RUBRICS I UNDERVISNINGEN
|
|
|
- Ivar Bonde
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 GUIDE TIL RUBRICS 1 RUBRICS I UNDERVISNINGEN Hvad er en rubric? En rubric er et scoring tool that lays out the specific expectations for an assignment (Stevens, Levi 2013) (s. 3). Rubrics konstrueres som regel af underviseren og udleveres sammen med den specifikke opgave. Rubrics kan anvendes af de studerende, mens de besvarer deres opgave og evt. i forbindelse med de giver peerfeedback. Hvorfor anvende rubrics i sin undervisning? Forskning viser at synlige og tydelige læringsmål er vigtige styringsredskaber når man skal lære, fx skriver John Hattie: Gode læringsmål gør det klart for eleverne, hvilken type præstation de skal levere, eller hvilket niveau de skal præstere på, så de forstår, hvor og hvornår de skal investere energi, strategier og tænkning, og hvor de befinder sig på sporet hen imod målet (Hattie 2013) (s. 89). Rubrics kan være med til at tydeliggøre læringsmålene for de studerende. Et review, med fokus på anvendelse af rubrics i forbindelse med formativ evaluering af de studerendes faglige niveau, finder at the use of rubrics may by making the expectations explicit provide some kind of confidence to the students, which in turn have an effect on their performance og tilføjer rubrics may aids student regulating their learning (Panadero, Jonsson 2013) (s. 141). Eftersom forskning viser at feedback er med til at understøtte studerendes læring (Rienecker, Jørgensen et al. 2013)(Hattie 2013)(Laurillard 2002) kan rubrics være med at understøtte underviseres og medstuderendes arbejde med at give feedback. Der er fordele at hente for både studerende og undervisere, ved anvendelse af rubrics. For selvom det er tidskrævende for underviseren at udarbejde en rubric, vil den sandsynligvis kunne genbruges. Erfaring viser at undervisere med tiden justerer deres rubrics og at de bliver hurtigere til at fremstille dem. Af fordele for underviseren nævnes: Nedsættelse af den tid det tager at forklare evt. komplicerede krav til opgavebesvarelsen og den tid det tager at give feedback, kommentere og bedømme (Stevens, Levi 2013). Af fordele for de studerende nævnes: Tydelige forventninger til opgavebesvarelsen og hurtig, ensartet bedømmelse og feedback (Stevens, Levi 2013), samt reduceret nervøsitet, øget self efficacy og øget selvregulering (Panadero, Jonsson 2013).
2 GUIDE TIL RUBRICS 2 Hvordan i udarbejdes en rubric? Underviseren udarbejder en rubric til den enkelte opgave med udgangspunkt i relevante læringsmål. En enkel rubric er opbygget af 4 dele: En opgavebeskrivelse, en skala, en liste over læringsmål og endelig en samling beskrivelser af, hvad der skal til for at opnå de forskellige niveauer på skalaen. Ofte videreudvikles en rubric løbende på baggrund af de oplevelser underviseren har med den pågældende rubric i praksis. Længere nede i dokumentet ses nogle eksempler fra forskellige undervisningsforløb Opgavebeskrivelsen Indeholder information om besvarelsens form (præsentation, poster, skriftlig opgave m.m.), forventningerne til de studerendes deltagelse i aktiviteter fx gruppesamarbejde i og uden for den skemalagte undervisning og anvendelse af bestemte redskaber undervejs. Skalaen Beskriver i hvilket omfang opgavebesvarelsen lever op til de forskellige mål. Stevens og Levi (Stevens, Levi 2013) anbefaler, at niveau-formuleringerne er taktfulde og præcise. Man kan selvfølgelig også anvende tal eller karakterer, hvis man foretrækker det. Der er ikke nogle regler for hvor mange skalatrin en rubric skal indeholde. Eksempler på skalaer Højt niveau, mellem niveau og begynderniveau Beherskelse, delvis beherskelse og begyndende beherskelse Fremragende, kompetent og kræver mere arbejde Sofistikeret, kompetent, delvist kompetent, endnu ikke kompetent Eksemplarisk, kompetent, endnu ikke kompetent Gennemført, gennemsnitligt, skal udvikles og begynder Kilde: (Stevens, Levi 2013) fra forskellige udenlandske uddannelsesinstitutioner. Liste over læringsmål og beskrivelser til de enkelte niveauer på skalaen Udarbejdes med udgangspunkt i de konkrete læringsmål for kurset. Der er ikke nogle regler for hvor mange læringsmål en rubric skal indeholde.
3 GUIDE TIL RUBRICS 3 Eksempel på liste over læringsmål og vægtnings-% Viden og forståelse 20% Tænkning og undersøgelse 20% Kommunikation 20% Brug af visuelle hjælpemidler 20% Præsentationsfærdigheder 20% Kilde: (Stevens, Levi 2013) Fremgangsmåde Med udgangspunkt i kursets læringsmål og egne erfaringer med den pågældende opgave fra tidligere foreslås nedenstående fremgangsmåde (Stevens, Levi 2013). 1. Overvej hvad de studerende skal lære ved at besvare opgaven (læringsmålene). Skriv en liste over konkrete læringsmål og sorter læringsmålene i grupper. Giv grupperne sigende overskrifter fx viden, metode eller præsentation 2. Overvej hvordan de studerende kan vise at de har opnået denne læring i deres besvarelse. Her kan det være en fordel at kigge i nogle gamle opgavebesvarelser fra tidligere studerende. Beskriv nu det højeste niveau af præstation (hvordan ser den eksemplariske opgave ud mht. opnåelsen af det konkrete læringsmål?). Beskriv herefter det laveste niveau af præstation, som er kendetegnet ved at mangle alle de elementer der kendetegner præstationen på niveau 1. Til sidst formuleres beskrivelsen af det mellemste niveau. Et review viser omhandlende rubricanvendelse i højere uddannelse beskriver at klare og præcise formuleringer er væsentlige (Reddy, Andrade 2010). Man kan med fordel kombinere ovenstående procedure med inddragelsen af verber fra SOLO taxonomien (Structure of the Observed Learning Outcome) (Biggs, Tang 2011) (s. 123) Se nedenstående tabel. I eksemplet fra Adjunktpædagogikum (se senere) er de verber, som er markeret med rødt anvendt.
4 GUIDE TIL RUBRICS 4 Prestructurel Unistructural Multistructural Relationel Extended abstract Quantitative phase Qualitative phase Misses point Memorize Identify Recognize Count Define Draw Find Label Match Name Quote Recall Recite Order Tell Write Imitate Classify Describe List Report Discuss Illustrate Select Narrate Compute Sequence Outline Separate Apply Integrate Analyse Explain Predict Conclude Summarize Review Argue Transfer Make a plan Characterize Compare Contrast Differentiate Organize Debate Make a case Construct Review and rewrite Examine Translate Paraphrase Solve a problem Teoretisere Generalize Hypothesize Reflect Generate Create Compose Invent Originate Prove from first principles Make an original case Solve from first principles Kilde: (Biggs, Tang 2011) Oversættelse af verber til dansk findes her: Hvordan anvendes rubrics i undervisningen? Mange studerende har aldrig set en rubric, så den kan ikke erstatte en instruktion i undervisningen og studerende vil stadig have behov for at stille spørgsmål. Så eftersom Rubrics are not entirely self-explanatory (Andrade 2005)( s. 27) kan det derfor være en fordel, at hjælpe de studerende til at forstå, hvordan de skal anvende dem og hvad teksten betyder. Man kan evt. vise de studerende eksempler på gode besvarelser koblet til rubricen, eller lade dem anvende den pågældende rubric på en god besvarelse fra tidligere. Rubrics kan selvfølgelig også være en del af en peerfeedback proces.
5 GUIDE TIL RUBRICS 5 I Blackboard I Blackboard kan rubrics anvendes i kombination med Assignment redskabet. Rubrics kan selvfølgelig også bare udleveres til de studerende. Underviseren anvender rubricen, når besvarelserne skal rettes/kommenteres ved at markerer de felter, der kendetegner den studerendes besvarelse og evt. tilføjer en enkel note her og der, hvis der er et område som den anvendte rubric ikke dækker. Den studerende kan herefter selv hente information om, hvad der kan forbedre vedkommendes præstation ved at kigge på de højere niveauer i den anvendte rubric. Holdets samlede rubric-resultat kan også være udgangspunktet for underviseren fælles mundtlige tilbagemelding og undervisningen af de studerende fremadrettet. At modificere rubrics Det er en god ide at lade sig inspirere af andre, men man kommer til at arbejde sig igennem faserne beskrevet herover for, at sikre sig at rubric en passer til den konkrete opgave. Hvis man leder efter rubrics på internettet vil de fleste være konstrueret til undervisning på gymnasieniveau (K12). Færdige rubrics kan findes hos RubiStar og irubric (Stevens, Levi 2013). Kig endelig i eksemplerne herunder for inspiration. Eksempler Eksempel fra Adjunktpædagogikum Modul 3, Arts, skriftlig opgave Opgavebeskrivelse Den skriftlige opgave skal vise at du kan tilrettelægge et undervisningsforløb (eller dele heraf) ved at inddragelse af et eller flere digitale redskaber. Opgaven skal derudover vise at du kan diskutere og vurdere teknologiens anvendelse i egen undervisning på baggrund af teori. Endelig skal opgaven vise at du har kendskab til udvalgt(e) digitale medier og/eller teknologier Krav til opgavens opbygning Forventede afsnit: Indledning Kontekst og udfordring fra egen underviser-praksis danner baggrund for tilrettelæggelse af undervisningsforløb Valg af digitalt redskab Undervisningsforløb Her tages udgangspunkt i Heimanns didaktik (RW.ERROR - Unable to find reference:314), side
6 GUIDE TIL RUBRICS 6 Det praktiske Referenceliste Individuel skriftlig opgave, max 6000 tegn med mellemrum (ikke medtaget referenceliste). Afleveres i afleverings-blog i Blackboard senest 15. maj Der tilbydes vejledning via mail, Skype, Google Hangout, fremmøde, telefon m.m.. Rubric (vægtning%) Fremragende Kompetent Kræver mere arbejde Kontekst og udfordring (10%) Konteksten og udfordringen er beskrevet. Udfordringen diskuteres og der argumenteres for behov for løsning med henvisning til relevante referencer. Der er reflekteres over udfordringen ifht. uddannelsen som helhed Konteksten og udfordringen er beskrevet. Udfordringen diskuteres og der argumenteres for behov for løsning med henvisning til relevante referencer Konteksten og udfordringen er beskrevet. Valg af digitalt redskab (10%) Det valgte digitale redskab beskrives og valget diskuteres og der argumenteres med henvisning til relevante referencer. Der reflekteres over valget ifht. uddannelsen som helhed Det valgte digitale redskab beskrives og valget diskuteres og der argumenteres med henvisning til relevante referencer Det valgte digitale redskab beskrives Undervisningsforl øb (70%) Udgangspunktet er Heimanns seks Undervisningsforløb et er beskrevet. Undervisningsforløb ets tilrettelæggelse diskuteres og der argumenteres med Undervisningsforløb et er beskrevet Undervisningsforløb ets tilrettelæggelse diskuteres og der argumenteres med Undervisningsforlø bet er beskrevet.
7 GUIDE TIL RUBRICS 7 kategorier i Berliner didaktikken (RW.ERROR - Unable to find reference:314) henvisning til relevante referencer og læringsmål. Der reflekteres over undervisningsforløb ets opbygning og placering ifht. uddannelsen som helhed henvisning til relevante referencer og læringsmål. Opbygning/omfa ng (10%) Alle afsnit findes i opgavebesvarelsen Opgaven overstiger i omfang ikke 6000 tegn med mellemrum (ikke medregnet referenceliste) Alle afsnit findes i opgaven, men opgaven overstiger i omfang 6000 tegn med mellemrum (ikke medregnet referenceliste) Der mangler afsnit og opgaven overstiger i omfang de 6000 tegn med mellemrum (ikke medregnet referenceliste) 100%
8 GUIDE TIL RUBRICS 8 Eksempel case-opgave D fra ST AU, skriftlig opgave Det praktiske i Blackboard Når du opretter en Assignment kan du vælge at tilknytte en rubric i sektion 3. Så længe du ikke har konstrueret en rubric i Blackboard må du vælge Create New Rubric. Husk at gøre rubric en synlig for de studerende. Vælg Yes (With Rubric Scores).
9 GUIDE TIL RUBRICS 9 Du kan finde den studerende aflevering i Control Panel. Vælg Grade Center og herefter Full Grade Center. Vælg Attempt. Du får nu mulighed for at kommentere den studerednes opgave og skrive en feedback i et feedback felt. Med rubric en får du også mulighed for at markere niveauet for den studerendes aflevering. Disse markeringer vil herefter kunne ses af den studerende. Rubric en findes under ikonet
10 GUIDE TIL RUBRICS 1 0 Litteratur ANDRADE, H.G., Teaching With Rubrics: The Good, the Bad, and the Ugly. College Teaching, 53(1), pp BIGGS, J.B.,1934- and TANG, C.S., Teaching for quality learning at university : what the student does. 4 edn. Maidenhead: Society for Research into Higher Education & Open University Press. HATTIE, J., Synlig læring - for lærere. Frederikshavn: Dafolo.
11 GUIDE TIL RUBRICS 1 1 LAURILLARD, D.,1948-, Rethinking university teaching : a conversational framework for the effective use of learning technologies. 2 edn. London; New York: RoutledgeFalmer. PANADERO, E. and JONSSON, A., The use of scoring rubrics for formative assessment purposes revisited: A review. Educational Research Review, 9, pp REDDY, Y.M. and ANDRADE, H., A review of rubric use in higher education. Assessment & Evaluation in Higher Education, 35(4), pp RIENECKER, L., JØRGENSEN, P.S., DOLIN, J. and INGERSLEV, G.H., Universitetspædagogik. Samfundslitteratur. STEVENS, D.D. and LEVI, A.,1947-, Introduction to rubrics : an assessment tool to save grading time, convey effective feedback, and promote student learning. 2 edn. Sterling, Va.: Stylus Pub.
Når feedback ikke er feedback - du får 10 af mig
Gør tanke til handling VIA University College Når feedback ikke er feedback - du får 10 af mig Lis Montes de Oca, Socialrådgiveruddannelsen VIA Campus C [email protected] 1 Feedback projektet - Peer to Peer
Velkommen til temadag om feedback What works, and what needs work! (Murray 1968:4)
Velkommen til temadag om feedback What works, and what needs work! (Murray 1968:4) Dramaturgi og Musik den 6. marts 2018 Karen Louise Møller og Birthe Aagesen CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE
Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College
Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige
Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen
Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen DUN konference 2012 Tine Wirenfeldt Jensen, Gry Sandholm Jensen, AU & Anker Helms Jørgensen, ITU. Program 1. Peer feedback: læringsudbytte og
Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression
Gør tanke til handling VIA University College Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression Martin Krabbe Sillasen 3. juli 2015 1 Plan Introduktion Teoretisk og metodisk ramme Resultater Videre
GOOGLE DOCS. Eksempel på instruktion til studerende der skal give feedback til medstuderende:
Peer-feedback og samarbejde GOOGLE DOCS GUIDE TIL GOOGLE DOCS 1 Google Docs kan fungere som et interaktionsredskab, eftersom de studerende har mulighed for at skrive i det samme dokument, herunder skrive
US Kalt ura BRUG AF KALTURA I BLACKBOARD AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER
US Kalt ura BRUG AF KALTURA I AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER Redaktion: Karen Louise Møller og Birthe Aagesen Version 2. 2015 2 BRUG AF KALTURA I 3 INDHOLD Indhold
Fjernundervisningens bidrag til læring
Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne
Kære bachelor-opgaveskriver. Velkommen.
Kære bachelor-opgaveskriver Velkommen. Dette vejlederbrev i beskriver rammerne for min vejledning og for vores samarbejde omkring din bacheloropgave. I brevet kan du læse mere om, hvad jeg tilbyder i vejledningsforløbet,
It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål:
It som et vilkår for læring nyt fra forskningen Bent B. Andresen Institut for uddannelse og pædagogik (DPU) Indhold: Baggrund Hvorfor? Vejledningsbehov? Hvordan? Matematik og it Hvorfor? Tilløb til nytænkning
1. Danskforløb om argumenterende tekster
1. Danskforløb om argumenterende tekster I det følgende beskrives et eksempel på, hvordan man kan arbejde med feedback i et konkret forløb om produktion af opinionstekster tekster i 8. klasse 6. Forløbet
Det ved vi om feedback. Skoleudvikling i Praksis Januar 2019 Vibeke Christensen Adjunkt Syddansk Universitet
Det ved vi om feedback Skoleudvikling i Praksis Januar 2019 Vibeke Christensen Adjunkt Syddansk Universitet Feedback og karakterer Undersøgelse af Butler (1987) her refereret efter Wiliam (2011). To sessioner.
Nanna Flindt Kreiner lektor i retorik og engelsk Rysensteen Gymnasium. Indsigt i egen læring og formativ feedback
Nanna Flindt Kreiner lektor i retorik og engelsk Rysensteen Gymnasium Indsigt i egen læring og formativ feedback Reformen om indsigt i egen læring hvordan eleverne kan udvikle deres evne til at reflektere
Rettevejledning til skriveøvelser
Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren
Læringsmål - Læringsudbytte
Læringsmål - Læringsudbytte Målbeskrivelser: Kvalifikationsrammen Bloom s Taksonomi Studieordning Constructive Alignment Lektioner Mål og måling IT-værktøjer 07-11-2014 Digital fyrtårn/fen 1 Kvalifikationsrammen
Åbenhed i online uddannelser
Åbenhed i online uddannelser Christian Dalsgaard ([email protected]) Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Formål Hvad er de pædagogiske og uddannelsesmæssige muligheder
Bilag. Resume. Side 1 af 12
Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.
Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut
Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning
Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning
Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november
Evaluering af og for læring
Evaluering af og for læring Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Evalueringers centrale rolle Hvis vi vil finde ud af sandheden om et uddannelsessystem, må vi se på evalueringerne. Hvilke slags
EVALUERING / FEEDBACK
EVALUERING / FEEDBACK ELEVENS SKRIFTLIGE PROGRESSION Lise Aarosin & Helle Villum Christensen 16. April 2015 AGENDA Formålet med evaluering Evalueringsformer Formativ - vs. summativ evaluering Vores erfaringer
OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1
OM VIVIANE ROBINSON Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HYBRID?--- BEGYNDELSEN PÅ EN SLAGS KONKLUSION PÅ LÆSNINGEN Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes
Begrebsforvirring. Kompetencemål: Intellektuelle kompetencer. Faglige kompetencer
Begrebsforvirring Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal uddannelser indeholde en kompetencebeskrivelse, fx jf. den danske kvalifikationsnøgle: Kompetenceprofil, herunder angivelse af, om den formidlede
@JamesNottinghm. Challenging Learning. Visible Learning Synlig læring
Challenging Learning Visible Learning Synlig læring www.challenginglearning.com www.jamesnottingham.co.uk facebook.com/challenginglearning @TheLearningPit Professor John Hattie Director, Melbourne Education
Evaluering af underviser. Coaching af underviser
Evaluering af underviser Leder eller vejleder: Jeg bedømmer dig og din undervisning og kommer med kritik, som du bør rette ind efter. Leders vurdering er i centrum. Coaching af underviser Leder eller vejleder:
Ekstern teoretisk prøve Modul 14 Sygeplejeprofessionens kundskabsgrundlag og metoder (bachelorprojekt)
Udfold dit talent VIA University College Dato: 14. januar 2017 Ekstern teoretisk prøve Modul 14 Sygeplejeprofessionens kundskabsgrundlag og metoder (bachelorprojekt) Uddannelse til professionsbachelor
Formativ feedback med brug af Opgaveretteren
Formativ feedback med brug af Opgaveretteren Lærerjobbet er et meningsfyldt arbejde! Udgangspunktet Men visse opgaver bør kunne udføres mere effektivt: Screeninger af elevernes niveauer i forskellige fag
Progression frem mod skriftlig eksamen
Progression frem mod skriftlig eksamen Ikke alle skal have 12 Eksamensopgavernes funktion i det daglige og til eksamen Progression i sættet progression i den enkelte opgave Hvornår inddrages eksamensopgaver
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE University College Lillebælt. Formalia ved opgaveskrivning
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE University College Lillebælt Formalia ved opgaveskrivning Indhold 1 Formalia ved opgaveskrivning... 3 2 Layout... 3 3 Opbygning... 3 4 Aflevering... 5 5 Sanktioner... 5 6 Litteraturliste...
Læring i fremtidens arbejdsmiljø
Læring i fremtidens arbejdsmiljø Om e-læring og tekniske muligheder for kompetenceudvikling Powerpoint tilgængelig på ce.rm.dk hvorefter der tilføjes /arkiv i url en. www.regionmidtjylland.dk Indhold Hvornår
PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser
til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri
Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14
Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 15. marts 2012 Radiografuddannelsen University College Lillebælt University College ordjylland Professionshøjskolen
Læringsmål. og læringsudbyttebeskrivelse
Læringsmål og læringsudbyttebeskrivelse Formiddagens program Anne Mette Mørcke Lektor i sundhedsvidenskabelig fagdidaktik ved Center for Medicinsk Uddannelse Studieleder, lægeuddannelsen Aarhus Universitet
Spilbaseret innovation
Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,
Elevcentreret og datainformeret kvalitetsudvikling på Faaborg Gymnasium. Oplæg ved konference for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier
Elevcentreret og datainformeret kvalitetsudvikling på Faaborg Gymnasium Oplæg ved konference for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier 27.09.16 Aktuelle udfordringer? Færre ressourcer Politiske forventninger
LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ
LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Oversigt Lovmæssige forandringer: Fælles Mål Indsigter fra pædagogisk forskning vedrørende læringsmål i undervisningen Målpilen som værktøj Muligheder
Titel: Barry s Bespoke Bakery
Titel: Tema: Kærlighed, kager, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: SVT2, 03-08-2014, 10 min. Denne pædagogiske vejledning indeholder ideer til arbejdet med tema
UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING AARHUS UNIVERSITET
UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING DIDAKTIK: AT FINDE OG GIVE SVAR Vigtigt er det i første omgang bare, at der i undervisningens øjemed ikke bare kan gøres, hvad man lige har lyst
GRUNDUDDANNELSERNE VED UCL. Det akademisk rettede talentforløb
GRUNDUDDANNELSERNE VED UCL Det akademisk rettede talentforløb December 2017 Det akademisk rettede talentforløb Indhold 1. Det akademisk rettede talentforløb... 3 1.1 5 ekstra ECTS-point... 3 1.2 Introduktion,
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
LEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL
LEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL - Legende aktiviteter i en fagdidaktisk undervisning Materialet er udviklet af Kræftens Bekæmpelse, Forebyggelse & Oplysning, Fysisk Aktivitet & kost i samarbejde med
PRINCIPPER FOR MÅLSÆTTELSE INVESTER TID OG FÅ TID
NÅR DU GÅR HJEM VED DU HVAD BAGLÆNS DESIGN ER KAN DU ANVENDE EN ELLER FLERE STRUKTURER/TAKSONOMIER TIL AT ORGANISERE ET UNDERVISNINGSFORLØB VED DU, HVORDAN MAN KAN LAVE ET UNDERVISNINGSFORLØB SOM BYGGER
At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag
Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen
Kompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Velkommen hjem i Minecraft
Et undervisningsforløb om fremtidens bolig / Håndværk og design/dansk 5.-8. klasse / Lærervejledning Velkommen hjem i Minecraft Dette materiale er udarbejdet af Dansk Arkitektur Center til forberedelse
Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne?
Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne? Forsvaret har i mange år brugt en taksonomi, som bygger på Blooms forståelse. I uddannelseslæren bruger vi begreber som videns-, færdigheds- og
Læringsmål og selvinitierede studieaktiviteter
Læringsmål og selvinitierede studieaktiviteter Konference om Studieaktivitetsmodellen 20180322 Vi refererer til: Ringtved, U. L., Wahl, C., Belle, G., & Clemmensen, A. (2017). Læringsdesign for selvinitieret
Aktiv didaktik: Studieaktivitetsmodellen i Blended Learning undervisning
Aktiv didaktik: Studieaktivitetsmodellen i Blended Learning undervisning Louise Bach Jensen Merethe Hollen Radiografuddannelsen, Professionshøjskolen University College Nordjylland 1 Baggrund Siden 2008:
Vejledning til e-tests
Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Vejledning til e-tests Finde og bedømme opgaver Det Sundhedsvidenskabelige fakultet 12 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vejledning til at finde
Portfolio - som udgangspunkt for læring og evaluering
Portfolio - som udgangspunkt for læring og evaluering Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg Indhold 1. PORTFOLIOMETODEN...3 2. DEFINITION AF ARBEJDSPORTFOLIO...3 3. DEFINITION AF PRÆSENTATIONSPORTFOLIO...3
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består
Undervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
PBL-forløb Rad. Patientologi
RADIOGRAFUDDANNELSEN, UCL PBL-forløb Rad. Patientologi 1. semester August, 2017 Indhold 1. Baggrund i læringsudbytter... 3 2. Forløbets opbygning... 3 3. Problembaseret læring... 3 3.1 Trinvis Problembaseret
Engelsk 6. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb August 32 American Summer 33 Camp 34 Antal Kompetencemål og lektioner færdigheds- og vidensområder 9 Tekst og medier (fase 1) Samtale (fase 2) Læringsmål I can use information from
Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt
Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Gældende efteråret 2016 Formål Formål med prøven er at bedømme i hvilken grad
Novelleskrivning med IBog
Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-
En ny tid, en ny vidensproduktion?
ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK [email protected]
Modultitel: Evaluering i organisationer
Modultitel: Evaluering i organisationer Uddannelse PD (Pædagogisk Diplomuddannelse) Retning 17.3 Modul (Valgfrit) 3 Tidspunkter Alle undervisningsdage: 9:00-14:00 Undervisningssted Innovest, Ånumvej 28,
Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
Udbud på engelsk i UCL. Skabelon til beskrivelse
Udbud på engelsk i UCL Skabelon til beskrivelse Indhold 1. Forord... 3 2. What to do... 3 3. Skabelon... 4 3.1 Course Overview... 4 3.2 Target Group... 4 3.3 Purpose of the module... 4 3.4 Content of the
SRO på MG, måj-juni 2015
SRO på MG, måj-juni 2015 Kære 2.g er Du skal i maj 2015 påbegynde arbejdet med din studieretnings-opgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden. Dine studieforberedende
Observation Processes:
Observation Processes: Preparing for lesson observations, Observing lessons Providing formative feedback Gerry Davies Faculty of Education Preparing for Observation: Task 1 How can we help student-teachers
