UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING AARHUS UNIVERSITET

Transkript

1 UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING

2 DIDAKTIK: AT FINDE OG GIVE SVAR Vigtigt er det i første omgang bare, at der i undervisningens øjemed ikke bare kan gøres, hvad man lige har lyst til (i hvert fald burde det ikke ske). Når en spørger andre eller en selv: Hvorfor valgte du det her i stedet for noget andet, så skal der kunne svares. Det er det og udelukkende det som al didaktik drejer sig om (Stefan Hopmann, Didaktikkens didaktik)

3 DIDAKTIKKENS HOVEDSPOR Hvorfor holder vi skole? Formål, indhold, mening, værdifuld viden Fx den dannelsesteoretiske didaktik (ofte begrundet i humanvidenskaberne) Den dogmatiske illusion: at vi ved, hvad der er vigtigt at lære for fremtiden Indhold Hvordan stimuleres elevernes læring bedst? Metoder, medier, lærings design Fx reformpædagogik, projektorganiseret undervisning, entrepreneuriel ddiaktik (ofte ideologisk begrundet) Fx læreteoretisk didaktik, programmet undervisning og pt særligt læringsteori (ofte videnskabeligt begrundet) Den naturalistiske illusion: at den rigtige metode findes Lærer Hvorfor? Hvordan? Elev

4 DET EMPIRISKE VENDEPUNKT: UNDERVISNINGSVIDENSKABENS INDTOG I DIDAKTIKKEN Stigende optagethed af, at didaktiske valg også kan begrundes videnskabeligt Hvad er god undervisning? (Meyer) Undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet (Helmke) Læringseffekt og synlig læring (Hattie) I skolen har vi brug for en velfunderet dokumentation, som grundlag for pædagogiske indsatser. Alt andet vil være som at famle sig frem i blinde (Helmke 2013:13)

5 UNDERVISERENS VIDENSFUNDAMENT Pædagogisk praksisviden Pædagogik og didaktik Undervisningsvidenskab Vidensform Individuel og social Refleksionsviden, som på den ene Videnskabelig viden om erfaringsviden om, side er optaget af pædagogiske og didaktiske hvordan undervisning uddannelsessystemets problemer og temaer kan/bør gennemføres på den anden side tilstræber en vis afstand til den konkrete praksis Videnskode Eksempel Praktisk funktionel: virker det? Det her er en god måde at organisere feedback på i kemi Vejledende: sådan kan du tænke og Videnskabelig værdi gøre undervisning Du kan tilrettelægge feedback Feedback har stor betydning sådan og sådan.. eller sådan for læringsudbyttet

6 HVAD SIGER DEN EMPIRISKE FORSKNING OM GOD UNDERVISNING? Helmke (2013, p ) Meyer (2005, p ) Hattie (2009, p. 197) Klasseledelse Klar strukturering af undervisningen Selv-evaluering af egne præstationer Klarhed og struktur Betydelig mængde ægte læretid Piaget-inspirerede forløb Konsolidering og sikring af det lærte Læringsfremmede arbejdsklima Formativ evaluering Aktivering Indholdsmæssig klarhed Mikro-undervisning: at træne underviserkompetencer Motivation Meningsdannende kommunikation Acceleration: at sikre at eleverne udfordres optimalt Læringsfremmende klima Metodemangfoldighed Klasserumsadfærd Elevorientering Individuelle hensyn Målrettet intervention for studerende med læringsvanskeligheder Kompetenceorientering Intelligent træning Klarhed i undervisningen Håndtering af heterogenitet Transparente præstationsforventninger Fokus på metakognitive kompetencer Mangfoldighed Stimulerende læremiljø Feedback 6

7 NB! Gennemsnitseffekt af enkeltfaktorer på baggrund af et antal studier (Hattie 2009) Ikke kausale forhold, men udtryk for at den pågældende faktor isoleret set og alt andet lige har en større eller mindre effekt læringsudbyttet Fx Elever, der får tilbagemeldinger på egne præstationer, lærer - alt andet lige mere end de som ikke gør Det må dog ikke misforstås således, at det er uomgængeligt for undervisningens succes, at alle disse kendetegn er til stede i maksimal grad hos en og samme lærer. Langt mere afgørende er undervisningens samlede mønster (Helmke 2013:28)

8 GOD UNDERVISNING OPSUMMERET God undervisning er Kompetenceorienteret Studenterorienteret (ikke et metodespørgsmål, men et blik ) Sikrer betydelig mængde aktiv læringstid, både kvantitativt og kvalitativt Kendetegnet af klarhed og struktur samt metodemangfoldighed Præget af et læringsfremmende arbejdsklima

9 HVAD KAN VI BRUGE UNDERVISNINGSVIDENSKABEN TIL? Giver ikke didaktiske svar, men kan udpege opmærksomhedspunkter i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Lærere har ikke brug for flere teorier om undervisning men at lære at teoretisere over undervisning. (Heimann 1961: 103) Videnskaben skal og kan - ikke give svar på, hvordan der skal undervises, men støtte læreren i at finde og analysere mulige svar Forskellige didaktiske teorier og ansatser vil give forskellige svar (som vi i nogle tilfælde også kan teste via den empiriske forskning)

10 AT RETTE DEN DIDAKTISKE OPMÆRKSOMHED ET FORNUFTIGT STED HEN Er det relevant at arbejde mere med elevernes evne til at bedømme og styre egen læreproces? Er det værd at bruge tid på feedback? Er det vigtigt at jeg tilrettelægger undervisningen efter elevernes læringsstil? Betyder klarhed, at jeg skal nedbryde undervisningen i små kontrollerede skridt (programmeret undervisning)? (Hatiie 2009, bilag B)

11 TENDENS? Primært fokus på resultater og metoder til at nå der hen Målstyret undervisning (formål, mål, tegn på læring) Feedback Formativ vurdering Klassemanagement Mister de didaktiske diskussioner blikket for Kvalitet i processen og det lære at lære Læringsklima, trivsel, self-efficacy? Undervisningens indhold og dannelsesbetydning Hvis man ignorerer kvaliteten i processerne ville det i yderste konsekvens betyde, at målet helliger midlet (Helmke 2013: 23) Kommer midlerne til at stå i vejen for målet?

12 SDIDAKTIKKENS STEDBØRN % af samlet antal bidrag Hensigt Indhold Medier Metode Eksamen Studerende Rammer (Keiding &Qvortrup 2015) 12

13 REFERENCER Hattie, Visible Learning. London: Routlegde Heimann, P. (1961). Didaktische Grundbegriffe. In K. Reich & H. Thomas (Eds.), Paul Heimann. Didaktik als Unterrichtswissenschaft (pp ). Stuttgart: Ernst Klett. Helmke, A. (2013). Undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet - diagnostisering, evaluering og udvikling af undervisning. Frederikshavn: Dafolo. Helmke, A., Walter, C., Lankes, E.-M., Ditton, H., Eikenbusch, G., Pfiffner, M.,... Heymann, H. W. (2011). Hvad ved vi om god undervisning. Frederikshavn Dafolo. (Forord frit tilgængeligt: Keiding, T.B. & Qvortrup, A (2015). DUT som didaktisk felt en empirisk analyse af didaktiske temaer i perioden Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 10 (19): Qvortrup, A., & Keiding, T. B. (2014). Undervisningens vidensdomæner: erfaring, didaktik og uddannelsesvidenskab Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 9(17), Meyer, H. (2005). Hvad er god undervisning. Kbh: Gyldendal 13