Læringsmål - Læringsudbytte

Transkript

1 Læringsmål - Læringsudbytte Målbeskrivelser: Kvalifikationsrammen Bloom s Taksonomi Studieordning Constructive Alignment Lektioner Mål og måling IT-værktøjer Digital fyrtårn/fen 1

2 Kvalifikationsrammen Definerer hvordan videregående uddannelser skal beskrives. Uddannelser beskrives gennem læringsmål for uddannelsens elementer. Læringsmål beskrives ved: Viden Færdigheder Kompetencer (Karakterskalaen understøtter dette: alle karaktere er defineret som grad af målopfyldelse.) Digital fyrtårn/fen 2

3 Kvalifikationsrammen Viden Færdigheder Kompetencer Men dimensioner: Færdigheder Kompetencer Er ikke et hierarki (niveauer): Viden Viden Færdigheder Kompetencer Digital fyrtårn/fen 3

4 Kvalifikationsrammen Viden Digital fyrtårn/fen 4

5 Kvalifikationsrammen Færdigheder Digital fyrtårn/fen 5

6 Kvalifikationsrammen Kompetencer Digital fyrtårn/fen 6

7 Bloom s Taksonomi Flere varianter, her den klassiske (fra Wikipeda): Hierarkisk - niveauer Digital fyrtårn/fen 7

8 Bekendtgørelsen Datamatiker ( Hvilke læringsaktiviteter kan hjælpe til opnåelse af disse læringsmål? Hvordan kan vi måle (eksaminer/prøver) om disse læringsmål er nået? Digital fyrtårn/fen 8

9 Studieordningen Alle studieordninger beskriver læringsmål: kademiuddannelser%2fdatamatiker%2fstudieordning+f%26aelig%3blles+del+data matiker+sep+2014.pdf Her DM 1. års programmering: Digital fyrtårn/fen 9

10 Studieordningen Digital fyrtårn/fen 10

11 Studieordningen Digital fyrtårn/fen 11

12 Studieordningen Færdigheder fylder rigtigt meget. Færdigheder er typisk beskrevet med ord, som indikerer anvendelsesniveau i Blooms forstand. Hvordan skal vi udmønte dette i uddannelseselementer ( fag ) og derefter i sessioner? Digital fyrtårn/fen 12

13 Constructive Alignment (Biggs) Konstruktivistisk læringsteori. Stor udbredelse inden for tekniske og naturvidenskabelige videregående uddannelser især i den anglesaksiske verden (ej comme il faut hos Illeris-fans). Har sine begrænsninger, men i forhold til færdigheder mener jeg, at teorien kan give meget Digital fyrtårn/fen 13

14 Constructive Alignment (Biggs) Constructive alignment ser og undervisning som et system med en række dele i samspil: Overordnet formål for uddannelseselementet Operationelle mål for læringsudbytte Evalueringsformer (målemetoder for læringsudbytte) Læringsaktiviteter som kan støtte opnåelsen af målene Alignment : Delene skal samarbejde Constructive : Metoden anviser fremgangsmåder til design af uddannelseselementer Digital fyrtårn/fen 14

15 Operationalisering af mål Intended Learning Outcomes ILOs: ILOs skal være målbare, både for den studerende og for os. Ex: ikke: den studerende har forståelse for xxx ; Formativ evaluering men i stedet, fx: den studerende kan med egne ord forklare xxx til medstuderende (man kan ikke måle forståelse med de nuværende hjernescanningsteknikker) Digital fyrtårn/fen 15

16 Operationalisering af mål Eksempel fra 3. semester (en 6 lektioners session/dag): ILOs: 1. Can explain threads. 2. Can implement start of threads by using the Thread class. 3. Can explain synchronization and locking mechanisms e.g. monitor, semaphore and synchronize. 4. Can synchronize in simple cases. 5. Can explain the examples. 6. Can implement the examples in C#. Målene præsenteres ved sessionens begyndelse. 2, 4 og 6 er færdigheder og er målbare (kan jeg, eller kan jeg ikke få det til at virke?) 1, 3, 5 er viden og er vanskelligere at måle Digital fyrtårn/fen 16

17 Operationalisering af mål Ca min før sessionens slutning (sidste ppt): Digital fyrtårn/fen 17

18 Operationalisering af mål Næste session startes med at se på spørgsmålene: Er vi enige i fordelingen af spørgsmål mellem nemme og svære? Skal nogle spørgsmål flyttes? Er der nogen, som er kommet i tanke om nye spørgsmål? Kan vi svare på spørgsmålene? Er der noget som skal undersøges (spørg Doc Google)? Er der noget, som jeg skal tage op igen? Er der noget, som sidder i skabet? Digital fyrtårn/fen 18

19 Operationalisering af mål Hvad opnås? Feed-back ( formativ evaluering ) til både dem og mig. Man måle sig selv i forhold til læringsmål (og andre i klassen). Refleksion over det hørte/sete umiddelbart efter sessionen. Refleksion nogle døgn efter sessionen Digital fyrtårn/fen 19

20 Operationalisering af mål Hvad synes de studerende? Lidt pjat første gang. Gennemgik rationalet bag: Hvorfor skulle de gøre det, forklarede lidt læringsteori mv. De begyndte at tage det alvorligt og synes, at det gav en masse. Ved en uformel evaluering (klassemøde) gav mange (både stærke og svage) studerende udtryk for, at det gav dem en masse. Ingen studerende gav udtryk for en negativ holdning Digital fyrtårn/fen 20

21 Self-efficacy (Bandura 1997) Self-efficacy er ens egen vurdering af muligheder for at gennemføre en given aktivitet med succes. Det er veldokumenteret, at self-efficacy har betydning for studiemæssig succes. Self-efficacy fremmes af følgende faktorer: 1. Mestering ( Mastering ) 2. Vikarierende erfaringer ( Vicarious Experience ) 3. Verbal feed-back (overtalelse?) ( Verbal Persuasion ) 4. Fysisk og følelsesmæssig tilstand ( Physological and Affective States ) Digital fyrtårn/fen 21

22 Self-efficacy og mål Oplevelse af mestering er central i forhold selfefficacy. Succesoplevelser styrker følelsen af self-efficacy. Succesoplevelser skabes gennem arbejde med realistiske delmål for læring. Bandura anvender begrebet proksimale mål. Når et mål er nået, vil det styrke følelsen af selfefficacy. Proksimale mål fremmer self-efficacy og dermed studiemæssig succes Digital fyrtårn/fen 22

23 Self-efficacy og mål ILOs bør være her Proksimale mål ligger i zone 2 ( nærmeste udviklingszone ). Opnåelse af proksimale mål fremmer self-efficacy og dermed studiemæssig succes Digital fyrtårn/fen 23

24 Operationelle læringsmål (ILOs) Opgave Tænk på din digitale fyrtårns aktion : Hvad er målet? (Definer en ILO, som aktionen skal understøtte). Hvordan vil du og de studerende måle om ILO er nået? Kan digitale dimser hjælpe i målingen? Skriv her: 6K3ycEPXkKtaOedVRXYcOQuM2nLrtckIDVehA/ edit Digital fyrtårn/fen 24

25 Operationelle læringsmål (ILOs) Operationelle mål (ILOs) for undervisningsaktiviteter er centrale. Hvordan formuleres disse i forhold til kvalifikationsrammen, bekendtgørelsen og studieordningen? Hvordan måles de, så både studerende og undervisere får relevant feed-back (formativ evaluering)? Kan vi bruge digitale værktøjer til måling (og hvordan)? Specielt værktøjer, som kan give både studerende og undervisere feed-back Digital fyrtårn/fen 25

26 Operationelle læringsmål (ILOs) Digitale værktøjer til formativ evaluering? Værktøjer, som kan give både studerende og undervisere feed-back i forhold til opfyldelse af læringsmål: Google Formular: de studerende laver spørgeskema med checkspørgsmål i forhold til læringsmålene. Videoer fokuseret i forhold til specifikke ILOs Gianna, Ib, Nadeem,.??? Digital fyrtårn/fen 26

27 Referencer Kvalifikationsrammen: UVM: Dansk kvalifikationsramme for de videregående uddannelser ( pdf) Bloom 1956: Benjamin Bloom e.a.. Taxonomy of Educational Objectives: The Classification of Educational Goals. McKay. Biggs 2007: John Biggs and Catherine Tang: Teaching for Quality Learning at University, 3rd Edition. Maidenhead: Open University Press. Brabrand 2008: Claus Brabrand og Bettina Dahl: Constructive Alignment and the SOLO Taxonomy: A Comparative Study of University Competences in Computer Science vs. Mathematics. Australian Computer Society. Bandura 1997: Albert Bandura : Self-efficacy: The exercise of control. Freeman Digital fyrtårn/fen 27