Danmarks olie og gasproduktion 1995

Transkript

1 e energistyresen Danmarks oie og gasproduktion 1995

2 Forord Energistyresen udsender hermed for tiende gang sin årige rapport, som beskriver udvikingen i efterforskning og indvinding af oie og gas i Danmark. Det forøbne tiår har været præget af en rivende teknisk udviking inden for industrien, især hvad angår boreteknik, brøndinstaationer og stimueringsteknik. Samtidig er den udvikede teknik tipasset de stigende krav om mijøhensyn. Indvindingen fra de danske producerende feter er desuden bevet øbende vurderet, hviket har medført optimering af indvindingsstrategierne. Såedes anvendes der nu i stor udstrækning vandrette boringer samt vandinjektion, herunder højratevandinjektion, på feterne Gorm, Skjod og Dan, igesom der er iværksat et kondensatprojekt med recirkuering af gas på Tyra fetet. Denne tekniske udviking og den bedre forståese af reservoirerne i Nordsøen har gennem årene medført en stigning i forventningen ti udnyttesen afressourcerne på 55% i øbet af O år, idet reserverne er steget fra 163 mio. m3 i 1987 ti 252 mio. m3 i Udvikingen i styresens reserveopgørese og prognoser er beskrevet nærmere i et særigt afsnit. Udvikingen i 1995 har desuden ført ti en forøget optimisme for det kommende tiår. Den 4. udbudsrunde viste en stor interesse for efterforskning på dansk område. Der bev såedes i maj 1995 tjdet ni nye efterforsknings- og indvindingstiadeser. Den første efterforskningsboring under disse tiadeser, Statoi-gruppens Siri- boring, påviste betydeige mængder oie. Boringen er paceret i et område, som er geoogisk adskit fra de hidti gjorte fund på dansk område, og giver derved anedning ti stor optimisme i den videre efterforskning. Det indgår i Energi 21 panen, at det er hensigten at tiretteægge den fremtidige efterforskning, så at der sker en okaisering af så meget som muigt af den oie og naturgas, der er i den danske undergrund. Hen.sigten herved er b~. at tistræbe, at Danmark så ænge som muigt kan være het eer devist sevforsynende med oie og naturgas. Resutatet af Siri- boringen giver håb om opfydese af denne måsætning. København, maj 1996 Ib Larsen direktør 1

3 Omregningsfaktorer Omregningsfaktorer 2 m3 råoie = 0,858 ton "" 36,6 GJ m3motorbenzin = 0,75 ton"" 32,9 GJ m3gas-/dieseoie = 0,84 ton"" 35,9 GJ m3fueoie = 0,98 ton"" 39,6 GJ tønde oie (barre) = 0,159 m3 t.o.e. = 41,868 GJ t.o.e."" 1,143 m3råoie t.o.e."" 1,065 Nm3naturgas Nm3 naturgas = scf"" 39,3 GJ Nm3 naturgas = 1,057 Sm3 ton ku (eværker)"" 24,7 GJ ton ku (øvrige)"" 26,5 GJ Nm3 (normakubikmeter), angives ved 0 C, 101,325 kpa Sm3 (standardkubikmeter), angives ved 15 C, 101,325 kpa scf (standardkubikfod), angives ved 15,6 C, 101,56 kpa

4 Indhod. Efterforskning udbudsrunde Forundersøgeser Boreaktiviteter Vurderingsaktiviteter Forængeser af tiadeser Overdragese af andee Tibageeverede areaer Frigivese af boringsopysninger Ny efterforskningmode bekræftet....., Produktion Producerede mængder Generet om udvikingen i Produktionsboringer De producerende feter Dan Centret Gorm Centret : Tyra Centret Feter under udbygning Øvrige feter Naturgasagre Reserver Reserveopgørese Produktionsprognoser Metoder og definitioner Oiereserver og prognoser i O år Hvornår sipper oien op? Hvorfor er prognoser atid forkerte? Økonomi Økonomiske forudsætninger Danmarks energibaance Rettighedshavernes økonomiske forhod Statens indtægter Sikkerhed og sundhed Faste havanæg Mobie havanæg Nye reger Anmedese af arbejdsskader Internationat samarbejde Mijø Reduktion af COz-udedning Vurdering af Virkninger på Mijøet (VVM) Forskning Energiforskningsprogram 1996 (EFP 96) Internationae forskningsreationer Biag A Organisation B Rettighedshavere i Danmark C Efterforsknings- og vurderingsboringer D I:orundersøgeser E ~ig oie- og gasproduktion E2 Arige gaseverancer samt månedig oie- og gasproduktion : F Forsyningsdata F2 Økonomiske nøgeta G Data for feter i produktion G2 Data for kommende fetudbygninger H EFP-96 projektstøtte

5 4

6 1. Efterforskning. Efterforskning I forbindese med 4. udbudsrunde bev der i maj 1995 meddet nye tiadeser ti efterforskning og indvinding. Dette medførte stor seismisk aktivitet på de nye tiadeser, mens kun en gruppe nåede frem ti at bore aerede i Denne ene boring førte imidertid ti, hvad der vurderes som det største oiefund i Danmark, siden Skjod fetet bev fundet i En oversigt over de seskaber, der har tiadese ti efterforskning og indvinding på dansk område, findes i biag B. Koncessionskortet bagest i rapporten viser den geografiske pacering af tiadeserne. 4. udbudsrunde Der bev i maj 1995 meddet ni nye tiadeser i forbindese med den 4. udbudsrunde. Runden bev åbnet i jui 1994, og ved ansøgningsfristens udøb i januar 1995 var der modtaget 12 ansøgninger med detagese af 17 seskaber. Udbudsrunden omfattede området vest for 6 15' østig ængde. Dette område omfatter Centra Graven og afgrænsedes mod øst ud fra en antagese om den potentiee udbredese af kubrinter dannet i Centra Graven. Runden er i øvrigt nærmere omtat i rapporten Danmarks Oie og Gasproduktion, Fig. 1.1 Årig seismik km Forundersøgeser Efter fadet i aktiviteterne sidste år kom der igen gang i de seismiske undersøgeser i 1995 (figur 1.1). Først og fremmest har de nye 4. runde tiadeser medført aktivitet, idet hovedparten af rettighedshaverne som indedning ti efterforskningen på de nye tiadeser gennemførte seismiske forundersøgeser. Herudover er der indsamet seismik i forbindese med vurderingen af fund og i forbindese med den videre efterforskning på 3. runde tiadeser. På and er der gennemført seismis ke undersøgeser i forbindese med kortægning af eksisterende samt et muigt nyt gasager. Biag D indehoder en oversigt over de enkete seismiske programmer. Boreaktiviteter Der bev i 1995 kun udført en efterforskningsboring på dansk område, Statoi-gruppens Siri- boring i den vestige de af Det norsk-danske Bassin. Aktiviteten forventes dog at titage væsentigt aerede fra 1996, når tokning af de seismiske forundersøgeser i de nye 4. nmde areaer foreigger (figur 1.2). Siri- (5604/20-1) Statoi stod med Siri- boringen for den første boring på de nye 4. runde areaer, og boringen førte ti, hvad der vurderes som et af de vigtigste fund på dansk område i mange år. Boringen er paceret i Det norsk-danske Bassin ca. 25 km fra Centra Graven, hvor ae hidtidige kommerciee oie- og gasforekomster er konstateret (figur 1.3). Det nye fund er gjort i sandstensag af Tertiær ader. I forbindese med en prøveproduktion bev der produceret oie med en rate på 925 m3fdag (5818 tønder/dag) samt associeret gas. Boringen bev afsuttet i kaken i 2200 meters dybde o - ~r r r1 r r r n r seismik 3D seismik Vurderingsaktiviteter Amaie Statoi-gruppen har afsuttet vurderingen af Amaie gasfundet fra 1991 og har nu konkuderet, at forekomsten kan danne grundag for kommercie indvinding. Amaie er hermed det andet kommerciee fund, der er beiggende het eer devist uden for DUC's områder, idet Luita fundet som det første bev erkæret kommerciet af Statoi-gruppen i

7 Efterforskning SydArne Fig. 1.3 Omtate boringer og fund Som ed i den videre vurdering af Syd Arne oiefundet har Arnerada Ress-gruppen i sommeren 1995 gennemført en 3D seismisk undersøgese af kakstrukturen. Rigs- boringen, som bev afsuttet tidigt i 1995, bekræftede produktionsmuighederne fra forekomsten. På baggrund af de nye seismiske opysninger og andre reservoirmæssige vurderinger vi rettighedshaverne i øbet af 1996 tage stiing ti, om forekomsten vi kunne udnyttes kommerciet. Siri På baggrund af oiefundet i Siri- boringen har Statoigruppen nu iværksat en større 3D seismisk undersøgese i samarbejde med seismik firmaet GecoPraka. Undersøgeserne strækker sig over både dansk og norsk område. De seismiske data ska indgå i grundaget for en nærmere vurdering af fundet. Forængeser af tiadeser Med henbik på des den videre vurdering af Syd Arne fundet, og des den videre kortægning af efterforskningspotentiaet i området, har Arnerada Ress-gruppen i 1995 fået en 2 årig forængese af tiadese 7/89 frem ti december Fig. 1.2 Efterforsknings- og vurderingsboringer Anta e Boring.Å. Fund Arnerada Ress-gruppen indsamede i sommeren D seismik over et område, der både omfatter tiadese 8/89 og tiadese 2/95, som gruppen fik i forbindese med 4. runde. De seismiske undersøgeser fortsættes i 1996 for at skabe grundag for en kortægning af områdets efterforskningsmuigheder. Rettighedshaverne har derfor fået en 2 årig forængese af tiadese 8/89 frem ti december Mærsk-gruppen har igeedes fået en 2 årig forængese af tiadese 10/89 for at kunne fortsætte vurderingen af dette områdes efterforskningspotentiae. Som føge af at Statoi-gruppen har erkæret Luita fundet for kommerciet, har gruppen fået en forængese med henbik på produktion. Forængesen omfatter både en de af tiadese 7/86 og en de af tiadese 1/90. Med henbik på produktion af Amaie fetet ansøgte Statoigruppen i begyndesen af 1996 om forængese af»amaie-deen«af tiadese 7/ Eftertorskningsboringer Vurderingsboringer Overdrageser af andee Arnerada Hess AJS har gennem erhvervesen af ØK datterseskabet EAC Energy AJS med virkning fra. januar 1995 overtaget andee på henhodvis 5,06%, 5,06% og 6,10% i Statoi-gruppens tiadeser 7/86, 1190 og 2/90. Seskabets navn er herefter ændret ti Arnerada Hess Energi AJS.

8 Efterforskning I tiadese 2/95 har Danoi Exporation AIS med tibagevirkende kraft fra 15. maj 1995, hvor tiadesen bev meddet i forbindese med 4. runde, overtaget en ande på 2,55% fra Arnerada Hess AIS, der herefter detager med 66,89% i tiadesen. Hermed har Danoi opnået samme ande som i naboområdet, hvor den samme gruppe af seskaber detager i tiadese 8/89. Ligeedes med tibagevirkende kraft fra 15. maj 1995 har Phiips Petroeum Internationa Corporation Denmark overtaget en ande på 12,50% i tiadese 6/95 fra DENERCO KIS og Statoi Efterforskning og Produktion AIS. Statoi og DENERCO detager herefter med henhodsvis 40,00% og 7,50% i tiadesen. Tibageeverede areaer Der er i 1995 tibageeveret fire tiadeser. DOPAS-gruppen, der i 1992 ved en særig udbudsrunde fik tiadese ti et område ved Løgumkoster i Sønderjyand, tibageeverede tiadesen i august Gruppen udførte i 1993 en boring for at få yderigere opysninger om den kubrinteforekomst, som bev konstateret med Løgumkoster- boringen i Den seneste bo-. ring kunne imidertid ikke bekræfte forventningerne ti forekomsten. I december 1995 ophørte Amoco-gruppens tre tiadeser, 1189 og 2/89 i Centra Graven samt 3/89 i Det norsk-danske Bassin. I 1992 udførte Amoco efterforskningsboringer både på tiadese 1189 og 3/89, og Arnoco-gruppen detog i forbindese med tiadese 2/89 ved den norsk-danske grænse i en fæes efterforskningsboring med rettighedshaverne på den norske side af grænsen. Ingen af boringerne gav imidertid de forventede resutater. Amoco, der har bidraget væsentigt ti efterforskningen på dansk område siden. runde i 1984, er hermed ikke ængere rettighedshaver. Frigivese af boringsopysninger Data, sorn tivejebringes i medfør af tiadeser efter Undergrundsoven, omfattes generet af en 5 årig fortroighedsperiode. For tiadeser, som ophører eer opgives, begrænses fortroigbedsperioden dog ti 2 år. I 1995 er data fra nedennævnte efterforskningsboringer bevet offentigt tigængeige: Gert /27-4 Mærsk Ama Mærsk Skarv Arno c o Ida Amoco Løgumkoster /32-3 Dan op Danmarks og Grønands Geoogiske Undersøgese formider ae frigivne opysninger fra boringer, seismiske undersøgeser mv. indhentet i forbindese med efterforsknings- og indvindingsaktiviteter. Fig. 1.4 Tværsnit af Centra Graven og den vestige de af Det norsk-danske Bassin Centra Graven ~~<~---- Det norsk-danske Bassin 7

9 Efterforskning Ny efterforskningsmode bekræftet Som ovenfor nævnt er der med Statoi-gruppens Siri- boring nu gjort et væsentigt fund uden for Centra Graven. Med denne boring har mårettet efterforskning efter sandsten fra Tertiær tiden hermed for første gang givet resutat på dansk område. På norsk og britisk område har de Tertiære sandsten været genstand for en omfattende efterforskning gennem fere år, og der er gjort betydeige fund af både oie og gas. På baggrund af erfaringerne herfra har seskaberne i Statoi-gruppen nu med hed anvendt samme efterforskningsmode på den danske de af Nordsøen. Kubrinterne i de danske oie- og gasfund er først og fremmest dannet i forbindese med indsynkning og den hermed forbundne opvarmning af organisk rige erafejringer af sen Jura ader i Centra Graven. Herudover har de underiggende Meem Jura ag bidraget ti oie- og gasdannesen i visse områder. Fra disse kidebjergarter er oie og gassen herefter migreret ind i de vekendte feter og fund i kaken og i Øvre og Meem Jura sandsten (se figur 1.4). I 1985 gjorde DUC et fund af gas og kondensat i Paæocæn sandsten med Ena- boringen. Det bev dog vurderet, at der ikke var grundag for en kommercie udnyttese, og området bev senere tibageeveret. Ena fundet er paceret ige over kanten af Centra Graven og hermed ganske tæt på kidebjergarten. Siri fundet igger ca. 25 km øst for Centra Graven og viser, at oien kan migrere over store afstande. Areaet af det område, der igger inden for denne afstand fra kideområdet, udgør ca km 2. Området er kun i ringe omfang bevet efterforsket med boringer, og dækningen med moderne seismisk data er stedvis meget sparsom. Mens der såedes er boret i gennemsnit 2-3 efterforskningsboringer pr. bok ( bok svarer ti ca. 225 km2) i Centra Graven, er der nu kun boret i at tre boringer i randzonen. Den videre efterforskning i området ska nu afgøre, om der kan gøres andre tisvarende fund i Tertiære sandsten eer i aridre reservoirbjergarter. Endvidere er det væsentigt at få undersøgt, om kubrinterne har migreret endnu ængere, end det nu er vist, og om efterforskningsmodeen hermed kan anvendes i et større område. 8

10 , 2. Produktion 2. Produktion Den danske kubrinteproduktion kom i 1995 fra ni feter: oiefeterne Dan, Gorm, Skjod, Rof, Kraka, Dagmar, Regnar og Vademar samt gasfetet Tyra. Ae feterne igger i den sydige de af Centra Graven. Dansk Undergrunds Consortium, DUC, forestår indvindingen fra samtige feter, og Mærsk Oie og Gas AS er operatør. På figur 2.1 er der vist et kort over paceringen af de danske producerende ni feter og feter under udbygning. Producerede mængder I 1995 udgjorde den samede produktion af oie og kondensat 10,79 mio. m3 svarende ti 9,46 mio. tons, mens gasproduktionen udgjorde 6,32 mia. Nm3 (normakubikmeter). Dette betyder, at det høje produktionsniveau fra 1994 er bevet oprethodt. Af den samede gasproduktion bev der indvundet 3,84 mia. Nm3 fra Tyra fetet, mens resten bev produceret som associeret gas i forbindese med oieindvindingen fra de øvrige feter. Der bev everet 4,70 mia. Nm3 (75%) af den producerede gas ti Dansk Naturgas A/S, mens 1,16 mia. Nm3 (18%) bev pumpet tibage i undergrunden på Tyra og Fig. 2.2 Produktion af oie og naturgas mio. t. o. e o Gas p rod. Oieprod. Gorm med henbik på at forbedre indvindingen af fydende kubrinter. Resten af den producerede gas forbruges eer afbrændes på patformene. I figur 2.2 er vist udvikingen i den danske produktion af oie og naturgas for perioden 1985 ti Gasproduktionen omfatter gas, som enten er everet ti Dansk Naturgas NS eer nyttiggjort ti energiforsyning på patformene. Fig. 2.1 Danskefeter i Nordsøen Y deriigere opysninger om oie- og gasproduktionen fra 1972 ti 1995 findes i biag E, hvor der endvidere er vist en oversigt over den månedige produktion af oie og gas fra de enkete feter for \ Svend I figur 2.3 er vist udvikingen i gaseverancerne ti Dansk Naturgas NS i perioden 1985 ti 1995 fordet på gasfetet Tyra, oiefetet Dan og samet for de øvrige feter. Biag E indehoder en oversigt over gassaget fra starten i 1984 frem ti 1995 fordet meem de enkete feter. e Oiefeter e Gasfeter Rof ~~ Dagmar. Gorm - Igor Skjod Dan. I Aima Kraka. Regnar Afbrænding af gas En de af den producerede gas (4,8%) benyttes ti energiforsyning på patformene i Nordsøen, mens en idt mindre de (2,4%) er bevet afbrændt uden nyttiggørese. Ti patformenes energiforsyning (brændstof) bev der i 1995 såedes anvendt 314 mio. Nm3 gas. Den ikke nyttiggjorte de af gasproduktionen (afbrændingen) udgjorde i 1995 totat 152 mio. Nm3. Afbrændg

11 Produktion Fig. 2,3 Leverancer af naturgas opdet på feter mia. Nm o *Gorm, Skjod, Rof, Kraka, Regnar og Vademar Dan Tyra ing sker hovedsagig af sikkerhedsmæssige hensyn, men også produktionsanæggenes proces nødvendiggør afbrænding. Af den afbrændte mængde var 5 mio. Nm3 svovbrintehodig gas fra Dagmar fetet. Hee Dagmar fetets gasproduktion afbrændes på grund af de særige probemer, der er ved nyttiggøresen af den giftige gas. Generet om udvikingen i 1995 Aktiviteterne i 1995 var især præget af udbygningerne af feterne Gorm, Skjod og Tyra samt en ny videre udbygning af Dan fetet, som bev påbegyndt i øbet af året. Desuden er der bevet instaeret patforme på de to nye feter, Roar og Svend, og boring af de første brønde på feterne startede sidst på året. På Gorm fetet bev udbygningspanens sidste fem brønde færdiggjort, og et tredie dæk på Gorm F patformen med behandingsudstyr bev instaeret. Udbygningspanen for Skjod fetet bev afsuttet i 1995 med udføresen af fem vandrette brønde. På Tyra fetet fortsatte den igangværende udbygning ved instaation af en patform, som på Tyra Vest ska understøtte et bromodu ti gaskompressionsudstyr. Ligeedes er der instaeret et bromodu på Tyra Øst med modtagefaciiteter for bandt andet de nye nordige feter, Svend og Roar. Derudover er der bevet instaeret to nye moduer med procesudstyr. I juni 1995 godkendtes en pan for en videre udbygning af Dan fetet baseret på udbredese af vandinjektion ti hee fetet, herunder anvendese af højratevandinjektion. Umiddebart efter godkendesen startede udbygningen, og to eksisterende brønde bev genboret ti nye brøndhusokaiteter. Udbygning af DUC' s feter i det nordige område i Centra Graven bev påbegyndt i 1995, idet der bev instaeret anæg på oiefetet Svend. Desuden bev der instaeret anæg på gasfetet Roar. I efteråret påbegyndtes boring af de første brønde på begge feter. Roar fetet bev sat i produktion fra den første brønd 7. januar 1996 og Svend fetet forventes at føge efter i apri I juni 1995 bev en pan for en mindre udbygning på Vademar fetet godkendt. Panen indebærer boring af op ti to brønde. I henhodsvis februar og marts 1995 bev der desuden godkendt udbygningspaner for de to små gasfeter Ey og Ama. Ey panægges udbygget som ubemandet sateit ti Tyra Øst i Ama fetet vi bive udbygget som ubemandet sateit ti Dan F kompekset og vi bive sat i produktion i Produktionsboringer I 1995 færdiggjordes 16 nye vandrette eer stærkt afbøjede produktions- og injektionsbrønde i forbindese med udbygningen af de danske feter i Nordsøen. To af de udførte brønde er genboringer af eksisterende brønde. Antaet af udførte brønde er idt avere end året før, hvor der bev færdiggjort 19 brønde. Antaet af nye brønde forventes dog at stige igen i 1996, idet især udbygningen af Dan fetet vi medføre boring af mange nye brønde. Det samede anta brønde i drift ved årsskiftet 95/96 udgjorde 215. Antaet af vandrette brønde i produktion er i øbet af 1995 bragt op på 100, hvoraf 83 er produktionsbrønde og 17 vandinjektionsbrønde. Udvikingen i antaet af produktionsbrønde, der er færdiggjort i de enkete år meem 1985 og 1995, er iustreret i figur 2.4. De 16 nye produktionsbrønde boret i 1995 fordeer sig med fem på hver af feterne Gorm og Skjod, tre på Tyra fetet, to på Dan fetet samt en på det nye gasfet Roar. Ud over de 16 nye brønde er der udført en forængese ved en caied tubing boreoperation af en eksisterende vandret brønd på Dan fetet. 10

12 Produktion De producerende feter Fig. 2.5 Danske oie- og gasfeter, Dan Centret De producerende danske oie- og gasfeter er grupperet omkring de tre produktionscentre på Dan, Gorm og Tyra. I nedenstående beskrivese af de ni danske oie- og gasfeter, som producerede ved udgangen af 1995, er der taget udgangspunkt i denne fetgruppering. I det efterføgende afsnit er de feter, som var under udbygning i 1995, beskrevet nærmere, herunder Roar og Svend feterne, som bev sat i produktion i begyndesen af I figur 2.5, 2.8 og 2.11 er vist oversigtskort med beiggenheden af de tre centre. De eksisterende og panagte produktions- og røredningsanæg for de tre centre er vist i figur 2.6, 2.9 samt Anægsdeen, som er under opbygning ved udgangen af 1995, er anført med en særig signatur. I biag G findes en oversigt med supperende data for de producerende feter samt for de feter, som er besuttet udbygget. Dan Centret Centret består af feterne Dan, Kraka og Regnar. De endnu ikke udbyggede feter Igor og Ama påregnes også suttet ti Dan. Udvikingen i oieproduktionen fra Fig. 2.4 Produktionsboringer Anta o Konventionee produktionsboringer Vandrette/stærkt afbøjede produktionsboringer Producerende feter Kommerciee feter Amaie Svend e Syd Arne Vademar Ey e Boje Roar Adda Tyra feterne på Dan Centret er vist i figur 2.7. Den samede oieproduktion fra Dan Centret var i ,27 mio. m3. Den samede gasproduktion fra feterne på Dan Centret udgjorde i ,47 Jnia. Nm3, hvoraf 1,34 mia. Nm3 bev iandført via Tyra Centret. Resten af gassen er bevet anvendt som brændstof eer er bevet afbrændt. Dan Dan er et oiefet med en naturig ansaming af fri gas. Produktionen bev indedt i Efter behanding på Dan FC patformen iandføres oien og gassen via henhodsvis Gorm og Tyra Centrene. Indvinding fra fetet er baseret på vandinjektion som bev indedt i Den seneste udbygningspan fra 1995 indebærer etabering af højrateinjektion. Det høje tryk, som anvendes ved injektion, bevirker, at vandet danner store sprækker i reservoiret, hvorigennem vandet fordees ud i reservoiret. Dette giver en meget effektiv fortrængning af oien gennem det tætte kridtreservoir. Anvendesen af højratevandinjektion betyder, at der biigt kan injiceres store vandmængder i reservoiret, idet metoden er baseret på færre, konventionee brønde. Udbygningspanen indebærer en betydeig udvidese af produktionsanæggene på Dan, herunder etabering af en

13 Produktion ny produktions- og procespatform, Dan FF. Udbygningen ventes fudt impementeret i øbet af Procesfaciiteterne på fetet vi bive udvidet væsentigt, bandt andet vi vandinjektionskapaciteten bive fordobet, og vandbehandingskapaciteten vi bive mere end firedobet. Iføge panen skue der bores 42 brønde, hvoraf 28 var nye brønde, mens de øvrige 14 var genboringer af eksisterende brønde. Kriteriet for vaget af de brønde, som anvendes ti genboringer, er bandt andet dårig oieproduktion som føge af høj gas- eer vandproduktion. Iføge panen ska en række produktionsbrønde i de kommende år konverteres ti vandinjektion. Der foregår dog øbende en optimering af brøndmønstret, hviket aerede har medført, at antaet af nye brønde er reduceret. Dette er bandt andet en føge af, at fere produktions-/injektionsmå sames i en enket brønd. Genboring af brønde reducerer omkostningerne ved udbygningen. Derudover har borearbejdet kunnet påbegyndes umiddebart efter godkendesen af panen, idet det ikke var nødvendigt at afvente instaering af den nye patform. I 1995 er der bevet udført to genboringer af brønde, såedes at to afbøjede produktionsbrønde er erstattet af en ny vandret injektionsbrønd og en ny vandret produktionsbrønd. I starten af 1995 bev der desuden foretaget en forængese af en vandret produktionsbrønd på fetets vestige fanke ved hjæp af en forhodsvis ny boremetode, caied tubing. Operationen bev for første gang i Danmark. udført uden brug af en borerig. Desuden er der bevet konverteret fem brønde ti vandinjektion i øbet af Ved udgangen af 1995 er der 48 producerende oiebrønde på Dan fetet, hvoraf 32 er vandrette. Derudover er der 26 vandinjektorer. Der er ved udgangen af 1995 i at bevet injiceret 12,53 mio. m3 vand i Dan fetet, heraf 5,88 mio. m3 i Fra 1994 ti 1995 er der tae om en stigning på 54%. Stigningen er muiggjort af et nyt vandinjektions~mæg, som bev instaeret i Fig. 2.6 Produktionsanæg i Nordsøen 1996, Dan Centret 12

14 Produktion Fig. 2.7 Oieproduktionenfrafeterne på Dan Centret mio. m 3 servoir i ighed med andre feter som Skjod, Rof og Dagmar. Regnar fetet forventedes at have en reativ kortvarig produktionsperiode, idet det bev anset for mest sandsynigt, at det kun vie være muigt at producere sprækkeoien. De forventede reserver var ved produktionsstart opgjort ti 0,52 mio. m3, hviket svarede ti 80% af den forventede tistedeværende oiemængde i sprækkerne. Der er i 1995 indvundet 0,09 mio. m3 oie fra Regnar fetet mod 0,43 mio. m3 i Den samede produktion fra fetet er derved 0,67 mio. m3, hviket svarer ti næsten 30% mere end de oprindeigt forventede reserver. Dette indikerer, at der igeedes produceres oie fra den tætte de af formationen, matricen. Fetet vi defor sandsynigvis kunne producere en årrække med en av rate. Dan fetet producerede i ,71 mio. m3 oie mod 3,50 mio. m3 i 1994, mens gasproduktionen i 1995 udgjord~ 1,33 mia. Nm3. Kraka Kraka er et oiefet med en naturig ansaming af fri gas. Det igger 7 km sydvest for Dan. Fetet er udbygget som sateit ti Dan fetet, og indvindingen bev indedt i Fase I af fetudbygningen består af seks vandrette brønde, hvoraf de tre seneste er bevet sat i produktion i 1993/94. Produktionserfaringerne fra især disse brønde er opmuntrende, og forventningerne ti den fremtidige indvinding fra fetet er steget betydeigt. Iføge Energiministeriets seneste godkendese fra 1994 ska beviingshaverne i 1996 fremsende en pan for en videre udbygning af fetet i form af en fase II. Der er i 1995 indvundet 0,47 mio. m3 oie på Kraka mod 0,49 mio. m3 i Regnar Regnar er et mindre oiefet, der igger 13 km sydøst for Dan. Fetet bev i 1993 sat i produktion fra en undersøisk sateitinstaation. Overvågning og kontro af brøndinstaationen foregår ved fjernstyring fra Dan PC. Oieindvindingen sker fra en enket konventione brønd. Fetet er en oieforekomst i et stærkt opsprækket kakre- Gorm Centret Centret består af Gorm fetet med sateitfeterne Skjod, Rof og Dagmar. Fra Gorm Centret udgår den DORASejede røredning, som fører oie- og kondensatproduktionen fra de danske nordsøfeter ti Jyands vestkyst og videre over and ti terminaanægget i Fredericia. På figur 2.8 er vist beiggenheden af Gorm Centret, mens der på figur 2.9 er vist produktionsanæggene på Gorm Centret i Udvikingen i oieproduktionen fra feterne på Gorm Centret er vist i figur Af figuren ses det, at produktionen fra især feterne Skjod og Rof er øget i Gorm Gorm er et oiefet, der igger 27 km nordvest for Dan. Produktionen fra fetet bev indedt i Reservoiret, som består af kaksten af Danien og sen Kridt ader, er det af en hovedforkastning i to dee med forskeige reservoiregenskaber. Med en af de ange vandrette brønde boret i 1993 bev det konstateret, at der i den vestige de af fetet igger yderigere en mindre forkastningsbok indehodende kubrinter. Denne de af Gorm fetet er stadig under vurdering. Oieindvindingen fra fetet er baseret på udbredese af vandinjektion i hee fetet. Den tidigere gasinjektion på toppen af strukturen vi bive udfaset. Produktion foregår indedningsvist fra højere iggende dee af reservoiret under samtidig vandinjektion på fankerne. I en senere fase vi produktionen bive fyttet end

15 Produktion nu højere op mod toppen af strukturen, mens der vi bive indedt vandinjektion i områder, hvorfra der tidigere produceredes oie. I juni 1995 bev et tredie dæk på Gorm F patformen instaeret. Dækket indehoder en ny separator, to injektionspumper samt vandbehandingsudstyr. Herefter vi separation af Gorm og Skjod produktionen foregå på Gorm F patformen. I 1994 bev der godkendt en pan for den vestige bok på fetet. Desuden bev der godkendt en pan, som indebærer, at der vi bive instaeret et fjerde dæk med udstyr tiavtrykkompression samt en ny testseparator med opstart i Lavtrykskompressionen vi betjene Gorm og Skjod feterne, og der vi med det panagte udstyr igeedes være muighed for at effektivisere gasøft på Gorm, Skjod og Rof. I 1995 er der udført tre vandrette produktionsbrønde samt en vandret injektionsbrønd. Desuden er der bevet udført et nyt vandret sidespor i en produktionsbrønd på den østige bok. Boreresutaterne fra disse brønde bekræfter, at strategien med injektion af vand i bunden af reservoiret virker efter hensigten. Det samede anta produktionsbrønde på Gorm fetet er nu 30, mens antaet af vandinjektionsbrønde er 13. Des- Fig. 2.8 Danske oie- og gasfeter, Gorm Cen(ret uden er der stadig to gasinjektionsbrønde, som hovedsagig anvendes, når gasproduktionen overstiger eksportkapaciteten. Disse brønde panægges konverteret i 1997 ti produktionsbrønde. I 1995 bev der i Gorm fetet injiceret 5,75 mio. m3 vand mod 4,61 mio. m3 i Der er i at injiceret 16,37 mio. m3 vand på Gorm. Gasinjektion på Gorm er næsten udfaset, og i 1995 bev der kun injiceret 28 mio. Nm3 gas. Siden 1981 er der bevet injiceret i at 7,95 mi a. Nm3. Gorm fetet har i 1995 produceret 2,49 mio. m3 oie, hviket næsten svarer ti produktionen i Skjod Skjod er et oiefet, som igger O km sydøst for Gorm. Produktionen sendes i en fjerfasestrøm ti Gorm fetet ti behanding, og Skjod forsynes med øftegas og injektionsvand fra Gorm. Indvindingen bev indedt i 1982, og aerede i 1986 indedtes vandinjektion i reservoiret. Erfaringerne med vandinjektion på fetet er gode. I de seneste år er der i nye boringer fundet zoner med ave oiemætninger. Disse zoner er resutatet af, at vandet effektivt har fortrængt oien. I øbet af 1995 er der bevet udført i at fem nye brønde på fetet, en vandret og tre stærkt afbøjede oieproducenter samt en afbøjet vandinjektor. Fere af de nye brønde er desuden forberedt såedes, at de kan anvendes ti både produktion og vandinjektion. Amaie Svend e Syd Arne Ved udføresen af disse brønde er den senest godkendte udbygning afsuttet. Derved er antaet af produktionsbrønde oppe på 14, mens der er seks vandinjektionsbrønde i drift på Skjod fetet. Det vurderes dog, at der stadig er potentiae for videre udbygning af fetet, især i reservoirets randområder. Producerende feter Kommerciee feter Vademar Ei e Boje Y Roar Adda Dagmar Rof Tyra ~ Gorm e Igor Skjod Dan e Ama raka Skjod fetet har i 1995 produceret,98 mio. m3 oie, hviket er 0,26 mio. m3 mere end i I 1995 injiceredes 3,99 mio. m3 vand på Skjod mod 3,44 mio. m3 i Rof Rof er et oiefet, der igger 15 km vest for Gorm fetet. Fetet bev sat i produktion i 1986 som sateit ti Gorm. Indvindingen foregår fra to brønde. 14

16 Produktion Energiministeriet godkendte i 1993 en endeig indvindingspan for Rof, som indebærer, at der for nærværende ikke gennemføres yderigere udbygning af indvindingen fra fetet. Efter en periode med fortsat overvågning af fetets produktionsmæssige forhod ska DUC senest i 1997 fremsende en opdatering af disse reservoirstudier med henbik på fornyet behanding hos Energistyresen. Den panagte etabering af avtrykskompression på Gorm F i 1997, som muiggør en bedre udnyttese af den ti rådighed værende øftegas på Gorm Centret, vi medføre en mindre forøgese af indvindingen fra Rof fetet. Rof fetets produktion vi fortsat bive behandet på Gorm C's faciiteter. Fetet producerede i ,22 mio. m3 oie mod 0,09 mio. m3 året før. Vandbehandingskapaciteten på Gorm fetet var i 1994 begrænsende for produktionen fra Rof fetet, og stigningen i 1995 skydes især en øget vandbehandingskapacitet Dagmar Dagmar er et oiefet, der igger O km vest for Gorm fetet. Fetet bev sat i produktion i 1991 som sateit ti Gorm. Indvindingen foregår fra to brønde. På grund af det høje svovbrinteindhod i den associerede gas behandes Dagmar fetets produktion på et særskit anæg på Gorm F patformen. Den giftige gas fra fetet biver afbrændt uden nyttiggørese. På baggrund af de hidtidige erfaringer med produktionen fra Dagmat fetet er en videreudbygning af fetet foreøbigt stiet i bero. Dagmar fetet har i 1995 produceret 0,03 m3 oie, hviket svarer ti produktionen året før. Dette kunne indikere, at produktionen fra fetet har stabiiseret sig. Den producerede gas på 5 mio. Nm3 er bevet afbrændt. Fig. 2.9 Produktionsanæg i Nordsøen 1996, Gorm Centret Rof Dagmar Gorm Skjod B

17 Produktion Fig. 2.1 O Oieproduktionen fra feterne på Gorm Centret mio. m 3 6 Der bev såedes i august måned instaeret understeet af Tyra Vest E patformen. Patformen ska understøtte et bromodu, som bandt andet indehoder et kompressionsanæg ti gasinjektion. Desuden er der bevet instaeret et IPF-procesmodu samt yderigere anæg ti vandbehanding. 4 2 Gorm 0+---r--,---r--~--~-,---r--~--~~ Tyra Centret Produktionen fra Tyra Centret kom i 1995 fra Tyra fetet og sateitfetet Vademar, som bev sat i produktion i Desuden bev feterne Roar og Svend sat i produktion i begyndesen af Tyra fetet igger 15 km nordvest for Gorm. Harad fetet forventes tisuttet i 1997, og senere forventes produktionen fra de små sateiter Adda, Ey og Tyra Sydøst tisuttet Tyras instaationer. På Tyra Øst bev der igeedes i august instaeret et bromodu, som bandt andet indehoder modtagefaciiteter fra Roar, Svend og Harad feterne. Der bev desuden instaeret et kompressionsmodu ti gaskompression samt vandbehandingsanæg. I 1995 bev der desuden agt en O" røredning på fetet for intern gastransport meem procesanæggene på Tyra Øst og Vest, hvorefter samtige røredninger iføge udbygningspanen fra 1992 er etaberet. Den igangværende udbygning af Tyra fetet omfatter udførese af op ti ni vandrette oiebrønde i fetets oiezone, og i 1995 bev den ottende boret i den bedste de af oiezonen på fetets sydvestige randområde. Den niende oiebrønd var panagt udført på den nordige rand på Tyra Vest, men her har reservoirkvaiteten og oiemætningerne været skuffende. Udførese af brønden er derfor udskudt. Det samede anta vandrette oiebrønde er nu oppe på 16. Fig Danske oie- og gasfeter, Tyra Centret samt det Nordige Område I figur 2.13 er vist oieproduktionen fra Tyra Centret for perioden 1985 ti Tyra Tyra er en gasforekomst med en tynd underiggende oiezone. Reservoiret består af kaksten af Dani en og sen Kridt ader. Indvindingen bev indedt i 1984, og fra 1987 er en de af den producerede gas bevet reinjiceret i reservoiret for at udnytte overskydende produktionskapacitet ti at øge kondensatindvindingen. Injektionskapaciteten på fetet udgør over 2 mia. Nm3 tør gas årigt i ti brønde. Amaie Svend e Syd Arne Vademar Ey e Boje Roar Adda ~ Tyra Som føge af udbygningspanen fra 1992 bev der i 1995 foretaget betydeige udvideser af Tyra fetets instaationer. Dette er des sket med henbik på den betydeige stigning af gaseverancerne ti Dansk Naturgas A/S fra 1997 og des med henbik på tisutning af feterne Svend, Roar og Harad. Producerende feter Kommerciee feter 16

18 Produktion Fig Produktionsanæg i Nordsøen 1996, Tyra Centret samt det Nordige Område Harad Panagt Svend Vademar Roar Tyra Øst

19 Produktion Desuden bev der i 1995 boret to horisontae gasbrønde på Tyra Vest ti opfydese af aftaer om sag af yderigere gas i 1995 og Den ene brønd er paceret på fetets sydige fanke. Ved boring af denne brønd bev der for første gang påtruffet oie i agene af Danien ader. Det vurderes, at der er potentiae for yderigere brønde i dette område. I de kommende år vi der iføge udbygningspanen bive konverteret en række brønde ti gasinjektion, og i 1996 starter boring af yderigere tre vandrette gasbrønde på Tyra Øst.. Der er i 1995 indvundet 3,84 mia. Nm3 gas på Tyra, hvoraf 1,13 mia. Nm3 er bevet reinjiceret. Den samede oie- og kondensatproduktion udgjorde 1,63 mio. m3 i 1995 mod 1,75 mio. m3 året før. Vademar Hovedreservoiret i oiefetet Vademar består af kaksten af J?arrimien ader. Fetet er beiggende ca. 20 km nordvest for Tyra fetet, og det bev sat i produktion i 1993 som sateit ti Tyra Øst. Indvindingen foregår fra tre vandrette brønde i Nord Jens området i fetets nordige de. Vademar bev fundet ved de tre boringer Bo, Boje og Nord Jens fra henhodsvis 1977, 1982 og Ved den seneste kortægning af fetet bev det konstateret, at det østigste område, Boje, ikke er sammenhængende med resten af Vademar fetet, men er en sevstændig forekomst. Vademar fetet rummer efter danske forhod et betydeigt potentiae. Imidertid består reservoiret, som indehoder den væsentigste oiemængde, af en ekstremt tæt kaksten af Aptien/Barremien ader, hviket gør indvinding meget vanskeig. Feter under udbygning Roar Roar er en gasforekomst med en tynd underiggende oiezone i ighed med Tyra fetet. Fetet igger 10 km nordvest for Tyra fetet. Roar forekomsten bev påvist i I 1993 godkendte Energistyresen et udbygningskoncept, som indebærer, at fetet udbygges som sateit ti Tyra Øst med en ubemandet brøndhovedpatform af STAR typen. Udbygningen består af to vandrette brønde, en i den nordige de af fetet og en i den sydige de. I sommeren 1995 bev der agt tre røredninger fra Roar ti Tyra, en 16" gasedning samt en 8" edning ti oie og kondensat. Ti denne er der kobet en 2112" gykorøredning. Gas og væske adskies såedes på fetet, inden produktionen føres ti modtageanæggene på Tyra Øst. I august 1995 bev understeet ti patformen instaeret på fetet, og boring af den første brønd bev færdiggjort i december Den tynde oiezone bev vurderet ud fra brøndens piothul Det viste sig, at den producerbare oiezone i området var så tynd, at det ikke var muigt at udnytte den ved hjæp af et separat oiebrøndspor. Moduet, som bandt andet indehoder brøndhovedet og separatoren, bev instaeret sidst i december og produktion fra fetets første brønd startede 7. januar Fig Oie- og kondensatproduktionen på Tyra Centret mio. m 3 I juni 1995 godkendte Energistyresen en pan for en mindre udvidese af indvindingen i Nord Jens området bestående af op ti to yderigere vandrette brønde. Den første vi bive boret i Desuden bev der fastagt en tidspan for vurdering af Bo området og Boje forekomsten. 4 Vademar Oieproduktionen fra Vademar udgjorde 0,17 mio. m3 oie i 1995 mod 0,30 mio. m3 året før. Fadet i produktionen skydes bandt andet probemer med eksport af produktionen. Det producerede vand bevirker, at gassen under visse tryk og temperaturforhod i røredningen danner hydrat. Dette faste stof kan hindre passage gennem røredningen

20 Produktion Herved bev fetet det andet producerende gasfet på dansk område. Svend Oiefetet Svend, som består af to dereservoirer, igger 60 km nordvest for Tyra fetet, det nordige reservoir kadet Nord Arne bev påvist i 1975 og det sydige kadet Otto, som bev påvist i Udbygningen af fetet bev påbegyndt i 1995, idet der i august bev instaeret en ubemandet brøndhovedpatform af STAR typen speciet tipasset den noget større vanddybde på fetet. Fetet er udbygget som sateit ti Tyra fetet, og produktionen føres ti Tyra Øst via en tisutning ti oierøredningen fra Harad ti Tyra. Svend fetet bev såedes i sommeren 1995 forbundet med Tyra Øst med en 16" røredning. Den sidste de af røredningen fra Svend ti Harad fetet vi bive agt i Udbygningskonceptet indebærer udføresen af foreøbigt to vandrette brønde, en i hver struktur. I oktober 1995 startede boring af brønden i den sydige de af fetet, og fetets produktion forventes indedt i apri 1996 fra denne brønd. Brønden i den nordige de af fetet, som bores i 1996, indebærer boring af to brøndspor ti dræning af forskeige reservoirer. Harad Harad består af to gasforekomster beiggende 80 km nord for Tyra, umiddebart syd for den norske sektorgrænse. Harad fetet omfatter fundene Luu påvist i 1980 og Vest Luu påvist i Harad Vest reservoiret består af sandsten, mens hovedreservoiret på Harad Øst består af kaksten. Mærsk Oie og Gas AS ansøgte i december 1995 om godkendese af en revision af udbygningskonceptet for Harad fetet. Revisionen indebærer, at hee Harad fetet udnyttes fra et enket patforrnkompeks. Kompekset består af en firebenet proces- og brøndhovedpatform broforbundet ti en STAR patform med beboese ti drifts- og vedigehodesespersonae. På Harad Øst paceres en STAR brøndhovedpatform speciet tipasset den større vanddybde. Ændringen af paceringen af Harad patformene bev godkendt af Energistyresen i marts Harad fetet vi indedningsvis bive udbygget med tre brønde i fetets vestige forekomst, Harad Vest og to brønde i den østige forekomst, Harad Øst. Produktionen af gas fra Harad fetet vi bive sendt gennem en gasedning ejet af Dansk Naturgas NS via Tyra Øst ti and, mens kondensatstrømmen edes gennem en oie- og kondensatrøredning ti Tyra Øst. Denne røredning vi igeedes føre produktionen fra Svend fetet ti Tyra. Borearbejdet på Harad Vest bev påbegyndt i marts 1996, og produktion herfra panægges indedt i Harad fetet vi såedes bive det første fet på dansk område med produktion fra sandsten. Der er desuden muighed for at producere det næriggende Luita fet fra Harad fetets instaationer. Øvrige feter I biag G2 findes en oversigt med nøgeta for de feter, hvor der foreigger indvindingspaner. Det drejer sig i første række om fetet Igor, hvor udbygning godkendtes i 1990, samt feterne Ey og Ama, hvor Energistyresen i begyndesen af 1995 godkendte panerne for udbygning og produktion. Herti kommer Gert fetet, hvor der i 1991 bev fremsendt en udbygningspan, men hvor der endnu ikke er truffet afgørese samt Adda fetet, som bev godkendt i For Adda fetets vedkommende bev der i januar 1996 fremsendt en ajourført pan. For Luita fetet er der endnu ikke søgt om godkendese af en udbygningspan. For yderigere opysninger henvises ti tidigere udgaver af Energistyreisens rapport om efterforskning og produktion af oie og gas i Danmark. N a turgasagre Dansk Naturgas NS råder over to agre for naturgas, et i Lie Torup ved Viborg og et i Stenie på Vestsjæand. Gasagret ved Stenie, der er baseret på nedpumpet gas i en vandfydt sandstensstruktur, bev indviet i Lagret er under udvidese, idet der i 1995 er boret en yderigere brønd ti injektionudtag fra en underiggende femte zone samt en observationsboring. Ved udgangen af 1995 er der samet nedpumpet et gasvoumen på 600 mio. Nm3. Når der er nedpumpet i at 800 mio. Nm3, vi der være et arbejdsager på ca. 300 mio. Nm

21 Produktion I 1996 vi der bive gennemført en ny boringskampagne, idet der panægges udført yderigere boringer ti den femte zone. I Lie Torup er der etaberet seks kaverner i en underjordisk sathorst med en samet kapacitet på 300 mio. Nm3 naturgas. Lagret er under udbygning med en syvende kaverne, der medio 1997 vi bringe den samede kapacitet op på 420 mio. Nm3 naturgas. Som en føge af aftaen meem Dansk Naturgas A/S og Dansk Undergrunds Consortium om årige everancer fra 1997 af op ti 7,5 mia. Nm3 naturgas har Dansk Naturgas NS indedt en revurdering af seskabets agerbehov for naturgas. Dette har medført, at der i 1995 er bevet udført seismiske undersøgeser for at indsame opysninger for en eventue besutning om udvidese af eksisterende agre eer etabering af et nyt ager. 20

22 3. Reserver 3. Reserver Fig. 3.1 Reserver Reserveopgørese Energistyresen foretager hvert år en opgørese over de danske oie- og gasreserver. Energistyreisens nye opgørese pr.. januar 1996 viser en stigning i oiereserverne på 13% og et fad i gasreserverne på 6%. Oiereserverne er opgjort ti 252 mio. m3 og er dermed de største nogensinde. Den forventede endeige indvinding af oie og kondensat er i forhod ti sidste års opgørese opskrevet med 40 mio. m3. Produktionen i 1995, der var O, mio. m3 større end i rekordåret 1994, udgjorde næsten 11 mio. m3, hvorfor stigningen i oiereserverne andrager i at 29 mio. m3. Reserverne svarer ti, at en oieproduktion på 1995 niveau vi kunne oprethodes i de næste 23 år. De opgjorte reserver er de mængder af oie og gas, som inden for en overordnet økonomisk ramme kan indvindes med kendt teknoogi. En beskrivese af den systematik, som Energistyresen anvender ved udarbejdese af reserveopgøresen og produktionsprognoserne, er anført bagest i afsnittet. Reservegrundaget er iustreret i figur 3.1, hvor den reative størrese af de enkete kategorier svarer ti den respektive oie- og kondensatindvinding. Tabe 3.1 viser Energistyreisens opgørese over reserver for oie og kondensat samt gas fordet på feter og kategorier. For feterne er der angivet de opgjorte ave, forventede og høje reserveskøn for at iustrere den usikkerhed, som er forbundet med opgøresen. Ved en vurdering af Danmarks samede reserver er det ikke reaistisk at forudsætte, at det ave henhodsvis det høje skøn vi biv.e opfydt for samtige feter. Det samede reservepotentiae for et stort anta feter bør derfor baseres på de forventede skøn. Det fremgår af figur 3.2, at de forventede oie- og kondensatreserver udgør meem 152 og 252 mio. m3. Reserverne for kategorierne panagt og muig indvinding svarer ti en stigende grad af usikkerhed med hensyn ti, om reserverne kan udnyttes kommerciet. På tisvarende måde iustrerer figur 3.3, at de forventede gasreserver udgør meem 125 og 169 mia. Nm3. Gasproduktionen er anført som nettoproduktion, atså produceret gas minus reinjiceret gas. Det ska bemærkes, at de angivne gasmængder afviger fra de mæng- Produceret Mu ig Panagt der, som kan markedsføres som naturgas, idet differencen udgøres af et fradrag på skønsmæssigt 10-15%, som forbruges eer afbrændes på patformene i forbindese med produktionen. I forhod ti Energistyreisens reserveopgørese i januar 1995 er der foretaget en række ændringer. Revisionerne skydes nye modeer af feterne som føge af forbedret kendskab ti feterne, yderigere produktionserfaringer, og at der er gjort et nyt fund. De områder, hvor Energistyresen har foretaget væsentige ændringer af reserverne, omtaes i det føgende. Igangværende og besuttet indvinding Reserver for yderigere udbygning af Dan og Vademar feterne er medtaget under igangværende og besuttet indvinding, da disse udbygninger bev godkendt i juni Reserverne for Tyra er bevet revideret i overensstemmese med de seneste modeer og produktionserfaringer fra fetet. Reserverne for Roar er justeret som føge af nye boreopysninger. Reserverne for Adda er revideret på baggrund af et nyt udbygningskoncept for fetet. Panagt indvinding Amaie er medtaget under panagt indvinding, da strukturen bev erkæret kommercie i februar

23 Reserver Tabe 3.1 Reserver pr.. januar 1996 Oie og kondensat, mio. m 3 Gas, mia. Nm 3 Produceret Lav Forv. Høj Igangværende og besuttet indvinding Netto produceret Lav Forv. Høj Igangværende og besuttet indvinding Dan Kraka Regnar Igor Ama < < < 77 3 < < 1 O~ 4 < < Dan Kraka Regnar Igor Ama 10 < < < 13 < 2 18 < 3 2 Gorm Skjod Rof Dagmar O 5 < < < Gorm Skjod Rof Dagmar 2 2 < < 2 < < < 4 1 < < 6 2 < < Tyra Vademar Svend Roar Adda Ey < < Tyra Vademar Svend Roar Adda Ey 23 < < 10 < < Harad Harad Subtota Subtota Panagt indvinding Gert Loita Amaie Panagt indvinding Gert Loita Amaie < < 3 < 2 5 Subtota 7 Subtota 5 Muig indvinding Muig indvinding Prod. feter Øvr. feter Fund Prod. feter Øvr. feter Fund Subtota 100 Subtota 44 Tota Tota Januar Januar

24 Reserver Fig. 3.2 Oieindvinding hvor der forventes reativt ave indvindingsgrader grundet de særigt vanskeige indvindingsforhod På grund af disse reativt ave indvindingsgrader er der et incitament hos oieseskaberne og myndighederne ti at udvike metoder ti forbedring af oieindvindingen, de såkadte IOR-metoder (improved oi recovery). Produktionsprognoser 7 Energistyresen udarbejder på grundag af reserveopgøresen prognoser for produktion i forbindese med den danske indvinding af oie og naturgas. Produceret Igangværende og besuttede reserver Panagt indvinding Muig indvinding Den foreiggende 5 års prognose viser Energistyreisens forventninger ti produktionen frem ti Endvidere er Energistyreisens vurdering af produktionsmuighederne for oie og naturgas de næste 20 år beskrevet. Muig indvinding Energistyresen har vurderet en række muigheder for yderigere indvinding med kendt teknoogi. Det vi sige teknoogi, som i dag anvendes under forhod, som er sammenigneige med forhodene i Nordsøen. Ved anvendese af vandrette brønde vurderes der at være et yderigere indvindingspotentiae fra oiezonen på Tyra fetet samt fra den tætte kak i Kraka, Vademar og Adda. På grundag af reservoirberegninger og overordnede skøn for investeringer, driftsomkostninger og udviking af oieprisen vurderes det, at der vi kunne indvindes yderigere oiemængder under anvendese af vandinjektion i adskiige af feterne. Endeig er der medtaget en række fund, som er under vurdering. Under denne kategori er reserverne fra Syd Arne og Siri fundene medtaget. Kategorien indehoder endvidere fund, som ikke vurderes at være kommerciee med dagens teknik og priser. 5 års prognose 5 års prognosen er baseret på samme systematik som reserveopgøresen og medtager kun projekter ti og med kategorien panagt indvinding. Angående feternes indfasning er der vagt det godkendte eer det tidigst muige tidspunkt for påbegyndese af produktion. Som det fremgår af tabe 3.2 forventes oieproduktionen at bive 11,8 mio. m3 svarende ti godt tønder/ dag i 1996 og stige ti 13,8 mio. m3 i Herefter forventes produktionen at fade. Det ska bemærkes, at et produktionsniveau på knap 14 mio. m3 overstiger den nuværende kapacitet i DORAS' oierørsinstaationer. Fig. 3.3 Gasindvinding 120 Y deriigere indvindingspotentiae Den samede indvinding af oie og kondensat under anvendese af kendt teknoogi svarer kun ti ca. 19% af de påviste tistedeværende mængder på dansk område På feter som Dan, Gorm og Skjod med gunstige indvindingsforhod forventes opnået en gennemsnitig indvinding på 35% af de tistedeværende mængder under anvendese af kendte metoder, herunder injektion af gas og vand. Produceret Igangværende Panagt og besuttede indvinding reserver Muig indvinding I den samede oieindvinding er der desuden bidrag fra de reativt store forekomster i Vademar og Tyra feterne, 23