MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 0107/2013 af H. S. A., islandsk statsborger, om krænkelser af menneskerettighederne for ikke-danske forældre i sager om forældremyndighed og bortførelse i Danmark Andragende nr. 0108/2013 af S. C. W., dansk statsborger, om krænkelser af menneskerettighederne for ikke-danske forældre i sager om forældremyndighed og bortførelse i Danmark Andragende nr. 0939/2013 af K. M., amerikansk statsborger, om en tvist om forældremyndighed i Danmark Andragende nr. af B. T., dansk statsborger, om delt forældremyndighed i Østrig og Danmark Andragende nr. 1089/2013 af M. G-N., tysk statsborger, om hendes skilsmisse fra sin danske mand Andragende nr. 1235/2013 af XX, dansk statsborger, om de danske myndigheders handling over for hendes familie og hendes barn Andragende nr. 1398/2013 af A.R., dansk statsborger, om overtrædelse af hendes børns og hendes menneskerettigheder Andragende nr. 1547/2013 E. af L. E., dansk statsborger, om krænkelse af hendes og hendes børns menneskerettigheder i Danmark CM\ doc PE v02-00 Forenet i mangfoldighed

2 1. Sammendrag Andragende nr. 1564/2013 af B.S.W., S. W., dansk statsborger, om krænkelser af børns rettigheder, forældres rettigheder og menneskerettighederne i Danmark Andragende nr. 1630/2013 af B. H., dansk statsborger, om vold mod hendes barn Andragende nr. 1656/2013 af K.H., dansk statsborger, angående hendes barns ret til at blive hørt og beskyttet i henhold til FN's konvention om barnets rettigheder Andragende nr. 1797/2013 af C. V., dansk statsborger, om overtrædelse af FN s konvention om børns rettigheder og andre menneskerettighedskonventioner i Danmark Andragende nr. 1802/2013 af S. L., dansk statsborger, om beskyttelse af hendes datter Andragende nr. 1819/2013 af Susanne Jørgensen, dansk statsborger, om retten til at se sit barn Andragende nr. 1940/2013 af T.D., dansk statsborger, om de danske myndigheders metoder i sager om forældremyndighed Andragende nr. 1955/2013 af L.L.T. dansk statsborger, om fjernelse af hendes tre børn Andragende nr. 2166/2013 af M. O., Honduransk statsborger, om påstået forskelsbehandling og forfølgelse i Danmark Andragende 0107/2013 Andrageren var gift med en dansk mand, og de levede i en periode i Danmark. Hun bekræfter, at hendes mand udviste voldelig adfærd over for andrageren og hendes børn. Disse voldshandlinger blev meldt til det danske politi, men der blev tilsyneladende ikke truffet foranstaltninger. Andrageren flygtede til Island med sine børn, men det islandske politi sendte børnene tilbage til Danmark til deres far. Faderen har nu fået fuld forældremyndighed over børnene i Danmark. Andrageren er fortvivlet, fordi de danske myndigheder ifølge hende altid lader tvivlen komme den danske forælder til gode, når der er tale om et internationalt ægteskab. Andrageren hævder, at dansk lovgivning gør det umuligt for hende som udenlandsk forælder at beskytte sine børn mod en angiveligt voldelig dansk far. PE v /10 CM\ doc

3 Andragende 0108/2013 Andrageren er dansk statsborger. Hun har et barn med en dansk mand via kunstig befrugtning. Nogen tid efter fødslen krævede barnets sæddonor og biologiske far samværsret og forældremyndigheden. Andrageren hævder, at hun som ugift mor har ret til fuld forældremyndighed over sit barn i medfør af dansk lovgivning. Da hun sammen med sit barn besøgte Danmark, blev de anholdt på gaden. Andrageren fastholder, at faderen nu har fuld og aktiv opbakning fra de danske myndigheder i sit forsøg på at opnå forældremyndigheden over barnet. Andrageren anfører, at der ikke findes nogen reel beskyttelse i Danmark mod potentielt voldelige og ondsindede danske fædre. Hun anmoder Europa-Parlamentet om at træffe foranstaltninger på vegne af børns rettigheder og kvinder med børn af danske mænd og om at fastslå, at mødre med børn af en dansk far ikke kan få frataget deres forældremyndighed eller samværsret af de danske myndigheder. Andrageren slår endvidere til lyd for, at de danske myndigheder, såsom statsforvaltningen, socialforsorgen og domstolene skal uddannes inden for vold i hjemmet, og at der skal indføres lovgivning med henblik på at sikre effektiv beskyttelse af kvinder og børn i Danmark vold, forfølgelse og trusler. Andragende 0939/2013 Andrageren er amerikansk statsborger. Hun var gift med en dansk statsborger, og sammen har de en søn, som har både amerikansk og dansk statsborgerskab. Andrageren og hendes danske eksmand kæmper ved de retslige instanser om forældremyndigheden over sønnen og besøgsret. Ifølge en psykologisk undersøgelse er andrageren den person, som barnet er tættest knyttet til, og hun burde derfor tildeles forældremyndigheden over barnet, og barnet burde bo permanent hos hende. I en anden retssag blev der foretaget en lignende undersøgelse, men med den modsatte konklusion. Andrageren hævder, at hendes eksmand bliver hjulpet af sin stats sociale myndigheder, der indsender falske dokumenter. Andrageren ønsker den fulde forældremyndighed over sin søn. Hun mener ikke, at hun bliver retfærdigt behandlet i Danmark. Hun ønsker at bringe sit barn til USA, hvor hun bor, så det ikke længere konstant udsættes for kampen mellem forældrene. Andrageren anmoder om Europa-Parlamentets hjælp. Andragende 0944/2013 Andrageren er dansk statsborger og har delt forældremyndighed med sin tidligere partner (en østrigsk statsborger) over deres datter, som bor med moderen i Danmark. I februar 2013 blev datteren tvangsfjernet fra hendes hjem af de danske myndigheder. Dette skete, uden at faderen blev oplyst om det. Ifølge de danske myndigheder var andrageren registreret som enlig forælder, selvom andrageren tidligere havde meddelt myndighederne, at begge forældre ved en østrigsk domstol var blevet enige om delt forældremyndighed. Først efter fire måneder blev faderen oplyst om, at hans datter var blevet anbragt hos en plejefamilie. Han blev imidlertid ikke oplyst om sin ret til at tage barnet fra plejefamilien og med sig hjem til at bo med sammen sig. Ifølge andrageren stiller dansk lovgivning krav om, at begge forældre skal have det meddelt, før et barn kan fjernes fra hjemmet. Men dette skete ikke. Andrageren er meget skuffet over at få at vide, at hvis hun skulle dø, ville de danske myndigheder hellere finde en plejefamilie end at sikre, at barnet kunne bo sammen med sin biologiske far, blot fordi en afgørelse truffet ved en østrigsk domstol ikke var inkluderet i de danske CM\ doc 3/10 PE v02-00

4 myndigheders sagsmappe. Andragende 1089/2013 Andrageren er tysk statsborger og har været gift med en dansker. I begyndelsen af 2010 forlod hun sin mand og flyttede til Tyskland, hvor begge hendes børn nu går i skole. I midten af august 2010 søgte hun om skilsmisse i Tyskland. I oktober fik hun at vide, at hendes mand havde søgt om separation i Danmark. Hun hævder, at hun aldrig var blevet orienteret om dette. I mellemtiden havde domstolene i Danmark truffet afgørelser, som andrageren ikke var bekendt med, eller som først blev sendt til hende efter appelfristens udløb. Hun mener, at eftersom hun søgte om skilsmisse og underhold i Tyskland (før hendes mand søgte om separation i Danmark), bør denne sag derfor afgøres i Tyskland af en tysk domstol i henhold til tysk lovgivning. I stedet er det danske domstole, der træffer afgørelse i sagen. De danske domstole har truffet afgørelse om, at aktiverne i ægteskabet skal fordeles i henhold til tysk lovgivning, men af en dansk domstol. Andrageren, som lider af alvorlige helbredsmæssige og økonomiske problemer som følge af skilsmissen, føler, at hun bliver forskelsbehandlet som udenlandsk kvinde ved de danske domstole, og anmoder Europa-Parlamentet om hjælp. Andragende 1235/2013 I juni 2012 blev andragerens søn afhentet fra sin skole af en kommunalansat tjenestemand og flere politifolk og fjernet. De lokale myndigheder havde modtaget et anonymt telefonopkald med beskyldninger om, at andrageren udøvede seksuelle handlinger med sin søn. Andrageren og hendes søn blev afhørt, men til sidst besluttede politiet, at der ikke var nogen beviser. På trods af dette fik andragerens søn ikke lov til at vende hjem. De lokale myndigheder insisterede på, at hun, hendes mand og hendes søn burde underkastes en forældreskabstest. Andrageren og hendes mand blev anset for at være egnede forældre i henhold til alle syv punkter. De lokale myndigheder indgav imidlertid en klage imod psykologen, der havde foretaget testen. Siden da har andrageren kun haft tilladelse til at besøge sin søn ledsaget af en overvågningsperson, og telefonopkald og s mellem forældre og barnet har været overvåget. Efter et stykke tid blev barnet overført til en institution for børn med ADHD og autisme, selvom han ikke havde fået stillet diagnose for nogen af disse sygdomme. Andragerens søn har hele tiden sagt, at han ønsker at komme hjem eller i det mindste at få lov til at besøge sine forældre i weekenderne, men denne anmodning er blevet afvist uden nogen form for begrundelse. Andrageren mener, at hendes og hendes barns rettigheder er blevet overtrådt, og hun er vred over, at politikere i Danmark vender det døve øre til den barske realitet. Andrageren anmoder Europa-Parlamentet om hjælp. Andragende 1398/2013 Andrageren oplyser, at hun var gift med en dansk mand, der misbrugte hende og børnene, de havde sammen, både da de var gift, og efter at de var gået fra hinanden. Manden blev i 2008 også dømt for at have misbrugt deres barn og i 2012 for at have misbrugt et andet barn. Andrageren oplyser, at misbruget også var et seksuelt misbrug. Andrageren har været i retten flere gange og er ikke tilfreds med de danske domstole, politi og sociale institutioner. Andrageren mener ikke, at Danmark lever op til de samme retsprincipper, som er anerkendt af de andre EU-medlemslande. PE v /10 CM\ doc

5 Andragende 1547/2013 Andrageren, som er mor til tre drenge, redegør for den vold og mishandling, som hun og hendes børn har været udsat for fra hendes tidligere partners side. Hendes tidligere partner begyndte at slå hende og hendes ældste sønner, da hun var gravid med den yngste. Efter at hun havde forladt partneren, begyndte han at forfølge og terrorisere hende og børnene. Selvom en børneekspert har bekræftet, at barnet er blevet mishandlet, griber det danske politi og statsforvaltningen ikke ind. De har ikke engang stillet krav om, at besøg hos faderen skal ske under opsyn. Andrageren angiver, at hun risikerer at komme i fængsel i op til 13 år, medmindre hun opgiver beskyldningerne om mishandling og lader sin yngste søn besøge sin far uden opsyn. Andrageren har indgivet klage til ankestyrelsen om statsforvaltningens afgørelse og adfærd, men ankestyrelsen har intet gjort for at undersøge sagen. Hun angiver, at politiet indtil videre ikke har gjort noget som helst for at beskytte hende og hendes børn. Andrageren anmoder yderligere Parlamentet om at gribe ind. Hun mener, at Danmark har svigtet i forbindelse med at sikre retsmidler og beskyttelse mod overgreb af hendes tidligere partner, og at Danmark passivt har svigtet at leve op til sine positive forpligtelser i henhold til EU-retten. Hun fremsætter adskillige anmodninger. Andrageren angiver, at hun kender til andre lignende sager. Andragende 1564/2013 Andrageren oplyser, at hendes eksmand sammen med skoleledere og personer fra det kommunale socialcenter har truet hende og hendes søn ved at fortælle og skrive løgne om hende i mere end 4½ år, fordi hun har været hjemme for at tage sig af sin søn og hjemmeundervise ham. Socialcentret har truet hende, fordi hun ikke vil sende sin søn i en folkeskole. Hjemmeundervisning er tilladt i Danmark ifølge Grundlovens 76 og loven om friskoler og private grundskoler m.v., kapitel 8. Andrageren protesterer i alvorlig grad over den måde, hvorpå de danske kommuner, domstole og myndigheder behandler børn og deres forældre, og beder Europa-Parlamentet om at gribe ind. Andragende 1630/2013 Andrageren klager over og fremsætter en række påstande om, at hendes 9-årige søn udsættes for vold og chikane af sin far, som andrageren er skilt fra. Dette har traumatiseret barnet, som ikke længere ønsker at have nogen kontakt med faren. Faren fortsætter imidlertid denne chikane og forfølgelse. Andrageren har forsøgt at få et tilhold på plads efter den danske lov om stalking, hvilket imidlertid ikke er lykkedes, idet farens advokater har gjort indsigelser imod det og fastholder, at det ville udgøre et alt for alvorligt indgreb i farens liv. Andrageren hævder, at fædres rettigheder i Danmark ikke står i forhold til barnets rettigheder. Andrageren anmoder Europa-Parlamentet om hjælp. CM\ doc 5/10 PE v02-00

6 Andragende 1656/2013 Andrageren er en enlig mor, som aldrig har boet sammen med faderen til sin søn, og som aldrig har været gift med ham. Hun fremsætter påstande om, at hendes søn i årenes løb er blevet mishandlet af sin far og om, at den danske statsforvaltning, de kommunale sociale myndigheder, politiet og dommerne har set til uden at gribe hensigtsmæssigt ind på trods af lærernes, lægernes og psykologernes meget alvorlige bekymringer, samt hvad drengen selv har fortalt. I stedet er myndighederne blevet ved med at insistere på samvær med faderen, som endda fik tildelt fuld forældremyndighed af en dommer. Da andrageren og hendes søn flyttede væk fra faderen for at bo i en anden by, blev drengen afhentet fra sin skole med magt af en dommer og afleveret til den voldelige far. Moderen blev beskyldt for at have kidnappet sit barn og blev truet med bøder og fængsling, hvis hun ikke indvilgede i at lade sit barn have samvær med faderen. Barnet blev hørt af flere eksperter, men statsforvaltningen og den kompetente dommer tog ikke hensyn til barnets indtrængende bøn om ikke at blive sendt tilbage til sin far. Endvidere blev det audiovisuelle materiale fra samtalerne med drengen, der skulle have været brugt som bevismateriale i en retssag, destrueret. Ifølge andrageren er de danske myndigheders adfærd i strid med FN's konvention om barnets rettigheder og andre menneskerettighedskonventioner. Hun anmoder Europa-Parlamentet om at undersøge sagen. Andragende 1797/2013 Andrageren beskriver seksuelt misbrug og vold mod sin 8-årige søn begået af faderen. Misbruget blev indberettet til politiet og kommunen. Der blev ikke truffet nogen foranstaltninger. Selvom de eksperter, som undersøgte barnet, berettede, at barnet led under dets besøg hos faderen, fastholdt de kompetente myndigheder, at besøgene skulle fortsætte. Faderen truede drengen med at dræbe moderen, hvis han fortalte om misbruget. Drengen lider af alvorlige angstanfald selv ved tanken om at skulle se faderen. Ikke desto mindre hævder statsforvaltningen, at barnet har nytte af besøgene. Andrageren anmoder Europa-Parlamentets om hjælp og om en undersøgelse af, hvad hun hævder er overtrædelser af FN s konvention om børns rettigheder og andre menneskerettighedskonventioner. Andragende 1802/2013 Andrageren påklager, at de danske myndigheder ikke hjælper hende med at beskytte hendes datter mod en fader, der angiveligt er voldelig og misbruger datteren. Hun har forsøgt at underrette myndighederne og politiet om, at hendes eksmand forfølger og truer hende, men der lyttes ikke til hende. Eftersom faderen har samværsret, skal hun tillade, at hendes datter opholder sig hos ham. Andrageren hævder, at faderen misbruger barnet seksuelt. Da andrageren nægtede at aflevere hendes barn til besøg hos faderen, blev hun fængslet, selv om hun har andre børn at drage omsorg for. Andrageren klager over, at myndighederne og politiet ikke træffer foranstaltninger på baggrund af hendes oplysninger og anklager. De anser andragerens vidneudsagn for at være upålidelige og baseret på vrede over for faderen. Til sidst var andrageren så desperat, at hun besluttede at anbringe barnet i en plejefamilie som den eneste måde at beskytte det mod misbrug, således at statsforvaltningen og fogeden ikke længere kunne tvinge barnet til at se faderen, idet ansvaret for barnet blev overladt til kommunen. Andrageren anmoder Europa-Parlamentet om hjælp til at beskytte sit barn. PE v /10 CM\ doc

7 Andragende 1819/2013 Andrageren hævder, at de kommunale myndigheder ikke overholder lovgivningen. Hun beklager sig over, at hun fik frataget sin datter af politiet, da barnet blot var en uge gammelt. Lovgivningen foreskriver, at myndighederne skal forsøge at finde en løsning i barnets hjem, inden de fratager forælderen eller forældrene barnet. Andrageren anfører, at selv om hun har vist, at hun er i stand til at drage omsorg for barnet, er myndighederne ikke tilfredse og vil ikke tillade, at barnet kommer hjem. Andragende 1940/2013 Andrageren er en enlig mor med to døtre, der (ifølge andrageren) forfølges, chikaneres og trues af deres voldelige fader. Faderen har gennem statsforvaltningen opnået besøgsret på trods af andragerens advarsler om, at manden er voldelig og har psykiske problemer. Senere blev han tildelt fælles forældremyndighed, men gennemgik på trods af andragerens advarsler ikke en psykologisk undersøgelse. Både den fysiske og psykiske vold mod pigerne og andrageren forsætter i mellemtiden. Statsforvaltningen tager ikke andragerens klager alvorligt. Politiet udsteder en tilholdsordre, når forfølgelsen og volden kammer over, således at han ikke kan komme forbi andragerens hus, men forsat kan se pigerne. Ikke engang en hemmelig adresse giver andrageren og hendes døtre sikkerhed. De bliver fundet, og chikanen forsætter. Andrageren er bange og tør ikke anmode om eneforældremyndighed på grund af truslerne fra hendes tidligere partner, og hun har helt mistet tilliden til myndighederne, der burde hjælpe hende. Andragende 1955/2013 Andrageren har tre børn. Disse børn blev taget fra hende af de danske myndigheder, efter at hun havde været hospitalsindlagt i et halvt år. Andrageren hævder, at myndighederne ikke overholder loven, og kun tænker på de penge, der er forbundet med børnene. Ifølge andrageren mener hendes sagsbehandler, at hun er dum, fordi hun lider af ADHD. Hun vil bare have sine børn hjem igen, men i det danske system synes det at være umuligt for hende. Hun anmoder Europa-Parlamentet om at hjælpe hende med at få sine børn tilbage. Andragende 2166/2013 Andrageren påstår, at hun og hendes søn har været ofre for forskelsbehandling og forfølgelse fra de danske myndigheders side. Andrageren hævder, at hun aldrig har modtaget nogen hjælp fra de danske myndigheder til at beskytte hende og hendes søn mod en voldelig dansk far. Andrageren anmoder Europa-Parlamentet om hjælp. 2. Opfyldelse af betingelserne for behandling Andragende 107/2013 og 108/2013 opfylder betingelserne for behandling (fastslået den 5. november 2013). Andragende 939/2013, 944/2013, 1089/2013, 1235/2013, 1398/2013, 1547/2013, 1564/2013, 1630/2013, 1656/2013 og 1797/2013 opfylder betingelserne for behandling (fastslået den 16. CM\ doc 7/10 PE v02-00

8 december 2013). Andragende 1940/2013, 1955/2013 og 2166/2013 opfylder betingelserne for behandling (fastslået den 30. januar 2014). Andragende 1802/2013 og 1819/2013 opfylder betingelserne for behandling (fastslået den 8. juli 2014). Kommissionen anmodet om oplysninger (forretningsordenens artikel 216, stk. 6). 3. Kommissionens svar, modtaget den 30. april 2014 Andragende 107/2013, 108/2013, 939/2013, 944/2013, 1089/2013, 1235/2013, 1398/2013, 1547/2013, 1564/2013, 1630/2013, 1656/2013, 1797/2013, 1802/2013, 1819/2013, 1940/2013, 1955/2013 og 2166/2013 Kommissionens bemærkninger Kommissionens beføjelser, for så vidt angår medlemsstaternes handlinger og undladelser, er principielt begrænset til at føre tilsyn med anvendelsen af EU-retten under Domstolens kontrol (artikel 17, stk. 1, i TEU). På grundlag af de af andragerne forelagte oplysninger ser det i den omhandlede sag ikke ud til, at den berørte medlemsstats handlinger havde noget at gøre med gennemførelsen af EUretten. Endvidere deltagerer Danmark i overensstemmelse med protokol 22, der er knyttet som bilag til traktaterne, ikke i EU-instrumenter baseret på tredje del, afsnit V i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der omhandler et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, og er således ikke forpligtet af nogen EU-forordning på dette område. Derudover tilsigter EU's familieretlige regler 1 i sager vedrørende forældreansvar og samværsret at løse grænseoverskridende tvister, og de er begrænset til fælles bestemmelser om kompetence og anerkendelse og fuldbyrdelse af en gældende retsafgørelse i en anden medlemsstat. Tildelingen af forældremyndighed eller samværsret, ordningerne for udøvelsen heraf og rollen for de sociale myndigheder og de myndigheder, der varetager børns rettigheder, er ikke reguleret af EU-lovgivningen, men af national lovgivning. Kommissionen besidder ingen generelle beføjelser til at gribe ind i enkeltstående tilfælde om mulige overtrædelser af rettigheder, som sker i en rent national sammenhæng og ikke er knyttet til EU's lovgivning. I forbindelse med voldshandlinger i hjemmet er det én af Kommissionen prioriteringer at forbedre situationen for alle ofre for kriminalitet i Europa. I flere år har det stået øverst på den politiske dagsorden, og Kommissionen har med Parlamentets værdifulde støtte anlagt en proaktiv tilgang og været en drivkraft bag bestræbelserne på at fremme ofrenes rettigheder. Det vigtigste resultat på dette område er direktivet til beskyttelse af ofre 2, som blev 1 Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (den såkaldte Bruxelles IIa-forordning). 2 Direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til PE v /10 CM\ doc

9 vedtaget i 2012, og som skal sikre, at ofre for kriminalitet vil drage fordel af en vis standard med hensyn til rettigheder i hele EU. Den vil være gældende i medlemsstaterne fra og med Ofre i Danmark vil ikke drage nytte af dets bestemmelser i henhold til traktatens protokol 22, eftersom Danmark ikke deltager i de foranstaltninger, der træffes på området. Der findes også en gammel rammeafgørelse fra 2001, som forbedrer ofrenes forhold i forbindelse med strafferetssager 1, og som er juridisk bindende for alle EU-medlemsstater, herunder Danmark. Det indeholder således ingen konkrete og bindende bestemmelser om de spørgsmål, der rejses i dag, idet der fokuseres på de retssikkerhedsgarantier, der sikres ofrene i strafferetssager. EU arbejder også med mere konkrete aspekter vedrørende beskyttelsesforanstaltninger og tilholdsordre, som nævnes i nogle af andragender. Vi har nylig vedtaget to lovinstrumenter 2, der skal sikre, at ofre, der ydes en sådan beskyttelse i deres egen medlemsstat, ikke mister denne beskyttelse, når de rejser eller flytter til en anden medlemsstat. Eftersom disse instrumenter beskæftiger sig med beskyttelsesforanstaltningernes frie bevægelighed i hele EU, men ikke med kvaliteten af nationale beskyttelsesforanstaltninger og rent indenlandske sager, finder de således ikke anvendelse på de sager vi har drøftet i dag. I fremtiden ønsker vi at dele de oplysninger, som vi modtager fra visse medlemsstater, så når de ser på deres nationale gennemførelsesordninger også benytter anledningen til at vurdere deres nationale beskyttelsesforanstaltningers effektivitet. Dette vil i fremtiden bidrage til højere standarder også inden for rent indenlandske sager. Angående henvisningen til mulige krænkelser af de grundlæggende rettigheder fastlægger artikel 24 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, at ethvert barn har ret til at opretholde kontakten med begge forældre, medmindre dette strider mod hensynet til barnets tarv. Chartret gælder dog ikke for enhver situation vedrørende en påstået krænkelse af de grundlæggende rettigheder. I henhold til dets artikel 51, stk. 1, finder chartret kun anvendelse på medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten. Ydermere fastlægger artikel 6, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, at "chartrets bestemmelser ikke på nogen måde udvider Unionens beføjelser som fastsat i traktaterne". I de pågældende andragender har de danske myndigheder udelukkende anvendt national lovgivning. Danmark anvendte ikke EU-retten, og charteret finder derfor ikke anvendelse. I de i andragendet omhandlede anliggender påhviler det medlemsstaterne, herunder dens retlige myndigheder, at sikre, at de grundlæggende rettigheder overholdes på effektiv vis og beskyttes i overensstemmelse med deres nationale lovgivning og internationale menneskerettighedsforpligtelser (såsom FN's konvention om barnets rettigheder og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder). I overensstemmelse med disse konventioner skal medlemsstaterne sikre, at barnets tarv kommer i første række i alle handlinger vedrørende børn. Andrageren kan rettigheder, støtte og beskyttelse Direktiv 2011/99/EU af 13. december 2011 om den europæiske beskyttelsesordre, der omfatter strafferetlige beskyttelsesforanstaltninger, og forordning (EU) nr. 606/2013 af 12. juni 2013 om gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i civilretlige spørgsmål. CM\ doc 9/10 PE v02-00

10 overveje at klage på nationalt plan til de kompetente myndigheder såsom en ombudsmand eller domstolene. Ud over lovgivningen er Kommissionen fast besluttet på at støtte medlemsstaterne i kampen mod vold mod kvinder ved at forbedre indsamlingen af viden og oplysninger, udveksle bedste praksis, styrke kvinders stilling, øge bevidstheden og tildele støtte til græsrodsorganisationer med henblik på at udvikle konkrete projekter på dette område. Endvidere har Kommissionen udviklet aktiviteter og redskaber, herunder den europæiske e- justice-portal og udgivelser såsom håndbogen for Bruxelles II(a)-forordningen med henblik på at øge opmærksomheden på og understrege forskellene mellem medlemsstaternes retssystemer, hvad angår separation og skilsmisse, regler om forældremyndighed i henhold til internationale aftaler og konsekvenserne af internationale barnebortførelser, især for de børn, som bortføres. Konklusion Ud fra de i andragenderne anførte elementer har Kommissionen ikke mulighed for at forfølge denne sag, da spørgsmålet falder uden for dens beføjelser. Andragerne kan indbringe deres sager for de nationale myndigheder, herunder domstolene, og hvis de mener, at deres grundlæggende rettigheder er blevet krænket, kan de indgive en klage til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. PE v /10 CM\ doc