Potentialeafklaring på ældreområdet Næstved Kommune

Transkript

1 Potentialeafklaring på ældreområdet Næstved Kommune Oktober 2014 Forord Forord Udbudsportalen.dk Weidekampsgade København S 1 Post@udbudsportalen.dk

2 Potentialeafklaringen er udarbejdet af konsulenter fra Udbudsportalen i KL. Potentialeafklaringen er et oplæg til politisk drøftelse og en afklaring af, hvilket potentiale der forventes at være ved at udbyde ældreplejen i et af kommunens distrikter. Gennem potentialeafklaringen belyses desuden hvilke problemstillinger, der skal tages hånd om ved et udbud, og eventuelt hvordan der kan tages hånd om disse. Udbudsportalen i KL, oktober

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Baggrund og formål Opbygning og metodik Organiseringen af ældreplejen Lovgivningen på området Beskrivelse af området Særlige aktiviteter på området Volumen Konkurrencesituationen Næstved Kommunes fritvalgsleverandører Det regionale og nationale leverandørmarked Personaleforholdene Virksomhedsoverdragelsesloven Udbud af et ældredistrikt i Næstved Kommune Medarbejdertilfredshed ved udlicitering Økonomien på området Timepriserne på fritvalgsområdet Forventet effektiviseringsgevinst ved udbud Best og worst cases

4 1 Indledning Denne potentialeafklaring er en del af Næstved Kommunes grundlag for beslutningen om der skal ske et udbud af ældreplejen i et af kommunens distrikter. Potentialeafklaringen er udarbejdet af konsulenter fra Udbudsportalen i KL i samarbejde med Team Budget og Økonomistyring fra Center for Økonomi og Analyse i Næstved Kommune. KL s økonomiske sekretariat, KL s juridiske kontor, KL s kontor for Social og Sundhed samt DI har bistået Udbudsportalen i KL ved udviklingen af konceptet for potentialeafklaringen (se nedenfor). 1.2 Baggrund og formål Den 25. marts 2014 vedtog kommunalbestyrelsen i Næstved Kommune Strategi for konkurrenceudsættelse og kommunale samarbejder (Konkurrenceudsættelsesstrategien). Hovedformålet med konkurrenceudsættelsesstrategien er at få tilvejebragt et øget økonomisk råderum, som skal være med til at rette op på kommunens økonomiske ubalance i de kommende år. Herudover ønskes en øget konkurrence og dermed øget effektivitet i kommunens driftsområder. Konkurrenceudsættelsesstrategien indeholder en oversigt over hvilke områder, der umiddelbart forventes at kunne bidrage til det økonomiske råderum gennem en konkurrenceudsættelse, men hvor beslutningen om hvorvidt området skal udbydes først træffes efter en foranalyse. Konkret identificeres 11 områder, der skal afklares nærmere i forhold til udbud. Oversigten er således en slags bruttoversion af en udbudsplan. Foranalyserne af de 11 områder vil blive udarbejdet i løbet af de næste 4 år. Nærværende potentialeafklaring som vedrører ældreområdet er den første i rækken. Potentialeafklaringen er således en del af Næstved Kommunes grundlag for beslutningen om der skal ske et udbud af ældreplejen i et af kommunens distrikter. 1.3 Opbygning og metodik I 2012 udarbejdede Udbudsportalen i KL i forlængelse af de nye regler på fritvalgsområdet potentialeafklaringer for ca. 30 kommuner. Denne potentialeafklaring tager, efter aftale med Næstved Kommune, udgangspunkt i det koncept for potentialeafklaring, der blev udviklet i Dette betyder, at fritvalgsområdet har en central plads i potentialeafklaringen. Således er vurderingen af det økonomiske potentiale ved at udbyde ældreplejen i et af kommunens distrikter baseret på forventningerne til potentialet ved at udbyde fritvalgsydelserne (personlig pleje og praktisk hjælp) i distriktet. Potentialeafklaringen vil være centreret omkring en beskrivelse af følgende emner: 1. Organiseringen af ældreplejen 2. Konkurrencesituationen 3. Økonomien på ældreområdet 4

5 4. Personaleforholdene Potentialeafklaringens indhold illustreres ved nedenstående figur. Figur 1: Potentialeafklaringens indhold Organiseringen af ældreplejen kap 2 Konkurrencestituationen kap 3 Hvad er den forventede effektiviseringsgevinst ved udbud? kap 6 Personaleforholdene kap 4 Økonomien på ældreområdet kap 5 5

6 2 Organiseringen af ældreplejen Nedenfor belyses hvordan Næstved Kommune har organiseret ældreplejen, hvor stort ældreområdet er samt hvorledes snit- og samarbejdsfladerne ser ud. Kapitlet indledes med en kort beskrivelse af den lovgivning, der gælder på ældreområdet. 2.2 Lovgivningen på området Ældreområdet hører under Lov om social service Serviceloven og Sundhedsloven: Serviceloven regulerer personlig pleje, praktisk hjælp, madservice, træning (genoptræning uden lægelig vurdering og vedligeholdelsestræning) og rehabilitering. Sundhedsloven regulerer hjemmesygepleje, genoptræning (efter lægefaglig vurdering) og forebyggelse. I driften af et plejecenter skal begge lovgivninger betragtes, idet beboere i plejeboligerne visiteres til samtlige ydelser. Opførelse af plejecentre reguleres af almenboligloven. Der er ikke nogen lovgivningsmæssige hindringer for konkurrenceudsættelse af opgaverne på ældreområdet. Med undtagelse af myndighedsfunktionen (visitation, tilsyn mv.) vil samtlige af opgaverne kunne overdrages til en privat virksomhed. I forhold til hjemmepleje er der allerede samarbejde med private virksomheder, idet modtagere i eget hjem har frit leverandørvalg de skal minimum kunne vælge mellem 2 leverandører Hjemmepleje udgøres af: 1) personlig hjælp og pleje [Personlig pleje] 2) hjælp og støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og [Praktisk hjælp] 3) madservice De forskellige ydelser indenfor personlig pleje er blandt andet personlig hygiejne, medicingivning, og hjælp til at indtage mad og drikke. Praktisk hjælp omfatter hjælp til rengøring og tøjvask. Madservice er både med og uden udbringning. I Næstved Kommune leveres hjemmepleje dels af den kommunale leverandør, dels af en række private virksomheder. 2.3 Beskrivelse af området I Næstved Kommune hører ældreområdet under Omsorgsudvalget. Udvalget sekretariatbetjenes af Center for Ældre, som ledes af en centerchef. Center for Ældre varetager den kommunale myndighedsfunktion på ældreområdet, herunder visitation og tilsyn. Enheden Myndighedsservice Ældre har tillige kontrakten til de private leverandører, der leverer fritvalgsydelser efter godkendelsesordningen i kommunen. 6

7 Center for Ældre varetager ligeledes kommunens udførerrolle på ældreområdet. Centeret er således leverandør af hjemmepleje, hjemmesygepleje, træning mv. både hos hjemmeboende borgere og på plejecentrene i kommunen. På udførersiden er ældreområdet inddelt i 4 distrikter: Nord, Syd, Øst og Vest. Arealmæssigt er Nord og Øst de mindste distrikter i kommunen og nogenlunde lige store. Distrikt Syd er ca. en halv gange større end de mindste distrikter, mens det sidste distrikt Vest har et areal, der er 3 gange så stort som Nord og Øst s. Alle 4 distrikter dækker over både landområde og noget af Næstved by. Figuren nedenfor angiver den geografiske placering af de 4 distrikter og deres respektive størrelser. Figur 2: Næstved Kommunes 4 ældredistrikter Kilde: Næstved Kommune, hjemmesiden Hvert distrikt er tilknyttet en distriktschef, en vicedistriktschef og en række teamledere. Der er i alt ansat 27 teamledere, som står i spidsen for enten et ude- eller et indeteam. Den ene af teamlederne dækker dog natten ude for alle 4 distrikter. Herudover er der ca. 5 driftsplanlæggere pr. distrikt. Antallet af teamledere og driftsplanlæggere er fordelt i forhold til antal visiterede timer. Der foretages løbende justering af fordelingen. Alle teams er tværfagligt sammensat af Social- og Sundhedshjælpere, Social- og Sundhedsassistenter, fysio- og ergoterapeuter, sygeplejersker og eventuelt pædagoger. Der er altså ikke nogen funktionsopdeling i forhold til ældreplejen. 7

8 For at sikre den nødvendige faglige ekspertise er, der endvidere ansat en række fagspecialister: 1 specialist i demens og psykiatriske sygdomme. 2 sår-, diabetes- og ernæringsspecialister 2 inkontinenssygeplejersker, der varetager såvel myndighedsdelen som specialistviden, der stilles til rådighed for driften. 2 palliative specialister. 1 forflytningsspecialist/koordinator 1 ernæringsspecialist Den enkelte medarbejder har primæransættelse i et distrikt - inde- eller ude. Men ved behov samarbejdes der på tværs af inde- og udeteams i forhold til afløsning. Der er altså i vid udstrækning tale om en integreret organisering af arbejdet. I tabellen nedenfor gives en oversigt over personalet i ældreplejen opdelt på funktion og fordelt på distrikter. Tabel 1: oversigt over personale i ældreplejen Nord Syd Øst Vest Plejepersonale inde Plejepersonale frit valg Fælles nat ude 18 Flyvere Ressourcepersoner Sygepleje Tilknyttede afløsere i plejen - timeløn Aktivitet Træning - servicelovev Flexjob/jobtræning/aktivering Husassistent Køkken Ledelse, administration Teamledere og driftplanlæggere Antal ansatte Kilde: Næstved Kommune Ældreplejen i Næstved Kommune beskæftiger over ansatte. Medarbejderne er nogenlunde ligeligt fordelt på distrikterne, om end distrikt Øst og især distrikt Syd ligger over gennemsnittet i forhold til ansatte, mens de 2 andre distrikter ligger under gennemsnittet. Der er tilsyneladende ingen sammenhæng mellem distriktets arealmæssige størrelse og antallet af ansatte. 8

9 Inden for det enkelte distrikt er der 3-5 plejecentre med hver deres indeteam og 1-6 udeteams, dvs. teams som er tilknyttet borgere i eget hjem. I tabellerne nedenfor gives en oversigt over henholdsvis centre og boligenheder og boligtyperne i de enkelte distrikter. Tabel 2: Centre og boligheder i Næstved Kommune Symfonien, Næstved Nord Syd Øst Vest Birkebjergcentret, Næstved Munkebocentret, Næstved Fugleparken og Margrethehaven, Fuglebjerg Røjleparken, Fensmark Omsorgsboligerne Nygårdsvej Kildemarkscentret Næstved Omsorgsboligerne Kildegaardsvej, Karrebæk Birkevang, Herlufmagle Bakkegården, Mogenstrup Boligerne Helgesvej, Næstved Marskgården Omsorgsboligerne Jasminvej, Næstved Kilde: Næstved Kommune, hjemmesiden Søvang, Glumsø Der er i alt 15 centre eller boligenheder i Næstved Kommune. I distrikt Vest er 5 af dem placeret, ellers er de ligeligt fordelt med 3 i hvert distrikt. Centre og boligenheder i distrikt Øst ligger alle i Næstved by. Tabel 3: Antallet af forskellige boligtyper fordelt på distrikt Nord Syd Øst Vest Alm. plejeboliger Demensboliger Omsorgsboliger* I alt Kilde: Næstved Kommune. *omsorgsboliger er udenfor frit valg Der er 568 pladser eller boliger i alt i Næstved Kommune. Over 1/5 del af boligerne er skærmede pladser, pladser til demensramte. Der er ikke en positiv sammenhæng mellem antallet af boliger i distriktet i alt og arealstørrelsen. I alt fald har distrikt Vest, som er det største distrikt arealmæssigt, ikke flest pladser. Det har distrikt Nord derimod, selvom det er det mindste distrikt, eller blandt de to mindste i alt fald. Den primære forklaring er, hvor stor en andel af distriktet, der ligger i byzone, dvs. i et tæt befolket område. Distrikt Nord har ligeledes flest demensboliger Særlige aktiviteter på området Hvert distrikt opererer med dagtilbud/aktiviteter for demensramte og psykisk syge, hvor et af distrikterne har et særligt tilbud til yngre demente. 9

10 Kommunen har særligt fokus på ældre ufrivillige ensomme, og er opsøgende i forhold til denne gruppe med henblik på iværksættelse af aktiviteter for dem. Kommunen har desuden gennem flere år aktivt arbejdet på og fået et samarbejde med de frivillige organisationer om at forestå aktiviteter på plejecentrene. I 2012 igangsatte Center for Ældre et større hverdagsrehabiliteringsprojekt, som er organiseret med en styregruppe bestående af de 4 distriktschefer, myndighedschefen og centerchefen. Herunder er der en central projektgruppe, der består af repræsentanter fra alle distrikter samt myndigheden. Denne projektgruppe har til formål at udarbejde udviklingstiltag og følge distrikternes arbejde med de opstillede mål for projektet. Dernæst er projektet forankret i hvert distrikt, hvor der er centrale nøglepersoner fra distriktet, herunder distriktschefen samt visitatorer fra myndighedsdelen. I princippet vil alle borgere på sigt være omfattet at projektet, idet der er tale om et organisationsprojekt, hvor der blandt andet arbejdes med mind-settet hos medarbejderne. Visse borgere er undtaget projektet. Det drejer sig om borgere, der har svære vanskelige kognitive udfordringer, eller problemstillinger med et aktuelt misbrug, eller hvor potentialet for rehabilitering må anses for ganske begrænset Volumen I tabellerne nedenfor angives hvor mange timer, der i 2013 blev visiteret af de forskellige ydelser og delydelser, fordelt på område, hvor det giver mening. I alt visiteres der over en million timer ældrepleje årligt 1, dvs. hjemmepleje, sygepleje, træning mv. under et. Knap af disse timer vedrører privat hjælper og frit valg resten er fordelt meget ligeligt på de 4 distrikter i kommunen. Der visiteres således i gennemsnit ca timer i et distrikt om året. Tabel 4: visterede timer på frivalgsområdet Praktisk Personlig pleje Personlig pleje I alt bistand bekvem ubekvem Nord Syd Vest Øst Frit valg Privat hjælper I alt Kilde: Næstved Kommune Der visiteres i alt knap timer hjemmepleje til borgere i eget hjem. Ca. ¼ af timerne består af praktisk bistand som hovedsagligt er rengøring. De restende timer er personlig pleje, hvor de fleste, 72 %, visteres i hverdagstimer. 1 Forudsat at tallet fra 2013 er repræsentativt 10

11 Tabel 5: visterede timer til personlig pleje og praktisk hjælp/bistand på plejecentre og omsorgsboliger Distrikt Plejecentre og omsorgsboliger Nord Syd Vest Øst Kilde: Næstved Kommune Timerne på plejecentrene er ikke gjort op i delydelser, da der visiteres dels i en grundpakke og dels i individuelle specialydelser Der visiteres knap timer på kommunens centre og boligenheder, svarende til ca timer pr. distrikt i gennemsnit. Distrikterne Nord og Øst står dog for flere visiterede timer end gennemsnittet, mens det omvendt er tilfældet for distrikt Syd og distrikt Vest, hvilket skyldes antallet af boliger Det største distrikt målt i visiterede timer er Nord med knap timer årligt. Tabel 6: visterede timer til sygepleje og træning Sygepleje Træning Nord Syd Vest Øst I alt Kilde: Næstved Kommune Tabellen ovenfor viser antallet af visiterede timer sygepleje og træning til både borgere i eget hjem og beboere på plejecentre. Der visiteres næsten 3 gange så mange sygeplejetimer på fritvalgsområdet som på resten. 11

12 Næstved Kommune 3 Konkurrencesituationen Nedenfor belyses, hvilke private leverandører Næstved Kommune i dag samarbejder med på hjemmeplejeområdet, hvorledes leverandørsituationen ser ud på regionalt og nationalt plan og hvilke erfaringer der er med offentlig-privat samarbejde udlicitering af ældrepleje. Det private marked inden for ældrepleje udvikler sig hastigt i disse år. Der findes i dag mange lokale virksomheder rundt omkring i landet, der leverer hjemmepleje til kommunen og flere og flere danske og udenlandske virksomheder, der kan favne både hjemmepleje, hjemmesygepleje, træning og plejecenterdrift, viser sig på markedet. 3.1 Næstved Kommunes fritvalgsleverandører Næstved Kommune har godkendt 11 private leverandører til levering af personlig pleje og/eller praktisk hjælp, jf. figuren nedenfor. En enkelt leverandør Kram Madservice er godkendt til madservice. Figur 3: Private leverandører på det lokale marked Praktisk hjælp - Kvik Rengøring og Vinduespolering Aps, Næstved Erhvervs- og Boligservice, Pia P s Erhvervs- og Hjemmeservice, Top Fritvalg A/S Personlig pleje og Praktisk hjælp - Egebjerg Rengøring, Furman's privat hjemmeplejeservice, Jan og Bodils Hjemmepleje ApS, Naesborg Ældreservice, Nødkald Hjemmeservice,Tarp Hjemmepleje, VorCare* Kilde: Næstved Kommune 7 af leverandørerne leverer både personlig pleje og praktisk hjælp, mens 4 af leverandørerne udelukkende leverer praktisk hjælp. Borgerne har valgt at få leveret personlig pleje og praktisk hjælp af alle godkendte leverandører, men der er stor forskel på, hvor mange visiterede timer de enkelte leverandører leverer. På landsplan har de private leverandører en markedsandel på 5 pct. af den personlige pleje og 45 pct. af den praktiske hjælp. Med undtagelse af Top Fritvalg A/S er der ingen af Næstved Kommunes leverandører, der figurerer på regionalt plan, jf. nedenfor. Men formentlig leverer nogle af leverandørerne i nabokommunerne også. 12

13 Landsdækkende Imidlertid er der ingen af leverandørerne, der vurderes at kunne løfte opgaven med levere al ældreplejen i et distrikt alene. Leverandørerne vurderes således ikke at være aktuelle i en udbudssituation med mindre de fungerer som underleverandør eller byder ind som en del af et konsortium. 3.2 Det regionale og nationale leverandørmarked Nedenfor er det illustreret, hvor mange leverandører, der opererer nationalt og regionalt (i minimum 3 kommuner i regionen) ud fra Næstved Kommunes perspektiv. Figur 4: Private leverandører på det regionale og nationale marked Praktisk hjælp - Elite Miljø Personlig pleje og Praktisk hjælp - Falck Hjemmepleje Kilde: Fritvalgsdatabasen 2013, CVR-reg. Oversigten viser, at der er et velfungerende regionalt marked i forhold til både den personlige pleje og praktiske hjælp. Ud over de private aktører, der er nævnt som landsdækkende i forhold til hjemmepleje ovenfor kan Attendo, Forenede Care, Aleris Ældreservice A/S og Falck Danmark A/S fremhæves som aktuelle spillere på markedet. Og i forhold til ikke-kommercielle organisationer kan listen suppleres med Danske Diakonhjem og Mariehjemmene Der er således en række store erfarne private virksomheder eller ikke-kommercielle organisationer på markedet 2. Det er vurderingen, at der er et velfungerende marked på området %20Offentlig-privat%20samarbejde%20om%20drift%20af%20plejecentre.pdf 3 Det skal dog bemærkes, at Randers Kommune i 2012 annullerede sit udbud af plejecenteret Kristrupcenteret pga. manglende tilbud 13

14 4 Personaleforholdene Nedenfor skitseres, hvilke regler der gælder ved en konkurrenceudsættelse for så vidt angår medarbejderne, i hvilke situationer der vil være tale om virksomhedsoverdragelse af medarbejdere, og hvad effekten af en overdragelse kan være i forhold til medarbejdertilfredshed. I tilfælde, hvor medarbejdere påvirkes af en udlicitering eller skal overdrages til en ny leverandør, skal kommunen sikre information af ledelse og berørte medarbejdere samt inddrage samarbejdsudvalgene efter gældende regler og retningslinjer. Kommunen skal bl.a. være opmærksom på, at SU/MED skal inddrages, inden der træffes endelig beslutning om udbud af opgaven, og at de i øvrigt skal inddrages løbende i processen. Generelt er det en god idé, at kommunen informerer medarbejdere, der er direkte og indirekte berørte af udbuddet. Det anbefales derfor, at kommunen tidligt i processen fastlægger en informationsstrategi, der sikrer, at medarbejderne løbende bliver informeret om udbudsprocessen og eventuelle følger heraf. 4.2 Virksomhedsoverdragelsesloven Forud for et udbud skal kommunen vurdere, om medarbejderne er omfattet af Lov om virksomhedsoverdragelse (VOL). Hvis loven finder anvendelse, har medarbejderne ret og pligt til at følge med opgaven og overgå til ansættelse hos den/de eksterne leverandør/leverandører. Kort fortalt er der tre betingelser for, at loven finder anvendelse: overførslen skal indebære et arbejdsgiverskifte, overførslen skal ske ved aftale, og overførslen skal vedrøre en virksomhed eller en del heraf, dvs. der skal ske overførsel af en økonomisk enhed, der har bevaret sin identitet VOL regulerer vilkårene for medarbejdernes overgang til en ny leverandør og kommunens informationspligt over for de berørte medarbejdere. Loven beskytter bl.a. medarbejderne mod afskedigelse med begrundelse umiddelbart i udliciteringen og sikrer, at den enkelte medarbejder tager sine individuelle løn- og ansættelsesvilkår med sig over til den nye leverandør. Medarbejderen bevarer som udgangspunkt disse rettigheder i den periode, der resterer i den kommunale kollektive overenskomst. Den eksterne leverandør vil kunne ændre i vilkårene i samme omfang, som kommunen kunne have gjort. For leverandøren gælder det her, at denne skal respektere de varsler, der gælder ved gennemførelse af ændringer i løn- og arbejdsvilkårene. Når overenskomstperioden er udløbet, er det udgangspunktet, at medarbejderen overgår til leverandørens kollektive overenskomst. Loven pålægger kommunen en pligt til at indlede forhandlinger med lønmodtagerrepræsentanten, hvis der i forbindelse med overdragelsen sker væsentlige vilkårsændringer for medarbejderne. Det kan fx være en væsentlig ændring i arbejdsopgaverne eller arbejdstid, eller væsentlig ændring i løn- og ansættelsesforhold i øvrigt. Medarbejderen er ikke forpligtet til uden varsel at tåle sådanne 14

15 vilkårsændringer, og kan efter omstændighederne afslå at blive overdraget til den eksterne leverandør og fratræde med det individuelle opsigelsesvarsel. Kommunen har desuden en informationspligt over for medarbejderne. Det betyder, at kommunen i rimelig tid inden overdragelsen skal informere repræsentanter for medarbejderne om: dato for overdragelsen, årsagen til overdragelsen, overdragelsens juridiske, økonomiske og sociale følger og eventuelle foranstaltninger for medarbejderne, fx omlæggelse af arbejdstid De nærmere krav til leverandørerne med hensyn til overtagelse af medarbejdere fastlægges som led i udarbejdelse af udbudsmaterialet. Kommunen skal være opmærksom på, at tjenestemænd ikke er omfattet af VOL, og ikke har pligt til at følge med over til en privat leverandør. Kommunen vil derfor skulle finde en ordning for eventuelle tjenestemænd, fx i form af en udlånsaftale. I øvrigt skal det bemærkes, at medarbejdernes løn- og ansættelsesvilkår ikke er et konkurrenceparameter, som leverandørerne kan konkurrere på i forbindelse med en udlicitering. Lønog ansættelsesvilkår fastlægges nemlig i kontrakten. Kommunen kan derimod godt lade forhold som samarbejde og processen for overdragelse af medarbejdere indgå i tilbudsvurderingen. 4.3 Udbud af et ældredistrikt i Næstved Kommune Ved udbud af ældreplejen i et distrikt i Næstved Kommune vil der være tale om virksomhedsoverdragelse af medarbejderne efter VOL s bestemmelser for de medarbejdere, der er fuldt eller væsentligst beskæftiget med den udbudte opgave, altså det arbejde der overdrages til den private leverandør. Dette vil i udgangspunktet være tilfældet for samtlige af de medarbejdere, der blev beskrevet ovenfor som værende ansat i et distrikt. Undtaget herfra er dog fagspecialister samt eventuelt andre medarbejdere, der er tilknyttet flere distrikter end det udbudte. I øvrigt kræver håndteringen af overdragelsen af de medarbejdere, som leverer hjemmeplejeydelser til hjemmeboende borgere særlig opmærksomhed. Fritvalgsreglerne betyder, at der vil være mindst to leverandører af hjemmepleje i spil. Hvis der er tale om virksomhedsoverdragelse efter VOL, vil medarbejderne efter endt udbud skulle fordeles til de private leverandører. Fordelingen kan imidlertid først ske, når borgerne har valgt leverandør, og der er klarhed om, hvordan opgaven fordeles mellem leverandørerne. Udbudsprocessen kan tilrettelægges, så medarbejderne ved kontraktstart har vished for, hvem der bliver deres nye arbejdsgiver. Det anbefales at forskellige scenarier overvejes inden der træffes beslutning om håndtering. 15

16 4.3.1 Medarbejdertilfredshed ved udlicitering Set i et medarbejderperspektiv kan en udlicitering føre til usikkerhed om fremtiden, og rejse en række spørgsmål om bl.a. løn- og ansættelsesforhold, jobsikkerhed samt trivsel og arbejdsmiljø. Selvom medarbejdere ofte er berørte ved udliciteringer af serviceopgaver, er der relativt få analyser af konsekvenserne for medarbejderne. Dette gælder navnligt på ældreområdet, hvor erfaringerne med udlicitering er begrænsede. Gribskov Kommunen hører til en af de få kommuner, der har erfaringer med at udlicitere ældreplejen (plejecentre). På 2 plejecentre i kommunen er der gennemført et studie af medarbejderforholdene. Studiet sammenholder medarbejderforholdene før 1999 og efter udliciteringen i Resultaterne viser bl.a., at medarbejdernes løn ikke er blevet forringet som følge af udliciteringen, men at lønnen i langt højere grad end tidligere bygger på et lavere fast timetal kombineret med merarbejde. Der er sket en forskydning fra 37-timers fuldtidsansættelser til deltidsansættelser, primært i form af 28-timers deltidsansættelse. Deltidsansættelsen kan for mange kombineres med mulighed for merarbejde. De mere negative følger af udliciteringen er et stigende arbejdspres som følge af større plejetyngde og stigende krav til medarbejdernes fleksibilitet. Herudover har overgangen fra den offentlige FOA/KLoverenskomst til den private FOA/DI-SBA-overenskomst ført til en forringelse af medarbejdernes arbejdsforhold i forhold til barsel, ferie og barns sygdom. 4 Da studiet fra Gribskov alene omhandler 2 plejecentre, kan det være vanskeligt at sige, hvorvidt det vil være generelt gældende. På andre serviceområder er der lavet studier, der omfatter flere kommuner og medarbejdere, jf. nedenfor. I 2012 undersøgte Udbudsrådet medarbejderforhold i forbindelse med udlicitering af rengøringsopgaver. 5 9 cases/kommuner indgik i undersøgelsen. Undersøgelsen viser, at medarbejdertilfredsheden efter en udlicitering generelt er steget i 2 cases, faldet i 4 cases og uændret i 2 case. I 1 case var det ikke muligt at måle medarbejdertilfredsheden. Medarbejderne har oplevet såvel forbedringer som forringelser som følge af udliciteringen. Af forbedringer nævner medarbejderne bl.a.: Højere uddannelses- og kompetenceniveau som følge af uddannelse og kompetenceudvikling Nye muligheder, fx nye arbejdsopgaver eller forfremmelser Tættere kontakt til nærmeste leder Af forringelser nævner medarbejderne bl.a.: Højere arbejdstakt, dvs. at medarbejderne skal arbejde hurtigere Ændrede arbejdstider, fx fra dagstimer til morgen- eller eftermiddagstimer Forringede løn-, pensions- og barselsvilkår 4 KORA: Fra fuldtid til deltid medarbejderkonsekvenser ved udlicitering, OPP-nyt 2. halvår Udbudsrådet: Effekterne af konkurrencen om kommunal rengøring,

17 De ændrede lønvilkår skyldes bl.a., at medarbejderne er gået fra fast løn til timeløn. På rengøringsområdet har dette bl.a. betydning for rengøringspersonale på skoler, der i skolernes sommerferie ikke har arbejdstimer og derfor må søge offentlig forsørgelse. Samme sæsonudsving vil ikke opleves på ældreområdet, hvor behovet for arbejdskraft må anses som mere eller mindre konstant over året. Undersøgelsen viser også, at medarbejderne i udgangssituationen ikke er positivt indstillede over for ufrivilligt at skulle skifte arbejdsgiver. Utilfredsheden skyldes bl.a. en usikkerhed om og mangel på information om ændringerne, udsigten til nye arbejdsforhold og en ny arbejdsgiver, samt følelsen af at blive omgået i en beslutningsproces. På længere sigt viser 4 ud af 5 målte cases derimod, at medarbejderne opnår samme eller højere niveau af tilfredshed med jobbet. Tilfredsheden skyldes bl.a. mere varierede arbejdsopgaver og mulighed for flere timer og højere timeløn, bedre styring af opgaverne, og tættere kontakt til nærmeste leder, jf. også ovenstående. En undersøgelse 6 foretaget af det daværende Udliciteringsråd i 2006 viser samme tendens som Udbudsrådets undersøgelse. Udliciteringsrådets undersøgelse tager udgangspunkt i 5 brancher; bustransport, catering, ældrepleje, rengøring og vaskerier, og er en måling på, hvordan en udlicitering påvirker medarbejdernes tilfredshed med deres arbejdssituation, trivsel, arbejdsmiljø og personaleforhold, såsom løn- og ansættelsesforhold 7. Undersøgelsen viser, at medarbejderne i udgangspunktet er negative over for at skulle overgå til en ny leverandør, og helst vil undgå det. Denne undersøgelse viser imidlertid også, at den gruppe af medarbejdere, som stadig er ansat hos de private arbejdsgivere, de overgik til, i det store og hele er lige så tilfredse med deres nuværende job og ansættelsesforhold som med deres tidligere ansættelse. Medarbejdernes tilfredshed må betegnes som høj, idet 74 procent svarer, at de er meget tilfredse eller tilfredse med deres arbejde alt i alt. Kontinuitet for medarbejderne Medarbejderne kan desuden opleve en usikkerhed i forhold til det faktum, at de kan risikere at skulle overgå til en ny arbejdsgiver, når kontrakten udløber og skal genudbydes. For at sikre stabilitet og kontinuitet i ansættelsesforholdet kan kommunen overveje en kontraktlængde af en vis varighed, fx 3-6 år. Hensynet til borgerne kan også tale for et relativt langt kontraktforhold, selvom borgerne formentlig ikke vil opleve samme ændringer som medarbejderne, da det personale de møder, som udgangspunkt vil være det samme. Leverandørerne vil typisk også være interesserede i så lang en kontraktperiode som muligt for at sikre deres indtægtsgrundlag og komme godt i gang med opgaven. 6 Udliciteringsrådet: Undersøgelse af medarbejdertilfredshed ved udlicitering, Undersøgelsen blev foretaget for Udliciteringsrådet, HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen, 3F, HK/Privat, RBF, Sanitørerne under DFF-S, Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros samt Branchearbejdsmiljørådet for service og tjenesteydelser. 17

18 På den anden siden kan kommunen have et ønske om, at se leverandøren an og ikke være bundet i en lang årrække, såfremt samarbejdet ikke kører optimalt. De modsatrettede hensyn i forhold til et langvarigt, stabilt samarbejde og muligheden for at ændre eller komme ud af kontrakten, kan bl.a. håndteres ved, at en del af kontraktperioden gøres til en option på forlængelse, som kommunen først undervejs i kontraktperioden skal beslutte, om den vil benytte. Kommunen skal dog være opmærksom på, at meget lange kontrakter kan være i strid med hensynet til åbeningen af konkurrence, der ligger til grund for udbudsreglerne. Desuden begrænser en lang kontrakt kommunens mulighed for at teste markedet i forhold til. pris, kvalitet, velfærdsteknologi mv. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fastsat en tommelfingerregel om, at kontrakter ikke bør løbe i mere end 3-5 år af hensyn til konkurrencen på det pågældende område. Længere kontakter er dog set på de blødere områder og kan accepteres ud fra særlige forhold ved den konkrete opgave. Holbæk Kommunes udbud af et hjemmeplejedistrikt samt et plejecenter i 2012 er med en kontraktlængde på 6 år samt option på op til 2 års forlængelse, som kommune har mulighed for at vælge til. 18

19 5 Økonomien på området Nedenfor sammenlignes Næstved Kommunes timepriser på hjemmepleje med en række andre kommuners timepriser. Der sammenlignes både med alle landets kommuner under et og nogle udvalgte, der vurderes at være sammenlignelige på baggrund af en række variable. I 2013 havde ældre- og handikapområdet i Næstved Kommune et korrigeret budget på ca. 534 mio. kr. Omkring 100 mio. kr. af budgettet var afsat til fællesudgifter, rehabilitering mv., mens resten ligeligt fordelt på de 4 distrikter og dækkede driften af kommunens plejecentre og udeteams. Træning har et fast budget på ca. 8,5 mio. kr. årligt. De resterende opgaver eller ydelser på ældreområdet, dvs. personlig pleje, praktisk hjælp og sygepleje, budgetlægges afhængigt af aktiviteter. 5.2 Timepriserne på fritvalgsområdet Nedenfor er Næstved Kommunes timepriser på hjemmepleje her personlig pleje og praktisk hjælp sammenlignet med timepriserne på landsplan og i forskellige grupper af kommuner. Timepriserne er angivet inklusive moms. Det er væsentligt at være opmærksom på, at der knytter sig en række forbehold, når man sammenligner de kommunale timepriser. Eksempelvis kan det variere, hvad en visiteret/beregnet time indeholder. Den faglige kompetencemæssige sammensætning af personalet, tilstedeværende ressourcer i budgetterne til bl.a. uddannelse og udvikling (rammer og teknologi) mv. kan variere fra kommune til kommune. Timepriserne vurderes imidlertid at være et udmærket udtryk for hvilke markedspriser, der kan opnås. Og sammenligningen af timepriserne vurderes på den måde at kunne bidrage til at tegne billedet af det økonomiske potentiale ved udbud. Det er også væsentligt at være opmærksom på, at kommunerne ikke længere er forpligtet til at indberette timepriser til Fritvalgsdatabasen, endsige at udregne timepriser. Det er derfor forventningen, at de timepriser, som fremgår nedenfor og som er udtrukket fra Fritvalgsdatabasen er de timepriser, der var gældende i Det forudsættes, at timepriserne er beregnet og indberettet efter gældende regler. Timepriserne i de berørte kommuner forventes imidlertid at have ændret sig nogenlunde ensartet siden Mere konkret forudsættes afstandene på timerpriserne mellem de berørte kommuner at være den samme i dag. 19

20 Tabel 7: Næstved Kommunes timepriser sammenlignet med timepriserne på landsplan Timepriserne er inkl. moms. Kategori Pris pr. time / enhed i Næstved Kommune Næstved Kommunes placering på landsplan i forhold til den billigste kommune Kommune med billigste pris pr. time / enhed Kommune med dyreste pris pr. time / enhed Praktisk hjælp 403,56 40 Aabenraa: 290,52 Samsø: 576,00 Personlig pleje, hverdagstimer Personlig pleje, øvrig tider Kilde: Fritvalgsdatabasen, september ,00 53 Dragør: 316,25 Solrød: 610,00 671,91 78 Ishøj: 423,75 Kalundborg: 815,00 Sammenligningen af Næstved Kommunes timepriser med de øvrige timepriser på landsplan viser, at kommunen med hensyn til personlig pleje befinder sig blandt de kommuner, der har de højeste timepriser. Kommunen ligger således nummer 53 for personlig pleje i hverdagstimerne henholdsvis nummer 78 for personlig pleje i øvrige tidsrum i forhold til de kommuner i landet, der har de laveste timepriser. I forhold til praktisk hjælp ligger kommunen hverken i den høje eller lave ende kommunen placerer sig som nummer 40, hvor nr. 1 er den kommune med den laveste timepris. 20

21 Tabel 8-11: Næstved Kommunes timepris på praktisk hjælp sammenlignet med andre kommuner Timepriserne er inkl. moms. Nabokommuner Kommune Timepris i kr. Faxe 358,99 Sorø 397,00 Næstved 403,56 Slagelse 405,00 Vordingborg 411,00 Ringsted 455,95 Kommuner med lignende indbyggertal Timepris i Kommune Indbyggertal kr. Roskilde ,00 Herning ,11 Næstved ,56 Slagelse ,00 Horsens ,18 Kommuner med lignende areal Kommune Areal i km 2 kr. Timepris i Frederikshavn ,50 Skive ,25 Næstved ,56 Syddjurs ,98 Faaborg- Midtfyn ,50 Kilde: Fritvalgsdatabasen, september 2014 Kommuner med lignende andel +65-årige Timepris i Kommune Andel i pct. kr. Faxe 15,35 358,99 Sorø 15,62 397,00 Næstved 15,59 403,56 Frederikssund 15,48 433,75 Billund 15,76 434,00 Sammenlignes Næstved Kommunes timepris på praktisk hjælp med en række udvalgte kommuners timepriser placerer kommunen sig hverken i toppen eller bunden uanset om vi taler om nabokommuner, kommuner med en lignende andel 65+ årige, areal eller indbyggertal. Gennemsnittet for samtlige 14 kommuner (dvs. ekskl. Næstved), der er nævnt i tabellerne, er ca. 403,3 kr. Næstved Kommune har altså en timepris, der næsten på ørene svarer til gennemsnittet af de sammenlignelige kommuners timerpriser på praktisk hjælp. Næstved Kommunes timepris ligger 56,6 kr. højere end timeprisen i Roskilde Kommune, som er den af de sammenlignelige kommuner der har den laveste timepris, 347 kr. 21

22 Tabel 12-15: Næstved Kommunes timepris på personlig pleje i hverdagstimerne sammenlignet med andre kommuner. Timepriserne er inkl. moms. Nabokommuner Kommune Timepris i kr. Faxe 368,13 Vordingborg 411,00 Sorø 456,00 Næstved 470,00 Ringsted 511,93 Slagelse 530,00 Kommuner med lignende areal Kommune Areal i km 2 kr. Timepris i Frederikshavn ,25 Skive ,25 Næstved ,00 Syddjurs ,60 Faaborg- Midtfyn ,25 Kilde: Fritvalgsdatabasen, september 2014 Kommuner med lignende indbyggertal Timepris i Kommune Indbyggertal kr. Horsens ,45 Roskilde ,00 Herning ,96 Næstved ,00 Slagelse ,00 Kommuner med lignende andel +65 årige Timepris i Kommune Andel i pct. kr. Faxe 15,35 368,13 Billund 15,76 434,00 Sorø 15,62 456,00 Næstved 15,59 470,00 Frederikssund 15,48 470,00 Et andet billede gør sig gældende når Næstved Kommunes timepris på personlig pleje i hverdagstimer sammenlignes med andre kommuner. Uanset om der er tale om nabokommuner eller kommuner med et lignende areal, et lignende indbyggertal eller en lignende andel af 65+ årige, ligger kommunen i den halvdel, der har de højeste timepriser. Gennemsnitsprisen for samtlige af de 14 kommuner (dvs. ekskl. Næstved), der er nævnt i tabellerne, er 449,06 kr. for personlig pleje i hverdagstimerne. Næstved kommunes timepris ligger således næsten. 21 kr. over gennemsnittet af de sammenlignelige kommuners priser. Næstved Kommunes timepris ligger 101,87 kr. højere end timeprisen i Faxe Kommune, som er den af de sammenlignelige kommuner der har den laveste timepris, 368,13 kr. 22

23 Tabel 13-16: Næstved Kommunes timepris på personlig pleje på øvrige tider sammenlignet med andre kommuner Nabokommuner Kommune Timepris i kr. Faxe 465,49 Vordingborg 474,00 Slagelse 590,00 Sorø 607,00 Ringsted 642,53 Næstved 671,91 Kommuner med lignende areal Kommune Areal i km 2 kr. Timepris i Frederikshavn ,50 Skive ,50 Faaborg- Midtfyn ,75 Næstved ,91 Syddjurs ,55 Kilde: Fritvalgsdatabasen, september 2013 Kommuner med lignende indbyggertal Timepris i Kommune Indbyggertal kr. Kolding ,50 Horsens ,08 Slagelse ,00 Roskilde ,00 Næstved ,91 Kommuner med lignende andel +65 årige Timepris i Kommune Andel i pct. kr. Billund 15,76 434,00 Faxe 15,35 465,49 Frederikssund 15,48 516,25 Sorø 15,62 607,00 Næstved 15,59 671,91 Når det i stedet er timeprisen på personlig pleje i øvrig tid, der betragtes, har Næstved Kommune generelt en højere timepris end gennemsnittet for kommuner med henholdsvis lignende indbyggertal, lignende areal samt andel +65 årige. Kommunens timepris er markant højere end gennemsnittet blandt nabokommunerne, som er på ca. 556 kr. (ekskl. Næstved). Gennemsnitsprisen for samtlige af de 14 kommuner (dvs. ekskl. Næstved), der er nævnt i tabellerne, er ca. 546 kr. Kommune har altså en timepris, der ligger ca. 126 kr. over gennemsnittet af de andre sammenlignelige kommuners priser. Næstved Kommunes timepris ligger 237,91 kr. højere end timeprisen i Billund Kommune, som er den af de sammenlignelige kommuner der har den laveste timepris, 434 kr. 23

24 6 Forventet effektiviseringsgevinst ved udbud I et økonomisk perspektiv er et udbud en succes, hvis udbuddet fører til, at en opgave løses på en mere effektiv måde. Det vil sige, at opgaven løses på det samme kvalitetsniveau med lavere omkostninger (til forskel fra en besparelse, hvor der sker en serviceforringelse for at nedbringe omkostningerne). Et udbud af al ældreplejen i et distrikt i Næstved Kommune vil, uanset hvilket distrikt der er tale om, vække interesse på det private marked. Der er både tale om en betydelig volumen og en opgave, der - i modsætning til et rent fritvalgs-udbud også er forbundet med et sikkert kundegrundlag og dermed en sikker indtjeningsmulighed. Det er således vurderingen, at udbuddet skaber gode forudsætninger for konkurrence hvilket forventeligt vil afspejle sig i prisen. Og jf. kapitel 3 er forventningen, at der er leverandører på markedet der kan løfte opgaven. Det bør overvejes om opgaven ikke ligefrem er for stor til et enkelt udbud, konkret for stor for en enkelt leverandør at løse. Muligvis vil det give bedst mening at udbyde opgaven i mindre dele. I øvrigt er det væsentligt at gøre sig klar, at de betingelser, der fremgår af udbudsmaterialet har stor betydning for hvorvidt det private markedet vurderer om en opgave er interessant eller ej. Konkret lægger leverandørsiden, ifølge DI 8 stor vægt på bl.a.: at andet end prisen tæller i konkurrencen at der anvendes funktionskrav, dvs. at leverandøren selv er med til at definere hvordan opgaven skal løses at der er et sikkert kundegrundlag/indtjeningsgrundlag I forhold til konkurrenceparametre og formuleringen af kravene til opgaveløsningen de 2 første punkter anbefales det at gå i dialog med markedet. Det er generelt en god ide, at høre, hvad markedet kan tilbyde og benytte de private leverandøres erfaring til at udtænke brugbare løsninger. Således er der også større sandsynlighed for ikke at slå fejl med et udbud. Kundegrundlaget det sidste punkt er, som nævnt ovenfor, allerede sikret i det omhandlende udbud. Imidlertid bør der i udvælgelsen af et konkret distrikt også indgå en drøftelse om kundegrundlag. Der er forskel på distrikterne i forhold til størrelse og placering. Her tænkes dels på, hvor mange borgere der er visiteret i det enkelte distrikt samt hvor stort distriktet er arealmæssigt. Og yderligere på, hvor meget af distriktet der ligger i en byzone og hvor plejecentrene er placeret i distriktet. En lille spredning i borgerne, dvs. levering af hjemmepleje i byzoner, centralt placerede plejecentre osv. er generelt mest rentabelt. 8 Pjece: Det gode udbud - hjemmeplejen 24

25 Der er ligeledes forskel på distrikterne i forhold til plejecentrenes størrelse og pladstyper. Generelt er det lettere at optimere driften på store plejecentre. Komplekse plejeopgaver er generelt interessante fordi de er forbundet med en anden indtjeningsmulighed end de simplere opgaver. Imidlertid forudsætter de andre kompetencer. 6.2 Best og worst cases Der er endnu ikke taget stilling til hvilket distrikt et eventuelt udbud skal omfatte. Men et gennemsnitligt distrikt i Næstved Kommune omhandler timer som følger i tabellen nedenfor. Tabel 16: visterede timer i et gennemsnitligt distrikt Visiterede timer 2013 I alt i kommunen Gennemsnit, distrikt Praktisk hjælp fritvalgsområdet Personlig pleje, hverdag fritvalgsområdet Personlig pleje, øvrig tid - fritvalgsområdet Sygepleje fritvalgsområdet Hjemmepleje plejecentre Sygepleje plejecentre Træning I alt Kilde: Næstved Kommune Fordeles de timer af personlig pleje, der leveres på plejecentrene, på hverdag og øvrig tid ud fra en konkret optælling af arbejdstimer i vagtplanen vil der dermed være tale om et udbud med en volumen svarende til: timer praktisk hjælp timer personlig pleje i hverdagstimer timer personlig pleje i øvrig tid timer sygepleje Formuleret anderledes vil udbuddet omhandle timer, der i dag koster 403,56 kr. stykket, timer 9, der i dag koster 470 kr. stykket, timer 10, der i dag koster 671,91 kr. stykket og endeligt timer 11 leveret på plejecentrene. 9 Sygepleje prissættes som 50 % personlig pleje bekvem og 50 % personlig pleje øvrig tid. 10 Som note Svarende til (timer i alt) (timer vedr. fritvalgsområdet). 25

26 Sammenligningen af Næstved Kommunes timepriser på fritvalgsområdet med en række sammenlignelige kommuners timepriser, jf. kapitel 5, vurderes at kunne bidrage til at tegne et billede af det økonomiske potentiale ved udbud af ældreplejen i et distrikt 12. Metodikken er ganske simpel: For så vidt angår fritvalgsområdet forudsættes det, at Næstved Kommune kan opnå samme timepris som de sammenlignelige kommuner ved at udbyde timerne. Konkret er det forventningen, at Næstved Kommune ved et udbud af fritvalgstimerne i værste fald ender med en pris, der svarer til gennemsnitsprisen for de sammenlignelige kommuner og i bedste fald ender med en pris, der svarer til prisen i den kommune, der ligger i bunden prismæssigt. For så vidt angår plejecentrene forudsættes det, at Næstved Kommune kan opnå samme procentuelle effektiviseringsgevinst på driften som fritvalgsområdet ved at udbyde timerne. Konkret er det forventningen, at der er det samme potentiale ved at udbyde driften på plejecentrene som under fritvalgsområdet. Som nævnt ovenfor vil udbuddet (ved et gennemsnitligt distrikt) i forhold til fritvalgsområdet omhandle timer, der i dag koster 403,56 kr. stykket, timer, der i dag koster 470 kr. stykket, timer, der i dag koster 671,91 kr. stykket. Timeprisen på praktisk hjælp ligger i Næstved Kommune meget tæt på den gennemsnitlige timepris i de sammenlignelige kommuner. Som worst case-scenarium kan derfor argumenteres for at der ikke er noget at hente ved et udbud, altså at udgiften til praktisk hjælp vil være uændret efter et udbud. Eller formuleret anderledes, at der vil være en effektiviseringsgevinst på 0 kr. ved et udbud af fritvalgstimerne. Tages mere optimistiske briller på kan argumenteres for at Næstved Kommune ved at sende praktisk hjælp-timerne på fritvalgsområdet i udbud kan opnå en pris, der svarer til prisen i den af de sammenlignelige kommuner, der har den laveste timepris. Her vil Næstved Kommune generere en effektiviseringsgevinst på knap 1,3 mio. kr. (1 mio. kr. ex moms), svarende til timer ganget med 56,6 kr. Anderledes ser det ud for personlig pleje-timerne. Både for så vidt angår personlig pleje i hverdagstimer og personlig pleje i øvrig tid ligger timepriserne i Næstved Kommune over de gennemsnitslige timepriser for de sammenlignelige kommuner. Afstanden til gennemsnitstimeprisen er størst for så vidt angår personlig pleje i øvrig tid, nemlig 115,91 kr. for hverdagstimer er afstanden 20,94 kr. Som worst case kan argumenteres for et scenarium, hvor Næstved Kommune ved udbud af fritvalgsområdet opnår timepriser på personlig pleje, der netop svarer til de gennemsnitlige timepriser. Hermed genereres der en effektiviseringsgevinst på knap 4,8 mio. kr. (3,8 mio. kr. ex. moms), svarende til timer ganget med 20,94 kr. plus timer ganget med 115,91 kr. 12 Baseret på de udbud, der har været gennemført de sidste par år, er det Udbudsportalen i KL s erfaring at den anvendte metodik giver et udmærket realistisk billede af bevægelserne på markedet. 26

27 Best case derimod vil generere en effektiviseringsgevinst på 13,5 mio. kr. (10,8 mio. kr. ex. moms). Dette svarer til at timepriserne ved udbuddet konkurreres ned på et niveau, der svarer til de laveste timepriser blandt de sammenlignelige kommuner 13. Samlet set er der i forhold til udbud af fritvalgsområdet tale om et worst case med en effektiviseringsgevinst på 4,8 mio. kr., (3,8 mio. kr. ex. moms) og et best case med en effektiviseringsgevinst på 14,8 mio. kr. (11,8 mio. kr. ex moms). Forventningen til effektiviseringsgevinst illustreres nedenfor. Figur 6: Illustration af forventet effektiviseringsgevinst for fritvalgsområdet Forventet effektiviseringsgevinst, best case= 14,8 mio..kr. inkl. moms Forventet effektiviseringsgevinst, worst case = ca.4,8 mio..kr. inkl. moms Best case vurderes ikke at være meget realistisk, særligt fordi at de timepriser der indgår i beregningen for så vidt angår personlig pleje synes ualmindeligt lave, når markedspriserne i øvrigt betragtes. Det er dog vurderingen, at der kan indhentes en effektiviseringsgevinst for fritvalgsområdet i intervallet 4,8 14,8 mio. kr. inkl. moms (3,8 11,8 mio. kr. ex moms) Hertil kommer timerne på plejecentrene. I procent ligger effektiviseringsgevinsten på fritvalgsområdet i intervallet 8-25 pct. 14 Hvis der ved udbud af plejecenterdriften opnås en effektiviseringsgevinst på 8 pct. svarer det til 5,4 mio. kr. 15 (ex moms). En effektiviseringsgevinst på 25 pct. er lig med 16,6 mio. kr. (ex moms). 13 Faxe Kommune har den laveste timepris for så vidt angår personlig pleje i hverdagstimer, nemlig 368,13 kr. Billund Kommune har indberettet den laveste timepris for så vidt angår personlig pleje i øvrig tid, nem 434 kr. 27

28 Igen vurderes best case (dvs. effektiviseringsgevinst på 25 pct.) ikke at være meget realistisk. I en analyse af udbud af plejecenterdrift konkluderer Udbudsrådet at der kan opnås effektiviseringsgevinster på pct. Det er dog vurderingen, at der kan indhentes en effektiviseringsgevinst på plejecenterdriften i intervallet 5,4 16,6 mio. kr. ex moms. Samlet set er det Udbudsportalen i KL s vurdering, at der ved udbud af al ældrepleje i et (gennemsnitligt) distrikt kan opnås en effektiviseringsgevinst i intervallet 9,2 28,4 mio. kr. ex moms. Afslutningsvist skal det dog fremhæves at der er mange usikkerhedsmomenter. Og at erfaringerne fra de udbud, der har været gennemført de seneste par år ikke har været entydige. Specielt har der været stor spredning i de tilbudte priser. 14 Den nuværende udgift er knap 59 mio. kr., svarende til timepriserne på de respektive ydelser ganget med antallet af leverede timer af de respektive ydelser. 15 Driften af kommunens plejecentre og udeteams i de 4 distrikter er forbundet med en udgift (budget 2014) på 451 mio. kr. ex moms, svarende til 112,8 mio. kr. ex moms pr. distrikt. Givet at fritvalgsområdet står for knap 59 mio. kr. af dette budget inkl. moms, dvs. knap 47 mio. kr. ex moms, jf. note 18, er plejecentrenes andel af budgettet knap 66 mio. kr. 28