Rimelige tilpasninger på arbejdspladsen for mennesker med psykiske problemer
|
|
- Tove Ravn
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Guide til arbejdsgivere og mellemledere Rimelige tilpasninger på arbejdspladsen for mennesker med psykiske problemer - måske er det ikke så svært, som man skulle tro! Landskampagnen for afstigmatisering af psykisk sygdom. Se mere på
2 Hvad gør du som leder, når en medarbejder får psykiske problemer? Masser af danskere kommer på arbejde igen med - eller efter - psykisk sygdom. Der skal heldigvis ikke meget omtanke til, før kolleger eller chefer kan være med til at gøre det nemmere at vende tilbage til et godt liv. En undersøgelse blandt 581 virksomheder viser, at to tredjedele af virksomhederne har oplevet, at en medarbejder er blevet sygemeldt med en psykisk lidelse inden for de seneste to år. Og at der er meget usikkerhed om, hvordan virksomheden skal agere og takle det. Sygefravær på grund af psykiske problemer er et voksende problem i Danmark. Hver fjerde langvarig sygemelding skyldes psykiske belastninger og problemer, og her er stress og depression de mest almindelige årsager. Der findes ingen præcise tal for, hvor mange danskere, der lider af en psykisk sygdom. Sundhedsstyrelsen anslår, at hver femte dansker på et eller andet tidspunkt i livet får psykiske problemer som fx en depression. Dog ved vi, at mindst danskere lige nu er ramt af en psykisk sygdom. For de fleste er det forbigående, og de kommer sig helt. For andre er der tale om mere langvarige forløb eller tilbagevendende problemer. FAKTA Mindst danskere er lige nu ramt af en psykisk sygdom. Hver femte dansker får på et eller andet tidspunkt i livet psykiske problemer. Hver fjerde sygemelding skyldes psykiske belastninger og lidelser som stress og depression. Det betyder, at du som arbejdsgiver, leder eller mellemleder sandsynligvis vil stå i en situation, hvor du skal håndtere, at en medarbejder får eller har psykiske problemer. Derfor er der også al mulig grund til at sætte sig mere ind i, hvad du konkret kan gøre for at støtte op om medarbejdere i din virksomhed. 2 Landskampagnen for afstigmatisering af psykisk sygdom. Se mere på
3 Hvorfor skal jeg beskæftige mig med det her? Det kan betale sig Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø udgav i 2011 Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde. Her slås det fast, at mentale helbredsproblemer som depression, angst og funktionelle lidelser udgør en meget stor del af det samlede sygefravær og en stigende andel af førtidspensioner. Alt i alt anslås det, at mentale helbredsproblemer årligt koster det danske samfund 55 milliarder kroner. Heraf går ca. 90 procent af omkostningerne til sygefravær, førtidig tilbagetrækning og nedsat arbejdsevne, mens ca. 10 procent går til behandling. Sund fornuft Rimelige tilpasninger er ikke nødvendigvis dyre blot sund fornuft. Langt de fleste tilpasninger koster slet ikke noget. Desuden er der gode muligheder for økonomisk støtte i henhold til loven. At lave et par enkle og mindre tilpasninger for at holde fast på en god medarbejder og støtte denne i at kunne udføre sit job er mindre omkostningskrævende end at skulle ansætte og oplære en ny medarbejder. Det sikrer desuden, at virksomheden bevarer den viden og de kompetencer, som medarbejderen har. Det er det rigtige at gøre Vi ved, at langt de fleste mennesker med psykiske problemer ønsker at have et arbejde. Vi ved også, at mennesker med alvorlige psykiske problemer har den laveste beskæftigelsesgrad blandt alle handicapgrupper. Det er der flere grunde til. Fordomme og misforståelser er en af årsagerne, manglende koordinering mellem bl.a. behandlingsog beskæftigelsessystemet en anden og mangel på træning og uddannelse i forhold til at støtte mennesker i at få fodfæste på eller vende tilbage til arbejdsmarkedet en tredje. Undersøgelser peger på, at det rette job, under de rette forhold, i de rette omgivelser gavner menneskers mentale sundhed og trivsel og hjælper mennesker med at komme sig efter sygdom. Vi er vant til at behandle det, at folk ikke har en arbejdsmarkedsparathed, fordi de mangler kompetencer. Men det at tage hånd om folk med psykiske lidelser, det er vi ikke særligt gode til. Så det er virkelig noget, vi skal i gang med at finde ud af, hvordan vi gør. Lisbeth Pedersen, Afdelingsleder, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Kilde: Kilde: Historien om Lene og Klaus, Det Sociale Netværk 2012 Landskampagnen for afstigmatisering af psykisk sygdom. Se mere på 3
4 Hvad er rimelig tilpasning? Har du i din virksomhed en medarbejder, eller ønsker du at ansætte en medarbejder, der har psykiske problemer - også kaldet psykisk handicap - er du i henhold til loven forpligtet til at træffe hensigtsmæssige eller rimelige foranstaltninger og tilpasninger, der er nødvendige for, at medarbejderen kan passe sit arbejde. Formålet er, at den ansatte så vidt muligt stilles i samme situation som andre medarbejdere, der ikke har et handicap. Mennesker med psykiske problemer har krav på lige behandling, men ikke særbehandling (Se Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. kap. 2, 2a). Rimelige tilpasninger kan i praksis handle om: Indretning af lokaler Tilpasning af udstyr Tilpasning af arbejdsmønstre og opgavefordeling Tilpasning af adgangen til uddannelse og instruktion Medarbejderen skal også kunne udvikle sig i jobbet og have mulighed for uddannelse på lige fod med andre ansatte. Det betyder dog ikke, at du kan pålægges uforholdsmæssigt store byrder og udgifter. Det kan du ikke. Ligger udgifterne over, hvad du som arbejdsgiver kan forventes at afholde, er det muligt at søge om bevilling af hjælp og hjælpemidler, der kan kompensere medarbejderen. Det kan fx dreje sig om arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger. Målet er igen at gøre det muligt for medarbejderen at udføre sit arbejde på lige fod med andre. En betingelse for at få tilskud er, at hjælpemidlet er afgørende for at medarbejderen kan udføre sit arbejde. (Se Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, BEK nr. 199 af 1/ Kapitel 10, 82). Vi har en stor udfordring, kan man sige, i at fastholde dem, der potentielt kan komme ind i førtidspensionsordningen, på arbejdsmarkedet. Og så har vi selvfølgelig også en udfordring i at få dem, der er på førtidspension i dag, tilbage i arbejde igen. Thomas Qvortrup Christensen, Chefkonsulent, Dansk Industri Kilde: Historien om Lene og Klaus, Det Sociale Netværk 2012 Udover hjælpemidler er der også mulighed for at søge om personlig assistance. Det forudsætter dog, at der er tale om en betydelig og varig funktionsnedsættelse. Vær opmærksom på, at hvis en tilpasning betragtes som rimelig, og du undlader at gennemføre den, så er det udtryk for ulovlig forskelsbehandling i lovens øjne. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskels behandling på arbejdsmarkedet m.v. Kap 2, 2a: Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til beskæftigelse, til at udøve beskæftigelse eller have fremgang i beskæftigelse, eller for at give en person med handicap adgang til uddannelse. Dette gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde. Lettes denne byrde i tilstrækkeligt omfang gennem offentlige foranstaltninger, anses byrden ikke for at være uforholdsmæssig stor. 4 Landskampagnen for afstigmatisering af psykisk sygdom. Se mere på
5 Tag hul på snakken om rimelige tilpasninger Første skridt på vejen mod at finde ud af, hvilke tilpasninger, der eventuelt er brug for, er at tage en åben og ærlig snak. Vær ikke bange for at stille spørgsmål til en medarbejder, der er ramt af psykisk sygdom - hellere spørge for meget end for lidt. Tilpasninger bør altid aftales i fællesskab mellem leder og medarbejder og aftales med udgangspunkt i den enkelte medarbejders behov, ressourcer og kompetencer og arbejdsgiverens krav. Psykiske problemer er ikke nødvendigvis varige, men viser sig ofte kun i perioder. Det vil sige, at en person kan have lange raske og stabile perioder, for så at opleve en periode med problemer. Så i stedet for at aftale faste tilpasninger, kan det være en god idé med en fleksibel løsning, hvor tilpasninger kan sættes i værk, når der er behov for det, og fjernes igen, når de ikke længere er nødvendige. En forudsætning for, at tilpasningerne får effekt og virker efter hensigten, er, at de tager udgangspunkt i den enkelte medarbejders ressourcer og kompetencer. Altså i, hvad personen kan og ikke i, hvad personen ikke kan. Det er også vigtigt, at du som leder ikke lover noget, du ikke kan holde: Så vær realistisk. På de næste sider får du ideer til områder, hvor du med fordel kan lave rimelige tilpasninger. Ikke alle vil passe til din virksomhed, og det er heller ikke en udtømmende liste. Det kan også være, der er andre områder som dine medarbejdere mener, bør tænkes ind. Husk: Hvis du ikke er sikker på, hvilken hjælp eller tilpasning, der er den rigtige, så spørg personen selv! Vidste du at 55% mener, at det at have en psykisk lidelse har betydning for ens karrieremuligheder. 86% ser gerne, at kolleger er åbne om egen sygdom, mens kun 58% selv vil fortælle det til en kollega, hvis de får en psykisk sygdom. 56% er skeptiske over for at have en kollega med psykisk sygdom, mens kun 11% er skeptiske over en kollega, der fx sidder i kørestol. Mere end 1 ud af 5 har oplevet, at kolleger tager afstand fra andre kolleger, efter det er kommet frem, at de har psykiske problemer. Ca. 1 ud af 5 (20%) har på et tidspunkt meddelt deres arbejdsplads, at de var fysisk syge, hvor de faktisk havde psykiske problemer/sygdom. Kilder: PsykiatriFonden, september 2012, EN AF OS, august2012 Landskampagnen for afstigmatisering af psykisk sygdom. Se mere på 5
6 Rekruttering og introduktion Juster eller tilpas rekrutterings- og ansættelsesprocessen: Du kan afsætte mere tid til tests, opgaver eller interview, give ansøgere lov til at komme tidligt, så de har mulighed for at orientere sig, og/eller skabe rolige omgivelser eller en stillezone til ansøgere, så de ikke skal vente i en travl reception. Tilpas virksomhedens introduktionsforløb: Informer nye medarbejdere om virksomhedens sædvanlige introduktionsforløb og spørg, om der er områder, der kan give problemer. Hvis der er, kan du vurdere, om forløbet kan justeres. Du kan fx tilbyde en mentor, sikre støttemuligheder i de første par måneder, aftale et lidt længere introduktionsforløb og/eller sørge for, at introduktionen både sker mundtligt og skriftligt. Arbejdstider eller -vilkår Tillad fleksible arbejdstider. Der kan være mange grunde til, at nogle medarbejdere kan have behov for at justere deres arbejdstider. Det kan være, de modtager behandling, som kun kan foregå i arbejdstiden, eller de har svært ved at fungere om morgenen, evt. pga. medicinering, og derfor arbejder bedre senere på dagen. Bare det at rykke en medarbejders møde- og sluttid en time kan gøre en kæmpe forskel på deres arbejdsevne og sikre, at de udfører deres arbejde godt. Giv mulighed for at holde flere korte pauser i stedet for én lang frokostpause: Nogle medarbejdere kan have svært ved at koncentrere sig i lange perioder ad gangen: at tilrettelægge arbejdsdagen anderledes og bryde den ned i kortere og mindre sektioner kan være en stor hjælp. Tillad flere pauser i bestemte situationer: For medarbejdere, der udfører særligt stressende arbejde, kan du evt. øge frekvensen eller længden af regelmæssige pauser, så der er mulighed for at restituere eller komme sig. Fysisk arbejdsmiljø Giv medarbejdere mulighed for at ændre deres arbejdsplads. For nogle mennesker kan et støjende arbejdslokale og -miljø have en negativ effekt på deres helbred: Kan de udføre deres arbejde fra et andet sted? Sørg for at der er adgang til naturligt lys og frisk luft. Mange mennesker har det godt med at sidde nær et vindue, især hvis det kan åbnes og de kan lufte ud og få frisk luft. Flyt eller lav ændringer til indretningen af selve arbejdspladsen. Vil det hjælpe at ændre på indretningen af medarbejderens arbejdsplads, så personen fx ikke sidder med ryggen til døren, eller skal der måske opstilles en skærm for at give mere ro i et åbent kontormiljø. Indret en stillezone eller roligt område til pauser. Et roligt område væk fra selve arbejdsområdet, hvor man kan slappe af, er hjælpsomt for mange. Vi har bl.a. psykisk sårbare og mange forskellige typer mennesker, fordi vi tror på, at det, at jeg møder en kollega i en anden livssituation end min, det kan udfordre mig på mine fordomme. Pernille Hagild, HR chef, IKEA Denmark Kilde: Historien om Lene og Klaus, Det Sociale Netværk Landskampagnen for afstigmatisering af psykisk sygdom. Se mere på
7 Arbejdsrutiner Lav en samarbejdsplan. Du er måske usikker på, hvordan du skal takle ændringer i en medarbejders psykiske tilstand. Det kan være en god idé at tale med medarbejderen om det, når personen er rask, og her blive enige om, hvad I skal gøre, hvis medarbejderen evt. får det dårligt igen. Du kan supplere samarbejdsplanen med en aftale om en slags tidlig advarselsordning. Nogle mennesker foretrækker at få en bestemt kollega til at prikke eller advare dem, hvis de begynder at ændre adfærd på en måde, der tyder på begyndende psykiske problemer. En sådan ordning kan også bruges til at finde ud af, hvornår aftalte tilpasninger skal sættes i gang. Vær opmærksom på, at der kan være behov for at ændre kommunikationsformen. Nogle mennesker kan i perioder have svært ved at kommunikere ansigt til ansigt. I sådanne perioder, kan du fx aftale at kommunikationen går via , eller give mulighed for at arbejde hjemmefra. Vi får en masse menneskeligt ud af at have forskellige typer mennesker ansat. Det giver en god dynamik i min afdeling. Frederik Krohn, Kolonialchef, Føtex Husum Kilde: Historien om Lene og Klaus, Det Sociale Netværk 2012 Tillad ændringer i arbejdsopgaver efter behov. Når en medarbejder er syg, eller lige er vendt tilbage efter en endt sygeperiode, kan det være en hjælp for personen kun at skulle koncentrere sig om en eller få primære arbejdsopgaver. Er det muligt at bytte opgaver med en kollega eller have ændrede arbejdsopgaver i en periode. Det er med til at styrke medarbejderens selvtillid. Yd ekstra støtte, når der er behov for det. Mange virksomheder holder jævnligt møder mellem mellemledere og medarbejdere. Gør du ikke det, så overvej at introducere møder som en tilpasning. Hvis du gør det, vil det være en god idé at øge mødefrekvensen i specifikke perioder. Nogle gange er alt, hvad der skal til, tid til at tale tingene igennem. Implementer en eller flere former for coach- eller mentorordninger. Det giver tryghed, at en kollega eller nærmeste leder i en periode er til rådighed med hjælp, støtte og rådgivning. Tillad brug af høretelefoner. Det kan være en stor hjælp for mennesker, som har koncentrationsproblemer, eller som nogle gange hører stemmer. Landskampagnen for afstigmatisering af psykisk sygdom. Se mere på 7
8 Andre gode tiltag Træning af mellemledere. Mellemledere skal vide, at de kan lave rimelige tilpasninger, og så skal de kende virksomhedens politik på området. Med træning bliver mellemlederne bedre i stand til selv at lave aftaler med medarbejdere og til at vurdere, hvornår der er behov for at involvere en evt. HR-afdeling eller højere placeret leder. Sørg for at uddanne virksomhedens medarbejdere til at være mere opmærksomme på og bevidste om psykiske problemer. Det hjælper dem både til at takle kollegers psykiske problemer på en mere positiv og konstruktiv måde og til at genkende psykiske problemstillinger hos sig selv tidligt i forløbet. Kommuniker virksomhedens politik på området til medarbejderne. Det er vigtigt at slå fast, at rimelige tilpasninger ikke handler om unfair fordele eller favoriseringer af medarbejdere, men en vej til at fjerne barrierer, der forhindrer mennesker med psykiske problemer i at yde deres fulde bidrag på arbejdspladsen og nogle gange i overhovedet at bidrage. Skab en åben kultur i virksomheden, hvor det er ok og naturligt at tale om psykiske problemer. Der er stadig mange fordomme og tabuer om psykisk sygdom. Det kan afholde medarbejderne fra at fortælle, at de har behov for hjælp og rimelige tilpasninger. Gør det klart, hvad virksomhedens politik er, og hvordan virksomheden håndterer situationer, hvor en medarbejder fortæller, at de har problemer og beder om støtte og hjælp. Vær konkret og klar omkring, hvad du som leder har brug for at vide. Medarbejderen skal ikke føle, han eller hun er nødt til at fortælle alle detaljer omkring sine psykiske problemer. Din tilgang og spørgsmål skal have fokus på de barrierer og problemer, som vedrører medarbejderens arbejde og arbejdspladsen, og hvilken form for hjælp eller tiltag der iværksættes for at støtte og skabe gode rammer for, at medarbejderen kan fungere og udføre sine arbejdsopgaver. Informer dem, der har behov for at kende til de aftalte arbejdsmæssige tilpasninger. Når du aftaler og sætter gang i arbejdsmæssige tilpasninger som støtte for en medarbejder, bør du også informere alle relevante kolleger og ledere. Det betyder ikke, at du skal fortælle hele staben om en medarbejders psykiske problemer: Men du skal sikre, at de kender til aftalen om tilpasninger og ændrede arbejdsforhold, så de ikke uforvarende kommer til at blokere for tilpasninger, der så ikke får den ønskede virkning i praksis. 8 Landskampagnen for afstigmatisering af psykisk sygdom. Se mere på
9 Skab en psykisk sund arbejdsplads Du behøver selvfølgelig ikke vente på, at en medarbejder har behov for arbejdsmæssige tilpasninger for at tage fat på at skabe en mere psykisk sund arbejdsplads. Der kan være ideer i denne guide, som kan være med til at styrke den psykiske sundhed hos alle medarbejdere. Det er god praksis, og det er samtidig udtryk for, at din virksomhed tager sit sociale ansvar alvorligt. Hvad, hvis det ikke går som planlagt? Nogle ledere er i tvivl om, hvordan de skal reagere, når en medarbejder med psykiske problemer ikke kan leve op til kravene og ikke kan yde den forventede arbejdsindsats. Skyldes det psykiske problemer, så er den bedste måde at takle det på at aftale tilpasninger i forhold til medarbejderens arbejdsopgaver eller omgivelser. Mennesker med psykiske problemer har krav på lige behandling, ikke særbehandling. Det betyder, at du fx ikke skal tolerere en adfærd, som du ikke ville tolerere hos en medarbejder uden psykiske problemer. Ligeledes skal du ikke være nervøs for at benytte virksomhedens disciplinære foranstaltninger, hvis det skønnes nødvendigt. Men det er god praksis at opstille en række forskellige resultater af en sådan proces, som fx rådgivning, støtte, henvisning til psykolog eller andet sundhedspersonale osv. ud over virksomhedens almindelige advarselssystemer. Gode råd Fortæl åbent, hvis du er usikker. Er du i tvivl, så spørg. Ærlighed er bedre end tavshed. Sig hellere direkte, hvis du ikke kan rumme situationen. Spørg, hvordan din medarbejder har det ikke bare om han eller hun har det godt. Vær ikke bange for at tale om sygdommen, tabu er værre. Husk, at alle er forskellige også os med psykisk sygdom. Landskampagnen for afstigmatisering af psykisk sygdom. Se mere på 9
10 Hvor kan jeg få hjælp og råd? Har du spørgsmål, eller ønsker du yderligere information og rådgivning er her en liste over forskellige steder og institutioner, hvor du kan hente mere viden og hjælp: Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats - CABI Videnscenter, som samler og formidler viden og rådgiver virksomheder om det rummelige arbejdsmarked, rekruttering, forebyggelse og fastholdelse af medarbejdere med psykiske lidelser. Her kan du bl.a. hente film om de udfordringer, ledere eller HR-medarbejdere står over for, når en medarbejder rammes af stress eller en psykisk lidelse. Cabiweb.dk Tidlig Aktiv Indsats Hjemmeside og online guide til virksomheder, når en medarbejder får en psykisk lidelse. Hjemmesiden indeholder gode råd om tidlig indsats, når en medarbejder sygemeldes, konkrete værktøjer og cases. Tidligaktivindsats.dk Lige Muligheder Hjemmeside, hvor du kan hente viden om arbejdsgivers rettigheder i forhold til personer med handicap. Her finder du gode råd til, hvordan arbejdsgivere kan være med til at fremme ansættelse og fastholdelse af medarbejdere med handicap. Ligemuligheder.dk Beskæftigelsesministeriet, Specialfunktionen Job & Handicap Hjemmeside, der giver overblik og viden om de forskellige støtteordninger og gældende love på området. Desuden finder du en række små film fra forskellige arbejdspladser, hvor man allerede bruger flere af støtteordningerne. bmhandicap.dk Vidensnetvaerket.dk Hjemmeside, hvor du kan hente viden om handicap og beskæftigelse. Her finder du bl.a. viden om forskellige psykiske sygdomme og deres betydning i forhold til beskæftigelse. vidensnetvaerket.dk/handicap-sygdom 10 Landskampagnen for afstigmatisering af psykisk sygdom. Se mere på
11 Det skader ikke at snakke med kolleger om psykisk sygdom. Hvordan vælger du at møde din kollega, når han eller hun kommer tilbage efter psykisk sygdom? Mindst en halv million danskere er lige nu ramt af en psykisk sygdom. For de fleste er det forbigående, og de kommer sig helt. For andre er der tale om mere langvarige forløb eller tilbagevendende problemer. Uanset hvad, så er de en af os. Landskampagnen for afstigmatisering af psykisk sygdom. Se mere på Landskampagnen for afstigmatisering af psykisk sygdom. Se mere på 11
12 Overblik over støtteordninger De mest almindelige tilpasninger koster rent faktisk ikke noget for arbejdsgivere. Derfor kan de forskellige støtte- eller kompensationsordninger være en fordel for både arbejdsgivere, jobsøgere eller medarbejdere. Få hjælp til at indrette arbejdspladsen De rigtige arbejdsredskaber eller indretning af arbejdspladsen kan være afgørende for, om en medarbejder kan klare jobbet. Der kan søges tilskud til sådanne hjælpemidler. Som regel er medarbejderen selv den bedste til at vurdere, hvad der er brug for, men en konsulent fra jobcentret kan også tages med på råd. bmhandicap.dk/kompenserendeordninger/hjaelpemidler/erhverv Personlig assistance Det er muligt at få en personlig assistent, der hjælper med konkrete og praktiske opgaver som fx tunge løft eller sekretæropgaver. De faglige og indholdsmæssige jobfunktioner skal medarbejderen selv kunne udføre. cabiweb.dk/lovstof/fastholdelse/personlig+assistance vidensnetvaerket.dk/ordninger/hjelpemidler Personlig assistance til en medarbejder under faglig uddannelse Det er også muligt at få hjælp fra en personlig assistent, når en medarbejder tager en faglig uddannelse. Det kan være hjælp til praktiske ting eller sociale udfordringer, som medarbejderen selv har svært ved at klare. bmhandicap.dk/kompenserendeordninger/personligassistance/ Uddannelse Isbryderordningen og løntilskud Med isbryderordningen kan nyuddannede personer med psykiske problemer få den første erhvervserfaring. En isbryderansættelse minder om et praktikophold og kan vare op til 12 måneder. I hele perioden kan arbejdsgivere få løntilskud til isbryderen. cabiweb.dk/lovstof/rekruttering/isbryderordningen 12 Landskampagnen for afstigmatisering af psykisk sygdom. Se mere på
13 Fortrinsadgang til job i det offentlige Offentlige arbejdsgivere har pligt til at give en person, der på grund af handicap har vanskeligt ved at få beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked, fortrinsadgang til den ledige stilling. cabiweb.dk/lovstof/rekruttering/fortrinsadgang+for+handicappede Fleksjob - få et job på særlige vilkår Personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, som gør, at de ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, kan have ret til et fleksjob. Fleksjob er job på særlige vilkår hos private eller offentlige arbejdsgivere. Arbejdsgiver får løntilskud til medarbejdere i fleksjob. cabiweb.dk/lovstof/fastholdelse/fleksjob 56-aftale ved sygdom: Hvis en medarbejder har en øget risiko for sygedage på grund af psykiske problemer, kan arbejdsgivere få refusion for sygedagpenge allerede fra medarbejderens første sygefraværsdag med en 56-aftale. Aftalen skal godkendes af jobcentret. cabiweb.dk/lovstof/fastholdelse/aftale ved sygdom Skånejob løntilskud til førtidspensionister Skånejob er en mulighed for, at førtidspensionister kan arbejde nogle timer om ugen med løntilskud. Det er jobcenteret, der bevilger løntilskuddet. Hent pjece om skånejob på cabiweb.dk/materialer cabiweb.dk/lovstof/rekruttering/skånejob Virksomhedspraktik Virksomhedspraktik giver mennesker, der har svært ved at få job, mulighed for at afklare eller opkvalificere faglige og sociale kompetencer. Praktikken kan også bruges som arbejdsprøvning for medarbejdere, som har brug for at prøve andre arbejdsopgaver i den virksomhed, hvor de er ansat, eller i en anden virksomhed. cabiweb.dk/lovstof/rekruttering/virksomhedspraktik vidensnetvaerket.dk/ordninger/virksomhedspraktik Revalidering Personer med psykiske problemer, der har begrænsninger i arbejdsevnen kan få hjælp til at få eller fastholde et job gennem en revalidering, der kan foregå på virksomheden. Det kan enten være i form af virksomhedspraktik eller en ansættelse med løntilskud. cabiweb.dk/lovstof/fastholdelse/virksomhedsrevalidering Landskampagnen for afstigmatisering af psykisk sygdom. Se mere på 13
14 Myter og fakta om mennesker med psykiske problemer og arbejde Myte: Kulturen på vores arbejdsplads kan ikke rumme medarbejdere med psykiske lidelser. Fakta: Kender kolleger til de begrænsninger, den konkrete sygdom giver, er forståelsen som regel meget stor. Også ledelsen kan skabe større forståelse, fx ved at give viden om psykisk sygdom. Myte: Når man er syg med en psykisk lidelse, skal man have tid og ro til at komme sig og skånes for kontakt fra virksomheden Fakta: Nej, tværtimod. Er man stresset eller har en lettere psykisk sygdom kan en aktiv interesse fra arbejdspladsen ligefrem gøre, at man kommer sig hurtigere. Myte: Medarbejdere med en psykisk lidelse er ofte for syge til, at de kan sættes til noget meningsfyldt, når de vender tilbage. Myte: Vi kan ikke forebygge os ud af det problem på arbejdspladsen, at nogle medarbejdere får en psykisk lidelse. Fakta: Det er særdeles meningsfuldt at bevarer sit forhold til kollegerne og arbejdspladsen. Når man gør, hvad man kan, er det både meningsfuldt, nyttigt og positivt, uanset hvad, hvor meget eller lidt man kan. Fakta: Virksomheden kan forebygge, men ikke forhindre, at medarbejdere går ned med stress, depression osv. Meget forebyggelse foregår i dagligdagen, som regel uden at man er opmærksom på det. Man registrerer ikke medarbejdere, der ikke bliver syge - for de er jo blot almindelige. Den vigtigste form for forebyggelse er at blive bedre til at spørge til hinanden. Myte: Det er kun svage medarbejdere, der går ned med stress og depression. Fakta: Undersøgelser viser klart, at psykiske lidelser rammer bredt blandt medarbejderne - uanset medarbejdernes alder, køn og uddannelse. 14 Landskampagnen for afstigmatisering af psykisk sygdom. Se mere på
15 Partnerne bag Det Sociale Netværk Landskampagnen for afstigmatisering af psykisk sygdom. Se mere på 15
16 Få enkle og praktiske løsninger og inspiration til rimelige tilpasninger Denne guide er målrettet virksomheder og ledere og giver gode råd til, hvordan du som leder kan støtte op om medarbejdere, der har eller får psykiske problemer. I guiden kan du hente inspiration til, hvordan du med få, enkle og rimelige tilpasninger kan skabe gode rammer på arbejdspladsen. I guiden finder du enkle løsninger til, hvad du kan gøre for at fastholde en medarbejder, der har psykiske problemer, eller som kommer tilbage efter en sygemelding. Du finder også inspiration til initiativer, der kan understøtte indslusningen af nye medarbejdere med psykiske lidelser på arbejdspladsen. Løsninger, som er enkle at indarbejde i virksomhedens praksis, og som oven i købet er billige. Desuden indeholder guiden en oversigt over mulige støtte- og tilskudsordninger samt en liste over steder og institutioner, hvor du kan finde mere viden og hjælp. Guiden er udgivet af EN AF OS i samarbejde med projektsekretariatet EN AF OS, regionale repræsentanter og CABI. Inspiration til guiden er hentet fra Skotland ( og omarbejdet til brug for danske forhold af kommunikationskoordinator Lena Møller. Sekretariatet EN AF OS landskampagnen for afstigmatisering c/o Komiteen for Sundhedsoplysning Classensgade 71, 5. sal DK-2100 København Ø Tlf.: info@en-af-os.dk Om EN AF OS Landskampagnen EN AF OS har til formål at afstigmatisere psykisk sygdom i Danmark altså slut med diskrimination og udelukkelse af mennesker, der har eller har haft en psykisk sygdom. Det skal være lettere for den enkelte med psykisk sygdom at leve et fuldt og godt liv som en ligeværdig del af samfundet: Alle er og skal føle sig som EN AF OS.
Rimelige tilpasninger på arbejdspladsen for mennesker med psykiske problemer
Guide til arbejdsgivere og mellemledere Rimelige tilpasninger på arbejdspladsen for mennesker med psykiske problemer måske er det ikke så svært, som man skulle tro! Landskampagnen for afstigmatisering
Læs mereRimelige tilpasninger på arbejdspladsen for mennesker med psykiske problemer
Guide til arbejdsgivere og mellemledere Rimelige tilpasninger på arbejdspladsen for mennesker med psykiske problemer - måske er det ikke så svært, som man skulle tro! Landsindsatsen for afstigmatisering
Læs mereHerning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1
Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.
Læs mereSkabelon for fastholdelsesplan
Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver
Læs mereSygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne
Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende
Læs mereAktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk
Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring
Læs mereFastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation
Fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode UCL om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og leder bliver enige om at lave en plan, så udarbejder
Læs mereSkabelon for fastholdelsesplan
Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver
Læs mereMuligheder Støtte Vejledning. J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k
når en medarbejder bliver syg Muligheder Støtte Vejledning J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k Hvad gør I, når en medarbejder bliver syg?
Læs mereDagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet
Dagens emne Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Præsentation Malene Stærmose 49 år Uddannet socialrådgiver og coach Arbejdet i kommuner og faglig organisation siden 1993 til min ansættelse i Hjerteforeningen
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende
Læs mereIndholdsfortegnelse. En tømrer bliver sygemeldt med rygproblemer. Hans arbejdsgiver tager kontakt til Jobcentrets fastholdelseskonsulenter,
Arbejdsfastholdelse Arbejdsfastholdelse handler om at fastholde medarbejdere, der har svært ved at varetage og bevare deres job på grund af fysisk eller psykisk sygdom. Ved at arbejde aktivt med fastholdelse
Læs mereTa det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.
Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet
Læs mereProjekt Jobkompetence Trods Handicap. Et analyseprojekt om handicap og beskæftigelse i Århus Kommune. Resultater kort fortalt
Projekt Jobkompetence Trods Handicap Et analyseprojekt om handicap og beskæftigelse i Århus Kommune Resultater kort fortalt Hvorfor er emnet vigtigt? Århus Kommune vil gerne være en mangfoldig arbejdsplads.
Læs mereSådan håndterer du stress blandt medarbejderne
Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder
Læs mereGrundlag for al handicapindsats
Dagens temaer: Grundprincipper & centrale begreber for dansk indsats Lovgrundlag & oversigt over kompenserende muligheder Hjælpemidler Personlig assistance Isbryderordningen Fortrinsadgang Mentor Grundlag
Læs mereLov om aktiv socialpolitik
Sagsbehandlingstid er den tid der går, fra du mundtligt eller skriftligt har bedt kommunen om at få hjælp, til der træffes en afgørelse, og du får besked om afgørelsen. Sagsbehandlingstiden svarer til
Læs merejobfastholdelse - behold dit job trods sygdom
jobfastholdelse - behold dit job trods sygdom behold dit job trods sygdom Bliver du sygemeldt eller er i risiko for at blive det, kan du og din arbejdsgiver i fællesskab gøre en del for at sikre, at det
Læs mereJob & Handicap. Faggruppen Handicap s Handicapkonference 2013 15. marts 2013
Job & Handicap Faggruppen Handicap s Handicapkonference 2013 15. marts 2013 Specialfunktionen Job & Handicap Vestre Engvej 56, 7100 Vejle e-mail:sjh@sfr.dk www. bmhandicap.dk Temaer: Om SJH Lovgrundlag,
Læs mereDialog med jobcentret. Rummelighed på arbejdsmarkedet
Dialog med jobcentret Rummelighed på arbejdsmarkedet Introduktion Rummelighed på arbejdsmarkedet er en vision om, at der er brug for alle på arbejdsmarkedet, og at personer med nedsat arbejdsevne får mulighed
Læs mereFORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri
Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og
Læs mereFast Track og kompenserende ordninger
Fast Track og kompenserende ordninger Jobcenter Thisted Hvilke muligheder har jeg som arbejdsgiver, hvis jeg har en medarbejder, der bliver sygemeldt? FASTHOLDELSE AF MEDARBEJDERE Hvis du som arbejdsgiver
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Læs mereFast Track og kompenserende ordninger, kommunal arbejdsgiver. Jobcenter Thisted
Fast Track og kompenserende ordninger, kommunal arbejdsgiver Jobcenter Thisted Hvilke muligheder har jeg som kommunal arbejdsgiver, hvis jeg har en medarbejder, der bliver sygemeldt? LINDA MØLLER LARSEN
Læs mereBjørnø-Konsulenten. Træfpunkt Fyn / Autisme- og Aspergerforeningen
Træfpunkt Fyn / Autisme- og Aspergerforeningen Torsdag 31. maj 2018 kl. 19.00 til 21.30 Kulturmaskinen i Lokale Petersen, Farvergården 7, 1. sal, 5000 Odense Relevant lovgivning ift. voksne autister og
Læs mereEr du sygemeldt på grund af stress?
Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,
Læs mereM u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g. Rudersdal
Hvis din kollega er syg M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g Rudersdal H v i s d i n k o l l e g a e r s y g Indhold 2 Hvis din kollega er syg 4 Skab en god spiral 6 Tilbage til jobbet 8
Læs mereFormidlingskampagne over for offentlige, private og socialøkonomiske virksomheder. Antidiskriminationsindsats for mennesker med handicap
Formidlingskampagne over for offentlige, private og socialøkonomiske virksomheder Antidiskriminationsindsats for mennesker med handicap 1 Målet med vores arbejde er et liv med lige muligheder. Det indebærer
Læs mereKommunen anvender også ressourceprofilen, når det skal vurderes, om man skal have fleksjob eller førtidspension.
106 106 Revalidering xx Revalidering Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet.
Læs mereFASTHOLDELSESTEAM SYGEDAGPENGE
FASTHOLDELSESTEAM SYGEDAGPENGE 1 Fastholdelsesteam Jobcenter Guldborgsund Arbejdsmarkedskonsulent Lone Hemmingsen - kontor og administration Arbejdsmarkedskonsulent Anna Fridbjørg Olsen - udkørende konsulent
Læs mereSærlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job
Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din
Læs mereArbejdsgivers pligter på arbejdsmarkedet
Arbejdsgivers pligter på arbejdsmarkedet 23 Indhold Side Indledning 5 Loven Forbuddet mod forskelsbehandling 6 Direkte og indirekte forskelsbehandling 7 Chikane og instruktion 8 Forbud mod repressalier
Læs merejobfastholdelse - hjælp din medarbejder til at blive i job trods sygdom
jobfastholdelse - hjælp din medarbejder til at blive i job trods sygdom Fastholdelse af medarbejder i job Bliver en af dine medarbejdere sygemeldt eller er i risiko for at blive det, kan du som arbejdsgiver
Læs merePsykisk sårbare på arbejdspladsen
Psykisk sårbare på arbejdspladsen Ikke mere tvivl, tavshed og tabu Leder af Psyk-Info Inge Garde Andersen Psykiatrien gennem tiderne Før Nu Afsindighed Psykoser Nerver Ikke psykotiske lidelser Folkesygdomme
Læs mereDenne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob
Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob (Job med løntilskud) Indledning... side 3 Beskyttet beskæftigelse iht.
Læs mereHelbredsproblemer. behøver ikke altid at føre til sygemelding. Brug Jobcentret i tide!
Helbredsproblemer behøver ikke altid at føre til sygemelding Brug Jobcentret i tide! Indledning Denne pjece er udarbejdet som et led i samarbejdet mellem Jobcenter Middelfart og 4 virksomheder. Den skal
Læs mereVirksomhedernes Sociale Barometer
Virksomhedernes Sociale Barometer 1. Vi er en socialt ansvarlig og rummelig virksomhed Socialt engagement og rummelighed er en integreret del af vores virksomhed. Vi er åbne over for at ansætte personer
Læs mereInklusion på arbejdsmarkedet
Inklusion på arbejdsmarkedet Beskæftigelsen blandt mennesker med handicap i Danmark halter langt efter den almindelige beskæftigelsesprocent. I Danmark er beskæftigelsesprocenten på omkring 44 % blandt
Læs mereM u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g. Rudersdal
M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g når en medarbejder bliver syg e r Jobcenter ruder sda l en vigtig sa m a r bejdspa r t ner Rudersdal N e d b r i n g o g f o r k o r t s y g e f r avæ
Læs mereH v i s d u b l i v e r s y g
H v i s d u b l i v e r s y g R e t t i g h e d e r P l i g t e r M u l i g h e d e r Slagelse E n t i d l i g i n d s at s va r e r l æ n g s t Indhold 2 En tidlig indsats varer længst 4 Roller og ansvarsfordeling
Læs mereKøreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.
KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum
Læs mereDialog med jobcentret. Fastholdelse af medarbejdere
Dialog med jobcentret Fastholdelse af medarbejdere Introduktion Delvis uarbejdsdygtig Denne guide er udarbejdet til dig, som har ansvaret for medarbejdere som af fysiske og/eller psykiske grunde har svært
Læs mereÅbne, inkluderende og tilgængelige arbejdspladser for personer med bevægelseshandicap?
Åbne, inkluderende og tilgængelige arbejdspladser for personer med bevægelseshandicap? Thomas Bredgaard Professor MSO, Ph.d. Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse (www.fhb.aau.dk) Handicap 2019,
Læs mereSociale rettigheder. Lisjan Andersen Rigshospitalet
Sociale rettigheder Lisjan Andersen Rigshospitalet Dagens indhold Hvor går jeg hen? Gode råd i kontakt til kommunen Arbejdsmarkedet Hjælpemidler Medicin og behandling Opsamling og evt. Hvor går jeg hen?
Læs mereÅbenhed betaler sig Oplægsholder Anne Mette Billekop, koordinator Landsindsatsen EN AF OS og leder af PsykInfo i Region Sjælland
Livskriser og psykisk mistrivsel kan ramme alle også dine medarbejdere Den 26. april 2017 Åbenhed betaler sig Oplægsholder Anne Mette Billekop, koordinator Landsindsatsen EN AF OS og leder af PsykInfo
Læs mereFASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel
FASTHOLDELSE Fastholdelsesplan Et papir der gør en forskel Indhold Hvad er en fastholdelsesplan? 3 Hvornår laves den? 4 Hvordan laves en fastholdelsesplan? 5 Hvad kan fastholdelsesplanen indeholde? 6 Hvis
Læs mereVækst og ansvarlighed
Vækst og ansvarlighed Guide til de enkelte samarbejdsmuligheder Ordinær rekruttering Jobcenter København kan tilbyde samarbejde om rekruttering af nye medarbejdere til virksomheden på helt almindelige
Læs mereFra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen
Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Afdelingsleder Jes Arlaud Sygefravær det gode forløb Når medarbejderen melder sig Muligheder for sygedagpengerefusion Arbejdsgivere
Læs merePARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted
Koncept for PARTNERSKABSAFTALE Mellem en virksomhed og Jobcenter Ringsted Udarbejdet i juni 2007 1 Redskaber der kan indgå i samarbejdet I herværende aftale om socialt partnerskab mellem x virksomhed og
Læs mereKompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv. Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i
Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i erhverv Personlig assistance til 3.5 handicappede under for.net Client
Læs mereNyhedsbrev 2. årgang september 2009
Nyhedsbrev 2. årgang september 2009 Nyhedsbrev nr. 9 Indhold: SJH fortsætter 1 Neuropsykologiske forløb... 2 Beskæftigelsesministeren besøger SJH 3 Nyt om mentorordningen 4 Hvor findes om hjælpemidler
Læs mereDET KAN SKE. for alle
DET KAN SKE for alle Indhold 4 Arbejdsfastholdelse 6 Ret og Pligt (arbejdsevne) 9 Kan jeg sige nej til et arbejde? 10 Hvad er et rimeligt arbejde? 12 Redskaber 17 Nyttige hjemmesider 18 Kontakt 2 Farum
Læs mereJobnet.dk er jobcentrenes tilbud til jobsøgende og arbejdsgivere på internettet.
Jobsøgning Jobsøgning Når du er ledig kontanthjælpsmodtager, bliver du løbende indkaldt til møder og samtaler på jobcentret, hvor vi snakker om dine jobmuligheder og din jobsøgning. Jobnet.dk Jobnet.dk
Læs mereJobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk
Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud
Læs mereDANSK ERHVERV. Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse. 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester
DANSK ERHVERV Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester Udfordringer Risikoen for at miste refusionen, mens vi arbejder på fastholdelse.
Læs mereBeskæftigelsesregion Nordjylland. Handicapkonference
Beskæftigelsesregion Nordjylland Handicapkonference 1. Oktober 2009 Leif Scherrebeck Hanan A. Wallentin 1 El Kaouchi Årsberetning 2008 Den landsdækkende indsats for beskæftigelse af personer med handicap
Læs mereGODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1
GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 Indhold Det skal samtalen handle om 3 Indkaldelsen til samtalen 3 Opsagte medarbejdere 3 Afholdelse af samtalen 3 Forberedelse til sygefraværssamtalen 4 Indledning
Læs merePårørende, tabu og arbejdsmarked
Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en
Læs merePræsentation til Handicaprådet. Peter Sidelmann, Jobchef Social, Job, og sundhed
Præsentation til Handicaprådet Peter Sidelmann, Jobchef Social, Job, og sundhed Politiske målsætninger - Sociale indsatser på voksenområdet Målsætninger: Fokus på borgerens samlede livssituation. Sammenhæng
Læs mereHvis du ikke er bekendt med, at medarbejderen har et handicap, er du ikke forpligtet til at lave rimelig tilpasning.
Guide Denne guide giver dig overblik over, hvad du som arbejdsgiver skal være særlig opmærksom på i forhold til Lov om forbud mod forskelsbehandling i forhold til personer med handicap. Materialet er ment
Læs mereSærlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job
Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de
Læs mereBarrierer og muligheder for beskæftigelse af personer med handicap
Barrierer og muligheder for beskæftigelse af personer med handicap v. Thomas Bredgaard, Professor MSO Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse (www.fhb.aau.dk) Rehabilitering 2018, Nyborg Strand,
Læs merePORTRÆT // LIVTAG #6 2011
P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer
Læs mereSygedagpengeopfølgning
Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte
Læs mereStyrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner
Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over
Læs mereFind den. rigtige. medarbejder. et servicetilbud til virksomheder i Gladsaxe Kommune
Find den rigtige medarbejder et servicetilbud til virksomheder i Gladsaxe Kommune 16 tilbud til din virksomhed Jobcenter Gladsaxe er din virksomheds indgang til ny arbejdskraft. Vi er en professionel samarbejdspartner,
Læs mereF O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder
F O A F A G O G A R B E J D E Flere hænder Indledning Da regeringen sidste år lovede skattelettelser, der mest kom de bedst lønnede til gavn, glemte den at fortælle, at der var en regning, der skulle
Læs mereSygemeldt Hvad gør du?
Sygemeldt Hvad gør du? Alle kan blive ramt af sygdom, men hvordan forholder du dig egentlig i sådan en situation, og hvordan kommer du ud af det igen? I denne folder kan du læse om de forhold, der gælder,
Læs mereAnsatte på særlige vilkår
Ansatte på særlige vilkår vejledning til tillidsrepræsentanter Her kan du læse nærmere om lovgivningen og aftalerne om ansatte på særlige vilkår 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til tillidsrepræsentanter
Læs mereInformation til sygemeldte
Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.
Læs mereKoncern Personalepolitik
Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR
SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SYGEPOLITIK SYGEPOLITIK Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:
Læs mereÅbenhed betaler sig Oplægsholder Lars Toft, projektmedarbejder i Landsindsatsen EN AF OS
Livskriser og psykisk mistrivsel kan ramme alle også dine medarbejdere Den 25. april 2017 hos Psykiatrifonden Åbenhed betaler sig Oplægsholder Lars Toft, projektmedarbejder i Landsindsatsen EN AF OS EN
Læs mereI Job med Handicap Seminar november 2011
I Job med Handicap Seminar november 2011 Beskæftigelsesplan 2011 Jobcenter Guldborgsund har også fokus på at inddrage personer med handicap i arbejdsudbuddet. Jobcentret vil derfor motivere personer med
Læs mereTILLIDS- REPRÆSENTANT
TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en
Læs mereGå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013
1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning
Læs mereNotat om kønsforskelle
Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet
Læs mereSAMMEN OM MENTAL SUNDHED
SAMMEN OM MENTAL SUNDHED VÆRKTØJER OG VIDEN TIL ARBEJDSPLADSEN Martha Monrad Hansen Komiteen for Sundhedsoplysning mmh@sundkom.dk 26 25 33 89 En lille øvelse... 3 En lille film med 5 gode råd til kollegaen
Læs mereNår en medarbejder bliver syg
Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten
Læs mereGlostrup Kommune Retningslinjer for god håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune
Glostrup Kommune Retningslinjer for god håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune 1 RETNINGSLINIER FOR GOD HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR Forord God håndtering af sygefravær handler om at give de bedste betingelser
Læs mereVirksomhedernes rolle i den nye reform
Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger
Læs mere3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge
3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge som er målrettet arbejdsgiveren www.regionmidtjylland.dk Intentioner i ændringerne i Lov om sygedagpenge Fokus på at den sygemeldte bevarer tilknytningen
Læs mereKlinisk Socialmedicin & Rehabilitering
Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Tilbagevenden til arbejde efter sygemelding lovgivning og arbejdspladsens håndtering Sygefravær og tilbagevenden - Eksempler på lovgivningens muligheder Anette Larsen
Læs mereNår en medarbejder melder sig syg
Når en medarbejder melder sig syg nye muligheder og pligter Arbejdsmarkedsstyrelsen, januar 2010 A 1 NY PLIGT: Arbejdsgivere skal holde samtaler med sygemeldte medarbejdere Fra januar 2010 skal alle landets
Læs mereRETNINGSLINJER FOR SYGEFRAVÆR HANDICAP
RETNINGSLINJER FOR SYGEFRAVÆR HANDICAP JANUAR 2019 GULDBORGSUND HANDICAP STUBBEKØBINGVEJ 83 4800 NYKØBING F TLF. 5473 2340 MAIL: HANDICAP@GULDBORGSUND.DK WWW.HANDICAP.NU Åbningstider: Mandag fra 8.00 til
Læs mereUdover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1
Bilag 2 27.april 2011 HR/CNE/MAJAH Materiale til ledere til sygefraværssamtalen Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Indhold Formål...1
Læs mereKORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige
KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed
Læs mereSAMMEN OM MENTAL SUNDHED
SAMMEN OM MENTAL SUNDHED V. PROJEKTKOORDINATOR MARTHA MONRAD HANSEN 13. oktober 2016 Dagsorden 1. Hvorfor denne indsats? Baggrund Partnerskabets sammensætning Målgruppe 2. Hvad viser vores undersøgelser?
Læs mereDet rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter
Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom
Læs mereDesuden skal der være opmærksomhed på alders- og kønsforskelle ved planlægningen af indsatsen.
Handleplan for arbejdsmarkedet Baggrund og motivering Psykisk lidelse er en hyppig årsag til, at mennesker i Danmark må forlade eller aldrig kommer ind på arbejdsmarkedet. En del af forklaringen skal findes
Læs meremed ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE
med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE VÆRD AT VIDE OM ADHD OG ARBEJDE Med ADHD på arbejde Mange unge og voksne med ADHD har svært ved at leve op til de krav og forventninger, der
Læs mereNyhedsbrev 2. årgang juni 2009
2. årgang juni 2009 nr. 7 Indhold: Lovstof Årsberetning 2008 Konklusion fra Årsberetning 3 idéer God sommer 1 3 6 7 8 1. Kort nyt: Vidste du at: Førtidspensionsområdet er overført til Beskæftigelsesmisteriet.
Læs mereINSPIRATION TIL. Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked
INSPIRATION TIL Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked Selvrealisering Vi står overfor en ny generationer som samfundet, sundhedsvæsenet, virksomhederne og mange enkeltpersoner ikke har opnået
Læs mereSamarbejdsaftale om indslusning, rekruttering og fastholdelse mellem Jobcenter Albertslund og xxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxx
Samarbejdsaftale om indslusning, rekruttering og fastholdelse mellem Jobcenter Albertslund og xxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxx Denne aftale er en konkret udmøntning af det sociale partnerskab mellem
Læs mereDe nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis?
De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? Workshop nr. 120 AM 2010 Mandag den 8. november kl. 11.00 12.30 Dagens temaer Lovgivning Krav om sygesamtalen indenfor 4 uger Fastholdelsesplan
Læs mereTRIVSEL EN GOD FORRETNING Slagelse den 7. maj 2019
TRIVSEL EN GOD FORRETNING Slagelse den 7. maj 2019 Vi dækker hele Danmark! Aarhus København Om Cabi Selvejende virksomhed under Beskæftigelsesministeriet 32 medarbejdere Inspirerer virksomheder og jobcentre
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereEn af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital
En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske
Læs mere