Danmarks olie- og gasproduktion 1997

Transkript

1 m ti MILJ0-OG Energistyresen ENERGIMINISTERIET,, Danmarks oie- og gasproduktion 1997

2 Forord I 1997 bev Danmark for første gang sevforsynende med energi. Produktionen af oie og gas oversteg endnu engang de tidigere års produktion og nåede i gennemsnit op på ca tønder oie om dagen. I det hee taget var året - igesom de.foregående år - præget af en positiv udviking. På efterforskningsområdet resuterede den nye åben dør procedure i, at der bev tidet fem nye tiadeser. I efteråret 1997 bev 5. udbudsrunde åbnet, og Energistyresen havde modtaget 19 ansøgninger ved ansøgningsfristens udøb den 27. januar Det er en stigning i forhod ti sidste runde, som viser, at der fortsat er stor interesse for det danske område. Bandt ansøgerne er der fere seskaber, som ikke tidigere har haft tiadeser i Danmark. Vi kan atså se frem ti en mærkbar stigning i efterforskningsaktiviteten på dansk område i de kommende år, bandt andet inden for seismiske undersøgeser. Derfor indehoder årsrapporten i år et særigt afsnit: Indbik i seismiske undersøgeser var også året, hvor der bev indedt produktion fra endnu et fet, nemig gasfetet Harad. Fetet er et sandstensfet, og det er første gang, der indhentes erfaringer med produktion fra sandsten på dansk område. Endeig bev der godkendt udbygningspaner for de nye feter, Luita, Siri og Syd Arne, hvor rettighedshaveren er henhodsvis DUC/Statoi-gruppen, Statoi-gruppen og Arnerada Hessgruppen. Luita fetet forventes sat i drift medio 1998, Siri fetet inden udgangen af 1998, og Syd Arne fetet føger efter i København, apri 1998 Ib Larsen direktør 1

3 Om re g n i ngsfaktorer I oiebranchen benyttes jævnigt to typer enheder: SI enhederne (også kadet de metriske enheder) og de såkadte oified units, der oprindeig kommer fra USA. For de metriske enheder findes internationat fastagte definitioner, mens der kan være traditionsbestemte forskee på de o i fied units, der anvendes i forskeige ande. For o i fied units benyttes de forkorteser, som SPE (Society of Petroeum Engineers) anbefaer. Oiens densitet angives ofte i API gravitet eer grader API: o APL Sammenhængene er angivet i nedenstående former. Oie og naturgas angives i rumfang eer energiindhod. Da gassen og i nogen grad også oien er sammentrykkeig, varierer rumfanget af en bestemt mængde med tryk og temperatur. Rumfangsangiveser er derfor kun entydige, hvis tryk og temperatur opyses. Derti kommer, at sammensætningen og dermed brændværdien pr. rumfangsenhed af råoie og naturgas varierer fra fet ti fet. Sammensætningen af den danske råoie varierer idt over tiden, og derfor er omregningsfaktorerne ti t og GJ tidsafhængige. I nedenstående tabe er gennemsnittet for 1997 angivet. For oien er angivet den nedre brændværdi, og for gassen er angivet den øvre brændværdi. SI prefixerne k (kio), M (mega), G (giga), T (tera) og P (peta) står for henhodsvis 103, 106, 109, 1012 og 10'~5. I o i fied units benyttes et idt speciet prefix: M (romerta 1000). En miion stock tank barres skrives MMstb og en miiard standard cubic fe et skrives MMMscf eer Bscf (amerikansk biion). I visse sammenhænge benytter man enheden t.o.e. (=ton oieækvivaent). Den er internationat defineret ved: t.o.e. = 10 Gca. Fra Ti Gang med Råoie m3 (st) s tb 6,292955* m3 (st) GJ 36,3 m3 (st) t 0,855i t GJ 42,62i Naturgas Nm3 scf 37,2396 Nm3 GJ 0,0393 Nm3 km o 0, m3 (st) scf 35,3014 m3 (st) GJ 0,0373 m3 (st) km o 0, Referencetryk og -temperatur for de nævnte enheder er: Tem p. Tryk Råoie m3 (st) 5 C 101,325 kpa s tb 60 F 14,73 psiaii Naturgas m3 (st) 5 C 101,325 kpa Nm3 ooc 101,325 kpa scf 60 F 14,73 psia Rummå m3 b b 6,28981 m3 ft3 35,1467 gaon in3 231* b b gaon 42* Energi t.o.e. GJ 41,868* GJ Btu Densitet Fra Ti Konvertering 0 API kg/m ,33WAPI+ 131,5) 0 API 'Yiii 141,5WAPI+ 131,5) 2 ) Eksakt værdi. i) 1997 vr,erdi. ii) Trykket 14,73 psia benyttes bandt andet i Danmark o~ i enkete stater i og offshore USA. iii) y: Reativ vægtfyde i forhod ti vand.

4 . Efterforskning 8. Sikkerhed, sundhed og mijø Indhod Nye tiadeser Faste havanæg Forundersøgeser... 6 Mobie havanæg Boreaktiviteter Nye reger Fund under vurdering Anmedese af arbejdsskader Ændringer af tiadeser Mijømæssige forhod Frigivese af boreopysninger Internationat samarbejde Indbik i seismiske undersøgeser Biag Seismiske undersøgeser AYO-teknik Seismisk inversion Fremtiden Nye feter under udbygning Luita Siri Syd Arne J 4. Udbygning og produktion Udbygninger i Ny gasedning fra Nordsøen Fortsat stigende oie- og gasproduktion Producerede og injicerede vandmængder Produktion fra sandsten De producerende feter Naturgasagre Reserver R/P-forhod Reserveopgørese Produktionsprognoser Forskning Statsig støtte ti forskning Danske forskningsprojekter Internationat forskningssamarbejde Økonomi Råoieprisen og doarkursen i Værdien af oie- og gasproduktionen Sevforsyningsgrader Produktionens betydning for dansk økonomi Rettighedshavernes økonomiske forhod ~--~ ~ A Rettighedshavere i Danmark B Efterforsknings- og vurderingsboringer C Forundersøgeser D Nye feter under udbygning E Producerede og injicerede mængder F Feter i produktion G Økonomiske nøgeta H EFP-98 projektstøtte I Reservekategorier Organisation

5 4

6 1. Efterforskning Efterforskning Mens ansøgningerne i forbindese med 5. udbudsrunde giver forventning om stor efterforskningsaktivitet i de kommende år i og omkring Centra Graven, har Åben Dør proceduren i 1997 betydet, at efterforskningen også er kommet i gang igen uden for de traditionee områder. Nye tiadeser 5. udbudsrunde Ved udøbet af fristen den 27. januar 1998 for ansøgninger om tiadeser ti efterforskning og indvinding af kubrinter modtog Energistyresen 19 ansøgninger. "Jeg er særdees tifreds med de mange ansøgninger, der viser en fortsat stor interesse fra oieindustriens side for det danske område. Det betyder, at vi kan oprethode et stabit efteiforskningsmi)ø i Danmark, og det giver muighed for nye fund, som kan bidrage ti, at den dan- ske oie- og gasproduktion kan fortsætte i mange år endnu. Det har stor betydning for betaingsbaancen og den danske økonomi. Oie- og naturgasproduktionen giver Danmark et energimæssigt pusterum, som vi ska bruge ti at omstie den danske energiproduktion fra de fossie brændser ti mere mijøvenige energiformer", udtate Mijø- og energiminister Svend Auken efter indeveringen af de 19 ansøgninger. Som i 4. udbudsrunde havde oieseskaberne muighed for at søge koncessioner i de åbne områder vest for 6 15' østig ængde. Det udbudte område på i at ca km 2 omfattede Centra Graven og områderne øst herfor, hvorti kubrinter dannet i Centra Graven kan have udbredt sig. At oien kan bevæge sig over større afstande, bev bandt andet konstateret med Statoi-gruppens Siri fund fra 1995 beiggende ca. 25 km øst for Centra Graven. Ansøgningerne i 5. runde omfatter cirka havdeen af det udbudte area. Der er både tae om ansøgninger på areaer, som ikke har været efterforsket siden den areamæs- Fig. 1.1 Seismiske undersøgeser i seismik i seismik i 1997 D 30 seismik før

7 6 Efterforskning sige indskrænkning af A.P. Møers Eneretsbeviing, og om tibageeverede områder fra tidigere runder, hvor ' nye vurderinger nu viser muigheder.for at gøre fund af oie og gas. De 19 ansøgninger invoverer føgende seskaber, som ønsker at bive rettighedshavere og/eer operatører: Agip, Arnerada Hess, Arco, Brabant, CLAM, Danop, Denerco, Enterprise, Kerr-McGee, Marathon, Mærsk Oie og Gas, A.P. Møer, Phiips, Saga, Samedan, She, Texaco samt Veba. Ved udvægesen af hvike ansøgere, der ska have koncession, ægger Energistyresen vægt på indhodet i de arbejdsprogrammer, som seskaberne vi forpigte sig ti. Arbejdsprogrammerne beskriver omfanget af de seismiske undersøgeser og antaet af efterforskningsboringer, som ska foretages i de nye tiadeser. Vikårene for tiadeser i 5. udbudsrunde er i øvrigt stort set uændrede i forhod ti 4. runde. Statsdetagesen, som varetages af Dansk Oie- og Gasproduktion NS, er 20% i ae nye tiadeser. Statsseskabet betaer sev sin de af omkostningerne i forbindese med efterforskning og indvinding. De nye koncessioner forventes tidet tidigt på sommeren Forinden ska mijø- og energiministeren efter regerne i Undergrundsoven foreægge en redegørese for Foketingets Energipoitiske Udvag om hvike koncessioner, der agtes udstedt. Åben dør procedure I februar 1997 indførtes en særig procedure for tideing af nye icenser i området øst for 6 15' østig ængde inkusive andområderne i Danmark, se koncessionskortene bagest i rapporten. Baggrunden for den nye koncessionsprocedure er ønsket om at titrække oieseskaber med nye efterforskningsjdeer ti de områder, hvor efterforskningen ikke hidti har ført ti fund af oie og gas. Åben dør proceduren betyder, at seskaberne nu kan søge om tiadese hvert år i perioden 2. januar ti 30. september. I vikårene for de nye tiadeser indgår, at seskaberne ikke behøver at forpigte sig ti' at udføre boringer, før der er foretaget seismiske forundersøgeser eer ignende. Hermed har seskaberne et adgang ti at iværksætte efterforskning. Ansøgningerne behande.s og nye tiadeser udstedes i den rækkeføge, ansøgningerne indkommer. Ved åbningen af ansøgningsperioden den 20. maj 1997 modtog Energistyresen seks ansøgninger om tiadeser ti efterforskning og indvinding af kubrinter. På grund af sammenfad meem noge af de areaer, som oieseskaberne søgte om, kunne kun fem af de seks ansøgninger imødekommes. De nye tiadeser er: 1197 med Norsk Agip som operatør, 2/97 og 3/97 med Arnerada Hess som operatør, 4/97 med Mærsk Oie og Gas AS som operatør samt 5/97, hvor Odin Energi er operatør. Resutatet er meget tifredsstiende, idet efterforskningen hermed genoptages uden for områderne i og omkring Centra Graven. Den store interesse ved åbningen af døren ska også ses i yset af, at seskaberne ikke siden 3. runde i 1989 har haft muighed for at indsende ansøgninger ti området. Tre af de fem nye tiadeser er beiggende i et område, der strækker sig fra Ringkøbing-Fyn Højderyggen og ud i Det Norsk-danske Bassin ige øst for 5. runde området. En tiadese er beiggende i Horn Graven, mens en tiadese på Sjæand igger i den Fennoscandiske Randzone. Med de nye tiadeser vi efterforskningen bive genoptaget i områder, som ikke har været efterforsket i mange år. Lige inden udøbet af den årige ansøgningsperiode utimo september 1997 modtog styresen endnu en ansøgning. Ansøgningen omfatter et område op mod den norsk-danske grænse i den østige de af Nordsøen, og ansøgeren er Gustavson Associates. Forundersøgeser De gennemførte seismiske forundersøgeser i Nordsøen i 1997 har des været rettet mod efterforskning inden for tiadesesområder, og des mod de åbne områder, som bev udbudt i 5. udbudsrun de, se figur 1.1. Den samede indsamingsaktivitet er dog fadet i forhod ti 1996, hvor der bandt andet bev gennemført meget omfattende programmer som ed i opfydesen af 4. runde arbejdsforpigteser, se figur 1.2. På baggrund af den store interesse for tiadeser i 5. runde området forventes indsamingsaktiviteten imidertid at titage igen aerede i Figur 1.1 viser paceringen af de seismiske programmer. Bandt andet har Mærsk-gruppen, som den første af de nye rettighedshavere i åben dør området, iværksat seismiske forundersøgeser. Undersøgesesprogrammet strækker sig ind på tysk område, hvor gruppen fik koncession i efteråret På and har Dansk Oie og Naturgas NS gennemført en 3D seismisk undersøgese i Stenie området på Sjæand. Resutaterne ska bruges ti en nøjere vurdering af gasageret i den Triassiske Gassum sandstensformation.

8 Efterforskning Fig. 1.2 Årig seismik km Boringerne viser, at der findes reservoirag i området. I Wesse-1 bev der konstateret kubrinter i to niveauer, dog uden at der bev fundet grundag for en prøveproduktion. En tidigere boring, Tordenskjod- fra 1988, fandt ikke reservoirer, og resutaterne fra de nye boringer er derfor positive i forhod ti muighederne for videre efterforskning i området o - n D seismik i km 2 20 seismik i km n Biag C indehoder en oversigt over de enkete forundersøgesesprograrnrner. Boreaktiviteter I 1997 bev der udført seks efterforskningsboringer og to vurderingsboringer på dansk område. Antaet er det højeste siden 1992, se figur 1.3. Efterforskningsboringerne er ae udført i forbindese med tiadeser fra 4. runde, og hermed er hovedparten af rettighedshavernes boringsforpigteser fra runden opfydt. Dette betyder, at aktiviteten i 1998 må forventes at fade, indti efterforskningsboringerne i de nye tiadesesområder fra 5. runde kommer i gang i Figur 1.4 viser et oversigtskort over de nedenfor omtate boringer, mens biag B indehoder yderigere opysninger om boringer. De omtate geoogiske adre fremgår af den geoogiske tidssøje i figur 1.5. Saxo- (5503/02-1) og Wesse-1 (5503/02-2) Arnerada Hess har i samarbejde med Danop gennemført to boringer, Saxo- og W esse-, inden for tiadese 1/95, som omfatter et område op mod den britisk-danske grænse i den vestigste de af det danske område. På den britiske side produceres der oie mindre end 6 km fra grænsen. o Node- ( ) Danop, som er operatør for oieseskaberne i tiadese 4/95, der omfatter et større område i Det Norsk-danske Bassin, stod for udføresen af Node- boringen. Node- bev boret ti Trias, uden at der bev gjort fund af kubrinter. Isak-~ (5603/31-1) Boringen bev udført med Danop som operatør for et samarbejde meem Arnerada Ress-grupperne i tiadese 2/95 og 8/89. Isak-, der bev boret ti Nedre Perm, bekræftede ikke de geoogiske forventninger, og der bev såedes ikke gjort fund af kubrinter. Frida- ( ) Frida- bev boret ca. 30 km øst for Centra Graven inden for tiadese 3/95. Danop er operatør for Statoigruppens tiadeser 2/90 og 3/95, som grænser op ti Fig. 1.3 Efterforsknings- og vurderingsboringer Anta Efterforskningsboringer Vurderingsboringer 7

9 Efterforskning hinanden. Boringen bev udført i samarbejde meem de to grupper. Der bev ikke gjort fund af kubrinter. NW Adda- ( ) Mærsk Oie og Gas AS stod for udføresen af NW Adda- boringen i tiadese 8/95. Borepositionen å meget tæt på grænsen ti Det Sammenhængende Område, og boringen bev derfor gennemført i samarbejde med Dansk Undergrunds Consortium, DUC. Der bev fundet spor af oie på to stratigrafiske niveauer, inden boringen bev afsuttet i Øvre Jura. Dagmar-7P ( ) og Adda-4 (5504/8-6) Boringerne bev udført af Mærsk Oie og Gas AS med henbik på vurdering af udstrækningen af Dagmar og Adda feterne. Dagmar-7P bev udført såedes, at boringen kunne benyttes som produktionsboring i forbindese med den igangværende indvinding fra fetet. Boringen gav imidertid ikke de forventede resutater. En nærmere vurdering af resutaterne fra Adda-4 boringen, som bev afsuttet i starten af 1998, ska vise, om grundaget for en udbygning af Adda fetet kan bekræftes. Hvis forventningerne hoder stik, panægges fetet udbygget som sateit ti Tyra fetet. Fig. 1.4 Oversigtskort Boringen er teknisk interessant, idet der er udført to sevstændige vandrette brøndspor ti henhodsvis Nedre Kridt og nedre de af Øvre Kridt. Det er første gang på dansk område, at to sevstændige reservoirzoner panægges samproduceret Fund under vurdering Statoi-gruppen i tiadese 6/95 fortsætter vurderingerne af Siri Øst oiefundet, der bev konstateret med Siri-3 boringen i Da der er tae om en mindre oieforekomst, ska det vurderes, om den kan udnyttes kommerciet i forbindese med produktionen fra Siri fetet. Ændringer af tiadeser Forængeser af tiadeser Energistyresen har primo 1998 godkendt 2-årige forængeser af tiadesesperioden for tiadese 7/89, 8/89 og 10/89. Tiadeserne er ae bevet forænget en gang tidigere, efter at den oprindeige 6-årige efterforskningsperiode udøb i Styresen har i øbet af 1997 meddet 30-årige forængeser med henbik på produktion ti Siri forekomsten i tiadese 6/95 og Syd Arne forekomsten i tiadese 7/89. Endvidere er der utimo 1997 ansøgt om en 30- årig forængese ti Berte forekomsten, som rettighedshaverne i tiadese 8/89 har erkæret kommercie. Beiggenheden af de omtate tiadeser fremgår af koncessionskortene bagest i rapporten. Tiadese 7189 Tiadesen omfatter bandt andet Syd Arne forekomsten, som nu er under udbygning. Seve forekomsten bev den 17. februar 1997 omfattet af en 30-årig tiadese ti produktion. Der var forinden meddet Arnerada Bess-gruppen en udvidese af området med henbik' på at inkudere de dee af Syd Arne forekomsten, som strakte sig ud over det oprindeige icensområde. Samtidig bev rettighedshaveren givet muighed for at tiretteægge en hensigtsmæssig efterforskning af den meem jurassiske Nora struktur. Med den 2-årige forængese af tiadesen vi rettighedshaveren nu fortsætte efterforskningen i området omkring Syd Arne fetet. 8 e Boring A Fund Feter

10 Tiadese 8/89 Arnerada Ress-gruppen i tiadese 8/89 har hidti boret en efterforskningsboring, Berte-, inden for tiadesesområdet samt detaget i Isak- boringen i samarbejde med nabo-icensen 2/95, hvor de samme seskaber detager. Med Berte- boringen, der bev udført i 1992, bev der gjort fund af oie i triassisk sandsten. Siden er der gennemført 3D seismiske undersøgeser, og rettighedshaveren har nu vurderet, at fundet kan danne grundag for en udbygning og har erkæret forekomsten kommercie. Det er dog en forudsætning, at forekomsten, der har reserver på omkring 1,4 mio. m 3 oiie, kan udnyttes i sammenhæng med eksisterende infrastruktur. I forbindese med ansøgningen om en 30-årig forængese af tiadesen ti Berte fundet ska der tages stiing ti en afgrænsning af forekomsten. I det øvrige icensområde panægger Arnerada Ressgruppen i de næste to år at foretage yderigere efterforskningsarbejder. Tiadese 0/89 Inden udøbet af tiadese<sperioden i december 1997 ansøgte Mærsk-gruppen om en yderigere 2-årig forængese af tiadesen. Gruppen har tidigere udført en efterforskningsboring, Rita-, og foretaget 3D seismiske undersøgeser i området. Mærsk-gruppen ønsker nu at fortsætte vurderingen af efterforskningsmuighederne i icensen. Tiadese 6/95 Samtidig med indsendesen af en udbygningspan for Siri forekomsten i begyndesen af 1997 ansøgte Statoigruppen om en forængese af tiadesen ti forekomsten med henbik på produktion. Energistyresen meddete på denne baggrund den 18. jui 1997 en 30-årig forængese ti et nærmere afgrænset område omkring Siri. Overdrageser af andee Statoi Efterforskning og Produktion AIS og Arnerada Ress Energi AIS har med virkning fra. august 1997 indgået aftae om, at Statois ande i Amaie forekomsten overdrages ti Arnerada Ress. Samtidig bev Arnerada Ress' ande af henhodsvis Luita-deen af tiadese 7/86 og tiadese 1/90 overført ti Statoi. Med overdrageserne styrker Statoi sin ande i tiadese 1190 og Luita-deen af tiadese 7/86, mens Arnerada Ressmed en ande på knap 43 % biver det dominerende seskab i Amaie tiadesen. Fig. 1.5 Geoogisk tidssøje Efterforskning Periode Epoke Etage mio. år Tertiær Kridt Jura Trias Perm Karbon Paeocæn Øvre Nedre Øvre Meem Nedre Øvre Meem Nedre Øvre Nedre Danien Maastrichtian Campanien Barremie n Zechstein Den nuværende sammensætning af Statoi-gruppens Luita tiadeser er i øvrigt påvirket af, at Dansk Oie og Gasproduktion A/S, DOPAS, i 1997 har udnyrtet en gideskaa. Iføge gideskaaen, som indgår i vikårene for noge af de ædre tiadeser, kan DOPAS øge sin ande af en tiadese i forhod ti størresen af produktionen fra forekomster omfattet af tiadesen. Udnyttesen af gideskaaen i Luita fetet har virkning fra 9. oktober 1997, hvor Energistyresen godkendte udbygningspanen for fetet. Med virkning fra samme dag har Danop overtaget operatørskabet for både tiadese 1/90 og hee tiadese 7/86. Også i Arnerada Ress-gruppens Syd Arne fet er der sket en mindre forøgese af DO PAS' ande som føge af udnyttesen af en gideskaa. Ændringen gæder kun for den afgrænsede Syd Arne forekomst, mens sammensætningen af gruppen i tiadesesområdet omkring forekomsten forbiver uændret. Enterprise Oi Exporation Lirnited har i 1997 overdraget sine andee i tiadeserne 6/95 og 2/97 ti Enterprise Oi Denmark Limited. 9

11 Efterforskning Denerco KIS ændrede seskabsform fra kommanditseskab ti aktieseskab med virkning fra. janmir 1997 under navnet Denerco Oi A/S. Sammensætningen af ae eksisterende icensgrupper fremgår af biag A. Frigivese af boreopysninger Data, som tivejebringes i medfør af tiadeser efter U ndergrundsoven, omfattes generet af en 5-årig fortroighedsperiode. For tiadeser, som ophører eer opgives, begrænses fortroighedsperioden dog ti to år. I 1997 er data fra de nedenfor nævnte efterforsknings- og vurderingsboringer bevet offentigt tigængeige, se også biag B: Efteiforskningsboringer: Baron-2 SØ Adda- Luita-1 Berte- 5604/ / / /32-3 Norsk Hydro Mærsk Mærsk Norsk Hydro Vurderingsboringer: Ey-3 Dagmar-6 E-6 E / / /12-6 Mærsk Mærsk Mærsk Mærsk Danmarks og Grønands Geoogiske Undersøgese formider ae frigivne opysninger fra boringer, seismiske undersøgeser mv. indhentet i forbindese med efterforsknings- og indvindingsaktiviteter. 10

12 2. Indbik i seismiske undersøgeser Indbik i seismiske undersøgeser Fig. 2.2 Refeksion og transmission ved aggrænse Efterforskning og indvinding af kubrinter i undergrunden kræver omfattende forundersøgeser af agenes indbyrdes pacering, tykkese, reservoirforhod mv. Disse opysninger har afgørende betydning for beregningen af feternes størrese. Lydkide Modtager Detajeret viden kan have betydning for den nøjagtige pacering af boringer, hviket kan være afgørende for, hvor stor en de af de tistedeværende kubrintemængder, der kan indvindes. Refeksionsseismiske undersøgeser er et vigtigt redskab ved disse forundersøgeser. Seismiske undersøgeser har tidigere traditionet været benyttet ti efterforskning, men udvikingen har medført, at de nu også anvendes ved panægning ~f indvinding. Der foregår såedes en rivende udviking inden for såve indsaming som behanding af seismiske data. Seismiske undersøgeser Seismiske undersøgeser udnytter, at yd ti.bagekastes ved en aggrænse meem ag af forskeig massefyde og forskeig akustisk hastighed, dvs. hastigheden af ydbøger i mediet. Lydbøgen frembringes på forskeig måde at efter, om der er tae om offshore eer onshore undersøgeser. I offshore undersøgeser bruges uftkanoner, mens der på and bruges dynamit eer vibratorer. De tibagekastede ydbøger registreres af modtagere. Ionshore undersøgeser paceres modtagerne på jordoverfaden, mens der i offshore undersøgeser sæbes kaber med modtagere efter en båd. Kabernes ængde har bandt andet betydning for, hvor dybt undersøgesen Fig. 2.1 Seismisk spor Seismisk Afstand Laggrænse ',,,~ Transmitteret... bøge '... ' går. Signaet fra ydbøgen kan vises som det karakteristiske bøgede seismiske spor, se figur 2.1. Den energi, hvormed signaet afsendes, har betydning for omfanget af den seismiske undersøgese, idet der ved mødet med aggrænser vi ske en opdeing af bøgen, dvs. energien, i refekterede og transmitterede bøger. De refekterede bøger registreres af modtagerne på overfaden, se figur 2.2. De transmitterede bøger vi fortsætte ti næste aggrænse, hvor der igen vi ske en opdeing og så fremdees. Signaet biver såedes svagere og svagere med dybden. Den anvendte energimængde ska derfor afpasses efter hvike ag i undergrunden, der ønskes undersøgt. Des større afstand der er meem ydkiden og modtageren, des ængere tid vi der gå, før signaet registreres. Kendes ydens hastighed i agene i undergrunden.samt tiden, det tager for ydbøgen at nå modtageren, kan dybden tiaggrænsen beregnes. De seismiske undersøgeser optages såedes i tid i miisekunder, men konverteres ved den efterføgende kortægning ti dybde måt i meter. På denne måde dannes et biede af agenes indbyrdes beiggenhed i undergrunden. spor ~ Kakagene, som er reservoir i hovedparten af de producerende feter i den danske de af Nordsøen, er meget hårde og tætte. Dette bevirker, at energien fra ydkiderne på overfaden opsuges i en sådan grad, at datakvaiteten under kakagene ofte er væsentig ringere end over kaken. Da detajeringsgraden af de seismiske data timed aftager med dybden, kan kortægning af horisonter under kakagene være forbundet med store vanskeigheder. Moderne indsamings- og dataprocesseringsteknik kan dog i nogen grad afhjæpe dette

13 Indbik i seismiske undersøgeser Fig. 2.3 Stacking af seismiske spor Lydkide "O, f=.,' + ~~ +. J \ Modtagere Afstand Udover opdeingen i refekterede og transmitterede bøger sker der ved aggrænser også en opdeing efter ydbøgens bevægesesmønster i såkadte p-bøger og s-bøger. I p-bøger er partikebevægesen i bøgens udbredesesretning, mens den i s-bøger er vinkeret på udbredesesretningen. Hastighederne af bøgerne benævnes henhodsvis Vp og V,. hvor der kun er foretaget 2D seismik. Omkostningerne ved 3D undersøgeser er væsentig større end ved 2D. Som det fremgår af oversigten over seismiske forundersøgeser i figur 1.2, er 3D undersøgeser imidertid bevet angt mere udbredte i de senere år. Dette hænger bandt andet sammen med, at der, samtidig med at prisen har været fadende, er sket en vodsom teknoogisk udviking inden for seismiske undersøgeser, især i forbindese med sateit-navigation og databehandingskapacitet. Priserne på 3D undersøgeser har været aftagende siden starten af 90'erne, men er dog i 1996 begyndt at stige igen. AVO tekni~ Den konventionee processering af seismiske data foretages med henbik på at danne en seis)isk sektion, der kan anvendes ti geoogisk tokning. En de af processeringen indebærer, at de seismiske spor angs en horisont sames i en gruppe, stacking, der såedes udgør et gennemsnitsspor, se figur 2.3. Denne proces medvirker ti at forbedre signa/støj-forhodet, så de interessante horisonter træder tydeigere frem. Der gemmer sig imidertid vigtige informationer også i de aterae variationer i signaets styrke. Disse informationer kan bruges ti bandt andet at udpege kubrinteførende ag. Når ydbøgerne rammer vinkeret ned på en aggrænse, er styrken af den refekterede bøge en funktion af agenes massefyde samt V p-hastighed og proportiona med styrken af den oprindeige ydbøge udsendt fra ydkiden. 2D/3D undersøgeser Ved 2D seismiske undersøgeser optages måingerne ofte angs paraee inier typisk med en afstand på fere kiometer, mens tætheden i 3D seismiske undersøgeser er omkring 00 gange større. Man vi såedes i et 2D net kunne overse interessante fæder, hvis de har en størrese, der er mindre end maskevidden i nettet. Med en inieafstand på omkring 25 meter, som ofte ses i 3D undersøgeser, vi dette kun sjædent ske. Der er såedes eksemper på, at det strukturee biede af et oiefet baseret på 2D seismik het ændrer karakter efter optagesen af 3D seismik over fetet. På Gorm fetet i Nordsøen viste optagese af 3D seismik såedes, at der var væsentig fere forkastninger, end 2D undersøgeserne viste. Sevom der i de senere år er foretaget mange 3D undersøgeser i Centra Graven, er der dog stadig områder, Når ydbøger rammer aggrænsen med en vis vinke, dvs. hvor modtageren er paceret i en vis afstand fra ydkiden, se figur 2.3, er forhodene imidertid væsentig mere kompicerede, idet styrken af den refekterede bøge ændrer sig i forhod ti, hvor stor denne vinke er. Endvidere er styrken nu også en funktion af V,-hastigheden. Det er denne ændring i styrke med stigende vinke, der er interessant. Da gas, oie og vand har forskeig massefyde og akustisk hastighed, vi dette kunne få betydning for refeksionerne fra den bjergart, de befinder sig i. Dette gør metoden anvendeig som kubrinteindikator. I de senere år er det derfor bevet amindeigt at udføre processeringer med henbik på at undersøge, hvordan signaet ændrer sig med afstanden tiydkiden (Ampitude Versus Offset, AVO). Metoden er afhængig af, at der sammenignes med aboratoriedata. Laboratorieundersøgeserne resuterer i en mode, der viser den for- 12

14 Indbik i seismiske undersøgeser ventede AYO-effekt, eksempevis af et sandstensag fydt med gas. AYO-metoden begynder at vinde mere og mere indpas i Danmark, bandt andet ved undersøgeser af kubrintepotentiaet af de Tertiære sandag i området omkring Centra Graven. Udvikingen inden for AYO-undersøgeser går i retning af at sortere de indsamede seismiske spor i særige grupper, f.eks. spor optaget af modtagere tæt på ydkiden sammenignet med spor optaget angt fra kiden. Ved denne opdeing kan interessante anomaier komme frem, der ikke kunne ses ved at same ae de seismiske spor på en gang, se figur 2.3. På grund af forskeene i massefyde og ydhastighed meem vand og kubrinter, ses kontakten meem kubrinter og vand i noge tifæde som en karakteristisk horisonta refeksion. Da agene i undergrunden sjædent er het horisontae, kan disse kontakter træde tydeigt frem. Kontakten benævnes en fat spot. Denne kan dog kun ses, hvis agene er af en vis tykkese. Lokaisering af en fat spot er dog ikke ensbetydende med tistedeværesen af kubrinter. En AYO-undersøgese af anomaien vi derfor ofte bive sat i værk. Tistedeværesen af kubrinter i porerummene i reservoiragene vi generet nedsætte ydhastigheden i aget. Dette vi give anedning ti store refeksionskontraster, hviket vi resutere i meget kraftige refeksioner fra netop disse ag. På de seismiske sektioner fremtræder de som bright spots. I visse tifæde resuterer hastighedsændringerne på grund af tistedeværesen af kubrinter i, at kontrasten meem de omgivende ag biver mindre. Dette ses som en svagere refeksion på seismikken og benævnes en dim spot. Hastigheds- og massefydemåinger fra borehusog kombineres ti at give et biede af de enkete ags karakteristika, den såkadte akustiske impedans, der er et udtryk for agenes evne ti at transportere yd. Det er kontrasterne i akustisk impedans, der giver anedning ti de seismiske refeksioner. Ved kombination af den akustiske impedans og den ekstraherede bøgeform dannes et såkadt syntetisk seismogram. Dette kan så sammenignes med den rigtige seismik. På denne måde kan man ud fra seismikken få et biede af agenes bjergarts- og reservoirmæssige karakteristika. Metoden har vist sig mest anvendeig i kakreservoirer, men bruges dog også i andre reservoirtyper. I kakreservoirer er der en reativ simpe sammenhæng meem akustisk impedans og porøsitet. Des avere akustisk impedans des højere porøsitet. Der kan såedes foretages inversion af de seismiske data ti porøsitet. Ved behanding af et het seismisk datasæt kan variationerne i porøsiteten over fetet kortægges. Dette er særigt vigtigt ved kortægning af kakreservoirer, idet det har vist sig, at bjergarten er karakteriseret Fig. 2.4 Udbredese af porøsitet på Syd Arne fetet Forkastning Seismisk inversion I de senere år er det bevet meget udbredt at foretage en specie form for seismisk databehanding, hvor man ud af de seismiske data ikke bot henter informationer om strukturee og stratigrafiske forhod, men også opysninger om agenes reservoiregenskaber. Metoden kades seismisk inversion. Top Maastrichtien strukture ukning / I den normae reservoirkortægning opsames de seismiske refeksioner fra aggrænserne i undergrunden som et resutat af agenes forskeige massefyde og ydhastighed. Ved inversion foretages den modsatte proces, deraf navnet. Ved databehandingen udtrækkes en karakteristisk bøgeform fra de seismiske spor. Denne bøgeform danner herefter grundaget for udarbejdese af en mode af undergrunden. o km

15 Indbik i seismiske undersøgeser ved noge afejringsmønstre, der betyder, at højporøse områder også kan findes uden for den egentige struktur. I de senere år er der set fere eksemper på, at højporøse ommer også kan findes nede ad fankerne af kakstrukturerne. Dette gæder bandt andet på Dan fetet og på Syd Arne fetet. Højporøse ag ses ofte at være kubrintefydte. De første undersøgeser af arten i Danmark bev udført på 2D inier. En af undersøgeserne bev foretaget i tiadese 1/92 i Sønderjyand, nær Løgumkoster med Dansk Operatørseskab i-s som operatør. Reservoiret var kaksten af Zechstein ader. Konventione kortægning havde ført ti afgrænsning af interessante strukturer. Da kakagene havde en avere akustisk impedans end de omgivende ag, kunne seismikken bruges ti at forudsige porøsitetsvariationerne. Resutaterne af inversion af fere seismiske sektioner indgik såedes i evaueringen af områdets prospektivitet. En af de første større inversionsundersøgeser i Danmark bev foretaget på 2D data over Syd Arne strukturen, som bev fundet i 1969 med boringen I-IX (Arne). Brønden bev udført på toppen af strukturen, og en test i reservoirag af Maastrichtien ader var positiv. Baseret på strukture kortægning bev boringen Baron-2 udført på den sydvestige fanke af strukturen, idet den seismiske tokning viste muighed for tykkere reservoirag Mr. Boringen havde dog også andre efterforskningsmål Der bev fundet kubrinter i ag af Danien ader, mens de mere prospektive ag af Maastrichtien ader ikke havde reservoirkvaitet i dette område af strukturen. Kubrinterne fandtes imidertid uden for den egentige struktur. Dette forhod samt den efterføgende evauering af strukturen førte ti, at der bev foretaget inversion af 2D seismik over hee strukturen. Resutatet viste, at højporøse områder kunne forventes i områder, der var uden for strukturen, og at udbredesen af områderne ikke het fugte strukturens form. Rigs- boringen bev udført i 1994 i den nordige de af fetet for at undersøge et område, hvor seismikken indikerede påvirkning af gas. Efterføgende inversion af 3D seismik over hee fetet viste, at udbredesen af de porøse ag strakte sig uden for den egentige struktur, se figur 2.4. Den senere kortægning af porøsitet over fetet baseret på inversion dannede såedes grundaget for beregning af de tistedeværende mængder, der var akkumueret i såve stratigrafiske som strukturee ommer. Tistedeværesen af gas i det nordige område af strukturen betød, at ydhastigheden i agene over strukturen var mindre end ventet. Da ydbøgerne derved er ængere tid om at komme ned ti reservoiret, vi en strukture forhøjning, som toppen af strukturen, på seismikken ofte se ud som en fordybning. Fig. 2.5 Tværsnit af Syd Arne fetet Rigs-1 Rigs-2 Rigs-2A A =Akustisk Impedans m

16 Indbik i seismiske undersøgeser Figur 2.5 viser et tværsnit af Syd Arne strukturen. Omkring Rigs- boringen ses den tydeige fordybning. Porøsitet ses at befinde sig både på toppen og ned angs fanken af strukturen. Paceringen af boringerne viser, hvordan operatøren har forsøgt at kortægge udbredesen af de porøse områder. Biedet på forsiden af nærværende rapport viser en seismisk inie over Syd Arne fetet. Linien viser inversion ti akustisk impedans. Der er i dag foretaget seismisk inversion af en stor de af de 3D undersøgeser, der er indsamet i Centra Graven. I noge tifæde er sev 3D data imidertid af en så ringe detajeringsgrad, at det ikke er muigt at foretage undersøgesen. I fremtiden vi såve inversions- som AYOundersøgeser ofte indgå i det geofysiske arbejde. Hvor seismikfirmaerne tidigere har udbudt konventionet processeret seismik, ses nu også inverterede datasæt på markedet. I de kommende år må det forventes, at indsaming af 3D seismik biver endnu mere udbredt, ikke kun i forbindese med indvinding, men også i efterforskningsprogrammer og ofte med efterføgende AVO- og inversionsundersøgeser af de seismiske data. Endvidere må det forventes, at brugen af 4D seismik også vinder indpas på dansk område. Ved 4D seismik indsames fere 3D datasæt på forskeige tidspunkter i et fets historie, hviket gør det muigt, ved anvendese af bandt andet de ovenfor beskrevne metoder, at føge, hvordan fetet tømmes. Med henbik på nøje at føge gassens udbredese har Dansk Naturgas A/S i 1997 indedt forsøg med denne metode ved naturgasageret i Stenie. I de senere år er brugen af OBC (Ocean-Bottom-Cabes) bevet introduceret i Danmark. I stedet for at sæbe kaber efter en båd ægges kaberne på havbunden, hvorved støjen fra det overiggende vand undgås. Speciee processeringer En række nye processeringsteknikker er også ved at vinde indpas på dansk område. Det drejer sig især om metoder inden for migration, dvs. den proces, der består i at bringe aggrænserne i deres rette position i undergrunden. Ved tidsmigration paceres grænserne rigtigt i tid, faktisk to-vejs-tid (TWT two-way-time), idet ydbøgen ska både ned og op igen. Ved dybdemigration foretages denne pacering i forhod ti dybde. Migrationen kan foretages både før og efter, at de seismiske spor er samet i grupper (stacked). Hvorvidt man bruger det ene eer det andet afhænger af de geoogiske forhod, og hvor kompicerede variationer i ydhastigheden er i undergrunden. Tidsmigration bruges fortrinsvis i efterforskningsøjemed og kan så danne grundag for en senere dybdemigration. På grund af de observerede hastighedsvariationer er sådanne undersøgeser foretaget på Syd Arne fetet, bandt andet med henbik på at få fere detajer i det område, hvor seismikken var forstyrret af tistedeværesen af gas. Fremtiden

17 16

18 3. Nye feter under udbygning Nye feter under udbygning Fig. 3.1 Kommende udbygninger DUC var endnu i 1997 den eneste producent af oie og gas i den danske de af Nordsøen. Men aerede midt i 1998 vi andre rettighedshavere bive producenter, idet Luita fetet sættes i produktion. Senere i 1998 føger Statoi-gruppens Siri fet, mens Arnerada Ress-gruppens Syd Arne fet forventes at komme i produktion i Mærsk Oie og Gas AS viigeedes i de kommende år iværksætte produktion fra en række nye, mindre feter: Adda, Igor, Ey, Gert og Ama. I biag D findes en samet oversigt med nøgeta for de ovennævnte feter. For disse feter gæder, at der er fremsendt en udbygningspan. For så vidt angår Gert fetet, bev der primo 1998 indgået en principaftae meem rettighedshaverne på dansk og norsk side af grænsen med henbik på samordning af Gert!Mjøner fetet. Det er herefter forventningen, at der snart vi bive fremsendt en ny udbygningspan for fetet. DUC Adda e Beiggenheden af de nævnte feter er vist på figur 3.1. Nedenfor føger en nærmere beskrivese af de nærmest forestående fetudbygninger: Luita, Siri og Syd Arne. Luita Luita forekomsten findes i en strukture forkastningskæde i sandstensag tihørende den meem juras si ske Bryne Formation. Luita, der er en oieforekomst, strækker sig fra Harad fetet op mod grænsen ti Norge. Fetet strækker sig over tiadeserne 7/86 og 1190, som tihører Statoi-gruppen samt A.P. Møer's Enerets beviing. Mærsk Oie og Gas AS fremsendte i marts 1997 som operatør på vegne af DUC og Statoi-gruppen en udbygningspan for fetet. Luita fetet er dermed det første fet på dansk område, hvor der er sket samordning af et fet, der strækker sig over fere rettighedshaveres områder. Godkendese af den første fase af udbygningen af Luita fetet bev meddet i oktober Den første fase omfatter udførese af en brønd fra den eksisterende patform på Harad fetet samt tisutning af den eksisterende Luita-1XC brønd ti patformen. Den nye brønd, Luita-2, er paceret i den nordige de af strukturen. De eksisterende anæg på Harad A patformen ska med en række mindre ændringer og tiføjeser håndtere produktionen fra Luita fetet. Den væskeformige de af produktionen fra fetet, dvs. ustabiiseret oie samt produktionsvand, føres ti Tyra Øst gennem den eksisterende 16" røredning sammen med den væskeformige Harad produktion. Gassen fra Luita fetet føres sammen med gassen fra Harad ti Tyra gennem den eksisterende 24" røredning. En eventue yderigere udbygning vi bive udført på baggrund af nye brønddata samt produktionserfaringer. En sådan udbygni_ng kan omfatte nye brønde samt etabering af vandinjektion. Siri Siri fetet er en oieforekomst i sandsten af Tertiær ader. Siri fundet igger ca. 25 km øst for Centra Graven, hvor ae kommerciee oie- og gasforekomster hidti er konstateret. Statoi Efterforskning og Produktion A/S er operatør for fetet med Danop som medoperatør. Energistyresen godkendte i jui 1997 en pan for udbygning af Siri fetet, og produktionsstarten er fastsat ti senest ved udgangen af Fetet vi bive udbygget med en kombineret patform, hvorpå brønde, behandingsanæg og beboese sames. Patformen paceres på en oieagertank, der hvier på havbunden. Oien astes via bøje på et tankskib. Luita-2 brønden bev påbegyndt boret i oktober 1997, og fetet er panagt ti at bive sat i produktion medio

19 Nye feter under udbygning Kubrinterne panægges indvundet fra seks horisontae oiebrønde. For at forbedre indvindingen reinjiceres gassen sammen med vand gennem tre aiiøjede brønde. Saminjektion af gas og vand er en ny metode, også i internationa sammenhæng. En forde ved saminjektion er, at injektionstrykket på overfaden er væsentigt avere end ved injektion af gas aene. SydArne Syd Arne fetet er en oieforekomst med forhodsvis højt gasindho d, som findes i 'kaksten af Dani en og Maastrichtien ader. Fetet er beiggende i den nordige de af Centra Graven ca. 15 km syd for Svend fetet. Arnerada Hess er operatør for fetet. Syd Arne fundet bev påvist i 1969 og erkæret kommerciet i 1996 under tiadese 7/89. En pan for udbygning og produktion af fetet bev godkendt af Energistyresen i august Fetet panægges sat i produktion senest. september Fetet udbygges med en kombineret brøndhoved-, behandings- og beboesespatform, hvor der er afsat den fornødne pads ti senere instaation af vandinjektionsudstyr. Der instaeres en agertank på havbunden for den producerede oie. Oien astes via bøje ti tankskib, mens gassen føres via en ny røredning, som udgår fra Syd Arne fetet, ti and. Udbygningen panægges udført i tre faser. Den første fase omfatter op ti 12 vandrette produktionsbrønde. Indvindingen vi i fase foregå ved hjæp af trykafastning. For tiden undersøges muighederne for anvendese af vandinjektion.i fase 2. Fase 3 er baseret på en eventue yderigere udbygning af fetet med boring af fere brønde på fetet og produktion fra strukturer og formationer, som ikke er omfattet af fase. 18

20 4. Udbygning og produktion Udbygning og produktion Den danske kubrinteproduktion kom i 1997 fra 12 feter: Oiefeterne Dan, Gorm, Skjod, Rof; Kraka, Dagmar, Regnar, Vademar og Svend samt gasfeterne Tyra, Roar og Harad. Feterne Syend og Harad er beiggende i den nordige de af Centra Graven, mens ae de øvrige feter er beiggende i Det Sammenhængende Område i den sydige de af Centra Graven. Dansk Undergrunds Consortium, DUC, forestår indvindingen fra disse feter, og Mærsk Oie og Gas AS er operatør. Figur 4.1 viser paceringen af de danske producerende feter. Endvidere vises feter, der er under udbygning, eer som vi bive udbygget, se i øvrigt afsnittet Nye feter under udbygning. Udbygninger i 1997 De seneste års høje aktivitetsniveau for udbygningen af de danske oie- og gasfeter i Nordsøen fortsatte gennem De største udbygningsaktiviteter i 1997 var den videre udbygning af Dan fetet og færdiggøresen af udbygningen af Harad fetet. Den nye indvindings- og behandingspatform Dan FF på Dan fetet med broforbindese ti Dan FC er bevet instaeret. Patformens instaationer var ved indgangen ti 998 under ibrugtagning. Endvidere er der bevet agt tre nye røredninger meem Dan B og Dan FF. Som noget nyt på dansk område er røredningerne bevet samet i et rørbundt I december 1997 bev en pan for en mindre udbygning på Rof fetet godkendt. Med baggrund i en ny kortægning af fetet vi der bive udført en ny brønd i 1998 ti fetets nordige fanke. Der er endvidere i 1997 bevet udført to gasbrønde på Tyra fetet, og to brønde på Harad fetet. På hvert af feterne Kraka og Dagmar er der endvidere udført en brønd. Brønden på Dagmar fetet havde ti formå at afgrænse fetet samt efterføgende at indgå i produktionen. Der bev såedes i 1997 færdiggjort 13 nye vandrette eer stærkt afbøjede produktions- og injektionsbrønde i forbindese med udbygningen af de danske feter i Nordsø_en. Det mindre anta brønde udført i 1997 i forhod ti 1996, hvor der bev udført 18, kan devis tiskrives, at udføresen af de nye brønde på Dan fetet bev midertidig indstiet på grund af instaation af den nye patform, Dan FF. Der forventes udført fere brønde i Det samede anta brønde, som har bidraget ti dansk produktion og injektion i 1997, er 224. Antaet af vandrette brønde i drift i 1997 er 124, hvoraf 93 er produktionsbrønde og 31 vandinjektionsbrønde. På Tyra fetet er syv brønde i 1997 skiftevis anvendt ti produktion og injektion. Disse brønde er i foranstående sammentæing kassificeret som produktionsbrønde. Fig. 4.1 Danskefeter i Nordsøen PåDan fetet er der i 1997 udført syv nye brønde, hvoraf fire er ti produktionsformå, to har ti formå at udbrede vandinjektion yderigere i fetet og en har ti formå at afgrænse reservoirets udstrækning på den vestige fanke. Aftaen fra 1993 meem DUC og Dansk Naturgas AIS om øgede gaseverancer har ført ti idriftsættese af gasfetet Harad, og den første naturgas fra fetet bev everet i sutningen af marts 19,97. Ved udgangen af 1997 påbegyndtes en række ombygningsarbejder på Harad Centret med henbik på indfasning af produktion fra Luita fetet i første havde af Med henbik på etabering af gasøft på Kraka fetet, etabering af reinjektion af gas i Tyra Øst brønde samt forøgese af eksportkapaciteten for kondensat og oie meem Gorm og Tyra er der foretaget mindre ombygninger i Oiefeter Gasfeter ----~

21 Udbygning og produktion Fig. 4.2 Fetvis fordeing af oieproduktionen mio.m 3 15 naturgas, end den DONG har købt fra Syd Arne fetet, sikres der også med den nye gasedning en fremtidig muighed for transport af både dansk og udenandsk gas ti Danmark. Fortsat stigende oie- og gasproduktion Den danske produktion af oie og gas bev i 1997 endnu engang større end tidigere år. Hovedårsagen ti produktionsstigningen er opstarten af produktion på gasfetet Harad. Fetet er sat i drift som føge af gassagsaftaen fra 1993 meem DUC og Dansk Naturgas AIS Ny gasedning fra Nordsøen Der bev den 30. juni 1997 indgået en poitisk aftae om etabering af en ny gasrøredning fra Nordsøen ti and. Dansk Oie og Naturgas AIS, DONG, ska etabere den nye edning, som ska gå fra det nye Syd Arne fet ti DONG's gasbehandingsanæg ved Ny bro på den jyske vestkyst. Linieføringen indebærer desuden, at edningen kobes ti det eksisterende røredningsnet ved Harad fetet. Den nye røredning, som forventes at være kar i midten af 1999, vi bive omkring 300 km ang og have kapacitet ti at transportere 13 mio. Nm 3 naturgas pr. døgn. Den samede transportkapacitet for naturgas fra Nordsøen ti Danmark øges hermed ti ca. 40 mio. Nm 3 naturgas pr. døgn, svarende ti omkring 12 mia. Nm 3 pr. år. Samtidigt med besutningen om at etabere røredningen har DONG indgået aftae med rettighedshaveren på Syd Arne fetet, Arnerada Hess, om at købe gassen fra fetet. Det forventes, at fetet kan evere 0,5-0,7 rnia. Nm 3 naturgas om året, som ska transporteres gennem den nye edning. Figur 4.2 viser udvikingen i den danske produktion af oie for perioden 1972 ti 1997 fordet på feter. g f, j~ f! 1 ~. {(ni,.. I 1997 udgj/cte den samede produktion af oie og kondensat 13,37 mio. m 3 svarende ti 11,38 mio. tons. Dette betyder, at produktionen af oie og kondensat i 1997 bev godt 10% højere end i Oieproduktionen fra de store kakfeter Dan, Gorm, Skjod og Tyra er samet på samme niveau som i 1996, og det er fortsat produktion fra disse feter, der udgør den overvejende de af den danske oieproduktion. Bruttogasproduktionen udgjorde i ,53 mia. Nm 3, hvoraf 1,84 mia. Nm 3 bev pumpet tibage i undergrunden på feterne Gorm og Tyra. Nettogasproduktionen udgjorde såedes 7,69 rnia. Nm 3 i % af den reinjicerede gas har haft ti formå at Øge indvindingen af fydende kubrinter fra Tyra fetet. Nettogasproduktionen bev 23% højere i 1997 end i året før. Fig. 4.3 Produktion af oie og gas mio. t.o.e Gasprod. DONG har endvidere indgået en nødforsyningsaftae med DUC. Aftaen indebærer, at naturgas fra DUC's feter i nødsituationer kan omdirigeres ti den nye røredning. Den muighed kan anvendes, hvis der sker et uhed på den eksisterende gasrøredning fra Tyra fetet ti Nybro, hvor igennem hee den danske produktion transporteres i dag. Muigheden for at benytte den nye edning i en nødsituation forbedrer den danske forsyningssikkerhed. Da der er pads i den nye røredning ti yderigere 1 O 5 o Oieprod. 20

22 Udbygning og produktion Fig. 4.4 Leverancer af naturgas opdet på feter mia. Nm o Harad Roar *Andre Tyra *Dan, Gorm, Skjod, Rof, Kraka, Regnar, Vademar pg Svend Af den samede nettogasproduktion bev der indvundet henhodsvis 2,45, 1,96 og 1,09 mia. Nm 3 fra gasfeterne Tyra, Roar og Harad, mens resten bev produceret som associeret gas i forbindese med oieindvindingen fra de øvrige feter. Der bev everet 6,96 mia. Nm 3 gas ti Dansk Naturgas AIS. Forskeen meem den producerede nettogas og everet naturgas (9,5% af nettogassen) bev enten udnyttet eer afbrændt på patformene. To tredjedee bev benyttet ti energiforsyning på patformene, mens resten bev afbrændt uden nyttiggørese. Afbrændingen sker udeukkend~ af sikkerhedsmæssige og tekniske grunde. duktion af oie og kondensat fra de enkete feter for Producerede og injicerede vandmængder I 1997 bev der med oien produceret 12,07 mio. m 3 vand fra de danske feter, en stigning på 22% i forhod ti Vandandeens størrese i forhod ti den samede væskeproduktion er fortsat moderat stigende for de feste danske oiefeter. For Dan, Gorm og Skjod er vandandeen i 1997 steget ti henhodsvis 32, 49 og 64%. Figur 4.5 viser for de producerende kakstensfeter udvikingen i vandandeen af den samede væskeproduktion afbidet i forhod ti den kumuative oieproduktion. Status pr.. januar 1998, efter produktion af godt 115 mio. m 3 oie, er, at vandandeen er steget ti 47%. Dette svarer ti; at der for hver kubikmeter oie, som i dag bringes fra reservoirerne ti overfaden, medføger cirka en kubikmeter vand. Det enkete kakfet forventes at kunne produceres på et forretningsmæssigt grundag, indti vandandeen andrager omkring 95%. Ved ekstrapoation ud fra den historiske udviking kan man nå frem ti, at vandandeen når ca. 95 % efter produktion af 220 mio. m 3 oie. Differencen meem disse 220 mio. m 3 oie og den hidtidige kumuative produktion svarer stort set ti oiereserven for de omtate feter, se afsnittet om Reserver. En optimering af feternes drift, ved bandt andet anvendese af resutater fra forsk- Fig. 4.5 Udviking i vandande % % Figur 4.3 viser udvikingen i den danske produktion af oie og gas for perioden 1987 ti Gasproduktionen omfatter naturgas everet ti Dansk Naturgas A/S samt gas nyttiggjort ti energiforsyning på patformene. Figur 4.4 viser udvikingen i naturgaseverancerne ti Dansk Naturgas A/S i perioden 1987 ti 1997 fordet på gasfeterne Tyra, Roar og Harad og samet som associeret naturgas fra de øvrige danske feter. Biag E indehoder en oversigt over den danske oie- og gasproduktion i perioden 1972 ti1997. Endvidere er der vist en oversigt over naturgassaget fra gasprojektets start i 1984 frem ti 1997 fordet meem de enkete feter. Endeig findes en oversigt over den månedige pro o 47% Producerede mængder\ Reserver mio. m