Når endelige beregninger forelægger tilrettes beløbet til indkøb af loftslifte til så det samlede beløb, der ansøges om bliver 4 millioner kr.

Transkript

1 Sundhedsudvalget har på baggrund af oplæg fra administrationen, forslag for ældreråd og egne prioriteringer besluttet nedenstående forslag til videre behandling. Når endelige beregninger forelægger tilrettes beløbet til indkøb af loftslifte til så det samlede beløb, der ansøges om bliver 4 millioner kr. Det forventes, at ministeriet kontaktes inden sagen behandles på økonomiudvalgets møde d. 3. februar 2014 for at sikre at det ansøgte er inde for puljens formål. Forslagene sendes til høring i ældrerådet. D. 5. februar Behandles i kommunalbestyrelsen d. 10. februar Drift pr. år: Døgnrehabilitering: Udvidelse af personalenormeringen på de midlertidige pladser i døgnrehabiliteringen. Udvidelsen betyder, at personalenormeringen kommer på niveau med normeringen på demensområdet. Det betyder, at døgnrehabiliteringen personalemæssigt styrkes med hvad der f.eks. svarer til ansættelse af 5 assistenter i 30 timer om ugen i døgnrehabiliteringen. Udvidelsen betyder, at den rehabiliterende indsats kan intensiveres, hvilken i særligt omfang gør sig gældende i aftentimerne og i weekenden. Det betyder, en mere sammenhængende, en bedre opfølgning og et bedre flow i indsatsen. Formålet er således at sikre en effektiv og målrettet rehabiliterende indsats, hvor de midlertidige pladser udnyttes bedst muligt, således at borgernes mulighed for at blive selvhjulpne styrkes. De midlertidige pladser i døgnrehabiliteringen anvendes ofte som overgang mellem sygehus og eget hjem og løft i den rehabiliterende indsats under ophold på de midlertidige pladser vil således også kunne bidrage til forebyggelse mod sygehusindlæggelser, genindlæggelser. Diætist Ernæringsrelaterede problemer hos ældrebefolkningen generelt er en erkendt problemstilling. Ældre er ofte småt-spisende eller lider af andre spiserelaterede problemer f.eks. tygge- eller synkeproblemer. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på de ældres ernæringstilstand også som led i den generelle forebyggende og rehabiliterende indsats. Ved ansættelse af en diætist eller lignende skabes der grundlag for en systematisk og valideret indsats med regelmæssig screening af de ældre for vægtændringer og vurdering af andre ernæringsmæssige risikofaktorer. En ernæringsvejleders primære opgaver er: Mere fokus på de svages ældres borgers ernæring

2 Vejledning af de ældre borgere med ernæringsmæssige problemer Medvirke til udbredelse af ernæringsfaglig viden inden for ældreområdet Være sparringspartner til køkkenfunktionen Være sparingspartere til plejepersonalet En medarbejder med kompetencer på det ernæringsfaglige område vil kunne bidrage væsentligt til Langeland Kommunes svage ældres sundhed og livskvalitet. Ergoterapeut til supervision af personalet på plejecentrene I forlængelse af ønsket om at udvikle den rehabiliterende tilgang også på plejecentrene er medarbejderne på plejecentrenes behov for supervision og sparring fra medarbejdere med faglige kompetencer på vurdering af de ældres funktionsniveau og omkring mulige indsatser med henblik på vedligeholdelse og forbedring af funktionsniveauet voksende. Det peger på behovet for ansættelse af en ergoterapeut, som i det daglige kan indgå i dialog og samarbejde med personalet på plejecentrene. Primæropgaver for en ergoterapeut på kommunens plejecentre: Støtte SOSU-hjælperne ved tiltaget Vi træner mere end vi plejer. Understøtte SOSU-hjælperne med at implementerer deres viden fra opkvalificeringsforløb i praksis. Skal støtte SOSU-hjælperne med observation i forhold til tidlig opsporing Skal undervise i relevante emner Vurdere borgernes spise/synkefunktion med henblik på opsporing af fejlsynkninger. SOSU-hjælper skal på sigt kunne genkende tegn på fejlsynkning. Formålet er at borgeren undgår fejlernæring samt infektioner i luftvejene. Vurdere borgernes siddestilling og implementerer viden til SOSUhjælpere i forhold til korrekt siddestilling. Formålet er dels at borgeren opnår korrekt siddestilling og dermed oplever øget bevægefrihed, dels undgå ukorrekt siddestilling i forhold til synkefunktion. Skal skabe sammenhæng mellem den daglige pleje og de daglige aktiviteter. Øget sammenhæng imellem borgerens funktionsniveau i personligplejen og i dagcenterregi. Implementeringsmedarbejder velfærdsteknologi Sundhed og Omsorg har i de seneste år gennemført en række forsøg med anvendelse af telemedicinsk udstyr i ældreplejen. Der er tale om forsøg med brug af udstyr til hjemmemonitorering og til videokontakt til borgere i eget hjem. Der er også andre teknologier, som med fordel kan

3 introduceres til borgerne. Ældrerådet har bl.a. fremhævet vasketoiletter. En udrulning og egentlig drift af disse lovende teknologier kræver en veltilrettelagt og relativt ressourcekrævende implementeringsindsats. Ansættelse af en medarbejder, der kan forestå en sådan implementering, er derfor af stor betydning også set i lyset af de 2 mil. kroner, der er afsat på anlægsbudgettet til indkøb af velfærdsteknologi og således for en hensigtsmæssig anvendelse af disse midler. Ønsket er en medarbejder (sygeplejerske, terapeut), der kender til dagligdagen og til fagligheden i ældreomsorgen såvel på plejecentrene som i den udgående hjemmepleje, og som har teknisk flair og erfaring med implementering af nye arbejdsgange, ny teknologi. Medarbejderen skal være i direkte kontakt med driften. IT-support - velfærdsteknologi De erfaringer vi har med anvendelse af telemedicinske løsninger i ældreomsorgen indikerer et behov for at sikre den nødvendige ITsupport. Både for at undgå at manglende ressourcer på IT området blokerer og udgør en flaskehals for implementering af ny teknologi i det ønskede tempo og for at sikre, at det er muligt at trække på de IT specifikke tekniske kompetencer, der mangler i Sundhed og Omsorg. Rengøring hver 14. dag Udvidelse i serviceniveauet til borgere som modtager praktisk hjælp fra hjemmeplejen. Antallet af rengøringer øges fra de nuværende 23 gange om året til fremover at være 26 gange om året. Det vil sige, at der fremover ydes erstatningsrengøring i forbindelse med helligdage. Udvidelse af dagcentertilbud inkl. kørsel Enkelte pårørende, der passer demente ægtefælder, kan have behov for aflastning 5 gange om ugen, hvor tilbuddet i dag er 3 gange om ugen. Denne udvidelse i serviceniveau retter sig mod et meget beskedent antal borgere. Det er forvaltningens vurdering, at det ligger i størrelsesordenen 10 borgere, som kan have dette særlige behov. I alt pr. år (8 mdr..) ved iværksættelse 1. maj Engangsudgifter: Køkkenudstyr: På 5 af Langelands plejecentre klargøres køkkenet, således at de under forudsætning af en politisk beslutning umiddelbart kan anvendes til produktion af varm mad på plejecentrene. Nyanskaffelser køkkenudstyr:

4 Humble Køkken Et komfur med 4 kogeplade ca kr. Tullebølle Køkken Røremaskine med tilbehør ca kr. Køkkenmaskine i bordmodel ca kr. Lindelse Køkken Ny combiovn ca kr. Der skal varmelegemer i gryder, kipsteger Større varmelegemer i opvaskemaskinen ca kr. Pålægsmaskine ca kr. Bradepander, store grydeskeer, bageriste ca kr. piske/rørearm til røremaskine ca kr. Danahus Pålægsmaskine ca kr. Røremaskine med tilbehør ca kr. Låg på stor gryde Bageovn med 10 stik ca kr. To gryder til komfur ca kr. Loftslifte Ved anvendelse af loftlifte i alle situationer vil forflytninger i de fleste tilfælde kunne udføres af en enkelt medarbejder. Plejesituationen kan derfor gennemføres mere individuelt og mere uafhængigt af planlægningen i øvrigt. Det betyder for beboerne, at der er mere ro omkring plejesituationen, -at der kan etableres et bedre nærvær i form af en god kontakt mellem medarbejderen og beboeren i forbindelse med forflytningen. Yderligere har enmandsbetjeningen den fordel, at det mindsker arbejdspresset i de timer, hvor arbejdsopgaverne er flest i morgen og aftentimerne. Det skaber ro og øger fleksibiliteten i forhold til den enkelte borgeres ønsker om tidspunkt for at komme op om morgenen og for at gå i seng om aftenen. Loftliftene har således en række umiddelbare fordele ikke mindst i forhold til beboerne og beboernes behov, fordi det forbedrer plejecentrenes mulighed for at yde en individuel afpasset opgaveløsning tilpasset beboernes ønsker. Derudover er liftning med loftslift en mere skånsom og glidende metode, som er mindre stressende for den der skal liftes og der er bedre mulighed for at inddrage borgeren aktivt i forflytningen. (Ståliften står i vejen for dette og skaber større fysisk afstand til hjælperen) Lifte: Humble plc. 5 Skinnemontering Lindelse plc 23 Skinnemontering Tullebølle plc 42 Skinnemontering

5 Danahus plc 36 Skinnemontering Samlet for skinnemontering Der foreslås 5 lifte til hvert plejecenter pr. stk Samlet I alt for liftprojekt I alt engangsudgifter