Inklusionsindsatsen i Skanderborg kommune

Transkript

1 Inklusionsindsatsen i Skanderborg kommune Ud fra dagtilbuddenes og skolernes handleplaner for inklusion er der lavet et overblik over, hvordan der arbejdes med inklusion i Skanderborg kommune Baggrund I flere år har inklusion været et centralt emne på Børn og Ungeområdet i Skanderborg kommune, hvor visionen i Den sammenhængende børnepolitik fra 2006 bl.a. omhandler inklusion og rummelighed. Politikken for de 0 6 årige - Den bedste start på livet - sætter fokus på, at mangfoldighed og forskellighed er en styrke. Inklusion handler først og fremmest om at skabe pædagogiske miljøer, hvor den enkelte med sit særlige udgangspunkt trives, udvikler sig og føler sig som en del af fællesskabet. Alle har brug for at være en del af et fællesskab, og at opleve forskellighed inden for fællesskaber styrker børns generelle udvikling. Politikken på skoleområdet - Vejen til fremtidens skole - sætter fokus på, at børn og unge med særlige behov og evner skal have faglige og sociale udfordringer på det niveau, der bedst sikrer den enkeltes udvikling samtidig med, at de skal være en del af et givende og bæredygtigt fællesskab. Det fremgår også af politikken, at det givende og bæredygtige fællesskab er i skoletilbuddets almene miljø, som skal rumme både de børn og unge, der har det svært fagligt og/eller socialt og de børn og unge, der mangler faglige udfordringer. I august måned 2012 deltog dagtilbudsområdet og skole-/fritidsområdet i Skanderborg kommune i en spørgeskemaundersøgelse vedr. inklusion udført af Danmarks Evalueringsinstitut. Statusanalysen pegede bl.a. på, at der mangler fælles forståelse af og klare retningslinjer for inklusionsarbejdet i skolerne og institutionerne. På baggrund heraf blev det besluttet at udarbejde en fælles kommunal strategi for inklusion, som kunne danne rammen for udvikling af lokale handleplaner i dagtilbud og skoler. Den kommunale inklusionsstrategi Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber blev godkendt i byrådet i maj I strategien beskrives ti bærende elementer, som skal føre til, at arbejdet med inklusion lykkes. Disse ti elementer har baggrund i forskning og viden om inklusion, og de ses som grundlæggende i det kommunale arbejde med inklusion. De ti bærende elementer er: 1. Inklusion er et fælles ansvar 2. Barnet/den unge skal være en del af et fællesskab 3. Forældre er en aktiv ressource i arbejdet med inklusion 4. Det pædagogiske læringsmiljø er differentieret 5. Inklusion forudsætter ledelse 6. De almene arenaer samarbejder tæt med specialarenaerne 7. Personalet har adgang til faglig sparring og udvikling af praksis 8. Personalets inklusionskompetencer opkvalificeres 9. Rammer og struktur for det tværfaglige samarbejde understøtter inklusionen 10. Ressourcetildelingen understøtter inklusionen

2 I forbindelse med inklusionsstrategien blev der i juni måned 2013 formuleret indsatsområder gældende for Det første indsatsområde er Fælles værdigrundlag og fælles forståelse, hvori indgår, at der skal udarbejdes handleplaner for inklusionsarbejdet i den enkelte institution/på den enkelte skole inden udgangen af I planen skal indgå, hvordan forældre og børn inddrages som aktiv ressource i inklusionsarbejdet, plan for kompetenceudvikling og plan for organisering af inklusionsindsatser. De tre andre indsatsområder for perioden er: Differentierede læringsmiljøer/bæredygtige fællesskaber Adgang til ressourcepersoner Kompetenceudvikling Der er ikke stillet krav om en bestemt udformning af handleplanerne, hvilket betyder, at de er meget forskellige både i omfang og i indhold. Kommunens dagtilbud og skoler er forskellige, og de er forskellige steder i deres arbejde med inklusion. Ligeledes bliver der brugt forskellige betegnelser vedr. den måde, institutionerne organiserer deres arbejde. Opsummering dagtilbud Ni dagtilbud inkl. dagplejen samt en selvejende børnehave har indsendt handleplaner. De fleste er meget fyldige, og seks handleplaner er opbygget på den måde, at de beskriver tiltag/aktiviteter og evaluering/opfølgning i forhold til de bærende elementer. Nærværende opsummering vil blive beskrevet i forhold til disse parametre. Inklusion er et fælles ansvar Alle dagtilbud har inddraget bestyrelser og medarbejdere i arbejdet med handleplaner, og bestyrelserne har udarbejdet principper for inklusion i institutionen. Bestyrelserne deltog i Fagsekretariatets seminar med Jens Andersen omkring forældrenes betydning i inklusionsarbejdet, og bestyrelserne inddrager forældrekredsen efterfølgende. Dagtilbuddene inddrager ligeledes de uddannede inklusionspædagoger i arbejdet med at implementere handleplanerne i institutionen. Flere dagtilbud har etableret inklusionsudvalg. Alle dagtilbud har afholdt arrangementer om social inklusion for medarbejdere og forældre med oplægsholdere udefra. Barnet/den unge skal være en del af et fællesskab Dette bærende element handler om, at de voksne tager ansvar for at etablere fællesskaber. Alle har fokus på at skabe rammer, der giver muligheder for at veksle mellem aktiviteter/fællesskaber, der er styrede af voksne, og aktiviteter/fællesskaber, som børnene selv skaber. Ligeledes har alle fokus på trivselsarbejdet blandt de voksne. De uddannede inklusionspædagoger inddrages med deres viden i det bevidste arbejde med at understøtte inkluderende læringsmiljøer, som understøtter børnenes ressourcer og mangfoldigheden i børnegruppen. Forældre er en aktiv ressource i arbejdet med inklusion Dagtilbudslederne og forældrene arbejder med tiltag inspireret af seminaret med Jens Andersen i oktober Oplægget havde fokus på, hvordan forældre kan påtage sig et medansvar for, at alle

3 børn deltager i det sociale fællesskab i institutionen. Forældre udarbejder ideer til inkluderende forældretiltag, og emnet tages op på fælles forældremøder i 2014 og i de løbende forældresamtaler om det enkelte barn. Det pædagogiske læringsmiljø er differentieret Dette bærende element er gennemgående i de pædagogiske læreplaner og ses i sammenhæng med kontraktmålet om udvikling af pædagogiske læringsmiljøer. Ligeledes er det gennemgående, at Ipads og PC inddrages i det pædagogiske arbejde, og der er fokus på inddragelse af læringsrum såvel inde som ude. Inklusion forudsætter ledelse Dagtilbudslederne har løbende møder med de daglige ledere om bl.a. inklusionsindsatsen. Daglig leder har ansvar for, at den viden, som medarbejderne får via inklusionsuddannelsen, bliver sat i spil i institutionen, ligesom daglig leder er med til at sikre, at forældrene inddrages aktivt i at skabe bæredygtige fællesskaber. I mange distriktsfora drøftes inklusionsindsatser på tværs af skole og institutioner, og der lægges planer for den gode overgang. De almene arenaer samarbejder tæt med specialarenaerne I Hørning Børneunivers og Skanderborg Vest findes specialgrupper - hhv. Galaksen og Æsken. I førstnævnte dagtilbud organiseres pædagogiske forløb og enkeltstående aktiviteter på tværs af specialafdelingen og de almene afdelinger, ligesom der foregår faglig sparring mellem medarbejderne. I Skanderborg Vest tilbyder medarbejderne hinanden sparring og vejledning på tværs af husene. De andre dagtilbud har intet nævnt i forhold til dette bærende element, og pt foregår der meget lidt udveksling af fagspecifik viden på tværs af dagtilbuddene. Personalet har adgang til faglig sparring og udvikling af praksis Personalet tilbydes faglig sparring og udvikling af de daglige ledere, ligesom flere dagtilbud laver plan for inklusionspædagogernes videndeling blandt kollegerne. De tværfaglige samarbejdspartnere - inklusionskonsulent, pædagogisk konsulent, PPR, børnefysioterapeut og dagtilbudssocialrådgiver - inddrages. Enkelte dagtilbud inddrager eksterne konsulenter i arbejdet med pædagogisk udvikling. Personalets inklusionskompetencer opkvalificeres De fleste pædagoger og de daglige ledere har taget/tager diplomuddannelse i inklusion i 2013 og En stor del af pædagogmedhjælperne deltager i inklusionskursus i Det nævnes i handleplanerne, at der skal udarbejdes planer for, hvordan denne viden implementeres i dagligdagen. Rammer og struktur for det tværfaglige samarbejde understøtter inklusionsarbejdet I distriktsforum tages initiativer, der understøtter samarbejdet mellem dagtilbud og skole med fokus på den gode overgang. Et enkelt dagtilbud har fokus på udvikling af de etablerede rammer for distriktssamarbejdet med Tværfaglige samarbejdsmøder og netværksmøder. Ressourcetildelingen understøtter inklusionen

4 I det enkelte dagtilbud laves der retningslinjer for, hvordan inklusionspuljen anvendes i dagtilbuddet. Det nævnes, at retningslinjerne skal sikre, at midlerne bliver anvendt til formålet efter fagprofessionelle overvejelser. De konkrete retningslinjer er ikke beskrevet. Opsummering skoler og landsbyordninger Alle 18 skoler/landsbyordninger har indsendt handleplaner. De har meget forskelligartede udformninger og er således sværere at sammenligne og lave et fælles overblik over. En landsbyordning har brugt opbygningen med de ti bærende elementer. To skoler har opbygget handleplanen ud fra de fire udmeldte indsatsområder: fælles værdigrundlag og fælles forståelse, differentierede læringsmiljøer/bæredygtige fællesskaber, samarbejde med ressourcepersoner, kompetenceudvikling. Flere skoler og landsbyordninger har beskrevet handleplanen ud fra de involverede aktørers opgaver i inklusionsarbejdet, mens enkelte har benyttet sig af SMTTE modellen eller en heraf afledt model. De enkelte skoler har fokus på forskellige områder og tiltag i deres handleplaner, hvilket dog ofte kan betyde, at andre inklusionsfremmende områder og tiltag allerede er indarbejdet i skolens daglige arbejde. To centrale inklusionsprojekter er nævnt i flere handleplaner: - Spot on et projekt i fem distrikter (skoler og dagtilbud), der har særlig fokus på overgange, sprog og faglighed. Projektets mål er at skabe forandringer i kultur og praksis for det enkelte barn og fællesskabet, så det enkelte barn lærer det bedste, det kan. - Den innovative folkeskole, hvor mange læringsforsøg har fokus på at inkludere børn i vanskeligheder Denne opsummering foretages ud fra de fire parametre, der er udmeldt som indsatsområder. Fælles værdigrundlag og fælles forståelse Hvordan inddrages forældre og børn som en aktiv ressource i inklusionsarbejdet? I alle handleplaner ses det, at alle aktører i og omkring skolen inddrages i arbejdet med inklusion ledelsen, bestyrelserne, det pædagogiske personale, forældrene og eleverne samt medarbejderne i Fagsekretariatet. Alle grupper får tildelt roller, som skal bidrage til at skabe de bæredygtige læringsfællesskaber. Der er et generelt fokus på at udvikle en fælles sprogbrug omkring de udfordringer, der opstår i fællesskaberne fx at man taler om børn i vanskeligheder. De fleste skoler var repræsenterede i seminaret for bestyrelser med Jens Andersen i oktober, og på alle skoler har bestyrelserne udarbejdet principper for inklusionsindsatsen. Forældrene nævnes som ressourcer i arbejdet. Målet er, at forældrene tager medansvar for hele klassen, at forældrene også i fritiden har øje for fællesskabet, og at forældrene er åbne for, at der tales om kompetencer og vanskeligheder, sådan at man kan give børnene de bedste muligheder for udvikling i fællesskabet. Eleverne inddrages bl.a. via elevrådene, som drøfter inklusionsprincippet og udvikler idéer til indsatser i forhold til det gode læringsmiljø. Elever skal forholde sig til og respektere kammerater, der er anderledes end dem selv, og de skal føle medansvar for klassens trivsel. Der arbejdes med

5 legepatruljer, elevmæglere, trivselsagenter, trivselssamtaler, klassetrivselsværktøjer, aktiviteter mod mobning, undervisningsprogrammer i sociale færdigheder, venskabsklasser m.m. Differentierede læringsmiljøer/bæredygtige fællesskaber De pædagogiske læringsmiljøer skal være differentierede og afspejle mangfoldigheden i børnegruppen. Dette opnås ved i samarbejde at anvende en bred vifte af arbejdsformer og materialer, samt anvende fleksible organisationsformer og varierende gruppe- og holddannelser. Der er i handleplanerne fokus på at skabe trivsel - både ved at udvikle fællesskaber og ved at det enkelte barn sikres udviklingsmuligheder. Dvs både planer for forebyggende, foregribende og indgribende indsatser. På flere skoler afsættes fleksible ressourcer til at organisere læringsmiljøet med støttemuligheder eller med lillegrupper, forskellige former for holddannelser og to-lærerordning. I arbejdet er der fokus på både den faglige og den sociale inklusion, og skolens egne ressourcepersoner så som AKT vejleder, inklusionsmedarbejder og de faglige vejledere inddrages i arbejdet Mange skoler har organiseret nogle af deres ressourcer i arbejdet med inklusion ved at tildele inklusionstimer til teamene. Disse ressourcer kan bruges fleksibelt i klassen/på årgangen som forebyggende, foregribende eller indgribende indsats. Der er opmærksomhed på mulighederne i de fysiske rum i organiseringen af læringsmiljøet. Der opbygges overskuelige og forskelligartede muligheder i de fysiske rum såvel indendørs som i udearealerne. Nogle skoler nævner i deres handleplan, at de i deres læringsforsøg under Den innovative folkeskole har fokus på, at it skal være et medvirkende tiltag i at skabe et bæredygtigt inkluderende læringsmiljø. Der benyttes forskellige arbejdsredskaber for at opnå kvalitet i inklusionsarbejdet: LP (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse), IC3 (Rasmus Alenkærs tre inklusionscirkler), CL (Cooperativ Learning), læringsstile, mindfulness, synlig læring og feed-back m.fl. Adgang til ressourcepersoner Flere skoler har i deres handleplaner valgt at beskrive, hvordan der skal ageres, når der opstår bekymring for et barn, eller når der er udfordringer i en klasse. Det er gennemgående, at der fokuseres på en tidlig indsats, hvor skolens egne ressourcepersoner inddrages. Det grundlæggende i det foregribende arbejde er regelmæssige teammøder med tid og rum til faglig sparring og udvikling af praksis. Grundlæggende er også at inddrage de personer, der er tættest på kolleger, forældre og kammerater. Derudover kan inddrages skolens egne ressourcepersoner/vejledere med specialpædagogiske, socialfaglige eller fag-faglige kompetencer, ligesom teamet kan få supervision af skolens psykolog eller skolesocialrådgiver med henblik på at kunne løse inklusionsopgaven. På skolerne forefindes forskellige vejledere, som mange steder er organiseret i det pædagogiske læringscenter. Der kan på skolen være læringsvejledere som læsevejleder, matematikvejleder,

6 skole/hjem vejleder, motorikvejleder, IT vejleder, DSA vejleder og natur/teknik vejleder afhængig af skolens størrelse. Alle skoler har mindst en AKT-vejleder og en SSP lærer. Alle skoler får ligeledes uddannet lærere eller pædagoger i social inklusion. Skolerne organiserer deres ressourcepersoner og disses funktioner på forskellig vis, men det vigtige er, at der er tydelighed omkring funktionen, og at kollegerne er åbne for at inddrage dem, når der er behov. Hvis disse tiltag ikke skaber tilstrækkelig trivsel, kan der afholdes Tværfaglige samarbejdsmøder med inddragelse af medarbejdere fra sundhedstjenesten, PPR og Børnesocialrådgivningen. Målet er at inddrage alle tilgængelige ressourcer omkring det enkelte barn med henblik på at sikre de bedste muligheder for succes for barnet. På de fem skoler med specialklasserækker foregår der sparring og udveksling af viden mellem special- og almenmiljøet. Kompetenceudvikling Alle ledelsesteam deltog i efteråret 2013 i et 5 dages kursus i ledelse af inklusion forestået af VIAUC, og ca. 150 lærere og pædagoger har i løbet af 2013/2014 taget et 7-ugers diplommodul i social inklusion på VIAUC. Hvordan sættes inklusionslærerens/-inklusionspædagogens viden i spil på den enkelte skole? Alle skoler har nu flere uddannede lærere eller pædagoger i social inklusion. Der bruges forskellige betegnelser for de uddannede medarbejdere, og de fleste men ikke alle skoler omtaler dem i handleplanen. På de fleste skoler er deres specifikke rolle i inklusionsindsatsen ikke afklaret. På enkelte skoler er der etableret et inklusionsteam bestående af ledelse, AKT lærer og de uddannede inklusionsmedarbejdere. På andre skoler indgår inklusionsmedarbejderne i støttecenterteamet/ressourcecentret eller i pædagogisk læringscenter. Nogle skoler beskriver, at der i løbet af 2014 nedsættes en arbejdsgruppe, der skal udvikle en struktur, som kan understøtte videndeling blandt kollegerne. Det nævnes, at inklusionsmedarbejderne skal virke som kvalificerede sparringspartnere for kolleger. Konklusion Intentionen med den kommunale inklusionsstrategi med de 10 bærende elementer er, at den skal ligge til grund for de lokale handleplaner og de tiltag, der enten er iværksat eller er plan om at iværksætte. Elementerne foreskriver, at der både skal arbejdes med udvikling af differentierede læringsfællesskaber, og at der skal være særlig opmærksomhed på de børn, der er i fare for marginalisering, eksklusion og lavt fagligt udbytte. Nærværende handleplaner er første generation, og det betyder, at det af mange handleplaner fremgår, at ledelse, medarbejdere og bestyrelse i 2014 vil drøfte hvilke tiltag, der skal iværksættes, og at de konkrete tiltag endnu ikke er besluttet på det tidspunkt, handleplanen er udarbejdet.

7 Dagtilbud Generelt er der i dagtilbuddenes handleplaner taget stilling til de bærende elementer i inklusionsstrategien, ligesom der er beskrevet konkrete tiltag og plan for evaluering/opfølgning. Der er fokus på inddragelse af medarbejdere og forældre, ligesom de uddannede inklusionspædagoger sættes i spil i arbejdet med inklusion. Af handleplanerne fremgår det, hvordan der konkret arbejdes forebyggende med at udvikle differentierede læringsmiljøer, hvor der er udviklingsmuligheder for alle børn. Det enkelte dagtilbud laver rammer for, hvordan inklusionsmidlerne fordeles med henblik på at understøtte pædagogikken, når der opleves udfordringer i forhold til et barn eller en børnegruppe. Skoler og landsbyordninger På skoleområdet har kun et fåtal taget udgangspunkt i de bærende elementer, ligesom der heller ikke er mange skoler, der har beskrevet specifikke tiltag inden for de fire indsatsområder. Generelt har handleplanerne fokus på inddragelse af bestyrelse, forældre og børn i inklusionsarbejdet (1. Inklusion er et fælles ansvar ), ligesom alle beskriver, hvordan medarbejderne kan få faglig sparring både internt og i det tværfaglige samarbejde med Fagsekretariatet, når de oplever udfordringer (7. Personalet har adgang til faglig sparring og udvikling af praksis ). Flere skoler beskriver det eksisterende system for, hvordan der skal ageres, når der opstår bekymring for et barn eller ved udfordringer i en klasse, mens der ikke er beskrevet konkrete tiltag i arbejdet med at etablere differentierede læringsfællesskaber. Dvs at der er fokus på strukturen for det foregribende og indgribende arbejde, og der kan efterlyses konkrete tiltag i det mere forebyggende felt, som drejer sig om at arbejde med givende og bæredygtige fællesskaber. Ovennævnte handleplaner har således heller ikke beskrevet nogen form for opfølgning, mens de skoler, der iværksætter konkrete tiltag også har taget stilling til hvordan og hvornår, der skal evalueres. Mange skoler har i deres handleplan fastsat områder, inden for hvilke der i 2014 skal beskrives mere konkrete tiltag. Klubber Det er ikke meldt ud til klubberne, at de skulle udarbejde handleplaner for inklusionsarbejdet. Anbefalinger Det anbefales At klubberne udarbejder handleplaner for deres inklusionsarbejde At handleplanerne årligt evalueres og revurderes sammen med bestyrelserne At tiltagene i handleplanerne tager udgangspunkt i den kommunale strategis 10 bærende elementer At det i handleplanerne bliver tydeligt, hvilke konkrete tiltag, der iværksættes, hvilke aktører, der er ansvarlige, hvilken effekt, der forventes og hvordan og hvornår, der evalueres At handleplanerne kan ses på institutionernes og skolernes hjemmeside