Sangen har lysning II

Transkript

1 Sangen har lysning II Af Knud Damgaard Andersen, cand. pæd. i musik Nærværende artikel er en fortsættelse af artiklen Sangen har lysning i forrige nummer af bladet ( Nyt fra Vestervig, feb. 2005). Med rødderne dybt plantet i det 19. århundredes folkelige bevægelser har der de seneste ca. 200 år eksisteret en folkelig sangtradition i Danmark. Sangtraditionen har levet i de folkelige bevægelser, og er blevet overleveret i forskellige sangbogsudgivelser. Medvirkende til at holde traditionen i live har været, at den løbende er blevet underkastet fornyelse. Sangbøgerne er med andre ord blevet til i spændet mellem tradition og fornyelse. Enhver sangbogsredaktion står over for valget: hvad skal med - og hvad må gå ud? - Dette er balancegangen mellem tradition og fornyelse. Den folkelige sangtradition Sange og andre kulturprodukter kan overleveres fra generation til generation og derved udvikle en tradition. De sange der på denne måde formidles som tradition altså traditionens stoflige indhold kaldes en kanon. I den forrige artikel viste en indholdsundersøgelse af Højskolesangbogen, at der findes i alt 161 sangtitler, som er fælles for højskolesangbogens første udgave fra 1894 og den seneste udgave fra Disse 161 sange er et udtryk for traditionens videreførelse altså Højskolesangbogens kanon. Denne kanon består overvejende af salmer og bibelhistoriske sange samt sange om det nationale og det historiske. Om kanon er levende, kan ikke aflæses af det faktum, at sangene er med i sangbogen. Den levende folkelige sangtradition skal søges i de sange, der er på folkets tunge og læber Altså må man undersøge, om sangene bliver sunget i virkeligheden. En ny Højskolesangbog udkommer i 2006 I øjeblikket arbejdes der i et sangbogsudvalg, som er nedsat af Foreningen af Højskoler i Danmark, på at færdiggøre en ny udgave af Højskolesangbogen, den 18. udgave. Den skal efter planen udgives den 8. september på 223-års-dagen for Grundtvigs fødsel. 1

2 I det kommissorium, som har dannet grundlag for udvalgets arbejde, fremhæves følgende kriterier for udvælgelse af sange: kvalitet, lødighed og brugsrelevans. Som et forsøg på at efterspore det sidste kriterium, brugsrelevans, iværksatte sangbogsudvalget en brugerundersøgelse, som henvendte sig til tre forskellige brugergrupper: 1) Efterskoler, 2) Højskoler og 3) Sognemenigheder. En brugerundersøgelse Alle tre brugergrupper blev spurgt om, hvilke sange der benyttes fra højskolesangbogens 17. udgave. Spørgsmålet er stillet til formidlere af sange eller ledere af fællessang i de pågældende grupper. Det vil sige lærere og forstandere fra efterskoler og højskoler samt præster og organister som repræsentanter for menighederne. Alle har de fået til opgave, at afkrydse de sange der benyttes i den pågældende brugergruppe på en liste indeholdende alle sangbogens 572 titler. Svarene er blevet bearbejdet statistisk for at finde udtryk for de mest benyttede sange. Man kan naturligvis anfægte anvendelsen af benævnelsen, brugerundersøgelse. Det kan aldrig blive en fuldstændigt dækkende brugerundersøgelse - der spørges jo ikke til den enkelte sangers oplevelse af sangene. I undersøgelsen er sange blot en række numre eller titler, som en given leder af fællessangen har været i stand til at erindre, i det øjeblik skemaet bliver udfyldt. En mere dækkende undersøgelse burde derfor - f.eks. i interview-form - spørge til den enkelte sangers oplevelse af sangene. Sange kan jo synges på mange måder det er absolut ikke i al fællessang at sangene virkelig lever Tænk blot på den situation, hvor læreren siger: Nu synger vi: Jeg gik i marken og vogtede får, fordi sangen netop passer til den bibelhistorie, der er blevet fortalt Ingen kender sangen i øvrigt kan der hurtigt blandt elever blive en fælles indstilling til, at sangen ikke duer Resultatet bliver en fællessangssituation, hvor læreren synger solo. Altså, lever fælles-sangen ikke. En brugerundersøgelse af den type, der her er tale om, må fortolkes med forsigtighed og en vis portion sund skepsis. Den bør højst blive betragtet som et fingerpeg, som måske kan afdække nogle tendenser. Også de ret beskedne antal svar må mane til forsigtighed i tolkningen Undersøgelsen er besvaret af 15 efterskoler, 22 højskoler og 18 menigheder. Hvis man antager, at der i hele Danmark er ca menigheder, hvor der synges folkelig fællessang, så vil de indkomne 18 besvarelser svare til en repræsentativitet på kun 1,8 % - Altså, et meget spinkelt grundlag at konkludere ud fra. 2

3 Undersøgelsens resultater De indkomne besvarelser har jeg underkastet en statistisk bearbejdelse. På grafisk form har jeg forsøgt at anskueliggøre 1) hvor mange sange der i gennemsnit synges i de enkelte brugergrupper og 2) indenfor hvilke af sangbogens indholdsafsnit de sungne sange skal findes. Resultaterne angives i det følgende for hver af de tre brugergrupper. Efterskoler De 15 efterskoler synger iflg. besvarelserne mellem 101 og 280 sange ud af de 572 sange, der findes i Højskolesangbogen. For at forstærke visningen af tendenser koncentreres opmærksomheden om de sange, der er overvejende enighed om at benytte i fællessangen jeg har anvendt det statistiske udtryk 3. kvartil til at udtrykke den overvejende enighed. Resultat af denne undersøgelse viser, at der blandt efterskolerne er overvejende enighed om at benytte en liste med i alt 100 sange. Disse sange vises som streger på nedenstående diagram, hvoraf også fremgår i hvilke sangbogsafsnit, sangene findes. Efterskoler - 3. kvartil Morgen Salmer Sprog og ånd Danmark Norden Årstiderne Historien Bibelhistorien Folkelivet Aften Diagrammet viser, at der er store områder af sangbogen, som stort set ikke benyttes. Det drejer sig om salmer, nordiske -, historiske - og bibelhistoriske sange. De mest anvendte sange er årstidssangene, sange fra afsnittet Folkelivet samt et udsnit af salmerne. Ved nærmere analyse viser det sig at være salmer, der knytter sig til højtiderne jul og påske. Kun en enkelt af pinsesalmerne, I al sin glans nu stråler solen, er med. 3

4 Højskoler På de 22 højskoler, der har deltaget i undersøgelsen, synges der mellem 135 og 348 af sangbogens 572 sange således ikke overraskende, at sangbogen benyttes mere på højskoler end på efterskolerne. Højskoler - 3. kvartil Morgen Salmer Sprog og ånd Danmark Norden Årstiderne Historien Bibelhistorien Folkelivet Aften Figuren viser, at de benyttede sange koncentreres omkring afsnittene: morgen, salmer, Danmark, årstiderne og folkelivet. Figuren viser også, at der er store afsnit af salmerne, der ikke benyttes samme tendens ses i afsnittene med historiske og bibelhistoriske sange. Endelig fremgår det, at det store afsnit med nordiske sange er næsten ubenyttet. Menigheder Den mest udbredte brug af sangbogens 572 numre finder sted i sognemenighederne altså det menighedsarbejde, der udspringer fra konfirmandstuen, hvor præster og organister arrangerer foredrags- og sangaftener. De 18 menigheder synger mellem 179 og 441 af sangbogens sange. Menigheder - 3. kvartil Morgen Salmer Sprog og ånd Danmark Norden Årstiderne Historien Bibelhistorien Folkelivet Aften

5 Ikke overraskende er salmeafsnittet det mest benyttede i menighederne også det salmestof, der findes indenfor andre afsnit (morgen, sprog og ånd, årstiderne og aften). Derudover spiller også områderne, det nationale og det folkelige, en væsentlig rolle. De mindst benyttede afsnit er de nordiske sange samt dele af afsnittene sprog og ånd, historien og folkelivet. Sammenfatning Sammenligning af resultaterne for de tre brugergrupper viser nogle generelle tendenser: Der synges bredere repertoire af sange (flere sange) fra Højskolesangbogen i sognemenighederne end på højskolerne og efterskolerne smallest er repertoiret på efterskolerne. Der en enighed blandt brugerne om at anvende sange fra områderne: salmer med tilknytning til særlige lejligheder (året, kirkeåret og dagen (kun morgen)), sange om Danmark (sprog og ånd, Danmark og folkelivet), årstiderne. Ingen af brugergrupperne anvender ret mange sange fra områderne: nordiske sange Enigheden samler sig tilsyneladende om sange med indhold af almen menneskelig karakter udover de nævnte salmer til særlige lejligheder er der også tale om nogle menneskelige grundvilkår (skabelse, kærlighed, krig og fred). Overvejende er tendensen, at der, såvel generelt som specielt for de enkelte sangbogsafsnit, synges flere sange i menighederne end på højskolerne og efterskolerne. Måske kan man ligefrem tale om, at sognemenighederne er blevet den usynlige højskole, der har overhalet den institutionelle højskole indenom med hensyn til brugen af sange og er derved blevet mere højskole end selve højskolen? Er kanon et levende repertoire? Jeg vender nu tilbage til mit indledende spørgsmål, om hvorvidt kanon er levende. Altså om de 161 sange fra kanon-repertoiret benyttes i virkeligheden. En nærmere analyse af det anvendte sangrepertoire på efterskoler, højskoler og i menighederne viser, at der i efterskolerne er overvejende enighed om at benytte 35 af de 161 sange, der findes i kanon-repertoiret højskolerne benytter 54 sange og i menighederne bliver 96 sange fra kanon benyttet. 5

6 Brugerundersøgelse i forhold til kanon 161 K A N O N MENIG- HEDER 96 EFTER- SKOLER HØJ- SKOLER Undersøgelsen viser således, at det traditions-stof som kanon-repertoiret er udtryk for, formidles mest af menighederne og mindst af efterskolerne. Altså, den folkelige sangtradition lever tilsyneladende mest aktivt i det arbejde, der udfolder sig i sognemenighederne. Set med en kirkemusikers øjne er det tankevækkende, at det er vort arbejde som viderefører en tradition, der egentlig tog sit udgangspunkt i de folkelige bevægelser. Er det måske et udtryk for, at vi som kirke har overtaget højskolernes opgave: folkelig oplysning og kulturformidling? Hvis det er tilfældet står vi som kirkemusikere overfor udfordringer, der rækker langt ud over det, som vi egentlig er ansat til: nemlig gennem musikken at være medforkyndere af ordet. Vi står således ikke kun med opgaven at være medforkyndere af ordet folkelig oplysning er en pædagogisk opgave - også for kirkemusikere. Vi har en folkelig dannelsesopgave. Hvilke sange formidles af alle brugergrupper? På baggrund af de forrige undersøgelser, hvor søgelyset blev rettet mod brugergruppernes forhold til kanon-repertoiret, har det været muligt at udkrystallisere en liste med 31 sange, som benyttes af alle tre brugergrupper. Listen ser ud som følgende: 6

7 Nr. Titel Kanon Efterskoler Højskoler Disse 31 sange som altså benyttes af alle tre brugergrupper på tværs af generationsskel, forskellige interesser og holdninger, er det tætteste man kan komme på en egentlig kanon for den folkelige fællessang, Kaster man et hurtigt blik ned over rækken af sange, ser man, at der er morgen- og aftensange, sange til årstiderne og de kirkelige højtider samt sange om landet, naturen og sproget. Med andre ord: emner, som har med de fællesmenneskelige grundvilkår at gøre nemlig, døgnets og årets rytme som den opleves netop her, hvor vi lever i Danmark. Menigheder 1 Den signede dag med fryd vi ser Morgenstund har guld i mund Nu vågne alle Guds fugle små I østen stiger solen op Nu titte til hinanden Se, nu stiger solen af havets skød Op, al den ting, som Gud har gjort Blomstre som en rosengård Velkommen igen, Guds engle små Et barn er født i Betlehem Julen har bragt velsignet bud Dejlig er jorden Dejlig er den himmel blå I al sin glans nu stråler solen Vort modersmål er dejligt Hvad solskin er for det sorte muld I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme Der er et yndigt land Fo' ajle di små blomster dæ' dov æ' te' i år Jylland mellem tvende have I sne står urt og busk i skjul Velkommen, lærkelil Vi elsker vort land Nu falmer skoven trindt om land Skyerne gråne, og løvet falder I alle de riger og lande Sig nærmer tiden, da jeg må væk Nu skal det åbenbares Er lyset for de lærde blot Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord Det var en lørdag aften

8 Afrunding Vi har fortsat en folkelig sangtradition, som er levende på folkets tunge og læber. Der eksisterer et repertoire, som benyttes på tværs af generationer en kanon. Menighedsarbejdet, med præster og organister som aktører, spiller en aktiv rolle som formidlere af folkelig tradition og kultur. Et af de mest ur-danske symboler der findes, er Niels Kristian Skovgaards Skjaldemotiv, der kom ind på Højskolesangbogens titelblad i den 7. udgave i 1913, og som siden har været et logo for Højskolesangbogen. Det var de Danske Skjalde, der sang. Motivet signalerer at dansk nationalitet er noget, der rækker ud over tid og sted. Det har at gøre med de føromtalte fælles menneskelige grundvilkår historien, sproget, landet, naturen og folket. Disse emner er stadig indholdet i den folkelige sang. Så, selvom sangen måske er svundet ind i kvantitet og selvom scenen visse steder er flyttet fra skolestuen til konfirmandstuen (menighedsarbejdet) og sangen synges i anden sproglig og rytmisk iklædning så er der fortsat grund til at glæde os over, at vi fortsat har en folkelig sangkultur. Det var de Danske skjalde, der sang og de synger fortsat med i sangen. 8