Spørgsmål og svar vedr. struktur på skole- og dagtilbudsområdet

Transkript

1 Dato Dok.nr /16 Sagsnr. 15/7239 Ref. Siko Spørgsmål og svar vedr. struktur på skole- og dagtilbudsområdet Indholdsfortegnelse Særligt forløb i overbygningen... 2 Samlet budgetbeløb skoler og dagtilbud... 2 Hvor er budgetter på hjemmesiden?... 2 Ledelse i henhold til overenskomster mv Leje af bygninger... 3 Busser i dagtilbud... 4 Børnehave på en skole... 4 Ansatte pr. skole og dagtilbud... 5 Uddybning af tal i skoler 2015/16 til 2021/ Hvad er start-op udgifter til en børnehave?... 7 Hvad tjener en dagtilbudsleder gennemsnitligt i årsløn?... 7 Hvornår har eleven ret til skolekørsel?... 7 Hvilke udgifter er der til en elev i friskole kontra folkeskole?... 7 Hvilke udgifter er der til en elev der vælger at gå i skolen i anden kommune end Varde Kommune?... 7 Hvad er tildelingen til ledelse af SFO i 3 oplæg?... 8 Hvilke elevtal er der beregnet på baggrund af ifht kørsel?... 8 Hvordan er børnetal i plancher ved borgermøderne trukket? /8

2 Særligt forløb i overbygningen Vil det være lovligt - i overbygningen -, at tage elever ud af klasser på tværs af kommunen, f.eks. på semesterbasis (2-3 mdr), og give dem et målrettet og koncentreret forløb med en helt klar retning. F.eks. et praktisk-teknisk eller et asiatisk-sprogligt forløb. Under forudsætning - naturligvis - at man som helhed (over et helt år) er i stand til at løfte folkeskolens almindelige læringskrav? Ja, det er muligt, hvis det særlige forløb blev tilrettelagt således, at skoleåret samlet overholder minimumskrav til undervisningstimer mv. jf. Folkeskoleloven. Eksempelvis kunne man forestille sig, at alle overbygningsskoler planlagde et særligt forløb for 8. klasse i januar, februar og marts. Eleverne kunne frit vælge på tværs af skolerne. Hvis de ikke ønskede at skulle væk fra distriktsskole (og få evt. længere transport), kunne de vælge det særlige forløb på deres distriktsskole. Således kunne man undgå yderligere udgifter til transport, da tilbuddet ville være baseret på frit valg. Samlet budgetbeløb skoler og dagtilbud Hvad er det samlede budgetforløb i skoler og dagtilbud? Det samlede budgetbeløb udgør i det vedtagne budget for 2016: Skole og SFO = kr. (SFO er brutto- der opkræves 60% i forældrebetaling). Juniorklubber incl. SFO 2 og 3 Samulesgården = kr. Dagtilbud = kr. brutto. (der opkræves 25% i forældrebetaling) Budgetbeløbene er det som er budgetteret på de enkelte skoler og dagtilbud og indeholder alle udgifter, dvs. lønudgifter incl. Ledelse, aktivitetsudgifter og ejendomsudgifter incl. Rengøring. (undtagen udvendig vedligeholdelse). Vedr. juniorklubberne og SFO 2 og 3 er beløbet ud fra den seneste regulering i marts Se desuden vedr. udgifter til udvendig vedligeholdelse. Hvor er budgetter på hjemmesiden? Der budgetter og regnskaber tilgængeligt på kommunens hjemmeside: Konkret er budgettet på følgende link: dget med-diagrammer/ 2/8

3 Ledelse i henhold til overenskomster mv. Er der regler for, om der skal være en leder på matriklen eller om en lærer kan ledes af en pædagog? Og er der andre særlige regler, som vi bør være opmærksomme på? Det er korrekt, at der er nogle enkelte overenskomstbindinger, når det drejer sig om ledelse: En pædagogisk souschef/afdelingsleder skal altid referere til en leder ansat efter den pædagogiske lederoverenskomst. (Vi indgår dog individuelle aftaler i specielle situationer med BUPL, således at dette er muligt eller også omorganiserer vi os ud af det) Lærere, der ledes af en pædagogs leder. (Kan give problemer men ok når en pædagogisk leder er ansat som indskolingsleder). BUPL har den holdning, at der altid skal være en leder, der er ansat efter lederoverenskomsten på alle matrikler. (Er ikke en overenskomstmæssig krav men forhandlingsstof) Opsummerende er det vigtigt, at have de faglige organisationer med planlægning/forhandling i bedst mulig tid. Leje af bygninger Hvor mange bygninger til skoler og dagtilbud lejer Varde Kommune? Udgifter til leje af bygninger Afsat budget 2016 Dagtilbud Varde Vest Vuggestue og børnehave* Børn og Forebyggelse Familiehuset - Lysningen* Dagplejen Tumlehuset Dagtilbud Firkløveret Leje af parkeringsplads Sct. Jacobi Skole - 10i Campus Undervisningslokaler** Ølgod Skole Ølgod Juniorklub * Lejemålet er indgået som ét samlet lejemål, og kan opsiges med 6 mdr. varsel, men så skal alle lån indfries., hvilket vil medføre en betydelig udgift. ** Der har ikke været indgået lejemål de seneste år, og budgetbeløbet er tilført kassen i forbindelse med budgetopfølgninger/regnskab. 3/8

4 Busser i dagtilbud Hvad koster det i årlig drift og ekstra ressourcetildeling at have de 5 busser i dagtilbud? Tildeling til busordninger dagtilbud. Timer Løn Driftsudgifter I alt Bhv. Lundparken Outrup Børnehave Bhv. Mælkevejen Skovmusen (tidl. Vrøgum) Søndermarken* I alt afsat busordninger * indgår som en del af normeringen. Børnehave på en skole Hvad skal til hvis en børnehave på fx 60 enheder flyttes ind på en skole? Eksempel, hvor udgangspunktet er 60 enheder: Antal m2: 420 dog kan der, afhængigt af hvor børnehavedelen placeres på skolen, evt. spares nogle m2 ved at dele nogle lokaler med skolen, fx skolekøkken, multirum, administrations/personalefaciliteter. Generelt er det dog vigtigt, at personalet i børnehaven ikke skal ret langt væk fra børnene fx ift. møderum og personalefaciliteter, da de skal være tilgængelige ift. børnene (jf. deres alder, at der skal være tilsyn) Rum: 3 grupperum á ca. 40m2 m. tekøkken, dvs. håndvask, bordplade og skabe. Evt. køleskabe til madpakker fremfor de er i køkkenet. Flere mindre (lærings)rum evt. et større rum med mulighed for at dele op i mindre vha skydedøre Modtagekøkken m. køleskabskapacitet til madpakker (køleskabe kan også være i grupperum) Børnegarderobe (60 garderobepladser). Hvis det er centralt placeret ift. grupperum/udgang, kan det evt. være én fælles garderobe Badeværelsesfaciliteter: 2 toiletter pr. 20 børn m. hæve/sænkepuslebord. 4/8

5 Personaletoilet - med mindre der er let/kort adgang til skolens faciliteter og disse i øvrigt er tilstrækkelige i antal. Personalerum medmindre der er let/kort adgang til skolens faciliteter Depot Udearealer: Legeplads/legepladsafsnit til aldersgruppen, hvortil der er udgang fra garderoben (optimalt set). Ansatte pr. skole og dagtilbud Hvor mange ansatte er der pr. skole eller dagtilbud? Jeg har forsøgt at lave et overblik over antal stillinger skoler og dagtilbud i forhold til tildelingsmodellerne. Antallet er beregnet ud fra gennemsnitslønninger, da vi jo tildeler lønsummer og ikke stillinger. Gennemsnitslønnen er kr. for pædagoger og kr. for lærer. Antal stillinger skoleområdet 2015/2016 jfr. tildelingsmodel Lærer Pædagoger jfr. ressourcetildelingsmodel Agerbæk Skole 22,31 2,65 Alslev Skole 15,65 3,04 Ansager Skole 18,18 2,36 Billum Skole 7,95 1,1 Blåvandshuk Skole 39,29 5,17 Blåbjergskolen (Lund Kvong afd.) 10,55 1,53 Blåbjergskolen (Nr. nebel afd.) 27,27 3,23 Brorsonskolen 49,88 7,1 Horne Skole 8,93 1,43 Janderup Skole 10,2 1,79 Lykkegård Skole 33,96 4,82 Nordenskov Skole 11,42 1,78 Næsbjerg Skole 23,2 3 Outrup Skole 11,89 1,88 Sct. Jacobi Skole 35,02 4,85 Starup Skole 10,8 1,55 5/8

6 Thorstrup Skole 9,14 1,4 Tistrup Skole 21,98 2,98 Ølgod Skole 44,76 6,42 Årre Skole 11,67 1,85 Campus 12,57 0,8 Specialklassen Lykkesgård 24 10,02 Specialklassen Tistrup 15,43 13,34 Taleklassen Næsbjerg 2,41 1,95 Tallene er incl. alt ledelse bortset fra skolelederen samt lederen af de enkelte dagtilbud. På skoleområdet tildeles midler til basisdansk og dansk som 2. sprog. Dette indgår ikke i ovenstående tal. I princippet kan der være forskel på normering trods samme budgetsum, men det er en lokal prioritering. Fx at en HKer laver mere end en lærer. Uddybning af tal i skoler 2015/16 til 2021/22 Hvorfor er der forskel i antallet af elever i 0. klasse i skoleåret 2015/16 og antallet af elever i 6. klasse i skoleåret 2021/22? Elevtal 15/16 = faktiske elevtal for den enkelte årgang pr Dvs. uden friskoleelever, efterskoleelever, elever til og fra andre kommuner, elever der har valgt andet skoledistrikt. Elevtal 21/22 = Herfra er fratrukket andel vedr. friskole, efterskole, til/fra andre kommuner, valg af andet skoledistrikt. Der er fratrukket samme % andel som tallene pr viste. Dvs. det tal som er brugt er forholdet mellem mulige og faktiske (beregnet) Den andel der er fratrukket vedr. friskole m.m. er fratrukket som et gennemsnit for 0-6 kl., og enkeltvis for og 10. klasse. Der er sket tilflytninger/fraflytninger i perioden bl.a. tilgang af flygtningebørn. Der er også ske afrunding af tallene til hele tal hvorfor der kan forekomme afvigelser. Der hvor de største afvigelser fremkommer er i Varde By, og det tror jeg beror på det frie skolevalg en del har valgt Brorsonskolen fremfor Sct. Jacobi, men denne tendens skulle jo blive ændret over år som følge af ændring af skoledistriktsgrænser for et par år siden. Men de der har spurgt har helt ret i, at fra 6. klasse og frem kunne vi have brugt de eksisterende tal, men klasse har vi ikke faktiske tal hvorfor vi har beregnet tallene, og denne beregning har vi kørt igennem på alle årgange. 6/8

7 Hvad er start-op udgifter til en børnehave? En fællesledet mindre børnehave har cirka kr. i driftsudgifter efter forældrebetaling. Beløbet er eksklusiv udvendig vedligeholdelse. Hvad tjener en dagtilbudsleder gennemsnitligt i årsløn? I gennemsnit er tjener en dagtilbudsleder i Varde Kommune ca kr. i årsløn. Men det svinger imellem omkring kr. og kr. Hvornår har eleven ret til skolekørsel? En elev har ret til at blive kørt til og fra skole, når afstanden mellem elevens hjem og distriktsskolen er større end: klassetrin: 2,5 km klassetrin: 6,0 km klassetrin: 7,0 km 10. klassetrin: 9,0 km. Eleven har også ret til skolekørsel, hvis eleven skal færdes på en farlig skolevej. Vejmyndighederne og politiet vurderer i fællesskab, om en skolevej er trafikfarlig. I den vurdering indgår følgende forhold: Fysiske forhold (vejbredde, oversigtsforhold mv.) Trafikmængde (antal køretøjer af forskellig type) Elevens alder. Hvilke udgifter er der til en elev i friskole kontra folkeskole? Gennemsnitligt er der for Varde Kommune kr. i udgift pr. folkeskoleelev. Gennemsnitligt er der for Varde Kommune kr. i udgift pr. friskoleelev. (Herudover kommer evt. udgift til SFO på kr./barn.). Bemærk dog at antallet af elever der vælger andet skoletilbud end Varde Kommunes folkeskoler kan få betydning for klassedannelsen. Hvilke udgifter er der til en elev der vælger at gå i skolen i anden kommune end Varde Kommune? Gennemsnitligt er der for Varde Kommune kr. i udgift pr. folkeskoleelev. Varde Kommune har kr. i udgift pr. elev der vælger folkeskole i anden kommune end hjemkommune (i dette tilfælde Varde Kommune). Beløbet er fastsat af KL. Bemærk dog at antallet af elever der vælger andet skoletilbud end Varde Kommunes folkeskoler kan få betydning for klassedannelsen. 7/8

8 Hvad er tildelingen til ledelse af SFO i 3 oplæg? Der er i børnebyerne foretaget ændringer vedr. ved ledelsestildelingen til SFO som beskrevet i oplæggene. I resterende skoler er tildelingen til ledelse af SFO som i dag. Tildelingen til SFO sker ud fra en grundtildeling på 0,45 pædagogstilling og resten sker i forhold til antal børn afhængig af hvilket modul disse er indmeldt på. Man kan sige, at grundtildelingen bl.a. skal dække ledelse m.m. For nogle år siden skulle vi dele lønbudgetterne op i hvad der var ledelse og hvad der var almindelig lønudgifter. Dette betød, at ca. 50 % af SFO-ledernes tid kunne betegnes som ledelse. Herudover er der souschef i nogle sfo-er. Hvilke elevtal er der beregnet på baggrund af ifht kørsel? Der er taget udgangspunkt i elevtal for skoleåret 2021/22 med udgangspunkt i alle elever i skoledistriktet (jf. den grønne elevtalsfigur). Der er således ikke taget højde for at nogle elever vælger anden skole end den lokale folkeskole. Kørselsberegningerne er derfor forventeligt lidt højere i oplæggene end de formentligt vil være i praksis, da et antal elever typisk vælger friskole, efterskole eller skole i anden kommune. Hvordan er børnetal i plancher ved borgermøderne trukket? Fordeling af børn i forhold til fødselsår er dannet på baggrund af TEA (elevadministrationsprogram) og beskriver hvornår bosiddende børn i Varde Kommune er født (den dato tallene er trukket). Indeholdende i tallene er således fra- og tilflytninger (herunder fx flygtninge). I Danmarks Statistik fremgår det hvor mange der er født i det enkelte årstal i Varde Kommune. Disse tal tager således ikke højde for til- og fraflytninger efterfølgende. Derfor er der i data til brug for strukturdrøftelserne taget udgangspunkt i tal fra TEA over bosiddende børn i kommunen, baseret på hvornår de er født. Udviklingen i elevtal på skoleområdet er trukket via TEA og viser hvor mange elever der går, eller forventes at gå, i Varde Kommunes folkeskoler i pågældende skoleår. 8/8