SÅDAN GØR VI. Styrker samarbejdet om elevernes videre færd. September Tema: Elev- og uddannelsesplaner. MinUddannelse i brug Side 1-2
|
|
|
- Anna Maria Ebbesen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SÅDAN GØR VI September 2011 MinUddannelse i brug Side 1-2 Enkel implementering på Kongerslev Skole Side 2-3 Forstærket samarbejde mellem lærere og UUvejledere på Nibe Skole Side 4-5 Sådan gør vi Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.) Områdechef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk Udviklingskonsulent Helle Truesen Porsdal Journalist Tinka Brøndum Foto: Marianne Andersen Layout Grafiker Lise Særker Forslag mailes til [email protected] Næste blad udkommer oktober 2011 Tema: Elev- og uddannelsesplaner Styrker samarbejdet om elevernes videre færd Erfaringerne fra pilotprojektet er gode. Derfor forventer Skole afde lingen, at skolerne hurtigt bliver fortrolige med it-programmet MinUddannelse og de fordele, der er forbundet med at have en samlet elev- og uddannelsesplan. Der er tæt sammenhæng mellem dét, eleverne lærer i udskolingen, og dét, der sker, når de forlader skolen. Det er vigtigt, at lærere, forældre og UU-vejledere tænker i denne sammenhæng, for eleverne går jo ikke i skole for skolens skyld. Skolegangen skal ses i et fremadrettet perspektiv, og det tror jeg, elev- og uddannelsesplanen kan være med til at tydeliggøre, siger centerleder Anne Froberg, UU-Aalborg. Anne Froberg har deltaget i den arbejdsgruppe, som Skoleafdelingen dannede, da den sidste år igangsatte et pilotprojekt med samkøring af elevog uddannelsesplanerne på 8. og 9. årgang. De integrerede planer er en følge af en lovændring fra 2009, og Skoleafdelingen ønskede at gøre det let for skolerne at få implementeret de samlede elevog uddannelsesplaner. I arbejdsgruppen kunne vi se, at skolerne bruger mange forskellige it-værktøjer til elevplanerne. For at lette implementeringen af den fælles plan besluttede vi, at alle skoler skal anvende it-programmet MinUddannelse fra UVdata. 12 skoler og UU-Aalborg arbejdede med programmet i sidste skoleår, og vi havde løbende mulighed for at sparre med UVdata. Pilotskolerne har i høj grad været I år skal alle elever på 8. og 9. årgang have en elev- og uddannelsesplan, som eleverne og deres forældre selv kan logge sig ind på. Fortsættes side 2
2 Centerleder Anne Froberg håber, at elev- og uddannelsesplanen vil tydeliggøre sammenhængen mellem udbyttet af skolegangen og elevernes videre færd i livet. med til at præge udviklingen af programmet ud fra deres erfaringer og forslag, fortæller områdechef Ejner Jensen, Skoleafdelingen. Møder og workshopper I dette skoleår skal alle overbygningsskoler benytte MinUddannelse, når der udarbejdes elev- og uddannelsesplaner. Derfor holdt Skoleafdelingen tilbage i april et informationsmøde, hvor de berørte skoler deltog med en administrator, en tovholder og en ledelsesrepræsentant. På mødet hørte skolerne om lovgivningen og erfaringerne fra pilotprojektet, der har haft deltagelse af Vesterkærets Skole, Kongerslev Skole, Filstedvejens Skole, Mou Skole, Sofiendalskolen, Nibe Skole, Ves - ter Mariendal Skole, Løvvang skolen, Nr. Uttrup Skole, Stolpedalsskolen, Semina rie skolen og Vod skov Skole. I maj måned fik alle skoler med overbygning elektronisk adgang til MinUddannelse, så de kunne holde lokale informationsmøder for lærerteam og UU-vejledere inden sommerferien, og i august afvik lede Skole afdelingen fire workshopper for skolerne i de fire skoleområder. Her blev administratorer, tovholdere og ledelsesrepræsentanter klædt på til at holde interne workshopper for lærerne i overbygningen. Sammenhæng med Ungeindsatsen Vi synes, vi har tilrettelagt et forløb, der gør det meget overskueligt for skolerne at komme i gang med at bruge det nye system. Vi ved fra pilotskolerne, at MinUddannelse er let at anvende, og der er ingen tvivl om, at det giver god mening at samle elev- og uddannelsesplanerne. Den fælles plan styrker samarbejdet mellem lærere, forældre og UU-vejledere, fordi parterne får mulighed for at kigge tilbage og frem i begge planer og vurdere, om eleven er på det sted, han/hun bør være i forhold til fremtidsplanerne. På den måde harmonerer de integrerede planer fint med Fælles Skolebeskrivelse 2010, hvor Ungeind - satsen er udpeget som et særligt indsatsområde, siger Ejner Jensen. Anne Froberg håber, at elev- og uddannelsesplanen vil komme til at fungere som en plan for den del af de unges ungdomsuddannelse, der starter i udskolingen. Det vil være rigtigt godt, hvis de to dele i planen kommer til at hænge sammen i elevernes hoveder. Hvis man er dygtig til matematik, er det nok ikke et problem at blive elektriker. Har man meget svært ved matematikken, skal man enten overveje en anden uddannelse eller få lagt en plan for, hvordan matematikkundskaberne kan forbedres. Det tydeliggøres i den nye plan. Lærere og UU-vejledere kommer med hver deres faglighed og kan sammen bibringe eleverne en forståelse for, hvorfor de skal lære ting, som de ikke umiddelbart kan se meningen med at skulle lære. Jeg tror også, at de fælles planer kan være med til at bringe UEA-undervisningen mere i fokus. Det bliver mere naturligt at drage uddannelsesmulighederne og arbejdsmarkedet ind i samtalerne, siger Anne Froberg. Områdechef Ejner Jensen konstaterer, at de integrerede planer harmonerer fint med Ungeindsatsen, der er et særligt indsatsområde i Fælles Skolebeskrivelse I brug i alle klasser Tilfredsheden med MinUddannelse har været så stor, at Kongerslev Skole i år vil anvende programmet på alle klassetrin. På Kongerslev Skole er der et tæt samarbejde mellem UU-vejlederne og lærerne i udskolingen. Skolen er så lille, at lærerne har god føling med elevernes fremtidsplaner, og der er tradition for at tale meget med elever og forældre om tiden efter folkeskolen. Derfor var der ingen lærere i udskolingen, der så det store behov for at begynde at arbejde med MinUddannelse, da skolen sidste år deltog i Skoleafdelingens pilotprojekt. Men der var ingen vej udenom, og det viste sig hurtigt, at systemet rummer mange fordele. Før arbejdede vi med e-planer.dk. Det var et overskueligt begyndersystem, hvor vi kunne vælge nogle sætninger og ikke selv skulle finde på tekst. Da vi begyndte at arbejde med elevplanen i MinUddannelse, kunne vi hurtigt se, at systemet er bedre og meget mere fleksibelt. Vi slipper for de stereotype sætninger og kan selv skrive kommentarer ind, forklarer lærer Ulla Jensen, der er skolens administrator på MinUddannelse. Kongerslev Skole har valgt at arbejde med vurderinger efter en 5-trins skala. Får en elev 4 eller 5, er der typisk ikke det store behov for at knytte bemærkninger til vurderingen. Får en elev en lav bedømmelse, er der mulighed for, at den enkelte lærer kan knytte lige præcis de personlige kommentarer til, som han/hun finder påkrævet. Elevplanen rummer også sociale mål, så der holdes fokus på elevens trivsel. Fortsættes side 3 2
3 Tema: Elev- og uddannelsesplaner Mie Rysholt Gertsen fra 9.a gennemgår sin elevplan med klasselærer Ulla Jensen. I faget engelsk er der lutter topvurderinger i april 2011, så engelsklæreren har kun skrevet en kort kommentar. Mie kan også kalde sin uddannelsesplan frem og se, hvad hun skrev om sine fremtidsplaner sidste år. Lærerne kan opbygge en bank af egne sæt- Positiv skolebestyrelse MinUddannelse er klart bedre end de hidtidige ninger, og teamene kan opbygge yderligere kate- Afdelingsleder Annette Mouridtsen finder det posi- elevplaner. Det er en stor styrke for skole-hjem- gorier, f.eks. over en elevs fremmøde eller aktivi- tivt, at det gode mundtlige samarbejde mellem samarbejdet, at karakterer, elevplan, uddannelses- tetsniveau i en periode. Der kan også tilføjes sko- overbygningslærere og UU-vejledere nu er blevet plan og elevfravær er samlet, og at forældre og ele- lespecifikke fag som f.eks. værkstedsfag, ligesom suppleret med et tættere skriftligt samarbejde, som ver løbende kan logge sig ind med deres UNI-login man f.eks. kan anvende smileys og cirkeldiagram- forældrene også har glæde af. mer og supplere med samtaleark til eksempelvis samtaler om trivsel. Vi har haft skolebestyrelsen inddraget i pilotprojektet, så forældrene har kunnet kommentere og holde sig orienteret om vurderinger og mål. De har også mulighed for at kommentere planerne, siger Annette Mouridtsen. indholdet. De er meget tilfredse og mener, at Mange tilpasninger undervejs Skoleleder Henrik Hiis har været med i den arbejdsgruppe, der har fulgt pilotprojektet og samarbejdet med systemleverandøren. Han fremhæver de mange tilpasninger, som UVdata har foretaget for at opfylde skolernes ønsker til indhold og funktioner. Det var vigtigt for os, at det skulle være let for lærerne at komme i gang med at anvende systemet. Det skulle ikke blive en belastning at arbejde med de nye elevplaner. Det har været en rigtig god proces, hvor vi løbende har samlet op på erfaringer og spørgsmål fra de 12 pilotskoler, siger Henrik Hiis. Her på skolen samlede vi lærerne i overbygningen en eftermiddag og lod dem gå i gang med at arbejde med systemet. Alle gik til den med krum hals, og teamene fik drøftet, hvordan de ville lægge niveauet hvor lidt eller meget, de f.eks. ville skrive i planerne. Vi oplevede, at lærerne hurtigt fattede interesse for systemet, fordi det er så enkelt og gennemarbejdet. Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken flere Lærerne i Mou er også glade for MinUddannelse, beret- Derfor har vi besluttet, at vi fra i år benytter elevplanen gange, siger skoleleder Henrik Hiis om årsagen til, at ter afdelingsleder Annette Mouridtsen, der kommer fra en i MinUddannelse på alle klassetrin. hele skolen fra dette skoleår bruger MinUddannelse. stilling som lærer på Mou Skole. 3
4 Lærer Lars Vestergaard her i samtale med afdelingsleder Henrik Jungersen (th) og UU-vejleder Karen Jacobsen har kun pæne ord til overs for MinUddannelse. Systemet har ikke voldt lærerne i overbygningen nævneværdige problemer, og de har mange muligheder for selv at præge det. En koordineret plan for indsatsen Implementeringen af MinUddannelse har forstærket samarbejdet mellem lærere og UU-vejledere på Nibe Skole. Vi havde ikke interesseret os specielt for at evaluere kvaliteten af elevplanerne, siden vi begyndte at arbejde med dem. Derfor besluttede vi at lade en evaluering af elevplanerne være indfaldsvinklen, da vi deltog i pilotprojektet med at implementere Min - Uddannelse. Det har været godt at få elevplanerne i fokus, for elevplanen er et af de vigtigste dokumenter, som lærerne sender hjem til forældrene, siger afdelingsleder Henrik Jungersen, Nibe Skole. Det fornyede fokus på elevplanerne har bl.a. medført, at elevplanerne har været et element i medarbejdersamtalerne det forgangne år. Det har også medført, at UU-vejlederne efter ønske fra lærerne deltog i det sidste afdelingsmøde i overbygningen inden sommerferien, så der kunne lægges en koordineret plan for udarbejdelse af elev - planer og afholdelse af skole-hjem-samtaler, UUsamtaler, introkurser og UEA-aktiviteter i igangværende skoleår. Denne fremgangsmåde vil blive videreført, da både lærerne og skolens to UU-vejledere har været glade for fællesmødet om årsplanen. Et andet billede Samarbejdet med lærerne er blevet styrket af den fælles planlægning. Det er i det hele taget rigtigt godt at arbejde med MinUddannelse. Jeg får et helt andet billede af en elev, når jeg kan kigge i elev planen, mens jeg lytter til eleven. Jeg har helt nye muligheder for at spørge ind til, om de kan opfylde de krav, der stilles til de uddannelser, de drømmer om. Det handler ikke kun om karakterer og mål i fagene, men også om, at jeg kan se, hvordan de arbejder, om de kan møde til tiden osv., siger UU-vejleder Karen Jacobsen, UU-Aalborg. Det er en stor fordel, at eleverne nu kommer på introkursus i 8. klasse og får udarbejdet en fore - løbig uddannelsesplan. De er ikke så fastlåste i deres beslutninger i 8. klasse som i 9. Samtidig får både lærere og UU-vejledere tid til at tale med dem om at stramme op, hvis deres indsats ikke lever op til det påkrævede i forhold til den videre uddannelse, de ønsker sig. Hvis det først sker i 9. klasse, er det næsten for sent. Sidste år kommenterede næsten alle forældre de foreløbige uddannelsesplaner. Det fortæller os, at eleverne har talt med deres forældre om UU-vejledningen og deres ønsker, siger Karen Jacobsen. Overgangen til MinUddannelse har været helt problemfri for Karen Jacobsen, da programmet er stort set identisk med det, UU-vejlederne benyttede tidligere. Det er heller ikke svært for eleverne at benytte det. Normalt samler Karen Jacobsen eleverne til en lektion i datarummet, hvorefter de selv logger sig på deres uddannelsesplan og udfylder den. Når Karen Jacobsen har læst uddannelsesplanerne, samler hun som regel eleverne i små grupper efter deres uddannelsesønsker for at få en Fortsættes side 5 4
5 To superbrugere Skolerne har mulighed for at trække på to superbrugere, hvis der opstår problemer med anvendelsen af MinUddannelse. De to superbrugere er afdelingsleder Henrik Jungersen fra Nibe Skole og sekretær Louise Højmark fra Stolpedalsskolen. Louise Højmark bistår primært på det tekniske område, mens Henrik Jungersen har fingeren på pulsen, når det handler om den pædagogiske del af programmet. Når UU-vejleder Karen Jacobsen taler med eleverne, kan hun umiddelbart se på MinUddannelse, om fremtidsdrømmene harmonerer med vurderingerne og målsætningerne i deres elevplaner. Hos Claudia Hansen i 9. klasse er der fuld overensstemmelse. bredere samtale om, hvad uddannelserne indebærer. Nibe Skole anvendte tidligere en it-løsning med Har fravalgt skabeloner Eleverne er rigtig gode til at give hinanden elevplaner, der udelukkende byggede på prosa. ideer. De er også gode til at pille fordomme væk, så Ved overgangen til MinUddannelse har skolen fravalgt skabeloner med talbedømmelser, cirkeldia- der bliver tænkt bredere i uddannelsesvalget. Hvis nogle har urealistiske ønsker eller særlige problemer, taler jeg med dem individuelt om, hvad de evt. der figurerer i elevplanerne. Skolen har gjort brug grammer m.v., så det igen kun er det skrevne ord, kan gøre for at forbedre sig, eller om der findes af muligheden for at oprette skolespecifikke emner andre uddannelser, som passer bedre til dem, som f.eks. trivsel, og flere lærere har lagt egne siger Karen Jacobsen. standardformuleringer ind. Som superbruger på MinUddannelse får Henrik Jungersen løbende meddelelser fra UVdata om nye faciliteter i systemet. Han fortæller, at systemet f.eks. kan generere et søjlediagram over en elevs fravær fordelt på sygdom, lovligt fravær og ulovligt fravær. Et sådant diagram kan med stor tydelighed vise, om der er behov for, at en elev, forældre og skole sammen drøfter en løsning på et fraværsproblem. Systemet kan automatisk advisere forældrene, når der er skrevet nyt ind i elev- og uddannelsesplanen, og alle planer gemmes, til eleven er 25 år, uden at skolerne skal tænke på backup. En anden fordel for skolerne er, at en elev- og uddannelsesplan kan sendes videre til en ungdomsuddannelse ved et simpelt tryk på et flueben. Det fordrer blot forældrenes samtykke. Det betyder, at elev- og uddannelsesplanen hele tiden kan følge eleven, til eleven er færdig med sin ungdomsuddannelse eller er fyldt 25 år. Skole- og Kulturforvaltningen Skoleafdelingen Godthåbsgade Nørresundby Tlf Fax [email protected] 5
En guide til arbejdet med. elevplaner
En guide til arbejdet med elevplaner 2 En guide til arbejdet med elevplaner Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Arkivfotos: Marianne Andersen Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Redaktion: Pædagogisk
Nordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole
Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af
Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune
PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Lovændring vedrørende samordning af elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan (folkeskolelo- ven og vejledningsloven 2009)
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 22 Offentligt Lovændring vedrørende samordning af elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan (folkeskolelo- ven og vejledningsloven 2009) Notat
LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]
LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB 2016-2017 [Vælg en dato] Indeholder en handleplan for det indledende arbejde med Uddannelsesparathedsvurderingen og emnet uddannelse
SkoleIntra kan håndtere uddannelsesparathedsvurderinger (UPV) fra og med version 5.7.0.
Uddannelsesparathedsvurderinger i SkoleIntra Skolen skal give eleverne en vurdering af elevens uddannelsesparathed i forhold til elevens ønske om ungdomsuddannelse. Vurderingerne skal sendes videre til
Nordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål Lærere (http://ffm.emu.dk/) En årsplan er et planlægningsredskab
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
Skolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Forældreinformation Voerladegård Skole september 2012
Forældreinformation Voerladegård Skole september 2012 Vi er gået ind i efterårsmåneden, september, og jeg håber på en fortsat rigtig dejlig og lang sensommer inden de mørke vintermåneder tager over. Skolestart
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr. 17.00.00-P00-1-17 Dato:9.2.2017 Orientering om uddannelsesvejledning i udskolingen Et af formålene med folkeskolereformen er at sikre
Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen
Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage
Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær
Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Oplæg til håndholdt indsats i Halsnæs Kommune
Baggrund Oplæg til håndholdt indsats i Halsnæs Kommune Byrådet i Halsnæs Kommune har i budget 2012 og 2013 årligt afsat 800.000 kr. til en særlig håndholdt indsats i forhold til elever i overgangen fra
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Brande, 2012 november
Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E [email protected] Dato: 14. april 2015
at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel
SKOLE/HJEM SAMARBEJDET: Overordnet mål: at der etableres et frugtbart, forpligtende, dialogbaseret skole/hjem-samarbejde til gavn for elevernes trivsel, udvikling og uddannelse. Målet for skole/hjem-samarbejdet
I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik
I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3
SKOLESTART 2010 PÅ HOLSTED SKOLE
SKOLESTART 2010 PÅ HOLSTED SKOLE Hermed en stor velkomst til alle. Jeg håber, I har nydt den gode sommer rigtig meget sammen med jeres børn. Nyansatte Skolen har ansat 3 nye lærere, en børnehaveklasseleder
Bilag 1: Karakterer. Karakterer bundne prøvefag, 9. klasse 2014/ / /2013
BILAG - Kvalitetsrapport 2015 Bilag 1: Karakterer Karakterer bundne prøvefag, 9. klasse Bundne prøvefag 2014/2015 2013/2014 2012/2013 Byplanvejens Skole 6,5 7,2 5,6 Farstrup Skole 6,5 5,1 5,8 Ferslev Skole
1 Samarbejdet mellem skole og hjem
1 Samarbejdet mellem skole og hjem Skole-hjem samarbejdet praktiseres under mange former som fx Forældremøder Skole-hjem samtaler med fokus på underretning om elevens udbytte af undervisningen og alsidige
KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12
Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen
I skoleåret 2014-15 gælder regelsættet primært 8. klasses foreløbige uddannelsesønsker, idet 9. klasse kører under de tidligere regler.
Uddannelsesparathedsvurderinger i SkoleIntra Det er vigtigt at skolens ledelse forholder sig til rådene i denne artikel samt i artiklen om Uddannelsesparathedsvurderinger i elevplanen, hvis skolen vil
centrale og det lokale råderum? Dette spørgsmål en tredje version af Fælles Skolebeskrivelse kommende år.
SÅDAN GØR VI August 2010 L E D E R : A F S K O L E C H E F L O N E V E S T E R G A A R D Centrale temaer i skoleåret 2010/2011 Side 1-2 Skolestarten i tal Side 2 MUS-samtaler med afsæt i ledernes observationer
Den fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.
Kapitel 2: af elevernes udbytte af undervisningen På Forberedelsesskolen er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter i
Orientering om afrapportering på Genbeskrivelse af specialundervisningstilbuddene
Punkt 8. Orientering om afrapportering på Genbeskrivelse af specialundervisningstilbuddene 2016-074575 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, afrapportering på genbeskrivelse af
Skolebladet. Skolestart
Skolebladet Skolestart Velkommen til et nyt og spændende skoleår! Efter en lang, varm og solrig sommerferie skal vi alle være med til at skrive danmarkshistorie. Folkeskolereformen er nu sat i gang, og
Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen
Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt
SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015
SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4
Folkeskolerne i Lolland Kommune
Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 [email protected] www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering.
EVALUERINGSPLAN FOR RYSLINGE FRISKOLE Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. Evaluering er vores interne værktøj,
Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler
Punkt 6. Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler 2016-051261 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler nedlægges pr. 31. juli 2017,
Skole-hjem-samarbejdet for klasse.
Skole-hjem-samarbejdet for 0.-3. klasse. Formål Skole-hjem-samarbejdet er vigtigt! Skole-hjem-samarbejdet er vigtigt fordi det har stor betydning for elevernes udbytte af deres skolegang både fagligt og
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Get2Ed 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Rasmus Brandt Lauridsen E-mail: [email protected] Telefon: 41857299 Arbejdssted:
Omkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer
Omkring det hele barn Af Aase Bille Jensen, lærer I skoleårene 2006-07 og 2007-08 var jeg så heldig, at jeg var med i et udviklingsarbejde omkring skole/hjem samarbejde. Det var en gruppe af lektorer fra
Friskoleloven 1b stk. 1 Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen.
Lovgivning omkring evaluering på friskoler: Friskoleloven 1b stk. 1 Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen. I Friskoleloven 1b stk. 2
Skolebestyrelsesmøde Aabybro skole
Deltagere ordinære møder Anders Christiansen (formand) Tina Pehrson (næstformand) Tanja Skov Jensen Helle Overgaard Anne Rye Jan Nørgaard Michael Mikkelsen Kristine Fooken Jensen Anne Mette Michelsen Søren
Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen.
Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen. Kultur og særkende: Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler,
Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1:
Kommissorium EUD 10 og EUDFle Stamoplysninger Sagsnummer (SBSYS) 17.00.00 -A00-1-15 Version af projektaftalen Version 1: Tidsramme EUD10 og EUD Fle forventes at kunne starte op i skoleåret 2016/17. Projektbeskrivelsen
Du får adgang til din uddannelsesplan og ansøgning i Optagelse.dk ved at logge ind med dit UNI-login fra forsiden af Optagelse.dk. Se figur 1.
Søg ungdomsuddannelse Som elev i 9. eller 10. klasse Denne vejledning omhandler ansøgning til ungdomsuddannelse eller 10. klasse (for 9. klasses elever) og beskriver, hvordan du som elev skal udfylde felterne
UDSKOLINGEN 7. 9. årgang
UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af
Besøg 2 ungdomsuddannelser
Besøg 2 ungdomsuddannelser Introkursus i 8. klasse Forældre -/ elevhæfte Elevens navn: Uge: UU-Aalborg, Kayerødsgade 37, 9000 Aalborg, www.uu-aalborg.com 2 Introkurser i 8. klasse Til eleven: Du skal nu
