. juni 2016 til årets resultat for Pleje og Omsorg er et mindreforbrug på 3,2 mio. kr., og det er sammensat af et forventet merforbrug på 0,1 mio. kr. på budgetramme 1 og et forventet mindreforbrug på 3,3 mio. kr. på budgetramme 2. Mindreforbruget på budgetramme 2 skyldes i hovedtræk, at det aktuelle budget vedr. ældreboliger ikke omfatter boligafdelingen for Præstø Multicenter, og at budgettet til nettoudgifterne til voksne med nedsat funktionsevne og den tilhørende statslige refusion på halvdelen af udgifterne er sat alt for højt. Mindreforbruget på budgetramme 1 er sammensat af et forventet merforbrug på virksomhederne på 1,2 mio. kr. og et næsten tilsvarende forventet mindreforbrug på den øvrige udvalgsramme på 1,1 mio. kr. Mindreforbruget for virksomhederne består primært af et merforbrug på 2,1 mio.kr. for distrikterne og et mindreforbrug på 1,3 mio. kr. til hjælpemidler. Der er tre distrikter, som pt. har nogle udfordringer med at få driften til at balancere, men helt generelt er alle distrikter presset på deres udgifter til sundhedslovsydelser, som følge af et tiltagende ressourcepres. Mindreforbruget på den øvrige udvalgsramme er sammensat af en række større afvigelser i forskellig retning, men påvirkes især af mindreforbruget på 2,4 mio. kr. på den mellemkommunale afregning. Der er tale om en stor ændring på denne post siden forrige kvartalsrapport, og det kan bl.a. tilskrives, at handleplanen vedr. boliger- og bosætning er ved at lykkedes. Erfaringsmæssigt er den mellemkommunale afregning en meget usikker post i regnskabet, hvilket forskellen fra forrige kvartalsrapport bevidner. Et af usikkerhedsmomenterne er kommunens endnu ukendte udgifter til egne borgere, der visiteres til et tilbud om specialiseret rehabilitering for voksne uden for kommunen. Der er tale om en ny opgave, der er pålagt Pleje og Omsorg, og den endelige udgift hertil vil dels afhænge af, hvor mange borgere, det kommer til at omfatte, og i hvilket omfang, det vil lykkes for afdelingen selv at etablere et tilbud, der kan hjælpe nogle af disse borgere. Forklaringer og bemærkninger til forventet regnskab på de resterende mindre poster fremgår af bilaget. Anlæg Afdelingen for Pleje og Omsorg forventer, at udgifterne til de igangværende anlægsprojekter vil balancere med det afsatte budget i Bilag: 1 Åben Halvårsregnskab pr 30 juni Pleje Omsorg.pdf /16 Indstilling Administrationen indstiller, at halvårsregnskabet pr. 30. juni 2016 godkendes. 5

7 Vordingborg Kommune Dato Side Socialudvalget Beslutning i Socialudvalget den Fraværende: Michael Larsen Godkendt. 6

8 Vordingborg Kommune Dato Side Socialudvalget Effektiv Kommune - Afdeling for Pleje og Omsorg Sagsnr.: 15/ Område: Pleje og Omsorg - Sagsbeh: Susanne Johansen Kompetenceudvalg Socialudvalget. Sagsfremstilling Afdeling for Pleje og Omsorg har som følge af Effektiv Kommune 2017 til opgave at reducere i omkostninger svarende til 0,486 mio. kr. i 2016 og i overslagsår. I overslagsår øges reduktionen yderligere, som besluttet i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling. Afdelingen har reduceret med en visitatorstilling medio 2016 (vakant stilling) og med administrativ indsats primo juli Den iværksatte indsats har fuld økonomisk effekt fra 2017 og indeholder bl.a. aftale om en fratrædelsesordning for en tjenestemand og har konsekvens på området for borgerkontakt vedrørende hjælpemidler og for den generelle mulighed for telefonisk kontakt fra borgere til afdelingens sekretariat fra august måned Afdeling for Pleje og Omsorg foreslår derfor en ændret struktur ift. telefonisk kontakt som forsøg året ud. Forsøget får ikke betydning for borgerens mulighed for at kontakte distrikter og øvrige virksomheder i Afdeling for Pleje og Omsorg. Forsøget får ikke betydning for sygehusets mulighed for at kontakte Vordingborg Kommune eller borgerens mulighed for at kontakte visitationen telefonisk. Afdeling for Pleje og Omsorg opfylder og vil derfor fortsat kunne opfylde Sundhedsaftalen med Region Sjælland i forhold til kontakt med visitationen i forbindelse med planlægning af udskrivelse, og visitationen vil fortsat have åbent for borgerkontakt fra kl på hverdage. Afdeling for Pleje og Omsorg har i foråret og i forsommeren 2016 lavet stikprøver over henvendelsesmønster via telefon og via mail. Afdeling for Pleje og Omsorg har afprøvet øget brug af telefonsvarer over sommeren på udvalgte tidspunkter, hvor stikprøveundersøgelsen angav mulighed for færrest mulige henvendelser pr. telefon. Der har ikke været utilfredshed at spore hos borgere. Afdeling for Pleje og Omsorg oplever en stadig stigende kontaktform digitalt og ansporer til dette. Det har betydet langt færre eller ingen henvendelser pr. telefon. Pasning af telefon har dog været opretholdt, men det hindrer effektiv planlægning og opgaveløsning af andre opgaver. Telefontiden i Afdeling for Pleje og Omsorg er hidtil ikke tilpasset beslutninger om ændret telefontid i Borgerservice, og den løsningsmodel vil ikke passe ind i henvendelsesmønstret. Borgerservices oprindelige åbningstider er pt. serviceniveauet i afdelingen. Afdeling for Pleje og Omsorg anbefaler en ændret kontaktmulighed pr. telefon til Afdeling for Pleje og Omsorg som forsøg resten af 2016: Henvendelse vedr. hjælpemidler reduceres med én time daglig og fastlægges til kl mod nu kl Tidspunktet svarer til Hjælpemiddeldepotets telefontid og sikrer fortsat muligheden for at koordinere opgaver til gavn for borgerne. Henvendelser generelt til sekretariatet i Afdeling for Pleje og Omsorg reduceres til tidsrummet kl på alle ugens hverdage. Henvendelser fra sygehuse til visitationen er fortsat kl på hverdage. På alle øvrige tidspunkter kan henvendelser fra sygehus eller læge om akut situation ske til distriktet. Her reduceres administrationen ikke. Henvendelse fra borgere vedrørende pleje, sygepleje, praktisk hjælp og lignende fortsætter uændret på hverdage kl

9 Vordingborg Kommune Dato Side Socialudvalget Borgeren vejledes om digital ansøgning på Vordingborg Kommunes hjemmeside, og der rådgives om kontaktmulighed over telefonsvarer. Derudover bistås i telefontiden med vejledning om digital ansøgning. Hertil kommer de muligheder, der er i Borgerservice, biblioteker og i distrikterne. Ændringen forventes ikke at få indflydelse på Vordingborg Kommunes overordnede kanalstrategi, men erfaring og model kan inddrages i den fremtidige kanalstrategi. Indstilling Administrationen indstiller, at udvalget godkender ændret telefontid i Afdeling for Pleje og Omsorg som forsøg i Beslutning i Socialudvalget den Fraværende: Michael Larsen Godkendt. 8

10 Vordingborg Kommune Dato Side Socialudvalget Høring af justeret Sundhedspolitik Sagsnr.: 16/ Område: Afdeling for Sundhed - Sagsbeh: Vivian Griffenfeldt Nielsen Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Sundhedslovens 119 om forebyggelse og sundhedsfremme Sagsfremstilling I tråd med det nye koncept for politikker i Vordingborg Kommune fremlægges forslag til justeret Sundhedspolitik. Den justerede Sundhedspolitiks vision, politiske målsætninger og effektmål er forankret i den eksisterende Sundhedspolitik og effektmål for Vision Sundhedspolitikken prioriterer 2 overordnede indsatsområder: Vi vil øge folkesundheden og skabe rammer for sunde valg i hverdagen Vi vil sikre løbende udvikling af kvalitet i det nære, kommunale sundhedsvæsen Politikken er tilpasset det nye koncept for politikker og skal i henhold til den centralt udmeldte tidplan være godkendt inden udgangen af 3. kvartal Ved mødet den 7. april 2016 besluttede Sundheds- og Psykiatriudvalget, at den justerede Sundhedspolitik sendes i høring hos: Øvrige fagudvalg Seniorråd Handicapråd Integrationsrådet Endvidere blev det besluttet, at Sundheds- og Psykiatriudvalget 2. behandler/godkender nyt udkast til justeret politik efter indarbejdede kommentarer fra høringsparterne den 8. september Bilag: 1 Åben Sundhedspolitik endelig godkendt november 2014.pdf 82657/16 2 Åben Justeret Sundhedspolitik udkast.docx 82655/16 Indstilling Administrationen indstiller, at at at Sundheds- og Psykiatriudvalget drøfter 1. udkast til justeret sundhedspolitik, og udkast til justeret sundhedspolitik sendes til høring i de øvrige fagudvalg, Seniorrådet, Handicaprådet samt Integrationsrådet, og Sundheds- og Psykiatriudvalget 2. behandler udkast til justeret sundhedspolitik på udvalgsmøde den 8. september. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Fraværende: Brit Skovgaard 9

11 Vordingborg Kommune Dato Side Socialudvalget Godkendt med redaktionelle ændringer. Supplerende sagsfremstilling Som besluttet på Sundheds- og Psykiatriudvalgets møde den 9. juni 2016 sendes 1. udkast til justeret Sundhedspolitik i høring hos øvrige fagudvalg samt Handicapråd, Seniorråd og Integrationsråd. Høringsfristen er den 15. august Indstilling Administrationen indstiller, at 1. udkast til justeret sundhedspolitik drøftes, og at høringssvar fremsendes senest den 15. august Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen anbefales. Beslutning i Socialudvalget den Anbefales godkendt. 10

12 Vordingborg Kommune Dato Side Socialudvalget Orienteringssag - Demensrapport 1. kvartal 2016 Sagsnr.: 15/ Område: Pleje og Omsorg - Sagsbeh: Susanne Johansen Kompetenceudvalg Socialudvalget. Sagsfremstilling Demensområdet i Vordingborg Kommune er organiseret, således at aftaler og forløbsprogrammer følges. Der er i Vordingborg Kommune en høj generalistviden blandt plejepersonalet. Der arbejdes på højt niveau med socialpædagogiske handleplaner, og der visiteres til hjælp og til rette boform med størst mulig hensyntagen til borger og pårørende. Der er ganske få episoder med magtanvendelse, hvor den pædagogiske indsats ikke har slået til. Socialudvalget orienteres om disse hvert år i februar eller mart måned. Specialistviden deles via demenskonsulent og demenskoordinatorer, bl.a. ved faglig vejledning. Derudover arbejdes der med supervision. Vordingborg Kommune har de seneste år udbygget med yderligere to daghjem, og der er taget 21 nye plejeboliger i brug på Solvang. Der søges ekstra midler til demensområdet, når særlige puljer udbydes af ministeriet eller af Sundhedsstyrelsen. Puljemidler ønskes anvendt til projekter, hvor det ikke er givet, at interessen kan bære, at indsatsen fortsættes efter projektperioden. Det er endnu ikke lykkedes at få puljemidler til demensområdet. Bilag: 1 Åben Rapport - DEMENS rapport 1. kvartal 2016.pdf 93716/16 Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Socialudvalget den Fraværende: Michael Larsen Godkendt. 11

13 Vordingborg Kommune Dato Side Socialudvalget Orienteringssag om Kommunal Medfinansiering Sagsnr.: 16/ Område: Økonomi og Personale - Sagsbeh: Johannes Kirkeby Kompetenceudvalg Sundheds- og Psykiatriudvalget. Sagsfremstilling I kølvandet på evalueringen af den kommunale medfinansiering (KMF) af regionale sundhedsydelser, er Regeringen og KL blevet enige om en række justeringer af ordningen. Den ændrede medfinansiering skal fjerne mulige incitamentsvirkninger i regionerne, ligesom den kommunale efterreguleringsmekanisme justeres med fokus på større sammenhæng mellem afregning og eventuel tilbagebetaling. Medfinansieringen differentieres, så den målrettes de grupper af borgere, hvor kommunerne har størst mulighed for at påvirke indlæggelser. Aldersdifferentieret takst: I stedet for én takst for alle aldre, bliver der nu fire takster differentieret på aldersgrupperne 0-2 år, 3-64 år, år og 80+ år. Den ældste og den yngste kategori, hvor forebyggelsespotentialet via ældre- og sundhedspleje er størst, vil med den nye model koste mest. pr. indlæggelse. Målrettet tilbagebetaling af KMF til kommunerne: Når kommunerne betaler for regionens overskridelse af loftet, betales overskridelsen tilbage til kommunerne i den pågældende regionen. Hidtil har regionerne tilbagebetalt til staten, som efterfølgende har fordelt de tilbageførte penge til alle kommuner. Èn opkrævning pr. indlæggelse: Hidtil er kommunerne blevet opkrævet flere gange for samme indlæggelse, når en borger blev overflyttet fra et sygehus til et andet. Den nye aftale indebærer, at kommunerne kun skal betale én gang for samme indlæggelse inden for regionen. Ændringerne træder i kraft i Administrationen vil, i takt med udmeldingen af den mere detaljerede model herunder de konkrete takster se nærmere på, hvilke konsekvenser den nye aftale får for Vordingborg Kommune. Indstilling Administrationen indstiller, at at udvalget tager orienteringen til efterretning, og sagen sendes til orientering i Socialudvalget. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Fraværende: Brit Skovgaard Godkendt. Beslutning i Socialudvalget den Fraværende: Michael Larsen Godkendt. 12

14 Vordingborg Kommune Dato Side Socialudvalget Orienteringssag - Forslag til ændring af ansøgningsfristen vedr. fordeling af midler jf. 18 i Lov om Social Service 2017 Sagsnr.: 16/ Område: Psykiatri og handicap - Sagsbeh: Jasmina Diness Mikkelsen Kompetenceudvalg Sundheds-og Psykiatriudvalget. Lovgrundlag Lov om Social Service 18. Sagsfremstilling Ifølge Lov om Social Service (Serviceloven) 18 skal Kommunalbestyrelsen samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger. I Lov om Social Service 18 er anført: at Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger at Kommunalbestyrelsen årligt skal afsætte et beløb til støtte til frivilligt socialt arbejde at rammerne for samarbejdet fastlægges af den enkelte Kommunalbestyrelse Til støtte i dette arbejde modtager Vordingborg Kommune et bloktilskud i 18-midler fra staten de såkaldte frivillighedsmidler til støtte til socialt frivilligt arbejde. Det tidligere Psykiatriudvalg besluttede den 13. januar 2010, at der hvert år skal være én ansøgningsrunde. Den har hidtil ligget i marts. I 2016 blev ansøgningsfristen rykket til 21.februar. For at sikre foreningerne bedst mulige vilkår for at tilrettelægge deres indsats er ansøgningsfrist for 18 koordineret med ansøgningsfrist for 79 midler. Administrationen vil forslå at ansøgningsfristen for fordeling af midlerne i 2017 rykkes til november Udbetaling af midlerne vil finde sted ultimo januar Således vil foreningerne have et helt år til at bruge de bevilgede midler, og ikke kun syv måneder, som er tilfældet nu. Indstilling Administrationen indstiller, at at ansøgningsfristen for fordeling af 18 midlerne i 2017 rykkes til november 2016, og sagen sendes til orientering i Socialudvalget. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Fraværende: Brit Skovgaard Godkendt. Beslutning i Socialudvalget den Fraværende: Michael Larsen Godkendt. 13

15 Vordingborg Kommune Dato Side Socialudvalget Orienteringssag Pleje og Omsorg i tal Sagsnr.: 15/ Område: Pleje og Omsorg - Sagsbeh: Susanne Johansen Kompetenceudvalg Socialudvalget. Sagsfremstilling Pleje- og omsorgsområdet beskriver udviklingen i forhold til udvalgte budgetområder, hvor der jævnfør Pleje-, Omsorgs- og Værdighedspolitikken skal fokuseres på effekt af indsats målt på bestemte tidspunkter af året. De udvalgte budgetområder denne måned er: Opgørelse af det aktivitetsbaserede budget: Opgørelsen viser et samlet overblik over det aktivitetsbaserede budget for seneste opgjorte måned og beskriver de tre niveauer; pleje efter serviceloven, sygepleje efter sundhedsloven samt overblik over aktivitetscentre. Det skal bemærkes, at engangsomkostninger (webbetaling) falder i perioden. Dette er der ikke korrigeret for budgetmæssigt, og den øgede omkostning udjævnes over resten af Hertil kommer aktiviteter under puljemidler og projekter, der endnu ikke er fuldt justeret. Opgørelse af visiterede timer: Opgørelsen giver overblikket over bl.a. 83a og 83 timer samt af udviklingen i sundhedslovsydelser. Der ses en positiv udvikling over de seneste måneder med en samlet lavere visitation til servicelovsydelser, men til gengæld en stigning i sundhedslovsydelser. Dette kan tages som udtryk for, at den rehabiliterende indsats virker helt ud i yderste led hos borger og plejepersonale, og at effekten af den rehabiliterende indsats i plejen er tydelig. Det skal bemærkes, at den gennemsnitlige visiterede tid holder sig på et fortsat lavt niveau. Den rehabiliterende indsats hjælpes på vej af Det rehabiliterende team ældre i de mest komplekse sager. Hertil kommer, at indsatsen for at hindre genindlæggelse er højt prioriteret, og omfanget af Tage-imod besøg ligger på et højt niveau med nu mere end 200 Tage-imod besøg pr. måned fordelt på alle aldersgrupper, men særligt de årige. Udskrivelseskompleksiteten og alvorlighedsgrad er stigende. Det stiller store krav til kompetencer. Opgørelsen suppleres med opgørelse af fravær, der kan tages til udtryk for, om den nødvendige faglige kompetence er tilstede. Opgørelsen kan dog ikke stå alene, da begrebet den nødvendige kompetence er langt mere nuanceret end antal medarbejdere på arbejdspladsen i en given periode. Opgørelse af fravær: Opgørelsen viser det samlede fravær for senest opgjorte måned. Denne gang i ændret opsætning i to bilag, ét for Afdeling for Pleje og Omsorg og ét for Vordingborg Kommune. Bilag: 1 Åben Aktivitetsbaserede budget ultimo maj /16 2 Åben Fraværsoverblik fordelt på afdeling.pdf 90347/16 3 Åben Fraværsoverblik fordelt på afdeling.pdf 90346/16 4 Åben Overblik Visiterede timer JAN FEB MAR APR MAJ 2016.xlsx - Overblik 92806/16 Visiterede timer JAN FEB MAR APR MAJ 2016.xlsx 5 Åben Tage imod besøg januar til maj 2016.xlsx 92835/16 Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. 14

16 Vordingborg Kommune Dato Side Socialudvalget Beslutning i Socialudvalget den Fraværende: Michael Larsen Godkendt. 15

17 Vordingborg Kommune Dato Side Socialudvalget Orientering fra formanden august 2016 Sagsnr.: 15/ Område: Pleje og Omsorg - Sagsbeh: Susanne Johansen Kompetenceudvalg Socialudvalget. Sagsfremstilling Udvalget informeres ved hvert udvalgsmøde om indsatser og verserende sager opstået siden forrige udvalgsmøde. a) Berendsen, leverandør af det rengøringssystem, der anvendes i plejen, roser med en hilsen og tak til alle ansatte i Afdeling for Pleje og Omsorg den store og vellykkede indsats med at implementere den nye form og metode for mikrofiberrengøring, som Berendsen har udviklet og leveret. I modsætning til tidligere leverandør er der stort set intet svind, og kvaliteten af klude og mopper er i orden. Løsningen indebærer fortsat en høj kvalitet i arbejdsmiljøet med ergonomisk gode løsninger og lettere lagerføring, som følge af den udviklede løsning med chip. b) Administrationsaftalen vedrørende Administration af almene Ældre- og Plejeboliger udløber 31. december 2016 og kan ikke forlænges yderligere. Aftalen skal derfor udbydes igen, og udbuddet er under udarbejdelse. Aftalen udbydes så den kan træde i kraft ved årsskiftet. c) Sundhedsdata fra regionen. Regionen fremsendte tidligere data på kommunernes omfang af indlæggelser defineret som Forebyggelige indlæggelser. Det er i øjeblikket ikke muligt at genere disse data, da Sundhedsstyrelsen begrænser omfanget af data, der må flyde som information mellem sektorer. Det begrænser muligheden for at vurdere, om de tiltag, der er sat i værk har den ønskede effekt med at begrænse unødige genindlæggelser. Indtil da har vi i Vordingborg Kommune mulighed for at følge omfanget af Tage-imod besøg og omfanget af forskellige typer af hjælpemidler, der leveres. d) Regionen overvejer at iværksætte en informationskampagne i forhold til brugen af alarmcentralen 112. Det tyder på at, der er ved at ske en holdningsændring i samfundet, hvor borgeren har vanskeligt ved at vurdere, om en tilstand er livstruende eller svært helbredstruende. Der ses en stigning i ikkerelevante 112-kørsler, og der er en teori om, at der kan være en sammenhæng ift., at det er vanskeligt at transportere sig i en helbredstruende situation. Det vurderes, at der er risiko for, at 112-kørsler for personer i livstruende situationer får forlænget deres køretid unødigt. e) Den 17. juni 2016 blev bilag til Sundheds- og Ældreministeriet fremsendt med henblik på udbetaling af første rate af Værdighedsmilliarden. Samtidig blev Pleje-, Omsorgs- og Værdighedspolitikken tilgængelig på Vordingborg Kommunes hjemmeside se under politikker. f) Vandugen i uge 34. Der vil ved aktivitets- og plejecentre være forskellige islæt af vand og vandaktivitet. g) Egehuset har modtaget donation. Den vil bl.a. blive brugt til havemøbler. h) Klippekortet kommer nu i brug. Anvendes til fornøjelser. En ny variation er at bruge tiden på at hygge samtidig med sortering af digitale fotos. 16

18 Vordingborg Kommune Dato Side Socialudvalget i) Som led i den tværsektorielle kompetenceudvikling fortsættes udveksling af medarbejdere mellem sygehus og kommune og udbygges med tilbud om udveksling på lederniveau. Finansiering sker over de tværsektorielle puljemidler i regionen. Det er meget givende, og der opnås brugbar viden og forståelse på tværs af sektorer. j) Ventetid på sygepleje, personlig hjælp, praktisk hjælp og hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning er delt op i forskellige scenarier i forhold til, om det drejer sig om en livstruende situation, alvorlig helbredstruende situation med risiko for førlighed inden for kort tid eller over en periode, hvor det er muligt at gøre brug af alternative løsninger. Tidsperspektivet er fra straks, fra 1 døgn til max. 10 dage eller fra 4 til 8 uger inden behandling eller sagsbehandling går i gang. k) FOA og FTF jobmatch er en ny mulighed, hvor jobsøgende kan matches med arbejdsgivere. I det mulige omfang vil ordningen blive anvendt af Afdeling for Pleje og Omsorg. l) Ombygning af Skovbo forløber planmæssigt. m) Brev til kommunalbestyrelserne vedr. national handlingsplan for den ældre medicinske patient. n) Verserende sager. Bilag: 1 Åben Fra Berendsen - Kære medarbejdere i Vordingborg Kommune 90410/16 2 Lukket 3 Åben Brev til kommunalbestyrelserne vedr national handlingsplan for den ældre /16 medicinske patient.pdf 4 Åben Styrket indsats for den ældre medicinske patient_national handlingsplan.pdf /16 Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Socialudvalget den Fraværende: Michael Larsen Godkendt. 17

19 Vordingborg Kommune Dato Side Socialudvalget Eventuelt Sagsnr.: 15/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Lena Milo Eriksen Kompetenceudvalg Socialudvalget. Beslutning i Socialudvalget den Fraværende: Michael Larsen Udvalget ønsker at flytte mødet i december 2016 til den 28. november. 18

20 Vordingborg Kommune Dato Side Socialudvalget Bilagsoversigt 2. Budget Socialudvalget 1. Skema B - Pleje og Omsorg - Tilpasning af budgetramme 2 (108089/16) 2. Skema LC - Fasttilknyttede læger på plejecentre (108090/16) 3. Skema DRI - Videreførelse af Klippekortordningen (108091/16) 4. Skema DRI - Budgettering af Værdighedsmilliarden (108092/16) 3. Halvårsregnskab Halvårsregnskab pr 30 juni Pleje Omsorg.pdf (108699/16) 5. Høring af justeret Sundhedspolitik Sundhedspolitik endelig godkendt november 2014.pdf (82657/16) 2. Justeret Sundhedspolitik udkast.docx (82655/16) 6. Orienteringssag - Demensrapport 1. kvartal Rapport - DEMENS rapport 1. kvartal 2016.pdf (93716/16) 9. Orienteringssag Pleje og Omsorg i tal 1. Aktivitetsbaserede budget ultimo maj 2016 (90339/16) 2. Fraværsoverblik fordelt på afdeling.pdf (90347/16) 3. Fraværsoverblik fordelt på afdeling.pdf (90346/16) 4. Overblik Visiterede timer JAN FEB MAR APR MAJ 2016.xlsx - Overblik Visiterede timer JAN FEB MAR APR MAJ 2016.xlsx (92806/16) 5. Tage imod besøg januar til maj 2016.xlsx (92835/16) 10. Orientering fra formanden august Fra Berendsen - Kære medarbejdere i Vordingborg Kommune (90410/16) 2. (Lukket bilag) 3. Brev til kommunalbestyrelserne vedr national handlingsplan for den ældre medicinske patient.pdf (107183/16) 4. Styrket indsats for den ældre medicinske patient_national handlingsplan.pdf (107184/16) 19

21 Vordingborg Kommune Dato Side Socialudvalget Underskriftsside Heino Hahn Vibe Bøgvad Jørn Elo Hansen Eva Sommer-Madsen Michael Larsen 20

22 Bilag: 2.1. Skema B - Pleje og Omsorg - Tilpasning af budgetramme 2 Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 09. august Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

23 Social-udvalg Regulering af budgetramme 2 Regulering foretages indenfor budgetramme 2 Skema B Tilpasning af budgetposter på Budgetramme 2 Budgetramme 2 Budgetår Hele kr priser I alt Budgetramme 2 - Nulstilling af gamle budgetposter Budgetramme 2 - indlæsning af nye budgetposter Reduktion af udgiftsbudget = - Forhøjelse af udgiftsbudget = uden fortegn Beskrivelse af regulering: Der har gennem de seneste 2-3 år været en stadigt større budgetafvigelse på de poster der ligger under budgetramme 2. Hovedparten af budgettet vedrører ældreboligafdelingers bogførte regnskaber fra året før, mens en mindre del vedrører kommunens egne udgifter til voksne med nedsat funktionsevne og den statsrefusion på 50 % der gives til disse udgifter. Visse poster har haft et budget der hele tiden har været væsentligt anderledes end det faktiske forbrug/indtægt. Samtidig er boligerne under Præstø Multicenter kommet til som en ny afdeling med eget regnskab. Der har vist sig at være væsentlige udsving i boligafdelingernes regnskaber fra år til år og usikkerheden i budgetlægningen af næste års budget er stor, idet den daglige bogføring ligger uden for kommunens økonomisystem og først bogføres i OPUS når boligselskaberne indsender afdelingernes regnskaber for det senest afsluttede regnskabsår. Dvs. at Pleje og Omsorgs regnskab på budgetramme 2 primært afspejler ældreboligafdelingernes regnskaber for året før. Til trods for denne store usikkerhed gøres der alligevel et forsøg på at ændre det nuværende budget for , så budgetafvigelserne kan blive mindre i 2017 og frem. Budgetår Personalemæssige konsekvenser opgjort i årsværk I alt

24 Ændringer Budget 2017 og til budgetoverslag Tilpasning af budgetposter på Budgetramme 2 Tekst Kapital Profitcenter OMK/PSP Artskonto D/K pr 2017-pr 2017-pr Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG D Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG D Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG D Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG D Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG D Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG D Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG D Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG D

25 Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG D Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG D Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG D Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG D Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG D

26 Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG D Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG D Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG D Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B XG D Budgetramme 2 - nulstilling af gamle budgetposter 201B K Budgetramme 2 - indlæsning af nye budgetposter 201B XG D Budgetramme 2 - indlæsning af nye budgetposter 201B XG D Budgetramme 2 - indlæsning af nye budgetposter 201B XG D Budgetramme 2 - indlæsning af nye budgetposter 201B XG D Budgetramme 2 - indlæsning af nye budgetposter 201B XG D Budgetramme 2 - indlæsning af nye budgetposter 201B XG D Budgetramme 2 - indlæsning af nye budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - indlæsning af nye budgetposter 201B XG K

27 Budgetramme 2 - indlæsning af nye budgetposter 201B XG D Budgetramme 2 - indlæsning af nye budgetposter 201B XG D Budgetramme 2 - indlæsning af nye budgetposter 201B XG D Budgetramme 2 - indlæsning af nye budgetposter 201B XG D Budgetramme 2 - indlæsning af nye budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - indlæsning af nye budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - indlæsning af nye budgetposter 201B XG D Budgetramme 2 - indlæsning af nye budgetposter 201B XG D Budgetramme 2 - indlæsning af nye budgetposter 201B XG D Budgetramme 2 - indlæsning af nye budgetposter 201B XG D Budgetramme 2 - indlæsning af nye budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - indlæsning af nye budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - indlæsning af nye budgetposter 201B XG D Budgetramme 2 - indlæsning af nye budgetposter 201B XG D Budgetramme 2 - indlæsning af nye budgetposter 201B XG D Budgetramme 2 - indlæsning af nye budgetposter 201B XG D Budgetramme 2 - indlæsning af nye budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - indlæsning af nye budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - indlæsning af nye budgetposter 201B XG D Budgetramme 2 - indlæsning af nye budgetposter 201B XG D Budgetramme 2 - indlæsning af nye budgetposter 201B XG D Budgetramme 2 - indlæsning af nye budgetposter 201B XG D Budgetramme 2 - indlæsning af nye budgetposter 201B XG K Budgetramme 2 - indlæsning af nye budgetposter 201B XG K

28 pr

29

30

31

32 Budgetforslag/-overslag - flere versioner (FIB002) Skæringsdato Aktuel bruger Svensson, Henrik Statiske filtre Version Profitcenter Kontoplan CO-område Regnskabsårsvariant Finansområde InfoProvider Kunde identifikation Dynamiske filtre Bemærkning Artskonto Nøgletal Vælg rapporttype 10; #; 1; B Vordingborg Kommune 390/0020 KMD OPUS Kontoplan 390/0020 KMD OPUS Firmakode Kalenderår, 4 særperioder KMD Opus FI-område ZCFORPL; ZCOKO_BU2; ZCFIB_390; ZCFIBO390; ZCSL1_390; ZCFIBC390 Vordingborg Demografiregulering - gamle poster nulstilles Budgetpuljer - demografiregulering Budgetforslag P0 (Ingen P/L-reg) 1 kr.; Moms P0 1 kr.; Budgetforslag P1 (Løbende priser) 1 kr.; Moms P1 1 kr.; Budgetforslag P2 (Budgetårets priser) 1 kr.; Moms P2 1 kr.; Budgetforslag P/L (Pris-/lønstigninger) 1 kr.; Budgetoverslag P0 (Ingen P/L-reg) 1 kr.; Moms P0 1 kr.; Budgetoverslag P1 (Løbende priser) 1 kr.; Moms P1 1 kr.; Budgetoverslag P2 (Budgetårets priser) 1 kr.; Moms P2 1 kr.; Budgetoverslag P/L (Pris-/lønstigninger) 1 kr.; Budgetoverslag P0 (Ingen P/L-reg) 1 kr.; Moms P0 1 kr.; Budgetoverslag P1 (Løbende priser) 1 kr.; Moms P1 1 kr.; Budgetoverslag Udgiftsbaseret

33 Variabler Profitcenter (autorisation) Vordingborg Kommune; Hovedkonto 8/9 Vælg budgetår 2016 Vælg budgetversion(er) B16 P0 - Vælg=1 eller fravælg=0 0 P1 - Vælg=1 eller fravælg=0 0 P2 - Vælg=1 eller fravælg=0 1 P/L - Vælg=1 eller fravælg=0 0 MOMS - Vælg=1 eller fravælg=0 0 Omkostningsart Kapitalmidler Skaleringsfaktor (1/1000) 1 Nyeste data <=1250 IP Finans Budget infocube ZCFIB_390 Omkostningsart I alt ( ) ZCSL1_390; ZCFORPL; ZCFIB_390; ZCFIBO390; Finans Alle finans og budget infocuber ZCOKO_BU2 Kundeidentifikation Kapitalmidler Hierarki Vordingborg Vordingborg Kommune - Udvalgsopdelt ( ) Hierarki for profitcenter Vordingborg Kommune ( ) Skaleringsfaktor query ÅÅÅÅ Budgetår tidsafhængige data ZKMDV_M_SIN_BUDGETAAR Moms på budget forslag ZCFIBQXXX ZCFIBC390 Bemærkning Demografiregulering - gamle poster nulstilles Demografiregulering - gamle poster nulstilles Demografiregulering - gamle poster nulstilles Demografiregulering - gamle poster nulstilles Demografiregulering - gamle poster nulstilles Demografiregulering - gamle poster nulstilles Demografiregulering - gamle poster nulstilles Demografiregulering - gamle poster nulstilles Demografiregulering - gamle poster nulstilles Demografiregulering - gamle poster nulstilles Demografiregulering - gamle poster nulstilles Demografiregulering - gamle poster nulstilles Demografiregulering - gamle poster nulstilles Kapitalmidler 201B11 201B12 201B12 201B12 201B12 252B12 252B20 401B12 402B12 403B12 403B12 403B12 Resultat

34

35 Profitcenter Omkostningssted Virksomheder Hjælpemidler - Depotet Hjælpemidler - Depot Øvrig udvalgsramme Bygn. - Plejehjem - Fælles Bygn. - Plejehjem - Øvrig udvalgsramme Hjemmeplejen - Fælles Hjemmepl. Fælles Øvrig udvalgsramme Forebyg. & Dagc. - Hjemmebesøg Forebyg. & Dagcenter Øvrig udvalgsramme Hjælpemidler # 390/0020/Ikke alloke Øvrig udvalgsramme Sundhedscenter Stege - drift Sundhedscenter Stege Ingen overførsel Aktivitetsbestemt medfinan. sund. # 390/0020/Ikke alloke Øvrig udvalgsramme Anbr. børn og unge - egne borgere # 390/0020/Ikke alloke Øvrig udvalgsramme Demografiudviklingen Demografiudviklingen Øvrig udvalgsramme Demografiregulering skoler Demografi skoler Øvrig udvalgsramme Demografiregulering SFO er Demografiregulering Øvrig udvalgsramme Efterskoler og ungdomskostskoler # 390/0020/Ikke alloke

36

37 Regnskabsår Version PSP-element Artskonto - # Budgetpuljer - demografiregulering - # Budgetpuljer - demografiregulering - # Budgetpuljer - demografiregulering - # Budgetpuljer - demografiregulering Støtte til køb af bil mv. SL 114 XG Budgetpuljer - demografiregulering - # Budgetpuljer - demografiregulering Demografiregulering, pulje XG Budgetpuljer - demografiregulering Demografiregulering XG Budgetpuljer - demografiregulering - # Budgetpuljer - demografiregulering - # Budgetpuljer - demografiregulering - # Budgetpuljer - demografiregulering Demografireg. efterskoler og ungdomskost XG Budgetpuljer - demografiregulering

38

39 Budgetforslag P2 (Budgetårets priser) 1 kr. B16 Udgiftsbaseret DKK Budgetoverslag P2 (Budgetårets priser) 1 kr. B16 Udgiftsbaseret DKK

40

41 Budgetoverslag P2 (Budgetårets priser) 1 kr. B16 Udgiftsbaseret DKK Budgetoverslag P2 (Budgetårets priser) 1 kr. B16 Udgiftsbaseret DKK

42 Bilag: 2.2. Skema LC - Fasttilknyttede læger på plejecentre Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 09. august Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

43 Socialudvalg Lov og Cirkulæreprogram Skema LC Fasttilknyttede læger på plejecentre Budgetår Hele kr priser I alt Fasttilknyttede læger på plejecentre Reduktion af udgiftsbudget = - Forhøjelse af udgiftsbudget = uden fortegn Beskrivelse: Som en del af Lov og Cirkulæreprogrammet under Sundheds- og Ældreministeriet, indgår en varig budgetudvidelse på kr. til Vordingborg kommune til at have fasttilknyttede læger til kommunens plejecentre. Budgetår Personalemæssige konsekvenser opgjort i årsværk I alt

44 Bilag: 2.3. Skema DRI - Videreførelse af Klippekortordningen Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 09. august Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

45 Social-udvalg Driftsønske Skema DRI Videreførelsen af Klippekortordningen Forslag nr. 1 Budgetår Hele kr priser I alt Videreførelse af Klippekortordningen Reduktion af udgiftsbudget = - Forhøjelse af udgiftsbudget = uden fortegn Beskrivelse: Som en del af økonomiaftalen for 2017 mellem Regeringen og KL, er de 150 mio.kr. der ifm. Finansloven for 2015, årligt er afsat som en særskilt 'Pulje til øget livskvalitet', blevet omlagt til det kommunale bloktilskud fra 2017 og frem. I den hidtil gældende ordning, har kommunerne og herunder den enkelte fagforvaltning for Ældre/Pleje & Omsorg, skullet søge om en to-årig bevilling og aflægge regnskab til ministeriet for den modtagne bevilling. Fra 2017 skal kommunerne ikke længere aflægge særskilt regnskab eller indrapportere anvendelsen af midlerne. Til gengæld vil midlerne ikke gå direkte til fagforvaltningen, men derimod i kommunens samlede kasse som en del af bloktilskuddet. Pleje & Omsorg har i 2015 modtaget et samlet tilskud på kr. og i 2016 forventes et tilskud på i alt kr. For 2017 kan det forventes at bloktilskuddet til Vordingborg kommune varigt vil blive forøget med kr. svarende til kommunens andel af de afsatte midler på Finansloven. For at Pleje og Omsorg skal kunne videreføre Klippekortordningen i det omfang som det øgede bloktilskud kan finansiere og uden at der skal hentes kompenserende besparelser på andre omsorgsydelser til borgerne, er det nødvendigt at afdelingens udgiftsbudget øges varigt med kr. fra og med Budgetår Personalemæssige konsekvenser opgjort i årsværk I alt

46 Bilag: 2.4. Skema DRI - Budgettering af Værdighedsmilliarden Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 09. august Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

47 Social-udvalg Driftsønske Skema DRI Budgettering af Værdighedsmilliarden Forslag nr. 2 Budgetår Hele kr priser I alt Indtægtsbudget vedr. Værdighedsmilliarden Udgiftsbudget vedr. Værdighedsmilliarden Reduktion af udgiftsbudget = - Forhøjelse af udgiftsbudget = uden fortegn Beskrivelse: Med finansloven for 2016 er der afsat 1 mia. kr. årligt (i 2016 priser) og frem til at understøtte udbredelsen og implementeringen af en værdighedspolitik i kommunerne. Midlerne ligger ud over kommunernes budgetter for 2016 og skal derfor gå til nye initiativer eller en udvidelse af eksisterende. Kommunerne skal udarbejde en redegørelse for anvendelsen af midlerne der skal indsendes og godkendes af Sundheds- og Ældreministeriet inden Vordingborg kommunes andel af de afsatte midler kan udbetales. Midlerne fordeles mellem kommunerne på baggrund af en objektiv fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. I 2016 er Vordingborg kommune tildelt et beløb på 10,416 mio. kr., svarende til 10,635 mio. kr. når der tillægges det forventede pris- og lønfremskrivning på +2,1 % fra 2016 til I vil udbetalingsproceduren og typen af fordelingsnøgle være uforandret, men selve procentandelen som Vordingborg kommune tildeles, vil givetvis ændre sig en smule. Men da ændringerne ikke kendes på nuværende tidspunkt, antages det i dette forslag at beløbet er uforandret frem til og med Fra 2020 lægges Værdighedsmilliarden over i bloktilskuddet, der fordeles ud fra den mere generelle DUTnøglefordelingsnøgle. Den ændrer sig også en smule fra år til år, men for 2017 har KL oplyst at den udgør 0,856 % for Vordingborg kommunes vedkommende. På den baggrund er det beregnet at udgiftsbudgettet falder til 8,74 mio. kr. fra Samtidig bortfalder indtægtsbudgettet da indtægterne herefter ikke går direkte til afdelingen for Pleje og Omsorg. Forslaget indebærer derfor en udvidelse af nettobudgettet fra og med 2020, der modsvarer det øgede bloktilskud som følge af Værdighedsmilliarden. Budgetår Personalemæssige konsekvenser opgjort i årsværk I alt

48 Kommune (1.000 kr.) København København Frederiksberg Frederiksberg Ballerup Ballerup Brøndby Brøndby Dragør Dragør Gentofte Gentofte Gladsaxe Gladsaxe Glostrup Glostrup Herlev Herlev Albertslund Albertslund Hvidovre Hvidovre Høje-Taastrup Høje-Taastrup Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Rødovre Rødovre Ishøj Ishøj Tårnby Tårnby Vallensbæk Vallensbæk Furesø Furesø Allerød Allerød Fredensborg Fredensborg Helsingør Helsingør Hillerød Hillerød Hørsholm Hørsholm Rudersdal Rudersdal Egedal Egedal Sundheds- og Ældreministeriet Frederikssund Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og Jura Greve Sagsbeh.: DEPSSK Koordineret med: Køge Sagsnr.: Dok. nr.: Halsnæs Dato: 17. december 2015 Side 2 Roskilde Frederikssund Solrød #REF! Greve Gribskov Køge Odsherred Halsnæs Holbæk Roskilde Faxe Solrød Kalundborg Gribskov 9.960

49 8.796 Ringsted Odsherred Slagelse Holbæk Stevns Faxe Sorø Kalundborg Lejre Ringsted Lolland Slagelse Næstved Stevns Guldborgsund Sorø Vordingborg Lejre Bornholms kommune Lolland Middelfart Næstved Assens Guldborgsund Faaborg-Midtfyn Vordingborg Kerteminde Bornholms kommune Nyborg Middelfart Odense Assens Svendborg Faaborg-Midtfyn Nordfyn Kerteminde Langeland Nyborg Ærø Odense Haderslev Svendborg Billund Nordfyn Sønderborg Langeland Tønder Ærø Esbjerg Haderslev

50 Fanø Billund Varde Sønderborg Vejen Tønder Aabenraa Esbjerg Fredericia Fanø Horsens Varde Kolding Vejen Vejle Aabenraa Fredericia Horsens Kolding Vejle Side 3 Herning Holstebro Lemvig Struer Syddjurs Norddjurs Favrskov Odder Randers Silkeborg Samsø Skanderborg 8.748

51 Aarhus Ikast-Brande Ringkøbing-Skjern Hedensted Morsø Skive Thisted Viborg Brønderslev Frederikshavn Vesthimmerland Læsø 588 Rebild Mariagerfjord Jammerbugt Aalborg Hjørring

52 København Frederikssund Frederiksberg Ballerup Greve Brøndby Dragør Køge Gentofte Gladsaxe Halsnæs Glostrup Herlev Roskilde Albertslund Hvidovre Solrød Høje-Taastrup Lyngby-Taarbæk Gribskov Rødovre Ishøj Odsherred Tårnby Vallensbæk Holbæk Furesø Allerød Faxe Fredensborg Helsingør Kalundborg Hillerød Hørsholm Ringsted Rudersdal Egedal Slagelse Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik Stevns og Jura Sagsbeh.: DEPSSK Sorø Koordineret med: Sagsnr.: Lejre Dok. nr.: Dato: 17. december 2015 Lolland Side Frederikssund Næstved Greve Guldborgsund Køge Vordingborg Halsnæs Bornholms kommune Roskilde Middelfart Solrød Assens Gribskov Faaborg-Midtfyn

53 Odsherred Kerteminde Holbæk Nyborg Faxe Odense Kalundborg Svendborg Ringsted Nordfyn Slagelse Langeland Stevns Ærø Sorø Haderslev Lejre Billund Lolland Sønderborg Næstved Tønder Guldborgsund Esbjerg Vordingborg Fanø Bornholms kommune Varde Middelfart Vejen Assens Aabenraa Faaborg-Midtfyn Fredericia Kerteminde Horsens Nyborg Kolding Odense Vejle Svendborg Nordfyn Langeland Ærø Haderslev

54 Billund Sønderborg Tønder Esbjerg Fanø 876 Varde Vejen Aabenraa Fredericia Horsens Kolding Vejle Side 3 Herning Holstebro Lemvig Struer Syddjurs Norddjurs Favrskov Odder Randers Silkeborg Samsø Skanderborg Aarhus

55 Ikast-Brande Ringkøbing-Skjern Hedensted Morsø Skive Thisted Viborg Brønderslev Frederikshavn Vesthimmerland Læsø 588 Rebild Mariagerfjord Jammerbugt Aalborg Hjørring

56 Bilag: 3.1. Halvårsregnskab pr 30 juni Pleje Omsorg.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 09. august Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

57 Halvårsregnskab pr. 30. juni 2016 Socialudvalget Resultat på drift Pleje og omsorg Note Opr. Budget Korr. budget Faktisk forbrug Forventet regnskab Forventet afvigelse Forventet forbrugs-% (tal i kr.) Samlet resultat: % Budgetramme % Virksomheder % Madservice % Vaskeri #DIVISION/0! Distrikter % Forebyggelse & Aktivitetscentre % Hjælpemidler % Øvrige udvalgsramme % Bygninger m.m % Frit valg af leverandør % Tilskud bemyndiget af Psykiatri og Handicap % Elever % Myndighedsopgaver, admin. og diverse % Mellemkommunal afregning % Budgetramme % Ældreboliger % Sociale formål % Merforbrug (+) Mindreforbrug (-) Noter til forventet regnskab, drift 1. Det forventede samlede mindreforbrug på 3,2 mio. kr. er et resultat af en lille merforbrug på 0,1 mio. kr. på budgetramme 1 og et markant mindreforbrug på 3,3 mio. kr. på budgetramme 2. Der er tale om en væsentlig ændring i forventninger siden kvartalsprognosen pr. 31. marts, hvor der blev forventet en overordnet balance på budgetområdet. Det er især forventningen til resultatet på budgetramme 2 som er blevet ændret. Årsagen til dette forklares nærmere i noten nedenfor. 2. Det lille mindreforbrug på budgetramme 1 skyldes et forventet merforbrug på 1,2 mio. kr. på virksomhederne, mens der på den øvrige udvalgsramme forventes et næsten tilsvarende mindreforbrug på 1,1 mio. kr. 1

58 Halvårsregnskab pr. 30. juni 2016 Socialudvalget 3. Der er ved at blive udarbejdet en detaljeret analyse af Vaskeriets rentabilitet og konkurrencedygtighed og i den forbindelse er også lavet en detaljeret prognose for forventet regnskab 2016 på samtlige overordnede artskonti. På trods af en takststigning overfor borgerne pr. 1. januar, har den ekstra indtjening ikke vist sig tilstrækkelig til at den kan sikre balance på driften ved udgangen af Analysen vil naturligvis fokusere på årsagerne hertil, og det som kan fremhæves er bl.a., at det efter overtagelsen af Vaskeriet har det vist sig nødvendigt at foretage en opjustering og tilpasning af medarbejderstaben, hvilket har medført en væsentlig stigning i lønudgifterne. Tidligere, da Vaskeriet lå under Borger og Arbejdsmarked, var det ved sygdom blandt medarbejderne, muligt at hente aktiverede kontanthjælpsmodtager over fra Håndværkergården, som gratis vikarhjælp. Tilpasningen af medarbejderstaben har medført engangsudgifter til fratrædelsesgodtgørelse for afskedigede medarbejdere. 4. Det forventede merforbrug skyldes for langt den største del, at et enkelt distrikt har haft store problemer med vagtplanlægningen, som følge af personales tilskadekomst. Yderligere to andre distrikter har mindre økonomiske problemer. Der er igangsat initiativer der skal forbedre distrikternes økonomi. Derudover forventes det at der kan hentes en besparelse på 0,7 mio. kr. ved at den planlagte ændring af afregningsmetode, fra visiteret til leveret tid, gennemføres allerede pr. 1. september 2016, hvilket er 4 måneder før oprindeligt planlagt. Leveret tid har allerede i mere end et års tid været afregningsgrundlaget i forhold til sundhedslovsydelser og der er nu opnået en forholdsvis lille fejlmargin i indberetning og dokumentationsmetode, hvilket går det forsvarligt at gennemføre ændringen før ellers forventet. En anden og væsentlig udfordring er, at sundhedslovsydelserne stiger i kompleksitet hver eneste måned, og det må forventes, at det vil kræve flere sygeplejeressourcer at behandle samme antal borgere. Der arbejdes med alternative løsningsmodeller for at begrænse ressourcepresset. Derudover stiger forbruget af sygeplejeartikler i takt med den stadige opgaveflytning fra regionen over til kommunen. 5. Forbruget på Hjælpemidler har været aftagende igennem det seneste kvartal og derfor forventes nu et mindreforbrug på 1,3 mio. kr. mod et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. i forrige kvartalsrapport pr. 31. marts. Årsagen til ændringen er en beregnet besparelse på kr. på støtte til biler, en udskydelse af udgifter for kr. til implementering af infoskærme på plejecentre og øgede indtægter på kr. for hjælpemiddeldepotet vedr. vedligehold og service af hjælpemidler. Der er altid usikkerhed ved prognoser inden for dette felt. Der har det seneste år været dialog om forholdet mellem forbrugsgode og hjælpemiddel set i lyset af den teknologiske udvikling og hvilke hjælpemidler der i dag er hver mands eje. Lovgivningen følges nøje. 6. Udgifterne til aflastningsboliger stiger mere end forventet og derfor er det forventede samlede forbrug øget med knap 0,5 mio. kr. siden forrige kvartalsrapport. 7. En ny privat leverandør har opnået en væsentlig og stigende markedsandel, så de forventede udgifter til private leverandører, er øget med 1,4 mio. kr. siden forrige kvartalsrapport. Øget brug af private leverandører sænker naturligvis ressourcepresset på distrikterne levering af kommunal pleje og omsorg på fritvalgsområdet. 8. Det har været nødvendigt at ændre den hidtidige forventning om balance, da afdelingen for Psykiatri og Handicap har oplyst, at der vil komme en merudgift på 1,5 mio. kr. til en sag som kommunen ikke har fået medhold i, i Ankestyrelsen. Derudover er der i prognosen afsat 0,5 mio. kr. til to sager hvor der er modtaget ansøgning til handicaphjælperordningen. Det drejer sig om to unge der indtil nu har været en udgift for afdelingen for Børn og Familie, men som er på vej til at overgå til afdelingen for Psykiatri og Handicap. Omkostningen skal indarbejdes i budget 2017 og frem. 9. Der er gennemført en ny organisering af elev-området, som bl.a. betyder, at Vordingborg Kommune har overtaget elev-ansættelserne fra SOSU-skolen. Der har været overgangsvanskeligheder og 2

59 Halvårsregnskab pr. 30. juni 2016 Socialudvalget problemer med at få de første hold fyldt op, men problemet med dette er klart aftagende da Vordingborg-projektet, hvor kandidater blandt kommunens egne arbejdsløse, motiveres og hjælpes til at blive arbejdsmarkeds- og uddannelsesparate, har vist sig som en succes. Det har medført at der nu primært rekrutteres fra Vordingborg kommune og at frafaldet på grundforløbene og sygefraværet blandt disse er faldet drastisk. Vordingborg-projektet finansieres bl.a. med midler reserveret i en kompetencepulje. Som følge af den nye organisering og forventningen om mindre frafald, er det forventningen, at forbruget til elevlønninger bliver 1,9 mio. kr. mindre end budgetteret. 10. Forventningen om et lille mindreforbrug skyldes primært at det er besluttet at bruge 0,7 mio. kr. mindre af kompetencepuljen på Vordingborg-projektet idet det har genereret en større talentmasse end først antaget og at det derfor er muligt at udsætte opstarten af et nyt hold SOSU-aspiranter til januar Den forventede nettoudgift er reduceret med 3,4 mio. kr. siden forrige kvartalsrapport, hvilket især skyldes en forventet opbremsning på udgiftssiden. Således forventes det, at det nuværende antal egne borgere, som vælger et plejetilbud uden for kommunen, ikke vil stige. Det kan givetvis tilskrives, at handleplanen vedr. boliger- og bosætning, er ved at lykkedes. Ydermere forventes der en stigning i de statslige refusioner ifm. Særligt dyre enkeltsager. Der er tæt dialog med regionen om den specialiserede rehabilitering af voksne, der er overgået til kommunerne. Der er igangsat en handleplan, hvor regionens læger er gjort opmærksomme på deres rolle i forhold til art af ordination og effekten vil blive evalueret i efteråret. 12. Siden forrige kvartalsrapport er det blevet set nærmere på sammenhængen mellem budget og forbrug på budgetramme 2 og det er blevet tydeligt, at det er et par store uoverensstemmelser. Afvigelsen på Ældreboliger skyldes alene, at budgettet blot er en videreførelse af tidligere års budgetrammer og ikke er blevet rettet til på visse poster. Den væsentligste mangel er at driftsregnskabet for boligafdelingen for plejeboligerne på Præstø Multicenter, endnu ikke er medtaget i budgettet. Da boligafdelingernes driftsregnskaber for 2015 er blevet bogført i juni, ved vi allerede nu, at denne afdeling bidrager med en nettoindtægt på 2,2 mio. kr. til kommunens regnskab i Der er et par andre store uoverensstemmelser på ældreboligerne mellem det afsatte budget og forventet regnskab, men de udligner samlet hinanden. Der forventes ligeledes et stort mindreforbrug på Merudgifter voksne som dækker over merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne og den tilhørende statslige refusion på halvdelen af udgifterne. Det er fremlagt et budgetforslag til Budget , som indeholder en tilpasning af budgettet på budgetramme 2 med 3,3 mio. kr., således at budgetafvigelsen i 2017 kan blive mindre end det som der er udsigt til i år. Resultat på anlæg Socialudvalget Note Opr. budget Korr. budget Faktisk forbrug Forventet regnskab Forventet mer- /mindreforbrug Forventet forbrugs % (tal i kr.) Anlæg i alt % Multicenter Præstø, arkitektkonkurrence % Multicenter Præstø, plejeboliger % 3

60 Halvårsregnskab pr. 30. juni 2016 Socialudvalget Multicenter Præstø, servicearealer % Skovbo - klimaskærm og varmecentral % Solvang, demens og ombygning % Merforbrug (+) Mindreforbrug (-) Noter til forventet regnskab, Anlæg 1. På nuværende tidspunkt forventes det, at samtlige afsatte anlægsmidler i 2016, bliver anvendt. 4

61 Bilag: 5.1. Sundhedspolitik endelig godkendt november 2014.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 09. august Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 82657/16

62 SUNDHEDSPOLITIK Sundhedspolitik , godkendt november 2014 l 1

63 INDHOLDSFORTEGNELSE VORDINGBORG KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK 3 SUNDHED HAR VI ALLE ET PERSONLIGT FORHOLD TIL 4 VISION 5 DER ER BRUG FOR FOKUS PÅ SUNDHED 6 INDSATSOMRÅDER 8 SUNDE VALG - HVER DAG 9 DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN 12 BILAG 1 - RISIKOFAKTORER, GENERELLE ANBEFALINGER OG NATIONALE MÅL 15 BILAG 2 - NYTTIGE LINKS OM SUNDHED 18 Sundhedspolitik , godkendt november 2014 l 2

64 VORDINGBORG KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK Sundhedspolitikken sætter fokus på sundhed og forebyggelse for dig, der bor i Vordingborg Kommune. Sundhedspolitikken er et fælles afsæt for os alle. For kommunens mange frontmedarbejdere, den brede vifte af kultur- og uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet, den opmærksomme nabo, kollega, ven, skolekammerat og kommunens mange ildsjæle. Sundhedspolitikken beskriver målsætninger for indsatser i kommunens kerneydelser og det nære sundhedsvæsen. Den betoner vores fælles ansvar for at styrke sundhed og livskvalitet hos os selv og de mennesker, der omgiver os. VISION 2030 Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave Sundhed spiller en central rolle i Vordingborg Kommunes vision. Vordingborg Kommunes styrker og potentialer understreges i visionen, og sundhedspolitikkens målsætninger er en del af arbejdet mod at realisere det gode og sunde liv, som Vordingborg Kommunes vision beskriver. Sundhedspolitikken skal bidrage til, at alle borgere får mulighed for at leve det liv, de ønsker. Sundhedspolitikken skal ses i sammenhæng med kommunens øvrige politikker, herunder børn- og unge-, pleje og omsorg, handicap- og frivillighedspolitikken. Sundhedspolitik , godkendt november 2014 l 3

65 SUNDHED HAR VI ALLE ET PERSONLIGT FORHOLD TIL Sundhed er en helt naturlig del af hverdagen. Nogle træffer mange bevidste valg i forhold til deres sundhed, mens andre ikke gør. Men sundhed er et bredt begreb. Og dermed er der mange faktorer, der har betydning for vores sundhed. Sundhed er ikke et mål i sig selv, men et middel til at leve det liv, som man ønsker sig. Sundhed er med til at skabe energi, mod på livet og flere gode leveår. Vi kan gøre en masse selv for at få færre livsstilssygdomme, overkomme mere og leve længere. SUNDHED ER OGSÅ At opleve at have det godt At uddanne sig og have et arbejde, man er glad for. At have gode sociale relationer At gøre en forskel for andre At gå en tur i det grønne At synge med på en sang Sundhedspolitik , godkendt november 2014 l 4

66 VISION Sundhedspolitikken bygger videre på principperne for, og resultaterne af, de seneste års sundhedspolitiske prioriteringer i Vordingborg Kommune. Vi vil fortsat arbejde samlet, ambitiøst og fokuseret for at være med i front på sundhedsområdet. VORES VISION ER Sundhed er en integreret og naturlig del af hverdagslivet. Sunde valg er oplagte valg og tilgængelige for alle - uanset livssituation Vi vil forebygge sygdom og mistrivsel og give den rette og tilstrækkelige hjælp, når det er nødvendigt. Vi vil gøre det gennem sundhedsfremmende rammer om hverdagslivet og målrettede tilbud til borgere med særlige behov. Sundhedspolitik , godkendt november 2014 l 5

67 DER ER BRUG FOR FOKUS PÅ SUNDHED Vordingborg Kommune tilbyder på mange områder fantastiske rammer for et godt og sundt liv. Men vi har også udfordringer, når det kommer til vores sundhed. Stadig flere lever med livsstilssygdomme som KOL, diabetes, overvægt og stress. Flere er inaktive. Alt for mange er ensomme eller nedslidte. I Vordingborg Kommune er vi flere med hårdt, fysisk arbejde end i mange andre kommuner. Og netop uddannelse, arbejde og netværk har betydning for vores sundhed. Forskning viser, at der er markante sammenhænge mellem menneskers helbred og deres økonomiske og sociale situation. Sundhedsprofil 2013 Sundhedsprofil 2013 skaber et samlet billede over sundhedstilstanden i Vordingborg Kommune. Den viser, at vi på nogle områder er blevet sundere siden 2010, hvor den sidste sundhedsundersøgelse blev lavet. SUNDHEDSPROFIL UDPLUK 28 % er fysisk inaktive (>10 tim/dag) 67 % ønsker at være mere aktive 23 % har risikabel alkoholadfærd 21 % ryger dagligt 13 % har meget usunde kostvaner 50 % vil gerne spise sundere 21 % oplever højt stressniveau 17 % er moderat/svært overvægtige 28 % har slidgigt Men den viser også, at vi fortsat har væsentlige, sundhedsmæssige arkilleshæle. Heldigvis drømmer mange om at leve sundere, og sundhedspolitikken skal hjælpe med at gøre forandringer lettere for den enkelte. Samtidig forpligter sundhedspolitikken til et bredt samarbejde om uddannelse, job og fællesskaber for alle i kommunen. Sundhedspolitik , godkendt november 2014 l 6

68 Vi vil arbejde benhårdt på at vende udviklingen! Derfor skal vi sætte målrettet ind med forebyggelsesindsatser, som vi ved virker. Vi skal være ambitiøse. Blandt andet ved at tænke forebyggelse ind, når vi tilrettelægger nye indsatser og tilbud. Og når vi lever vores private liv. Vi skal fortsætte og styrke samarbejdet med de mange frivillige, private aktører, foreninger - herunder idrætsforeninger - og andre ildsjæle, som allerede i dag spiller en værdifuld rolle i videreudviklingen af vores kommune som et attraktivt sted, hvor sundhed er en naturlig del af hverdagslivet. Effektiv forebyggelse er forebyggelse alle steder. Det betyder, at forebyggelse er et ansvar, som vi skal løfte i fællesskab! Sundhedspolitik , godkendt november 2014 l 7

69 INDSATSOMRÅDER I PERIODEN VIL VI PRIORITERE TO OVERORDNEDE INDSATSOMRA DER SUNDE VALG - HVER DAG Sundhed kræver vores opmærksomhed hver eneste dag. Vi træffer hele tiden valg, som har betydning for vores sundhed. De sunde valg er altså daglige valg, som træffes i mange forskellige sammenhænge og har konkret betydning for vores trivsel. Det er valg som: Trappen eller elevatoren? Æblet eller chokoladebaren? Bil eller cykel? De omgivelser, som vi færdes i hver dag, og de kommunale tilbud, som vi møder, skal understøtte og fremme mulighederne og motivationen for at træffe det bedste valg i situationen. Sunde valg er ikke nødvendigvis fravalg af de sjove ting. Men det er vigtigt at kende de mulige konsekvenser af de valg, vi træffer, og endnu vigtigere; at kende de sunde alternativer. Sundhedspolitikken skal gøre det nemmere for flere at opdage dét, som både er sjovt og sundt. DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN Kommunens sundhedsområde er en del af et sammenhængende sundhedsvæsen. I samarbejde med sygehuse og privatpraktiserende læger løfter kommunen i stigende grad flere og mere komplekse behandlings-, rehabiliterings- og genoptræningsopgaver tæt på borgerens hverdag og hjem. Evidensbaseret viden, dokumentation og nytænkning er nøgleord i tilrettelæggelsen og udviklingen af sundhedsområdet. Det skal komme kommunens sårbare, syge og ældre borgere til gode. Kvalitet, sammenhæng og tryghed er kernen i det kommunale sundhedsvæsen. Flest muligt skal klædes bedst muligt på til at håndtere en ændret livssituation. Derfor skal sundhedsområdets tilbud tilrettelægges i sammenhæng med foreningslivets netværksskabende aktiviteter. Derfor skal vi have fokus på Sundhed i kommunens tilbud Naturen tæt på Fællesskaber for alle Derfor skal vi have fokus på Oplysning og opsporing Rehabilitering Behandling Sundhedspolitik , godkendt november 2014 l 8

70 SUNDE VALG - HVER DAG - Sundhed i kommunens tilbud Rammer og tilbud, der fremmer rygestop, fysisk aktivitet, sunde måltider, trivsel og tidlig opsporing, har stor betydning for vores livsstil og muligheder. Både som individer og som befolkning. Vordingborg Kommunes vision om, at sunde valg skal være oplagte og tilgængelige, forpligter til at gå foran, så det, vi ved virker, også er det, vi prioriterer. VI VIL Skabe rammer, der fremmer vores sunde valg i hverdagen Arbejde systematisk med forebyggelse i kommunens tilbud og kerneydelse Sikre et bredt samarbejde om sundhed DERFOR VIL VI BLANDT ANDET PRIORITERE Sundhedspolitikker med fokus på trivsel, fysisk aktivitet, kost og rygning i kommunens skoler og dagtilbud Flere sundhedsfremmende aktiviteter i kommunens tilbud til fysisk, mentalt og socialt sårbare borgere Øget fokus på røgfrie miljøer i idrætsanlæg, arbejdspladser og andre offentlige rum Tværgående samarbejder, der fremmer børn og unges sundhed VORES SUCCESKRITERIER Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker er implementeret på minimum grundniveau i 2018 (læs mere om forebyggelsespakkerne på side 14) Sundhedspolitik , godkendt november 2014 l 9

71 SUNDE VALG - HVER DAG - Naturen tæt på Vordingborg Kommune har højt til loftet og et hav af udendørs muligheder for fysisk aktivitet, leg og ro. Kommunens skove, kystlinje, klinter, skrænter, marker, parker og grønne områder er en skattekiste af sanselige oplevelser. Natur påvirker os positivt også sundhedsmæssigt. Forskning viser, at ophold i naturen er med til at styrke vores fysiske og mentale sundhed. Vi skal benytte os af, at vi i Vordingborg Kommune er særligt begunstigede på dette punkt. VI VIL Bruge Vordingborg Kommunes unikke natur som et stærkt redskab til sundhedsfremme Sikre gode rammer for leg, gåture, løberuter, cykelruter sport og aktivitet til lands og til vands Integrere naturaktiviteter i de kommunale tilbud til børn, unge, voksne og ældre DERFOR VIL VI BLANDT ANDET PRIORITERE At udeskole benyttes på alle klassetrin At alle daginstitutioner har et indholdsrigt udeliv hver dag At sansestierne ved kommunens plejecentre benyttes flittigt af beboere, pårørende, frivillige og naboer At de, som ikke allerede benytter naturens rige muligheder for samvær, bevægelse og nydelse, inspireres eller hjælpes til at komme ud i det grønne At flere af kommunens naturområder gøres tilgængelige og vedligeholdes til glæde for flest muligt, herunder borgere med funktionsnedsættelse At skyggesteder indtænkes i udviklingen af rekreative områder for børn og voksne, så risiko for solskader minimeres. VORES SUCCESKRITERIER Sundhedsprofil 2017 viser, at endnu flere benytter naturen jævnligt Dokumenteret stigning i brugen af udeskole (såvel Avnø som i den lokale skoles natur) Skyggemulighed er etableret på alle kommunale legepladser Sundhedspolitik , godkendt november 2014 l 10

72 SUNDE VALG - HVER DAG - Fællesskaber for alle Vores relationer til andre mennesker - familie, venner og kolleger - har også betydning for vores sundhed. At gøre en forskel for andre giver mentalt overskud, og godt samvær skaber glæde og tryghed. Forskning viser endda, at man kommer sig hurtigere over sygdom, hvis man har stærke sociale relationer. Omvendt har ensomhed negative effekter på vores helbred. Derfor skal sundhedspolitikken understøtte inklusion og sociale miljøer. Alle borgere i Vordingborg Kommune skal opleve at være en del af et eller flere fælleskaber. VI VIL Understøtte flere, større og tættere netværk for ensomme, ældre og syge Understøtte inklusion af udsatte, sårbare, handicappede, ældre og syge i idræts- og kulturtilbud Understøtte frivilligt arbejde DERFOR VIL VI BLANDT ANDET PRIORITERE At igangsætte flere, frivillige motionshold for borgere med sygdom eller funktionsnedsættelse At kommunale sundhedstilbud efterfølges af synlige og attraktive frivilligaktiviteter og netværk At der er fokus på inkluderende netværk i alle kommunens lokalområder Sundhedsplejens netværk for småbørnsfamilier VORES SUCCESKRITERIER Sundhedsprofil 2017 viser, at stadig færre er uønsket alene Sundhedsprofil 2017 viser, at stadig flere er frivillige Sundhedspolitik , godkendt november 2014 l 11

73 DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN - Oplysning og opsporing Opsporing af sygdom og dårlig trivsel sker blandt andet i mødet mellem borgere og kommunens medarbejdere. Sundhedsplejen og hjemmeplejen har gode muligheder for at opdage sundhedsproblemer og dårlige vaner hos de mange borgere, der besøges i hjemmet. Også andre steder i kommunens vifte af sundhedstilbud, er den professionelle opmærksomhed rettet mod tidlige tegn på sygdom. Opsporingsarbejdet sikrer, at der kan sættes ind i tide med en åben dialog og, om nødvendigt, en målrettet indsats. VI VIL Sikre klar og målgruppebevidst information om sundhedsmæssige risikofaktorer Understøtte det øvrige sundhedsvæsens indsats for at opdage sygdomme og risikoadfærd så tidligt som muligt, så helbredelse er mulig og senfølger minimeres Sikre relevant henvisning efter opsporing af sygdom DERFOR VIL VI BLANDT ANDET PRIORITERE Lokal formidling af Sundhedsstyrelsens kampagner Cafe-arrangementer (som KOL-cafeer, 75+ cafeer) Screening for fødselsdepression hos nybagte mødre Alkoholscreening i Jobcentret Screening for psykisk sygdom i forbindelse med rusmiddelbehandling Fokus på mental trivsel, overvægt og motorik hos børnehave- og skolebørn VORES SUCCESKRITERIER Dokumenteret opsporing af sygdom/ mistrivsel og efterfølgende relevant handling Sundhedspolitik , godkendt november 2014 l 12

74 DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN - Rehabilitering og træning Rehabilitering og træning er en nødvendig hjælp for mange efter sygdom eller ulykke - når man ikke længere kan det samme, som man har kunnet tidligere. Rehabilitering og træning hjælper borgere til at klare en hverdag og leve så selvstændigt et liv som muligt. Også selv om det sker på forandrede vilkår. Rehabilitering og træning er oftest fokuserede og tidsafgrænsede forløb, hvor målet er, at den enkelte styrkes i troen på egne ressourcer og motiveres til at fortsætte det aktive liv efter forløbet måske sammen med andre i lignende livssituation. DERFOR VIL VI BLANDT ANDET PRIORITERE Rehabilitering og træning på pleje- og aktivitetscentrene Patientskoleforløb til borgere med kronisk sygdom, henvist fra almen praksis og sygehus Tværfagligt samarbejde i Jobcentrets rehabiliteringsteam Effektiv efterbehandling til misbrugere Livstilsgrupper og træning i daglige færdigheder VI VIL Fortsat udvikle effektive, efterspurgte, lokale rehabiliterings- og træningstilbud Styrke det rehabiliterende perspektiv i beskæftigelsesindsatsen Arbejde ud fra nyeste sundhedspædagogiske viden Sikre fagligt samarbejde og sammenhængende patientforløb på tværs af hele sundhedsvæsenet Understøtte frivillige netværk som arena for opfølgende træning Sikre tilbuddenes tilgængelighed for borgere med funktionsnedsættelse VORES SUCCESKRITERIER Fuld implementering af de regionale forløbsprogrammer Fortsat øget henvisning til kommunale rehabiliteringstilbud Øget livskvalitet og handlekraft hos borgere, der har modtaget rehabiliterende ydelser Færre indlæggelser blandt borgere med kronisk sygdom Øget beskæftigelse efter endt rehabilitering Sundhedspolitik , godkendt november 2014 l 13

75 DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN - Pleje og behandling Sygehusvæsenet centraliseres i stigende grad. Det stiller nye krav til opgaveløsningen i det kommunale sundhedsvæsen. Behandlinger som ikke behøver højteknologisk apparatur eller speciallægelig kompetence gives nu til patienter i deres nærmiljø. Vordingborg Kommune tilbyder specialiseret pleje og behandling på en lang række områder. Det gælder blandt andet ældre medicinske patienter, misbrugere, psykisk syge og socialt udsatte. Opgaveløsningen er nøje afstemt med sygehusvæsenet og de praktiserende læger og defineres i Sundhedsloven og sundheds- og rammeaftaler med Region Sjælland. VI VIL Tilbyde den nødvendige og tilstrækkelige behandling med afsæt i kommunens kvalitetsstandarder Benytte evidensbaserede og effektive behandlingsmetoder Arbejde med individuelle, målrettede behandlingsplaner Kvalitetssikre vores behandlingsmetoder Sikre glidende overgange til og fra sundhedsvæsenets øvrige sektorer Sikre fokus på patientsikkerhed herunder medicinering Behandlingsopgaverne løses med høj faglig kvalitet og sker i et tæt samarbejde med borgeren og de pårørende. Målet er altid at sikre et velkoordineret, effektivt patientforløb og skabe optimale betingelser for støtte og opfølgning. DERFOR VIL VI BLANDT ANDET PRIORITERE At fastholde den høje kvalitet i kommunens børne- og omsorgstandpleje At implementere nye, nationale og internationale standarder i den kommunale alkohol- og stofmisbrugsbehandling Fortsat at sikre et højt sygeplejefagligt kompetenceniveau i alle sygeplejebaserede tilbud Opfølgning og tidlig indsats før og efter sygehusindlæggelse VORES SUCCESKRITERIER Gode behandlingsresultater (måles i forhold til landsgennemsnittet) Høj brugertilfredshed Sundhedspolitik , godkendt november 2014 l 14

76 BILAG 1 RISIKOFAKTORER, GENERELLE ANBEFALINGER OG NATIONALE MÅL DE 7 NATIONALE MÅL FOR DANSKERNES SUNDHED 1. Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes 2. Flere børn skal trives og have god mental sundhed 3. Flere voksne skal trives og have god mental sundhed 4. Flere skal vælge et røgfrit liv 5. Færre skal have et skadeligt alkoholforbrug og alkoholdebuten skal udskydes blandt unge 6. Færre børn skal være overvægtige 7. Flere skal bevæge sig mere i dagligdagen FOREBYGGELSES- PAKKERNE Sundhedsstyrelsens 11 forebyggelsespakker indeholder evidensbaserede og faglige anbefalinger til kommunale forebyggelsesindsatser. Anbefalingerne sikrer gode rammer for forebyggelse og kvalitet i indsatserne. De henvender sig til alle fagområder i kommunen og vedrører følgende risikofaktorer: Alkohol Fysisk aktivitet Hygiejne indeklima i skoler Mad og måltider Mental sundhed Overvægt Seksuel sundhed Solbeskyttelse Stoffer Tobak Sundhedspolitik , godkendt november 2014 l 15

77 DE 10 NYE KOSTRÅD FRA FØDEVARESTYRELSEN 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv 2. Spis frugt og mange grøntsager - spis 600 gram om dagen, mindst halvdelen skal være grøntsager 3. Spis mere fisk - I alt skal du have 350 g fisk om ugen 4. Vælg fuldkorn - spis mindst 75 g om dagen 5. Vælg magert kød og kødpålæg 6. Vælg magre mejeriprodukter 7. Spis mindre mættet fedt - vælg planteolier og flydende eller blød margarine i stedet for smør, smørblandinger og hård margarine 8. Spis mad med mindre salt 9. Spis mindre sukker 10. Drik vand i stedet for sodavand og saft Sundhedspolitik , godkendt november 2014 l 16

78 RYGNING Undlad at ryge. Hver eneste cigaret skader helbredet Rygning er den enkeltstående adfærdsfaktor, som har den største negative betydning for helbredet ALKOHOL Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol, hvis du drikker mere end 14 genstande for kvinder om ugen og 21 for mænd Stop før 5 genstande ved samme lejlighed FYSISK AKTIVITET Børn og unge: Mindst 60 min. om dagen Voksne: Mindst 30 min. om dagen Ældre: Mindst 30 min. om dagen Overvægtige: Mindst 30 min. om dagen SOLBESKYTTELSE Brug solcreme Pas især på solen mellem klokken 12 og 15 Anbring altid helt små børn i skygge Undgå at bruge solarie Sundhedspolitik , godkendt november 2014 l 17

79 BILAG 2 NYTTIGE LINKS OM SUNDHED Læs mere om sundhedsområdet i Vordingborg Kommune på Læs mere om sundhedsprofilen for Vordingborg Kommune og øvrige kommuner i Region Sjælland på Hent oplysninger om sundhedstilstanden i resten af landet og sammenlign kommuner på Læs mere om frivillighedsområdet i Vordingborg Kommune på Læs mere om Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker på Sundhedspolitik , godkendt november 2014 l 18

80 Bilag: 5.2. Justeret Sundhedspolitik udkast.docx Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 09. august Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 82655/16

81 Koncept for politikker Vedtaget af Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den 18. marts 2015 Kommunalbestyrelsen har siden 2007 vedtaget en lang række politikker af meget forskellig karakter, omfang og struktur. En del politikker er forældede og der savnes et klar og enkelt overblik over politikkerne og dermed retningen for administrationens arbejde. Kommunalbestyrelsen har vedtaget en ny vision, der sætter den overordnede retning for de kommende års indsatser og fokusområder. Derfor er der behov for at genbehandle politikkerne, så det sikres, at de understøtter visionen. Med et nyt koncept for politikker skal det sikres, at politikkerne angiver den overordnede retning på en simpel, konkret og operationel måde ud fra en ønsket effekt og samtidig muliggør politisk opfølgning. Dette søges opfyldt ved følgende principper for politikformuleringer: Politikker skal være overordnede og have en naturlig afgrænsning Politikker kan, hvor det giver mening, dække flere virksomhedsområder/afdelinger dvs. tværgående Politikker er korte og præcise og indeholder mål og effektmål Politikker kan understøttes af strategier, handleplaner, retningslinjer mv. efter nærmere aftale. Politikker revideres som minimum efter hver valgperiode Det er hensigten, at hvert politikområde skal kunne præsentere sig på få sider (afhængig af politikkens dækningsområde). Se skabelonen på næste side. 9. marts 2015 Anja Valhøj Direktionskonsulent 1

82 Koncept for politikker Vedtaget af Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den 18. marts 2015 Sundhedspolitik Vision Hvor vil Kommunalbestyrelsen hen på sundhedsområdet og hvad vil vi være kendt for? Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave Vordingborg Kommunes sundhedsområde spiller en central rolle i realiseringen af kommunens vision Sundhedspolitikken afspejler prioriteringen og beskriver ambitiøse målsætninger på sundhedsområdet i perioden Der er brug for fokus på sundhed Vi lever i dag sundere end tidligere, men der er stadig store sundhedsmæssige udfordringer for mange borgere i kommunen og en markant ulighed i sundhed. Stadig flere lever med kroniske sygdomme eller psykisk sygdom og alt for mange er inaktive, ensomme eller nedslidte. Vordingborg Kommune vil være kendt for at møde udfordringerne effektivt og innovativt og for at være helt i front, når det kommer til at forebygge sygdom og mistrivsel. Vi vil tilbyde den rette og tilstrækkelige hjælp, når det er nødvendigt. Vi vil arbejde benhårdt på at vende udviklingen Sundhed er et middel, ikke et mål i sig selv og vi forstår sundhed meget bredt. Mange forskellige faktorer har betydning for den enkeltes sundhed. Derfor beskriver Sundhedspolitikken både målsætninger for hverdagslivet og for det nære sundhedsvæsen. Politikken rækker ud til medarbejdere, frivillige, private aktører, foreninger og andre ildsjæle i kommunen. I hverdagen har vi alle et ansvar for at styrke sundhed og livskvalitet hos os selv og de mennesker, der omgiver os. Og i fællesskab vil vi arbejde målrettet på, at sundhed bliver nærværende for alle uanset livssituation. Vi vil prioritere to overordnede indsatsområder 1. Vi vil øge folkesundheden og skabe rammer for sunde valg i hverdagen Sundhed kræver vores opmærksomhed hver dag. Vi træffer hele tiden valg, som har betydning for vores sundhed. De omgivelser, som vi færdes i hver dag, og de kommunale tilbud, som vi møder, skal understøtte og fremme mulighederne og motivationen for at træffe det bedste valg i situationen. 2. Vi vil sikre løbende udvikling af kvalitet i det nære, kommunale 2

83 Koncept for politikker Vedtaget af Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den 18. marts 2015 sundhedsvæsen Kvalitet, sammenhæng og tryghed skal kendetegne alle vores ydelser, lige fra barselpleje til palliation. Flest mulige borgere skal støttes i at håndtere en ændret livssituation. Vi vil fastholde kvalitet i de kommunale sundhedsydelser derfor vil vi fortsat have et stærkt fokus på opsporing, tidlig indsats, effektive, efterspurgte rehabiliterings- og træningstilbud, evidensbaserede behandlingsmetoder og patientsikkerhed. Vi vil sikre, et tæt samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen, herunder sygehuse og praktiserende læger. Politiske målsætninger Hvordan indfris visionen? Vi vil indfri visionen gennem øget folkesundhed og gode rammer for sunde valg ved, at - Arbejde systematisk med forebyggelse i kommunens aktiviteter og tilbud med afsæt i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker - Sikre et bredt samarbejde om sundhed - Informere om sundhedsmæssige risikofaktorer - Bruge Vordingborg Kommunes rige natur som et strategisk redskab til sundhedsfremme - Understøtte frivilligt arbejde, inklusion af udsatte borgere og etablering af flere netværk for ensomme og syge Vi vil indfri visionen gennem løbende udvikling af kvalitet i det nære sundhedsvæsen ved, at - Samarbejde med det øvrige sundhedsvæsens om opsporing af sygdom tidligst muligt - Sikre sammenhængende patientforløb og effektiv rehabilitering - Understøtte vedvarende livsstilsforandringer i samarbejde med frivillige - Sikre tilbuddenes tilgængelighed for borgere med funktionsnedsættelse - Tilbyde den nødvendige og tilstrækkelige behandling med afsæt i kommunens kvalitetsstandarder og Sundhedsstyrelsens anbefalinger - Løbende kvalitetssikre vores behandlingsmetoder - Bidrage til glidende overgange mellem sundhedsvæsenets sektorer - Sikre fokus på patientsikkerhed herunder medicinering Effekt Hvilken effekt vil vi opnå og hvordan vil vi måle om vi får den ønskede effekt? 3

84 Koncept for politikker Vedtaget af Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den 18. marts 2015 Vi vil måle på følgende effekter af øget folkesundhed og rammer for sunde valg: - Færre forebyggelige indlæggelser - Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker er implementeret på minimum grundniveau - Sundhedsprofil 2017 viser fremgang på områderne: rygestop, fysisk aktivitet, brug af naturen, sociale muligheder og frivillighed. - Sundhedsprofil 2017 viser, at endnu flere benytter naturen jævnligt - Dokumenteret stigning i brugen af udeskole (såvel Avnø som i den lokale skoles natur) - Skyggemulighed er etableret på alle kommunale legepladser Vi vil måle på følgende effekter af udvikling af kvalitet i det nære sundhedsvæsen - Dokumenteret opsporing af sygdom/mistrivsel og efterfølgende relevant handling - Fuld implementering af de regionale forløbsprogrammer - Fortsat øget henvisning til kommunale rehabiliteringstilbud - Øget livskvalitet og handlekraft og beskæftigelse hos borgere, der har modtaget rehabiliterende ydelser - Færre indlæggelser blandt borgere med kronisk sygdom - Øget beskæftigelse efter endt rehabilitering - Gode behandlingsresultater (måles i forhold til regions- eller landsgennemsnittet) - Høj brugertilfredshed Herudover er det politisk besluttet, at Afdeling for Sundhed måler effekter på følgende nøgleindikatorer i sundheds virksomhedsområder - Effektive genoptræningsforløb: Hvor mange procent af borgere med genoptræningsplan når det fastsatte træningsmål? - Effektiv rusmiddelbehandling: Hvor mange procent af indskrevne når det fastsatte mål (stabilisering, reduktion, ophør) fordelt på stof, alkohol og unge - Udgift til medfinansiering af forebyggelige indlæggelser pga. KOL - Forbedret sundhedsprofil for skolebørn (udvalgte indikatorer, der afspejler hhv. fysisk og mental sundhed). - Øget tandsundhed målt ift. regionalt indeks ved 7, 12 og 15 år - Antal spædbørn der ammes fuldt de første i 4 måneder Bilag Beslutningsgrundlag Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik : 4

85 Koncept for politikker Vedtaget af Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den 18. marts 2015 Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker: Sundhedsaftalen : sjaelland/sundhedsaftalen/sundhedsaftalen/sider/sundhedsaftalen-( ).aspx Forløbsprogrammer: Sundhedsprofil: Dato Dato for vedtagelse i Kommunalbestyrelsen 5

86 Bilag: 6.1. Rapport - DEMENS rapport 1. kvartal 2016.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 09. august Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 93716/16

87 DEMENS Rapport for 1. kvartal 2016 I Danmark er der mennesker, der lider af en demenssygdom. I Region Sjælland er der registreret i 2015, og heraf er der ca 946 borgere med demens i Vordingborg Kommune. Dobbelt så mange kvinder som mænd. Kommunerne har generelt kendskab til ca halvdelen af det antal, der er ifølge statistikken. Det betyder, at vi i teorien har kendskab til knap 5oo borgere med demens. I Vordingborg Kommune har vi registreret 201 borgere, der har en specifik diagnose. Tallet for udredte borgere kan være langt højere, idet vi ikke kender alle borgere med demens, og at der kan ske fejl eller manglende indtastning af diagnoser i vores IT system. Man ved, at antallet af diagnosticerede ligger 33% lavere end man vil forvente på baggrund af befolkningsundersøgelser. Og specifikke diagnoser ligger endnu lavere. I Vordingborg Kommune er der færre udredte borgere, der indløser receptmedicin end de øvrige kommuner ifølge tal fra Region Sjælland. Det kan være en forklaring på, at vi ikke kender alle borgere, der udredes. Demensteamet består af en demenskonsulent på 32 timer om ugen og 2 demensspecialister, som hver har 8 timer om ugen ved siden af anden funktion. Demensteamet får henvendelser fra visitatorerne, de forebyggende medarbejdere, hjemmeplejen, hukommelsesklinikkerne, de praktiserende læger og fra borgerne og de pårørende. Ialt 38 nye henvendelser i 1. kvartal. De fordeler sig således: Visitationen: 7 Forebyggende medarbejdere: 1 Borger/pårørende: 6 Distrikterne: 3 Praktiserende læge: 0 Region Sjælland: 11 Andre: 10 Efter henvendelse tilbyder vi et besøg, hvor vi vurderer behov for indsats samt informerer om kommunens tilbud. Og en vigtig funktion er at støtte og vejlede pårørende, som er ressourcepersoner. Demensteamet har haft 72 besøg i hjemmet og 50 telefonmøder i 1. kvartal 2016.

88 Demensteamet medvirker til opsporing, udredning, opfølgning og etablering af tilbud til borgere med demens i henhold til Forløbsprogrammet for mennesker med demens, som vi har forpligtet os til som kommune. Vi vejleder personale på plejecentrene vedrørende borgere, der ændrer adfærd, og dermed er en udfordring for det omgivende miljø. Vi faciliterer løsninger, der forebygger magtanvendelse ved metoden faglig vejledning. Vi anbefaler borgere, der endnu ikke har en diagnose til at blive udredt for, om der er tale om en demenssygdom. Ofte foretager vi en MMSE Mini Mental State Examination. En screeningstest der indeholder 11 opgaver samt urskivetesten. Den tester orientering i tid og sted, opmærksomhed, regning, genkaldelse, hukommelse, sprog og visiospatiale (rumlige) problemer. Efter aftale med borger kan vi sende testresultatet til den praktiserende læge, som så kan henvise til CT scanning af hjernen og til videre udredning på en af hukommelsesklinikkerne. Indsatser målrettet pårørende udover hjemmebesøgene Demenskonsulenten har i maj 2014 oprettet en pårørendegruppe. Møderne afholdes hver 5-6 uge i Præstø på Multicentret. Det er åben gruppe og en uhomogen gruppe. Det vil sige, at der ikke er krav om diagnose, og at det er for pårørende til borgere med alle typer demens eller demenssymptomer. Vi har afholdt et aftenmøde i januar måned på Klintholm Havn Centret. Formålet var dels at informere om kommunens tilbud til borgere med demens og deres pårørende, men også at promovere det nye daghjem på centret. Aflastning af pårørende både døgn og dag Vi har døgnaflastning - en ferielejlighed på Kvisten på plejecenter Rosenvang. Her kan pårørende booke dage/uger, når der ledigt. Først til mølle princippet. Til aflastning om dagen har vi 4 daghjem beliggende i Vordingborg, Mern, Præstø og Møn. Erindringsdans Som en af 30 kommuner i landet blev vi efter ansøgning udvalgt til at deltage i projekt Erindringsdans via Alzheimerforeningen. I april 2015 blev der uddannet 12 instruktører og en tovholder. De 12 instruktører repræsenterede 6 af vores plejecentre. Der danses fortsat flere gange om måneden på de 6 plejecentre. Instruktørerne er meget entusiastiske og vedholdende. Til stor glæde for vores borgere med demens. Demenskonsulent Lone Rosenvinge

89 Bilag: 9.1. Aktivitetsbaserede budget ultimo maj 2016 Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 09. august Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 90339/16

90 SAMLET FORBRUG VEDR. PLEJEN Løn Øvrig løn Div. Løn Særyd. 6. ferieuge Ferie Beford. Eks.timer Overarb. Udb.afsp. Ref. Timeløn Eksterne Vikarer WEB I alt BUDGET Visiteret Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December SAMLET FORBRUG VEDR. SUNDHEDSLOVGIVNINGEN Løn Øvrig løn Div. Løn Særyd. 6. ferieuge Ferie Beford. Eks.timer Overarb. Udb.afsp. Ref. Timeløn Eksterne Vikarer WEB I alt BUDGET Visiteret Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December SAMLET FORBRUG VEDR. AKTVITETSCENTRENE Løn Øvrig løn Div. Løn Særyd. 6. ferieuge Ferie Beford. Eks.timer Overarb. Udb.afsp. Ref. Timeløn Eksterne Vikarer WEB I alt BUDGET Visiteret Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December

91 SAMLET FORBRUG FOR PLEJE OG OMSORG Løn Øvrig løn Div. Løn Særyd. 6. ferieuge Ferie Beford. Eks.timer Overarb. Udb.afsp. Ref. Timeløn Eksterne Vikarer WEB I alt BUDGET Visiteret Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December PLEJEN I ALT WEB - barselspulje, uniformer m.m. betalt via webbetaling EKSTERNE VIKARER 14-DAGSLØN - Tilkaldevikarer REFUSIONER UDB.AFSP. - timer og tillæg udbetalt fra afspadseringsregnskabet OVERARBEJDE - Udbetalt overarbejde EKSTRATIMER - Udbetalt ekstratimer BEFORDRING FERIE - Ferie uden løn samt udskrivelse af feriekort m.m. Særlig feriegodtgørelse udbetales i april. Udgør 1,5 % af lønnen 6. FERIEUGE - Udbetaling af 6. ferieuge ved fratrædelse, samt ikke afholdt ved udgangen af ferieåret SÆRYD. - tillæg for aften, nat, lørdage/søndage og SH Janua Februa Mart Apri Ma Jun Jul Augus Septembe Oktobe Novembe Decembe DIV.LØN - tøjgodtg., fritvalgstillæg, fratræd.godtg., jubilæumsgratiale m.m. og andre engangsbeløb til udbetaling ØVRIG LØN - AER, ATP, AKUT, tj.fri u/løn mm FAST LØN BUDGET - VISITEREDE TIMER 2016

92 Bilag: 9.2. Fraværsoverblik fordelt på afdeling.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 09. august Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 90347/16

93 Fraværsoverblik Maj _Fraværsoverblik fordelt på afdeling Tabel 1: Sygefraværsoverblik og antal ansatte Maj 2016 Maj 2015 Sygefravær i procent Jan - Maj 2016 Jan - Maj 2016 Jan - Maj 2015 Seneste 12 måneder Hele 2015 Antal personer Antal sygefraværs dage pr. årsværk Antal årsværk Total 6,1% 6,3% 6,8% 6,9% 6,4% 6,5% ,2 882 Afdeling for Pleje og Omsorg 6,1% 6,3% 6,8% 6,9% 6,4% 6,5% ,2 882 Tabel 2: Antal sygefraværsperioder og sygefraværsdage fordelt efter varighed (Jan - Maj 2016) Antal sygefraværsperioder fordelt efter varighed 1 Dag 2-7 Dage 8-30 Dage 31+ Dage Antal sygefraværsdage fordelt efter varighed Total Afdeling for Pleje og Omsorg Dag 2-7 Dage 8-30 Dage 31+ Dage Tabel 3: Sygefravær fordelt efter varighed og løn udbetalt i forbindelse med fravær (Jan - Maj 2016) 1 Dag Sygefravær i varighed fordelt i procent 2-7 Dage 8-30 Dage Løn udbetalt ifbm. fravær i tusind kr. Total 11,6% 32,6% 16,2% 39,5% Afdeling for Pleje og Omsorg 11,6% 32,6% 16,2% 39,5% Dage 1 Dag 2-7 Dage 8-30 Dage 31+ Dage Tabel 4: Udvalgte fraværsårsager samt fravær i forbindelse barsel og barns sygedag Sygdom Delvist syg Nedsat tjeneste Jan - Maj 2016 Arbejdsskade Sygdom 56 Barn syg* Barsel* Total 5,9% 0,0% 0,6% 0,1% 0,1% 0,2% 1,3% Afdeling for Pleje og Omsorg 5,9% 0,0% 0,6% 0,1% 0,1% 0,2% 1,3% * Se bemærkninger for mere information Tabel 5: Samlet endags fravær Seneste 12 måneder mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag søndag Total Afdeling for Pleje og Omsorg Data opdateret: Fraværsoverblik side 1 af 2 390_Fraværsoverblik fordelt på afdeling

94 Fraværsoverblik Maj 2016 Data opdateret: Fraværsoverblik side 2 af 2 390_Fraværsoverblik fordelt på afdeling

95 Bemærkning Maj 2016 Rapporten Formålet er at understøtte og følge op på Vordingborg kommunes sygefraværspolitik, samt sikre overblik og sammenligningsgrundlag omkring sygefraværet. - Opdateres én gang månedligt den 6. i en given måned. (Rapporterne er retsvisende mellem den 6. og den 31. i måneden) Datakilde Opdateringsdato KMD Opus Løn og Personale og KMD Opus Økonomi. Rapport opdateret: Indhold Figur 1: Grafisk illustration af det faktiske sygefravær i indeværende år sammenlignet med forrige år. Tabel 1, 2 og 3: Viser sygefravær på udvalgte fraværsårsager, samt fravær i forbindelse med barsel og barns sygedag. Tabel 1 - Beregningsmetoder: Sygefraværsprocent = (Sygefraværstimer (SY, DS, AS, DAS, NS, P56)/Nærværstimer) Årsværk = Gennemsnittet af nærværstimer pr. mdr. / 160,33 (et månedsværk) Sygefraværsdage pr. årsværk = (Sygefraværstimer / 7,4) / Antal fuldtidsstillinger år til måned Tabel 2: Løn udbetalt i forbindelse med sygefravær er baseret på en gennemsnitsbetragtning af timelønnen, for den konkrete org. enhed. Timelønnen ganges med antallet af sygefraværstimer, hvorefter summen fordeles på de fire perioder. Sygefravær fordelt på perioder i procent. Her fordeles den organisatoriske enheds sygefravær procentvist efter varighed. Tabel 5: Endags fravær fordelt på alle ugens dage de seneste 12 måneder (rullende). De medtaget fraværsårsager: SY, DS, AS, DAS, P56 og BS. Tekniske specifikationer Sygefravær Sygdom (SY), Delvist syg (DS), Arbejdsskade (AS), Delvist arbejdsskade (DAS), Nedsat Tjeneste (NS) og Paragraf 56 (P56) Arbejdsskade Arbejdsskade (AS), Delvist arbejdsskade (DAS) Barn syg* Hjemmeboende barn syg (BS) Barsel Barsel (BA), Barsel fædre (BAF), Graviditetsgener (GG) og Nedsat tj graviditetsgene (NSG). Generel information Ansættelsesforhold: Månedsløn for- og bagud Sygefraværs oplysniger vedr. enheder med under 5 personer fremgår ikke af rapporten. Enheden har en selvstændig række, hvor 'Antal personer' og 'Antal årsværk' fremgår, og enhedens fravær indgår i den samlede resultat. MA - kredse der indgår (Udvalgt af HR): Data opdateret: Bemærkning side 1 af 1 390_Fraværsoverblik fordelt på afdeling

96 Bilag: 9.3. Fraværsoverblik fordelt på afdeling.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 09. august Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 90346/16

97 Fraværsoverblik Maj _Fraværsoverblik fordelt på afdeling Tabel 1: Sygefraværsoverblik og antal ansatte Maj 2016 Maj 2015 Sygefravær i procent Jan - Maj 2016 Jan - Maj 2016 Jan - Maj 2015 Seneste 12 måneder Hele 2015 Antal personer Antal sygefraværs dage pr. årsværk Antal årsværk Total 5,0% 5,7% 6,2% 6,7% 5,7% 5,9% , Afdeling for Borger og Arbejdsmarked 5,7% 6,4% 6,0% 6,9% 5,8% 6,2% 226 6,5 209 Afdeling for Børn og Familie 4,4% 8,3% 5,2% 7,8% 5,5% 6,5% 109 5,7 102 Afdeling for Dagtilbud 4,2% 4,7% 5,9% 6,3% 5,4% 5,6% 414 6,4 400 Afdeling for IT 2,5% 1,1% 2,7% 6,4% 2,9% 4,4% 17 2,9 17 Afdeling for Kultur og Fritid 3,3% 1,1% 5,0% 2,5% 3,7% 2,7% 78 5,1 54 Afdeling for Land og Miljø 1,3% 4,3% 2,1% 7,1% 3,9% 6,0% 36 2,3 34 Afdeling for Plan og Byg 3,8% 1,0% 6,0% 3,5% 4,2% 3,1% 32 6,5 30 Afdeling for Pleje og Omsorg 6,1% 6,3% 6,8% 6,9% 6,4% 6,5% ,2 882 Afdeling for Psykiatri og Handicap 4,4% 6,5% 6,6% 6,9% 5,9% 6,0% 624 7,1 560 Afdeling for Skoler 5,6% 5,9% 6,9% 7,5% 5,9% 6,2% 634 7,4 571 Afdeling for Strategi og Implementering 0,6% 7,5% 1,1% 8,4% 2,6% 5,9% 16 1,2 16 Afdeling for Sundhed 5,0% 6,0% 6,5% 6,3% 4,6% 4,6% 118 7,3 101 Afdeling for Trafik Park og Havne 3,7% 2,5% 5,6% 3,9% 4,9% 4,2% 36 6,0 35 Afdeling for Vej Park og Havneservice 6,7% 4,0% 6,2% 6,3% 5,1% 5,2% 70 6,6 67 Afdeling for Økonomi og Personale 3,6% 1,1% 2,5% 1,6% 1,7% 1,3% 44 2,9 40 Ejendomscenter 1,3% 3,4% 3,4% 8,3% 2,7% 4,3% 54 3,6 51 Ledelsessekretariatet 0,0% 0,6% 1,1% 3,5% 1,7% 2,7% 18 1,4 17 Midt og Sydsjællands Redningsberedskab Tabel 2: Antal sygefraværsperioder og sygefraværsdage fordelt efter varighed (Jan - Maj 2016) Antal sygefraværsperioder fordelt efter varighed 1 Dag 2-7 Dage 8-30 Dage 31+ Dage Antal sygefraværsdage fordelt efter varighed Total Afdeling for Borger og Arbejdsmarked Afdeling for Børn og Familie Afdeling for Dagtilbud Dag 2-7 Dage 8-30 Dage Afdeling for IT Dage Data opdateret: Fraværsoverblik side 1 af 3 390_Fraværsoverblik fordelt på afdeling

98 Fraværsoverblik Maj 2016 Tabel 2: Antal sygefraværsperioder og sygefraværsdage fordelt efter varighed (Jan - Maj 2016) Antal sygefraværsperioder fordelt efter varighed 1 Dag 2-7 Dage 8-30 Dage 31+ Dage Antal sygefraværsdage fordelt efter varighed Total Afdeling for Kultur og Fritid Afdeling for Land og Miljø Afdeling for Plan og Byg Afdeling for Pleje og Omsorg Afdeling for Psykiatri og Handicap Afdeling for Skoler Dag 2-7 Dage 8-30 Dage Afdeling for Strategi og Implementering Afdeling for Sundhed Afdeling for Trafik Park og Havne Afdeling for Vej Park og Havneservice Afdeling for Økonomi og Personale Ejendomscenter Ledelsessekretariatet Midt og Sydsjællands Redningsberedskab 31+ Dage Tabel 3: Sygefravær fordelt efter varighed og løn udbetalt i forbindelse med fravær (Jan - Maj 2016) 1 Dag Sygefravær i varighed fordelt i procent 2-7 Dage 8-30 Dage 31+ Dage 1 Dag Løn udbetalt ifbm. fravær i tusind kr. Total 14,3% 31,8% 15,1% 38,7% Afdeling for Borger og Arbejdsmarked 8,5% 32,5% 12,3% 46,8% Afdeling for Børn og Familie 19,4% 36,1% 14,6% 29,8% Afdeling for Dagtilbud 15,1% 36,5% 13,1% 35,3% Dage 8-30 Dage Afdeling for IT 21,8% 78,2% 0,0% Afdeling for Kultur og Fritid 30,8% 18,7% 10,6% 40,0% Afdeling for Land og Miljø 19,4% 56,0% 24,6% 0,0% Afdeling for Plan og Byg 13,2% 15,8% 21,5% 49,4% Afdeling for Pleje og Omsorg 11,6% 32,6% 16,2% 39,5% Afdeling for Psykiatri og Handicap 10,4% 29,5% 17,9% 42,3% Afdeling for Skoler 23,6% 30,3% 12,7% 33,4% Afdeling for Strategi og Implementering 44,4% 51,5% 4,1% Afdeling for Sundhed 10,3% 29,3% 16,8% 43,7% Afdeling for Trafik Park og Havne 8,5% 19,7% 3,8% 68,0% Afdeling for Vej Park og Havneservice 7,9% 23,3% 10,9% 57,9% Afdeling for Økonomi og Personale 12,1% 51,9% 12,3% 23,7% Ejendomscenter 5,7% 42,2% 43,5% 8,6% Ledelsessekretariatet 14,0% 56,1% 29,9% Midt og Sydsjællands Redningsberedskab 31+ Dage Data opdateret: Fraværsoverblik side 2 af 3 390_Fraværsoverblik fordelt på afdeling

99 Fraværsoverblik Maj 2016 Tabel 4: Udvalgte fraværsårsager samt fravær i forbindelse barsel og barns sygedag Sygdom Delvist syg Nedsat tjeneste Jan - Maj 2016 Arbejdsskade Sygdom 56 Barn syg* Barsel* Total 5,4% 0,0% 0,5% 0,2% 0,1% 0,3% 1,5% Afdeling for Borger og Arbejdsmarked 5,1% 0,1% 0,8% 0,3% 0,7% Afdeling for Børn og Familie 4,8% 0,2% 0,2% 0,0% 0,5% 1,1% Afdeling for Dagtilbud 4,8% 0,0% 0,6% 0,5% 0,1% 0,3% 0,8% Afdeling for IT 2,7% 0,1% Afdeling for Kultur og Fritid 3,5% 0,0% 1,4% 0,1% 3,0% Afdeling for Land og Miljø 2,1% 0,4% 0,5% Afdeling for Plan og Byg 4,9% 0,2% 1,0% 0,1% 3,1% Afdeling for Pleje og Omsorg 5,9% 0,0% 0,6% 0,1% 0,1% 0,2% 1,3% Afdeling for Psykiatri og Handicap 6,0% 0,1% 0,2% 0,2% 0,1% 0,2% 2,2% Afdeling for Skoler 5,7% 0,0% 0,9% 0,1% 0,1% 0,5% 2,2% Afdeling for Strategi og Implementering 1,1% 0,0% Afdeling for Sundhed 5,6% 0,1% 0,9% 0,6% 2,3% Afdeling for Trafik Park og Havne 5,6% 0,6% 0,9% Afdeling for Vej Park og Havneservice 5,3% 0,1% 0,1% 0,2% 0,5% 0,1% 0,4% Afdeling for Økonomi og Personale 2,0% 0,2% 0,4% 0,2% 2,4% Ejendomscenter 3,3% 0,0% 0,1% 0,3% 1,7% Ledelsessekretariatet 1,1% 0,1% Midt og Sydsjællands Redningsberedskab * Se bemærkninger for mere information Tabel 5: Samlet endags fravær Seneste 12 måneder mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag søndag Total Afdeling for Borger og Arbejdsmarked Afdeling for Børn og Familie Afdeling for Dagtilbud Afdeling for IT Afdeling for Kultur og Fritid Afdeling for Land og Miljø Afdeling for Plan og Byg Afdeling for Pleje og Omsorg Afdeling for Psykiatri og Handicap Afdeling for Skoler Afdeling for Strategi og Implementering Afdeling for Sundhed Afdeling for Trafik Park og Havne Afdeling for Vej Park og Havneservice Afdeling for Økonomi og Personale Ejendomscenter Ledelsessekretariatet 2 2 Midt og Sydsjællands Redningsberedskab Data opdateret: Fraværsoverblik side 3 af 3 390_Fraværsoverblik fordelt på afdeling

100 Bemærkning Maj 2016 Rapporten Formålet er at understøtte og følge op på Vordingborg kommunes sygefraværspolitik, samt sikre overblik og sammenligningsgrundlag omkring sygefraværet. - Opdateres én gang månedligt den 6. i en given måned. (Rapporterne er retsvisende mellem den 6. og den 31. i måneden) Datakilde Opdateringsdato KMD Opus Løn og Personale og KMD Opus Økonomi. Rapport opdateret: Indhold Figur 1: Grafisk illustration af det faktiske sygefravær i indeværende år sammenlignet med forrige år. Tabel 1, 2 og 3: Viser sygefravær på udvalgte fraværsårsager, samt fravær i forbindelse med barsel og barns sygedag. Tabel 1 - Beregningsmetoder: Sygefraværsprocent = (Sygefraværstimer (SY, DS, AS, DAS, NS, P56)/Nærværstimer) Årsværk = Gennemsnittet af nærværstimer pr. mdr. / 160,33 (et månedsværk) Sygefraværsdage pr. årsværk = (Sygefraværstimer / 7,4) / Antal fuldtidsstillinger år til måned Tabel 2: Løn udbetalt i forbindelse med sygefravær er baseret på en gennemsnitsbetragtning af timelønnen, for den konkrete org. enhed. Timelønnen ganges med antallet af sygefraværstimer, hvorefter summen fordeles på de fire perioder. Sygefravær fordelt på perioder i procent. Her fordeles den organisatoriske enheds sygefravær procentvist efter varighed. Tabel 5: Endags fravær fordelt på alle ugens dage de seneste 12 måneder (rullende). De medtaget fraværsårsager: SY, DS, AS, DAS, P56 og BS. Tekniske specifikationer Sygefravær Sygdom (SY), Delvist syg (DS), Arbejdsskade (AS), Delvist arbejdsskade (DAS), Nedsat Tjeneste (NS) og Paragraf 56 (P56) Arbejdsskade Arbejdsskade (AS), Delvist arbejdsskade (DAS) Barn syg* Hjemmeboende barn syg (BS) Barsel Barsel (BA), Barsel fædre (BAF), Graviditetsgener (GG) og Nedsat tj graviditetsgene (NSG). Generel information Ansættelsesforhold: Månedsløn for- og bagud Sygefraværs oplysniger vedr. enheder med under 5 personer fremgår ikke af rapporten. Enheden har en selvstændig række, hvor 'Antal personer' og 'Antal årsværk' fremgår, og enhedens fravær indgår i den samlede resultat. MA - kredse der indgår (Udvalgt af HR): Data opdateret: Bemærkning side 1 af 1 390_Fraværsoverblik fordelt på afdeling

101 Bilag: 9.4. Overblik Visiterede timer JAN FEB MAR APR MAJ 2016.xlsx - Overblik Visiterede timer JAN FEB MAR APR MAJ 2016.xlsx Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 09. august Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 92806/16

102 2015 Overblik 2015 vedrørende visitation til rehabiliterende indsats 83a og til øvrige indsatsatser. Borgere kan have flere ydelser og tælle flere gange og Borgere i eget hjem - FRIT VALG hjælpemidler er ikke medtaget i antal CPR. Personlig pleje og praktisk hjælp, 83 Rehabiliterende indsats, 83a samlet Alder Visiteret Tid Cprnr gs/uge Alder Visiteret Tid Cprnr gs/uge 0-64 år 4.137, år 273, år 3.433, år 312, år 5.045, år 811, år 3.471, år 453, år 3.615, år 274,25 30 I alt , ,56 I alt 2.125, ,73 Personlig pleje, 83 Rehabiliterende indsats, personlig pleje, 83a Alder Visiteret Tid Cprnr gs/uge Alder Visiteret Tid Cprnr gs/uge 0-64 år 3.140, år 192, år 2.479, år 208, år 3.350, år 628, år 2.247, år 313, år 2.102, år 193,28 27 I alt , ,63 I alt 1.535, ,8 Praktisk hjælp, 83 Rehabiliterende indsats, praktisk hjælp, 83a Alder Visiteret Tid Cprnr gs/uge Alder Visiteret Tid Cprnr gs/uge 0-64 år 997, år 81, år 953, år 104, år 1.694, år 183, år 1.224, år 140, år 1.513, år 80,97 18 I alt 6.384, ,89 I alt 589, ,72 Borgere i plejebolig eller midlertidigt ophold Personlig pleje og praktisk hjælp, 83 Rehabiliterende indsats, 83 Alder Visiteret Tid Cprnr gs/uge Alder Visiteret Tid Cprnr gs/uge 0-64 år 2.398, år 17, år 5.417, år 8, år , år 26, år 7.278, år 18, år 7.554, år 43,11 7 I alt , ,32 I alt 114, ,17 Sundhedslovsydelser er på fast ramme og i pakker og ikke inkluderet Pleje og Omsorg i tal - effektmål

103 2015 Overblik 2015 vedrørende visitation til rehabiliterende indsats 83a og til øvrige indsatsatser. Borgere kan have flere ydelser og tælle flere gange og hjælpemidler er ikke medtaget i antal CPR. Sundhedslovsydelser FRIT VALG Alder Visiteret Tid Cprnr gs/uge 0-64 år 979, år 833, år 1.360, år 852, år 750, I alt 4.777, ,97 Alle borgere, alle ydelser* FRIT VALG Befolkningstal 2015 Alder Visiteret Tid Cprnr gs/uge 0-64 år 8.213, Alder antal år , år år , år , år , I alt , ,19 I alt *Alle borgere, alle ydelser er opgjort pr. CPR og viser antal borgere med kontakt, eks. Aktiviteter, personlig pleje, praktisk hjælp, Klippekort, Tage-imod besøg, sundhedslovsydelser. Pleje og Omsorg i tal - effektmål

104 Borgere i eget hjem - FRIT VALG Personlig pleje og praktisk hjælp, 83 Rehabiliterende indsats, 83a samlet Alder Visiteret Tid Cprnr gs/uge Alder Visiteret Tid Cprnr gs/uge 0-64 år 3.789, år 282, år 3.282, år 360, år 4.803, år 824, år 3.326, år 457, år 3.512, år 285,50 34 I alt , ,73 I alt 2.210, ,75 Personlig pleje, 83 Rehabiliterende indsats, personlig pleje, 83a Alder Visiteret Tid Cprnr gs/uge Alder Visiteret Tid Cprnr gs/uge 0-64 år 2.887, år 192, år 2.352, år 261, år 3.214, år 631, år 2.164, år 306, år 2.117, år 208,13 30 I alt , ,69 I alt 1.599, ,79 Praktisk hjælp, 83 Rehabiliterende indsats, praktisk hjælp, 83a Alder Visiteret Tid Cprnr gs/uge Alder Visiteret Tid Cprnr gs/uge 0-64 år 902, år 89, år 930, år 98, år 1.589, år 192, år 1.162, år 151, år 1.395, år 77,37 19 I alt 5.980, ,95 I alt 610, ,74 Borgere i plejebolig eller midlertidigt ophold Personlig pleje og praktisk hjælp, 83 Rehabiliterende indsats, 83 Alder Visiteret Tid Cprnr gs/uge Alder Visiteret Tid Cprnr gs/uge 0-64 år 2.646, år 7, år 5.219, år 15, år 8.915, år 56, år 6.576, år 14, år 7.044, år 44,21 9 I alt , ,06 I alt 137, ,45 Sundhedslovsydelser er på fast ramme og i pakker og ikke inkluderet

105 Sundhedslovsydelser FRIT VALG Alder Visiteret Tid Cprnr gs/uge 0-64 år 820, år 877, år 1.286, år 761, år 721, I alt 4.468, ,96 Alle borgere, alle ydelser* FRIT VALG Befolkningstal 2015 Alder Visiteret Tid Cprnr gs/uge 0-64 år 7.900, Alder antal år , år år , år , år , I alt , ,13 I alt *Alle borgere, alle ydelser er opgjort pr. CPR og viser antal borgere med kontakt, eks. Aktiviteter, personlig pleje, praktisk hjælp, Klippekort, Tage-imod besøg, sundhedslovsydelser.

106 Borgere i eget hjem - FRIT VALG Personlig pleje og praktisk hjælp, 83 Rehabiliterende indsats, 83a samlet Alder Visiteret Tid Cprnr gs/uge Alder Visiteret TidCprnr gs/uge 0-64 år 3.939, år 345, år 3.340, år 583, år 5.018, år 916, år 3.582, år 522, år 3.861, år 434,45 39 I alt , ,56 I alt 2.801, ,86 Personlig pleje, 83 Rehabiliterende indsats, personlig pleje, 83a Alder Visiteret Tid Cprnr gs/uge Alder Visiteret TidCprnr gs/uge 0-64 år 2.974, år 234, år 2.357, år 460, år 3.371, år 737, år 2.340, år 353, år 2.353, år 329,13 35 I alt , ,73 I alt 2.116, ,97 Praktisk hjælp, 83 Rehabiliterende indsats, praktisk hjælp, 83a Alder Visiteret Tid Cprnr gs/uge Alder Visiteret TidCprnr gs/uge 0-64 år 965, år 110, år 983, år 122, år 1.646, år 178, år 1.242, år 168, år 1.508, år 105,33 23 I alt 6.346, ,88 I alt 685, ,73 Borgere i plejebolig eller midlertidigt ophold Personlig pleje og praktisk hjælp, 83 Rehabiliterende indsats, 83 Alder Visiteret Tid Cprnr gs/uge Alder Visiteret TidCprnr gs/uge 0-64 år 2.248, år 4, år 5.488, år 26, år 9.652, år 41, år 7.189, år 14, år 7.202, år 24,88 4 I alt , ,57 I alt 111, ,57 Sundhedslovsydelser er på fast ramme og i pakker og ikke inkluderet

107 Sundhedslovsydelser FRIT VALG Alder Visiteret Tid Cprnr gs/uge 0-64 år 895, år 921, år 1.392, år 809, år 777, I alt 4.795, ,95 Alle borgere, alle ydelser* FRIT VALG Befolkningstal 2015 Alder Visiteret Tid Cprnr gs/uge 0-64 år 7.821, Alder antal år , år år , år , år , I alt , ,00 I alt *Alle borgere, alle ydelser er opgjort pr. CPR og viser antal borgere med kontakt, eks. Aktiviteter, personlig pleje, praktisk hjælp, Klippekort, Tage-imod besøg, sundhedslovsydelser.

108 Borgere i eget hjem - FRIT VALG Personlig pleje og praktisk hjælp, 83 Rehabiliterende indsats, 83a samlet Alder Visiteret Tid Cprnr gs/uge Alder Visiteret TidCprnr gs/uge 0-64 år 3.758, år 337, år 3.320, år 678, år 4.722, år 903, år 3.536, år 495, år 3.692, år 420,76 38 I alt , ,53 I alt 2.835, ,98 Personlig pleje, 83 Rehabiliterende indsats, personlig pleje, 83a Alder Visiteret Tid Cprnr gs/uge Alder Visiteret TidCprnr gs/uge 0-64 år 2.834, år 222, år 2.371, år 552, år 3.109, år 752, år 2.359, år 323, år 2.223, år 308,9 34 I alt , ,66 I alt 2.159, ,14 Praktisk hjælp, 83 Rehabiliterende indsats, praktisk hjælp, 83a Alder Visiteret Tid Cprnr gs/uge Alder Visiteret TidCprnr gs/uge 0-64 år 924, år 114, år 949, år 125, år 1.613, år 151, år 1.176, år 172, år 1.469, år 111,86 23 I alt 6.133, ,88 I alt 675, ,75 Borgere i plejebolig eller midlertidigt ophold Personlig pleje og praktisk hjælp, 83 Rehabiliterende indsats, 83 Alder Visiteret Tid Cprnr gs/uge Alder Visiteret TidCprnr gs/uge 0-64 år 1.981, år 0, år 4.917, år 31, år 9.622, år 13, år 6.890, år 15, år 6.936, år 17,94 5 I alt , ,13 I alt 78,3 13 1,41 Sundhedslovsydelser er på fast ramme og i pakker og ikke inkluderet

109 Sundhedslovsydelser FRIT VALG Alder Visiteret Tid Cprnr gs/uge 0-64 år 935, år 962, år 1.349, år 753, år 774, I alt 4.775, ,98 Alle borgere, alle ydelser* FRIT VALG Befolkningstal 20 Alder Visiteret Tid Cprnr gs/uge 0-64 år 7.597, Alder antal år , år år , år , år , I alt , ,15 I alt *Alle borgere, alle ydelser er opgjort pr. CPR og viser antal borgere med kontakt, eks. Aktiviteter, personlig pleje, praktisk hjælp, Klippekort, Tage-imod besøg, sundhedslovsydelser.

110

111 Borgere i eget hjem - FRIT VALG Personlig pleje og praktisk hjælp, 83 Rehabiliterende indsats, 83a samlet Alder Visiteret Tid Cprnr gs/uge Alder Visiteret Tid Cprnr gs/uge 0-64 år 3.882, år 299, år 3.564, år 756, år 4.695, år 922, år 3.447, år 519, år 3.737, år 469,11 44 I alt , ,48 I alt 2.967, ,95 Personlig pleje, 83 Rehabiliterende indsats, personlig pleje, 83a Alder Visiteret Tid Cprnr gs/uge Alder Visiteret Tid Cprnr gs/uge 0-64 år 2.909, år 205, år 2.569, år 609, år 3.110, år 743, år 2.266, år 327, år 2.265, år 329,86 39 I alt , ,55 I alt 2.215, ,07 Praktisk hjælp, 83 Rehabiliterende indsats, praktisk hjælp, 83a Alder Visiteret Tid Cprnr gs/uge Alder Visiteret Tid Cprnr gs/uge 0-64 år 972, år 94, år 995, år 146, år 1.585, år 179, år 1.181, år 191, år 1.472, år 139,26 27 I alt 6.206, ,86 I alt 752, ,76 Borgere i plejebolig eller midlertidigt ophold Personlig pleje og praktisk hjælp, 83 Rehabiliterende indsats, 83 Alder Visiteret Tid Cprnr gs/uge Alder Visiteret Tid Cprnr gs/uge 0-64 år 2.070, år 0, år 4.681, år 9, år , år 20, år 7.353, år 13, år 6.985, år 17,94 2 I alt , ,21 I alt 61, ,16 Sundhedslovsydelser er på fast ramme og i pakker og ikke inkluderet

112 Sundhedslovsydelser FRIT VALG Alder Visiteret Tid Cprnr gs/uge 0-64 år 981, år 1.006, år 1.421, år 751, år 784, I alt 4.945, ,96 Alle borgere, alle ydelser* FRIT VALG Befolkningstal 20 Alder Visiteret Tid Cprnr gs/uge 0-64 år 7.639, Alder antal år , år år , år , år , I alt , ,98 I alt *Alle borgere, alle ydelser er opgjort pr. CPR og viser antal borgere med kontakt, eks. Aktiviteter, personlig pleje, praktisk hjælp, Klippekort, Tage-imo sundhedslovsydelser.

113 od besøg,

114 Bilag: 9.5. Tage imod besøg januar til maj 2016.xlsx Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 09. august Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 92835/16

115 Tage imod besøg 2016, de første 5 måneder Januar Februar Marts April Aldersinterval Visiteret Tid Cprnr Visiteret Tid Cprnr Visiteret Tid Cprnr Visiteret Tid Cprnr 0-64 år 66, , , , år , , , år 132, , , , år , , , år 60, , , ,46 21 I alt 422, , , , Maj Januar til maj Aldersinterval Visiteret Tid Cprnr Visiteret Tid Cprnr 0-64 år 79, , år 85, , år 136, , år 98, , år 66, , I alt 466, , ptt/gs/mdr 192,2

116 Bilag: Fra Berendsen - Kære medarbejdere i Vordingborg Kommune Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 09. august Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 90410/16

117 Kære medarbejdere i Vordingborg Kommune, Siden d. 1. februar 2016 har Berendsen leveret mopper og klude til Vordingborg Kommune - og opstarten er gået over al forventning. Berendsen vil hermed benytte lejligheden til at takke alle de involverede medarbejdere i Vordingborg Kommune, for den store indsats, som alle har ydet, for at få dette til at lykkes. Vi kunne ikke gøre det uden jeres hjælp. Det at implementere et helt nyt system med mopper og klude, der samtidig indebærer et helt nyt IT-system, er en vanskelig opgave. Vi ved, at I anvender mopperne og kludene hver dag, og at det er vigtige arbejdsredskaber, for at I kan udføre jeres arbejde. Derfor er vi ekstra glade for den måde, hvorpå I har taget i mod jeres nye mopper og klude samt systemet som helhed. Endnu en gang TAK for jeres indsats i hele processen og vi ser frem til det fremtidige samarbejde. Med venlig hilsen Berendsen Textil Service A/S Kristian Kondrup Customer Relation Manager, Kommuner

118 Bilag: Styrket indsats for den ældre medicinske patient_national handlingsplan.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 09. august Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

119 STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT NATIONAL HANDLINGSPLAN 2016

120 Indhold 1 Indledning 3 2 Vision og værdier 8 3 Hvem er den ældre medicinske patient? 11 4 Derfor er der brug for en styrket indsats 13 5 Initiativer i den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient Tidligere opsporing og mere rettidig indsats Styrkede kommunale akutfunktioner Kompetenceløft i den kommunale hjemmesygepleje Styrket indsats mod overbelægning Flere udgående syge husfunktioner og øget rådgivning til kommuner og almen praksis En indsats der hænger mere sammen Bedre styr på medicinen Bedre digitalt sam arbejde i komplekse patientforløb 44 6 Opfølgning og videreudvikling 46 7 Økonomi 48 8 Bilag 50

121 1 Indledning Vore ældre borgere skal være trygge i visheden om, at sundhedsvæsenet tager hånd om dem, hvis de bliver syge og har brug for hjælp. De ældre og deres pårørende skal møde et sundhedsvæsen, der fokuserer på patientens ønsker og behov, og som står klar med tilbud om en værdig pleje og behandling af høj kvalitet. Når den ældre har brug for hjælp fra fx både deres praktiserende læge, hjemmesygeplejen og sygehuset, skal hjælpen hænge sammen på tværs af faggrupper og sektorer. Det gælder i særlig grad for de svagere og mere sårbare ældre patienter de såkaldte ældre medicinske patienter. Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om, at der er behov for at sætte ind på sygehusene, i almen praksis og i kommunerne med en samlet indsats for at modvirke overbelægning og skabe bedre kvalitet og sammenhæng i indsatsen for de ældre medicinske patienter. Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti prioriteret i alt 1,2 mia. kr. i perioden og herefter varigt 300 mio. kr. til at løfte indsatsen for den ældre medicinske patient. Partierne er enige om behovet for en national handlingsplan for den ældre medicinske patient. Første led er en akutpakke mod overbelægning på sygehusene, der indeholder initiativer, som allerede på kort sigt skal sikre, at færre patienter oplever at være nødt til at ligge på gangen, når de har brug for sygehusets hjælp. Den samlede nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient er andet led, der skal sikre den ældre medicinske patient højere kvalitet og øget sammenhæng på tværs af kommuner, almen praksis og sygehuse. Her er fokus særligt på at styrke indsatsen før og efter sygehusindlæggelse og på at styrke sammenhængen på tværs af sektorer. Handlingsplanen for den ældre medicinske patient tager afsæt i et fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen. Det faglige oplæg er udarbejdet i en bred inddragende proces. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 3

122 Handlingsplanen for den ældre medicinske patient skal ses i sammenhæng med en række initiativer på området: Med finansloven for 2016 prioriterede regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti et løft til sundhedsområdet på 2,4 mia. kr. i 2016 og herudover 1 mia. kr. årligt til kommunerne for at understøtte en mere værdig ældrepleje gennem implementeringen af værdighedspolitikker lokalt. Den kommende nationale demenshandlingsplan har fokus på generelt at forbedre forholdene for mennesker med demens og deres pårørende. Satspuljepartierne har afsat 470 mio. kr. i perioden til at understøtte initiativerne i demenshandlingsplanen. Med satspuljeaftalen for er der afsat 266 mio. kr. til indsatser målrettet de svageste ældre. Og regeringen, Danske Regioner og KL har sammen nedsat et Udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Udvalgets forslag skal understøtte, at behandlingen af patientgrupper med forløb på tværs af sektorer sker sammenhængende, borgernært, omkostningseffektivt og er af høj kvalitet. De ældre medicinske patienter er en af målgrupperne for arbejdet. BOKS 1.1 Regeringen og finanslovpartierne har prioriteret 1,2 mia. kr. til den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti prioriterede med Aftale om finansloven for 2016 i alt 1,2 mia. kr. i perioden og herefter varigt 300 mio. kr. til den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient, herunder akutpakken mod overbelægning på sygehusene, der er en del af den samlede handlingsplan. Indholdet af akutpakken mod overbelægning blev fastlagt den 2. februar Akutpakken udmønter i alt 415 mio. kr. i perioden og herefter varigt 50 mio. kr. Den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient udmønter de restende 805 mio. kr. i perioden og herefter varigt 250 mio. kr. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 4

123 STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 5

124 BOKS 1.2 Konkrete initiativer for at skabe bedre forhold og sammenhæng for den ældre medicinske patient Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er med handlingsplanen for den ældre medicinske patient enige om følgende initiativer: INDSATSOMRÅDE 1 TIDLIGERE OPSPORING OG MERE RETTIDIG INDSATS KL vil i samarbejde med Sundhedsstyrelsen samle op på kommunernes erfaringer. På den baggrund udarbejder Sundhedsstyrelsen inden udgangen af 2017 anbefalinger for tidlig opsporing med henblik på national udrulning. Sundhedsstyrelsen vil i 2016 sam arbejde med relevante aktører om at afdække, hvilke målrettede indsatser der skal til for at sikre de ældre medicinske patienter den rigtige ernæring. Den kommunale medfinansiering vil blive ændret, så ordningen i højere grad understøtter kommunernes arbejde med at forebygge indlæggelser af bl.a. ældre medicinske patienter. INDSATSOMRÅDE 2 STYRKEDE KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER Der afsættes 445 mio. kr. i perioden og herefter årligt 170 mio. kr. til, at kommunerne kan styrke de kommunale akutfunktioner. Fra 2016 skal akutfunktionerne leve op til Sundhedsstyrelsens eksisterende faglige anbefalinger. Primo 2017 vil Sundhedsstyrelsen have udarbejdet kvalitetsstandarder, som de kommunale akutfunktioner skal leve op til fra INDSATSOMRÅDE 3 KOMPETENCELØFT I DEN KOMMUNALE HJEMMESYGEPLEJE Der afsættes 125 mio. kr. i perioden til at med finansiere en yderligere styrkelse af kompetencerne hos de med arbejdere, der løser sygepleje faglige opgaver i kommunerne. Midlerne kan fx anvendes til at styrke de tværfaglige kompetencer eller kompetencerne inden for bl.a. tidlig opsporing, ernæring, poly farmaci, geriatri, psykiatri, rehabilitering, hygiejne og palliation. INDSATSOMRÅDE 4 STYRKET INDSATS MOD OVERBELÆGNING Med akutpakken mod overbelægning på sygehusene er der afsat 415 mio. kr. i perioden og herefter årligt 50 mio. kr. til indsatser, der allerede på kort sigt kan reducere problemer med overbelægning og patienter på gangene. Regeringen vil tage initiativ til at hæve taksten for færdigbehandlingsdage med henblik på, at kommunerne i højere grad hjemtager patienter efter behandling på sygehuse. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 6

125 INDSATSOMRÅDE 5 FLERE UDGÅENDE SYGEHUS FUNKTIONER OG ØGET RÅDGIVNING TIL KOMMUNER OG ALMEN PRAKSIS Der afsættes 175 mio. kr. i perioden og herefter årligt 65 mio. kr. til en mere fleksibel anvendelse af sygehusenes specialiserede kompetencer og viden. Midlerne afsættes til at udbrede gode erfaringer og resultater med udgående sygehusfunktioner og til at forbedre adgangen for den kommunale hjemmesygepleje og almen praksis til specialistrådgivning fra sygehusene. INDSATSOMRÅDE 6 EN INDSATS DER HÆNGER MERE SAMMEN Alle handlingsplanens initiativer vil medvirke til at styrke sammenhængen på tværs af sektorer. Der er med satspuljeaftalen for afsat 82,4 mio. kr. til forsøg med sammenhængende løsninger for de svageste ældre og 29 mio. kr. til at videreføre og udvikle opfølgende hjemmebesøg for sårbare ældre patienter efter udskrivelse fra sygehus. Når en evaluering af fælles regionale-kommunale forløbskoordinationsfunktioner er færdig i 2016, vil Sundhedsstyrelsen vurdere resultaterne, så gode erfaringer kan udbredes i relevant omfang til alle regioner og kommuner. INDSATSOMRÅDE 7 BEDRE STYR PÅ MEDICINEN I 2016 afsættes 5 mio. kr. til en pulje, som kan søges af regionerne til konkrete projekter med medicingennemgang. Med afsæt i erfaringerne fra bl.a. puljen, skal Danske Regioner i dialog med Sundhedsstyrelsen sikre, at alle regioner fremadrettet visiterer relevante ældre medicinske patienter til medicingennemgang under ind læggelse. Der afsættes 15 mio. kr. i perioden og herefter årligt 5 mio. kr. til at styrke de regionale lægemiddelenheder i at understøtte almen praksis og sygehusene i deres arbejde med medicingennemgang og kommunerne i deres arbejde med sikker medicinhåndtering. For at undersøge effekten af medicingennemgang på apotek er der igangsat et projekt om medicingennemgang til borgere over 65 år, som bruger flere end fem slags medicin. Der er med satspuljeaftalen for afsat 14 mio. kr. til udbredelse til flere kommuner af de gode erfaringer med bl.a. forebyggelse af medicinfejl fra projektet I sikre hænder. INDSATSOMRÅDE 8 BEDRE DIGITALT SAMARBEJDE I KOMPLEKSE PATIENTFORLØB Der afsættes 25 mio. kr. i perioden og herefter årligt 5 mio. kr. til et bedre digitalt samarbejde om komplekse patientforløb. Det sker gennem tre nye digitale redskaber til deling af kontaktoplysninger på aktører, deling af planer og indsatser samt fælles adgang til patientens stamdata. OPFØLGNING OG VIDEREUDVIKLING Der afsættes 15 mio. kr. i perioden og herefter årligt 5 mio. kr. til at sikre opfølgning, monitorering, analyser og evaluering med henblik på løbende videreudvikling af området. Der udarbejdes til og med 2019 en årlig status på de kommunale akutfunktioner og som led heri også på kompetenceløftet i den kommunale hjemmesygepleje. Kommunerne skal herudover i august 2018 gøre status på, hvordan midlerne er blevet anvendt til at styrke de kommunale akutfunktioner siden 2016, samt redegøre for, hvordan midlerne vil blive brugt fremadrettet. Regionerne skal i april 2017, 2018 og 2019 gøre status på anvendelsen og effekten af midlerne til udgående sygehusfunktioner og rådgivning til kommuner og almen praksis. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 7

126 2 Vision og værdier I alle dele af landet skal ældre medicinske patienter når de har brug for hjælp mødes af et sundhedsvæsen, der samarbejder på tværs af sektorer og på tværs af fag grupper om at yde sundhedsfaglig pleje og behandling af ensartet høj kvalitet. De ældre patienter skal møde en indsats, som bygger på værdighed og selvbestemmelse, patient- og pårørendeinddragelse, sammenhæng i forløbene samt høj kvalitet og patientsikkerhed. De værdier er også grundlæggende værdier i handlingsplanen for den ældre medicinske patient. BOKS 2.1 Værdier i handlingsplanen for den ældre medicinske patient Indsatsen omkring den ældre medicinske patient bør bygge på følgende værdier: Værdighed og selvbestemmelse Patient- og pårørendeinddragelse Sammenhæng i forløbene Høj kvalitet og patientsikkerhed Værdighed og selvbestemmelse Den ældre medicinske patient skal have en værdig behandling, pleje og omsorg. Behandlingen og plejen skal baseres på patientens selvbestemmelse, uanset om den foregår på sygehus, på et plejecenter eller i patientens eget hjem, og der skal lægges vægt på patientens egne ønsker og egen oplevelse af livskvalitet. Omdrejningspunktet for en værdig behandling, pleje og omsorg er den enkelte patients samlede behov og livssituation. Behandlingen og plejen skal derfor sammentænkes og koordineres med øvrige indsatser, fx den kommunale hjemmepleje. Patient- og pårørendeinddragelse Den enkelte ældre og eventuelle pårørende skal inddrages i planlægning, beslutninger og målsætninger, og forløbet skal tilrettelægges sammen med patienten. De pårørende er ofte dem, der kender patienterne bedst, og for mange ældre medicinske patienter er det trygt, at deres pårørende inddrages i deres forløb. Det er vigtigt at have fokus på de pårørende som en ressource og støtte for patienten og sundhedsvæsenet og samtidig være opmærksom på, at de pårørende kan være fysisk og psykisk belastede. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 8

127 Sammenhæng i forløbene Behandlingsforløb skal integreres og koordineres på tværs af faggrupper og sektorer, så den ældre patient oplever, at samarbejdet på tværs af sektorer og faggrupper er præget af kontinuitet og en klar ansvarsfordeling af opgaver. Information om sundhedstilbud skal udveksles på tværs af sektorer på ensartede og klare måder. Og behandlingen og plejen skal sammentænkes og koordineres med øvrige indsatser, fx den kommunale hjemmepleje. Høj kvalitet og patientsikkerhed I hele landet skal ældre medicinske patienter have behandling af ensartet høj kvalitet, så det ikke er postnummeret, der afgør, hvilken kvalitet der er i sygehusbehandlingen eller i de kommunale tilbud. Kvaliteten af patientforløb skal så vidt muligt monitoreres på tværs af sektorer. Medarbejderne skal have tilstrækkelige kompetencer til at gennemføre behandling og pleje af ensartet høj kvalitet og på forsvarlig vis, herunder også fx medicinhåndtering. Sundhedspersoner skal have let adgang til faglig rådgivning fra andre dele af sundhedsvæsenet, og der skal arbejdes systematisk med patient sikkerhed i tilbuddene til ældre medicinske patienter. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 9

128 STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 10

129 3 Hvem er den ældre medicinske patient? Den ældre medicinske patient er ikke kun karakteriseret ved høj alder, men har en række yderligere kendetegn, fx svær sygdom, flere samtidige sygdomme og/eller nedsat funktionsevne. Det betyder, at den ældre medicinske patient ofte har kontakt med sygehus, praktiserende læge og kommune. BOKS 3.1 Sundhedsstyrelsens definition af den ældre medicinske patient Den ældre medicinske patient har høj alder og flere af nedenstående karakteristika: svær sygdom flere samtidige sygdomme forringet ernæringstilstand nedsat funktionsevne fysisk og/eller kognitivt begrænset evne til at tage vare på sig selv er i behandling med mange forskellige lægemidler på en gang (polyfarmaci) bor alene og/eller har et svagt socialt netværk behov for kommunale støtteforanstaltninger eller sygehusindlæggelse Det er ikke muligt at opgøre præcist, hvor mange ældre, der kan karakteriseres som værende en ældre medicinsk patient. Analyser viser, at knap halvdelen af patienterne på de medicinske afdelinger er over 65 år. Mange af de ældre, der indlægges, har en kronisk sygdom eller demens. KOL er en af de hyppigste kroniske sygdomme blandt de ældre på medicinske afdelinger. En mindre andel af de indlagte ældre har to eller flere kroniske sygdomme. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 11

130 BOKS 3.2 Sundhedsdatastyrelsens analyse af ældre, der har været indlagt på en medicinsk afdeling Sundhedsdatastyrelsen har lavet en analyse af de ældre, der var indlagt mindst én gang på en medicinsk afdeling i Analysen viser, at der i 2014 var ca borgere over 65 år, som havde mindst én indlæggelse på en medicinsk afdeling. Heraf var knap over 80 år. Af de ca borgere havde knap mindst én af de udvalgte kroniske sygdomme1 eller demens. Heraf havde mindst 2 sygdomme, og havde 3 sygdomme. Af de knap borgere over 80 år havde mindst én af de udvalgte kroniske sygdomme1 eller demens. Heraf havde mindst 2 sygdomme, og havde 3 sygdomme. Halvdelen af de borgere over 65 år, som var indlagt mindst én gang på en medicinsk afdeling i 2014, modtog kommunale pleje- og omsorgsydelser i form af praktisk bistand, personlig pleje, hjemmesygepleje eller havde bopæl i plejebolig. Af de knap borgere over 80 år, som var indlagt mindst én gang på en medicinsk afdeling i 2014, modtog ca. 80 pct. kommunale pleje- og omsorgsydelser. PATIENTER OVER 65 ÅR PÅ MEDICINSK AFDELING +65 år: patienter (48 pct.) +80 år: patienter (16 pct.) UDVALGTE KRONISKE SYGDOMME 1 ELLER DEMENS +65 år patienter (58 pct.) år: patienter (22 pct.) 2 PATIENTER PÅ MEDICINSK AFDELING patienter KOL +65 år: patienter (21 pct.) år: patienter (7 pct.) 2 OSTEOPROSE +65 år: patienter (16 pct.) år: patienter (7 pct.) 2 DIABETES TYPE 1 OG år: patienter (17 pct.) år: patienter (5 pct.) 2 1 KOL, osteoporose, leddegigt, diabetes type 1 og type 2, hjertesvigt, astma 2 Patientgruppernes andel er sat i forhold til alle patienter over 65 år på medicinsk afdeling HJERTESVIGT +65 år: patienter (16 pct.) år: patienter (7pct.) 2 DEMENS +65 år: patienter (5 pct.) år: patienter (3 pct.) 2 3 UDVALGTE KRONISKE SYGDOMME 1 ELLER DEMENS +65 år: patienter (5 pct.) år: patienter (2 pct.) 2 2 UDVALGTE KRONISKE SYGDOMME 1 ELLER DEMENS +65 år: patienter (22 pct.) år: patienter (8 pct.) 2 Kilde: Sundhedsdatastyrelsen og egne beregninger STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 12

131 4 Derfor er der brug for en styrket indsats Regioner og kommuner har en vigtig opgave i at sikre, at de ældre medicinske patienter møder et sundhedsvæsen, der samarbejder på tværs af sektorer og faggrupper om at yde pleje og behandling af ensartet høj kvalitet. Og regionerne og kommunerne yder en stor indsats. Der er imidlertid fortsat potentiale for forbedringer. Overordnet set er der fire grunde til, at der er brug for at styrke indsatsen for den ældre medicinske patient: For mange ældre indlægges, selvom det kunne være forebygget For mange ældre overnatter på sygehusets gange det er uværdigt For mange ældre oplever ikke en tilstrækkelig høj kvalitet i de kommunale tilbud eller må vente for længe på dem For mange ældre oplever, at deres forløb ikke hænger sammen For mange ældre indlægges, selvom det kunne være forebygget Ældre indlægges for ofte på grund af problemer, der kunne være forebygget ved en mindre indgribende indsats. Der er behov for at styrke den tidlige opsporing af begyndende sygdomstegn, forringet ernæringstilstand og faldende funktionsniveau og sikre en rettidig indsats, så færre ældre bliver så dårlige, at de ikke kan klare deres hidtidige hverdag og må indlægges. Kommunerne spiller her en vigtig rolle og har gennem de seneste år styrket indsatsen. Men ikke alle ældre har i dag adgang til et tilbud af tilstrækkelig kvalitet, hvis de i en periode har behov for en særlig indsats, men ikke behøver indlæggelse. Det kan betyde, at ældre medicinske patienter ikke får den nødvendige hjælp i deres nærmiljø i tide, men at der først sættes ind, når den ældre medicinske patient er blevet så syg, at det er nødvendigt med en sygehusindlæggelse. Andre gange indlægges ældre medicinske patienter på sygehuset, fordi deres praktiserende læge eksempelvis mangler overblik over kvaliteten af de kommunale tilbud og derfor ikke henviser til de kommunale tilbud, men til sygehuset. Hertil kommer gruppen af ældre medicinske patienter, som kommunen ikke er i kontakt med før en indlæggelse, fordi de pågældende ikke modtager kommunale pleje- eller sundhedsydelser. Her spiller almen praksis en særlig rolle i forhold til opsporing af fx tidlige tegn på sygdom og forebyggelse af indlæggelse. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 13

132 BOKS 4.1 Forebyggelige indlæggelser Nogle indlæggelser defineres som forebyggelige. Det drejer sig bl.a. om indlæggelser som følge af dehydrering, blærebetændelse, forstoppelse og tryksår. At en indlæggelse er forebyggelig vil sige, at det i nogle tilfælde vil være muligt for fx kommunen at opspore tidlige tegn på sygdommen og via en tidlig og rettidig indsats forhindre, at borgerens tilstand bliver indlæggelseskrævende. I 2015 var der på landsplan knap 64 forebyggelige indlæggelser blandt ældre over 65 år pr indbygger over 65 år. På tværs af landet var der en betydelig variation i forekomsten af forebyggelige indlæggelser blandt de ældre over 65. I Vesthimmerlands Kommune var der ca. 31 forebyggelige indlæggelser blandt de ældre pr indbygger over 65 år, mens der i Ishøj Kommune var 106 forebyggelige indlæggelser blandt de ældre pr indbygger over 65 år. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen FIGUR 4.1 Forebyggelige indlæggelser blandt ældre (65+ år), fordelt på kommune, 2015, antal pr ældre. Under til 63,4 63,5 (landsgennemsnit) 63,6 til 79 Over 79 Anm.: Køns- og aldersstandardiseret Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 14

133 For mange ældre overnatter på sygehusets gange det er uværdigt Nogle patienter oplever at skulle ligge på gangene, når de er indlagt på sygehuset. Det gælder bl.a. på de medicinske og geriatriske sygehusafdelinger, hvor ældre, svækkede patienter ofte ligger. Det er ikke en værdig behandling. Overbelægning opstår, når antallet af patienter og kapaciteten på sygehus afdelingen midlertidigt ikke står mål med hinanden. Afdelingens udfordring er, at det varierer i løbet af en dag, en uge, en måned og et år, hvor mange patienter der bliver indlagt og at det er spild af ressourcer hele tiden at planlægge med overkapacitet. På det enkelte sygehus og den enkelte afdeling er det derfor nødvendigt løbende at tilpasse og omlægge kapaciteten i forhold til det aktuelle behov på en smidig og fleksibel måde. Overbelægning og patienter på gangene er imidlertid ikke et problem, som sygehusene kan løse alene. Sygehusene er fx afhængige af, at kommunerne er rustede til at hjemtage færdigbehandlede borgere, så de ikke uden lægefaglig grund optager en sygehusseng. Tilsvarende har kommunerne en opgave i at forebygge indlæggelser. For mange ældre oplever ikke en tilstrækkelig høj kvalitet i de kommunale tilbud eller må vente for længe på dem Når de ældre medicinske patienter udskrives fra sygehusene, er det vigtigt, at kommunen står klar med de relevante tilbud. Ellers risikerer den ældre enten at skulle blive unødigt længe på sygehuset eller at blive udskrevet til forhold, der indebærer en øget risiko for, at den ældre vil blive genindlagt. Det er uværdigt og unødigt belastende for de ældre medicinske patienter, men også uhensigtsmæssigt for sygehusene, som ofte har behov for sengene til andre patienter fx for at undgå overbelægning. Derfor er der behov for at reducere antallet af dage, hvor færdigbehandlede patienter optager en seng på sygehuset de såkaldte færdigbehandlingsdage og for at reducere forekomsten af genindlæggelser. Det er samtidig vigtigt, at sygehusene ikke udskriver patienterne før, de er udskrivningsparate, dvs. før patienten efter en lægelig vurdering er færdigbehandlet på sygehuset. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 15

134 FIGUR 4.2 Andel akutte somatiske genindlæggelser af alle indlæggelser, fordelt på kommune, 2015 Under 4,4% 4,4% til 6,6% 6,7% (landsgennemsnit) 6,8% til 9% Over 9% Anm.: Køns- og aldersstandardiseret Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen BOKS 4.3 Færdigbehandlede patienter og genindlæggelser I 2015 var der ca såkaldte færdigbehandlingsdage i sundhedsvæsnet. 43 pct. af færdigbehandlingsdagene var dele af forløb, hvor patienten havde 10 eller flere færdigbehandlingsdage. Gennemsnittet for denne gruppe var 16 færdigbehandlingsdage. 77 procent af de patienter, der oplevede færdigbehandlingsdage, var over 65 år. I 2015 var omkring eller 7 pct. af alle indlæggelser genindlæggelser, som skete akut inden for en måned efter den første indlæggelse. Disse genindlæggelser kan være et udtryk for et uhensigtsmæssigt forløb eller skyldes kvalitetsproblemer ved behandling og pleje under og efter indlæggelse. Der er en betydelig variation blandt kommunerne i omfanget af genindlæggelser. I 2015 blev 2 pct. af de patienter, som boede i Kolding Kommune, genindlagt. Blandt patienterne, der boede i Slagelse Kommune, blev 11 pct. genindlagt. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 16

135 For mange ældre oplever, at deres forløb ikke hænger sammen Ældre medicinske patienter har ofte lange behandlings- og plejeforløb, som både involverer sygehuset, almen praksis og kommunen, herunder den kommunale hjemmesygepleje. De ældre medicinske patienter har dermed ofte forløb, der går på tværs af sektorer, lægefaglige specialer og faggrupper. Den ældre medicinske patient skal eksempelvis møde op til ambulant kontrol på sygehuset, møde op i almen praksis og tilses i eget hjem muligvis endda inden for den samme uge. Alligevel tager tilbud og organisering sjældent udgangspunkt i den enkelte ældre patients behov, men i stedet i strukturelle forhold, som fx sektor, institution og faggruppe. Der er også øget risiko for, at den ældre medicinske patient oplever, at der ikke er sammenhæng i og mellem indsatserne og fx ikke kan overskue, hvem der har ansvaret for hvad, og hvem der samlet set ved, hvilken indsats der er bedst i den konkrete situation. Det øger også risikoen for, at information går tabt mellem de ansvarlige, og at der ikke gives det rette tilbud eller at flere aktører løser den samme opgave flere gange. FIGUR 4.3 Den ældre medicinske patients kontakter KOMMUNAL HJEMMESYGEPLEJE KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER AKUTTEAM KOMMUNAL HJEMMEPLEJE ALMEN PRAKSIS AKUTPLADSER SYGEHUS AKUTMODTAGELSE MEDICINSK AFDELING UDGÅENDE SYGEHUSFUNKTIONER STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 17

136 Manglende sammenhæng i indsatsen er et særligt problem for de ældre medicinske patienter, som er i behandling for flere sygdomme med forskellige lægemidler på samme tid, og derfor er særligt sårbare i forhold til fx medicinfejl. Udfordringerne forstærkes af den geografiske ulighed i sundhedstilbuddene, der fx kan gøre det vanskeligt for sygehuslægerne at gennemskue, hvilke tilbud de kan udskrive de ældre medicinske patienter til i de forskellige kommuner i sygehusets optageområde. BOKS 4.4 Sammenhæng på tværs Ældre medicinske patienter har ofte lange behandlingsforløb, der går på tværs af sektorer, lægefaglige specialer og faggrupper. Tilbud og organisering tager sjældent udgangspunkt i den enkelte ældre medicinske patients behov. Det øger risikoen for, at de ældre medicinske patienter oplever, at der ikke er sammenhæng i og mellem indsatserne. Det øger også risikoen for, at information går tabt mellem de ansvarlige, og at der ikke gives det rette tilbud eller at flere aktører løser den samme opgave flere gange. Udfordringerne forstærkes af den geografiske ulighed med hensyn til fx indholdet og kvaliteten af de kommunale tilbud. Mange af de ældre medicinske patienters sygehusindlæggelser kan forebygges. Patienter skal ikke overnatte på sygehusets gange. Kommunerne skal være klar med relevante tilbud af ensartet høj kvalitet, så den færdig behandlede ældre ikke skal ligge på sygehuset eller risikere genindlæggelse. Og forløb på tværs af sektorer skal være mere sammenhængende. Derfor er der brug for at styrke indsatsen for den ældre medicinske patient. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 18

137 5 Initiativer i den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient Med den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient sættes der ind med en række konkrete initiativer, der skal styrke indsatsen for den ældre medicinske patient. INDSATSOMRÅDER: 1. Tidligere opsporing og mere rettidig indsats 2. Styrkede kommunale akutfunktioner 3. Kompetenceløft i den kommunale hjemmesygepleje 4. Styrket indsats mod overbelægning 5. Flere udgående sygehusfunktioner og øget rådgivning til kommuner og almen praksis 6. En indsats der hænger mere sammen 7. Bedre styr på medicinen 8. Bedre digitalt samarbejde i komplekse patientforløb STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 19

138 INDSATSOMRÅDE 1 Tidligere opsporing og mere rettidig indsats En indlæggelse kan være meget belastende og forbundet med utryghed for den ældre medicinske patient. Ældre medicinske patienter vil ofte også have vanskeligere ved at komme sig efter sygdom og indlæggelse. Det er derfor vigtigt at forebygge, at der opstår behov for at indlægge og/eller genindlægge ældre medicinske patienter. De fagpersoner i hjemmesygeplejen, hjemmeplejen og i almen praksis, der møder den ældre i hverdagen, har derfor en væsentlig opgave i forhold til at være opmærksom på tidlige tegn på ændringer i den ældres almentilstand, fx vægttab og i tide følge op med de nødvendige indsatser. Dette vil i mange tilfælde kunne forebygge, at sygdom udvikler eller videreudvikler sig i et omfang, der gør det nødvendigt at indlægge den ældre medicinske patient. Med afsæt i handlingsplanen for den ældre medicinske patient bør kommunerne fortsat styrke den tidlige opsporing og rettidige indsats. Det skal bidrage til, at ældre borgere kan bevare deres hverdag længst muligt og undgår, at det bliver nødvendigt fx at blive indlagt med de udfordringer og bekymringer, dette kan medføre. BOKS Forebyggende hjemmebesøg efter serviceloven I serviceloven er der fastsat regler om, at kommunerne skal tilbyde forebyggende hjemmebesøg til ældre borgere i eget hjem. Forebyggende hjemmebesøg er uopfordrede, men ikke uanmeldte, besøg i den ældres hjem med det formål at drøfte den pågældendes aktuelle livssituation. Hjemmebesøgene har bl.a. til formål via rådgivning og vejledning at hjælpe de ældre til bedre at udnytte egne ressourcer og bevare funktionsniveauet længst muligt. Og at henlede opmærksomheden på eksisterende hjælpeforanstaltninger og aktiverende tilbud, som vil kunne bidrage til at forebygge eller løse eventuelle problemer i opløbet. Der kan bl.a. gives råd og vejledning om aktiviteter og støtte muligheder for at bidrage til øget tryghed og trivsel. En samtale med den ældre kan fx handle om den ældres dagligdag, trivsel, sociale netværk, boligforhold, økonomi, sundhedstilstand og funktionsevne. Lovgivningen om de forebyggende hjemmebesøg er ændret med virkning fra 1. januar 2016, så hjemmebesøgene fremover i større grad målrettes de svageste ældre, samtidig med at den generelle forebyggende indsats opretholdes. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 20

139 De kommunale indsatser bør baseres på de eksisterende værktøjer til tidlig opsporing af sygdomstegn, nedsat fysisk funktionsniveau og underernæring, der blev udviklet som del af den tidligere handlingsplan for den ældre medicinske patient. Det er værktøjer, som er lette at anvende til systematiske og løbende hverdagsobservationer hos ældre medicinske patienter i regi af fx kommunernes hjemmepleje, hjemmesygepleje og plejecentre samt almen praksis. BOKS En mere værdig ældrepleje Kommunerne skal fremover formulere og offentliggøre en værdighedspolitik, hvor den enkelte kommune beskriver sine overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet. Den kommunale værdighedspolitik vil tydeliggøre over for ældre borgere og deres pårørende, hvad der prioriteres og kan forventes i den pågældende kommune. I udarbejdelsen af en kommunal værdighedspolitik skal kommunalbestyrelsen sikre, at de lokale ældreråd og øvrige relevante parter inddrages. Værdighedspolitikkerne skal forholde sig til fem centrale områder i ældreplejen: Livskvalitet, selvbestemmelse, kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, mad og ernæring og en værdig død. Med finansloven for 2016 tilføres kommunerne fra 2016 og fremover i alt 1 mia. kr. årligt til en mere værdig ældrepleje. Midlerne kan bl.a. anvendes til personale og til kompetenceudvikling med fokus på at understøtte arbejdet med værdighed i ældreplejen m.v. Dette skal ske ud fra en vurdering i den enkelte kommune af, hvor behovet er størst lokalt. Der eksisterer ikke et samlet overblik over kommunernes anvendelse af eller erfaringer med værktøjerne til tidlig opsporing. KL vil derfor i samarbejde med Sundhedsstyrelsen samle op på kommunernes erfaringer med værk tøjerne. På den baggrund vil Sundhedsstyrelsen inden udgangen af 2017 udarbejde anbefalinger for tidlig opsporing. Anbefalingerne vil tage udgangspunkt i eksisterende værktøjer til tidlig opsporing og herudover omhandle tilrettelæggelse, arbejdsgange og opfølgning samt kompetencer. Formålet er at understøtte, at fagpersoners observationer af tidlige tegn på fx sygdom omsættes til relevante indsatser, der kan forebygge sygdoms udvikling og indlæggelse. Styrkelsen af den tidlige opsporing og rettidige indsats i kommunerne understøttes bl.a. også af kompetenceløftet i den kommunale hjemme sygepleje, jf. indsatsområde 3. Styrket fokus på ernæring De ældre medicinske patienter skal have den rigtige ernæring. Og hvis den ældre medicinske patient er underernæret eller i risiko for at blive det, skal der sættes ind med det samme. Mad og måltider skal være tilpasset den enkeltes behov, så det fx sikres, at den ældre medicinske patient er i stand til at spise maden. Det gælder både for de ældre medicinske patienter, som er indlagt på sygehuset, og de ældre medicinske patienter, som modtager hjemmesygepleje eller hjemmepleje i eget hjem eller på plejecenter. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 21

140 BOKS God mad på de nye sygehuse Maden skal være både sund og appetitlig, når den serveres for patienterne på de danske sygehuse. Det gælder uanset, om den tilberedes på sygehuset eller leveres udefra. Med finansloven for 2016 blev det aftalt, at Sundheds- og Ældreministeriet ville drøfte med Danske Regioner, hvordan der sikres god mad på de nye sygehuse. Derfor har Sundheds- og Ældreministeriet aftalt med Danske Regioner, at der skal skabes et samlet overblik over, hvordan de nye kvalitetsfondssygehuse vil sikre god mad til patienterne. Kataloget vil indeholde beskrivelser af, hvordan regionerne har planlagt at tilberede og levere velsmagende mad til patienterne på de 16 sygehuse, der i disse år bygges eller ombygges med støtte fra Kvalitetsfonden. Kataloget vil desuden indeholde eksempler på, hvordan eksisterende sygehuse, med og uden egne produktionskøkkener, i dag tilbereder og leverer mad til patienterne. Arbejdet i kommunerne og regionerne med at forebygge og behandle underernæring understøttes i dag gennem en række nationale initiativer og redskaber. Der er imidlertid fortsat behov for at styrke indsatsen. Et styrket fokus på ernæring indgår derfor i flere af handlingsplanens initiativer. Det gennemgående fokus på ernæring er udtryk for, at den rette ernæringsindsats er et centralt og helt grundlæggende element i plejen af den ældre medicinske patient. For yderligere at styrke forebyggelse og behandling af underernæring hos de ældre medicinske patienter vil Sundhedsstyrelsen i 2016 samarbejde med relevante aktører om at afdække, hvilke målrettede indsatser der herudover skal til for at sikre de ældre medicinske patienter den rigtige ernæring, herunder om der er behov for at revidere vejledningen vedr. screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko. BOKS Bedre rammer om det gode måltid for ældre Med satspuljeaftalen for 2015 er der afsat midler til at udvikle rammerne om det gode måltid for ældre i eget hjem og på plejecentre. Formålet er at styrke de gode oplevelser i forbindelse med måltidet, så ældre kan se frem til dagens måltider som en positiv og stimulerende oplevelse til gavn for både appetitten og livskvaliteten. Initiativet yder støtte til kommuner, som evt. i samarbejde med frivillige organisationer vil udvikle og afprøve nye måder til at skabe bedre rammer omkring de måltider, der tilbydes ældre på plejecentre samt den madservice, der tilbydes hjemmeboende ældre. De ældre medicinske patienters tandsundhed er naturligvis vigtig i denne sammenhæng. Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe vedrørende modernisering af omsorgstandplejen afslutter i sommeren 2016 sit arbejde. Arbejdet vil munde ud i en rapport, der vil indeholde anbefalinger om, hvordan den enkelte patients sundhed og trivsel fremmes, bl.a. ved at visitation til omsorgstandpleje finder sted så tidligt som muligt ved begyndende funktionstab. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 22

141 Ændring af den kommunale medfinansiering Regeringen og KL er enige om at ændre den kommunale medfinansiering, så ordningen i højere grad understøtter kommunernes arbejde med at forebygge indlæggelser af bl.a. ældre medicinske patienter. På den baggrund er partierne enige om at bakke op om ændringerne. BOKS Hvad er kommunal medfinansiering? Den kommunale medfinansiering blev indført i 2007 som led i kommunalreformen. Formålet med ordningen er at give kommunerne et økonomisk incitament til at gøre forebyggelses-, trænings- og plejeindsatser mere effektive og styrke samarbejdet med sygehusene om sammenhængende patientforløb. Med ordningen medfinansierer kommunerne sundhedsaktiviteten i regionerne. Fx betaler kommunerne 34 pct. af behandlingsudgiften (opgjort ved DRG-taksten) for somatiske indlagte patienter dog maksimalt kr. pr. indlæggelse. Ordningen udgjorde ca. 20 mia. kr. i Ordningen skal bl.a. målrettes, så den tager højde for borgernes og patienternes alder. Konkret skal kommunerne i fremtiden betale mere for behandlingen af småbørn og ældre over 65 år og mindre for de øvrige borgere. Yderligere skal den kommunale tilbageførsel af merbetalt medfinansiering og opgørelsen af medfinansieringen ændres. Endelig skal de regionale adfærdsudfordringer ved ordningen fjernes. Regeringen fremsætter lovforslag om ændringen af den kommunale medfinansiering i folketingsåret 2016/2017. INDSATSOMRÅDE 1 Tidligere opsporing og mere rettidig indsats Kommunerne bør fortsat styrke den tidlige opsporing og rettidige indsats. KL vil i samarbejde med Sundhedsstyrelsen samle op på kommunernes erfaringer med de eksisterende værktøjer til tidlig opsporing. På den baggrund udarbejder Sundhedsstyrelsen inden udgangen af 2017 anbefalinger for tidlig opsporing med fokus på bl.a. tilrettelæggelse, arbejdsgange og opfølgning samt kompetencer med henblik på national udrulning. For at sikre fokus på udfordringer med underernæring blandt ældre vil Sundheds styrelsen i 2016 samarbejde med relevante aktører om at afdække, hvilke målrettede indsatser der skal til for at sikre de ældre medicinske patienter den rigtige ernæring. Den kommunale medfinansiering vil blive ændret, så ordningen i højere grad understøtter kommunernes arbejde med at forebygge indlæggelser af bl.a. ældre medicinske patienter. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 23

142 STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 24

143 INDSATSOMRÅDE 2 Styrkede kommunale akutfunktioner Ældre borgere kan i forskellige sammenhænge have behov for sygepleje med særlige kompetencer og evt. døgnovervågning, uden at der er behov for at blive indlagt på sygehuset. Det kan fx være for at forebygge forværring af sygdom og dermed forebygge uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser eller for at følge op på sygehusets pleje- og behandlingsindsats i en periode efter patienten er blevet udskrevet. Ni ud af ti kommuner har gennem de seneste år etableret såkaldte kommunale akutfunktioner i regi af hjemmesygeplejen, hvor borgere kan modtage pleje eller behandling tæt på deres hverdagsliv og lokalmiljø, hvis de har et særligt behov. Tilbuddet i og omfanget af de kommunale akutfunktioner er forskellige rundt om i landet, og det varierer dermed fra kommune til kommune, hvad borgerne kan forvente. Denne variation er samtidig kilde til uklarhed hos lægerne om, hvad de henviser eller udskriver patienter til, herunder hvilke kompetencer der er til stede i den enkelte akutfunktion. Det kan afholde nogle læger fra at henvise borgere til de kommunale akutfunktioner. Der er således behov for fælles kvalitetsstandarder for indholdet i de kommunale akutfunktioner. Med handlingsplanen for den ældre medicinske patient afsættes derfor 445 mio. kr. i perioden og herefter årligt 170 mio. kr. til at styrke de kommunale akutfunktioner i flere faser, så ældre medicinske patienter i hele landet får mulighed for at få en særlig sygeplejefaglig indsats af ensartet høj kvalitet tæt på deres hverdag, når de har brug for det. Midlerne afsættes i fase I til, at kommunerne kan gennemføre den kapacitetsopbygning mv., der er nødvendig for, at akutfunktionerne fra 2016 kan leve op til Sundhedsstyrelsens eksisterende faglige anbefalinger til akutfunktionerne om tilrettelæggelse, uddannelse og kompetencer, kvalitetssikring og -opfølgning samt udstyr, jf. bilag 1. I fase I bliver det således obligatorisk at følge disse anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 25

144 Sundhedsstyrelsen udarbejder med frist primo 2017 egentlige kvalitetsstandarder. Standarderne vil bl.a. indebære krav til akutfunktionerne i forhold til: indhold målgruppe visitation volumen kompetencer og samarbejde I fase ll afsættes midlerne til, at kommunerne kan gennemføre tilpasninger, der sikrer, at kommunerne fra 2018 kan leve op til Sundhedsstyrelsens standarder for kommunale akutfunktioner. Enheder, der lever op til Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder, skal betegnes kommunale akutfunktioner, så der er større entydighed for især læger og borgere om de kommunale tilbud og deres betegnelse. Kommunerne skal i august 2018 gøre status på, hvordan midlerne er blevet anvendt til at styrke de kommunale akutfunktioner siden 2016, samt redegøre for, hvordan midlerne vil blive brugt fremadrettet. Endvidere afsættes midler til en løbende udvikling og opfølgning, herunder monitorering af de kommunale akutfunktioner. På den baggrund gennemføres til og med 2019 en årlig status på udviklingen af de kommunale akutfunktioner, jf. også selvstændig beskrivelse af opfølgning på handlingsplanen i kapitel 6. Styrkelsen af de kommunale akutfunktioner skal ses i sammenhæng med handlingsplanens initiativer vedr. tidlig opsporing og rettidig indsats, kompetenceløft i den kommunale hjemmesygepleje samt videreudviklingen af udgående sygehusfunktioner og adgangen for hjemmesygeplejen og almen praksis til sygehusenes specialviden, jf. indsatsområde 1, 3 og 5. Det forudsættes, at regioner og kommuner koordinerer disse indsatser i sundhedsaftalerne, så tiltagene supplerer hinanden indbyrdes til gavn for den ældre medicinske patient uden unødvendige overlap. KOMMUNERNE HAR OPRETTET AKUTFUNKTIONER KOMMUNALE AKUT- FUNKTIONER SKAL FØLGE SUNDHEDSSTYRELSENS EKSISTERENDE ANBEFALINGER SUNDHEDSSTYRELSEN LAVER NYE ANBEFALINGER OG KVALITETSSTANDARDER KOMMUNNALE AKUTFUNKTIONER SKAL FØLGE NYE ANBEFALINGER OG KVALITETSSTANDARDER Løbende opfølgning og videreudvikling STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 26

145 BOKS Fem sundhedsaftaler Der er fem sundhedsaftaler en for hver region. Sundhedsaftalen indgås mellem regionen og kommunerne i regionen og gælder for en fireårig periode. Sundhedsaftalerne skal bidrage til samarbejde og koordination af indsatsen i de patientforløb, som går på tværs af regionernes sygehuse, kommuner og almen praksis. Målet er, at den enkelte borger tilbydes en indsats, der er sammenhængende og af høj kvalitet uanset karakteren af den indsats, der er behov for. De nuværende sundhedsaftaler gælder fra Arbejdet med at videreudvikle de kommunale akutfunktioner skal endvidere ses i sammenhæng med de kommende anbefalinger fra Udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. BOKS Udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Regeringen har sammen med KL og Danske Regioner nedsat et udvalg, der skal lave en plan for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Udvalget skal komme med anbefalinger, der kan være med til at sikre en bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet på tværs af sektorer samt ensartet kvalitet landet over. Udvalget forventes at afrapportere i INDSATSOMRÅDE 2 Styrkede kommunale akutfunktioner i regi af hjemmesygeplejen Der afsættes 445 mio. kr. i perioden og herefter årligt 170 mio. kr. til, at kommunerne kan styrke de kommunale akut funktioner, så ældre medicinske patienter i hele landet får mulighed for at få en indsats af ensartet høj kvalitet tæt på deres hverdag, når de har brug for det. Fra 2016 skal akutfunktionerne leve op til Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger vedr. tilrettelæggelse, uddannelse og kompetencer, kvalitetssikring og -opfølgning samt udstyr. Primo 2017 vil Sundhedsstyrelsen have udarbejdet kvalitetsstandarder vedr. bl.a. indhold, målgruppe, visitation, volumen, kompetencer og samarbejde. Fra 2018 skal de kommunale akutfunktioner leve op til de krav, som vil følge af Sundhedsstyrelsens standarder. Kommunerne skal i august 2018 gøre status på, hvordan midlerne er blevet anvendt til at styrke de kommunale akutfunktioner siden 2016, samt redegøre for, hvordan midlerne vil blive brugt fremadrettet. I gennemføres en årlig status på udviklingen af de kommunale akutfunktioner. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 27

146 FAKTA Hvad er en kommunal akutfunktion? En lang række kommuner har gennem de seneste år som en del af en styrket indsats for at forebygge uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser og for hurtigere at kunne hjemtage borgere med komplekse pleje- og behandlingsbehov fra sygehus organiseret den kommunale sygeplejeindsats på en ny måde ved at etablere akutfunktioner i regi af hjemmesygeplejen. Formålet med akutfunktioner i hjemmesygeplejen er både at forebygge forværring af sygdom, og at følge op på sygehusets pleje- og behandlingsindsats når borgeren er udskrevet fra sygehuset. Kommunale akutfunktioner er organiseret forskelligt i de enkelte kommuner, men ofte som: akutteams, der leverer sygepleje i borgerens eget hjem, herunder i plejebolig, og/eller som akutpladser ved midlertidigt døgnophold på en særlig kommunal enhed oftest i tilknytning til et plejecenter. De kommunale akutfunktioner er kendetegnet ved fleksibilitet i forhold til tid og opgaver og ved at være tilgængelige 24 timer i døgnet. Akutfunktionerne er endvidere kendetegnet ved, at personalet har særlige færdigheder og kompetencer det vil sige sygeplejersker med de nødvendige kliniske kompetencer og evt. social- og sundhedsassistenter med særlige kompetencer og erfaringer. Der er sygdomsmæssigt tale om en bred målgruppe for indsatser i akutfunktionen. Det kan være borgere med fx KOL, diabetes, infektioner (lungebetændelse og urinvejsinfektion), forstoppelse samt borgere, der er terminale eller borgere med ernæringsproblemer. Et gennemgående billede er, at borgerens sygdomsbillede typisk er komplekst og præget af omskiftelighed. Akutfunktionen er som udgangspunkt tæt integreret med den øvrige hjemmesygepleje. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at personalet i akutfunktionen sparrer med kollegaer i den øvrige hjemmesygepleje fx i forhold til konkrete borgere eller i forhold til introduktion af nye sygeplejefaglige indsatser og bidrager til kompetenceudvikling. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 28

147 BOKS Aarhus Kommunes døgndækkende akutteam rykker ud i borgerens hjem i tæt samarbejde med sygehuset Akutteamet i Aarhus Kommune kan tage blodprøver i borgerens eget hjem og opstarte behandlingen, når de har den lægefaglige opbakning. Et af målene med akutteamet er at undgå, at borgerne bliver så dårlige, at en indlæggelse på hospitalet er nødvendig. Modellen bygger på et shared care samarbejde mellem ældreafdelingen (geriatrisk afdeling) på Aarhus Universitetshospital og Aarhus Kommunes akutteam. Samarbejdet betyder, at akutteamet med en henvisning fra praktiserende læge kan tage direkte telefonisk kontakt til sygehusafdelingen og herefter igangsætte behandlingen i borgerens eget hjem. Det er sygehusafdelingen, der har det lægefaglige ansvar for behandlingsforløbet. Samarbejdet betyder også, at der på medarbejderniveau er et tæt samarbejde. Alle ugens hverdage er der en morgenkonference på sygehusafdelingen her drøfter medarbejdere fra kommunens akutteam med medarbejdere på hospitalet deres fælles borgere. De får både lagt en plan for de borgere, der skal udskrives til eget hjem, og for de borgere, som de ved en fælles indsats vil forsøge at forebygge bliver indlagt. Fra januar 2015 til februar 2016 havde akutteamet kontakt med borgere og leverede indsatser. 90 pct. af alle praktiserende læger i Aarhus Kommune har sendt bud efter akutteamet siden opstart i december Kilde: KL Borgere henvises til akutfunktionen af bl.a. alment praktiserende læge, vagtlæge eller sygehus, evt. via en kommunal visitator. De kommunale akutfunktioner hverken kan eller skal erstatte en sygehusindlæggelse, hvis lægen vurderer, at patienten har behov for sygehusets kompetencer. De skal ses som en naturlig faglig udvikling af hjemmesygeplejen. BOKS Tal fra KL om kommunale akutfunktioner Baseret på en dataindsamling i november 2015 oplyser KL, at: Ni ud af ti kommuner i dag har etableret en akutfunktion. 74 pct. af kommunerne råder over akutpladser, mens 53 pct. af kommunerne råder over akutteams. Det sygeplejefaglige personale i akutfunktionen i to ud af tre kommuner sparrer med kollegaer i den øvrige hjemmesygepleje. I 40 pct. af kommunerne har personalet i akutfunktionen til opgave at kompetenceudvikle personalet i ældreplejen i forhold til bl.a. anvendelse af redskaber til tidlig opsporing af sygdom eller funktionstab hos borgerne. KL har i april 2016 indhentet bidrag fra 46 kommuner om de kommunale akutfunktioner. Bidragene viser bl.a. at: Langt størstedelen af de kommuner, som opgør belægningsprocenten på deres midlertidige pladser, herunder akutpladser, har en belægning på mellem 75 og 100 pct. De fem kommuner, som systematisk har opgjort henvendelsesmønstret til akut funktionen, peger entydigt på en stigning i antallet af henvisninger fra såvel sygehuse som almen praksis. Kilde: KL STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 29

148 INDSATSOMRÅDE 3 Kompetenceløft i den kommunale hjemmesygepleje En stor del af de ældre medicinske patienter er i kontakt med den kommunale hjemmesygepleje. De ansatte yder hver dag en stor indsats og har en vigtig opgave. Både i forhold til at sikre tidlig opsporing og rettidig indsats ved fx tegn på sygdom eller underernæring hos den ældre borger, og når den ældre medicinske patient med mere komplekse pleje- og behandlingsbehov har brug for en særlig indsats. De ansatte i den kommunale hjemmesygepleje har også en stor rolle i forhold til at understøtte sammenhæng i indsatsen, når den ældre medicinske patient også er i kontakt med fx almen praksis og evt. sygehuset. Det stiller store krav til kompetencerne. Med handlingsplanen for den ældre medicinske patient afsættes 125 mio. kr. i perioden til at medfinansiere en yderlige styrkelse af kompetencerne hos de med - arbejdere, der løser sygeplejefaglige opgaver i kommunerne fx sygeplejersker, social- og sundheds assistenter og -hjælpere. Midlerne kan fx anvendes til at styrke de tværfaglige kompetencer, hvor med arbejdere på tværs af faggrupper deltager i fælles uddannelsesforløb. Derudover kan der være behov for at sætte fokus på at løfte kompetencerne inden for bl.a.: tidlig opsporing ernæring polyfarmaci geriatri psykiatri rehabilitering hygiejne palliation Midlerne afsættes til et kompetenceløft både i bredden og i dybden. Dvs. at midlerne for det første kan anvendes til et bredt løft i hjemmesygeplejen både på tværs af og inden for de enkelte faggrupper. Det kan for eksempel ske gennem sidemandsoplæring og efteruddannelse. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 30

149 For det andet kan midlerne anvendes til et målrettet kompetenceløft af medarbejdere, som fx varetager særligt komplekse eller specialiserede opgaver eller arbejder på områder, hvor der er behov for faglige fyrtårne til at understøtte kvalitetsudviklingen. Et målrettet kompetenceløft kan eksempelvis ske gennem etablering af særlige efter- og videreuddannelsesforløb til en mindre gruppe af sygeplejersker og socialog sundhedsassistenter, herunder evt. en ny specialuddannelse til sygeplejersker. BOKS Landsdækkende ordning med fast tilknyttede læger på plejecentre Det fremgår af satspuljeaftalen for , at der gradvist indføres en landsdækkende ordning med fast tilknyttede læger til beboere på plejecentre. Der er afsat 100 mio. kr. i perioden hertil. Ordningen med fasttilknyttede læger til plejecentre, som er aftalt med satspuljeaftalen, består af 2 komponenter: 1. Beboerne på det enkelte plejecenter tilbydes at vælge en læge, der er fast tilknyttet til plejecentret. Den enkelte beboer kan fortsat frit vælge en anden læge inden for rammerne af reglerne om valg og skift af læge. 2. Der indgås en konsulentkontrakt mellem kommunen og den fasttilknyttede læge til at yde generel sundhedsfaglig rådgivning til personalet på plejecentret. Erfaringerne fra forsøg med en ordning med fasttilknyttede læger viste, at ordningen medvirkede til at forbedre den sundhedsfaglige behandling af beboere på plejecentre, herunder at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser, genindlæggelser og korttidsindlæggelser samt forbedring af medicinhåndteringen m.v. Som et led i implementeringen af ordningen præciseres det i Bekendtgørelse om valg og skift af alment praktiserende læge og om behandling hos læge i praksissektoren, at borgere, som bor på plejecentre, der har fasttilknyttede læger, kan vælge den fast tilknyttede læge, selvom lægen i øvrigt har lukket for tilgang af patienter. Kompetenceløftet skal ses i sammenhæng og koordineres med handlingsplanens initiativer vedr. tidlig opsporing og rettidig indsats, styrkelse af de kommunale akutfunktioner samt videreudviklingen af udgående sygehusfunktioner og adgangen for hjemmesygeplejen og almen praksis til sygehusenes specialviden, jf. indsatsområde 1, 2 og 5. Der følges op på indsatsen med at løfte kompetencerne i den kommunale hjemmesygepleje som led i den årlige status på de kommunale akutfunktioner. INDSATSOMRÅDE 3 Kompetenceløft i den kommunale hjemmesygepleje Der afsættes 125 mio. kr. i perioden til at medfinansiere en yderligere styrkelse af kompetencerne hos de medarbejdere, der løser sygeplejefaglige opgaver i kommunerne. Midlerne kan fx anvendes til at styrke de tværfaglige kompetencer eller kompe tencerne inden for bl.a. tidlig opsporing, ernæring, polyfarmaci, geriatri, psykiatri, rehabilitering, hygiejne og palliation. Der følges op på indsatsen som led i den årlige status på de kommunale akutfunktioner. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 31

150 STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 32

151 INDSATSOMRÅDE 4 Styrket indsats mod overbelægning Når patienter er så syge, at der er behov for indlæggelse på et sygehus, er det vigtigt, at de oplever et trygt og sammenhængende indlæggelsesforløb uden unødvendig ventetid, og at behandlinger og pleje mv. foregår under værdige og sikre forhold. Akutpakke mod overbelægning I februar 2016 aftalte regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti at afsætte 415 mio. kr. til en akutpakke mod overbelægning på bl.a. de medicinske afdelinger. Med akutpakken sættes ind med virkemidler på sygehusene, der allerede på kort sigt kan medvirke til at reducere problemer med overbelægning og patienter på gangene. Det handler især om at styrke koordinationen og samarbejdet på tværs af afdelinger, så ledige hænder og senge kommer patienterne til gavn der, hvor behovet er. Samtidig skal de nødvendige undersøgelser og behandlinger så vidt muligt gennemføres hurtigere, så patienter ikke ligger unødigt længe i en sygehusseng og venter på fx et prøvesvar. Derfor er der med akutpakken afsat 88 mio. kr. til at medfinansiere regionernes arbejde med udbredelse og videreudvikling af redskaberne fra projekt Sikkert Patientflow til alle landets akutsygehuse. Øget kapacitet i form af bedre arbejdstilrettelæggelse, fastholdelse af erfarne medarbejdere og mere personale til at tage sig af patienterne og gennemføre de nødvendige undersøgelser, behandlinger mv. kan give et mere sikkert og effektivt patientflow. Med akutpakken løftes sygehusenes kapacitet med 100 mio. kr. i 2016, og fra 2017 og frem med 50 mio. kr. årligt. Dette løft skal ses i sammenhæng med prioriteringen af midler til øget kapacitet på de medicinske og geriatriske afdelinger, som er udmøntet med Aftale om regionernes økonomi for Her er der prioriteret 100 mio. kr. i 2016 og fra 2017 og frem 150 mio. kr. årligt til at løfte kapaciteten på de medicinske og geriatriske afdelinger. Samlet set er der således tale om et varigt kapacitetsløft på 200 mio. kr. fra 2016 og frem. Det er vigtigt, at sygehusenes samlede kapacitet anvendes så effektivt som muligt, så patienterne undgår unødvendig ventetid, og overbelægningen reduceres. Derfor er der med akutpakken er afsat i alt 15 mio. kr. til at (videre)udvikle og udbrede lokale værktøjer, der kan styrke sygehusenes overblik over belægningssituationen og understøtte en bedre udnyttelse af senge og personale mv. Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti prioriterer indsatsen mod overbelægning højt. Partierne er derfor enige om at følge udviklingen. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 33

152 I 2016 gennemføres et arbejde for at etablere en mere ensartet og retvisende monitorering af belægningen på tværs af sygehuse og afdelinger. Regionernes arbejde med at sikre gode, trygge og effektive patientforløb, herunder en reduktion i antallet af patienter, der oplever at ligge på gangene, følges gennem en årlig status og en evaluering i Partierne er opmærksomme på, at overbelægning ikke er et problem, som sygehusene kan løse alene. Sygehusene er fx afhængige af, at kommunerne er rustede til at hjemtage færdigbehandlede patienter, så de ikke uden faglig grund optager en sygehusseng. Ændring af færdigbehandlingstaksterne Partierne er enige om at hæve taksten for færdigbehandlingsdage med henblik på, at kommunerne i højere grad hjemtager patienter efter behandling på sygehuse. Ved at nedbringe antallet af færdigbehandlingsdage bliver der frigjort senge på sygehusene, som kan medvirke til at reducere overbelægning. Konkret skal færdigbehandlings taksten fordobles for de to første færdigbehandlingsdage og tredobles fra dag tre og frem. Regeringen fremsætter lovforslag om ændringen af færdigbehandlingstaksterne i folketingsåret 2016/2017. BOKS Hvad er færdigbehandlingstakster? Med Kommunalreformen er der fra 2007 indført obligatoriske færdigbehandlingstakster, som kommunerne betaler til regionerne, hvis de ikke er klar med de relevante tilbud, når patienten er færdigbehandlet på sygehuset, og patienten derfor må blive på sygehuset. Færdigbehandlingstaksten er i 2016 på kr. pr. dag. Med forøgelsen af færdigbehandlingstaksten lægges der op til, at det eksisterende takstniveau fortsat går til regionerne, mens forøgelsen tilbageføres til kommunerne inden for den enkelte region. INDSATSOMRÅDE 4 Indsats mod overbelægning Med akutpakken mod overbelægning på sygehusene er der afsat 415 mio. kr. i perioden og herefter årligt 50 mio. kr. til indsatser, der allerede på kort sigt kan reducere problemer med overbelægning og patienter på gangene. Midlerne anvendes til: Medfinansiering af regionernes arbejde med udbredelse og videreudvikling af de gode erfaringer med redskaberne fra projekt Sikkert Patientflow til alle landets akutsygehuse. Redskaberne tages i brug i 2016 og skal senest ultimo 2017 være indarbejdet i alle relevante arbejdsgange. Løft af sygehusenes kapacitet i form af mere personale. (Videre)udvikling og udbredelse af lokale værktøjer, der kan styrke sygehusenes overblik over belægningssituationen og understøtte en bedre udnyttelse af senge og personale mv. Regionernes arbejde med at sikre gode, trygge og effektive patientforløb herunder en reduktion i antallet af patienter, der oplever at ligge på gangene følges gennem en årlig status og en evaluering i Kapacitetsløftet i akutpakken skal ses i sammenhæng med prioriteringen af midler til øget kapacitet på de medicinske og geriatriske afdelinger, som er udmøntet med Aftale om regionernes økonomi for Samlet set er der tale om et varigt kapacitetsløft på 200 mio. kr. fra 2016 og frem. Regeringen vil tage initiativ til at hæve taksten for færdigbehandlingsdage med henblik på at kommunerne i højere grad hjemtager patienter efter behandling på sygehuse. Konkret skal færdigbehandlingstaksten fordobles for de to første færdigbehandlingsdage og tredobles fra dag tre og frem. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 34

153 STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 35

154 INDSATSOMRÅDE 5 Flere udgående sygehusfunktioner og øget rådgivning til kommuner og almen praksis I en række situationer har den ældre medicinske patient behov for sygehusenes specialiserede kompetencer og viden for at få den nødvendige udredning, behandling eller pleje. Hvis den ældre medicinske patient har behov for at blive tilset af fx en sygehuslæge, men ikke har brug for at være indlagt på sygehuset, kan såkaldte udgående sygehusfunktioner være en god løsning. De udgående sygehusfunktioner kan være med til at forebygge, at den ældre medicinske patient bliver så syg, at det er nødvendigt at indlægge, men også til at følge op på en indlæggelse, og dermed reducere risikoen for genindlæggelse. Andre gange kan hjemmesygeplejen eller borgerens praktiserende læge have brug for at rådføre sig med sygehusene for at give den ældre medicinske patient den bedst mulige hjælp i nærmiljøet og dermed evt. forebygge en indlæggelse. Med handlingsplanen for den ældre medicinske patient afsættes 175 mio. kr. i perioden og herefter årligt 65 mio. kr. til at styrke adgangen til sygehusenes specialiserede kompetencer, viden og udstyr og dermed understøtte et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor sundhedsfaglige kompetencer anvendes mere fleksibelt på tværs af sektorer til gavn for den enkelte patient. Midlerne afsættes til, at regionerne kan udbrede gode erfaringer og resultater med udgående sygehusfunktioner og forbedre adgangen for den kommunale hjemmesygepleje og almen praksis til specialistrådgivning fra sygehusene. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 36

155 BOKS Udvalget om lægedækning i hele landet Det er regeringens ønske, at alle danskere skal have adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet uanset hvor i landet de bor. Imidlertid opleves der visse udfordringer med at sikre en hensigtsmæssig fordeling af de lægelige ressourcer på tværs af landet. Derfor har regeringen nedsat et udvalg, der skal skabe overblik over udfordringerne med at sikre en tilstrækkelig lægedækning i alle dele af landet og komme med mulige løsningsforslag, der kan understøtte en bedre fordeling af læger på tværs af landet. Udvalget er sammensat af repræsentanter fra Danske Regioner, KL, Lægeforeningen, Finansministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet, herunder Sundhedsstyrelsen. Det er forventningen, at udvalget afleverer en rapport med analyse og mulige løsningsforslag til sundheds- og ældreministeren ultimo En rundspørge til regionerne viser ifølge Danske Regioner, at der i dag er 45 udgående sygehusfunktioner målrettet ældre patienter, herunder også den ældre medicinske patient. Samme rundspørge viser, at 14 af de udgående sygehusfunktioner har geriatriske kompetencer tilknyttet dvs. kompetencer inden for ældres sygdomme. Det forudsættes, at regionerne på baggrund af eksisterende erfaringer udbreder relevante udgående funktioner til hele landet. Der er vigtigt, at der er en særlig opmærksomhed på de ældre medicinske patienter i landets yderområder. Regionerne skal i april 2017, 2018 og 2019 gøre status på anvendelsen af midlerne og deres effekt. Videreudviklingen af udgående sygehusfunktioner og adgangen for hjemmesygeplejen og almen praksis til sygehusenes specialviden skal ses i sammenhæng med handlingsplanens initiativer om styrkelse af de kommunale akutfunktioner og kompetenceløftet i den kommunale hjemmesygepleje, jf. indsatsområde 2 og 3. Det forudsættes, at regioner og kommuner koordinerer disse indsatser i sundhedsaftalerne, så tiltagene supplerer hinanden indbyrdes til gavn for den ældre medicinske patient uden unødvendige overlap. INDSATSOMRÅDE 5 Flere udgående sygehusfunktioner og øget rådgivning til kommuner og almen praksis Der afsættes 175 mio. kr. i perioden og herefter årligt 65 mio. kr. til en mere fleksibel anvendelse af sygehusenes specialiserede kompetencer og viden. Midlerne afsættes til at udbrede gode erfaringer og resultater med udgående sygehusfunktioner og til at forbedre adgangen for den kommunale hjemmesygepleje og almen praksis til specialistrådgivning fra sygehusene. Regionerne skal i april 2017, 2018 og 2019 gøre status på anvendelsen af midlerne og deres effekt. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 37

156 FAKTA Hvad er en udgående sygehusfunktion, og hvordan rådgiver sygehusene hjemmesygeplejen og almen praksis? Udgående sygehusfunktioner De udgående funktioner målrettet ældre patienter skal bl.a. forebygge indlæggelser og styrke samarbejdet mellem kommunen, regionen og den praktiserende læge, men også give patienterne en mere rolig hverdag. Med udgående funktioner undgår den ældre patient belastende skift mellem eget hjem og hospitalet. Og efter en indlæggelse kan udgående funktioner (som fx de såkaldte følge-hjem ordninger) bidrage til, at svage ældre, der fx ikke er kendt af hjemmeplejen, kommer godt på plads i hjemmet. De udgående sygehusfunktioner er forankret på sygehusene, hvor medarbejderne i de udgående teams er ansat. De udgående teams er sammensat af flere typer faggrupper, der blandt andet udreder, undersøger og behandler patienterne i deres eget hjem. De udgående sygehusfunktioner kan fx være: Ambulante og akutte teambesøg, hvis det vurderes, at patienten med fordel kan udredes og behandles i eget hjem fx hvis patienten ellers skal transporteres liggende til hospitalet. Opfølgning efter indlæggelse, hvis det vurderes, at det er nødvendigt med mere specialiseret kontrol og behandling i eget hjem. Mobile laboratorier samt sårpleje, der fx kan foretage de hyppigst anvendte blodog urin analyser samt elektrokardiogram i patientens eget hjem. Følge-hjem ordninger, hvor hospitalspersonale følger særligt udsatte borgere hjem, og sikrer en god overlevering fx til det kommunale sundhedspersonale. BOKS Tal fra Danske Regioner om udgående sygehusfunktioner En rundspørge til regionerne viser ifølge Danske Regioner, at: der i dag er omkring 45 udgående sygehusfunktioner målrettet ældre patienter, herunder også ældre medicinske patienter. 14 af de udgående sygehusfunktioner har geriatriske kompetencer tilknyttet dvs. kompetencer inden for ældres sygdomme. Kilde: Danske Regioner BOKS Det udgående team i Vendsyssel tilbyder prøver og vejledning i egen sygdom hjemme hos den ældre I Region Nordjylland tilbyder et team af læger og sygeplejersker fra sygehuset i Vendsyssel hjemmebesøg med prøver og vejledning i egen sygdom. Teamet tager ud til ældre patienter, som er for skrøbelige til at have gavn af ambulant besøg, og/eller hvor det er særligt væsentligt, at der er plejepersonale til stede, der kender patienten. Indsatsen er organiseret fleksibelt, så den kan udføres efter behov. Teamet kører således ikke ud hver dag. Patienterne bliver oftest henvist til tilbuddet af deres egen læge. Kilde: Danske Regioner STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 38

157 Sygehusenes rådgivning af den kommunale hjemmesygepleje og almen praksis Sygehusvæsenet yder på forskellig vis rådgivning til almen praksis i forhold til udredning af de patienter, hvor den praktiserende læge ikke har mulighed for at afslutte udredningen alene. Tilsvarende stiller sygehusene også rådgivning til rådighed for den kommunale hjemmesygepleje. Den formaliserede rådgivning kan bl.a. være i form af: Telefonisk kontakt, som giver praktiserende læger og/eller hjemmesygeplejen mulighed for at få hurtig rådgivning om akutte og subakutte patienter. Mail-sparring, hvor den praktiserende læge elektronisk fremsender fokuserede spørgsmål og relevante oplysninger fra journalen, så patienten kan vurderes uden at møde fysisk frem på sygehuset. Telekonference, der åbner mulighed for, at begge parter fx kan se på samme billed materiale. Denne mulighed har været brugt i projektsammenhæng. Sygehusenes rådgivning til almen praksis og den kommunale hjemmesygepleje bidrager til en mere fleksibel anvendelse af sygehusenes mere specialiserede kompetencer og til at sikre, at det er patienten, som er i centrum ikke systemet. Rådgivningen fra sygehusene til almen praksis og den kommunale hjemmesygepleje medvirker endvidere til at løfte kompetencerne hos de ansatte i almen praksis og den kommunale hjemmesygepleje. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 39

158 INDSATSOMRÅDE 6 En indsats der hænger mere sammen For nogle ældre medicinske patienter kan det være en udfordring at have brug for både sygehusets, den praktiserende læges og fx hjemmesygeplejens hjælp. Der er derfor behov for at sikre større sammenhæng i forløbene, så det er den ældres behov og ønsker, der er styrende for indsatsen ikke sektorgrænser. BOKS Rettidig genoptræning af rette kvalitet Genoptræning kan have stor betydning for muligheden for at opnå den bedst mulige funktionsevne efter indlæggelse. Rettidig genoptræning af rette kvalitet kan eksempelvis være med til at hjælpe den ældre til at blive mindre plejekrævende, højne livs kvaliteten og gøre det muligt blive i eget hjem. Genoptræningen kan også være med til at forebygge genindlæggelser. I forbindelse med kommunalreformen overtog kommunerne ansvaret for genoptræning efter udskrivning fra sygehus, og der har siden været løbende fokus på at udvikle og forbedre området. I de senere år har der været flere initiativer, der har til formål at styrke genoptræningsindsatsen i kommunerne. I perioden blev der udmøntet 150 mio. kr. til kommunerne gennem en pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade. De hyppigst forekommende hjerneskader skyldes apopleksi (blodprop eller blødning i hjernen), der hovedsageligt rammer personer over 65 år. Den 1. januar 2015 kom en ny bekendtgørelse og vejledning for genoptræningsområdet. De nye regelsæt har især til formål at understøtte kommunerne i håndteringen af borgere med komplekse genoptrænings- og rehabiliteringsbehov. Med satspuljeaftalen for blev kommunerne tilført 90 mio. kr. over en treårig periode til at nedbringe ventetiden til genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Regioner, kommuner og almen praksis anvender allerede i dag en række forskellige redskaber og modeller, der har til formål at binde den ældre medicinske patients forløb sammen. Det er imidlertid ikke tydeligt, hvilke indsatser der virker over for hvilke målgrupper, eller hvordan de enkelte modeller kan supplere hinanden. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 40

159 På den baggrund er der med satspuljeaftalen for afsat 82,4 mio. kr. til en pulje til forsøg med sammenhængende løsninger for de svageste ældre. Forsøgene påbegyndes i 2016 og evalueres med henblik på efterfølgende udrulning af de gode erfaringer. Med satspuljeaftalen for er der endvidere afsat 29 mio. kr. i perioden til at videreføre og udvikle opfølgende hjemmebesøg for sårbare ældre patienter efter udskrivelse fra sygehus. Med handlingsplanen for den ældre medicinske patient opfordres kommuner og regioner derfor til at videreudvikle modellerne for opfølgende hjemmebesøg, så tidsramme, målgruppe og sundhedsfagligt indhold i forhold til bl.a. opfølgning på ernæringsindsatser bliver klart definerede. Det bør også klart fremgå, hvordan kommune, region og almen praksis samarbejder om hjemmebesøgene samt sammenhæng til andre lignende modeller. Kommuner og regioner anvender forskellige former for fælles forløbskoordinationsfunktioner. Indsatsen er ved at blive evalueret. Når evalueringen i 2016 er færdig, vil Sundhedsstyrelsen vurdere resultaterne, så gode erfaringer kan udbredes til alle regioner og kommuner. Også handlingsplanens øvrige initiativer vil medvirke til at styrke sammenhængen på tværs af sektorer det gælder fx, når ansatte i den kommunale hjemmesygepleje eller almen praksis får bedre adgang til at sparre med specialister på sygehuset om, hvad der er bedst for borgeren, jf. indsatsområde 5. INDSATSOMRÅDE 6 En indsats der hænger mere sammen Regioner, kommuner og almen praksis anvender allerede i dag en række forskellige redskaber og modeller, der har til formål at binde den ældre medicinske patients forløb sammen. Der er med satspuljeaftalen for afsat 82,4 mio. kr. til en pulje til forsøg med sammenhængende løsninger for de svageste ældre. Der er med satspuljeaftalen for afsat 29 mio. kr. til at videreføre og udvikle opfølgende hjemmebesøg for sårbare ældre patienter efter udskrivelse fra sygehus. Kommuner og regioner opfordres til klart at definere tidsramme, målgruppe og sundhedsfagligt indhold i forhold til bl.a. opfølgning på ernæringsindsatser, og til at tydeliggøre, hvordan der samarbejdes om hjemmebesøgene. Når en evaluering af fælles regionale-kommunale forløbskoordinationsfunktioner er færdig i 2016, vil Sundhedsstyrelsen vurdere resultaterne, så gode erfaringer kan udbredes i relevant omfang til alle regioner og kommuner. Også handlingsplanens øvrige initiativer vil medvirke til at styrke sammenhængen på tværs af sektorer. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 41

160 INDSATSOMRÅDE 7 Bedre styr på medicinen Flere samtidige sygdomme betyder, at nogle ældre medicinske patienter er i behandling med mange forskellige lægemidler på en gang, såkaldt polyfarmaci. Det giver øget risiko for bivirkninger, og for at de forskellige lægemidler påvirker hinanden gensidigt på en uønsket måde (interaktioner). Det er derfor særligt vigtigt, at der er styr på medicinen hos de ældre medicinske patienter, der er i behandling med mange forskellige lægemidler på en gang. Indsatsen på området skal styrkes gennem en række tiltag: Regionerne bør iværksætte tiltag, der understøtter systematisk medicingennemgang under indlæggelse. I 2016 afsættes 5 mio. kr. til en pulje, som kan søges af regionerne til konkrete projekter med medicingennemgang til ældre medicinske patienter, der er i behandling med flere lægemidler på én gang. Med afsæt i bl.a. erfaringerne fra puljen skal Danske Regioner i dialog med Sundhedsstyrelsen sikre, at alle regioner fremadrettet visiterer relevante ældre medicinske patienter til medicingennemgang under indlæggelse. Der afsættes 15 mio. kr. i perioden og herefter årligt 5 mio. kr. til yderligere at styrke de regionale lægemiddelenheders arbejde til patienternes gavn og sikkerhed. Midlerne afsættes til, at de regionale lægemiddelenheder fremadrettet både kan understøtte almen praksis og sygehusene i arbejdet med medicingennemgang hos patienter, der er i behandling med flere lægemidler på samme tid, og yde rådgivning til kommunerne om sikker håndtering af medicin. Regionerne skal i 2016 udarbejde en beskrivelse af lægemiddelenhedernes hidtidige arbejde og den styrkede indsats fremadrettet. I forlængelse af moderniseringen af apotekersektoren er igangsat et projekt om medicingennemgang til borgere over 65 år, som bruger flere end fem slags medicin. Tilbuddet om medicingennemgang sker ved apoteker i én region. Formålet med projektet er at se på effekten af medicingennemgang på apotek i forhold til ændringer i medicineringen, antallet af lægebesøg og indlæggelse på sygehus, og de økonomiske konsekvenser heraf. Projektet er treårigt og afsluttes med udgangen af Fælles Medicinkort udgør et vigtigt redskab til at forebygge medicineringsfejl og styrke kommunikationen omkring en patients medicinering på tværs af sundheds væsenets sektorer. Størstedelen af de borgere, som får deres medicin administreret af en sygeplejerske fra kommunen heraf langt hovedparten ældre medicinske patienter får nu deres medicin administreret med udgangspunkt i oplysninger i Fælles Medicinkort. Det er dog fortsat en udfordring at sikre korrekt brug af Fælles Medicinkort på sygehusenes ambulatorier. Regionerne bør derfor øge anvendelsen af Fælles Medicinkort i den del af sygehusvæsenet. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 42

161 BOKS I sikre hænder Med finansloven for 2014 blev der afsat i alt 28 mio. kr. til at styrke patientsikkerhedsindsatsen i kommunerne gennem projektet Patientsikker Kommune / I sikre hænder. Projektet har vist gode resultater i forhold til at reducere tryksår, medicinfejl, fald og infektioner i den kommunale ældre- og hjemmesygepleje i de fem kommuner, der deltog, (Frederiksberg, Lolland, Sønderborg, Viborg og Thisted) for såvel borgere i eget hjem som borgere på plejecentre. Med satspuljeaftalen for blev der afsat 14 mio. kr. til at udbrede de gode erfaringer. Udbredelsen sker som et treårigt projekt i en række nye kommuner. Det samlede projekt forventes også at bidrage til at forhindre en række forebyggelige indlæggelser. Med satspuljen for er der afsat 14 mio. kr. til at udbrede de gode erfaringer fra projektet I sikre hænder, som bl.a. skal reducere medicinfejl på plejecentre og i hjemmeplejen. For at nedbringe medicinfejl indgår en Medicinpakke, der skal gøre det nemmere at sikre processen omkring håndtering af medicin, så fejl forhindres. For at nedsætte risikoen for forveksling af lægemidler og øge patientsikkerheden blev der i 2013 indført et krav i receptbekendtgørelsen om, at det aktive stof i et lægemiddel - det såkaldte generiske navn - skal påføres et lægemiddels pakning, når det udleveres til patienten. Ordningen bliver evalueret i 2016, hvor ordningens effekter vil blive belyst, herunder om den har bidraget til genkendelighed mellem lægemiddelpakninger via apotekets label. Herudover bør regioner og kommuner bruge sundhedsaftalesamarbejdet til at indgå aftaler om, hvordan samarbejdet, opgavefordelingen og rådgivningen om patienter, der er i behandling med mange forskellige lægemidler på en gang (polyfarmaci), tilrettelægges lokalt. Opmærksomheden omkring medicin vil endvidere blive styrket af kompetenceløftet i den kommunale hjemmesygepleje og den udvidede adgang for hjemmesygeplejen og almen praksis til at sparre med specialister på sygehusene om fx den ældre medicinske patients medicin, jf. indsatsområde 3 og 5. INDSATSOMRÅDE 7 Bedre styr på medicinen I 2016 afsættes 5 mio. kr. til en pulje, som kan søges af regionerne til konkrete projekter med medicingennemgang. Med afsæt i erfaringerne fra bl.a. puljen, skal Danske Regioner i dialog med Sundhedsstyrelsen sikre, at alle regioner frem adrettet visiterer relevante ældre medicinske patienter til medicingennemgang under indlæggelse. Der afsættes 15 mio. kr. i perioden og herefter årligt 5 mio. kr. til yderligere at styrke de regionale lægemiddelenheder i at understøtte almen praksis og sygehusene i deres arbejde med medicingennemgang og kommunerne i deres arbejde med sikker medicinhåndtering. For at undersøge effekten af medicingennemgang på apotek er der igangsat et projekt om medicingennemgang til borgere over 65 år, som bruger flere end fem slags medicin. Fælles Medicinkort udgør et vigtigt redskab til at forebygge medicineringsfejl og styrke kommunikationen omkring en patients medicinering på tværs af sundhedsvæsenet. Regionerne bør øge anvendelsen af Fælles Medicinkort på sygehusenes ambulatorier. Der er med satspuljeaftalen for afsat 14 mio. kr. til udbredelse til flere kommuner af de gode erfaringer i forhold til bl.a. forebyggelse af medicinfejl fra projektet I sikre hænder. Regioner og kommuner bør bruge sundhedsaftalesamarbejdet til at indgå aftaler om, hvordan samarbejdet, opgavefordelingen og rådgivningen omkring polyfarmaci tilrettelægges lokalt. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 43

162 INDSATSOMRÅDE 8 Bedre digitalt samarbejde i komplekse patientforløb Ældre medicinske patienter har ofte mange kontakter i både sygehusvæsenet, almen praksis og hos den kommunale sygepleje. Analyser peger på, at patienter og deres pårørende ofte oplever denne kontakt som usammenhængende. Det sammenfattes i en interviewrunde blandt patienter med kronisk sygdom i følgende citat: Jeg har ikke overblik over mit sygdomsforløb og føler heller ikke, andre har det. De mange kontakter og behandlingsforløb på tværs af sundhedsvæsenets sektorer stiller krav til et bedre samarbejde mellem sygehuse, kommuner og praktiserende læger samt en højere grad af involvering af patient og pårørende. Det kan imødekommes med nye digitale redskaber, som giver sundhedsprofessionelle bedre mulighed for at koordinere og planlægge patientforløbet med og om patienten også for sundhedspersonalet, der kommer i borgerens eget hjem. Derfor afsættes der med handlingsplanen 25 mio. kr. i perioden og herefter årligt 5 mio. kr. til at etablere tre nye digitale redskaber i eksisterende systemer til at styrke det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet gennem deling af oplysninger om: 1. Kontaktoplysninger på aktører, som er involveret i patients forløb: Oversigten med kontaktoplysninger skal give bedre mulighed for at koordinere med andre sundhedsprofessionelle, fx i udskrivningssituation, som opleves som særligt vanskelig. 2. Planer og indsatser: Oplysninger om patientens behandling og indsatser skal deles mellem de sundhedsprofessionelle, som er inde over patientens behandlingsforløb. Det kan bl.a. være oplysninger om aktiviteter, risici, problemer og status på en indsats. 3. Fælles adgang til patientens stamoplysninger: Sundhedsaktører skal hurtigt kunne tilgå patientens stamdata og få viden om pårørendes kontaktoplysninger, personlige hensyn og patientens boligsituation, fx om patienten bor i eget hjem eller på plejehjem. Stamkortet er et fælles stamkort og skal medvirke til, at alle aktører har kendskab til de samme aktuelle oplysninger. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 44

163 Der igangsættes et arbejde med udvikling og afprøvning. Det forventes, at redskaberne kan tages i anvendelse af de første sundhedsaktører og patienter med udgangen af 2017 og være fuldt implementeret i Det endelige tidspunkt skal aftales med KL og Danske Regioner. Som led i arbejdet skal de juridiske forudsætninger for de konkrete funktionaliteter afklares. Det er forventningen, at der desuden vil blive igangsat et arbejde med udvikling og afprøvning af en oversigt over patientens aftaler og deling af patientens mål med sundhedsvæsenet i regi af den Fællesoffentlige digitaliseringsstrategi INDSATSOMRÅDE 8 Bedre digitalt samarbejde i komplekse patientforløb Der afsættes 25 mio. kr. i perioden og herefter årligt 5 mio. kr. til videre afprøvnings- og udviklingsarbejde af bedre digitalt samarbejde om komplekse patientforløb. Konkret arbejdes der videre med udvikling af tre nye digitale redskaber til deling af hhv. kontaktoplysninger på aktører samt planer og indsatser og fælles adgang til patientens stamdata. Det forventes, at redskaberne kan tages i anvendelse med udgangen af 2017 og kan være fuldt implementeret i STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 45

164 6 Opfølgning og videreudvikling Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti prioriterer indsatsen for den ældre medicinske patient højt. Partierne er derfor enige om at følge udviklingen på området. De nationale mål for sundhedsvæsenet sætter bl.a. fokus på centrale resultater til gavn for den ældre medicinske patient. Det gælder særligt de nationale mål for bedre sammenhængende patientforløb og styrket indsats for kronikere og ældre patienter. Her indgår for nuværende bl.a. indikatorer for forebyggelige indlæggelser, færdigbehandlingsdage på sygehusene, belægning og akutte genindlæggelser. Der er i dag sparsom viden om, hvilke indsatser og organiseringer der virker bedre end andre, fx i forhold til at skabe sammenhængende forløb på tværs af sektorer og understøtte en tidlig og rettidig indsats i kommunerne. Det skyldes bl.a. at der sammenholdt med det regionale sundhedsområde i dag kun er få landsdækkende, systematisk indsamlede data om indsatserne på det kommunale sundhedsområde. Der er således behov for at øge vidensgrundlaget om ældre og deres forløb på tværs af sektorer, så der vedvarende kan arbejdes på at sikre ældre medicinske patienter pleje og behandling af ensartet høj kvalitet også når deres forløb går på tværs af sektorer. Herudover er der behov for at kunne følge etablering og udvikling af de kommunale akutfunktioner, herunder kompetenceløftet af hjemmesygeplejen. Der skal derfor laves en række analyser af indsatser og kontaktflader for ældre patienter. Der skal herudover ske en monitorering af akutfunktionerne, ligesom der er behov for analyser af resultater og kvalitet til gavn for patienten. Opfølgningen skal fokusere på aktivitet, effekt og typer af ydelser. Opfølgningen skal også se på organiseringen af tilbuddene, fx antal pladser, antal tilknyttede medarbejdere, kompetencer blandt med arbejderne mv. samt sammenhængen til øvrige kommunale og regionale tilbud. Monitorering og analyser baseres på eksisterende eller allerede planlagte dataregistreringer eller indsamlinger. Desuden udarbejdes med afsæt i monitoreringen til og med 2019 en årlig status på de kommunale akutfunktioner og som led heri også på kompetenceløftet i den kommunale hjemmesygepleje, jf. indsatsområde 2 og 3. Kommunerne skal i august 2018 gøre status på, hvordan midlerne er blevet anvendt til at styrke de kommunale akutfunktioner siden 2016, samt redegøre for, hvordan midlerne vil blive brugt fremadrettet. Regionerne skal i april 2017, 2018 og 2019 gøre status på anvendelsen og effekten af midlerne til udgående sygehusfunktioner og rådgivning til kommuner og almen praksis, jf. indsatsområde 5. Området følges endvidere af Sundhedsstyrelsens faglige følgegruppe for den ældre medicinske patient. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 46

165

166 7 Økonomi Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti prioriterede med Aftale om finansloven for 2016 i alt 1,2 mia. kr. i perioden og herefter varigt 300 mio. kr. til den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient, herunder akutpakken mod overbelægning på sygehusene. Tabel 1 nedenfor gengiver fordelingen af midler mellem akutpakken mod overbelægning og den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient. TABEL 1 Fordeling af midler mellem akutpakke mod overbelægning og handlingsplan for den ældre medicinske patient, mio. kr i alt varigt Handlingsplan for ældre medicinske patienter (FL16) Akutpakke mod overbelægning (februar 2016) Handlingsplan for den ældre medicinske patient (forår 2016) I tabel 2 opsummeres fordelingen af midler på indsatsområderne i handlingsplanen. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 48

167 TABEL 2 Fordeling af midler på indsatsområder i handlingsplan for den ældre medicinske patient, mio. kr i alt varigt Styrkede kommunale akutfunktioner i regi af hjemmesygeplejen Kompetenceløft i den kommunale hjemmesygepleje Flere udgående sygehusfunktioner og øget rådgivning til kommuner og almen praksis Bedre styr på medicinen heraf pulje til projekter med medicingennemgang 5 5 heraf yderligere styrkelse af de regionale lægemiddelenheder Bedre digitalt samarbejde i komplekse patientforløb Opfølgning, monitorering, analyser og evaluering i alt STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 49

168 8 Bilag BILAG 1 Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger fra 2014 for kvalitet i kommunale akutfunktioner. Sundhedsstyrelsen anbefaler i sit faglige oplæg til den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient, at de kommunale akutfunktioner i fase I skal leve op til en række anbefalinger for kvalitet, som Sundhedsstyrelsen udarbejdede i Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2014 fokuserer på: Tilrettelæggelse Den kommunale akutfunktion bør være tilgængelig døgnet rundt alle dage. De fornødne kompetencer til at løse akutfunktionens opgaver bør være tilgængelige døgnet rundt alle dage. Uddannelse og kompetencer Varetagelse af lægeordinerede behandlingsopgaver i en kommunal akutfunktion bør udføres af autoriserede sundhedspersoner. Lægeordinerede behandlingsopgaver i en kommunal akutfunktion bør primært varetages af sygeplejersker med de nødvendige uddannelsesmæssige kvalifikationer og kliniske erfaringer opnået efter afsluttet sygeplejerskeuddannelse. Sundhedsstyrelsen anbefaler minimum 2 års relevant erhvervserfaring hos sygeplejersken inden ansættelse i akutfunktioner i hjemmesygeplejen. Visse specifikke opgaver og arbejdsområder kan varetages af erfarne social- og sundhedsassistenter, der har relevante opgaverelaterede kompetencer, som er opnået efter afsluttet social- og sundhedsassistentuddannelse. Personale i en akutfunktion bør overvejende være beskæftiget med patienter omfattet af ydelserne under den kommunale akutfunktion, og bør have mulighed for at opnå og vedligeholde kompetencer i behandlingsopgaver i den kommunale akutfunktion. Kvalitetssikring og -opfølgning Der bør være en løbende, systematisk opfølgning på kvaliteten i den kommunale akutfunktion. Udvalgte, relevante indikatorer bør registreres og følges op. Udstyr Akutfunktionen bør som minimum have udstyr til rådighed til måling af puls, blodtryk, temperatur, respirationsfrekvens og eventuelt til saturation og blodsukker, samt urinstix og adgang til forstøverapparat. I fase II fra 2018 skal de kommunale akutfunktioner leve op til Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder og nye anbefalinger, som vil foreligge primo STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 50

169 STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT National handlingsplan 2016 Såfremt spørgsmål kan henvendelse rettes til: Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Tlf ISBN (PDF version) Design BGRAPHIC Fotos Istock, Johner og Colourbox Publikationen kan hentes på

170 sum.dk

171 Bilag: Brev til kommunalbestyrelserne vedr national handlingsplan for den ældre medicinske patient.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 09. august Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

172 Holbergsgade 6 DK-1057 København K Sundheds- og ældreministeren Til samtlige kommunalbestyrelser T F M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 6. juli 2016 Enhed: Sygehuspolitik Sagsnr.: Dok. nr.: Styrket indsats for den ældre medicinske patient national handlingsplan Regeringen har sammen med partierne bag finansloven for 2016 prioriteret i alt 1,2 mia. kr. i perioden og herefter 300 mio. kr. årligt til en national handlingsplan for den ældre medicinske patient.. /. Handlingsplanen vedrører indsatsen på sygehusene, i kommunerne og i almen praksis og har til formål at modvirke overbelægning og skabe bedre kvalitet og sammenhæng i indsatsen for den ældre medicinske patient. Som ansvarlige for det kommunale sundheds- og ældreområde spiller I en stor og vigtig rolle i det kommende arbejde med at føre handlingsplanen ud i livet til gavn for de svageste ældre patienter. Styrkede kommunale akutfunktioner og løft af kompetencerne i hjemmesygeplejen Som I måske er opmærksomme på, er der med den nationale handlingsplan bl.a. afsat midler til at styrke de kommunale akutfunktioner og til at løfte kompetencerne i den kommunale hjemmesygepleje med fokus på tidlig opsporing og rettidig indsats. Konkret er der med handlingsplanen for den ældre medicinske patient prioriteret 445 mio. kr. i perioden og herefter årligt 170 mio. kr. til at kommunerne kan styrke de kommunale akutfunktioner. Det er fra flere sider fremhævet, at det på dette område er vigtigt med en større ensartethed, så borgerne ved, hvad de kan forvente i en akutfunktion, og der er større klarhed for lægerne om, hvad de henviser eller udskriver til. Derfor er midlerne i fase I afsat til, at kommunerne kan gennemføre den kapacitetsopbygning mv., der er nødvendig for, at akutfunktionerne fra 2016 kan leve op til Sundhedsstyrelsens eksisterende faglige anbefalinger for kommunale akutfunktioner (Kvalitet i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje, 2014). Primo 2017 vil Sundhedsstyrelsen have udarbejdet kvalitetsstandarder for de kommunale akutfunktioner. I fase ll er midlerne afsat til, at kommunerne kan gennemføre tilpasninger, der sikrer, at de kommunale akutfunktioner fra 2018 kan leve op til de nye kvalitetsstandarder. Midlerne til at styrke de kommunale akutfunktioner udmøntes i perioden via en objektiv fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. Fra 2019 og frem udmøntes midlerne via bloktilskuddet. Det er Social- og Indenrigsministeriet, som står for den konkrete udmelding om og udbetaling af midlerne. I august 2018 vil jeres kommune skulle gøre status på, hvordan midlerne er blevet anvendt til at styrke de kommunale akutfunktioner siden 2016, samt redegøre for, hvordan midlerne vil blive brugt fremadrettet.

173 Herudover er der med handlingsplanen for den ældre medicinske patient også afsat midler til en yderligere styrkelse af kompetencerne hos de medarbejdere, der løser sygeplejefaglige opgaver i jeres kommune. I alt er der prioriteret 125 mio. kr. i perioden til at medfinansiere kompetenceløftet i den kommunale hjemmesygepleje. Midlerne udmøntes via bloktilskuddet. Social- og Indenrigsministeriet står for den konkrete udmelding om og udbetaling af midlerne. Udgående sygehusfunktioner og forbedret adgang til rådgivning fra sygehusene Med handlingsplanen for den ældre medicinske patient er der også prioriteret midler til, at regionerne dels kan videreudvikle de udgående sygehusfunktioner, dels forbedre den kommunale hjemmesygeplejes og almen praksis adgang til rådgivning fra sygehusene. Initiativerne i handlingsplanen for den ældre medicinske patient udgør tilsammen et vigtigt element i arbejdet med at udbygge det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, hvor kompetencer bruges mere fleksibelt på tværs af sektorer og tager mere udgangspunkt i borgerens behov. Det er derfor vigtigt, at der er et tæt samarbejde mellem kommunerne og regionerne om initiativerne fx i sundhedsaftalerne. Regeringen har som led i økonomiaftalerne for 2017 aftalt med KL og Danske Regioner, at der i efteråret 2016 udarbejdes en fælles udmøntningsplan, som også vil understøtte den tværgående koordination af indsatserne. Jeg håber, I vil følge udviklingen på området og i fællesskab gøre jeres til at styrke indsatsen for den ældre medicinske patient. Med venlig hilsen Sophie Løhde Side 2