Pension og skattereformen

Transkript

1 Handelshøjskolen Århus Universitet Pension og skattereformen Pensionsrådgivning i et skattemæssigt perspektiv Afhandling HD Finansiel Rådgivning 3. maj 2010 Opgaveskrivere Mette Madsen og Lisa Skovmøller Vejleder Jens Larsen Side 1 af 95

2 Indholdsfortegnelse 1. Executive summary Indledning Problemstilling Problemformulering Afgrænsning Metodevalg Kildekritik Struktur Skattereformen Baggrund for skattereformen Generelle ændringer ifm. skattereformen Ændringer på pensionsområdet efter skattereformen Pensionsordninger før skattereformen Kapitalpensioner før skattereformen Ratepension før skattereformen Livrente før skattereformen Ligheder mellem kapital-, ratepension og livrente før skattereformen Skattereformens ændringer på pensionsordninger Kapitalpension Ratepension Livrente Delkonklusion beskrivende del Pensionsrådgivning Lønmodtagere Virksomhedsejere Selvstændige Delkonklusion pensionsrådgivning Optimalt opsparingsmiljø Lønmodtagere Pension Frie midler Side 2 af 95

3 8.1.3 Optimalt opsparingsmiljø lønmodtagere Virksomhedsejere Effektiv skat i selskaber kontra pension Optimalt opsparingsmiljø virksomhedsejere Selvstændige Effektiv skat i VSO kontra pension Optimalt opsparingsmiljø selvstændige Ophørspension for erhvervsdrivende Arveplanlægning for erhvervsdrivende Delkonklusion optimalt opsparingsmiljø Problematikker i nedsparingsperioden Sociale ydelser Indbetaling på pensionsordninger Udbetaling af pensionsordninger Udligningsskat Konsekvenser ved udligningsskatten Lønmodtagere Virksomhedsejere Selvstændige Omgåelse af udligningsskatten Delkonklusion problematikker i nedsparingsperioden Optimal nedsparing Lønmodtagere Nedsparing i huset Virksomhedsejere Selvstændige Delkonklusion optimal nedsparing Rådgivning af lønmodtagere Rådgivning af virksomhedsejere Rådgivning af selvstændige Konklusion Litteraturliste Side 3 af 95

4 1. Executive summary Many people do not have a specific retirement or pension plan. This means that they do not have any idea of what their financial situation will be like, when they reach their pension age. Many are convinced that their non-contributory pension scheme will be sufficient. The truth might be that it will only be adequate. Pension saving should not be left to chance, it should be planed. It is important to adjust the pension scheme regularly through the period of saving. This will make it easier to optimize the complete pension fortune, when your retirement is near. Our problem statement should shed light on pension advising in a tax related perspective. Pension schemes are subjects to Danish law, and have after May 2009 gone through a reform. The so called tax reform has caused a greater need for advisement when pension schemes are planned. This report will shed light on advising after the tax reform. We will answer the question; How do we henceforward give the most optimum advising to our clients, with regard for the tax reform?. In our analysis we studied the difference between rules of pension schemes before and after the tax reform. In continuation of this we analyzed the optimum saving divided among three client groups. We divided the clients into groups, in order to advise them correctly. Saving and pension rules are differentiated depending on the client s form of pay. If the client has his own company, the rules of pension schemes are different then the rules for an ordinary salary earner. Dissaving is a great part of pension advising. Our analysis therefore continued with a statement of the problems of the poverty trap and the tax reform. In conclusion we summed up the advising, that optimizes the clients pension fortunes after the tax reform. In the light of our analysis we can conclude that the tax reform has influenced all three client groups with regard to saving and dissaving. Our analysis showed that all client groups should make pension schemes before saving in the bank or in companies. Side 4 af 95

5 2. Indledning De fleste har gennem livet drømme, der bliver realiseret gennem opsparing. Ofte spares der op til en bestemt bil, rejse, hus eller lignende. Når drømmen er blevet til virkelighed, spares der op til den næste drøm. Men når den 3. alder nås er der ofte ikke det samme rådighedsbeløb at spare op af. Derfor er det vigtigt at spare op til den 3. alder gennem hele livet. Der skal nemlig spares op til både dagligdagen og drømmene i den 3. alder. Mange har ikke en decideret opsparingsplan for deres økonomiske situation i den 3. alder. Dette kan betyde en række uafklarede spørgsmål. Er det muligt at blive boende i huset? Er der råd til at realisere drømmene? Hvornår er det muligt at stoppe på arbejdsmarkedet? En opsparingsplan kan indeholde mange ting. Mange forudsætter at arbejdsgiverpensionen, der kører automatisk, er tilstrækkelig. Nogle indbetaler dog på egne pensionsopsparinger udover dette. Andre vælger at spare op til den 3. alder ved at nedbringe deres gæld eller vælge alternative opsparingsmiljøer end pensionsmiljøet. Det allervigtigste er blot, at der foretages opsparing til den 3. alder, der kan supplere folkepensionen. Det er op til den enkelte at definere sit individuelle behov og tilrettelægge pensionsopsparingen ud fra dette behov. Pensionsopsparingen bør altså ikke overlades til tilfældighederne, men derimod planlægges og løbende revideres. Det optimale er løbende at følge op på pensionsopsparingen. En justering kan nemlig være nødvendig, når der sker ændringer i eksempelvis familieforhold eller lovgivningsmæssige forhold. Dette giver både overblik og tryghed. Opsparingsplanen danner grobund for, at opsparingen og senere hen nedsparingen bliver optimeret på den mest hensigtsmæssige måde. 2.1 Problemstilling Pensionsprodukterne er underlagt lovgivningsmæssige forhold, der gør produkterne og ikke mindst opsparingsplanen foranderlig. Dette stiller store krav til rådgivning om Side 5 af 95

6 pension, da eksempelvis skattemæssige lovændringer får indflydelse på såvel opsparingsdelen, som nedsparingsdelen. I maj 2009 vedtog folketinget en skattereform. Den såkaldte forårspakke 2.0 skaber et nyt behov for økonomisk rådgivning. Det er blevet værd at overveje nøje, om den nuværende opsparing også fremadrettet er placeret optimalt. Især på pensionsområdet har skattereformen haft stor indflydelse. Med skattereformen er der sket en forenkling af pensionsbeskatningslovens rammer for kapital- og ratepension. Optimeringen omkring indskud på pension er derimod blevet mere kompliceret som følge af fradragsloftet, overgangsreglerne mv.. Det skattemæssige perspektiv er essentielt i både op- og nedsparingsperioden. Det optimale er at betragte økonomien med en holistisk indgangsvinkel, der optimerer ud fra husstandens pensioner, frie midler, friværdi mv. under ét. Her er det ikke uvæsentligt om rådgivningen omfatter en lønmodtager, virksomhedsejer eller en selvstændig erhvervsdrivende. Efter skattereformen vil pensionsrådgivning set i et skattemæssigt perspektiv udgøre en nødvendig del af en kompetent kunderådgivning. I rådgivningssituationer er det derfor vigtigt at vurdere, om pensionsopsparingen skal justeres, hvis skattereformens ændringer påvirker kunden. 2.2 Problemformulering Vi ønsker med baggrund i ovenstående problemstilling at belyse skattereformens indvirkning på de forskellige kundegrupper indenfor pension, og hermed besvare spørgsmålet: Hvorledes yder vi fremover den optimale rådgivning af vores kunder med henblik på pension, under hensyntagen til skattereformen? Side 6 af 95

7 Vi vil søge at besvare dette via nedenstående spørgsmål: Hvad er baggrunden for skattereformen? Hvilke ændringer har skattereformen medført på pensionsprodukterne? Hvordan vil optimeringen omkring opsparing og nedsparing være fremover? Hvorledes kan vi belyse en optimal rådgivning med ovennævnte forhold taget i betragtning? 2.3 Afgrænsning Behov spiller en betydelig rolle i pensionens opsparingsfase såvel som i nedsparingsfasen. Med afsæt i et skattemæssigt perspektiv for opgaven, lægger vi dog primært vægten på at optimere nedsparingen ift. den størst mulige nettoudbetaling. Vi tager herunder ikke hensyn til behov for specifikke udbetalingsforløb. Vi har ydermere afgrænset os fra at analysere på forsikringer ifm. pension, idet fokus vil ligge på pensionens skattemæssige perspektiv ved opsparing og nedsparing. Vi har i analysens beregningseksempler forudsat, at kunderne er ugifte. Vi afgrænser os fra at analysere på skattemæssige muligheder og problemstillinger vedrørende ægtefæller og pension, skat, fradrag mv. herunder medarbejdende ægtefælle i VSO en. Beregningerne er simplificerede, idet der ikke er medregnet personfradrag i nettobetragtningerne. Dette forvrider ikke billedet af forskellen på de tre kundegrupper, idet personfradraget gælder for samtlige kundegrupper. Ratepension er efter skattereformen fradragsmæssigt synonym med ophørende livrente. Vi har i opgaven hovedsageligt brugt betegnelsen ratepension. Det er indforstået, at samme regler er gældende for ophørende livrente og rateforsikring. Vi har valgt at bygge opgavens regneeksempler udelukkende på rate- og kapitalpension i pengeinstitutter. Vi er opmærksomme på at vores nuværende ansættelsesforhold i et pengeinstitut kan synes at mindske opgavens objektivitet på dette punkt. Vi afgrænser os ikke desto mindre fra pensionsforsikring i livselskaber på baggrund af, at Side 7 af 95

8 pengeinstitutter som udgangspunkt har færre omkostninger forbundet med pensionsindskuddet. Den primære forskel er, at der ikke betales for depotsikring på rateog kapitalpensioner i et pengeinstitut. Dette er normalvist tilfældet i livselskaber, hvor der ydermere betales årlige administrationsomkostninger 1. Vi regner udelukkende 15 A ophørspension på ratepension, og ikke på rateforsikring eller livrente. 15 B sportspension har vi afgrænset os fra at behandle i opgaven. Vi mener ikke, at den er relevant for opgavens primære problembehandling. Vi regner ikke på livsvarige eller ophørende livrenter i analysen. Opgavens problembehandling vil udelukkende omhandle supplerende 2 opsparing på rate- og kapitalpension set ift. alternative opsparingsmiljøer. Opgavens mål er at belyse den optimale rådgivning til kunder, der som udgangspunkt kan dække opsparingsbehovet i pensionsmiljøet med kapital- og ratepension. Det er hermed ikke nødvendigt for løsningen af opgavens problem at medtage livrenten. Udbetalingen fra livrenter afhænger af kundens alder, køn og evt. helbredstilstand. Vi vil ikke kunne opstille en generel forudsætning for livsvarig livrente, der gør, at problembehandlingen på dette pensionsprodukt bliver sammenlignelig med de resterende beregningseksemplers. I analysen fokuserer vi kun på frie midler og friværdi i fast ejendom ved lønmodtagere. Det er gennem hele opgaven indforstået, at virksomhedsejere og selvstændige som udgangspunkt har samme muligheder som lønmodtagere for opsparing samt nedsparing, herunder i frie midler og friværdi. De erhvervsrelaterede kundegrupper har ikke desto mindre alternative opsparingsmuligheder. Vi har derfor ved disse kundegrupper valgt at fokusere på alternative opsparingsmiljøer samt nedsparingen i disse. Investeringsdelen, herunder risikoprofil og placeringsmuligheder, vil kun kort blive berørt. Vi har udeladt at analysere på opsparingens investering på trods af, at denne har betydning for opsparingens endelige værdi. Vi har valgt at sætte et skattemæssigt 1 Kilde: Livs- og pensionsforsikring s. 90 og 188 samt Personforsikring s Med supplerende menes individuelle pensionsindbetalinger ud over kundernes evt. pensionsordning via sit ansættelsesforhold. Side 8 af 95

9 perspektiv på opgaven, og vi er hermed mest interesserede i at vurdere nettoafkast, som vi udleder fra en standardiseret gennemsnitlig forventning til forrentning i samtlige opsparingsmiljøer. Vi forudsætter, at investeringen af de frie midler ikke indeholder aktier. Vi har afgrænset os fra lønmodtageres beskatning af aktier, grundet skattereformens få ændringer på området for denne kundegruppe. Vi har derfor simplificeret regneeksemplerne på frie midler til kun at være baseret på obligationsinvesteringer. I forlængelse heraf har vi forudsat, at afkastet på frie midler er fuldt ud skattepligtigt grundet lovforslaget L Vi antager, at bruttoafkastet ved en kombination af danske og udenlandske obligationer kan matche et afkast på en vækstorienteret puljeinvestering, der indeholder obligationer såvel som aktier. Regulering i andre offentlige ydelser end folkepensionen er ikke analyseret i opgaven. Vi har afgrænset os fra dette ud fra en antagelse om, at emnet vil bidrage med ringe analytisk værdi for opgaven, da fokus vil ligge på generelt selvforsørgende kunder. Problematikken omkring modregning i efterlønnen har vi ligeledes valgt at afgrænse os fra. Vi antager, at den kan undgås ved at opfylde 2-års reglen og ved samtidig at vente med at starte udbetaling på arbejdsgiverbetalte pensionsordninger til folkepensionsalderen er opnået. Derudover har skattereformen ikke ændret efterlønsproblematikken, og vi finder derfor ikke problemstillingen relevant for opgavens fokus på skattereformen. 2.4 Metodevalg Opgaven omhandler pensionsrådgivning til forskellige kundegrupper. Vi har opdelt kundegrupperne i 3: Lønmodtagere, virksomhedsejere og selvstændige erhvervsdrivende. Lønmodtageren er karakteriseret ved at være i et ansættelsesforhold. Lønmodtageren beskattes efter personskatteloven. Virksomhedsejeren er hovedaktionær i eksempelvis et ApS, A/S eller holdingselskab. Selskabet er en selvstændig juridisk enhed, og beskattes efter selskabsloven. 3 Kilde: d Side 9 af 95

10 Virksomhedsejeren er ligeledes en selvstændig enhed, og beskattes som lønmodtageren efter personskatteloven. Den selvstændige erhvervsdrivende driver enkeltmandsvirksomhed eller evt. I/S. Den selvstændige beskattes af virksomhedens indkomst i virksomhedsskatteordningen, herefter benævnt VSO. Definitionen på den selvstændige erhvervsdrivende er med udgangspunkt i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven, pkt Vi benævner i opgaven kundegrupperne virksomhedsejere og selvstændige under fællesbetegnelsen erhvervsdrivende. Opgaven indledes med en beskrivende del, der omhandler reglerne for kapital- og ratepension samt livrente, både før og efter skattereformen. Herefter vil vi analysere på ændringernes betydning for de enkelte kundegrupper, og med afsæt heri analysere optimal opsparing og nedsparing. I forlængelse af nedsparing vil vi også analysere problematikker i nedsparingsperioden. I den sidste del af opgaven vil vi perspektivere rådgivningen af de enkelte kundegrupper på baggrund af analysen. Gennem hele opgaven vil vi løbende henvise til beregninger i regneark. I bilagene ligger sammendrag af disse beregninger. Derudover vil der være vedlagt en cd-rom med analysens bagvedliggende beregninger Kildekritik Vores kilder igennem opgaven er dels hjemmesider, artikler, lærebøger, samt internt materiale fra Sydbank. I vores litteraturliste vil der være en uddybende liste over samtlige kilder. Vi vurderer at alle kilderne er tidssvarende og relevante. Vi har forholdt os kritisk til samtlige kilder. Finansinvest vurderes som et fagligt og videnskabeligt tidsskrift, hvorfor denne kilde er meget valid. Vi vurderer at det også er gældende for og publikationen særlig 4 Kilde: d Side 10 af 95

11 indlån fra finansrådets medlemsnet. Modsat er sider som og artikler fra diverse aviser mere populistiske. Vi har brugt flere kilder fra Sydbank. Vi er opmærksomme på, at vi på trods af at materialet kommer fra vores arbejdsplads, stadig skal forholde os kritisk til kildens værdi. Vi vurderer kilden som subjektiv, men troværdig. 2.5 Struktur Opgavens struktur bygger på en beskrivende, analyserende og perspektiverende del. Den beskrivende del giver læseren baggrunden for skattereformen. Efterfølgende giver opgaven et indblik i reglerne for pension før og efter skattereformen. Den analyserende del belyser indledningsvist den generelle pensionsrådgivning af de forskellige kundegrupper. I forlængelse heraf analyserer vi på kundegruppernes fremadrettede optimale opsparing samt nedsparing. Opgaven byder afslutningsvis på en perspektiverende del, der opsummerer vores fremtidige pensionsrådgivning set i lyset af skattereformen. Gennem hele opgaven har Mette haft ansvaret for analysen omkring lønmodtagerne og de dertil hørende beregninger. Mette har derudover skrevet om skattereformen, pensionsrådgivning før skattereformen samt problematikker i nedsparingsperioden. Mette har hermed ansvaret for afsnit; 3, 4, 7.1, 8.1, 9 på nær afsnit og , 10.1 og 11. Lisa har haft ansvaret for analyserne omkring virksomhedsejere og selvstændige erhvervsdrivende og de dertil hørende beregninger. Derudover har Lisa skrevet om skattereformens ændringer på pensionsordninger samt det engelske resume. Lisa har hermed ansvaret for afsnit; 1, 5, 7.2 og 7.3, , og , 10.2 og 10.3, 12 og 13. Vi har gennem hele opgaven skrevet indledninger og konklusioner på samtlige afsnit sammen. Vi har gennem skriveprocessen løbende sparet med hinanden, for at opnå en rød tråd i opgaven. Side 11 af 95

12 3. Skattereformen Skattereformen blev fremsat d. 22. april 2009 med i alt 13 nye lovforslag. De 13 lovforslag indeholdt forskellige forslag til at højne danskernes incitament til at arbejde. Baggrunden for skattereformen var primært at mindske skat på arbejde, samt på længere sigt at reducere de økonomiske udfordringer i Danmark Baggrund for skattereformen Lavere skat på arbejde har i længere tid været på dagsordenen. Mangel på arbejdskraft har påvirket de danske virksomheders konkurrenceevne og fremtidsudsigter negativt. Især de seneste års mangel på arbejdskraft gør, at der er behov for en skattereform netop nu. Ønsket om lavere skat på arbejde udspringer af den høje marginalskat i Danmark. Det skal ift. tidligere bedre kunne betale sig at arbejde og yde en ekstra indsats. I år 2009 betalte ca danskere topskat 6, hvilket betød omkring 62,8 % 7 i marginal indkomstskat for topskatteydere. Hertil kan ligges moms og afgifter, når pengene skal forbruges. Dette betyder, at den indirekte skat på arbejde marginalt ender på ca. 72 % 8. Sagt med andre ord får lønmodtageren 28 kroner og staten tager 72 kr., når indtægten forhøjes med 100 kroner. I forlængelse af dette opstår problematikker omkring sort arbejde, manglende incitament til at dygtiggøre sig, svækket global konkurrenceevne på højtuddannet arbejdskraft og lignende. Udover at løse problematikkerne søger skattereformen at indrette skattesystemet på en mere hensigtsmæssig og enkel måde. De negative virkninger, som det hidtidige skattesystem gav anledning til, ønskes reduceret med skattereformen. Virkningerne har bl.a. været skævheder og arbitragemuligheder i 5 Den primære udfordring på lang sigt er udsigterne til faldende arbejdsudbud og beskæftigelse, hvilket bl.a. bunder i samfundets demografiske udvikling. Kilde: Skattekommissionens forslag til skattereform s Kilde: d Se bilag 1 Skattetrappe lønmodtagere 8 Kilde: Skattekommissionens forslag til skattereform s. 28 Side 12 af 95

13 skattesystemet. Disse skævheder og muligheder betød at en række økonomiske handlinger blev foretaget udelukkende på dette grundlag. Skattereformen har ydermere til formål at reducere danskernes gældsbyrde og øge motivationen til opsparing. En analyse fra den amerikanske centralbank viser, at Danmark er et af de lande, hvor husholdningerne har den største gældsbyrde. Når danskerne optager gæld, opnår de fradrag for renterne. De opnår herved en skattefordel, som er én af årsagerne til den store gældsbyrde. 3.2 Generelle ændringer ifm. skattereformen De realiserede lovforslag omhandler bl.a. ændringer på indkomstbeskatning, forskellige fradrag, personalegoder, værdipapir, oprettelses-, ind- og udbetalingsregler på pension samt energi- og miljøafgifter 9. De forskellige ændringer påvirker alle danskere i større eller mindre grad. Den lavere skat på indkomst vil påvirke alle. Virkningen er dog forskellig alt efter hvilket indkomstniveau, den enkelte er placeret i. Den lavere skat kommer til udtryk ved en reducering af topskattegrænsen, at mellemskatten afskaffes, at satsen for bundskat sættes ned og at beskæftigelsesfradraget forhøjes gradvist. Topbeskattede danskere betalte tidligere omkring 62,8 % i marginal indkomstskat. Fremover skal topskatteydere kun betale 56 % 10 i marginal indkomstskat. Den indirekte skat efter moms og afgifter vil dog være over 65 % 11. Fremadrettet vil der udelukkende være to statslige skatter, bundskat og topskat, hvor der tidligere var bundskat, sundhedsbidrag, mellemskat og topskat. Dette vil forenkle det danske skattesystem. En stor del af danskernes opsparing er placeret i boligen eller i en pensionsopsparing. Disse opsparingsformer er umiddelbart illikvide, hvilket gør det svært at imødekomme 9 Kilde: d Se bilag 2 Skattetrappe 2010 lønmodtagere 11 Kilde: Skattekommissionens forslag til skattereform s. 7 Side 13 af 95

14 kriser, der skaber behov for likviditet. Værdien af rentefradraget bliver reduceret fra år I dag er fradragsværdien gennemsnitligt på 33,5 %. Reduceringen vil medføre, at fradragsværdien i år 2019 vil ende på gennemsnitligt 25,5 % 12. Der er indført et bundfradrag på kr. for ugifte og kr. for gifte 13. Bundfradraget medfører, at ægtefæller med et afdragsfrit 5,5 % fastforrentet obligationslån inkl. bidrag kun kan have en gæld på omkring 1,8 mio. kr. og stadig opnå den høje fradragsværdi på deres renteudgifter. Hvis kunderne derimod har et 1-årigt afdragsfrit rentetilpasningslån med en rente på 2,2 % inkl. bidrag, kan de være gældsat op til omkring 4,5 mio. kr. 14. Tanken er, at lavere skatteværdi af rentefradraget vil medføre større opsparing og reducere danskernes lyst til at stifte gæld i deres hus. I forlængelse af dette er der også indført et bundfradrag på kr. pr. person for positiv nettokapitalindkomst i topskattegrundlaget. Bundfradraget fungerer således, at de første kr. af den positive nettokapitalindkomst altid vil blive beskattet med bundskat. Hensigten med bundfradraget er, at kunderne opnår en lempeligere beskatning af fri opsparing ift. tidligere. 3.3 Ændringer på pensionsområdet efter skattereformen På pensionsområdet blev der med skattereformen foretaget adskillige ændringer. Fradragsloft på ratepension og ophørende livrente på kr. Ændring af oprettelsesregler på både rate- og kapitalpension. Ændring af ind- og udbetalingsregler på rate- og kapitalpension. Alle SP-ordninger skal ophæves. 12 Kilde: d Der er dog ved indførslen af lavere fradrag på renteudgifter indarbejdet en garanti til husejerne. Garantien består af, at kunderne frem til år 2019 hvert år får mulighed for at få beregnet konsekvenserne ved skattereformen. Hvis kunden bliver dårligere stillet med skattereformen, vil de blive kompenseret kr. / 0,055 = kr., kr. / 0,022 = kr. Side 14 af 95

15 Skattereformen haft således haft stor indflydelse på pensionsområdet. Overordnet er der sket en forenkling i reglerne for pension. Fradragsloftet på kr. for indbetalinger på ratepension og ophørende livrente vil påvirke mange. Fradragsloftet er gældende fra år 2010, og er samlet set for indskud både gennem arbejdsgiveradministrerede, arbejdsgiverbetalte og private ordninger. Formålet med dette fradragsloft er bl.a. at forenkle reglerne omkring indskud på ratepensioner og ophørende livrenter. Derudover har fradragsloftet også til hensigt, at få flere til at spare op i frie midler. Det blev i sommeren 2009 muligt at hæve sin SP-opsparing. Det er efterfølgende blevet pålagt alle, at de senest 30. april 2010 skal have deres SP-opsparing ophævet. Alt i alt har det været regeringens formål med skattereformen at lempe skatten for alle samfundslag, øge incitamentet til arbejde, mindske mulighederne for skattearbitrage samt forenkle skattesystemet. Der er ikke desto mindre sket enkelte ændringer, der har gjort særlige områder mere komplicerede. De vil blive analyseret senere i opgaven. 4. Pensionsordninger før skattereformen Som det fremgik af ovenstående afsnit har skattereformen ændret væsentligt på pensionsområdet. Vi vil i dette afsnit belyse de overordnede regler for pensionsopsparing før skattereformen trådte i kraft 1. januar Enkelte af disse regler er stadig gældende i år 2010, men vi har valgt overordnet at gengive reglerne før skattereformen som værende fortidige 15. I det efterfølgende afsnit 5 vil vi præcisere de konkrete ændringer efter skattereformen. 4.1 Kapitalpensioner før skattereformen Kapitalpensioner kunne oprettes af alle, der endnu ikke havde nået efterlønsalderen. Ordningen kunne oprettes privat og i et ansættelsesforhold, med både arbejdsgiveren og 15 I opgavens beskrivende del har vi beskrevet regelsættene for kapital- og ratepension, som er hentet fra finansrådets publikation Særlig indlån. Side 15 af 95

16 kunden som indbetaler 16. Hvert år var det muligt at indskyde et maksimum beløb, der samlet dækkede over alle private- og arbejdsgiverordninger. Maksimum beløbet indeksreguleredes hvert år efter pensionsbeskatningslovens 16 17, og var i år kr. efter AM-bidrag. Kunden havde mulighed for frit at ændre indbetalingerne fra år til år. Indskuddet på kapitalpensionen var fradragsberettiget til og med mellemskatten dvs. ca. mellem 38,5 % - 44,5 % 18. Indskuddet skulle kunne indeholdes i kundens personlige indkomst, da fradraget ikke kunne overføres til ægtefællen eller fremføres til efterfølgende indkomstår. Kapitalpensioner oprettet før 1. maj kunne udbetales når kunden var fyldt 60 år. Ordninger, der var oprettet efter skæringsdatoen, kunne tidligst udbetales ved opnået efterlønsalder. Efterlønsalderen afhang af kundens fødselsdato, men lå mellem år. Udbetalingen kunne senest ske, når kunden fyldte 70 år. Når pensionen blev udbetalt i en af ovenstående situationer, skulle der betales 40 % i afgift. Pensionen blev udbetalt i én stor sum, men det var fra juni 2004 muligt at få deludbetalinger fra ordningen. Når først der var udbetalt fra en kapitalpension, var det ikke muligt at foretage indbetaling med fradragsret igen. 4.2 Ratepension før skattereformen Reglerne for ratepension før skattereformen var de mest komplekse af de forskellige pensionsordninger. Ratepensioner kunne oprettes af alle, der endnu ikke havde nået efterlønsalderen. Ordningen kunne oprettes privat og i et ansættelsesforhold, med både arbejdsgiveren og kunden som indbetaler. Ordningen var underlagt 5-årsreglen, der bandt udbetalingen i 5 år fra oprettelse. Der gjaldt ingen beløbsgrænser for indbetalinger på ratepensionen så længe kunden ikke havde nået efterlønsalderen. Alt efter beløbets størrelse var der forskellige muligheder for, hvordan pengene skulle indbetales og 16 På private ordninger indbetaler kunden. På arbejdsgiverordninger indbetaler kunden alene eller arbejdsgiver alene, eller hvor begge indbetaler samme. Alle ordningerne administreres af arbejdsgiver. 17 Kilde: d Se bilag 3 Skattetrappe 2009 lønmodtagere pensionsmidler 19 Som følge af velfærdsreformen fra juni Side 16 af 95

17 fradrages 20. Det afhang af, om der var tale om et engangsindskud eller en løbende indbetaling. Indskuddet på ratepensionen var fradragsberettiget i kundens personlige indkomst til og med topskatten, dvs. mellem 38,5 % - 59,5 % 21. Indskuddet behøvede ikke at kunne indeholdes i kundens personlige indkomst, da fradraget kunne overføres til ægtefællen 22. Hvis kunden var ugift, og ikke kunne videregive fradraget, var der mulighed for at fordele fradraget over de næste 10 år. Ifm. oprettelse af en ratepension i privat regi var der særlige muligheder for indbetalinger og fradrag på ratepensionen. På en privat ordning var det uden videre muligt at indskyde og fradrage op til opfyldningsfradraget på kr. i år Hvis kunden ønskede at indskyde mere end dette beløb, var der forskellige muligheder. Hvis kunden indbetalte løbende over opfyldningsfradraget skulle indbetalingens længde aftales i kontrakten. Hvis kunden ønskede at indbetale i eller over 10 år, blev indbetalingen fratrukket i den personlige indkomst fuldt ud hvert år. Hvis indbetalingen i perioden ikke opfyldte aftalen i min. 10 år, ville der ske efterbeskatning 23. Hvis kunden ønskede at indbetale over opfyldningsfradraget i mindre end 10 år, blev fradragsretten fordelt over 10 år med 1/10 hvert år. Hvis fradragsbeløbet var mindre end opfyldningsfradraget, havde kunden ret til at fratrække op til opfyldningsfradraget. Der kunne dog ikke fratrækkes et beløb, der oversteg den reelle indbetaling. Hvis kunden derimod indbetalte til pension gennem sin arbejdsgiver, var der større frihed med hensyn til fastsættelse af de årlige indbetalinger og periodens længde. Ved arbejdsgiverordninger kunne kunden få fuld fradragsret for indskuddet i det aktuelle indkomstår. På denne måde undgik kunden også efterbeskatning, hvis indbetalingerne blev nedsat eller ophørte inden 10 år efter oprettelse af en ordning, hvor der blev indbetalt mere end opfyldningsfradraget. 20 Se bilag 4 Fradragsregler pension Se bilag 3 Skattetrappe 2009 lønmodtagere pensionsmidler. 22 Fradraget for indskud på ratepension kunne overføres mellem ægtefæller. Topskatten blev beskattet ved den ægtefælle, der havde den højeste indkomst, og hermed benyttede fradraget. 23 Efterbeskatningen bestod af 6 % pr. år siden det første fradragsår. Side 17 af 95

18 Hvis kunden ønskede at indbetale på en ratepension efter opnået efterlønsalder, var der kun mulighed for dette i form af en tillægskonto til en allerede oprettet ordning. Tillægskontoen var ikke underlagt de samme oprettelsesregler som hovedkontoen, hvis de var oprettet i samme pengeinstitut. Dette betød at tillægsordningen ikke var bundet i 5 år. Når kunden nåede efterlønsalderen, blev der beregnet en 60-års-værdi for den enkelte ratepension. Den såkaldte tillægsværdi udgjorde en sum, der udledtes på baggrund af kontoens indestående ved det fyldte 60 år samt fremtidige aftalte indbetalinger. Halvdelen af summen var det beløb, som kunden fremover havde lov til at indskyde, som tillæg til moderkontoen. Hvis der efter kundens fyldte 60 år skete ændringer i de fremtidige aftalte indbetalinger, blev 60-års-værdien genberegnet. For selvstændige erhvervsdrivende var der mulighed for at oprette en 30 %-ordning. De kunne indskyde op til 30 % af årets overskud før renter 24 i deres virksomhed på en ratepension og få fradrag for indbetalingen i samme indkomstår. Hvis der blev indbetalt mere, ville fradraget blive overført til det efterfølgende indkomstår. På denne måde kunne de selvstændiges indskud på ratepension variere fra år til år, alt efter hvordan virksomheden præsterede. Beløbet blev betegnet som de selvstændiges opfyldningsfradrag, hvorfor det personlige opfyldningsfradrag ikke kunne benyttes samtidig. Ved siden af 30 %-ordningen kunne de selvstændige indgå 10-årige aftaler og lave engangsindskud. For erhvervsdrivende, der havde drevet virksomhed i mindst 10 år af de foregående 15 år, var det muligt at oprette en ophørspension. Dette var en pension med særlige vilkår, en såkaldt 15 A ordning. Den blev brugt ifm. salg af virksomheden. Én af oprettelsesreglerne var, at virksomhedens drift ikke overvejende måtte have omfattet udlejning af fast ejendom eller besiddelse af værdipapirer. Beløbet der blev indskudt på ordningen måtte ikke overstige den skattemæssige fortjeneste ved salg af virksomheden, og der kunne i år 2009 maks. indskydes kr.. Fradraget for indskuddet blev givet fuldt ud i det enkelte indbetalingsår. Oprettelse af ordningen kunne tidligst ske 5 år inden opnåede efterlønsalder %-grundlaget udregnes af revisor, idet der også skal tages højde for kursreguleringer mv. Side 18 af 95

19 Der var ikke nogen maksimumalder for oprettelse. Derudover kunne ordningen blive stående så længe kunden ønskede dette. I princippet kunne kunden dø med ordningen og gøre den til en del af arveplanlægningen 25. Den generelle regel for udbetaling af ratepension var i rater over mindst 10 år. Udbetalingen kunne starte når kunden havde opnået efterlønsalder, dog tidligst 5 år efter ratepensionen var oprettet grundet 5-årsreglen. Der kunne ikke startes udbetaling i et kalenderår, hvor der var sket indbetaling. Ratepensionen skulle være færdigudbetalt i det kalenderår, hvor det var 25 år siden at kundens efterlønsalder var opnået. Dette var ikke gældende for ophørspension. Ratepensionens udbetaling blev tillagt den personlige indkomst, hvor der skulle betales mellem 38,5 % og 59 % i skat. 4.3 Livrente før skattereformen Livrenten mindede på enkelte måder om ratepensionen. Ideen bag ordningen var dog anderledes. Livrenten kunne ikke oprettes i pengeinstitutter, men kun i pensionskasser, liv- og forsikringsselskaber. Livrenten startede udbetaling på udløbsdatoen, og fortsatte herefter udbetaling, så længe den pensionsberettigede kunde var i live. Det var således kunder, som levede længere end det forventede gennemsnit, der havde størst udbytte af livrenten. Livrentens udbetaling fastsættes ud fra den indbetalte præmie samt livselskabets forventning til kundens gennemsnitlige levealder 26. Hvis kunden faldt bort inden udbetalingen startede eller efter få års udbetaling, ville den resterende opsparede værdi blive i selskabet i stedet for at gå til kundens arvinger. Pengene blev i begge tilfælde brugt til at opretholde udbetalingerne til de kunder, der 25 Hvis en kunde i levende live skulle have ordningen udbetalt og kunden betalte topskat, skulle der betales 59 % i marginalskat. Herefter skulle arvinger betale 15 % i arveafgift af det udbetalte beløb, der måtte være tilbage efter kundens død. Hvis kunden derimod ikke fik pengene udbetalt i levende live, skulle arvingerne kun betale 40 % i afgift og herefter 15 % i arveafgift. Der var altså en skattebesparelse ved at lade pengene stå på pensionsordningen, hvis kunden ikke havde behov for dem d Side 19 af 95

20 levede længere end gennemsnittet. Det var muligt at tilknytte en ægtefælledækning, der ved kundens død blev udbetalt til ægtefællen, indtil dennes død. Der kunne endvidere tilknyttes garantier. Garantien var modsat ægtefælledækningen tidsbegrænset. Ægtefælledækningen eller garantien kom først til udbetaling i året for afdødes aftalte udbetaling. Udbetalingstidspunktet kunne tidligst være ved opnået efterlønsalder, og fortsatte livsvarigt. Der var også mulighed for ophørende livrente. Den ophørende livrente blev udbetalt i eksempelvis 10 år. Indbetalings- og fradragsregler på livrenten var de samme som for ratepensionen. Den ophørende livrente var helt sammenlignelig med ratepensionen, bortset fra oprettelsestidspunktet. Livrenter kunne oprettes efter det fyldte 60 år, og havde hermed en fordel ift. rate- og kapitalpensioner. Ydermere var livrenten ikke underlagt en bindingsperiode ved nyoprettelse. Modsat ratepensionen kunne der startes udbetaling straks efter oprettelse. 15 A ophørspension kunne også tegnes som livrente. Her var der ligeledes ingen bindingsperiode. 4.4 Ligheder mellem kapital-, ratepension og livrente før skattereformen I ovenstående har vi belyst reglerne for de enkelte pensionsopsparinger. Vi vil nu belyse lighederne mellem dem. Alle pensionsordninger var kreditorbeskyttede. Dog kunne der være undtagelser ved konkurser. Såfremt kunden havde indbetalt forholdsmæssige store beløb inden for de seneste 3 år fra fristdagen for konkursen, kunne konkursboet kræve det for meget indbetalte retur. Beskatning af afkastet i pensionsmiljøet var 15 %. Ved år med negativt afkast blev PAL-skatteværdien på tabet fremført til næste år og trukket fra i beregningsgrundlaget for PAL-skatten. Side 20 af 95

21 Kunderne kunne bestemme en eller flere begunstigede til ordningerne i tilfælde af død. Pensionsordningerne blev herved kanaliseret uden om dødsboet, og ville ikke tilfalde dødsboets evt. kreditorer. De efterladte fik også midlerne hurtigere, når disse gik uden om boet. Fordelen ved begunstigelse var endvidere, at kunden selv udvalgte personen, der skulle sikres i tilfælde af dennes død. Der gjaldt særlige regler for hvilke personer, der kunne begunstiges 27 : Nærmeste pårørende var nedenstående personer i prioriteret rækkefølge. o Ægtefælle o Samlever, hvis begunstigelsen fulgte reglerne efter 1. januar o Livsarvinger o Arvinger iht. testamente o Arvinger iht. arveloven Fraskilt ægtefælle. Samlever og dennes livsarvinger. Adoptivbørn. Stedbørn og deres livsarvinger. Der var flere forskellige muligheder for at samle sine pensionsordninger. Hvis kunden havde flere pensionsordninger af samme skattekode, kunne disse sammenlægges. Selvom den ene pensionsordning var i et tidligere ansættelsesforhold, var der som regel mulighed for at ændre ordningen til en privat ordning. Derudover var det i særlige tilfælde muligt at ændre eller lægge ordninger sammen, selvom de ikke var samme skattekode. Hvis der var tale om en kapitalpension (skattekode 3), kunne denne ændres til en ratepension (skattekode 2) eller livrente (skattekode 1) og en ratepension til en livrente, men aldrig den modsatte vej. Kunderne kunne således gå fra skattekode 3 mod 1. I tilfælde af skilsmisse beholdt kunderne hver sine opsparinger. Der kunne være tilfælde, hvor indbetalingen til den ene ægtefælles pension, eksempelvis grundet 27 Kilde: Særlig indlån Ratepension, afsnit 9.3. Side 21 af 95

22 fradraget, var lagt større end den anden ægtefælle. I disse tilfælde kunne pensionerne blive delt mere ligeligt. Ved deling blev der taget udgangspunkt i kundernes erhvervsmæssige og uddannelsesmæssige baggrund. Dvs. den part med den højeste stilling og/eller uddannelsesniveau fik forholdsvis mere af den samlede pensionsopsparing. Udover udbetaling i den 3. alder kunne opsparingerne blive udbetalt ved død eller varig nedsat arbejdsevne. Kapitalpensionen kunne udbetales før tid ved livstruende sygdomme eller ved børnepasningsorlov. I alle tilfældene skulle der betales samme afgift eller skat, som ved udbetaling i den 3. alder. Hvis pensionen blev udbetalt før opnået efterlønsalder og ikke grundet ovenstående tilfælde, betalte kunden 60 % i afgift. 5. Skattereformens ændringer på pensionsordninger Vi vil i dette afsnit præcisere ændringerne på pensionsområdet set i lyset af skattereformen 28. De tidligere ligheder mellem de forskellige pensionsordninger er fortsat gældende. Overordnet er der tale om en forenkling af reglerne for kapital- og ratepension. Forskellen til de tidligere regler på pension er størst på ratepensionen. Ændringerne er med hensyn til oprettelsesregler, ind- og udbetalingsregler, men også på fradragsfordelingsregler. Efter skattereformen opdeles livrenter fradragsmæssigt i ophørende og livsvarige, hvor den ophørende fremover klassificeres under fradragsloftet sammen med ratepensionen. Den livsvarige livrente er nu det eneste alternativ til pensionsopsparing over kr. årligt med fradrag i topskatten. 5.1 Kapitalpension Kapitalpensionen er med skattereformen ændret ift. oprettelsesregler, og kan pr. 1. januar 2010 oprettes senest 15 år efter opnået efterlønsalder 29. For kunder, der i dag 28 De ændrede regler er beskrevet på baggrund af Tillæg til Særlig Indlån. 29 Velfærdsreformen, som blev vedtaget i år 2006, indebærer at efterlønsalderen fra år 2019 til år 2022 løbende bliver reguleret fra 60 år op til 62 år. Folkepensionsalderen hæves samtidig i perioden 2024 til Side 22 af 95

23 er mellem 60 år og 74 år, betyder dette nye muligheder. I forlængelse af denne lempelse er der ydermere vedtaget en ændring ift. indskud med ret til fradrag. Pr. 1. januar 2010 kan der foretages fradragsberettigede indbetalinger på en kapitalpension, på trods af, at der tidligere er sket hel eller delvis udbetaling på kapitalpensionen. Der er dog siden vedtagelsen af skattereformen fremsat lovforslaget L 208, der vil fremover vil forhindre ovennævnte, såfremt det bliver vedtaget 30. Med skattereformen er kapitalpensionens udbetalingsalder pr. 31. maj 2009 ændret til senest 15 år efter opnået efterlønsalder. Dette har været en fordel for kunder, der har nærmet sig 70 år i 2009, og som har haft store kurstab og hermed lave depotværdier. Endnu en ændring er, at kapitalpensioner pr. 1. juli 2009 kan 41 overføres til en ratepension efter opnået efterlønsalder. Generelt har skattereformen medført en lempelse i reglerne for kapitalpension, som er blevet mere fleksibel hvad angår såvel opsparing som nedsparing. Maks. indskud er uændret kr. efter AM-bidrag i år Indskuddet giver fremover kun fradrag i bundskatten, da mellemskatten er fjernet med skattereformen. Reelt er der tale om en fradragsværdi på kun 37,3 % 31 i en gennemsnitskommune. Hvis dette holdes op mod en afgift på 40 % ved udbetaling, har kapitalpensionen umiddelbart mistet sin attraktivitet. Vi vil senere i opgaven vurdere, om dette er tilfældet. 5.2 Ratepension Reglerne for ratepension er ændret radikalt med skattereformen. Generelt er der tale om en lempelse, idet oprettelses-, indbetalings- og udbetalingsreglerne er gjort mere fleksible og enkle. Det er reelt kun fradragsmæssigt, at der er sket en begrænsning i form af fradragsloftet på kr. for årlig indbetaling. Formålet med fradragsloftet er at målrette skattebegunstigelsen af pensionsopsparingen til reel forsørgelse i den fra 65 år til 67 år. Kilde: d , se også bilag 5 velfærdsreformen. 30 Kilde: d Se bilag 6 Skattetrappe 2010 lønmodtagere pensionsmidler Side 23 af 95

24 alder. Fradragsloftet sikrer hermed, at pensionsindbetalingerne med skattearbitrage til formål, bliver reduceret. Fradragsloftet omfatter ratepension, rateforsikring og ophørende livrente med eller uden garanti. Alle tre opsparingsformer skal fra år 2010 ses under ét, og der skelnes desuden ikke fradragsmæssigt mellem private- og arbejdsgiverordninger mere. Arbejdsgiverordninger går dog forud for privatordninger. Loftet er personligt, og det kan således ikke overføres mellem ægtefæller. Hvis loftet overskrides er der 3 muligheder med hensyn til det overskydende beløb, der er indbetalt på ratepensionen. 1. Beløbet kan tilbagebetales uden afgift 2. Beløbet kan overføres til en livsvarig livrente 3. Beløbet kan blive stående på ordningen uden fradrag, og udbetales skattefrit efter krone-til-kroneprincippet. Sidstnævnte løsning er ikke fordelagtig, idet der løbende skal betales PAL-skat af afkastet. Ved udbetaling bliver det akkumulerede afkast også beskattet som personlig indkomst. Der vil således være tale om en dobbeltbeskatning. Oprettelse af nye ordninger kræver kendskab til eksisterende aftaler, idet bestående aftaler vil reducere fradragsloftet, hvis de ikke er bragt fuldt til fradrag. Der er udfærdiget overgangsregler omkring problematikken. Overgangsreglerne kan overordnet deles op i 3 kategorier. Arbejdsgiver rateordninger Private rateordninger oprettet før 22. april 2009 Private rateordninger oprettet i perioden 22. april december 2009 På arbejdsgiverordninger skelnes der ikke mellem aftaler der er indgået før eller efter 22. april Dette bunder i, at arbejdsgiverordninger også før skattereformen var fleksible mht. samspillet mellem indbetalingsaftalen og fradraget. Kunderne har på arbejdsgiverordningerne fået fuldt fradrag for indskud i samme år, som de har indskudt. Side 24 af 95

25 Overgangsreglerne omfatter hermed kun fremtidige indbetalinger, der ved overskridelse af fradragsloftet skal behandles i henhold til de tidligere nævnte 3 muligheder. På private ordninger skelnes der mellem gamle aftaler og aftaler, der er indgået i overgangsperioden fra 22. april 2009 til 30. december Der skelnes, idet overgangsperioden ikke skulle give mulighed for at spekulere i en omgåelse af reglerne. De gamle 10-årige aftaler, der ikke er opfyldt endnu, kan efter skattereformen nedsættes eller slettes uden efterbeskatning. Hvis den 10-årige aftale er oprettet i overgangsperioden, kan den dog ikke nedsættes eller slettes indenfor den 10-årige periode uden efterbeskatning. Aftaler under 10 år og engangsindskud differentieres ligeledes ift. oprettelsesdatoen. Gamle aftaler om indbetaling under 10 år, hvor sidste indbetaling falder senere end år 2009, er underlagt fradragsloftet. For at opnå fuldt fradrag fremover, skal disse aftaler opdeles, så beløb over kr. indsættes på livsvarig livrente. Gamle engangsindskud, der ikke er bragt til fuldt fradrag i år 2009, opdeles i fradragsfordelingsbeløb over og under kr.. Hvis fradragsfordelingsbeløbet overstiger kr. har kunden uændret fradrag, indtil indskuddet er bragt til fuldt fradrag. Kunden kan ikke indskyde yderligere på ratepension med fradrag, før fradragsfordelingsperioden på det tidligere indskud er overstået. Hvis fradragsfordelingsbeløbet er under kr., kan kunden vælge at fradrage op til kr. eller fortsætte med 1/10-fradrag eller opfyldningsfradrag. Aftaler om indbetaling under 10 år og engangsindskud, der er indgået i overgangsperioden, mister fremtidige fradragsfordelingsbeløb medmindre 9/10-dele af indskuddet i år 2009 overføres til en livsvarig livrente. For aftaler under 10 år gælder det fremover, at disse skal opdeles, så indbetalinger over kr. indbetales på livsvarig livrente. Selvstændige erhvervsdrivende undgår fradragsloftet frem til De kan således i perioden stadig benytte sig af 30 %-reglen, hvor 30 % af årets overskud før renter kan indsættes på ratepension med fuldt fradrag i samme år. De selvstændige erhvervsdrivende har ydermere mulighed for at indsætte kr. på en Side 25 af 95

26 arbejdsgiverratepension, hvis de samtidig er lønmodtager i en anden virksomhed. Pensionsordninger, der indgår i kollektive overenskomster der er indgået før 22. april 2009, bliver først omfattet når overenskomstperioden udløber. Det er dog en betingelse, at der i overenskomsten er specificeret en pensionsindbetaling til ratepension, og ikke kun til pension generelt. En væsentlig lempelse ligger i ophævelse af tillægsmuligheden på ratepension. Ophævelsen er en konsekvens af, at aldersgrænsen for oprettelse af ratepension pr. 1. juli 2009 er ændret til 15 år efter opnået efterlønsalder. Dette skaber nye muligheder for kunder over 60 år. Med ophævelsen af tillægsmuligheden er ratepensioner blevet langt mere fleksible. Det er ikke kun ift. oprettelsen, men også ift. mulighed for udbetaling. Pr. 1. juli 2009 ophørte den såkaldte 5-års regel, der tidligere begrænsede udbetaling efter oprettelse af en ratepension. Reglen vil stadig gælde ophørspension 15 A, hvis denne er oprettet som ratepension eller rateforsikring Livrente De livsvarige livrenter er fradragsmæssigt uændrede efter skattereformen, idet indskud på denne opsparingsform stadig er ubegrænsede. Dette gør den livsvarige livrente til den eneste mulighed for at opnå fradrag i topskatten ud over kr. i årligt indskud på ratepension 33. Den livsvarige livrente henvender sig dog til en mere snæver målgruppe ift. ratepensionen. Dette er grundet den livsvarige livrentes specielle opbygning og udbetaling. Det solidariske princip ved død kan afskrække mange fra at tegne livsvarige livrenter i deres rå form. Produktet har efter skattereformen gennemgået en produktmæssig forandring, og de fleste liv- og forsikringsselskaber udbyder nu livsvarige livrenter med depotsikring. Den markante forskel til den tidligere livsvarige livrente i sin rå form er, at kunden ved død 32 Ophørspension kan også oprettes som livrente. 33 Ophørspension 15 A er dog også holdt uden for fradragsloftet, men kan kun oprettes af erhvervsdrivende. Side 26 af 95

27 kan begunstige en, der får den opsparede værdi, nøjagtig som ved en ratepension. Den begunstigede skal således ikke længere vente med at få livrentens værdi. Depotsikringen udgøres af en ratepension, der tegnes sammen med den livsvarige livrente. Hvis kunden i forvejen har opbrugt sit loft på kr. vil depotsikringen blive tegnet som en skattekode 3, kapitalpension. Præmien til depotsikringen vil variere afhængigt af kundens køn, alder samt vilkår for oprettelse af livrenten. Hvis præmien for depotsikringen er tilstrækkelig stor, gør det livrenten omkostningstung. Ydermere kan fradragsværdien ved indskuddet ske at blive reduceret. Hvis depotsikringens præmie er tegnet som skattekode 3, giver den kun fradrag i bundskatten. På trods af omkostningerne kan den livsvarige livrente med depotsikring stadig være den rigtige løsning for mange kunder. Den henvender sig til kunder, der kan udnytte fradraget i topskatten og/eller tænker i arveplanlægning eller nødvendig opsparing til den 3. alder. 6. Delkonklusion beskrivende del Baggrunden for skattereformen var et overordnet ønske om at øge danskernes incitament til at arbejde. Udfordringen ved det hidtidige skattesystem var især den marginale indkomstskat på ca. 62,8 %. Dette problem har regeringen forsøgt at løse med skattereformens ændringer på indkomstbeskatningen. Grænsen for topskat er hævet, og marginalskatten er nedsat til ca. 56 %. Et yderligere formål med skattereformen var, at reducere skævheder og arbitragemuligheder. Hensigten var også at reducere danskernes gældsbyrde og øge motivationen til opsparing i frie midler. Dette betyder, at rentefradraget fremover bliver reduceret gradvist. Der blev endvidere indført et bundfradrag for afkastbeskatning af frie midler, der tidligere var topbeskattede. På pensionsområdet blev der indført en række ændringer, hvor fradragsloftet på ratepensioner og ophørende livrenter må siges at være den mest markante. Side 27 af 95

28 Formålet med ændringerne var bl.a. at gøre reglerne for pension mere enkle. Ændringerne har i tråd med kapitalindkomstens bundfradrag dog også til formål at øge den frie opsparing. Skattereformens forenkling af reglerne for pension lå især i de ændrede regler for ratepension. Tidligere gjaldt der specielle fradragsregler for indskud på ratepension, der især begrænsede de private indskudsmuligheder. Disse er nu simplificerede med fradragsloftet. Oprettelsesreglerne samt regler for udbetaling blev også ændret med skattereformen, til nu at være mere simple og fleksible. Reglerne for livrenten er ikke ændret med skattereformen. Der skelnes dog fremover fradragsmæssigt mellem ophørende og livsvarig livrente. Kapitalpensionen blev tillige ændret og gjort mere fleksibel. Den er ikke ændret i samme grad som ratepensionen, da indskudsmulighederne stort set er uændrede på kapitalpensionen. På baggrund af opgavens beskrivende del kan det konkluderes, at pensionsprodukterne har ændret sig væsentligt efter skattereformen. I forlængelse af dette har pensionsrådgivningen naturligvis også ændret sig. Vi vil i den analyserende del fokusere på skattereformens betydning for rådgivningen af de enkelte kundegrupper, herunder deres muligheder og begrænsninger. 7. Pensionsrådgivning En kompetent pensionsrådgivning beror på adskillige forhold. Pensionen bør tilrettelægges ud fra kundens behov og ønsker om den 3. alder. Behovet er naturligvis individuelt, men kan som en tommelfingerregel standardiseres til ca. 75 % af den nuværende løn efter AM-bidrag. I rådgivningen er det væsentligt at tage højde for det tidsmæssige perspektiv. Behovsafdækningen vil variere fra kunde til kunde afhængigt af alder, livsløbsfase og eksisterende opsparing. Hvis kunden har mange år til pensionstilværelsen er det opsparing og behovsafdækning, der er i fokus. Hvis kunden står lige for at skulle på pension, vil vi i rådgivningen fokusere på nedsparing. Det fælles element i begge former for rådgivning er, at kunden via sine pensionsordninger Side 28 af 95

29 og øvrige formue har mulighed for at udleve sine drømme og forventninger til den 3. alder. Pensionens procentvise andel af den nuværende løn benævnes pensionsdækning i opgaven. Pensionsdækningen vil typisk være mindre end 100 %, idet pensionisten umiddelbart ikke har de samme udgifter som lønmodtageren. Kontingenter til fagforening og A-kasse bortfalder, pensionsopsparingen stoppes og der skal evt. sælges 1 af 2 biler. Med udgangspunkt i den ønskede pensionsdækning, tages der endvidere højde for nedenstående forhold. Kundens indkomstbeskatning og fradragsmuligheder i opsparingsperioden. Ønske om udbetalingsforløb Ønsker kunden en løbende udbetaling fra pensionsordningen, eller er ønsket en sumudbetaling, der eksempelvis skal realisere drømmerejsen. Forventet indkomstbeskatning på udbetalingstidspunktet. Modregning i og holdning til efterløn og folkepension. Når kunden rådgives omkring opsparingsdelen, lægges der vægt på indbetalingernes fradragsværdi ift. den forventede beskatning på udbetalingstidspunktet. Indbetalinger på ratepension og livrente fradrages til og med topskatten. Indbetalinger på kapitalpension fratrækkes derimod kun til og med bundskatten. Det er hermed skattemæssigt fordelagtigt for topbeskattede kunder i opsparingsperioden, at indbetale på en ratepension eller en livrente frem for en kapitalpension. Valget af pensionsordning afhænger ikke kun af fradragsmuligheder, men også af kundens forventede likviditetsbehov. Hvis kunden forventer en levealder, der er højere end gennemsnittet, er livrenten umiddelbart det oplagte valg. Hvis kunden forventer et stort likviditetsbehov i en begrænset periode, er det en kombination af ratepension, ophørende livrente og kapitalpension, der er oplagt at vælge. I visse tilfælde kan skattefordelen ved indskud på pension reduceres til en skatteudskydelse, eller ligefrem en skattemæssig ulempe. Skattefordelen ved Side 29 af 95

30 indbetaling skal altid ses i sammenhæng med skatten på udbetaling. Ratepensioner bliver udbetalt i rater over min. 10 år, livrenter som regel livsvarigt og kapitalpensioner bliver udbetalt som en sum. På udbetalingstidspunktet bliver ratepensionen og livrenten indkomstbeskattet, hvorfor der er en risiko for, at kunden skal betale topskat ved udbetalingstidspunktet. Hertil kommer endvidere samspilsproblematikken med de sociale ydelser, der risikerer at forhøje kundens reelle marginale indkomstskat. Vi behandler denne problematik senere i afsnit 9.1. Ved valg af pensionsordning skal der også tages højde for den enkelte kundegruppe. Skattereformen har medført differentierede muligheder og begrænsninger for pension til lønmodtagere, virksomhedsejere og selvstændige erhvervsdrivende. Vi vil i dette afsnit belyse hvorledes skattereformens ændringer har påvirket disse tre kundegrupper. 7.1 Lønmodtagere Skattereformen har fået indflydelse på stort set alle lønmodtagere, der sparer op til pension. Tidligere kunne opsparing på pension med større sandsynlighed resultere i en skattefordel. Efter skattereformen er denne skattefordel i mange tilfælde reduceret, hvilket kan resultere i at flere vil spare op til pension grundet behov i den 3. alder, og ikke grundet skattefordele. Dette var dog også hensigten med reformen. Lønmodtagere, der lå i bundskatten inden skattereformen, og fortsat gør det, har fået en skattelempelse på 1,3 % point 34. Denne gruppe opnår maksimalt fradrag i bundskatten, hvad enten de vælger den ene eller den anden pensionsopsparing. Ved udbetaling skal der betales 40 % i afgift på kapitalpensioner. Ratepension og livrente beskattes ved udbetaling som personlig indkomst, der vil være mellem 37,3 % og 52,2 % i år Lønmodtagere, der tidligere betalte mellemskat, vil kunne mærke skattereformen i højere grad end lønmodtagere, der betalte bundskat. Mellemskatten, der tidligere var på 6 %, er fjernet ifm. skattereformen. Det betyder, at denne indkomstgruppe nu får fradrag i bundskatten på 37,3 %. Tidligere fik de ved indskud på pensionsordninger fradrag til 34 Se bilag 1 og 2 Skattetrappe 2009 lønmodtagere og Skattetrappe 2010 lønmodtagere Side 30 af 95

31 og med mellemskatten på 44,5 %. Denne gruppe lønmodtagere er nu bundbeskattede, og har muligheder herefter. Den sidste gruppe af lønmodtagere betaler topskat. Alt efter hvor meget den enkelte lønmodtager tidligere lå over grænsen for topskat, vil de i høj grad fremover mærke skattereformen. Udover bortskaffelsen af mellemskatten, er grænsen for topskat forhøjet til kr. før AM-bidrag, hvor den tidligere var kr. 35. Dette betyder, at der i år 2010 vil være færre danskere, der betaler topskat 36. Lønmodtagere med indkomst under kr. før AM-bidrag, vil blive reduceret fra 59,5 % til 37,3 % i marginalt fradrag for indbetaling til pensionsordninger. Denne indkomstgruppe vil fremadrettet have de samme muligheder som de lønmodtagere, der både før og efter skattereformen betalte bundskat. I år 2010 vil der stadig være ca lønmodtagere 37, der betaler topskat. Ved indbetaling på ratepension og livrente vil de fra år 2010 få fradrag på 52,2 %, hvor de tidligere fik fradrag på 59,5 %. Denne gruppe bør fortsat indbetale på disse ordninger, da de ikke vil opnå det samme høje fradrag ved indbetaling på en kapitalpension. Efter skattereformen er det nu kun muligt at indbetale kr. på en ratepension eller ophørende livrente i år Dette beløb er samlet for arbejdsgiverordninger og privatordninger. Dette indebærer, at skattearbitrage på store lønninger ikke fremover kan opnås, i så høj grad som tidligere, ved hjælp af indskud på ratepension. Hvis den enkelte lønmodtager ønsker at indbetale mere end kr. og opnå fradrag i topskatten, skal dette ske på en livsvarig livrente. Som tidligere nævnt er der med skattereformen sket yderligere ændringer udover reducering af fradragsværdien. Det er muligt at oprette pensionsordninger efter opnået efterlønsalder. Der kan indbetales på kapitalpensioner, selvom der før er foretaget 35 Se bilag 7 Beløbsgrænser og skattesatser 36 Kilde: d Kilde: d Side 31 af 95

32 udbetaling 38. Udbetalingstidspunkt for kapitalpensioner er forlænget, og 5-års reglen på ratepension er ophævet med undtagelse af ophørspension 15 A. Oprettelse af pensionsordninger efter opnået efterlønsalder vil især skabe nye muligheder for ældre lønmodtagere og pensionister, der ønsker at indbetale på ratepension. Tidligere var det essentielt at forhøje tillægsværdien mest muligt inden 60 år, så kunderne herefter stadig havde mulighed for at tilrettelægge opsparingen til den 3. alder bedst muligt. Dette er med skattereformens nye muligheder ikke nødvendigt længere. Ophævelsen af 5-års reglen giver desuden kunderne mulighed for et mere fleksibelt udbetalingsforløb på deres ratepensioner. Kunderne kan fremover vælge at starte udbetaling på dele af ratepensionerne over flere gange. Dette kan gøres ved at 41 overføre dele af opsparingen til nye ratepensioner, som starter udbetaling med det samme. Tidligere kunne der kun startes udbetaling på den oprindelige ratepension, og ikke på de nyoprettede ifm. 41 overførslerne. I praksis betyder det, at planlægning af pensionsudbetalingen ift. eksempelvis topskatten, er gjort mere fleksibel. Skattereformens nye muligheder for at indbetale på kapitalpensioner efter der er sket udbetaling, har åbnet en arbitragemulighed for folkepensionister. Arbitragemuligheden ift. folkepensionstillægget kan gøre det interessant for denne gruppe at foretage indbetaling efter opnået folkepensionsalder, selvom de tidligere har foretaget udbetaling på kapitalpension. Fordelene ved arbitragemuligheden vil vi uddybe i afsnit Vi vil her også kommentere det fremsatte lovforslag, der har til formål at slette arbitragemuligheden. Alt i alt er der tale om adskillige ændringer. Den mest omtalte ændring er, at fradragsværdien for indbetalinger på pensionsordninger er reduceret. Dette vil betyde, at enkelte lønmodtagere fremover ikke kan indbetale så meget på pensionsordninger, som tidligere. Indbetalinger foretaget udelukkende grundet en forventet skattefordel, vil 38 Der er dog fremsat lovforslag L208, der vil slette dette igen, hvis det bliver vedtaget. Side 32 af 95

33 muligvis blive reduceret. Dette er både grundet den lavere marginalskat, men i høj grad også grundet fradragsloftet på ratepensioner og ophørende livrente. Modsat vil der efter opnået efterlønsalder være nye muligheder for indbetaling på pensionsordninger. 7.2 Virksomhedsejere Skattereformen har medført ændringer i aktieavance- og personbeskatningen, der påvirker virksomhedsejerens udtræk fra virksomheden. Virksomhedsejere har to muligheder, når de skal bruge likviditet. De kan trække løn og/eller udbytte ud af selskabet. Lønudtrækket bliver beskattet som personlig indkomst. Udbyttet aktieavancebeskattes ved udlodning, hvor der på forhånd er betalt 25 % acontoskat i selskabet. Lønudtræk stiller krav om en arbejdsindsats, hvor udbetaling af udbytte skal aftales på en generalforsamling. Beskatning af udloddet udbytte var tidligere opdelt i 3 grænser med 3 forskellige satser. Fremover beskattes udbytte kun med 2 satser. Udbytte bliver fra år 2010 beskattet med 28 % op til kr. og herefter med 42 %, hvor den laveste sats nedsættes yderligere til 27 % i Den effektive skat på udbyttebetalingen er dog højere end hhv. 28 % og 42 %, idet der forud er betalt selskabsskat på 25 %. Regnestykket fremgår af figur 1: Figur 1: Skat på udbytte for hver 100 kr. Kilde: Sydbank 39 Se bilag 7 Beløbsgrænser og skattesatser Side 33 af 95

34 Som det fremgår af figur 1 vil den effektive skat være på 46 % med de nuværende 28 % i aktieavancebeskatning af udbytte under kr.. Intervallet på den effektive beskatning af udbytte ligger mellem 46 % - 56,5 % i perioden jf. figur 1. Fra år 2012 og frem vil intervallet ligge mellem 45,25 % - 56,5 % 40. Sammenlignet med beskatningen af personlig indkomst i år 2010, bliver udbytte nu beskattet marginalt en anelse hårdere. Virksomhedsejeren bør efter skattereformen hæve i følgende rækkefølge 41 : 1. Løn op til grænsen for topskat på kr. før AM-bidrag til 42,3 %. 2. Udbytte på kr. til 46 %. 3. Likviditet over kr. som løn i topskatten til 56 %. Til sammenligning var hæve-rækkefølgen i år 2009 således 42 : 1. Løn op til grænsen for mellemskat på kr. før AM-bidrag til 43,5 %. 2. Udbytte til hhv. 46 %, 57, 3 % og 58,8 %. Sammenholdt med lønudtræk over grænsen for mellem- og topskat til 62,8 %, var virksomhedsejeren i år 2009 reelt en smule bedre stillet ift. lønmodtageren. Efter skattereformen er trådt i kraft, er denne fordel væk, idet lønudtræk i topskatten nu er marginalt lavere beskattet ift. udbytte over kr. for ugifte. Ovennævnte ændringer er ikke skattereformens eneste, der har bidraget til at udvaske grænsen mellem lønmodtager og virksomhedsejer. Det indførte fradragsloft på ratepensioner og ophørende livrenter gælder for lønmodtagere såvel som virksomhedsejere. En hovedaktionær har tidligere haft mulighed for at indskyde større beløb fra driftsselskabet ind på ratepension. Indskuddet blev ofte givet til hovedaktionæren i form af bonus ved årets slutning. Hovedaktionæren har ret til at give sig selv den såkaldte markedsløn, der beror på et armslængdeprincip. 40 Regnestykke: % = 75, % = 54,75, ,75 = 45,25 41 Se bilag 8 Skattetrappe 2010 hovedaktionær 42 Se bilag 9 Skattetrappe 2009 hovedaktionær Side 34 af 95

35 Dette tilsiger, at ejeren skal lønnes som enhver anden, der kan varetage samme stilling 43. Indskuddet skete på en arbejdsgiverratepension, der gav fuldt fradrag i samme år. Virksomhedsejeren havde hermed mulighed for løbende, at kanalisere større midler fra selskabet over på en pensionsordning. Virksomhedsejere sidestilles i år 2010 med lønmodtagere ift. indskudsmuligheder på pension, herunder ratepension. Når en virksomhedsejer fremover ønsker at spare op til pension, er han som lønmodtagerne underlagt følgende indskudsbegrænsninger kr. på kapitalpension kr. på ratepension og ophørende livrente. Ubegrænset på livsvarige livrenter. Vi vil i afsnit 8.2 analysere på, om virksomhedsejerens opsparing i pensionsmiljøet er fordelagtig efter skattereformen. Pensionsopsparingen skal i den forbindelse ses ift. virksomhedsejerens alternative mulighed for at opspare i selskabet. 7.3 Selvstændige Selvstændige erhvervsdrivende er som den eneste kundegruppe ikke øjeblikkeligt omfattet af fradragsloftet på kr. for indbetaling på ratepension og ophørende livrente. Skattereformen giver således de selvstændige en slags skatterabat frem til år 2015, hvorefter alle selvstændige herefter vil være omfattet af fradragsloftet. Selvstændige, der endnu ikke har fået gang i deres pensionsopsparing, kan med fordel sætte ekstra ind på ratepension i årene De selvstændiges indskudsmuligheder følger den såkaldte 30%-regel. Denne form for indskud kan fradrages fuldt ud i indskudsåret, og kan variere fra år til år uden binding. 30%-grundlaget opgøres af den selvstændiges revisor, som estimerer det ud fra virksomhedens overskud før renter i de enkelte år d Side 35 af 95

36 Før skattereformen kunne selvstændige ud over 30%-indskud også lave engangsindskud og 10-årige aftaler på ratepension. De indskudte midler stammede fra VSO ens opsparede overskud. Denne form for indskud blev brugt til at kanalisere formue fra virksomheden over i pensionsmiljøet. Efter skattereformen er engangsindskud og 10- årige aftaler på ratepension ved siden af 30%-ordningen ikke muligt. Den selvstændige kan hermed fra år 2010 være nødt til at bibeholde sit opsparede overskud i VSO ens skattemiljø. Dette er på trods af, at han muligvis ikke har den ønskede volumen på ratepension. Han kan dog stadig vælge at hæve det opsparede overskud, og den vej rundt tømme sin VSO. Her har de selvstændige fået skattelettelser på lige fod med lønmodtagerne og virksomhedsejerne, idet udtræk tillægges den selvstændiges skattepligtige indkomst. Vi vil i afsnit 10.3 analysere, hvorledes nedsparingen i VSO en optimeres efter skattereformen. 7.4 Delkonklusion pensionsrådgivning Udgangspunktet for en kompetent pensionsrådgivning af alle kundegrupper er kundens behov. Hertil kommer en række andre forhold, såsom skattemæssige, udbetalingsforløb og samspillet med sociale ydelser. I rådgivningen er det nødvendigt at se på den enkelte kundegruppe, idet skattereformen har medført differentierede muligheder og begrænsninger. Alle lønmodtagere er påvirket af, at indkomstskatten er nedsat, og som følge heraf også fradragsværdien ved pensionsindskud. Lønmodtagere der tidligere betalte topskat, og som nu kun betaler bundskat, har dog oplevet den mest markante ændring. Lønmodtagere, der fortsat betaler topskat, vil fremover ikke kunne opnå den samme skattearbitrage, grundet fradragsloftet på kr. for ratepension og ophørende livrente. Skattereformen har også medført generelle ændringer ift. reglerne for pension. Disse ændringer åbner nye muligheder, såsom større pensionsindskud efter opnået efterlønsalder, herunder evt. nye arbitragemuligheder på pensionstillægget samt mere fleksible udbetalingsforløb. Side 36 af 95

37 Skattereformens effekt på virksomhedsejeres mulighed for pensionsindskud består i en tilnærmelsesvis sidestilling med lønmodtagere. Tidligere kunne virksomhedsejere løbende kanalisere store beløb fra selskabet over på pension. Virksomhedsejerne er fremover underlagt fradragsloftet, og har hermed mistet denne mulighed. Herudover har skattereformen ændret grænserne og satserne for aktieavancebeskatningen. Overordnet betyder ændringen, at løn i år 2010 marginalt beskattes mere lempeligt end udbytte. Selvstændige erhvervsdrivende er ikke omfattet af fradragsloftet før år Dette giver de selvstændige en ekstra fordel mht. indskud på ratepensioner i perioden Skattereformen har også sat begrænsninger for de selvstændige. De har tidligere kunnet lave engangsindskud og 10-årige aftaler sideløbende med 30%-ordningen, hvilket ikke er muligt længere. Samlet set har skattereformen medført ændringer i pensionsrådgivningen af samtlige kundegrupper. Vi vil i det efterfølgende afsnit analysere på pensioners fordelagtighed set i lyset af skattereformen. Vi vil især fokusere på ratepensionen, idet denne har gennemgået den største forandring. Vi er interesserede i at undersøge, om ratepensionen har bibeholdt sin fordelagtighed efter skattereformen. Vi er endvidere interesseret i at be- eller afkræfte kapitalpensionens umiddelbare forringede attraktivitet efter skattereformen. 8. Optimalt opsparingsmiljø Kunden rådgives omkring den optimale opsparingsform til pension på baggrund af den ønskede pensionsdækning. I rådgivningen lægges der indledningsvist vægt på indbetalingens fradragsværdi. Det er ikke muligt at analysere det optimale opsparingsmiljø alene på baggrund af opsparingsperioden. Skatten ved udbetaling har ligeledes indflydelse på fordelagtigheden ved indbetaling i det pågældende opsparingsmiljø. I analysen skelnes der mellem lønmodtagere, virksomhedsejere og selvstændige erhvervsdrivende. Indbetalingsbeløbet til de forskellige opsparingsmiljøer afhænger af Side 37 af 95

38 kundegruppen og af kundernes indkomstbeskatning i hhv. bund- eller topskat. Fælles for alle kundegrupperne er muligheden for at spare op i et pensionsmiljø. Der findes dog alternative opsparingsmiljøer afhængigt af den enkelte kundegruppe. For lønmodtagere gælder der som udgangspunkt kun ét alternativ til pension. Alternativet er frie midler. Ikke desto mindre har mange danskere også fast ejendom som en del af deres opsparing til pension. Virksomhedsejere har udover pension mulighed for at placere deres opsparing i drifts- og holdingselskaber. Selvstændige erhvervsdrivende kan opspare alternativt til pensionsordninger i deres virksomheder, som vi forudsætter til at køre med VSO. Vi vil i dette afsnit analysere pensionsopsparing ift. alternative opsparingsmiljøer fordelt på de enkelte kundegrupper. For lønmodtagere betragter vi effektive renter ved pensionsopsparing set ift. frie midler. Der er i de effektive renter taget højde for skat og fradragsværdi ved opsparing, afkastbeskatning ved op- og nedsparing samt skat ved udbetalingstidspunktet. For de erhvervsdrivende betragter vi nettoudbetalinger ift. opsparede beløb i hhv. selskab eller VSO ift. indskud på pensionsopsparing. Der er her taget højde for størrelsen på de investerede beløb, den løbende afkastbeskatning samt den differentierede skat på udbetalingerne. I analysens beregningseksempler anvendes de samme forudsætninger under hver enkelt kundegruppe. Forudsætningerne er følgende: Kunden er ugift Det forventede gennemsnitlige afkast er på 6,7 % før skat og inflation. Værdierne er gennem opgaven hovedsageligt regnet i fremtidskroner. Afkastet er baseret på en vækstorienteret risikoprofil med lang tidshorisont og middel risikovillighed Afkastet på 6,7 % er på baggrund af forventningen til Sydbanks puljeinvesteringer på pension med høj aktieandel i intervallet 40 % - 70 %. For frie midler forudsætter vi det samme bruttoafkast, men udelukkende med investering i skattepligtige obligationsafdelinger, herunder danske samt udenlandske. Side 38 af 95

39 Afkastet estimeres med samme brutto rentesats for samtlige opsparingsformer. Satsen er også brugt ved nedsparing og uden hensynstagen til forskellige tidshorisonter, alene for at simplificere beregningseksemplerne. Samtlige placeringsregler omkring aktier i pension og VSO er overholdt. Alle annuiteter er helårlige og bagud betalte med helårlig rentetilskrivning. Opsparingsperioden er 15 år og nedsparingsperioden er 10 år. Det indskudte beløbs størrelse samt op- og nedsparingsperioden fremgår af det enkelte beregningseksempel. 8.1 Lønmodtagere Lønmodtagerne har som tidligere nævnt udover pensionsopsparingen mulighed for at spare op i frie midler. Frie midler indebærer både kontanter, obligationer og aktier, men der er også mange danskere, der har opsparing via deres bolig. Skattereformen har ændret på nogle af fordelene ved opsparing i de forskellige miljøer. Nedsættelse af marginalskatten, ændringen i skatten på kapitalindkomst og mindre fradrag for pensionsindskud får indflydelse på fordelagtigheden. Dette får hermed betydning for de opsparingsvalg, der foretages. Vi vil i det efterfølgende analysere de forskellige opsparingsmiljøer, samt fordelagtigheden af opsparing i disse for lønmodtagerne Pension Beskatning af afkast på pensionsordninger har ikke ændret sig efter skattereformen. Afkastet på pensionsmidler lagerbeskattes fortsat med PAL-skat på 15 %. Den lave beskatning af afkastet på pensionsordninger taler for denne opsparingsform, men skattereformen har sat visse begrænsninger ved at benytte dette opsparingsmiljø. Det er fortsat muligt at indskyde på en kapitalpension, men fremover kun med fradrag i bundskatten. Efter skattereformen har fradragsloftet for indskud på ratepension og ophørende livrente på kr. givet begrænsede fradragsmuligheder. Fremover er der kun mulighed for fradrag i topskatten, udover de kr. til ratepensionen og Side 39 af 95

40 ophørende livrenter, ved indbetaling på en livsvarig livrente. Det er vores anbefaling at opspare på en kapitalpension inden livrenten tages i brug. Dette er uanset om kunden efter indbetaling på en ratepension, fortsat betaler topskat. Depotsikring samt evt. garanti ved udbetaling af en livsvarig livrente, kan betyde store omkostninger. Vi foretrækker derfor at fylde op på kapitalpensionen, før livrenten tages i brug Frie midler Som tidligere nævnt er beskatning af frie midler blevet lempeligere efter skattereformen. Beskatning på kapitalindkomst er ændret. Der er indført et bundfradrag på kr. pr. person for positiv netto kapitalindkomst 45. Bundfradraget er kun aktuelt for kunder, der betaler topskat. Afkast under bundfradraget bliver beskattet med 37,3 %, og afkast over bliver beskattet med 52,2 %. Kunder, der samlet har netto kapitalindkomst på 0 kr., vil fra år 2019 kun blive beskattet med 25,5 % af afkastet på frie midler, hvis de ligger over bundfradraget på kr. på renteudgifter 46. Vi antager, at en kunde har renteudgifter for kr.. Kunden får herefter renteindtægter for kr., der ophæver fradraget på renteudgifterne. De første kr. beskattes med 33,5 % og de efterfølgende med 25,5 %, indtil der er tale om netto positiv kapitalindkomst. Det efterfølgende netto positive afkast vil blive beskattet under bundfradraget på kr.. Hvis lønmodtageren har netto negativ kapitalindkomst, er der ikke tale om en skat, men et fradrag. Vi regner derfor kun med netto positiv kapitalindkomst eller netto kapitalindkomst på 0. Der er fremsat lovforslag L 112 om at ændre marginalskatten på netto positiv kapitalindkomst over bundfradraget på kr.. Dette vil betyde en beskatning på maks. 42 % fra år Vi har dog regnet med 52,2 % i analysens regneeksempler. 45 Se bilag 7 Beløbsgrænser og skattesatser 46 Se bilag 10 Beskatning af kapitalindkomst 47 Kilde: , se også bilag 10 Beskatning af kapitalindkomst. Side 40 af 95

41 Lønmodtagere har i princippet to muligheder for at forrente deres frie midler. De kan spare op, hvor de vil blive kapitalindkomst- eller aktiebeskattet af afkastet, eller de kan nedbringe deres gæld. Det lavere rentefradrag har betydet, at nedbringelse af gæld er mere attraktivt end tidligere. Modsat er beskatning på kapital- og aktieindkomst også nedsat. Det store spørgsmål i denne sammenhæng er naturligvis, om det er muligt at opnå et større afkast på investeringen, end der skal betales i rente. Vi antager, at en lønmodtager med negativ kapitalindkomst på over kr. om året, har 100 kr. til rådighed. Beløbet skal enten nedbringe gælden eller investeres. Kreditforeningsgælden har en fastforrentet obligationsrente på 5 %. Investeringen forventes at give 7,3 % i afkast før skat, og beløbet investeres ligeligt mellem aktier og obligationer. Hvis pengene bruges til at nedbringe gælden, vil lønmodtageren spare en gæld på 228 kr. Hvis pengene derimod bliver investeret i frie midler, vil beløbet vokse til 251 kr. 48. Ud fra dette scenarium er investeringen i frie midler altså det mest optimale opsparingsmiljø. Afkastet på investeringen er dog usikker, hvilket kan betyde, at scenariet kan ende negativt, hvis afkastforventningerne ikke bliver indfriet. Valget mellem opsparing eller nedbringelse af gæld handler derudover også om risikoprofil og lønmodtagerens generelle syn på sin økonomi Optimalt opsparingsmiljø lønmodtagere Frie midlers afkastbeskatning blevet mere lempelig efter skattereformen, men er stadig ikke på niveau med PAL-skatten ved en pensionsopsparing. Vi vil i det efterfølgende belyse problematikken omkring valg af opsparingsform for en lønmodtager. Vi har taget udgangspunkt i en ugift lønmodtager, der er interesseret i at spare op udelukkende grundet skattefordelen. Opsparingsbeløbet er kr. på ratepension ved fradrag i både bund- og topskat. Opsparingsbeløbet på de alternative opsparinger udspringer af kr. på ratepension, hvilket resulterer i nedenstående opsparingsbeløb afhængigt af opsparingsform og indkomstbeskatning. 48 Kilde: Nordeas hæfte: Forårspakken hvad betyder skattereformen for dig? Side 41 af 95

42 Figur 2: Opsparingsbeløb for lønmodtagere 49. Topskat Bundskat Ratepension kr kr. Kapitalpension kr kr. Frie midler kr kr. Vi regner den effektive rente ved opsparing i frie midler, og sætter den overfor effektiv rente ved pensionsopsparing. Vi vil i første omgang analysere på opsparingsmuligheden i frie midler. Som det kan ses i regnearket Opsparing frie midler er der flere forskellige scenarier ifm. opsparing i dette skattemiljø. De nuancerede scenarier udspringer af de nye bundfradrag for beskatning af positiv kapitalindkomst, samt bundfradraget ifm. negativ kapitalindkomst. Vi har valgt at udlede værste og bedste scenarie, for at belyse det nye interval for beskatning af frie midler. Dette betyder, at den effektive rente og ydelse er regnet i værste og bedste scenarium, under forskellige forudsætninger. Der er i beregningerne skelnet mellem en lønmodtager der enten har positiv kapitalindkomst eller positiv kapitalindkomst samtidig med negativ kapitalindkomst. Ved sidstnævnte forudsætter vi, at netto kapitalindkomsten er på 0 kr.. Så længe den positive kapitalindkomst kan indeholdes i den negative, vil beskatningen være samme sats som fradraget ved netto negativ kapitalindkomst fra 25,5 % til 33,5 %. Ift. før skattereformen skelnes der fremover mellem indkomstbeskatning og afkastbeskatning, når opsparing i frie midler skal analyseres. Indkomstbeskatning har i regneeksemplet indledningsvist indflydelse på investeringsbeløbet. Jo større marginalskat, jo mindre er investeringsbeløbet. Udgangspunktet er en indbetaling på ratepension på kr. 49 Topskat, opsparing: kr. * (1-0,522) = kr., kr. / (1-0,373) = kr. Bundskat, opsparing: kr. * (1-0,373) = kr., kr. / (1-0,373) = kr. Side 42 af 95

43 Forudsætningerne er: Nominel bruttorente 6,7 % 50 (helårlig rentetilskrivning) Opsparingsperiode 15 år (bagud betalt) Nedsparingsperiode 10 år (bagud betalt) Dernæst udleder vi afkastbeskatningen på de frie midler, som afhænger af de nye bundfradrag. Hvis en netto positiv kapitalindkomst ligger indenfor bundfradraget på kr., beskattes denne udelukkende med bundskat på 37,3 % uafhængigt af kundens marginale indkomstskat. Hvis den netto positive kapitalindkomst derimod ligger ud over bundfradraget, betales marginalskatten på 52,2 %. Hvis lønmodtageren har positiv kapitalindkomst, der modregnes i negativ kapitalindkomst, afhænger beskatningen af bundfradraget på kr. for renteudgifter. I dette scenarie er afkastbeskatningen ligeledes uafhængig af lønmodtagerens marginale indkomstskat. Lønmodtagerens marginale indkomsskat er derfor kun interessant, når der er tale om en positiv netto kapitalindkomst, der overstiger bundfradraget på kr. for ugifte. Figur 3: Opsparing i frie midler fradrag i topskat 51 Topskat ved opsparing Positiv kapitalindkomst Effektiv rente Positiv kapitalindkomst over bundfradraget på kr. ved opsparing og nedsparing 3,20% Positiv kapitalindkomst under bundfradraget på kr. ved opsparing og nedsparing 4,20% Negativ kapitalindkomst Negativ kapitalindkomst under bundfradraget på kr. ved opsparing og nedsparing 4,46% Negativ kapitalindkomst over bundfradraget på kr. ved opsparing og nedsparing 4,99% 50 For frie midler forudsætter vi en investering i skattepligtige obligationsafdelinger, herunder danske samt udenlandske. 51 Se regneark Opsparing frie midler, under fane topskat. Side 43 af 95

44 Figur 4: Opsparing i frie midler fradrag i bundskat 52 Bundskat ved opsparing Positiv kapitalindkomst Effektiv rente Positiv kapitalindkomst over bundfradraget på kr. ved nedsparing, samt topskat 3,90% Positiv kapitalindkomst ved nedsparing, samt bundskat 4,20% Negativ kapitalindkomst Negativ kapitalindkomst under bundfradraget på kr. ved opsparing og nedsparing 4,46% Negativ kapitalindkomst over bundfradraget på kr. ved opsparing og nedsparing 4,99% Ovenstående beregninger viser afbeskatningen af frie midler for en lønmodtager. I figur 3 betaler lønmodtageren topskat i opsparingsperioden, og i figur 4 betaler lønmodtageren bundskat. Uanset indkomstbeskatningen opnås den bedste forrentning af de frie midler, hvis lønmodtageren har negativ kapitalindkomst over bundfradraget på kr. ved opsparing og nedsparing, og afkastet modregnes netop heri. Beskatningen er hårdest, hvis lønmodtageren har positiv kapitalindkomst over kr. ved opsparing og nedsparing. Ved negativ kapitalindkomst er den effektive rente ens ved lønmodtageren i både bund- og topskat på opsparingstidspunktet. Dette bunder i, at afkastbeskatningen ved ophævelse af fradraget for negativ kapitalindkomst ikke er afhængig af indkomstbeskatningen. I figur 5 er der taget udgangspunkt i den samme lønmodtager, men med hensyn til pensionsopsparing. Beregningen er med afsæt i en indbetaling på kr. til ratepension med fradrag i topskatten på 52,2 %. Indskuddet på en kapitalpension udregnes på baggrund af rateindbetalingen. Ved nedsparing udbetales og beskattes ratepensionen og kapitalpensionen efter gældende regler, og kapitalpensionens nettosum nedspares herefter løbende med afkastbeskatning i hhv. bund- og topskat. 52 Se regneark Opsparing frie midler, under fane bundskat. Side 44 af 95

45 Ved nedsparing er der således ikke taget højde for mulighed for deludbetaling på kapitalpensionen. Hvis dette var tilfældet i praksis, ville afkastet på den opsparede værdi blive beskattet mere lempeligt gennem nedsparingsperioden. Ved deludbetaling skal vi medregne gebyrer, og vi har derfor valgt at simplificere regneeksemplerne med en heludbetaling af kapitalpensionerne. Figur 5: Opsparing i pensionsmidler 53 Topskat ved opsparing Effektiv rente Ratepension, bundskat ved nedsparing 6,82% Ratepension, topskat ved nedsparing 5,70% Kapitalpension, bundskat ved nedsparing 5,09% Kapitalpension, topskat ved nedsparing 4,80% Bundskat ved opsparing Effektiv rente Ratepension, bundskat ved nedsparing 5,70% Ratepension, topskat ved nedsparing 4,57% Kapitalpension, bundskat ved nedsparing 5,09% Kapitalpension, topskat ved nedsparing 4,80% Som det ses af ovenstående figur opnås den højeste effektive rente ved opsparing på ratepension ved topskat i opsparingsperioden og bundskat i nedsparingsperioden. Der er her tale om skattearbitrage. For den bundbeskattede lønmodtager er det værste scenarium at få fradrag i bundskatten ved opsparing, og senere at betale topskat ved nedsparing. Dette er uanset, om der vælges en rate- eller kapitalpension. Hvis kapitalpensionen vælges vil han kun få en effektiv rente på 4,80 %. Set ift. bedste scenarium på 4,99 % for frie midler, er det umiddelbart en dårlig forretning. Når vi sammenligner de effektive renter, skal det dog ses i lyset af, at der i pensionsregi er tale om det værste scenarium, hvor det for frie midler er det bedste scenarium. 53 Se regneark Opsparing pension, under fane resultater. Side 45 af 95

46 Der er ydermere kun 0,19 %-point til forskel på de to opsparingsmiljøer. Vi vil derfor stadig anbefale opsparing på kapitalpensionen for den bundbeskattede lønmodtager. Når kapitalpensionen udbetales har vi som tidligere nævnt afgrænset os fra muligheden for deludbetaling. Dette betyder at kapitalpensionens netto sumudbetaling nedspares løbende med afkastbeskatning som ved frie midler. Vi har i vores regneeksempler ikke taget højde for evt. negativ kapitalindkomst. Hvis lønmodtageren har negativ kapitalindkomst i nedsparingsperioden, vil afkastet fra den udbetalte kapitalpension kun blive beskattet med 33,5-25,5 %. Dette er under forudsætning af, at hele afkastet kan indeholdes i den negative kapitalindkomst, og ikke bliver til netto positiv kapitalindkomst. Ved bedste scenarium, med en afkastbeskatning på 25,5 %, vil den effektive rente være på 5,32 % 54. Kapitalpensionens effektive rente vil hermed variere fra 4,80 % til 5,32 % afhængigt af lønmodtagerens indkomstbeskatning og samlede kapitalindkomst ved nedsparing. Dette bekræfter vores konklusion vedr. kapitalpension ift. frie midler for bundbeskattede lønmodtagere. Ved topskat i opsparingsperioden giver opsparing på ratepension stadig den højeste effektive rente. Ved bundskat i opsparingsperioden er kapitalpension stadig det oplagte valg, ift. opsparing på ratepension eller i frie midler, grundet muligheden for konvertering til ratepension ved nedsparing. Den bundbeskattede lønmodtager, som vi har rådet til opsparing på en kapitalpension, kan ved udløb tage konverteringsmuligheden til rate i brug. Opsparing på en kapitalpension med bundskat ved nedsparing giver en effektiv rente på 5,09 %. Hvis lønmodtageren betaler bundskat på udbetalingstidspunktet, og kapitalpensionen konverteres til en ratepension, kan der herved opnås en højere effektiv rente. Den effektive rente vil blive 5,70 % ved denne konvertering 55 og være den samme som ved ratepension med bundskat ved op- og nedsparing. 54 Se regneark Opsparing pension under fane kap bund neg. kap. ind. 55 Se regneark Opsparing pension under fane kap bund rate bund Side 46 af 95

47 Hvis den bundbeskattede lønmodtager modsat havde sparet op på en ratepension, og beskatningen på udbetalingstidspunktet var topskat, ville den effektive rente være på 4,57 %. Konvertering fra ratepension til kapitalpension er ikke mulig, og den bundbeskattede lønmodtager i opsparingsperiode er derfor bedst stillet ved at indbetale på en kapitalpension. Vi kan hermed konkludere at kapitalpensionen efter skattereformen er en attraktiv opsparingsform for den bundbeskattede lønmodtager. For en lønmodtager er det uanset indkomstbeskatning ved op- og nedsparing muligt at opnå den højeste effektive rente ved opsparing på en pensionsordning. Derfor er pension ud fra et skattemæssigt perspektiv det mest optimale opsparingsmiljø. Selvom det ved opsparing i bundskatten er muligt at opnå en effektiv rente på 4,99 % på frie midler, vil det i forlængelse af ovenstående være muligt at opnå en højere effektiv rente ved opsparing på pension. Det er altså ikke kun fradragsværdien, men nærmere den lavere beskatning af afkastet, der gør pensionsopsparingen mest fordelagtig. Fradragsværdien kan påvirke resultatet positivt ved asymmetri mellem fradragsværdi og skat på udbetalingstidspunktet. Dette ses ved den største effektive rente, som opnås ved en opsparing på ratepension i topskatten og udbetaling i bundskatten. Det er dog ikke kun skatten, der har indflydelse på, hvor lønmodtagere som ofte vælger at spare penge op. Det er umiddelbart ønskværdigt at have penge til uforudsete udgifter og forbrug udover det sædvanlige. Derfor kan pensionsopsparingen suppleres med frie midler, hvilket også kan være en fordel ifm. nedsparing. Efter skattereformen er kombinationen blevet skattemæssigt mere attraktiv. Spændet, for bedste scenarium for frie midler holdt op i mod bedste for pension, er for lønmodtagere i bundskatten i år 2010 på 0,71 %-point 56. For topskatteyderne er spændet på 1,83 %-point 57. I forlængelse af optimalt opsparingsmiljø skal der ved valg af pensionsordning også tages højde for samspilsproblemer med sociale ydelser. Især konvertering fra 56 5,70 % - 4,99 % = 0,71 %-point. Se figur 3 og ,82 % - 4,99 % = 1,83 %-point. Se figur 2 og 4. Side 47 af 95

48 kapitalpension til ratepension skal ses i lyset af samspilsproblematikken. Vil vi senere i afsnit 9.1 analysere problematikkens konsekvens for de løbende pensioner. 8.2 Virksomhedsejere Som regel betragter mange virksomhedsejere selskabet som deres pensionsopsparing 58. Dette kan vise sig at være en risikabel disposition, idet afståelsestidspunktet kan have stor indflydelse på virksomhedens værdi. Opsparing i selskabet er ydermere ikke kreditorbeskyttet, som det er på pension. Efter skattereformen har virksomhedsejere samme fradragsmuligheder på pension som lønmodtagere. Begge kundegrupper er underlagt fradragsloftet på ratepension og ophørende livrente, samt maks. indbetaling på kapitalpension. Der er dog stadig forskel på de to kundegrupper. Virksomhedsejere har ved siden af pensionsmiljøet mulighed for at spare op til den 3. alder i deres virksomhed. Før skattereformen var selskabers aktieinvesteringer realisationsbeskattet. Ydermere kunne virksomhedsejere opnå skattefri gevinster på aktier ejet af selskabet mere end 3 år, hvilket talte for opsparing til alderdom i selskab frem for pension. Dette er ændret med skattereformen, der fremover opdeler selskabernes aktieinvesteringer i egne, datterselskabers, koncernselskabers og porteføljeaktier. Sidstnævnte lagerbeskattes fra år , hvilket ift. afkastbeskatningen fremover taler for opsparing på pension Effektiv skat i selskaber kontra pension Opsparingen i selskaber beskattes med 25 % i foreløbig selskabsskat. Investeringsbeløbet er hermed 75 kr. for hver 100 kr. der er skabt i overskud. Ved opsparing på pension er investeringsbeløbet 92 kr. for hver 100 kr. i indskud. Forud for indskud på pension betales AM-bidraget på 8 %, hvorved investeringsbeløbet bliver 58 d d Side 48 af 95

49 92 kr.. Afkastet i begge opsparingsmiljøer er lagerbeskattet. Afkastet i selskabet beskattes med 25 %, hvor afkastet på pension beskattes med 15 %. Den effektive skat ved udbetaling af de opsparede midler er 46 % - 56,5 % for selskabet og 37,3 % - 52,2 % for pension. AM-bidraget medregnes som en del af den effektive skat på pension, hvor den foreløbige skat på 25 % medregnes i skatten på midler fra selskabet. Sammenhængen fremgår af figur 6. Figur 6: Opsparing i selskab kontra pension Kilde: Sydbank Vi vil belyse den skattemæssige forskel på opsparingsmiljøerne via beregningseksempler, som fremgår af regnearket Virksomhedsejere og selvstændige. Udgangspunktet er fortsat en topskatteyders indskud på ratepension på kr.. Når opsparing i selskabet skal beregnes, omregnes overskuddet først til før AM-bidrag på 8 %. Dernæst fratrækkes den foreløbige selskabsskat på 25 %. Kundens indskudte beløb er således: Ratepension = kr. efter AM-bidrag. Kapitalpension = (60.000*0,478) / 0,627 = kr. efter AM-bidrag. Selskabet = / 0,92 = kr. før skat / kr. efter skat. Side 49 af 95

50 Opsparingen i de forskellige skattemiljøer vil efter 15 års indbetaling være på 60 : Ratepension kr. Kapitalpension kr. Selskabet kr. Som det fremgår af ovenstående bliver den opsparede værdi størst på ratepension. Der er i opsparingsperioden løbende betalt afkastskat på hhv. 15 % og 25 % i de forskellige skattemiljøer. Ved nedsparing udbetales og beskattes ratepensionen og kapitalpensionen efter gældende regler, og kapitalpensionen nedspares herefter løbende med en afkastbeskatning i enten bund- eller topskat uden hensyntagen til bundfradragene for kapitalindkomst. Opsparingen i selskabet aktieavancebeskattes ved udlodning af udbytte med op til 42 %. De første kr. beskattes kun med 28 %. Det udbetalte nettobeløb nedspares på samme vis som den udbetalte kapitalpension. For at illustrere det optimale opsparingsmiljø, mangler vi nu at omregne de enkelte opsparinger til nettoudbetalinger. Indledningsvist udregnes ratepensionens bruttoudbetaling, der efterfølgende reduceres med bund- eller topskat. Den årlige bruttoudbetaling udregnes til kr. i 10 år. Herefter omregnes bruttoudbetalingen til nettoudbetaling. Nettoudbetalingen ved hhv. bund- og topskat fremgår af figur 7. Figur 7: Ratepensionsudbetaling over 10 år 61 Opsparing ultimo: Rente Løbetid i år Årlig bruttoudbetaling ,70% 10 Årlig udb. v/37,3 % skat ,70% 10 Årlig udb. v/52,2 % skat ,70% Se bilag 11 Opsparing i selskab kontra rate- og kapitalpension for udpluk af beregninger, se også regneark Opsparing virksomhedsejere og selvstændige for selve beregningen. 61 Se regneark Virksomhedsejere og selvstændige, under fane Rate og selskab. Side 50 af 95

51 Kapitalpensionen udbetales som én sum, og bliver indledningsvist omregnet til en nettosum på kr. efter 40 % i afgift. For at kunne sammenligne kapitalpensionens nettosum med udbetalingerne fra ratepensionen og fra selskabet, skal nettosummen omregnes til en nettoydelse. Den første ydelse regnes på baggrund af en bruttorente på 6,7 %, og er hermed bruttoydelsen på kapitalpensionens nettosum. Dernæst reduceres forrentningen ift. bund- og topskat, og nettoydelserne regnes ved brug af nettorenterne. Kapitalpensionens nettoydelser fremgår af figur 8. Figur 8: Kapitalpension som udbetaling over 10 år 62 Opsparing ultimo % afgift Til disposition: Opsparing ultimo: Rente Løbetid i år Årlig bruttoudbetaling ,70% 10 Årlig udb. v/37,3 % skat ,20% 10 Årlig udb. v/52,2 % skat ,20% 10 Opsparingen i selskabet udregnes til en nettosum på kr.. På lige fod med kapitalpensionen omregnes denne nettosum først til en bruttoydelse, og dernæst til nettoydelser ved en forrentning efter hhv. bund- og topskat. Figur 9: Udbytte som udbetaling over 10 år 63 Hævet udbytte Skat af udbytte marginalt 42% Til disposition: Opsparing ultimo: Rente Løbetid i år Årlig bruttoudbetaling ,70% 10 Årlig udb. v/37,3 % skat ,20% 10 Årlig udb. v/52,2 % skat ,20% Se regneark Virksomhedsejere og selvstændige, under fane Kap og selskab. 63 Se regneark Virksomhedsejere og selvstændige, under fane Rate og selskab eller Kap og selskab. Side 51 af 95

52 8.2.2 Optimalt opsparingsmiljø virksomhedsejere Når vi holder de tre opsparingsformer op mod hinanden, fremgår det at ratepensionen har den største nettoudbetaling ved både bund- og topskat. Figur 10 belyser de tre opsparingsformers nettoydelser. Figur 10: Sammenligning af rate, kap og udbytte 64 Rate Kap Selskab Årlig udb. v/37,3 % skat Årlig udb. v/52,2 % skat Det kan hermed konkluderes, at ratepensionen er det mest fordelagtige opsparingsmiljø for den topbeskattede virksomhedsejer. Dernæst kommer opsparing på kapitalpension, der giver en anelse højere udbetaling end ved opsparing i selskabet. Fordelen ved opsparing på pension er som tidligere nævnt det større investeringsbeløb og den lavere afkastbeskatning. Indskuddet på ratepension udgjorde kr., 92 % af kr., som var det opsparede overskud i selskabet før skat. Ved en foreløbig selskabsskat på 25 %, blev det opsparede overskud reduceret til kr. Det lavere investeringsbeløb set sammen med den højere afkastbeskatning i selskabet resulterede i, at den opsparede værdi efter 15 år var blevet til kr. på ratepension og kun kr. i selskabet. I forhold til ovennævnte konklusion skal det nævnes, at regneeksemplerne er simplificerede. Vi tager udelukkende udgangspunkt i en topbeskattet virksomhedsejer på opsparingstidspunktet. Hvis lønudtrækket fra selskabet havde været under grænsen for topskat, ville kapitalpensionens nettoudbetaling være forholdsvis større, idet investeringsbeløbet ville være det samme som ved ratepensionen Se regneark Virksomhedsejere og selvstændige, under fane Konklusion pension-vso-selskab. 65 Udregning: (( kr. * 0,92) * (1-0,373)) / (1-0,373) = kr. Se også regneark Virksomhedsejere og selvstændige, under fane Kap og selskab (bund). NB! Der er regnet med en indbetaling på kapitalpension, der overstiger maks. indbetalingen på , hvilket i praksis ikke kan lade sig gøre. Side 52 af 95

53 Der er fortsat ikke taget højde for mulighed for deludbetaling på kapitalpensionen, hvilket kunne forbedre kapitalpensionens nettoudbetaling yderligere. Det opsparede overskud i selskabet antages desuden at blive udbetalt på én gang, med op til 42 % i aktieavancebeskatning og 56,5 % i effektiv beskatning. I praksis kunne virksomhedsejeren løbende have udloddet udbyttet i nedsparingsperioden. Han ville herved kunne tage de første kr. til hhv. 28 % eller 27 % fra år Ved afståelse af virksomheden kommer hele opsparingen til beskatning på én gang. Regneeksemplets forudsætning om nedsparing kan således sammenlignes med en afståelse af virksomheden ved pensioneringstidspunktet. 8.3 Selvstændige Selvstændige erhvervsdrivende har mulighed for at indsætte 30 % af deres overskud før renter på ratepension eller ophørende livrente. Hvis ikke overskuddet indsættes på ratepension, men derimod trækkes ud som løn, tillægges det den selvstændiges skattepligtige indkomst. Ved indskud på ratepension opnår selvstændige fradrag fuldt ud i indskudsåret. De kan på denne måde kanalisere topbeskattede midler i højtindbringende år over på ratepension, og herved skubbe topskatten. Denne mulighed har de som tidligere nævnt frem til år I år med lavt eller intet overskud har de selvstændige nu og fremover mulighed for årligt at skyde op til kr. fra deres opsparede overskud i VSO en ind på en ratepension eller ophørende livrente. De får samme fradrag som ved 30%-ordningen, men den skattemæssige udregning er anderledes ved indskud fra hævet opsparet overskud i VSO en. Rådgivningsmæssigt er det på dette punkt vigtigt at vejlede kunden til det korrekte udtræk. Indskuddet på kr. fra det opsparede overskud over på ratepension betragtes som en hævning i VSO en. Hævningen udløser en skattepligtig indkomst hos den selvstændige. Indskuddet fratrækkes i den selvstændiges personlige indkomst, hvorfor indskuddet på ratepensionen i regneeksemplet sættes lig den personlige indkomst. Selve udtrækkets beløbsstørrelse udregnes ved at regne den personlige indkomst tilbage til Side 53 af 95

54 skattepligtig indkomst før AM-bidrag. Herefter reduceres den skattepligtige indkomst med betalt acontoskat. Først udregner vi udtrækket fra VSO en: kr. / 0,92 *0,75 = kr. Af indskuddet på kr. er der tidligere betalt acontoskat på 25 %. Hævningen omregnes til den skattepligtige indkomst før AM-bidrag og betalt acontoskat: kr. / (1-0,25) = kr. Af de kr. fragår kr., da de indskydes på ratepension. Reelt hæves der kun kr. fra VSO en. Forskellen på den skattepligtige indkomst og den reelle hævning er acontoskatten, som udregnes: kr. * 0,25 / 0,75 = kr. Den selvstændige får et fradrag på kr., ved at foretage indskuddet på kr. til ratepension. Selvom fradragsværdien ved indskuddet på ratepensionen er 52,2 %, får den selvstændige ikke kr. tilbage i skat fra sit indskud på kr. Fradragets første kr. modregnes i acontoskatten, hvorefter der er kr. tilbage af fradraget. Den selvstændige får således kr kr. tilbage i skat ved at foretage indskuddet på kr. til ratepension Effektiv skat i VSO kontra pension Når vi vil udlede fordelagtigheden ved indskud på pension frem for opsparing i VSO en, kan vi benytte samme beregningsforudsætninger som ved virksomhedsejeren. Der betales topskat i opsparingsperioden. Investeringsbeløbet er ved opsparing i VSO en 75 kr. for hver 100 kr. der generes i overskud. Investeringsbeløbet er ligeledes 92 kr. for hver 100 kr., der indsættes på pension. Side 54 af 95

55 Udgangspunktet er følgende: Ratepension, kr. Kapitalpension, kr. VSO, kr. Opsparingen i de forskellige skattemiljøer vil efter 15 års indbetaling være på 66 : Ratepension, kr. Kapitalpension, kr. VSO, kr. Som i det tidligere regneeksempel er den opsparede volumen størst på ratepension. Midlerne i VSO en beskattes ved ophør. I regneeksemplet er beskatningen af den personlige indkomst på 52,2 %. Først omregnes den opsparede saldo til skattepligtig indkomst. Der tages højde for den betalte acontoskat, og beløbet bliver: / (1-0,25) = kr. Herefter fratrækkes AM-bidrag på 8 %, og vi har nu den personlige indkomst på kr. Der betales 52,2 % i marginalskat af den personlige indkomst, hvor den tidligere betalte acontoskat modregnes. Restskatten tillægges AM-bidraget, og den endelige skat udregnes til kr. Skatten trækkes fra den opsparede saldo, og det udbetalte nettobeløb ender således på kr. Udregningen fremgår af figur 11: 66 Se bilag 12 Opsparing i VSO kontra rate- og kapitalpension for udpluk af beregninger, se også regneark Opsparing virksomhedsejere og selvstændige for selve beregningen. Side 55 af 95

56 Figur 11: Udtræk fra VSO 67 Udtræk fra VSO: Indkomst v/ophævelse: / (1-0,25) Arbejdsmarkedsbidrag: 8% * 0, Personlig indkomst: ,20% ( * 0,373) + (( )*0,522) Skat Betalt a conto: Restskat: Skat at betale i alt ved udtræk Til disposition: For at illustrere det mest optimale opsparingsmiljø, mangler vi at omregne de opsparede saldi til nettoudbetalinger. Det udbetalte beløb nedspares på samme vis som ved opsparing i selskab. Vi får følgende udbetalinger: Figur 12: Disponibelt udtræk fra VSO som udbetaling over 10 år 68 Opsparing ultimo: Rente Årlig bruttoudbetaling ,70% Årlig udb. v/37,3 % skat ,20% Årlig udb. v/52,2 % skat ,20% Optimalt opsparingsmiljø selvstændige Når vi holder de tre opsparingsformer op mod hinanden fremgår det, at ratepensionen har den største nettoudbetaling ved både bund- og topskat. Ratepensionen er hermed det optimale opsparingsmiljø for den topbeskattede selvstændige. Modsat virksomhedsejerens scenarium er den selvstændiges udbetaling fra VSO større end udbetalingen fra kapitalpensionen. Opsparingen i VSO en har et større investeringsbeløb på kr. ift kr. på kapitalpensionen. Når acontoskatten tillægges, er det opsparede beløb på udbetalingstidspunktet kr. 69 større i 67 Se regneark Virksomhedsejere og selvstændige, under fane Rate og VSO. 68 Se regneark Virksomhedsejere og selvstændige, under fane Rate og VSO. 69 ( kr. / 0,75) kr. = kr. Side 56 af 95

57 VSO en ift. kapitalpensionen. Til gengæld har kapitalpensionen en mere lempelig afkastbeskatning, samt lavere skat ved udbetaling ift. den samlede skat ved udtræk fra VSO en. Figur 13 belyser de tre opsparingsformers nettoydelser. Figur 13: Sammenligning af rate, kap og VSO 70 Rate Kap VSO Årlig udb. v/37,3 % skat Årlig udb. v/52,2 % skat Beregningen er fortsat simplificeret mht. kapitalpensionen, og konklusionen skal ses i lyset af dette. Det opsparede overskud i VSO en antages at blive udbetalt på én gang, hvilket resulterer i en beskatning op til 52,2 % plus AM-bidrag. I praksis kunne den selvstændige løbende have trukket opsparingen ud til bundskat i nedsparingsperioden. Reelt kan der dog ikke trækkes kr. ud til marginalt kun 37,3 % 71, som ved ratepensionen, da større udtræk fra VSO modregnes i folkepensionens grundbeløb. Vi vil i afsnit 10.3 komme ind på denne problematik. Ved afståelse af virksomheden vil hele opsparingen komme til beskatning på én gang, og regneeksemplet belyser hermed denne situation. Dette øger endvidere regneeksemplernes sammenlignelighed mellem kapitalpension, selskab og VSO. 8.4 Ophørspension for erhvervsdrivende Ved salg af virksomhed har virksomhedsejere og selvstændige mulighed for at lave én ophørspension ifølge pensionsbeskatningslovens 15 A. Indskud på denne ordning består af skattepligtige avancer, goodwill mv. fra salg af virksomhed. Ordningen kan anvendes ifm. arveplanlægning eller ved ren skatteudskydelse. Der kan højest indskydes kr. i år Fradraget gives fuldt ud i indskudsåret, men kan højest andrage virksomhedsophørets skattepligtige avancer. 70 Se regneark Virksomhedsejere og selvstændige, under fane Konklusion pension-vso-selskab. 71 Uden hensyntagen til modregning i pensionstillægget. 72 Kilde: d Side 57 af 95

58 Ved ratepension er indskuddet bundet i min. 5 år, før der kan ske udbetaling. Dette er den eneste form for ratepension, der har bibeholdt 5-års reglen efter skattereformen. Indskud på ophørspensionen giver fradrag i den selvstændiges personlige indkomst. I år 2009 var fradraget for de selvstændige op til 59,5 % og er i år 2010 på 52,2 %. Hovedaktionæren kan derimod kun fradrage indskuddet i aktieindkomsten. I år 2009 beskattedes aktieavance over kr. med 45 %, og i år 2010 beskattes denne aktieavance med 42 %. Fradraget var tidligere, og er således stadig, højest ved den selvstændiges indskud på 15 A ordningen. Hvilket betyder, at ordningen umiddelbart bedst kan betale sig for den selvstændige. Dog har nedsættelsen af marginalskatten på personlig indkomst indsnævret spændet mellem fradragsværdien for den selvstændige og virksomhedsejeren. Desuden er spændet mellem fradragsværdien og skatten på udbetalingen også indsnævret. Skattereformens ændringer har samlet set haft en positiv indflydelse på hovedaktionærens indskud på 15 A ordningen. Vi vil med nedenstående regneeksempel belyse forskellen på placering i 15 A ratepension ift. at lade virksomhedens midler beskatte fuldt ved ophør. Vi regner med de nuværende skattesatser, der er ændret som følge af skattereformen. Der skelnes mellem hovedaktionæren, der ved ophør har avance i sit selskab, og den selvstændige, der ved ophør har avance i sin VSO. Forudsætningerne er følgende: Indskud kr. Bindingsperiode på 15 A ratepension er 5 år, udbetalingsperiode er 10 år. Forrentning er 6,7 % i årlig nominel bruttorente Figur 14: Sammenligning af 15 A, VSO og selskab A VSO Selskab Årlig udb. v/37,3 % skat Årlig udb. v/52,2 % skat Se regneark 15 A, under fane Konklusion 15 A. Side 58 af 95

59 Som det fremgår af figur 14 er det i regneeksemplet mest fordelagtigt at indskyde på 15 A ratepension. Denne opsparingsform giver den største nettoudbetaling ved såvel bund- som topskat. Fordelen ved indskud på 15 A ratepension beror på samme faktorer, som vi udledte i afsnit og Opsparing i pensionsmiljøet er gunstigt, fordi PAL-skatten er lavere end afkastbeskatningen på frie midler. Det investerede beløb har også en væsentlig betydning. Den selvstændige har fået et fradrag på 52,2 %, idet indskuddet er fradragsberettiget i den personlige indkomst. Virksomhedsejeren har kun fået fradrag for 42 % ved indskud på 15 A ratepension. Ved en kort tidshorisont, eksempelvis 5 år, kræver det en bruttoforrentning på over 5,40 %, for at 15 A ratepension kan matche selskabet 74. Hvis tidshorisonten er længere, eksempelvis 15 år, kan bruttoforrentningen være ned til 2,66 % 75, og 15 A ratepension er stadig bedst. Fordelen ved en virksomhedsejers indskud på 15 A ratepension kræver således en større forrentning eller længere tidshorisont set ift. den selvstændiges 15 A indskud på ratepension, der kun kræver en rente på 1,95 % ved 5 år og 3,16 % ved 15 år 76. Begge regneeksempler er under forudsætning af, at der betales topskat i bindingsperioden og ved nedsparing. Hvis der i bindingsperioden betales bundskat, men topskat ved nedsparing, vil breakeven-renten på fordelen ved 15 A ratepension frem for selskabet ligge på 6,86 % ved 5 år, og 3,83 % ved 15 år 77. Ovenstående regneeksempel er set ift. nedsparing i topskat. Hvis kunden kan optimere sin indkomst, så beskatningen kun er 37,3 % ved udbetaling, vil indskud på 15 A ratepension uanset tidshorisont og forrentning bedst kunne svare sig. Dette er grundet fradragsværdien ved indskud som min. er 42 % 78 set ift. en skat på 37,3 % ved udbetaling. Der er her tale om en skattearbitrage, der sammen med den lempelige PALskat taler for 15 A ratepension frem for opsparing i selskabet. 74 Se regneark 15 A, under fane 15 A og selskab breakeven r 75 Se regneark 15 A, under fane 15 A og selskab breakeven t 76 Se regneark 15 A, under fane 15 A og VSO breakeven rb og 15 A og VSO breakeven tb 77 Se regneark 15 A, under fane 15 A og selskab breakeven rb og 15 A og selskab breakeven tb 78 For virksomhedsejere vil et indskud på under kr. i år 2010 dog kun give et fradrag på 28 %. Side 59 af 95

60 Da 15 A ratepension kan skubbes uendeligt, kan det være en fordel først at starte udbetaling efter de almindelige ratepensioner skal være færdigudbetalt. Hvis kunden ikke har livsvarig livrente, vil udbetalingerne efter 25 år fra opnået efterlønsalder muligvis kun bestå af folkepension og evt. ATP, idet vi tidligere har rådet kunderne til at opbruge de frie midler før pensionsmidlerne. 8.5 Arveplanlægning for erhvervsdrivende I diskussionen om det optimale opsparingsmiljø indgår også andre aspekter end de rent skattemæssige. Arveplanlægning og risikospredning er eksempler på erhvervsdrivendes opsparingsmotiver, der ikke udelukkende har et skattemæssigt ophav. Pensionsopsparing kan med fordel anvendes ifm. arveplanlægning, idet midlerne ved død kan kanaliseres direkte til en indsat begunstiget. Ved arveplanlægning er den livsvarige livrente aktuel, idet større beløb kan kanaliseres ind i pensionsregi, og begunstiges til en udvalgt arving. Et større opsparet overskud i en VSO kan via en 10-årig aftale på en livsvarig livrente kanaliseres ind i pensionsmiljøet. Hvis der skal flyttes værdier fra et selskab, skal pensionsindbetalingen kunne indeholdes i virksomhedsejerens løn, og herigennem føres over på livsvarig livrente. Ved virksomhedsejerens død bliver værdierne i et selskab beskattet med 42 % i aktieavancebeskatning. Marginalt er der tale om 56,5 %, idet den foreløbige selskabsskat skal medregnes. Værdierne i en VSO bliver ved død beskattet med en marginalskat på 56 %. Ved pensionsindehaverens død vil pensionen gå uden om boet til den begunstigede. Pensionsordningen udbetales med kun 40 % 79 i afgift samt evt. arveafgift på 15 %. Pensionsmidler er desuden mere likvide end selskabets midler, og tilfalder lettere arvingerne. Hvis formuen ved nedsparing er af en vis størrelse, kan det være en god idé at planlægge arveforskud. Arveforskuddet kan være i form af pengegaver til arvingerne, mens kunden stadig er i live. Pengegaverne gives nu i stedet for at udskyde arven, da 79 Kilde: Særlig indlån Ratepension, afsnit Side 60 af 95

61 arvingerne alt andet lige vil få mere ud af pengene, jo tidligere de får dem. Yderligere spares der 15 % i arveafgift. Der må i år 2010 gives kr. til børn og børnebørn og kr. til svigerbørn 80. Pensionsordninger kan også med fordel anvendes ifm. virksomheders generationsskifte. Her er formålet at dræne egenkapitalen ved at indskyde på en pensionsordning. Dette gør virksomheden økonomisk lettere at overtage. Samtidig kan den der overtager virksomheden begunstiges i pensionsordningen, så personen har størst mulig likviditet ved et uventet dødsfald. Virksomhedsejeren har med den nye arvelov fra januar mulighed for at begrænse livsarvingers tvangsarv til 1 mio. kr. Dette er en fordel idet de livsarvinger, der ikke skal drive virksomheden videre, herved hverken får andele i selskabet eller medbestemmelsesret. Virksomhedsejeren har med den nye arvelov endvidere fået mulighed for successivt at testamentere friarven til de rette personer. Risikospredning foretages ved at opspare i forskellige opsparingsmiljøer. Logikken om simpel risikospredning taler for at beholde dele af opsparingen i virksomheden, på trods af at opsparingen beskattes mere lempeligt i pensionsregi. Pension er dog kreditorbeskyttet, og er ydermere underlagt investorbeskyttelsesregler og begrænsninger ift. aktieinvesteringer. De erhvervsdrivende er altså underlagt en form for automatisk beskyttelse og hermed risikominimering ved opsparing på pensionsordninger. 8.6 Delkonklusion optimalt opsparingsmiljø Optimal opsparing er med afsæt i den enkelte kundegruppes behov. Derudover skal der tages højde for de differentierede opsparingsmuligheder, den enkelte kundegruppe har. Desuden er kundens indkomstbeskatning ved op- og nedsparing samt pensionsindskuddets fradragsværdi essentiel. 80 Kilde: d d Side 61 af 95

62 Beskatning af frie midler er blevet lempeligere med skattereformen. Der er indført bundfradrag, der gør afkastbeskatningen af frie midler markant mere nuanceret og kompliceret end tidligere. For lønmodtagere kan vi konkludere, at pensionsmiljøet er det optimale opsparingsmiljø ift. frie midler, set fra et skattemæssigt perspektiv. Vi har med vores beregningseksempler udledt, at fordelen ved valg af pensionsopsparing afhænger af kundens indkomstbeskatning, samt valg af pensionsordning. Hvis lønmodtageren betaler topskat i opsparingsperioden, skal der vælges en ratepension, da denne giver størst fradragsværdi og den bedste effektive rente. Hvis lønmodtageren derimod betaler bundskat i opsparingsperioden, skal der vælges en kapitalpension. Denne giver størst fleksibilitet og herigennem mulighed for den største effektive rente. For virksomhedsejere har skattereformen medført en ændret beskatning på udbytte og lønudtræk, hvilket har indflydelse på fordelagtigheden ved at opspare i virksomheden. På trods af at den effektive skat på udbytte er nedsat, er det på ratepension, at virksomhedsejeren opnår den bedste nettoudbetaling. Dette er uanset top- eller bundbeskatning ved nedsparing. Pensionsmiljøet er således også det mest optimale for virksomhedsejere. De bør vælge pensionsordning ud fra indkomstbeskatning på opsparingstidspunktet, nøjagtig som lønmodtagerne. Selvstændige er den eneste kundegruppe der ikke er omfattet af fradragsloftet for ratepensioner før år Vi har med beregningseksempler udledt, at den selvstændige opnår den største nettoudbetaling ved at opspare på ratepension set ift. opsparing i VSO. Denne kundegruppe kan med fordel lave større indskud på ratepension de kommende år. Fordelen ved ratepension set ift. VSO er størst ved udbetaling i bundskat. Det er dog ratepensionen der bedst kan svare sig ved både bund- og topskat ved udbetaling. Fælles for virksomhedsejere og selvstændige er, at de opnår et højere investeringsbeløb ved opsparing i pensionsregi. Derudover er afkastbeskatning mere lempelig i pensionsmiljøet frem for i selskaber eller VSO er. For lønmodtageren gælder det samme princip, idet investeringsbeløbet er markant lavere ved frie midler end ved opsparing i pensionsmiljøet. Afkastbeskatning på frie midler er ligeledes højere ved frie midler end PAL-skat i pensionsmiljøet. Side 62 af 95

63 De erhvervsdrivende har modsat lønmodtagerne mulighed for at lave ophørspension ved afståelse af virksomheden. Vi har med forskellige beregningseksempler belyst henholdsvis virksomhedsejere og selvstændiges fordel ved dette. For virksomhedsejeren har skattereformen medført, at ophørspension ved en lang tidshorisont eller et relativt højt afkast, kan være fordelagtig. Dog er det for de selvstændige endnu mere fordelagtigt. Vores analyse af det optimale opsparingsmiljø efter skattereformen konkluderer, at valget falder på pension. Pensionsmiljøet er dog ikke så fordelagtigt som tidligere grundet de lavere fradragsværdier efter skattereformen. De nye begrænsninger ved pensionsindskud med fradrag i topskatten, samt de mange omkostninger ifm. den livsvarige livrente, gør skattemotiveret pensionsopsparing mindre oplagt end tidligere. Dette betyder, at det skattemæssige perspektiv ifm. opsparing til pension er reduceret. Behovet for opsparing til den 3. alder, bliver derfor en større del af incitament til opsparing end tidligere. 9. Problematikker i nedsparingsperioden Når kunderne nærmer sig pensionsalderen, er det vigtigt at rådgive om nedsparing. Der er i denne forbindelse mange regler, der skal tages højde for. Modregning i de sociale ydelser og en udligningsskat i støbeskeen betyder, at det er vigtigt at planlægge sin nedsparing. Vi vil i det efterfølgende analysere på samspilsproblematikken omkring sociale ydelser og udbetaling af pensionsopsparinger. Derudover vil vi analysere de nye muligheder, som skattereformen har medført på dette område. En del af skattereformen var udligningsskatten på store pensionsudbetalinger. Selve udformningen af udligningsskatten er ikke vedtaget endnu, der er kun fremsat lovforslag 82. Vi vil analysere konsekvenserne ud fra lovforslaget som det er fremsat den 28. april d Side 63 af 95

64 9.1 Sociale ydelser 83 Når alle danskere opnår folkepensionsalderen, vil de som udgangspunkt modtage folkepensionens grundbeløb. For at få folkepensionen skal de opfylde reglerne om indfødsret og bopælstid. Folkepensionens grundbeløb er i år 2010 på kr.. Folkepensionens grundbeløb vil blive reduceret, hvis pensionisten har en arbejdsindtægt på mere end kr. efter AM-bidrag. Reduceringen sker med 30 %. Det vil i praksis sige, at for hver 100 kr. folkepensionistens arbejdsindkomst overstiger kr., nedsættes grundbeløbet med 30 kr. Udover folkepensionens grundbeløb har folkepensionister også mulighed for at modtage pensionstillægget. Ifm. pensionstillægget skelnes der mellem enlige, reelt enlige, samlevende, gifte eller samgifte 84. Pensionstillægget er i år 2010 på kr. for enlige eller reelt enlige, og kr. for gifte eller samlevende. Pensionstillægget vil blive reduceret, hvis folkepensionisten modtager supplerende indtægt. Udover arbejdsindkomst 85, kan der ske modregning ved alle andre former for indtægter. For enlige og reelt enlige er der i år 2010 et bundfradrag på kr., inden der sker reducering i pensionstillægget. Herefter vil reduktionen i pensionstillægget udgøre 32 % for enlige og 30,9 % for reelt enlige. For samlevende, gifte og samgifte er bundfradraget i år 2010 på kr. Reduktionen i pensionstillægget vil være 32 % for samlevende og gifte, og 16 % for samgifte eller samlevende, hvor begge er pensionister. Bortfaldsgrænsen ved beregning af pensionstillægget er i år 2010 på henholdsvis kr., kr., kr. og kr. alt efter hvilken civilstand, der er tale om. Kunder, der betaler topskat på udbetalingstidspunktet, vil ikke modtage folkepensionstillægget, da bortfaldsgrænsen for pensionstillægget er indtruffet inden topskattegrænsen. Kunder i bundskat, der får udbetalt fra løbende pensionsopsparinger, kan derimod risikere højere marginalskat end bundskattens 37,3 %. 83 Dette afsnit er skrevet på baggrund af beløbsgrænser og regler fra håndbogen sociale ydelser. 84 Se definitionerne i bilag 13 Definition af civilstand for folkepensionister 85 Der ses bort fra de første kr. i arbejdsindkomst ved beregning af pensionstillægget. Side 64 af 95

65 Dette er grundet samspilsproblematikken med folkepensionstillægget. For enlige vil der ske modregning med 32 %. Dette betyder en marginalskat på 57,36 %, hvis der bliver udbetalt mere end kr. fra løbende pensionsordninger. Udbetalingen vil blive beskattet som følgende: Udbetaling kr. Reduceret folkepensionstillæg 320 kr. = Indkomst 680 kr. Bundskat 37,3 % 254 kr. Udbetaling efter skat 426 kr. Reel skat (320 kr kr. = 574 kr. / kr.) = 57,40 % Hvis der er tale om samgifte eller samlevende vil nedsættelse af pensionstillægget være 16 %, når der udbetales mere end kr. i supplerende indtægt. Dette vil betyde en marginalskat på 47,33 %, hvilket er udregnet efter samme fremgangsmåde som ovenstående. Når der gennem et helt arbejdsliv spares op til den 3. alder, kan det være en god idé allerede på dette tidspunkt at overveje samspilsproblemer med de sociale ydelser. Indbetalingsbeløbet og valg af pensionsordning kan få betydning herfor. Der er mange grænser og definitioner, der skal tages højde for ifm. udregning af folkepensionens samlede størrelse. I det efterfølgende vil vi analysere mulighederne for at optimere pensionstillægget, da den nye skattereform indledningsvist medførte nye muligheder for netop dette Indbetaling på pensionsordninger Når folkepensionsalderen er nået, og der er startet udbetaling på pensionsopsparinger, samt udbetaling af folkepension, stopper de fleste med at indbetale på pensionsordninger. Efter skattereformen kan det være en god idé at fortsætte indbetalingen, med henblik på at optimere pensionstillægget. Optimeringen kan Side 65 af 95

66 fortsætte længere end tidligere grundet den nye skattereform. Der kan fremover indskydes på kapitalpension frem til 15 år efter opnået efterlønsalder. Dette er 5 år længere, end før skattereformen. Formålet, ved at indbetale på en pensionsordning som folkepensionist, er at nedbringe indkomstgrundlaget, der giver modregning i pensionstillægget. Vi tager udgangspunkt i ægtefæller eller samlevende, der begge er på folkepension. Deres samlede indkomst før indskud på kapitalpension kan holdes indenfor kr kr.. De kan spare knap kr. efter skat ved at indsætte 2 * kr. på en kapitalpension 86. Hvis folkepensionisterne i forvejen modtager det fulde pensionstillæg, har ovenstående indskud naturligvis ingen fordel. Ydermere kan der være folkepensionister med høje indkomster udover folkepensionen, der ikke kommer ned under grænsen for pensionstillæg, selvom de indskyder på en kapitalpension. Arbitragemuligheden var en del af skattereformen. Der er dog efterfølgende fremsat et lovforslag fra skatteministeriet, der har til formål at slette muligheden igen. Lovforslaget L 208 betyder, at folkepensionister for eftertiden ikke kan indbetale med fradragsret på en kapitalpension efter opnået efterlønsalder, hvis de tidligere har startet udbetaling fra en kapitalpension. Formålet med dette lovforslag er, at forhindre arbitragemuligheden på pensionstillægget Udbetaling af pensionsordninger Der kan som tidligere nævnt ske modregning i pensionstillægget ved udbetaling fra løbende pensioner. Ved udbetaling af kapitalpensioner vil der derimod ikke ske modregning. Logisk set er der ikke grund til at bruge egne opsparede midler, hvis det er muligt at få et tilsvarende beløb i pensionstillæg. For at undgå modregning i folkepensionstillægget gælder det primært om at strække udbetalingerne over en lang periode. Selvom den årlige udbetaling fra pensionsopsparingerne bliver mindre, vil folkepensionen til gengæld blive større, da folkepensionisten modregnes mindre. 86 Se bilag 14 Beregningseksempel på forhøjelse af pensionstillæg Side 66 af 95

67 Hvis vi antager, at en folkepensionist samlet set har 1 mio. kr. på en ratepension, der bliver udbetalt over 10 år, kan en forlængelse af udbetalingsperioden til 20 år betyde en merudbetaling på kr. i alt før skat 87. I eksemplet er pensionstillægget blevet større, og afkastet på ratepensionen er ligeledes blevet større, da pengene bliver forrentet over en længere periode. Hvis den samlede pensionsopsparing udgør en kombination af ratepension, kapitalpension og frie midler, kan der ved likviditetsmangel hæves fra de andre opsparingsformer, der ikke giver modregning i folkepensionstillægget. Det altså være en fordel at kombinere de forskellige opsparingsformer. Opsparingen skal dog ses i lyset af det forventede behov for udbetaling. Hvis behovet overstiger bortfaldsgrænsen for pensionstillægget væsentligt, og kunden betaler topskat på opsparingstidspunktet, vil ratepension som regel være at foretrække. Der skal også tages højde for kundernes holdning til pensionstillægget. Hvis der er mange år til kundens pensionsalder, kan det vel være at kunden ikke regner med det eksisterer til den tid. Det skal ydermere tages i betragtning at pensionstillægget reelt er tiltænkt de økonomisk dårligst stillede folkepensionister Udligningsskat Der har efter skattereformen været flere forskellige udspil til, hvordan udligningsskatten skal udformes og opkræves. Skattekommissionen præsenterede i foråret 2009 deres bud på udligningsskatten. Regeringen valgte dog ikke at fremsætte dette forslag sammen med de øvrige forslag, der blev vedtaget som en del af skattereformen. Regeringen har siden arbejdet på en anden model, og er nu blevet enige med Dansk Folkeparti om en konkret udformning af udligningsskatten. Dette har resulteret i lovforslag L Lovforslaget indebærer en grænse på kr. inkl. folkepension 87 Kilde: d Kilde: d Kilde: d Side 67 af 95

68 for hver pensionist, inden udligningsskatten skal betales. Hvis pensionistens samlede udbetalinger fra pensioner overskrider grænsen, er udligningsskatten 6 % af de overskydende udbetalinger. Grænsen er reelt højere for ægtefæller. Hvis bundfradraget ikke udnyttes af den ene ægtefælle, kan der overføres op til kr. af bundfradraget til den anden ægtefælle. Satsen på 6 % fastholdes på samme niveau fra år 2011 til år 2014, hvorefter udligningsskatten udfases med 1 procentpoint årligt. Den vil være endeligt udfaset i år Udligningsskatten vil kun blive opkrævet på løbende pensionsudbetalinger, og dermed ikke kapitalpensioner 90. Med denne model forventes det, at pensionister vil blive ramt af udligningsskatten, og det vil indbringe 125 mio. kr. i skat 91. Baggrunden for udligningsskatten er at retfærdighedsbeskatte tidligere pensionsindskud, der havde en fradragsværdi på op til 59,5 %. Hvis de ramte ordninger starter udbetaling på nuværende tidspunkt uden udligningsskat, vil de i værste tilfælde blive beskattet med 52,2 %. Der vil i disse tilfælde forekomme en skattefordel. Det er denne skattefordel, som udligningsskatten skal sørge for, ikke opstår. Som kritik til udligningsskatten, vil vi pointere, at der tidligere er sket sænkelse af marginalskatten, hvor lignende udligningsskatter ikke er blevet indført. Der er normalvis en lang tidshorisont fra opsparing til nedsparing. Det er ikke usædvanligt at spare op til pension i år. Den nuværende marginalskat er kun på 52,2 % sammenlignet med for 40 år siden, hvor marginalskatten var på 73 % 92. Indbetalinger foretaget på ratepension for 40 år siden gav fradrag på 73 %. Inden skattereformen var beskatningen maks. 59,5 % på udbetalingen af de tidligere opsparede ratepensioner, og skatten på udbetalingen var således lavere end fradragsværdien ved indbetaling. Hvis den konkrete model resulterer i en ny lov om udligningsskat, kan den på uhensigtsmæssig vis ramme fremtidige indbetalinger på pensionsordninger. Nuværende 90 Kilde: d Kilde: d Kilde: Artikel fra Penge og privatøkonomi februar 2010 Udligningsskatten bliver aldrig til noget Side 68 af 95

69 indbetalinger på ratepension, ophørende livrente og livsvarig livrente opnår maks. en fradragsværdi på 52,2 %. Hvis nuværende og fremtidige indbetalinger på pensionsopsparinger bliver udbetalt inden år 2020, og er højere end bundgrænsen for udligningsskatten, vil dette resultere i brandbeskatning. Brandbeskatningen vil i værste fald være på 6 % oveni den eksisterende marginalskat, altså 58,2 % i alt Konsekvenser ved udligningsskatten For pensionister, der betaler bundskat på udbetalingstidspunktet, vil udligningsskatten evt. have en effekt. Pensionister, med en samlet løbende pensionsudbetaling mellem kr. og kr., vil marginalt skulle betale 43,3 % i skat 93. Hvis pensionisten på pensioneringstidspunktet netop har kr. i løbende pensionsudbetalinger, vil udligningsskatten betyde en merskat på kr. 94. Vi vil i det efterfølgende belyse konsekvensen ved en løbende pensionsudbetaling, der ligger ud over kr.. Vi vil sammenholde de effektive renter og nettoudbetalingen med vores tidligere beregningseksempler 95, der omhandlede optimalt opsparingsmiljø. Vi vil som tidligere regne forskellige eksempler på de enkelte kundegrupper. Beregningerne vil kun tage udgangspunkt i kundegrupper med topskat i nedsparingsperioden, da vi ikke finder udligningsskatten væsentlig, hvis de betaler bundskat i nedsparingsperioden. Vi regner ydermere kun med den maksimale skat, på trods af at udligningsskatten reduceres hen mod år 2020, hvor den er endeligt udfaset. Vi har ikke lavet konsekvensberegninger på 15 A ophørspension, idet denne ordning altid vil kunne skubbes til efter år ,3 % + 6 % = 43,3 % 94 ( kr kr.) * 0,06 = kr. 95 For de nye beregninger på lønmodtagere henvises til regnearket Opsparing pension, fane Resultater inkl. udligningsskat. For de nye beregninger på virksomhedsejere og selvstændige henvises til regnearket Virksomhedsejere og selvstændige, fane Konklusion pension-vso-selskabudligningsskat. Side 69 af 95

70 Lønmodtagere For topbeskattede lønmodtagere vil udligningsskatten betyde, at fordelen ved opsparing på en ratepension er indsnævret ift. fordelen ved opsparing i frie midler. Den effektive rente ved opsparing på ratepension er faldet fra 5,70 % til 5,14 %. Set ift. bedste scenarium for frie midler, hvor den effektive rente var 4,99 %, kan ratepension således stadig bedst betale sig. Bundbeskattede lønmodtagere er bedst stillet ved at opspare på en kapitalpension frem for en ratepension. De vil herved ikke blive ramt af udligningsskatten. Hvis de alligevel har sparet op på en ratepension med fradrag i bundskatten, vil de umiddelbart være bedre tjent med opsparing i frie midler. Ratepensionen, der udbetales med en marginalskat på 58,2 %, vil have en effektiv rente på 4 %. Ved opsparing i frie midler vil den effektive rente ligge mellem 3,90 % - 4,99 %. Derfor vil det i ovennævnte situation kun være bundbeskattede lønmodtagere med netto positiv kapitalindkomst ved opsparing, samt netto positiv kapitalindkomst over bundfradraget ved nedsparing, der har fordel i at opspare på ratepension frem for frie midler, set ift. udligningsskatten. Lønmodtagere med personlig indkomst mellem kr. og kr. skal fremover være opmærksomme på sidstnævnte problematik. Inden skattereformen fik de maks. fradrag ved indbetaling på ratepension. Hvis de fortsætter med dette, får de kun fradrag i bundskatten, og kan risikere at deres sidste del af opsparingen reelt ville være placeret bedre på kapitalpension Virksomhedsejere Udligningsskatten vedrører kun løbende pensionsudbetalinger, og udbytte fra selskaber vil derfor ikke blive ramt. På trods af en marginalskat på 58,2 %, vil ratepensionen stadig være det mest gunstige opsparingsmiljø for virksomhedsejeren. Fordelen er dog indsnævret, og forskellen til de alternative opsparingsmiljøer vil være markant mindre, hvis rateudbetalingen ligger i udligningsskatten. Ratepensionens nettoudbetaling vil Side 70 af 95

71 være kr. set ift. en nettoudbetaling på kr. fra en kapitalpension og kr. fra selskabet Selvstændige Udbetalinger fra VSO en bliver ikke ramt af udligningsskatten, da udtræk betragtes som arbejdsindkomst. Grundet den højere marginalskat er ratepensionen umiddelbart ikke det bedste opsparingsmiljø, hvis udbetalingen rammes af udligningsskatten. Nettoudbetalingen fra VSO en er større end nettoudbetalingen fra ratepensionen, der er ramt af udligningsskatten samtidig med topskat. Nettoudbetalingen fra ratepensionen er kun på kr., set ift. nettoudbetalingen fra VSO en på kr. 97. VSO ens nettoudbetaling er under forudsætning af, at den selvstændige har trukket hele det opsparede overskud ud inden folkepensionsalderen. Hvis udtrækket sker løbende, modregnes det i folkepensionens grundbeløb, og skatten vil reelt være højere. Vi belyser denne problematik senere i afsnit Omgåelse af udligningsskatten For at undgå udligningsskatten vil pensionsopsparere, der er tæt på pensioneringstidspunktet, sandsynligvis gøre hvad de kan, for ikke at skabe for store pensionsformuer. Det kunne tænkes at pengene blev kanaliseret over i andre opsparingsmiljøer, såsom sommerhuse, K/S selskaber, aktier og lignende 98. Derudover vil de kunne undgå brandbeskatningen via længere udbetalingsperioder. Metoden kan med fordel anvendes i nedsparingsplaner, der i forvejen optimerer ift. topskatten. Længere udbetalingsperioder vil uhensigtsmæssigt kunne medføre en tidligere pensionsalder. Dette er i direkte strid med regeringens ønske om at øge danskernes incitament til at arbejde længere. 96 Se regneark Virksomhedsejere og selvstændige, fane konklusion pension-vso-selskab udl.skat. 97 Se regneark Virksomhedsejere og selvstændige, fane konklusion pension-vso-selskab udl.skat. 98 Kilde: d Side 71 af 95

72 Kunderne får her problemer, hvis de ikke har fuld råderet over deres pensionsopsparing. Hvis pensionsopsparingen er obligatorisk ifm. et ansættelsesforhold, kan det betyde, at det ikke er muligt at vælge om til kapitalpension frem for ratepension, eller løn frem for pensionsopsparing. Det kan derfor være svært at styre opsparingen til pension. Skattereformens udskydelse af pensionsordningers oprettelse til 15 år efter opnået efterlønsalder giver desværre ikke mulighed for at omgå udligningsskatten. Hvis det forventes, at de eksisterende pensionsudbetalinger overstiger grænsen for udligningsskat, er det ikke muligt at reducere indkomsten ved pensionsindskud. På den anden side kan kunderne dog tilrettelægge fremtidige udbetalinger, så grænsen for udligningsskat ikke nås. Pensionsmidlerne kan udbetales senere eller over længere perioder. Ved optimering ift. topskatten, vil vi råde kunderne til at gøre brug af samme mulighed. Udligningsskattens endelige skæbne kender vi ikke på nuværende tidspunkt. Vi ved kun at rådgivning om optimal nedsparing i de følgende år ikke kun vil være centreret omkring optimering ift. topskatten, men også ift. udligningsskatten. 9.3 Delkonklusion problematikker i nedsparingsperioden Ifm. nedsparing skal der tages højde for samspilsproblematik med de sociale ydelser. Folkepensionstillægget afhænger af folkepensionistens civilstand, men også af løbende indkomst udover folkepensionens grundbeløb. Ved at indbetale på en kapitalpension kan folkepensionisterne i visse tilfælde reducere deres indkomstgrundlag, og herved forhøje pensionstillægget. Lovforslaget L 208 har dog til formål, at slette denne mulighed. Pensionsindbetaling er ikke den eneste mulighed. Det er ligeledes muligt at reducere indkomstgrundlaget ved at udsætte eller forlænge udbetalingen fra løbende pensionsordninger. Med skattereformen kom udligningsskatten, som har til formål at udligne tidligere høje fradragsværdier på indbetalinger til ratepension eller livrente. Vi har taget udgangspunkt i det fremsatte lovforslag, som udgør en udligningsskat på 6 %. Grænsen er sat til Side 72 af 95

73 kr., og vil ramme pensionsudbetalinger, der ligger tæt på den nuværende topskattegrænse. Vi har på baggrund af vores beregningseksempler udledt, at ratepension stadig er den bedste opsparingsform. Fordelagtighedens grad afhænger af kundegruppen. Hvis kunderne følger vores anbefalinger vedr. optimalt opsparingsmiljø, vil de selv med udligningsskatten kunne drage fordel af opsparing på pension frem for frie midler, selskab eller VSO. Ved at udskyde pensionsudbetalinger til år 2020, kan udligningsskatten helt undgås. Skattereformens ændringer ift. indbetalingsregler på ratepension har kun tilskyndet muligheden for at reducere udbetalingerne ift. topskatten, ikke udligningsskatten. Kunden kan derfor vælge at forlænge udbetalingsperioden, så den årlige pensionsudbetaling reduceres. Denne løsning kan dog medføre, at en tidligere pensionsalder vil blive nødvendig. 10. Optimal nedsparing Ifm. nedsparing tager vi afsæt i kundens behov for udbetalinger. Derudover er det skattemæssige perspektiv vigtigt. En skattemæssig optimal nedsparing kan have stor betydning for den samlede nettoudbetaling i pensionstilværelsen. Det er essentielt at give den enkelte kundegruppe et overblik, så alle formuemiljøer og sociale ydelser tages i betragtning. Formålet er at give kunden den største udbetaling i den 3. alder. Da de enkelte kundegrupper har mulighed for at opspare i forskellige skattemiljøer, vil nedsparingsrådgivningen variere mellem kundegrupperne. Den differentierede beskatning af pensionsformuen kræver en overordnet nedsparingsplan. De løbende udbetalinger har indflydelse på efterløn og sociale ydelser. Herudover skal udbetalingerne også planlægges ift. grænserne for udligningsskat og topskat. Kapitalog ratepension kan bruges til at optimere nedsparingen med ind- og udbetalingsmuligheder, der er kommet efter skattereformen. Side 73 af 95

74 10.1 Lønmodtagere Det vigtigt at analysere på hele formuen og ikke blot på pensionsordningerne. De fleste formuer består af pensionsopsparinger, frie midler og friværdi i huset. Når den optimale nedsparing tilrettelægges, skal der tages højde for alle opsparingsformerne. Derudover er der forskellige parametre inden for den enkelte opsparing, der skal overvejes. Det er en fordel at bevare pensionsmidlerne så længe som muligt, og i stedet tære på de frie midler, grundet den hårdere afkastbeskatning. Derudover har vi konkluderet, at det kan være en fordel at strække pensionerne ud over en længere periode, hvis der ikke er behov for likviditeten. Dette kan give mindre modregning i sociale ydelser, samt lavere marginalskat af udbetalingerne. Ud over frie midler i form af aktier, obligationer og indestående på konti, gør mange danskere brug af husets friværdi i den 3. alder. Når friværdien skal aktiveres, kan det gøres på flere forskellige måder. Vi vil i det efterfølgende analysere nedsparing i huset Nedsparing i huset Når de frie midler er brugt, har mange danskere værdier i form af deres hus. Nedsparing i friværdien kan være en god idé, hvis lønmodtageren ønsker at forbruge formuen uden at realisere den. Nedsparing har som regel til formål at skabe et højere rådighedsbeløb til husejeren. Der er dog også andre fordele ved at nedspare i huset. Ved nedsparing er renteudgifter en fordel for lønmodtagere med positiv kapitalindkomst. Topbeskattede kunder med positiv kapitalindkomst over bundfradraget, har den største fordel ved at have gæld. Kunderne kan herved reducere dele af skatten på deres positive kapitalindkomst fra 52,2 % til 25,5 %. En anden fordel ved optagelse af gæld kan være friværdibeskyttelse. Med et fastforrentet obligationslån i huset bevarer lønmodtagerne deres friværdi. Ved markante rentestigninger og deraf afledte prisfald på fast ejendom, kan lånet teoretisk set indfries til en tilsvarende lavere kurs. Side 74 af 95

75 Det fastforrentede lån beskytter friværdien bedre end variabelt forrentede lån. Friværdien bevares ved det fastforrentede lån, hvorimod den kan risikere at falde ved det variabelt forrentede lån. Hvis kunderne ikke vælger at optage nogen form for gæld i deres hus, er risikoen, at friværdien er bestemt af husprisernes udsving. Ved at optage et fastforrentet lån, vil kunderne låse deres friværdi fast til et min., og bevare denne i lånets løbetid. Der er mulighed for at optage lån enten via kreditforeningen eller i banken. Hvis lånet tages hjem i kreditforeningen er der store omkostninger forbundet med dette, hvorfor låneprovenuet som udgangspunkt skal være af en vis størrelse, så det holder i flere år. Provenuet skal placeres bedst muligt efter låneoptagelsen. Når friværdien i huset aktiveres, vil de fleste grundet deres tidshorisont placere penge med lav investeringsrisiko. Umiddelbart opnås den laveste risiko 99 ved et kontant indestående i banken. Pengene kan alternativt placeres i obligationer med lav risiko. Ved kreditforeningsobligationer er det muligt at placere pengene med forskelligt udbetalingstidspunkt. Dette er for at opnå en årlig udbetaling til nedsparing. Med en pålydende rente på eksempelvis 2 % og en kursgevinst, hvor beskatningen på nuværende tidspunkt ikke kendes, er dette ikke så attraktivt som tidligere, hvor kursgevinsten med sikkerhed var skattefri 100. Til sammenligning med disse obligationer er det muligt at placere pengene i en investeringsforening med korte danske obligationer. Kursudsvingene i afdelingen er meget begrænsede, hvorfor investeringen med kort varsel kan realiseres. Sydinvests afkastforventninger på 10 års sigt er gennemsnitligt 3,8 % 101 pr. år på korte danske obligationer. Hvis nedsparing i huset foretages via et lån i banken, er prioritetslånet attraktivt. Omkostningerne er lidt lavere end i kreditforeningen. Lånet kan have en tilhørende opsparingskonto, der giver samme rente, som udlånsrenten. Derfor betales der kun rente af den forbrugte likviditet. Dette er meget attraktivt ifm. nedsparing, da ovenstående 99 Laveste investeringsrisiko, herunder ikke kreditrisiko. 100 Kilde: d Kilde: d Side 75 af 95

76 problematik omkring placering af provenu ikke er aktuel. Ulempen er, at lånet er med variabel rente, hvilket ikke beskytter lønmodtagerens friværdi i huset. Ifm. nedsparing skal der tages højde for diverse tillæg, det er muligt at modtage som pensionist. Hvis pensionister har en likvid formue over kr. i år 2010 vil tillæg, som ældrechecken, helbredstillæg og varmetillæg ikke komme til udbetaling 102. I den forbindelse modregnes gæld ikke, hvorfor lån, som prioritetslån kan have negativ indflydelse på dette. Da prioritetslån i princippet fungerer kassekrediter, kan det være en fordel at oprette en kassekredit i stedet. Kassekreditter anses ikke som en likvid formue Virksomhedsejere Når virksomhedsejeren skal starte nedsparing, skabes der som det første et overblik over den samlede formue. De enkelte opsparingsmiljøer udbetales med forskellige beskatningsformer, men ofte i samspil med hinanden. Holdingselskaber kan i nedsparingsperioden fungere som en pengetank, hvorfra der løbende trækkes udbytte, alt efter likviditetsbehovet. Det er med skattereformen blevet lettere at lave denne konstruktion. Fra år 2010 kan holdingselskaber uanset ejertid sælge datterselskaber skattefrit 103. Hvis driftsselskabet ejes af holdingselskabet har virksomhedsejeren hermed størst fleksibilitet ift. at gå på pension. Som vi udledte i afsnit 8.4 kan det dog også være fordelagtigt at lave ophørspension, og i stedet kanalisere maks. beløbet ind på en 15 A ratepension. Virksomhedsejeren bør ved nedsparing af sin samlede formue forsøge at trække pensionsordningernes løbende udbetalinger ud til bundskat på 37,3 %. Der kan i år 2010 udbetales i alt kr. årligt fra pensionsformuen inkl. sociale ydelser, før grænsen for topskat er nået. Herefter kan virksomhedsejeren tage udbytte op til 102 Kilde: drecheck_supplerende_pensionsydelse_til_folkepensionister/sider/default.aspx d Kilde: d Side 76 af 95

77 kr. til 46 % i effektiv aktieavanceskat. Der er således i alt udbetalt kr. før skat. Hvis virksomhedsejeren har brug for mere likviditet, er det skattemæssigt mest optimalt at tage resten som løbende pensionsudbetalinger med 52,2 % i skat. Hvis der tages mere i udbytte vil den effektive aktieavanceskat være på 56,5 %. Hvis virksomhedsejeren bliver ramt af udligningsskatten, er udbyttet dog at foretrække. Hæverækkefølgen fremgår af bilag 15, der viser skattetrappen år 2010 for pensionerede hovedaktionærer. Optimeringen af løbende ydelser og udbytte har ændret sig med skattereformen. I år 2009 var hæverækkefølgen anderledes. Her var det mest optimalt at hæve løbende pensionsudbetalinger op til kr. til 38,5 % i skat. Herefter skulle der udelukkende tages udbytte med hhv. 46 %, 57,3 % og 58,8 % i effektiv aktieavanceskat. Denne rækkefølge fremgår af bilag 16, der viser skattetrappen år 2009 for hovedaktionærer med pensionsudbetalinger. Hvis virksomhedsejeren i år 2010 ikke har allokeret sin pensionsformue optimalt, og hermed har størstedelen af sin opsparede pensionsformue i selskabet, er han nødsaget til at betale 56,5 % i effektiv aktieavanceskat på udbetalinger over kr. Det er de færreste, der kan leve kun af folkepensionen og udbytte på kr. før skat. Vi vil belyse fordelen ved at kombinere udbytte med ratepension med et regneeksempel. Vi tager udgangspunkt i en virksomhedsejer, der ønsker at have en årlig udbetaling på kr. efter skat. Formueforbruget udregnes under antagelse af, at han i løbende pensionsudbetaling kun har folkepensionens grundbeløb. Ved dette scenarium skal han tage kr. i udbytte, for at opretholde én nettoudbetaling på kr Det samlede formueforbrug er på kr. før skat, og består af det udbetalte udbytte inkl. acontoskatten på 25 %. Hvis virksomhedsejeren derimod har sparet op på ratepension sideløbende med opsparing i selskabet, skal der kun tages kr. i udbytte. Der udbetales også fra 104 Se regneark Virksomhedsejere og selvstændige, under fane Nedsparing selskab kontra rate. Side 77 af 95

78 ratepension, men den samlede løbende udbetaling holder sig under grænsen for topskat på kr. Dette giver en rateudbetaling på kr.. Ved at kombinere udbytte med ratepension er det samlede formueforbrug kun kr., hvilket er kr. lavere end ved udbetaling kun fra selskabet. Regnestykket fremgår af figur 15. Figur 15: Nedsparing i selskab kontra rate og selskab 105 Selskab uden ratepension Selskab med ratepension Indkomstberegning Indkomstberegning Indkomst Indkomst Skat Skat Indkomst efter skat Indkomst efter skat Udbytteberegning Udbytteberegning Likviditet i selskabet Likviditet i selskabet Selskabsskat Selskabsskat Udbytte til udlodning Udbytte til udlodning Udbytteskat Udbytteskat Nettoudbytte Nettoudbytte Samlet udbetaling efter skat Samlet udbetaling efter skat Samlet skattebetaling Samlet skattebetaling Formueforbrug Formueforbrug Forskel kr På baggrund af det mindre formueforbrug kan vi nu via et nyt beregningseksempel konkludere, at der skal spares mindre op ved at kombinere opsparing i selskabet med opsparing på ratepension. Vi forudsætter en opsparingsperiode på 30 år, nedsparingsperiode på 10 år samt en realrente på 2,97 %. Hvis virksomhedsejeren vil have kr. årligt efter skat, og alene vil leve af udbytte fra selskabet, skal han i selskabet opspare kr. årligt i 30 år. Hvis han kombinerer opsparingen med ratepension, skal han kun opspare i alt kr. årligt, fordelt med kr. på ratepension og i selskabet 106. Forskellen i det overskud, som virksomhedsejeren årligt skal generere i sit selskab, er på kr. Med en opsparingsperiode på 30 år vil dette resultere i en betydelig skattebesparelse. 106 Se regneark Virksomhedsejere og selvstændige, fane Regneeks. selskab og fane Regneeks. rate og selskab. Side 78 af 95

79 10.3 Selvstændige Den selvstændige bør ved pensioneringstidspunktet lave en ophørspension, hvis hele virksomheden eller dele af den sælges. Hvis ikke VSO en videreføres efter salget, vil det evt. resterende opsparede overskud komme til beskatning med op til 56 %. Den selvstændige opnår en stor fordel ved at lave ophørspension, da skatten på avancen herigennem kan skubbes frem i tiden. Modsat selskaber er der krav om erhvervsmæssig aktivitet i en VSO. Selvom virksomheden afhændes, er det muligt at videreføre VSO en ved eksempelvis at købe en parkeringsplads. Hvis den selvstændige har opsparet et stort overskud, er det efter skattereformen ikke muligt at kanalisere mere end kr. årligt over på ratepension. Hvis der skal flyttes større beløb fra VSO en over på pension, skal den selvstændige lave en 10-årig aftale på en livsvarig livrente. Hvis den selvstændige ikke ønsker at kanalisere midler fra VSO en over på pension, vil han skulle leve alene af udtræk fra VSO en samt sociale ydelser. Udtræk fra VSO en bør optimeres ift. topskatten. Grænsen for topskat er i år 2010 på kr. efter AM-bidrag. Der kan således trækkes kr. ud årligt, for at den selvstændige får en personlig indkomst på kr Den selvstændige bliver ikke ramt af udligningsskatten, og kan trække op til kr. ud med en beskatning til kun 37,3 %. Ved den selvstændiges nedsparing er det ikke desto mindre vigtigt at være opmærksom på samspillet mellem folkepensionens grundbeløb og udtræk fra VSO en. Der sker modregning i folkepensionens grundbeløb, hvis folkepensionisten har en for høj arbejdsindtægt. Udtræk fra VSO betragtes som arbejdsindtægt. Hvis den selvstændige udelukkende har sparet op i VSO en, og ikke på pension, vil han umiddelbart være nødsaget til årligt at trække større summer ud fra VSO en. Som beskrevet i afsnittet om sociale ydelser, giver en indkomst efter AM-bidrag, der overstiger kr., kr. * 0,75 / 0,92 = kr. Der er ikke taget højde for folkepensionens grundbeløb. Side 79 af 95

80 modregning i folkepensionens grundbeløb. For hver 100 kr. arbejdsindtægt overstiger kr., vil grundbeløbet nedsættes med 30 kr. Selvom den selvstændiges udtræk fra VSO en ikke er omfattet af udligningsskatten, vil større udtræk alligevel ikke kunne undgå en brandbeskatning. Ved et udtræk, der er større end kr. 108, vil den selvstændige skulle betale en reel skat på 56,11 % 109 før AM-bidrag. Dette er uden hensyntagen til evt. topskat. Først ved et udtræk, der udløser en personlig indkomst over kr., vil folkepensionens grundbeløb bortfalde. Brandbeskatningen overlapper altså med topskatten, og udtræk i intervallet kr til kr. 110 vil blive beskattet med 66,54 % 111. Problematikken eksisterede også før skattereformen. Den selvstændige har således efter skattereformen fået en fordel ved opsparing i VSO ift. opsparing på pension. Fordelen begrænser sig dog til perioden 2011 til Yderligere skal det pointeres, at udligningsskatten først træder i kraft ved samlede pensionsudbetalinger over kr., hvor modregning i folkepensionens grundbeløb allerede indtræffer ved arbejdsindkomst efter AM-bidrag på kr.. Bortfaldsgrænsen for modregningen er først ved arbejdsindkomst over kr. efter AM-bidrag. Alt andet lige er nedsparing via ratepension at foretrække Delkonklusion optimal nedsparing For at opnå en optimal nedsparing er det vigtig at tage højde for det skattemæssige perspektiv. Udbetalinger fra de forskellige opsparingsmiljøer beskattes ikke på samme vilkår. Det er vigtigt at danne sig et overblik, så nedsparingen tager højde for marginal beskatning og samspilsproblematik med de sociale ydelser. Generelt er den optimale nedsparing at bruge af frie midler før pensionsopsparingen. Husejere har ved nedsparing ydermere mulighed for at aktivere deres friværdier kr. / 0,92 * 0,75 = kr ((100 * (1-0,3)) * (1-0,373 )) = 56, 11 % kr. / 0,92 * 0,75 = kr , kr. / 0,92 * 0,75 = kr ((100 * (1-0,3)) * (1-0,522 )) = 66, 54 % Side 80 af 95

81 Fordelen ved aktivering af friværdi er, at få frigivet likviditet fra den samlede formue uden at sælge huset. Der opnås ydermere beskyttelse af friværdien, hvis der vælges et fastforrentet obligationslån. Hvis afkastet ikke svarer til udlånsrenten, er det ikke uden omkostninger for kunden. Skattemæssigt kan det alligevel have en fordel, idet renteudgifter modregnes i positiv kapitalindkomst. Bundfradragene, der er indført med skattereformen, har dog mindsket denne fordel. Virksomhedsejere har ved nedsparing mulighed for at trække udbytte ud fra selskabet. Efter skattereformen har den marginale skat på udbytte ændret sig, og udbetaling fra ratepension beskattes efter skattereformen marginalt lavere end udbytte. Virksomhedsejeren har fremover endnu større fordel ved at kombinere nedsparing i selskabet med nedsparing på ratepension. De selvstændige erhvervsdrivende har efter skattereformen en lavere marginalskat på både ratepensionens udbetalinger og ved udtræk fra VSO en. Ved nedsparing betyder dette en større nettoudbetaling. Selvstændiges udtræk fra VSO en er ikke ramt af udligningsskatten, som den forventes at blive. Dette giver umiddelbart VSO en en fordel ift. pensionsudbetalinger. Dog modregnes større udtræk fra VSO en i folkepensionens grundbeløb, hvilket kan resultere i en brandbeskatning på udbetalinger fra VSO en. Vi anbefaler derfor, at den selvstændige hovedsageligt nedsparer via ratepension. 11. Rådgivning af lønmodtagere Vi vil i nedenstående afsnit, på baggrund af opgavens analyse, give lønmodtagere den optimale pensionsrådgivning efter skattereformen set i et skattemæssigt perspektiv. Lønmodtagere, der i dag betaler topskat, har mulighed for at spare op til pension via en rate- eller kapitalpension. Kapitalpensionen giver ikke fradrag i topskatten. Ratepension giver derimod fradrag i topskatten, hvorfor det er vores anbefaling at vælge denne. Side 81 af 95

82 Forskellen på, om lønmodtagere får fradrag i bund- eller topskatten, er ifølge analysens beregningseksempler 0,71 % -point i de effektive renter 112. Ratepensionen kommer til udbetaling løbende, og indgår i den personlige indkomst på udbetalingstidspunktet. Selvom ratepensionen skulle blive udbetalt til topskat, vil denne opsparingsform alligevel give en bedre effektiv rente, end ved opsparing i frie midler. Dette er grundet den lavere afkastbeskatning på pensionsmidler frem for frie midler. Ratepensionen kan blive ramt af udligningsskatten, hvilket vil betyde, at den effektive rente bliver lavere, men pensionsopsparing er stadig bedre end frie midler 113. Derudover kan udbetalingerne fra ratepension også betyde modregning i folkepensionens tillæg, hvis pensionsordningen kommer til udbetaling i bundskatten 114. Dette kan betyde brandbeskatning af de offentlig ydelser, men igen kan ratepensionen trods dette, give en bedre effektiv rente end frie midler 115. Samlet set er der ingen tvivl om, at vi vil råde lønmodtageren i topskat på opsparingstidspunktet til at vælge opsparing på en ratepension. Lønmodtagere, der i dag betaler bundskat, har kun mulighed for fradrag i bundskatten uanset om de vælger en rate- eller kapitalpension. Hvis de vælger at spare op på en kapitalpension, er de sikret en maks. afgift på 40 % ved udbetaling. Ratepension kan derimod betyde en skat på 52,2 %, plus udligningsskat og modregning i folkepensionstillægget. Kapitalpensionen kan inden udbetaling ændres til en ratepension, men ikke omvendt. Grundet ovenstående er vores anbefaling for en lønmodtager i bundskatten altid at spare op på en kapitalpension. 112 Ratepension giver 5,70 % og frie midler maks. 4,99 % jf. figur 2 og Ratepension inkl. udligningsskat giver 5,14 % jf. regnearket Opsparing pension, under fane Resultater inkl. udligningsskat 114 Bortfaldsgrænsen for folkepensionstillægget er indtruffet inden grænsen for topskat, hvorfor dette scenarium ikke kan indtræffe ved udbetaling i topskatten. 115 Ratepension inkl. modregning giver 5,22 % jf. regnearket Opsparing pension, under fane rate top - bund inkl. modreg. Side 82 af 95

83 Ved opsparing på en kapitalpension vil den effektive rente blive 4,80 %, hvis der betales topskat på udbetalingstidspunktet. Selvom det umiddelbart ser ud til, at frie midler kan give en bedre effektiv rente 116, er dette ikke sammenligneligt. Ved en effektiv rente på 4,80 % vil forrentningen af sumudbetalingen fra kapitalpensionen blive beskattet med positiv kapitalindkomst over bundfradraget på kr.. Ved en effektiv rente på frie midler på 4,99 % har lønmodtageren negativ kapitalindkomst over bundfradraget på kr. både ved opsparing og nedsparing. Grundet dette kan disse to effektive renter ikke sammenlignes. Derfor vil lønmodtageren i bundskat altid opnå en højere effektiv rente ved opsparing i pensionsmiljøet, frem for opsparing i frie midler. Hvis lønmodtageren betaler bundskat på udbetalingstidspunktet og har en kapitalpension, er det muligt at konvertere kapitalpensionen til en ratepension, hvilket reducerer beskatningen på udbetalingstidspunktet fra 40 % til 37,3 %. I dette tilfælde skal der tages højde for modregning i folkepensionstillægget, som evt. sker i kraft af ratepensionens løbende udbetalinger. Hvis lønmodtageren fra start af har en ratepension, bør der således tages højde for problematikken omkring dette. Den optimale situation for lønmodtageren i bundskat på udbetalingstidspunktet vil være at kombinere udbetalinger fra rate- og kapitalpension. Udbetaling af ratepension skal ske op til grænsen for modregning af folkepensionstillægget, og evt. manglende likviditet skal ske fra en kapitalpension. Hvis lønmodtageren betaler topskat på udbetalingstidspunktet, har kapitalpensionen den lempeligste beskatning, hvorfor udbetaling fra denne har en fordel. Hvis lønmodtageren har en ratepension, skal der som ovenstående tages højde for modregning i folkepensionstillægget. Derudover skal der også tages højde for udligningsskatten og topskatten. For at minimere modregning og skat, skal ratepensionen strækkes over så mange år som muligt. Ved likviditetsmangel kan friværdien evt. aktiveres. Pensionstillægget kan optimeres ved indskud på kapitalpension, dog under hensyntagen til lovforslag L Se figur 3 afsnit Se afsnit Side 83 af 95

84 Samlet set skal lønmodtagere, der på opsparingstidspunktet betaler bundskat, spare op på en kapitalpension, og lønmodtagere der betaler topskat, spare op på en ratepension. Ved nedsparing er det for lønmodtageren i bundskatten mest fordelagtig at kombinere pensionsudbetalinger fra både en ratepension og en kapitalpension. For lønmodtagere, der har sparet op på en kapitalpension, er det muligt at konvertere dele af denne til en ratepension 118. Udbetalingerne kan betyde modregning i folkepensionstillægget. For lønmodtageren, der betaler topskat på nedsparingstidspunktet, er kapitalpensionen lavest beskattet ift. udbetaling. Hvis lønmodtageren har en ratepension, skal der igen tages højde for modregning i folkepensionstillægget, og derudover kan denne gruppe også blive ramt af udligningsskatten. 12. Rådgivning af virksomhedsejere Vi vil på baggrund af opgavens analyse give virksomhedsejere den optimale pensionsrådgivning efter skattereformen, set i et skattemæssigt perspektiv. Virksomhedsejere har ligesom lønmodtagere mulighed for opsparing i frie midler og på pension. Alternativt til disse opsparingsmiljøer har virksomhedsejere ydermere mulighed for at spare op i deres selskab. Vi har i analysen udledt, at pension er det optimale opsparingsmiljø. Virksomhedsejeren får den største nettoudbetaling på ratepension uanset beskatning ved udbetalingstidspunktet 119. Den marginale skat på udbytte er efter skattereformen 56,5 % hvor den på udbetaling fra ratepension er 52,2 %, hvis der ses bort fra evt. udligningsskat. Investeringsbeløbet er større i pensionsmiljøet ift. den opsparede værdi i selskabet. Afkastbeskatningen er endvidere mere lempelig i pensionsmiljøet frem for i selskabet. Der er således flere årsager til, at pension er det optimale opsparingsmiljø set ift. selskabet. Hvis virksomhedsejeren i opsparingsperioden trækker løn ud til topskat, bør han uden tvivl indskyde på en ratepension. Hvis hans personlige indkomst derimod ligger i bundskatten, bør han ligesom lønmodtagere i bundskatten vælge en kapitalpension d Se figur 10 i afsnit Side 84 af 95

85 Herved opnås den størst mulige fleksibilitet, så det ved nedsparingstidspunktet er nemmest at optimere udbetalingerne ift. skat og samspilsproblematikker. Ved nedsparing er det skattemæssigt optimalt for virksomhedsejeren at hæve størstedelen af sine udbetalinger fra ratepension. Virksomhedsejeren kan som supplement hæve udbytte fra selskabet til den lave aktieavancesats på 28 % nu, og 27 % fra år Vi har i afsnit udledt, at virksomhedsejere primært bør spare op til den 3. alder på ratepension. Vi har senere i afsnit udledt, at de herved har det mindste formueforbrug ved nedsparing 120. Ved en ønsket nettoudbetaling på kr. vil forskellen i virksomhedsejerens formueforbrug være kr. før skat. Rateudbetalingen kan ved nedsparing optimeres ift. at undgå topskatten, hvis der spares op til ca. 6,1 mio. kr. på ratepension. Dette vil give en årlig udbetaling under grænsen for topskat i år , hvis vi forudsætter 20 års nedsparing samt en realrente på 2,97 %. Dette er uden hensyntagen til folkepensionens grundbeløb. Hvis denne medregnes, skal der kun opspares ca. 5,1 mio. kr I selskabet skal der tilsvarende kun opspares ca kr., der i nedsparingsperioden udbetales med kr. årligt 123. Hvis virksomhedsejeren forventer et større forbrug i nedsparingsperioden, og har plads til rateindbetalingen under fradragsloftet, skal der spares yderligere op på ratepension. Hvis der tages højde for at rateudbetalingen rammes af udligningsskatten, vil denne alligevel være størst set ift. udbetaling fra selskabet 124. Samlet set skal virksomhedsejere spare op i pensionsregi på samme vis som lønmodtagere. Den bundbeskattede virksomhedsejer skal hermed vælge en kapitalpension, og den topbeskattede virksomhedsejer skal vælge en ratepension. 120 Se figur 15 i afsnit Topskattegrænsen er i år 2011 på kr N = 20, I/Y = 2,97 %, PMT = kr., FV = 0, PV = kr. N = 20, I/Y = 2,97 %, PMT = kr., FV = 0, PV = kr. 123 N = 20, I/Y = 2,97 %, PMT = kr., FV = 0, PV = kr. 124 Se afsnit samt regneark Virksomhedsejere og selvstændige, under fane konklusion pension- VSO-selskab udl.skat Side 85 af 95

86 Ved nedsparing er det optimale at kombinere pensionsudbetalingerne med udbytte til den lave skattesats. Virksomhedsejeren skal ligesom lønmodtageren være opmærksom på samspilsproblematikken med pensionstillægget og evt. udligningsskat. 13. Rådgivning af selvstændige Vi vil på baggrund af opgavens analyse give selvstændige erhvervsdrivende den optimale pensionsrådgivning efter skattereformen, set i et skattemæssigt perspektiv. Selvstændige har ligeledes mulighed for opsparing i frie midler og på pension. De selvstændiges alternative opsparingsmiljø er i VSO en. Vi har via analysen udledt at pension er det optimale opsparingsmiljø set ift. VSO en. Investeringsbeløbet er større på pension set ift. opsparing i VSO en, og afkastbeskatningen er lavere på pensionsordningen end i VSO en. Den selvstændige opnår den største nettoudbetaling fra ratepensionen, hvis der på udbetalingstidspunktet betales bund- eller topskat 125. Udtræk fra VSO en tillægges den personlige indkomst ligesom ratepensionen, der skal dog betales AM-bidrag ved udtræk fra VSO en. Den marginale beskatning ved udtræk fra VSO en er 56 %, hvor den ved udbetaling fra ratepensionen er 52,2 % 126. Ratepensionen bør være den selvstændiges førstevalg, når virksomheden genererer overskud, der overstiger grænsen for topskat. Skattereformen har givet selvstændige mulighed for at indbetale op til 30 % af virksomhedens overskud ind på en ratepension frem til år De selvstændige bør derfor være særligt opmærksomme på at få sparet op til pension de næste par år. Ifølge figur 13 i afsnit kommer opsparing i VSO en efter ratepensionen, hvor kapitalpensionen umiddelbart giver den laveste nettoudbetaling. Som vi udledte i afsnit kan kapitalpensionen dog konverteres til en ratepension, hvilket vil forhøje nettoudbetalingen, hvis der betales bundskat ved nedsparing Se figur 13 i afsnit Se afsnit N = 10, I/Y = 5,7 %, PV = kr., FV = 0, PMT = kr. Ydelse minus 37,3 % = kr. og ydelse minus 52,2 % = kr. Side 86 af 95

87 Opsparing på kapitalpension bør derfor komme før VSO, men kun hvis der forventes bundskat i nedsparingsperioden. Hvis der forventes topskat vil VSO en være bedre end kapitalpensionen, men ratepensionen vil stadig være den bedste 128. Vi udledte ydermere i afsnit at kapitalpensionens udbetaling vil være forholdsvis større hvis der betales bundskat i opsparingsperioden. Hvis den selvstændige er bundbeskattet i opsparingsperioden vil vi grundet fleksibiliteten råde ham til først at indbetale på kapitalpension og herefter evt. på ratepension. Opsparing i VSO en bør umiddelbart være for at konsolidere virksomheden. Hvis den selvstændige forventer at starte udbetaling på ratepension i perioden med udligningsskatten, kan netto udbetalingen fra VSO en undtagelsesvis være større end ratepensionens 129. Ved at finansiere den 3. alder med udtræk fra VSO en undgår den selvstændige at blive ramt af udligningsskatten. Til gengæld skal der tages højde for brandbeskatning som følge af evt. modregning i folkepensionens grundbeløb. Vi udledte i afsnit 10.3 at selvstændige ved årlige udtræk over kr. vil få en effektiv beskatning mellem 56,11 % og 66,54 %. Hvis den selvstændige har et årligt behov over kr. efter skat 130, er det ikke muligt at undgå brandbeskatningen ved udtræk fra VSO en. Når udligningsskatten er ude af billedet, vil det altid være ratepensionen, der er bedst at spare op på. Samspilsproblematikken med folkepensionens grundbeløb er ikke på baggrund af skattereformen, og fortsætter derfor. Samlet set vil vi anbefale de topbeskattede selvstændige at spare op på ratepension. Hvis de ved opsparing betaler bundskat bør de som lønmodtagere og virksomhedsejere vælge kapitalpension. Ved nedsparing skal de selvstændige være opmærksomme på brandbeskatning som følge af større årlige udtræk fra VSO. Hvis de har fuldt vores anbefaling, vil de dog have udbetalinger fra rate- eller kapitalpension. Ved udbetalinger 128 Se figur 13 i afsnit Se afsnit samt regneark Virksomhedsejere og selvstændige, under fane konklusion pension- VSO-selskab udl.skat 130 ( kr. 37,3 % ) + (( kr. / 0,75 * 0,92 ) 37,3 % ) = kr.. Side 87 af 95

88 fra ratepension skal de være opmærksomme på samspilsproblematikken med pensionstillægget og evt. udligningsskat. 14. Konklusion Baggrunden for skattereformen var overordnet et ønske om at øge danskernes incitament til at arbejde, ved at reducere skatten på arbejde. Skatten er reduceret i form af en lavere marginalskat, der er nedsat fra 62,8 % til 56 %, samt en forhøjelse af topskattegrænsen. Ønsket var derudover at indrette skattesystemet på en mere hensigtsmæssig og enkel måde. Især arbitragemuligheder i skattesystemet er forsøgt reduceret med skattereformen. Det er dog ikke lykkedes at forenkle skattesystemet på alle områder. Beskatning af kapitalindkomst er uden tvivl blevet mere nuanceret og kompliceret end tidligere. Fradragsreglerne på ratepension er modsat blevet mere enkle fremover. De nye regler for beskatning af kapitalindkomst og indførsel af fradragsloftet på ratepension, er indført grundet et ønske om en lavere gældsbyrde i Danmark. Derudover var formålet med skattereformen at øge incitament for opsparing i frie midler. Skattereformen medførte adskillige ændringer på pensionsprodukterne. Der er indført fradragsloft på ratepension og ophørende livrente. Herudover er oprettelses-, ind- og udbetalingsreglerne ændret på både rate- og kapitalpension. Efter skattereformen har livrenten også gennemgået ændringer. Dette er dog mere produktmæssige ændringer. Der er bl.a. indført depotsikring, der gør at livrenten appellerer til flere kunder. For så vidt angår ændringer på kapitalpension, var de mest markante muligheden for at oprette ordninger efter opnået efterlønsalder, samt ændringen af udbetalingsalder til 15 år efter opnået efterlønsalder. Ratepensionen har gennemgået den største forandring. Overordnet er reglerne for ordningen gjort mere fleksible og enkle end tidligere. Der er dog også indført en begrænsning på ordningen i form af fradragsloftet på kr.. Dette fradragsloft reduceres, når kunden har bestående indskud, der endnu ikke er bragt fuldt ud til fradrag. Der er i forlængelse af fradragsloftets indførelse udfærdiget overgangsregler, der dikterer fradragsmuligheder for ratepensioner alt efter type, oprettelses- og Side 88 af 95

89 indskudstidspunkt. Selvstændige erhvervsdrivende er ikke underlagt fradragsloftet før år 2015, og har modsat lønmodtagere og virksomhedsejere frem til dette år en ekstra chance for at få skudt større beløb ind på ratepension. Samlet set kan det konkluderes at skattereformen har betydet adskillige ændringer på pensionsprodukterne. Ændringen har påvirket lønmodtageres, virksomhedsejeres og selvstændige erhvervsdrivendes opsparing- og nedsparingsmiljø. Alle disse ændringer skal der naturligvis tages højde for når kunderne rådgives. Alle lønmodtagere er påvirket af, at indkomstskatten er nedsat, og som følge heraf også fradragsværdien ved pensionsindskud. Lønmodtagere der tidligere betalte topskat, og som nu kun betaler bundskat, har dog oplevet den mest markante ændring. Reglerne for pensionsopsparinger er lempet for lønmodtagere. Derudover er beskatning på frie midler blevet lempeligere og fradragsværdien for renteudgifter er reduceret. Som et alternativ til opsparing er det muligt at nedbringe gæld. Vi har udledt at dette umiddelbart ikke er fordelagtigt, set ift. opsparing. På trods af at fradragsværdien for pensionsindbetalinger er reduceret og beskatningen på frie midler er reduceret, er det optimale opsparingsmiljø for lønmodtagere pensionsmiljøet. Vi har med vores beregningseksempler udledt, at fordelen ved pensionsopsparing afhænger af kundens indkomstbeskatning, samt valg af pensionsordning. For topbeskattede lønmodtagere er ratepensionen det optimale valg, og for bundbeskattede lønmodtagere er kapitalpensionen det optimale valg. Kapitalpensionen er altså stadig attraktiv efter skattereformen. Skattereformens effekt på virksomhedsejeres mulighed for pensionsindskud består i en tilnærmelsesvis sidestilling med lønmodtagere. Tidligere kunne virksomhedsejere løbende kanalisere store beløb fra selskabet over på pension. Virksomhedsejerne er fremover underlagt fradragsloftet på ratepension, og har hermed mistet denne mulighed. Herudover har skattereformen ændret grænserne og satserne for aktieavancebeskatningen. Overordnet betyder ændringen, at løn i år 2010 marginalt beskattes mere lempeligt end udbytte. Side 89 af 95

90 Virksomhedsejeren har mulighed for opsparing i selskabet og på pensionsordninger. Den lempeligere afkastskat i pensionsmiljøet gør, at det er en fordel at opspare på pensionsordning frem for i selskabet. Investeringsbeløbet er ydermere større ved opsparing på pension frem for opsparing i selskabet. Det er på ratepension, at den topbeskattede virksomhedsejer på opsparingstidspunktet vil opnå den højeste nettoudbetaling. Dette er uanset top- eller bundbeskatning ved nedsparing. Pensionsmiljøet er således også det mest optimale for virksomhedsejere. De bør vælge pensionsordning ud fra indkomstbeskatning på opsparingstidspunktet, nøjagtig som lønmodtagerne. De selvstændige har frem til år 2015 mulighed for større pensionsindskud end de andre kundegrupper. De selvstændige bliver nemlig først ramt af fradragsloftet for ratepension på dette tidspunkt. De har derfor fortsat mulighed for at opspare 30 % af deres årlige overskud før renter på ratepension. Alternativt til pensionsopsparing har de selvstændige mulighed for at spare op i VSO en. Afkastbeskatningen er som for de andre kundegrupper mest lempelig i pensionsmiljøet. Investeringsbeløbet er ligeledes størst på pensionsordningerne. Dette resulterer i, at nettoudbetalingerne er størst ved ratepensionen uanset top- eller bundbeskatning ved udbetaling. Vi anbefaler derfor ligeledes de topbeskattede selvstændige at opspare på ratepension. De bundbeskattede selvstændige bør vælge opsparing på kapitalpension frem for VSO grundet fleksibiliteten ved udbetaling, samt for at undgå VSO ens samspilsproblematik med folkepensionens grundbeløb. For de erhvervsdrivende kan pensionsopsparing have et alternativt afsæt, og være del af en arveplanlægning. Virksomhedsejerne kan via pensionsopsparing kanalisere midler væk fra selskabet og hermed gøre selskabet økonomisk mindre tungt at overtage. Herunder sikres begunstigelsen og succession, så midlerne ved et uventet dødsfald tilfalder den, der skal føre virksomheden videre. Opsparing på ophørspension er efter skattereformen en fordel for såvel selvstændige som virksomhedsejere. Ved afståelse af virksomhed eller selskab kan de erhvervsdrivende med fordel indskyde på en ophørspension, og herigennem udskyde Side 90 af 95

91 skattebetalingen på avancen ved salg. Ophørspension har ikke en bestemt udbetalingsdato, og kan hermed også bruges ved arveplanlægning. Den selvstændige opnår fradrag i topskatten ved maksimalt indskud, hvor virksomhedsejeren kun opnår fradrag i aktieindkomsten med maks. 42 %. Fordelen er således størst ved den selvstædiges ophørspension, men skattereformen har dog ændret på ophørspensionens fordelagtighed for virksomhedsejeren. Det kan nu godt betale sig ift. udtræk fra selskabet, hvis der forudsættes en lang tidshorisont eller et højt afkast. For alle 3 kundegrupper er der tale om en lavere afkastbeskatning i pensionsmiljøet kontra afkastbeskatningen i de alternative opsparingsmiljøer. Dette, sammenholdt med det højere investeringsbeløb, gør pensionsopsparing mest fordelagtig for alle 3 kundegrupper. Opsparingen skal dog også ses i sammenhæng med nedsparingen, idet der kan opstå problematikker ift. udbetaling afhængigt af de forskellige opsparingsmiljøer. Når lønmodtageren når den 3. alder er der udover udbetaling fra pensionsordninger mulighed for nedsparing i evt. friværdi. Dette er et godt alternativ til pensionsopsparingerne, men det er individuelt, hvilken form for nedsparing i friværdien, der er den optimale. Hvis lønmodtageren udover friværdien har frie midler, skal disse forbruges først grundet den hårdere afkastbeskatning. Når pensionsordningerne skal udbetales, skal der tages højde for indkomstbeskatningen på den samlede løbende udbetaling. For topbeskattede lønmodtagere ved udbetaling er kapitalpensionen lempeligst, da denne udbetales til 40 % i afgift set ift. en marginal beskatning på 52,2 % på ratepension. For lønmodtagere i bundskat ved udbetaling er ratepensionen at foretrække, idet beskatningen vil være 37,3 % modsat 40 % på kapitalpensionen. Hvis lønmodtageren har en kapitalpension, er det efter skattereformen muligt på udbetalingstidspunktet at få denne ændret til en ratepension, så der opnås en lavere beskatning. Dette skal dog gøres under hensyntagen til samspilsproblematikken med de sociale ydelser og en kommende udligningsskat. Disse problematikker kan forsøges undgået ved at indbetale på kapitalpension eller strække ratepensionernes udbetalinger. Side 91 af 95

92 Når virksomhedsejere når pensionsalderen og skal starte udbetaling, er det en fordel at have en pensionsopsparing, da beskatningen på denne er mest lempelig set ift. udbytte fra selskabet. Udbytte over kr. beskattes effektivt med 56,5 %, hvor udbetaling fra pensionsordninger beskattes med kun 37,3 % op til kr.. Formueforbruget er således størst ved udtræk fra selskabet. Virksomhedsejeren drager i nedsparingsperioden hermed fordel af at have fulgt vores råd, og foretaget sin primære opsparing på ratepension. Udbetalinger fra VSO er skattepligtig indkomst med betaling af AM-bidrag modsat udbetalinger fra en ratepension. Løbende udbetalinger fra VSO en kræver en aktiv virksomhed, hvilket er forbundet med omkostninger. Hvis den selvstændige vælger at lukke VSO en ned ved pensionsalderen vil den opsparede værdi blive beskattet marginalt med 56 %. Det er ikke underordnet, hvor den selvstændiges penge trækkes ud fra. Større udbetalinger fra VSO en modregnes i folkepensionens grundbeløb. Til sammenligning vil udbetalingerne fra en ratepension af en vis størrelse muligvis rammes af udligningsskatten. Vi kan på baggrund af vores analyse konkludere, at den selvstændige alligevel bør opspare på ratepension frem for i VSO en. Hvis ikke rateudbetalingen rammes af udligningsskatten vil den altid have den største nettoudbetaling. Ved ratepensionen undgår den selvstændige endvidere modregning i folkepensionens grundbeløb, som opstår tidligere end udligningsskatten, der evt. kunne ramme ratepensionens udbetalinger. Samtlige kundegrupper kan risikere at støde ind i problematikker ved udbetaling. Når udbetalingerne af pensionsudbetalingerne starter, skal der udover skatten også tages højde for samspilsproblematikken med sociale ydelser. Udbetalinger fra ratepensioner kan reducere folkepensionstillægget, hvilket vil betyde en reel højere marginalskat. Derudover er udligningsskatten på vej, hvilket vil betyde brandbeskatning af store udbetalingsbeløb fra løbende pensionsordninger. Vi konkluderer på baggrund af analysens beregninger, at denne brandbeskatning generelt ikke vil have indflydelse på valg af det optimale opsparingsmiljø. Udligningsskatten kan forsøges omgået ved at udskyde eller strække pensionsudbetalinger til år Side 92 af 95

93 Der er lignende muligheder for at undgå reducering af pensionstillægget. Modsat udligningsskatten kan der dog indskydes på pension med det formål at reducere den personlige indkomst, og herigennem optimere pensionstillægget. Vi kan på baggrund af opgavens overordnede problembehandling konkludere, at skattereformen har haft indflydelse på samtlige kundegrupper ift. pension. Skattereformen har budt på muligheder, men også begrænsninger. Når vi fremover yder optimal rådgivning, vil vi anbefale pension som det optimale opsparingsmiljø for alle kundegrupper. Vi har herunder taget hensyn til, at opsparingen er sammenkædet med nedsparingen. Vi har analyseret os frem til, at pension på trods af samspilsproblematik og udligningsskat alligevel vil give kundegrupperne den optimale nettoudbetaling i den 3. alder. Den skattemæssige fordel ved pension er dog reduceret efter skattereformen, idet fradragsværdierne er nedsat på kapital- og ratepension samt livrente. Vi vil fremadrettet rådgive vores kunder til opsparing i pensionsmiljøet, men kunderne skal i højere grad have et behovsorienteret incitament for opsparing frem for et skattemæssigt. Side 93 af 95

94 15. Litteraturliste Sydbank: Alle kilder benævnt med Sydbank er internt materiale, opstillinger, forretningsgange, produktbeskrivelser mv.. Bøger: Brabrand, Inge m.fl. Personforsikring Forlaget forsikringsakademiet, 2. udgave, 1. oplag, år Brabrand, Inge m.fl. Livs- og pensionsforsikring Forlaget forsikringsakademiet, 1. udgave, 1. oplag, år Kæregaard, Inger m.fl. Sociale ydelser 2010 Forlaget Forsikring, 44. udgave, 1. oplag, år Kønig, Thomas m.fl. Økonomisk leksikon Jurist- og økonomforbundets forlag, 2. udgave. Hjemmesider: (direkte henvisninger fremgår af fodnoterne) Side 94 af 95

95 Artikler m.v.: Livrente er godt for dem der lever længe fra dinepenge.dk d. 31. marts 2009 Pension efter skattereformen fra erhvervsbladet.dk d. 4. maj 2009 Skattebegunstiget pensionsopsparing og skattereformen af 2009 fra finansinvest nr Skattekommissionsforslag og skattereform fra finansinvest nr Udligningsskatten bliver aldrig til noget fra penge og privatøkonomi februar 2010 Diverse: Forårspakken hvad betyder skattereformen for dig? Temahæfte om skattereformen hentet fra Nordea.dk Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereformen hentet fra skattekommisionen.dk Publikation om Særlig indlån fra finansrådets medlemsnet. Pensionskapitalen Undervisningsmateriale fra faget formuerådgivning på HD 2. del i Finansiel Rådgivning. Side 95 af 95