Inklusionsindsatsen i Skanderborg kommune
|
|
- Vilhelm Markussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Inklusionsindsatsen i Skanderborg kommune Ud fra dagtilbuddenes og skolernes handleplaner for inklusion er der lavet et overblik over, hvordan der arbejdes med inklusion i Skanderborg kommune Baggrund I flere år har inklusion været et centralt emne på Børn og Ungeområdet i Skanderborg kommune, hvor visionen i Den sammenhængende børnepolitik fra 2006 bl.a. omhandler inklusion og rummelighed. Politikken for de 0 6 årige - Den bedste start på livet - sætter fokus på, at mangfoldighed og forskellighed er en styrke. Inklusion handler først og fremmest om at skabe pædagogiske miljøer, hvor den enkelte med sit særlige udgangspunkt trives, udvikler sig og føler sig som en del af fællesskabet. Alle har brug for at være en del af et fællesskab, og at opleve forskellighed inden for fællesskaber styrker børns generelle udvikling. Politikken på skoleområdet - Vejen til fremtidens skole - sætter fokus på, at børn og unge med særlige behov og evner skal have faglige og sociale udfordringer på det niveau, der bedst sikrer den enkeltes udvikling samtidig med, at de skal være en del af et givende og bæredygtigt fællesskab. Det fremgår også af politikken, at det givende og bæredygtige fællesskab er i skoletilbuddets almene miljø, som skal rumme både de børn og unge, der har det svært fagligt og/eller socialt og de børn og unge, der mangler faglige udfordringer. I august måned 2012 deltog dagtilbudsområdet og skole-/fritidsområdet i Skanderborg kommune i en spørgeskemaundersøgelse vedr. inklusion udført af Danmarks Evalueringsinstitut. Statusanalysen pegede bl.a. på, at der mangler fælles forståelse af og klare retningslinjer for inklusionsarbejdet i skolerne og institutionerne. På baggrund heraf blev det besluttet at udarbejde en fælles kommunal strategi for inklusion, som kunne danne rammen for udvikling af lokale handleplaner i dagtilbud og skoler. Den kommunale inklusionsstrategi Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber blev godkendt i byrådet i maj I strategien beskrives ti bærende elementer, som skal føre til, at arbejdet med inklusion lykkes. Disse ti elementer har baggrund i forskning og viden om inklusion, og de ses som grundlæggende i det kommunale arbejde med inklusion. De ti bærende elementer er: 1. Inklusion er et fælles ansvar 2. Barnet/den unge skal være en del af et fællesskab 3. Forældre er en aktiv ressource i arbejdet med inklusion 4. Det pædagogiske læringsmiljø er differentieret 5. Inklusion forudsætter ledelse 6. De almene arenaer samarbejder tæt med specialarenaerne 7. Personalet har adgang til faglig sparring og udvikling af praksis 8. Personalets inklusionskompetencer opkvalificeres 9. Rammer og struktur for det tværfaglige samarbejde understøtter inklusionen 10. Ressourcetildelingen understøtter inklusionen
2 I forbindelse med inklusionsstrategien blev der i juni måned 2013 formuleret indsatsområder gældende for Det første indsatsområde er Fælles værdigrundlag og fælles forståelse, hvori indgår, at der skal udarbejdes handleplaner for inklusionsarbejdet i den enkelte institution/på den enkelte skole inden udgangen af I planen skal indgå, hvordan forældre og børn inddrages som aktiv ressource i inklusionsarbejdet, plan for kompetenceudvikling og plan for organisering af inklusionsindsatser. De tre andre indsatsområder for perioden er: Differentierede læringsmiljøer/bæredygtige fællesskaber Adgang til ressourcepersoner Kompetenceudvikling Der er ikke stillet krav om en bestemt udformning af handleplanerne, hvilket betyder, at de er meget forskellige både i omfang og i indhold. Kommunens dagtilbud og skoler er forskellige, og de er forskellige steder i deres arbejde med inklusion. Ligeledes bliver der brugt forskellige betegnelser vedr. den måde, institutionerne organiserer deres arbejde. Opsummering dagtilbud Ni dagtilbud inkl. dagplejen samt en selvejende børnehave har indsendt handleplaner. De fleste er meget fyldige, og seks handleplaner er opbygget på den måde, at de beskriver tiltag/aktiviteter og evaluering/opfølgning i forhold til de bærende elementer. Nærværende opsummering vil blive beskrevet i forhold til disse parametre. Inklusion er et fælles ansvar Alle dagtilbud har inddraget bestyrelser og medarbejdere i arbejdet med handleplaner, og bestyrelserne har udarbejdet principper for inklusion i institutionen. Bestyrelserne deltog i Fagsekretariatets seminar med Jens Andersen omkring forældrenes betydning i inklusionsarbejdet, og bestyrelserne inddrager forældrekredsen efterfølgende. Dagtilbuddene inddrager ligeledes de uddannede inklusionspædagoger i arbejdet med at implementere handleplanerne i institutionen. Flere dagtilbud har etableret inklusionsudvalg. Alle dagtilbud har afholdt arrangementer om social inklusion for medarbejdere og forældre med oplægsholdere udefra. Barnet/den unge skal være en del af et fællesskab Dette bærende element handler om, at de voksne tager ansvar for at etablere fællesskaber. Alle har fokus på at skabe rammer, der giver muligheder for at veksle mellem aktiviteter/fællesskaber, der er styrede af voksne, og aktiviteter/fællesskaber, som børnene selv skaber. Ligeledes har alle fokus på trivselsarbejdet blandt de voksne. De uddannede inklusionspædagoger inddrages med deres viden i det bevidste arbejde med at understøtte inkluderende læringsmiljøer, som understøtter børnenes ressourcer og mangfoldigheden i børnegruppen. Forældre er en aktiv ressource i arbejdet med inklusion Dagtilbudslederne og forældrene arbejder med tiltag inspireret af seminaret med Jens Andersen i oktober Oplægget havde fokus på, hvordan forældre kan påtage sig et medansvar for, at alle
3 børn deltager i det sociale fællesskab i institutionen. Forældre udarbejder ideer til inkluderende forældretiltag, og emnet tages op på fælles forældremøder i 2014 og i de løbende forældresamtaler om det enkelte barn. Det pædagogiske læringsmiljø er differentieret Dette bærende element er gennemgående i de pædagogiske læreplaner og ses i sammenhæng med kontraktmålet om udvikling af pædagogiske læringsmiljøer. Ligeledes er det gennemgående, at Ipads og PC inddrages i det pædagogiske arbejde, og der er fokus på inddragelse af læringsrum såvel inde som ude. Inklusion forudsætter ledelse Dagtilbudslederne har løbende møder med de daglige ledere om bl.a. inklusionsindsatsen. Daglig leder har ansvar for, at den viden, som medarbejderne får via inklusionsuddannelsen, bliver sat i spil i institutionen, ligesom daglig leder er med til at sikre, at forældrene inddrages aktivt i at skabe bæredygtige fællesskaber. I mange distriktsfora drøftes inklusionsindsatser på tværs af skole og institutioner, og der lægges planer for den gode overgang. De almene arenaer samarbejder tæt med specialarenaerne I Hørning Børneunivers og Skanderborg Vest findes specialgrupper - hhv. Galaksen og Æsken. I førstnævnte dagtilbud organiseres pædagogiske forløb og enkeltstående aktiviteter på tværs af specialafdelingen og de almene afdelinger, ligesom der foregår faglig sparring mellem medarbejderne. I Skanderborg Vest tilbyder medarbejderne hinanden sparring og vejledning på tværs af husene. De andre dagtilbud har intet nævnt i forhold til dette bærende element, og pt foregår der meget lidt udveksling af fagspecifik viden på tværs af dagtilbuddene. Personalet har adgang til faglig sparring og udvikling af praksis Personalet tilbydes faglig sparring og udvikling af de daglige ledere, ligesom flere dagtilbud laver plan for inklusionspædagogernes videndeling blandt kollegerne. De tværfaglige samarbejdspartnere - inklusionskonsulent, pædagogisk konsulent, PPR, børnefysioterapeut og dagtilbudssocialrådgiver - inddrages. Enkelte dagtilbud inddrager eksterne konsulenter i arbejdet med pædagogisk udvikling. Personalets inklusionskompetencer opkvalificeres De fleste pædagoger og de daglige ledere har taget/tager diplomuddannelse i inklusion i 2013 og En stor del af pædagogmedhjælperne deltager i inklusionskursus i Det nævnes i handleplanerne, at der skal udarbejdes planer for, hvordan denne viden implementeres i dagligdagen. Rammer og struktur for det tværfaglige samarbejde understøtter inklusionsarbejdet I distriktsforum tages initiativer, der understøtter samarbejdet mellem dagtilbud og skole med fokus på den gode overgang. Et enkelt dagtilbud har fokus på udvikling af de etablerede rammer for distriktssamarbejdet med Tværfaglige samarbejdsmøder og netværksmøder. Ressourcetildelingen understøtter inklusionen
4 I det enkelte dagtilbud laves der retningslinjer for, hvordan inklusionspuljen anvendes i dagtilbuddet. Det nævnes, at retningslinjerne skal sikre, at midlerne bliver anvendt til formålet efter fagprofessionelle overvejelser. De konkrete retningslinjer er ikke beskrevet. Opsummering skoler og landsbyordninger Alle 18 skoler/landsbyordninger har indsendt handleplaner. De har meget forskelligartede udformninger og er således sværere at sammenligne og lave et fælles overblik over. En landsbyordning har brugt opbygningen med de ti bærende elementer. To skoler har opbygget handleplanen ud fra de fire udmeldte indsatsområder: fælles værdigrundlag og fælles forståelse, differentierede læringsmiljøer/bæredygtige fællesskaber, samarbejde med ressourcepersoner, kompetenceudvikling. Flere skoler og landsbyordninger har beskrevet handleplanen ud fra de involverede aktørers opgaver i inklusionsarbejdet, mens enkelte har benyttet sig af SMTTE modellen eller en heraf afledt model. De enkelte skoler har fokus på forskellige områder og tiltag i deres handleplaner, hvilket dog ofte kan betyde, at andre inklusionsfremmende områder og tiltag allerede er indarbejdet i skolens daglige arbejde. To centrale inklusionsprojekter er nævnt i flere handleplaner: - Spot on et projekt i fem distrikter (skoler og dagtilbud), der har særlig fokus på overgange, sprog og faglighed. Projektets mål er at skabe forandringer i kultur og praksis for det enkelte barn og fællesskabet, så det enkelte barn lærer det bedste, det kan. - Den innovative folkeskole, hvor mange læringsforsøg har fokus på at inkludere børn i vanskeligheder Denne opsummering foretages ud fra de fire parametre, der er udmeldt som indsatsområder. Fælles værdigrundlag og fælles forståelse Hvordan inddrages forældre og børn som en aktiv ressource i inklusionsarbejdet? I alle handleplaner ses det, at alle aktører i og omkring skolen inddrages i arbejdet med inklusion ledelsen, bestyrelserne, det pædagogiske personale, forældrene og eleverne samt medarbejderne i Fagsekretariatet. Alle grupper får tildelt roller, som skal bidrage til at skabe de bæredygtige læringsfællesskaber. Der er et generelt fokus på at udvikle en fælles sprogbrug omkring de udfordringer, der opstår i fællesskaberne fx at man taler om børn i vanskeligheder. De fleste skoler var repræsenterede i seminaret for bestyrelser med Jens Andersen i oktober, og på alle skoler har bestyrelserne udarbejdet principper for inklusionsindsatsen. Forældrene nævnes som ressourcer i arbejdet. Målet er, at forældrene tager medansvar for hele klassen, at forældrene også i fritiden har øje for fællesskabet, og at forældrene er åbne for, at der tales om kompetencer og vanskeligheder, sådan at man kan give børnene de bedste muligheder for udvikling i fællesskabet. Eleverne inddrages bl.a. via elevrådene, som drøfter inklusionsprincippet og udvikler idéer til indsatser i forhold til det gode læringsmiljø. Elever skal forholde sig til og respektere kammerater, der er anderledes end dem selv, og de skal føle medansvar for klassens trivsel. Der arbejdes med
5 legepatruljer, elevmæglere, trivselsagenter, trivselssamtaler, klassetrivselsværktøjer, aktiviteter mod mobning, undervisningsprogrammer i sociale færdigheder, venskabsklasser m.m. Differentierede læringsmiljøer/bæredygtige fællesskaber De pædagogiske læringsmiljøer skal være differentierede og afspejle mangfoldigheden i børnegruppen. Dette opnås ved i samarbejde at anvende en bred vifte af arbejdsformer og materialer, samt anvende fleksible organisationsformer og varierende gruppe- og holddannelser. Der er i handleplanerne fokus på at skabe trivsel - både ved at udvikle fællesskaber og ved at det enkelte barn sikres udviklingsmuligheder. Dvs både planer for forebyggende, foregribende og indgribende indsatser. På flere skoler afsættes fleksible ressourcer til at organisere læringsmiljøet med støttemuligheder eller med lillegrupper, forskellige former for holddannelser og to-lærerordning. I arbejdet er der fokus på både den faglige og den sociale inklusion, og skolens egne ressourcepersoner så som AKT vejleder, inklusionsmedarbejder og de faglige vejledere inddrages i arbejdet Mange skoler har organiseret nogle af deres ressourcer i arbejdet med inklusion ved at tildele inklusionstimer til teamene. Disse ressourcer kan bruges fleksibelt i klassen/på årgangen som forebyggende, foregribende eller indgribende indsats. Der er opmærksomhed på mulighederne i de fysiske rum i organiseringen af læringsmiljøet. Der opbygges overskuelige og forskelligartede muligheder i de fysiske rum såvel indendørs som i udearealerne. Nogle skoler nævner i deres handleplan, at de i deres læringsforsøg under Den innovative folkeskole har fokus på, at it skal være et medvirkende tiltag i at skabe et bæredygtigt inkluderende læringsmiljø. Der benyttes forskellige arbejdsredskaber for at opnå kvalitet i inklusionsarbejdet: LP (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse), IC3 (Rasmus Alenkærs tre inklusionscirkler), CL (Cooperativ Learning), læringsstile, mindfulness, synlig læring og feed-back m.fl. Adgang til ressourcepersoner Flere skoler har i deres handleplaner valgt at beskrive, hvordan der skal ageres, når der opstår bekymring for et barn, eller når der er udfordringer i en klasse. Det er gennemgående, at der fokuseres på en tidlig indsats, hvor skolens egne ressourcepersoner inddrages. Det grundlæggende i det foregribende arbejde er regelmæssige teammøder med tid og rum til faglig sparring og udvikling af praksis. Grundlæggende er også at inddrage de personer, der er tættest på kolleger, forældre og kammerater. Derudover kan inddrages skolens egne ressourcepersoner/vejledere med specialpædagogiske, socialfaglige eller fag-faglige kompetencer, ligesom teamet kan få supervision af skolens psykolog eller skolesocialrådgiver med henblik på at kunne løse inklusionsopgaven. På skolerne forefindes forskellige vejledere, som mange steder er organiseret i det pædagogiske læringscenter. Der kan på skolen være læringsvejledere som læsevejleder, matematikvejleder,
6 skole/hjem vejleder, motorikvejleder, IT vejleder, DSA vejleder og natur/teknik vejleder afhængig af skolens størrelse. Alle skoler har mindst en AKT-vejleder og en SSP lærer. Alle skoler får ligeledes uddannet lærere eller pædagoger i social inklusion. Skolerne organiserer deres ressourcepersoner og disses funktioner på forskellig vis, men det vigtige er, at der er tydelighed omkring funktionen, og at kollegerne er åbne for at inddrage dem, når der er behov. Hvis disse tiltag ikke skaber tilstrækkelig trivsel, kan der afholdes Tværfaglige samarbejdsmøder med inddragelse af medarbejdere fra sundhedstjenesten, PPR og Børnesocialrådgivningen. Målet er at inddrage alle tilgængelige ressourcer omkring det enkelte barn med henblik på at sikre de bedste muligheder for succes for barnet. På de fem skoler med specialklasserækker foregår der sparring og udveksling af viden mellem special- og almenmiljøet. Kompetenceudvikling Alle ledelsesteam deltog i efteråret 2013 i et 5 dages kursus i ledelse af inklusion forestået af VIAUC, og ca. 150 lærere og pædagoger har i løbet af 2013/2014 taget et 7-ugers diplommodul i social inklusion på VIAUC. Hvordan sættes inklusionslærerens/-inklusionspædagogens viden i spil på den enkelte skole? Alle skoler har nu flere uddannede lærere eller pædagoger i social inklusion. Der bruges forskellige betegnelser for de uddannede medarbejdere, og de fleste men ikke alle skoler omtaler dem i handleplanen. På de fleste skoler er deres specifikke rolle i inklusionsindsatsen ikke afklaret. På enkelte skoler er der etableret et inklusionsteam bestående af ledelse, AKT lærer og de uddannede inklusionsmedarbejdere. På andre skoler indgår inklusionsmedarbejderne i støttecenterteamet/ressourcecentret eller i pædagogisk læringscenter. Nogle skoler beskriver, at der i løbet af 2014 nedsættes en arbejdsgruppe, der skal udvikle en struktur, som kan understøtte videndeling blandt kollegerne. Det nævnes, at inklusionsmedarbejderne skal virke som kvalificerede sparringspartnere for kolleger. Konklusion Intentionen med den kommunale inklusionsstrategi med de 10 bærende elementer er, at den skal ligge til grund for de lokale handleplaner og de tiltag, der enten er iværksat eller er plan om at iværksætte. Elementerne foreskriver, at der både skal arbejdes med udvikling af differentierede læringsfællesskaber, og at der skal være særlig opmærksomhed på de børn, der er i fare for marginalisering, eksklusion og lavt fagligt udbytte. Nærværende handleplaner er første generation, og det betyder, at det af mange handleplaner fremgår, at ledelse, medarbejdere og bestyrelse i 2014 vil drøfte hvilke tiltag, der skal iværksættes, og at de konkrete tiltag endnu ikke er besluttet på det tidspunkt, handleplanen er udarbejdet.
7 Dagtilbud Generelt er der i dagtilbuddenes handleplaner taget stilling til de bærende elementer i inklusionsstrategien, ligesom der er beskrevet konkrete tiltag og plan for evaluering/opfølgning. Der er fokus på inddragelse af medarbejdere og forældre, ligesom de uddannede inklusionspædagoger sættes i spil i arbejdet med inklusion. Af handleplanerne fremgår det, hvordan der konkret arbejdes forebyggende med at udvikle differentierede læringsmiljøer, hvor der er udviklingsmuligheder for alle børn. Det enkelte dagtilbud laver rammer for, hvordan inklusionsmidlerne fordeles med henblik på at understøtte pædagogikken, når der opleves udfordringer i forhold til et barn eller en børnegruppe. Skoler og landsbyordninger På skoleområdet har kun et fåtal taget udgangspunkt i de bærende elementer, ligesom der heller ikke er mange skoler, der har beskrevet specifikke tiltag inden for de fire indsatsområder. Generelt har handleplanerne fokus på inddragelse af bestyrelse, forældre og børn i inklusionsarbejdet (1. Inklusion er et fælles ansvar ), ligesom alle beskriver, hvordan medarbejderne kan få faglig sparring både internt og i det tværfaglige samarbejde med Fagsekretariatet, når de oplever udfordringer (7. Personalet har adgang til faglig sparring og udvikling af praksis ). Flere skoler beskriver det eksisterende system for, hvordan der skal ageres, når der opstår bekymring for et barn eller ved udfordringer i en klasse, mens der ikke er beskrevet konkrete tiltag i arbejdet med at etablere differentierede læringsfællesskaber. Dvs at der er fokus på strukturen for det foregribende og indgribende arbejde, og der kan efterlyses konkrete tiltag i det mere forebyggende felt, som drejer sig om at arbejde med givende og bæredygtige fællesskaber. Ovennævnte handleplaner har således heller ikke beskrevet nogen form for opfølgning, mens de skoler, der iværksætter konkrete tiltag også har taget stilling til hvordan og hvornår, der skal evalueres. Mange skoler har i deres handleplan fastsat områder, inden for hvilke der i 2014 skal beskrives mere konkrete tiltag. Klubber Det er ikke meldt ud til klubberne, at de skulle udarbejde handleplaner for inklusionsarbejdet. Anbefalinger Det anbefales At klubberne udarbejder handleplaner for deres inklusionsarbejde At handleplanerne årligt evalueres og revurderes sammen med bestyrelserne At tiltagene i handleplanerne tager udgangspunkt i den kommunale strategis 10 bærende elementer At det i handleplanerne bliver tydeligt, hvilke konkrete tiltag, der iværksættes, hvilke aktører, der er ansvarlige, hvilken effekt, der forventes og hvordan og hvornår, der evalueres At handleplanerne kan ses på institutionernes og skolernes hjemmeside
Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber
Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre
Læs mereInklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år
Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion
Læs mereInklusionens 10 bærende elementer Strategi for inklusion Skanderborg Kommune
Principper og handleplan for inklusionsarbejdet i Landsbyordningen i Voerladegård Med udgangspunkt i Skanderborg Kommunes Strategi for inklusion og Skolebestyrelsens principper for inklusion, har landsbyordningens
Læs mereHandleplan for inklusion 2014
Handleplan for inklusion 2014 Højboskolens vision: Alle børn skal opleve at være del af værdifulde fællesskaber, hvor de udvikler sig fagligt, personligt og socialt. Hvert barn skal mødes, hvor det er
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereBakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion.
Bakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion. Danmark har gennem tilslutningen til Salamanca Erklæringen i 1994 forpligtet sig på at sikre rettigheder og muligheder for samfundsdeltagelse
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE
INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret
Læs mereStrategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.
Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af
Læs mereInklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014
Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og
Læs mereInklusionsstrategi Solrød Kommune
Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver
Læs mereAKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen
AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereInklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud
Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud Inklusion er det bærende princip i Salamanca-erklæringen, som Danmark tiltrådte i 1994, og i FNkonventionen som Danmark ratificerede den 13. juli 2009. Samlet
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereSpørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området
Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,
Læs mereHandleplan for inklusion jan 2018
Handleplan for inklusion jan 2018 1. Baggrund 2. Værdigrundlag for inklusion 3. Mål 4. Handletrin i forhold til det pædagogiske arbejde 5. Handleplan - redskaber 6. Handleplan aktører 1. Baggrund Børn
Læs mereDer mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal.
Høringssvar på inklusionsstrategien fra områdeledergruppen. Områdeledergruppen er undrende overfor strategiens form, processen og deltagelsen omkring udarbejdelsen. Formen ser vi som en blanding af vision,
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereInklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune
Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune 0-18 års området, juni 2016 Inklusion I de seneste år er der blevet arbejdet meget med inklusion og med at udvikle en inkluderende
Læs mereInklusionsvejleder. På Haderslev Realskole
Inklusionsvejleder På Haderslev Realskole Lars R. Hørlyk, Maria C. Enevoldsen Marts 2016 Formålet med Inklusions-vejlederen Inklusions-vejlederen vil konsultativt bistå det pædagogiske personale på skolen
Læs mereSTRATEGI FOR INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I
1 I SKOLE OG SFO En pædagogisk kurs at styre efter i hverdagen Det er ikke en egenskab ved det enkelte barn, der afgør, om det kan inkluderes det er en egenskab ved fællesskabet (Bent Madsen, 2011) 2 INDHOLD
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereFÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området
FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er
Læs mereInklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud
Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige
Læs mereHANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET
HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....
Læs mereStrategi for inklusion. - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune
Strategi for inklusion - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune Gribskov Kommune sætter inklusion på dagsordenen, fordi forskellighed betragtes som en styrke, der har værdi for alle. Børne- og Ungeområdet
Læs merePrincipper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.
Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende
Læs mereAntimobbestrategi. Skovvejens Skole
Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og
Læs mereSammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov
SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får
Læs mereINKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)
INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og
Læs mereUdviklingskontrakt for Låsby skole 2018.
Udviklingskontrakt for Låsby skole 2018. Det er målet, at der fortsat arbejdes med at realisere vision og mission for Låsby skole, herunder at Låsby skole er byens skole. Inden for de tre udviklingsspor
Læs mereInklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
Læs mereInklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Læs mereUDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE
UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRINGEN Beskriv hvorfor det er en udfordring og for hvem Udfordring A udfordringer, der giver anledning til stor undren Beskrivelse af
Læs mereSOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Læs mereVærdiregelsæt og antimobbestrategi for
Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Vildbjerg Skole Værdiregelsæt Skolens værdier - Det forstår vi ved værdien, sådan tager vi ansvar, og det skal værdien fremme: Første værdi Vi passer på hinanden
Læs mereForvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Læs mereStrategier for inklusion på Højagerskolen
Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud
INKLUSIONSSTRATEGI Børnefællesskaber i dagtilbud INDLEDNING Dagtilbuds inklusionsstrategi stiller gennem 6 temaer skarpt på, hvordan dagtilbud og alle dagtilbuds medarbejdere kan skabe de bedst mulige
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereDagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018
Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018 Oplægget i dag Dagtilbudsaftalen - indhold Dagtilbudsloven: 1. Formålsparagraf 2. Den styrkede pædagogiske læreplan 3. Områder
Læs mereFredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter
Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen
Læs merePLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013
PLATANGÅRDEN AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede
Læs mereInklusionsstrategi: Inklusion er den måde vi tænker og er på. Inklusion handler om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber
Inklusionsstrategi: Stjernevejskolen Udarbejdet: Januar 13 Hvad forstår vi ved inklusion? Inklusion er den måde vi tænker og er på. Inklusion handler om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber
Læs mereBørne-, Unge- og Familieudvalget
Børne-, Unge- og Familieudvalget Tillægsdagsorden Dato 08. januar 2014 Mødetidspunkt 18:30 Sted Medlemmer Fraværende Lokale 2, Vordingborg Rådhus Kirsten Overgaard (formand), Helle Mandrup Tønnesen (næstformand),
Læs mereAntimobbestrategi for
Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mereTEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet
TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ 2018 Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet Forslag til den nye formålsparagraf Dagtilbudsområdet er reguleret af dagtilbudsloven,
Læs mereBilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud
Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos
Læs mereInklusionspolitik på Nordfyn
Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns
Læs mereKonference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole
Konference d. 12. maj 2015 Udviklings- og forskningsprojekt om Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Projektdeltagere i Kompetenceudvikling og teamsamarbejde Ringkøbing-Skjern kommune
Læs mereStatusrapport om inklusion
Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Dagtilbudsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 11 4 Fælles retning
Læs mereKarensmindeskolens. Trivselspolitik
Karensmindeskolens Trivselspolitik 1 Indledning I Karensmindeskolens målsætning har vi bl.a. fokus på empati, ansvarlighed, selvværd og livsglæde. Trivselspolitikken skal ses i forhold til disse værdier,
Læs mereAntimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen
Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen Strategien er udviklet i samarbejde med skolens børn, lærere, ledelse og skolebestyrelse. Trivsel og fællesskab Glade børn lærer bedst. Sådan siger børnene
Læs mereSamarbejdsaftale - Dagtilbud og Interkulturelt Team - Sproglig og Interkulturel Indsats i Dagtilbud. Samarbejdsaftale
Samarbejdsaftale Sproglig og Interkulturel Indsats i Dagtilbud Dagtilbud: Samarbejdsaftale imellem Pædagogisk Teamleder: Interkulturelt Team Interkulturel Sprogpædagog: For perioden: Rammen for samarbejdet
Læs mereBørn med særlige behov
Formål og baggrund Børn med særlige behov Ramme for indsats og ekstra ressourcer Med afsæt i sloven 4, stk. 2 og Esbjerg Kommunes Børn og Ungepolitik arbejder ud fra en inkluderende tilgang. kan efter
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereInklusion et fælles ansvar
Inklusion et fælles ansvar Temaoplæg Et godt børneliv et fælles ansvar v. Jytte Lau Disposition Introduktion Hvorfor inklusion? Konventioner, love og politiske mål Ønske og forestilling Hvad er inklusion?
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereStatusrapport om inklusion
Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Skole- og fritidsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 12 4 Fælles
Læs mereAntimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler
Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Gældende fra: 01.10.2017 Revideres: Formål: Vi ønsker, at alle børn trives og oplever et trygt læringsmiljø på skolen. Derfor ønsker vi, at alle på og omkring
Læs mereKollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi.
Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi. Inklusion er den dynamiske og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt
Læs mereNY HOLTE SKOLE Strategiplan for den gode inklusion
NY HOLTE SKOLE 01-12-2012 Strategiplan for den gode inklusion Ny Holte Skole S T R A T E G I P L A N F O R D E N G O D E I N K L U S I O N Indledning Denne strategi er en overordnet plan for, hvordan Ny
Læs mereSpørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse.
Projekt 'Udsatte børn i dagtilbud' Din kommune er én ud af 10 kommuner, der indgår i et samarbejdsprojekt med KL om tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn i dagtilbud. Denne spørgeskemaundersøgelse
Læs mereINKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I
INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb
Læs mereUdvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning
Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Møde i Handicaprådet den 18. september 2017 Gældende fra 1. maj 2017 Formål Udarbejdet til ansatte i Lejre Kommune,
Læs mereIndsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge
Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereTilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue
Tilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue Faaborg-Midtfyn Kommune skal ifølge lovgivningen føre tilsyn i kommunens dagtilbud og dagpleje. Tilsynsforpligtelsen retter sig både mod det indholdsmæssige
Læs mereMINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats
MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereDagtilbud Rys udviklingskontrakt 2015
Dagtilbud Rys udviklingskontrakt 2015 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og politisk
Læs mereGældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?
Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel
Læs merePOLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI
POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI Baggrund Behovet for større inklusion har igennem flere år været et politisk tema både kommunalt og nationalt. Senest har undervisningsministeren og
Læs mereInklusion i Egedal Kommune. En vision om inkluderende fællesskaber
Inklusion i Egedal Kommune En vision om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige fællesskaber, som har haft betydning i dit liv. Måske har du også haft
Læs mere23. februar 2014 Gruppeordningen på Søborg Skole: Gruppeordningen på Søborg Skole er organiseret som beskrevet i Gladsaxe Kommunes tilbudsvifte
Supplerende beskrivelse og status vedr. gruppeordningen på 23. februar 2014 Gruppeordningen på : Gruppeordningen på er organiseret som beskrevet i Gladsaxe Kommunes tilbudsvifte 1. Tilbudsviften beskriver
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mereAntimobbestrategi for Resenbro Skole. Gældende fra januar 2017
Antimobbestrategi for Resenbro Skole Gældende fra januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? I vores værdigrundlag fortæller vi, at Resenbro Skole er stedet, hvor alle børn og voksne gennem
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereBilag 3: Effektiviseringsforslag Dagtilbud
Bilag 3: Effektiviseringsforslag Dagtilbud Nr: Forslag Effektiviseringsprovenu 1 2 % besparelse til ledelse på dagtilbudsområdet 277.000 kr. 2 Reduktion i ledelse i udvalgte institutioner, og ændring i
Læs mereKompetencecenteret på Præstemoseskolen
KOMPETENCECENTER Kompetencecenteret på Præstemoseskolen Kompetencecenteret på Præstemosen er et overordnet organ, der består af skolens ressourcelærere dvs lærere, der har specialiseret sig inden for et
Læs mereBESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Læs mereNy velfærd på Børne- og Ungeområdet
Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede
Læs mereMaj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning
B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL
Læs mereTrivselsplan. Skolen på Islands Brygge Indhold. Trivselsplanens formål... 2 Begreber... 2 Status... 3 Forebyggelse... 4
Trivselsplan Skolen på Islands Brygge 2018 Indhold Trivselsplanens formål... 2 Begreber... 2 Status... 3 Forebyggelse... 4 1 Trivselsplanens formål Med udgangspunkt i skolens værdigrundlag og de nationale
Læs mereAntimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole
Esbjerg Ungdomsskole Grønlandsparken 300, 6715 Esbjerg N Dato 19. december 2017 Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole Gældende fra: 01.01.2018 Revideres: Medio august 2018 Formål: Vi ønsker, at alle
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereTALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE
TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE Strategi for talentudvikling i Fredericias dagtilbud og skoler. 1 TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE BØRNENE ER FREMTIDEN. Byrådet har vedtaget en vision
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for
Læs mereDen inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013
Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles
Læs mereVi arbejder med. børn med særlige behov. Af Karina Estrup Eriksen og Lise Halkier
Vi arbejder med børn med særlige behov Af Karina Estrup Eriksen og Lise Halkier Indhold Forord............................................... 5 1. At få øje på barnet....................................
Læs mereResultatkontrakt for Næsby Skole
Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen
Læs mereInklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018
Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5
Læs mere