Inklusionseftersynet hvordan styrker vi inklusionen?

Transkript

1 Inklusionseftersynet hvordan styrker vi inklusionen? Børne- og Ungekonferencen 2016 Lørdag den 12. november 2016 Bo Clausen, leder af Pædagogisk Udvikling & Inklusion Disponering af den næste time Begreberne Hvad er inklusion? Hvorfor inklusion? Inklusion i hverdagen Inkluderende pædagogik Den afgørende forskel Hvordan fremmer vi bedst inklusion Inklusionseftersynets anbefalinger til kommunen Inklusionseftersynets anbefalinger til ledelse og medarbejdere Aktuelle tiltag i Slagelse Børne- og Ungepolitikken Rosa En fælles opgave børn og unge har mulighed for at deltage i meningsfulde og sunde fællesskaber i deres almene miljøer eller så tæt på deres almene miljøer som muligt størst mulig grad af inklusion, så flest mulige børn og unge er i deres dagtilbud og skole og at de oplever sig som reelle deltagere i de sociale fællesskaber, samt at de har mulighed for faglig og social udvikling sammen med andre Slagelse Kommunes Børne- og Ungepolitik, 2013 Inklusion - oplevelsen af at høre til Fire generelle udfordringer i moderne tid 1. Børnene skal være til stede sammen rent fysisk 2. Børnene skal i fællesskabet gøre noget sammen 3. Børnene skal opleve, at de har et gensidigt udbytte af deltagelse (Jørn Nielsen, 2013) Etisk: Flere og flere udelukkes fra det store fællesskab. Eksklusion fra almene fællesskaber forringer livschancerne. Mennesket mistrives hvis det er isoleret. Pædagogisk: Kategorisende interventioner er barrierer for deltagelse og læring. Ikke alle børn profiterer af den tilbudte socialisering og læring. Specielle foranstaltninger opretholder barnets identitet som afviger/handicappet. Politisk: Eksklusion truer samfundets sammenhængskraft. Parallelsamfund i uddannelse og arbejdsmarked. Stærke subkulturer truer almenvellet. Økonomisk: Stigning i antallet af diagnoser. Dyre specialsystemer betyder færre ressourcer til de almene tilbud. Forholdsvis dyre specialtilbud løser ikke udfordringen for de udsatte børn og unge. 1

2 Menneskerettigheder De fire begrundelser for inklusion Vi tror på og erklærer hermed at: alle børn har en grundlæggende ret til uddannelse og skal have mulighed for at opnå og opretholde et acceptabelt læringsniveau, ethvert barn har unikke egenskaber, interesser, evner og læringsbehov, uddannelsessystemer og uddannelsesforløb skal indrettes og iværksættes på en sådan måde, at de tager hensyn til de store forskelle i egenskaber og behov, de, der har særlige uddannelsesmæssige behov, skal have adgang til almindelige skoler, som skal være i stand til at imødekomme deres behov ved at anvende en pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barn, almindelige skoler, som har denne inklusive orientering, er det mest effektive middel til at bekæmpe diskrimination, skabe trygge fællesskaber, bygge det inklusive samfund og opnå uddannelse for alle; desuden giver de langt de fleste børn en ordentlig uddannelse og forøger dermed hele uddannelsessystemets effektivitet og ressourceudnyttelse. (UNESCO Salamanca erklæringen 1994) Etisk: Menneskerettigheder Individ Pædagogisk / psykologisk: Læring, identitetsdannelse, socialisering Ideal Virkelighed Politisk: Sikre samfundets sammenhængskraft Samfund Økonomisk: Lige ressourcefordeling, effektivitet (Clausen, 2013) Pædagogisk / psykologisk Hvad er inklusion De seneste ti års systematiske erfaringsopsamlinger viser, at børn og unge, der gennem deres opvækst har været en del af de almene dagtilbud og skoler har bedre chancer for at blive selvforsørgende og få et godt liv, end børn og unge, der segregeres til særlige ordninger. Effekten af specialtilbud er tvivlsom. Janne Hedegaard Hansen, 2014 Studier viser, at børn, der tidligere var i segregerede tilbud trives bedre, når de er i det almene miljø SFI august 2016 Den inklusive orientering vil sige, at skoler og dagtilbud arbejder på at mindske barriererne for deltagelse, så: ALLE børn og unge har oplevelsen af at høre til såvel fagligt som socialt, der hvor deres forældre har sat dem Barneperspektivet barnets verden Erfaringer fra Ontario viser, at alle elever i skolen bliver fagligt dygtigere, når undervisningen er tilrettelagt efter forudsætningerne hos de elever, der har sværest ved at lære ( Close the gap satsningen) Ontarios Undervisningsdepartement, 2014 En faglig dimension udbytte / bidrage En social dimension tilhørsforhold / identifikation Pædagogikkens dobbelte fokus Kendetegn på inkluderende praksis Individ Fællesskab Inklusion stiller store krav til den pædagogiske faglighed at kunne fastholde det samtidige blik på barnet i en udsat position og det fællesskab, som barnet skal være deltagende i og bidragende til (Carsten Pedersen, 2009) (Clausen & Sørensen 2012) 2

3 Den afgørende forskel Medarbejderens værktøjskasse Vi ved, at dagplejeren, pædagogen, medhjælperen og læreren er den vigtigste enkeltfaktor for barnets trivsel, læring og udvikling i dagtilbuddet og skolen (Nordenbo, 2008 & Klinge 2016) Professionelle kompetencer: Relationer (Relationskompetence) Faglig dygtighed (Didaktisk kompetence) Evne til at lede en gruppe børns læring og trivsel (Læringsledelseskompetence) (Clearinghouse 2008) Evne til fagligt at reflektere, analysere og lægge en ny pædagogisk strategi sammen med kolleger (John Hattie, 2009, 2012) Det inkluderende fællesskab Inklusionseftersynets anbefalinger 2016 Det er ikke alle børn, der kan inkluderes, men det er ikke en egenskab ved det enkelte barn, der afgør, om det kan det er en egenskab ved fællesskabet Bent Madsen, 2013 Formålet med undersøgelsen Otte tværgående temaer 1. Afdække proportioner i omstillingen til inklusion 2. Identificere hovedproblemer 3. Komme med anbefalinger til den praktiske implementering a. Nationalt b. Kommunalt c. Virksomhed Har fokus på organiseringens og ledelsens betydning for at skabe de bedste rammer for medarbejdernes (inklusions)arbejde 1. Sprogbruget 2. Den enkelte elevs faglige udvikling og trivsel 3. Elevens sociale og personlige kompetencer 4. Prioritering af ressourcer og indsatser 5. Tidlig indsats 6. Hurtig, kvalificeret hjælp 7. Praksisnær kompetenceudvikling 8. Forældreindragelse 3

4 I: Sprogbrug - udfordringen I: Sprogbrug - anbefalinger Der er en helt grundlæggende udfordring i, at forståelsen af inklusion er blevet for snævert knyttet til et spørgsmål om at flytte nogle elever fra specialtilbud til almenundervisningen Der har i for høj grad været fokus på at opnå et bestemt tal: 96 procent målsætningen, fremfor målet om at styrke folkeskolens almene fællesskab og undervisning til gavn for alle børn og målet om, at alle børn skal udvikle sig fagligt og socialt En anden væsentlig udfordring er opfattelsen af, at særlige behov alene er knyttet til den enkelte elev, og hvis denne elev flyttes, løser det alle problemer Alle i og omkring folkeskolen, anvender begrebet inklusion / inkluderende læringsmiljøer bredt, så de refererer til skolens praksis i forhold til alle elever og deres diversitet Ændre folkeskolens formålsparagraf, så det fremgår at folkeskolen skal tilbyde inkluderende læringsmiljøer Kommunalt: Arbejder for øget brug af co-teaching ved at få lærere og pædagoger med særlige specialpædagogiske kompetencer til at planlægge og gennemføre undervisningen sammen med lærere og pædagoger i almen området Arbejder for at øge prioriteringen af to-voksenordninger, hvor der er behov for et styrket læringsmiljø i en klasse I: Sprogbrug - anbefalinger Udarbejde en strategi og handleplan for både skole og SFO om, hvordan principperne for skolens inkluderende læringsfællesskaber kan realiseres med tæt inddragelse af medarbejdere, forældre og elever Skolelederen udarbejder en tydelig opgave- og rollebeskrivelse af pædagogernes arbejde som del af skolen Udarbejde en gennemgående pædagogik, kultur og et fælles børnesyn, der omfatter både SFO og skolen Skolelederen sørger for, at der arbejdes med indholdet i og organiseringen af pauser, så skolens medarbejdere som helhed tager ansvar for denne tid II: Den enkelte elevs faglige udvikling og trivsel - udfordringer En væsentlig gruppe af elever har behov for støtte, men får det ikke. Denne gruppe er generelt kendetegnet af koncentrationsbesvær, og flere har sociale og personlige problemer Inklusion er blevet et spørgsmål om det konkrete mål for andelen af elever i almenundervisningen, fremfor målet om at styrke folkeskolens almene fællesskab til gavn for alle børn, og målet om, at alle børn skal udvikle sig fagligt og socialt II: Den enkelte elevs faglige udvikling og trivsel - anbefalinger III: Elevernes sociale og personlige kompetencer - udfordringer Der skal sikres et særskilt fokus på, at alle elever uanset skole eller kommune udvikler sig fagligt og trives Ændre folkeskoleloven så det tydeligt fremgår at alle elever skal udvikle sig fagligt og trives Indføje i folkeskoleloven at såfremt en elev ikke udvikler sig fagligt eller trives, skal der reageres ved at der opstilles kortsigtede mål for både den faglige progression og trivsel og løbende følge op på elevens udvikling Beslutter sig for, hvordan skolen følger elevernes progression, herunder hvordan der følges op på de elever, der ikke ser ud til at være i en positiv udvikling Elevernes sociale og personlige kompetencer har stor betydning for deres chancer for uddannelse, job og livskvalitet som voksne, men der er ikke ret meget fokus på det i sammenligning med for eksempel faglige resultater og trivsel Der er for lidt opmærksomhed på, at eleverne ofte selv er de nærmeste til at se både problemer og løsninger. Den manglende eller ikke tilstrækkelig inddragelse betyder, at vigtig viden om, hvad der fx motiverer eleven, går tabt 4

5 III: Elevernes sociale og personlige kompetencer - anbefalinger Der er behov for at skolen arbejder systematisk med at styrke elevernes personlige og sociale kompetencer Tydeliggøre og beskrive mål for elevernes sociale og personlige kompetencer, så de indgår som en del af de faglige fælles mål (lovændring) Eleven deltage i visitationsprocessen til specialundervisning mv. Lærere og pædagoger skal kende elevernes særlige behov Understøtte en kultur, hvor der kan tales om forskelligheder og forskellige behov på en åben og respektfuld måde. IV: Prioritering af ressourcer og indsatser - udfordringer I forhold til den overordnede politiske rammesætning og styring er det særligt blevet fremhævet, at ambitionen om inklusion er blevet for snævert knyttet til 96 pct. Målet På det kommunale niveau ses forskelle mellem, hvordan forvaltningen, skolelederne og medarbejderne oplever omstillingen til inklusion Nogle steder mangler der en ledelsesmæssig rammesætning af arbejdet, tæt dialog med skolens pædagogiske personale og synlighed om prioritering af indsatsen. Både skolens medarbejdere og forældre oplever manglende gennemsigtighed i prioriteringen af ressourcer til inklusion Give eleverne mulighed for at ytre sig IV: Prioritering af ressourcer og indsatser - anbefalinger En ambition om, at alle elever skal være en del af almenmiljøet vel vidende, at ikke alle elever kan være en del af den almene folkeskole Aftale mål for faglig progression og trivsel med kommunerne Afskaffe mål, der giver incitamenter til segregering af elever Udvikle kvalitetsrapporterne med et fokus på ressourceforbrug og styrkelse af almenundervisningen og inkluderende læringsmiljøer Sætte tydelig mål og strategier for kommunens børne- og ungeindsats, herunder, hvordan der arbejdes inkluderende i folkeskolen (Sættes i samarbejde med alle aktørerne på IV: Prioritering af ressourcer og indsatser - anbefalinger Tydelig prioritering af almenmiljøet og inkluderende læringsmiljøer skabe rum for skolernes arbejde med almenmiljøet, gennem styrings- og tildelingsmodeller Etablere et beredskab til at kunne støtte skolerne i tilfælde af akutte og uforudsete behov Sætte tydelige mål for, hvordan der arbejdes inkluderende på skolen Bruge målene i handleplaner og prioritering af ressourcerne Målopfyldelsen og den løbende opfølgning skal danne grundlag for en dialog med medarbejderne Tydelig prioritering af medarbejdernes arbejdstid området for at sikre ejerskab) IV: Prioritering af ressourcer og indsatser - anbefalinger Skolebestyrelsen og skolelederen viser i skolens budget for medarbejdere, forældre og elever hvordan indsatsen prioriteres og hvor mange personalemæssige ressourcer, skolen har til rådighed til at sikre en styrket almenundervisning, inkluderende læringsmiljøer og støtteforanstaltninger Lederen prioriterer løbende skolens ressourcer efter behov og med sparring fra kommunale ressourcepersoner, herunder særligt PPR V: Tidlig indsats i forhold til opsporing, forebyggelse og foregribende indsatser - udfordringer Indsatsen over for elever med særlige behov vil være mere effektiv og have større positiv betydning for eleverne, hvis den sættes tidligt ind, herunder med fokus på forebyggelse eller foregribelse af elevernes udfordringer Der er for stort fokus på at løse akutproblemer og det tager opmærksomheden væk fra de forebyggende indsatser Overgangen mellem dagtilbud og skole er en væsentlig udfordring. Det handler særligt om at sikre, at støtte til en elev videreføres, og at viden om barnets udfordringer og de gode løsninger overdrages Samarbejdet mellem særligt social- og børne-& ungeforvaltningen opleves mange steder som en udfordring Der ses blandt lærerne en udbredt oplevelse af mangel på fornødne praksisnære kompetencer og redskaber 5

6 V: Tidlig indsats i forhold til opsporing, forebyggelse og foregribende indsatser - anbefalinger VI: Adgang til viden og hjælp - udfordringer Alle i og omkring folkeskolen understøtter, at almenmiljøet i højere grad har fokus på forebyggelse og foregribende indsatser i forhold til elever med særlige behov, eller elever der på anden vis kan komme i vanskeligheder Udarbejde en samlet strategi og konkret handleplan for overgangen mellem dagtilbud og skole Prioritere forebyggende og foregribende indsatser, der blandt andet styrker overgangen fra børnehave til skole Udarbejde plan for afdækning af elever, der er i risiko for marginalisering eller for at få et mindre udbytte af skoletiden. Sikre bedre brug af data til at spotte elever, der er i mistrivsel Der er udfordringer i forbindelse med viden og kompetencer om konkrete handicap. Det er denne forbindelse fremhævet, at den specialviden, som specialskolerne råder over, risikerer at forsvinde i takt med at specialtilbud lukkes Den specialpædagogiske viden mangler ofte i almenundervisningen Mangfoldighed og forskellighed blandt eleverne udfordrer skolens indretning og organisering. Der er ikke tilstrækkelig viden om muligheden for og adgangen til mere fleksible former for organisering mellem special- og almenundervisning VI: Adgang til viden og hjælp - anbefalinger Specialundervisning og specialpædagogisk støtte skal tættere på den almene undervisning Nationalt Sætter som et mål at specialtilbuddene som udgangspunkt skal have sammenhæng med almentilbuddene Udvikler en model der synliggør, hvordan der arbejdes med mere intensiverede indsatser i klassen og i forhold til enkeltelever Sikrer en nem og hurtigtvirkende vidensenhed, så skolerne nemt kan få adgang til kommunale ressourcepersoner, fx PPR Etablere et lokalt ressourcecenter med faglige vejledere, specialpædagogiske kompetencer og pædagoger med særlig VII: Praksisnær kompetenceudvikling, sparring og rådgivning - udfordringer Der er en række udfordringer med visitationsprocesserne. Bl.a. skolelederne har fået større ansvar uden at være klædt ordentligt på juridisk. Der er behov for at kunne visitere mere dialogbaseret Der er en række styringsproblemer ift PPR. De væsentligste handler om rammerne for PPRs arbejde, både til at fastlægge kerneopgaver og til muligheden for at løse dem, herunder PPRs kompetencer og vilkår for samarbejde med skolen og dens medarbejdere. PPR er fanget i dilemmaet mellem forebyggende arbejde og specifik indgribende indsats. Ofte bliver det brandslukning Uklarhed om, hvad de grundlæggende kompetencer hos pædagoger og lærere bør være og hvilke kompetencer, der kan hentes ind ude fra indblik i at arbejde med inkluderende læringsmiljøer. VII: Praksisnær kompetenceudvikling, sparring og rådgivning - anbefalinger Udvikle praksisnære kompetencer ift. børn og teamet Nationalt Bruge folkeskolereformens milliardpulje til at styrke lærere og pædagogers kompetencer gennem gensidig faglig sparring i praksis Sikrer at PPR har detaljeret indsigt i den enkelte skoles praksis Systematisk efter- og videreuddannelsesindsats Dialogbaseret visitation Udarbejde en strategi og handleplan for håndtering af konflikter og problematisk adfærd, herunder muligheder for hjælp. VIII: Forældreinddragelse - udfordringer Forældresamarbejdet tager ikke i tilstrækkelig grad højde for forældrenes forskellige forudsætninger og behov, og at forældre til børn med særlige behov kan være en sårbar gruppe. Det drejer sig både om sarbejdet med forældrene til elever med særlige behov og til forældrene generelt Særligt SkoleIntra og den stigende brug af IT er en udfordring i samarbejdet med forældrene Der er alt for stort fokus hos forældrene på mit barn og mit barns behov i folkeskolen i dag. Over for forældrene er der behov for tydeligere at sætte ord på skolens og klassens fællesskab og de værdier, som dette fællesskab bygger på 6

7 VIII: Forældreinddragelse - anbefalinger Opsummering Nationalt Revidere kravet til kommuner og skolers arbejde med elevplaner (skal være elevens eget redskab til at arbejde med egen læring) Revidere skolebestyrelsens rolle i folkeskoleloven, så der er mere fokus på bestyrelsens rolle ift inkluderende læringsmiljøer Sikrer at skolelederen har de nødvendige kompetencer til at løse sine forvaltningsmæssige opgaver (afgørelser, partshøringer, klagevejledning mv.) Skolebestyrelsen udarbejder principper for skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer, og hvilken tilgang skolen har til, at alle elever skal udvikles i skolens fællesskaber Har fokus på organiseringens og ledelsens betydning for at skabe de bedste rammer for medarbejdernes (inklusions)arbejde Alle anvender begrebet inklusion / inkluderende læringsmiljøer bredt, så de refererer til en praksis i forhold til alle elever og deres diversitet (ingen inklusionsbørn) Tydeligt prioritere almenmiljøet og inkluderende læringsmiljøer, gennem eksempelvis en børne- og ungestrategi med tilhørende handleplan Praksisnær kompetenceudvikling (aktionbaseret læring) Kommunen skal have et beredskab til at kunne støtte i tilfælde af akutte og uforudsete behov Specialpædagogisk viden og metode i anvendelse på almenskolerne Slagelse lige nu eller snart! At gøre det særlige almindeligt Den fælles opgave Ny visitationspraksis Tidlig opsporing Visible Learning Etablering af PUI Revision af dagtilbudsforum Arbejdsseminar for skoleledelserne Stay in frem for Drop Out Tværfagligt samarbejde med sociale område Kompetencecenter Ny organisering 0 til 25 år Fælles læringssyn Overgange i fokus Tak for nu 7