1. TRANSSKRIPTION AF INTERVIEW 1 MED ARKITEKT

Transkript

1 1. TRANSSKRIPTION AF INTERVIEW 1 MED ARKITEKT 1.1. OMSTÆNDIGHEDERNE FOR MØDET Interviewet fandt sted d. 24/ kl og havde cirka en times varighed. Mødet foregik over Skype applikationen, hvor CL og KB, repræsentanter fra Arkitektvirksomheden, som er projekterende på indeværende byggesag TRANSSKRIPTION Interviewer: Halløj CL: Hej Mads. Jeg ved ikke lige. Skal vi have kamera på? Interviewer: Det kan vi godt. Så skal jeg lige herind. CL: Goddag Interviewer: Goddag, Anders sidder her ved siden af. CL: Hej Anders Anders: Hejsa Interviewer: Jeg ved ikke om vi lige skal starte med at fortælle, hvad vi ligesom havde tænkt os at skrive lidt om? Det har ændret sig en lille smule fra den mail, du har fået, men er stadigvæk i hovedtræk det samme. Det vi havde tænkt os var, at vi godt kunne tænke os at undersøge samarbejdet i en BIM understøttet projektering CL: Ja Interviewer: Der ser vi i hvert fald, at der kan være nogle problemer i det med at koordinere og styre arbejdet i det her med at have en fælles model, eller i hvert fald nogle modeller, som skal lægges sammen. Ja, der tænker vi i hvert fald at vi vil kigge på det her samarbejde og de her udvekslinger i mellem parterne, og derudover vil vi egentlig også gerne kigge på den fremtidige implementering, altså der kan jo komme nogle problemer eller i hver fald nogle overvejelser længere henne i processen, som man sikrer sig at det her BIM system bliver fuldt implementeret i virksomheden. Så det vil vi også gerne kigge lidt på. CL: ja. okay. Vi er jo ret grønne i det her, må vi sige. Både med hensyn til BIM værktøjet på tegnestuen, men også rimelige meget over hele linjen, starter vi jo sådan set alle sammen fra scratch. Interviewer: Okay 1

2 CL: så man kan sige, det er sådan ren jomfruelig ting her. Så jeg tænker, at det måske kan være meget godt for jer? Interviewer: Det er også hel øh, det er også rigtig godt for os faktisk, fordi at vi vil som sagt gerne ind og se på, hvordan en rådgiver, der lige skal til at starte på det, hvordan det ligesom øh..hvad for nogle problematikker, der er der. CL: Altså lige nu så har vi jo i første omgang kun erfaring med det her Archicad, BIM værktøj, internt på tegnestuen. Og vi har egentlig kun afleveret fremvist vores 3D model til bygherre og til ingeniør, så vi er ikke startet på det her udvekslings halløj som vi ved kommer. og der begynder det så at blive mere interessant, os for jer tror jeg. Der har vi jo så også nogle samarbejdspartnere, nogle ingeniører, som skal have noget information, også skal vi have noget fra dem, også skal vi koordinere det. De tegner jo i Revit (Ingeniøren), og det har de allerede gjort også, mens vi tegnede i 2D AutoCad, som jo egentlig var vores tidligere projekteringsværktøj. Interviewer: Jamen, det kunne vi se på den Whitepaper der, vi har fået CL: Skal vi ik øhm, hvad skal vi starte med, tænker jeg på. Er der noget om projektet, setup, eller hvordan? Interviewer: Jeg ved ikke om, vi bare skal starte med, hvordan I er kommet i kontakt med konsulentvirksomheden? CL: Vi kan godt tage den der fra. Vi blev kontaktet af Thomas fra konsulentvirksomheden, så det dem, der har kontaktet os. og på daværende tidspunkt har vi allerede købt Revit licenser. 5 styks tror jeg, det var. Det var så en light udgave, men der var ikke rigtig nogen, der havde kastet sig over det, selvom der var nogen på tegnestuen, der kunne Revit, så var der ikke nogen, der tog det op. ligesom startede et projekt op i Revit. Så man kan sige, jeg tror, de fleste af dem på tegnestuen havde størst erfaring i AutoCad, så det var ligesom nemmest for dem at gå i gang med. Så det var først, da konsulentvirksomheden tog fat i os, at vi begyndte at kigge på noget andet. Altså lige undersøger den mulighed, på trods af, at vi allerede havde købt Revit. Interviewer: Er det så helt tilfældigt, at det passede med der byggesagen eller hvordan er det sådan lige kom i hus, at det skulle være på det tidspunkt? CL: Det passede sådan ikke med den her. Det var faktisk det første projekt, vi egentlig havde sat i stilling, eller gjort klar til Archicad, det var et større projekt, Humletoftevej, som også er et lidt større karré byggeri, som egentlig også ville passe udmærket til det her, men som typisk er med arbejdsopgaver på tegnestuen, så bliver det udskudt en gang i mellem på ubestemt tid. af politiske årsager eller sådan noget, så der var noget lokalplan og noget, der skulle på plads og andre ting, så det endte faktisk med at blive et andet projekt, som så var det her. Men hele vores skabelon til at gå igang var planlagt, så det var sådan set bare at trykke på knappen. Vi havde informeret konsulentvirksomheden om, at når der kom et projekt, så tog vi kontakt til dem, også aftalte vi, hvornår vi kunne gå igang. Så hele det her setup med, hvornår vi blev klar, så det er egentlig kommet meget naturligt, den del af det. Selve projektet kommer fra bygherre, som er en udvikler i København. Vi forventer, at det måske bliver taget i brug i Kom bare ind 2

3 JB kommer ind i lokalet til CL. Nu kommer JB, som også er med på projektet. JB: Goddag. Interviewer: Goddag. CL: Mads og Anders. JB: Hej Mads og Anders. CL: Du kan lige skimte Anders derude. JB: Ja. Hej. Anders: Hejsa. CL: Så øhm.. Vi kører bare den her igennem. JB: ja. CL: Altså endelig deadline er der sådan set ikke på projektet endnu og det er stadigvæk tystys. Så det må ikke ryge ud til nogen som helst. Interviewer: nej nej. Det gør det heller ikke. CL: Men det skal i nok få at vide, når det kommer. De vil gerne selv offentliggøre det. Interviewer: Ja. CL: Og det bliver højst sandsynligt, når de har skaffet entreprenører, og sådan noget. Så det kan godt tage lidt tid. Der går nok lidt tid. Så kan vi, med hensyn til anlægssum, projektet er på, var det kvadratmeter, vi rundede op til? JB: Lidt over kvadratmeter, og det skal bygges for næsten kr. stykket, så det er et meget pænt tal, ikke? Interviewer: Det må man sige JB: Det bliver 112 boliger CL: Vi har regnet ud til et sted omkring kr. cirka Interviewer: Okay, fint. Det er fint nok lige at have til noget indledende eller sådan lige få et overblik over, hvor stort det er også, det var egentlig bare det, vi vil med det spørgsmål. Ja, og det næste, det her med organisationsformen, det er for at få et indtryk af, hvordan jeres organisation fungerer, og hvordan i arbejder på en projektering. Ja, om I har de her projektteams, det har I vel nok? CL: Vi arbejder i projektteams, når det er større ting, så er det som regel projektteams. Så har vi en ledelse, hvad kan man sige, en partner, en partnerdel, så har vi en projektleder, og derunder har vi så myre. arbejdsmyre. Men det sådan forholdsvis, jeg tror egentlig vi prøver at arbejde på, at have en fladledelsesstruktur, så det er ikke noget med, at vi er sat, altså en projektleder kan sagtens kommer over og sidde at lave noget benarbejde på et andet projekt, ikke? Men efter at vi er blevet cirka, altså op i de 20 erne i ansatte, det flexer lidt, men omkring 25 ansatte, så er det bedre med projektteams. Det er næsten lige før man har små afdelinger. 3

4 JB: Og med hensyn til økonomien, så er det jo sådan, at man skal tegne boliger for én krone pr. kvadratmeter efterhånden. Der er jo ingen penge tilbage. Det er meget billigt og vi skal prøve at ramme det ekstremt billigt, desværre. Interviewer: Ja, det er jo ikke det I gerne vil høre, kan man sige. JB: Nej nej nej, aldrig. haha. CL: Jeg synes lige, vi skal tage Vi har også nogle roller i projektteamsene som er.. altså i princippet har vi jo faktisk en medarbejder med ansvar for kvalitetssikring. Det er jo i princippet projektlederen, der har ansvaret, men der er altid en mand, der sidder og koordinerer det også plejer vi at sende projektet ud, altså tegninger til nabogruppen, så de kan lave KS. Og på større projekter er det så eksternt KS, så kan det være en anden tegnestue, der laver KS arbejde på det, ikke. Det som regel i forbindelse med offentlig byggeri. Det er vist en krav, tror jeg. Daglig kommunikation det er via møder og henover bordet, så det er.. også har vi et ugentligt tegnestuemøde hver mandag, hvor alle bliver briefet om stort og småt. Hovedsageligt bruger vi Autocad nu, stadigvæk, som projekteringsværktøj, men det bliver jo så hurtigt overhalet af Archicad, så har vi Autopilot til at projektstyre, vi bruger også Excel og Project, så bruger vi en hel del Outlook til kalender, til styring og til indkaldelse af møder og den slags. JB: Vi bruger også Rhino Interviewer: Det er fint nok lige at få et overblik over CL: Ja, det er Rhino, det er jo lige før faktisk, at Rhino er på højde med AutoCad. Vi bruger ret meget faktisk, men ikke så meget i projekteringen. Det er kun når vi undersøger ting, mens vi projekterer, så kan vi godt undersøge ting. Også mens vi bygger, kan vi også godt bruge 3D modeller, både for at overbevise os selv og klienten, og entreprenøren. JB: Det er klart det hurtigste redskab til at skitsere i. Interviewer: Bruger I det udelukkende til skitsering og overordnede? JB: Jaah, vi laver det til renderinger og til 3D modeller på det ikke, og det er meget hurtigt til at bygge noget op. Man skal ikke ligesom i Archicad, diskutere, hvilken opbygning det er. Man laver bare en flade, også lukker man den også sætter man en mesh på den efterfølgende til sin rendering. Så det er ekstremt meget hurtigere til at skitsere i. CL: Ja, så skal vi videre, så vi ved tidligere projekter. Det foregik med Rhino og AutoCad og vi bruger selvfølgelig også en masse plancher, altså i form af, sådan nogle lidt storyboardagtige næsten. altså sådan nogle, altså hvor man, hvad er det.. Kollager i Photoshop. Det bruger vi rent faktisk også meget til at snakke med bygherre Interviewer: ja for at illustrere det CL: Til at vise koncepter og sådan noget. Det gør vi så ikke så meget i projektering JB: Men vi tegner stadig i hånden. Vi skitserer stadig. CL: Og så har vi Interviewer: Så er vi lidt mere på samarbejdet med andre parter på tidligere projekter. Hvordan i har oplevet det. Har i oplevet problemer ved samarbejdet? Det kan både være med udvekslinger for eksempel. Hvis de har brugt et andet program, hvor der har været noget data i. Hvis de for eksempel har brugt et BIM program. 4

5 CL: Der har faktisk altid været småproblemer med udvekslinger og AutoCad. Altså om det har været fra AutoCad til AutoCad eller det har været til AutoCad Revit. Det er som regel Revit vi møder, når vi samarbejder med ingeniører. Når vi samarbejder med andre tegnestuer, er det som regel AutoCad, vi udveksler, men også Revit. Interviewer: Hvad for nogle problemer er det generelt? CL: Jamen altså konkret, kan jeg huske, at vi havde tegnet vores bygning langt væk fra nulpunktet for eksempel i AutoCad, og det kunne Revit ikke magte. Så når ingeniøren tog vores tegninger ind, så var det, der ikke rigtigt. Den eneste måde, vi fik det løst på.. Vi flyttede det nemlig ikke. Det var faktisk ingeniøren, der flyttede AutoCad tegningen ned i nulpunktet. Årsagen til at vi havde lagt den der, var at vi havde lagt den i forhold til landinspektørens tegning, så den lå faktisk rigtigt i forhold til hele verdensbilledet i AutoCad. Det kunne Revit ikke lige magte. Jeg tror, vi kommer til at få nogle større udfordringer med Archicad. Vi har ikke fået dem endnu, men vi har fået et billede af, hvordan det kan være. Altså det her med at udveksle i IFC, og det bliver jo spændende, hvordan det kommer til at foregå, men jeg synes ellers, at selvom vi har udvekslet i samme program, så har vi stadigvæk haft nogle udfordringer med at udveksle med ingeniøren, sådan rent praktisk med hvor er nulpunkt og sådan nogle rent praktiske ting. JB: Der er også sådan noget som lagstruktur. for eksempel ingeniøren, de har deres egen lagstruktur, som de kører med. Det er ikke en BIM lagstruktur, de kører faktisk deres helt egen. Den tager udgangspunkt i BIM, men de har selv valgt nogle ekstra lag, og det gør nogle gange at de rammer ind i nogle lag, som vi sidder og piller med også, så det kan nogle gange være noget rod. Interviewer: Ja, det kan jeg godt forstå. JB: Det sidste vi har lavet, eller et af de sidste projekter vi har lavet, er Rosengaardcentret. Og der er det et tysk selskab, der har købt Rosengaardcentret og de har deres egen standard for I til I og der skulle vi have nye lag for at kunne bruge nogle af deres lag og deres farver og sådan noget. Det kunne ingeniørerne, ingeniøren, ikke finde rundt i. De har brugt en formue på at få deres lag lagt over, hvor det er meget nemmere for os, når vi kun tegnede i 2D. Det kan være det bliver værre, når vi skal over i Archicad at udveksle. Det ved vi ikke. Interviewer: Ja, også det, der også står her, var om nogle af de andre parter i har arbejdet sammen med tidligere, om de har anvendt et BIM system, altså et Archicad eller et Revit eller et eller andet, og om det har skabt problemer, altså om de har haft nogle 3D modeller med noget data i, og I har arbejdet i 2D, om det har skabt nogle kollisioner i mellem de to ting? JB: Altså vi har siddet og tegnet Humletoftvej med MT Højgård og MT Højgård tegner i Revit, men det har ikke været noget problem. De har sgu været meget gode til at håndtere det, når de får et Archicad eller Autocad tegning også styre den derfra. Det virker mere som om, de kun bruger det som underlag, ligesom, det går vi jo også med vores egne 2D tegninger i Archicad til at tegne videre. CL: Jeg nævnte det der med nulpunktet, der var i Revit. Det er det eneste problem, jeg har oplevet med det. Ellers så har de sådan set bare taget det hele som underlag, også har de, som jeg har oplevet det, på et projekt vi sad på, kun konstruktionsingeniøren, der tegnede 3D, hvorimod El-manden og VVS erne, de tegnede i Autocad, hvis de ikke tegnede i hånden. 5

6 Interviewer: Så er det det her interne og eksterne? Det har vi jo været lidt inde over jo. I har ikke brugt IFC før. Hverken internt eller eksternt CL: Vi får jo fra udviklingsafdelingen, der får vi som regel Autocad eller Rhino materiale. Så der er selvfølgelig udfordringer i det. Det er jo lag, som folk har siddet og fundet på, så der er også lidt udfordringer der, men altså det JB: Men det sådan, det er hver gang vi får noget fra kunstnerne, som vi kalder dem sådan for sjov, så starter vi forfra. Det er vi sgu noget til. De er alt for upræcise og de underlag som vi giver eller får fra dem, det kan vi ikke rigtig bruge til noget. Vi kan tage udgangspunkt i deres arialer, men heller ikke andet. Men det håber vi selvfølgelig på er lidt bedre, når de nu sætter sig ned og tegner i Archicad. Interviewer: Det skulle det jo gerne kan man sige. Så skulle i jo gerne arbejde lidt mere ud fra det samme udgangspunkt. JB: Jamen altså alligevel ikke, fordi jeg tror ikke, de vælger.. jeg kan ikke forestille mig at de sætter sig ned og begynder at vælge, hvilken facade det skal være. Det er meget mere formen det drejer sig om og få rumprogrammet til at hænge sammen. Jeg tror det bliver nøjagtig det samme. Vi ser deres model også kan vi bruge den, men i bund og grund kan vi ikke CL: men vi kan tage afsæt i den, ik? JB: køre videre på den. De er ikke præcise nok. For eksempel muren, murmål, vil de aldrig sidde og bruge tid på i en konkurrence. Aldrig. Du vil bare lave nogle huller også kan vi ellers løse det efterfølgende. Sådan nogle ting, det er ikke hurtigere at skitsere. CL: Nu må vi erkende, at den model, vi sad og brugte og tegnede i vores kursusmateriale.. tre dages kursus både JB, R og jeg, vi er tre mand på kursus, og der sad vi faktisk og tegnede den her model op, og der måtte vi faktisk bagefter bare skele til den. Altså at tage hvad vi kunne bruge. Vi blev nødt til at starte forfra, så man kan sige, at der lægger en udfordring i det, hvis vi sidder som projekteringsfolk og tegner op, så er det ligesom om, at man skal kende programmet meget godt før, man kan vide, hvad man kan tage videre, tror jeg. Interviewer: Så der er en indlæringsperiode.. CL: Ja, det er der. Vi måtte droppe den model, vi havde lavet på kursus. JB: Det skyldes lidt, at når vi sidder og skitserer på sådan et kursus, så vil vi selvfølgelig meget gerne have noget op og stå og se hvordan det kan se ud og lære det, men samtidig så brugte vi alt for meget tid på at finde ud af, hvordan løser vi det her rent konstruktivt. Så vi sidder jo som projekterende og tænker konstruktioner i stedet for at tænke, hvordan lærer vi det her program. Det gjorde, at vi meget hurtigt fik noget op at stå som vi havde tænkt nogenlunde over, men ikke udførligt. Så det betød bare, at vi var nødt til at sadle om, da vi kom hjem igen. CL: Det betød ikke, at vi ikke kunne bruge noget fra modellen. Vi sad og kopierede over, hvad vi kunne bruge, og der var jo stadig mange ting i den, vi kunne tage og tegne videre på, så det var ikke fra scratch, men det var ligesom for at få looset ud i nogle af de der småting, som nu var blevet ændret endnu engang. Hvis man skal tale om et problem, så var det et problem, at vi tegnede på projektet i kurset, og det vil vi ikke gøre igen, det må blive tre dage intensivt kursus i Interviewer: i et eller andet andet projekt eller? 6

7 JB: ja, eller lære programmet, ikke sidde der og tro, man kan bruge bruge de timer og man laver der (Hos konsulenten) og valgt at kunne fakturere det senere. Det kan man ikke. CL: Fordelen ved det, er at vi faktisk fik taget fat i nogle issues omkring modellen, for eksempel løsninger af knudepunkter og på den måde fik vi selvfølgelig lært nogle redskaber i Archicad, som er vigtige fremadrettet, men vi var måske ikke rigtig på det niveau på det tidspunkt, så det var måske lidt for avanceret, at man måske godt kunne have taget det, når vi har floorwalk en gang om ugen, så kommer de (konsulenten) og hjælper os. Det var måske der, man kunne have taget de her avancerede ting, når man sådan begynder at forstå programmet og det grundlæggende. Så man kan sige, det var måske noget vi kunne gøre anderledes til næste gang på et kursus eller indtil videre synes jeg det ser lovende ud. Det ser godt ud. Interviewer: Hvis vi skal vende tilbage til hvordan tidligere projekter, hvordan har I så styret revision, at I arbejder ud fra de nyeste tegninger både internt, men også det I får ude fra? JB: Jeg kan ikke forstå. Mener du hvordan vi kommunikerer om det er en ny tegning, vi arbejder i eller ikke en ny tegning? Interviewer: Ja, egentlig. JB: Normalt har vi en uploadningsdato og enten laver vi det på Dropbox eller også et Byggeweb-sted, vi lægger en FTP server, og der sørger vi altid for at lægge de senest gældende op en gang om ugen og det kan være fredag kl. 13, vi begynder upload, og det gør, at når man så får tegninger, så er det kun de tegninger, man lægger ind. Det vil sige, de gamle tegninger man havde fra ingeniørerne, dem lægger man over i Old-mappen også smides de her nye ind i Gældende Tegninger (Mappen). Også lægger de jo nøjagtig samme sted, man laver ikke om på indsætningspunktet, og de hedder det samme. Der kommer bare en ny dato på selve tegningen. Så det er sådan man gør det. Interviewer: Og der har aldrig været nogen problemer med det? JB: Jo for fanden! Indtil vi fandt ud af systemet her, der var der jo mega mange problemer, og ingeniørerne er meget sure tit og ofte, fordi nogle gange finder vi jo ud af, at det er meget bedre, hvis vi lige laver om på tegningerne, i stedet for at lægge alle planerne ved siden af hinanden inde i den samme modelfil, så siger vi Nej, vi vil sgu have dem i hver sin fil, modelfil! og det kan vi godt finde ud af at gøre midt i en proces, hvilket gør at ingeniørerne er ret rasende, fordi så skal de sidde og sætte alle nye tegninger ind i nye indsendte. Så det kan godt lave ravage. Men det er noget af vi helst gerne skal blive bedre til at aftale i en IKT-aftale fra start af med vores samarbejdspartnere, hvordan vi udveksler tegninger, og hvordan vi lægger tegninger og sådan nogle ting. Men vi er jo stadigvæk begyndere. Det var i 90 vi startede med at tegne på den her måde i Autocad, så vi bliver hele tiden klogere Interviewer: ja, man kan også sige, at det der Archicad, den har jo det her BIM server eller det her Team Work, hvor det også bliver lidt implementeret i, kan man sige, så det gør det lidt nemmere og styre at det er den rigtige model, man arbejder i. JB: Ja helt klart nemmere at styre internt, fordi vi arbejder ikke i den samme model som ingeniørerne. Ingeniørerne arbejder netop ikke i Archicad, de arbejder i Revit, det gør jo, at når vi får deres modeller ind, så kan vi lægge dem ind i vores model og lave crashtests. Det er det vi satser meget på. Det bliver det store, at vi kan gå hele bygningen igennem. Man kan jo 7

8 faktisk lave sådan nogle crashtests rapporter, hvor man kan se, hvor det er, man rammer ved siden af, og nogle vægge der ikke står over hinanden. Så det satser vi jo på, er det nye. Interviewer: Det med kvalitetssikring, har vi jo været lidt inde omkring. Det der med at I bruger hinandens projektteams og bruger andre tegnestue på større projekter og sådan noget. JB: ja, og der kan man jo sige, at den der crashtest, der bliver jo også en ny form for kvalitetssikring og muligvis en af dem, hvor vi kan finde flere fejl end en af dem, hvor vi bare gjort som ved en almindelig plantegning. Men man kan også sige, det der sker nu, det er man viser måske mere end vi nødvendigvis havde behov for. For sådan en crashtest, kan jo godt være, at der på en plan, er en væg, der hopper længere ned, men der er jo aldrig nogen håndværkere, der vil bygge efter hver tegning, hvor der er en væg, der måske er en halv meter for kort eller sådan noget. Det vil man jo aldrig opdage i en almindelig 2D tegning. På den måde er det måske også lidt hysterisk, det vi laver her, men det vi kan bruge de her crashtests til, det er netop at sikre at den her halve væg, eller den væg, der er en halv meter for kort, at den bliver beregnet rigtigt. Der jo lige nøjagtig det, at stat og kommune, de vil meget gerne have at arkitekterne overtager beregningerne, sådan så at man ikke skal hyre, at alle entreprenørerne ikke skal sidde med fem konduktører på hver sag, men kun én, der sætter sig ned og sætter mængder på. Det bliver os, vi skal bare huske, at vi skal stikke hånden frem og sige, vi skal have penge for det, men det de lægger op til er at, vi skal til at lave alle mængdeberegningerne for dem. Så bliver det lige pludselig rigtig relevant, det her 3D og lave den her crashtest, for der må vi ikke have dobbeltvægge, og ikke have nogle vægge der mangler og sådan noget, fordi den mængde dér, den får vi altså slag over nallerne for ikke at have regnet. Interviewer: Hvis vi så skal prøve at kigge lidt på det her projekt, eller det her pilotprojekt, kan man også kalde det, så først og fremmest, det ved jeg ikke om I ved, eller det mere er ledelsen, men hvad er bevæggrunden for det her skifte af systemet? JB: Det er CL, der skal fortælle det CL: Nå, det mener du? JB: Det er jo ikke ledelsen, det er CL, der har valgt det. CL: Jamen altså, det første skridt der blev taget i retningen af BIM, det var faktisk fordi, at JB: Christoffer ville rejse til Prag CL: Det er faktisk et helt andet sted Men det var, at vores bygherre MT Højgård forlangte at vi skulle aflevere noget i Revit, eller bare i IFC, og der havde vi allerede købt Revit, men så blev vi jo kontaktet af konsulenten, og man kan sige, at det, der får stenen til at rulle, det er, at de fortæller, at de har det her pilotprojekts-setup med 3 måneder, hvor man kan blive kørt ind i projektet, også skal man først betale efter den tredje måned. De ville give os en masse hjælp med på vejen. Så var der også en anden ting, der måske fik det hele til at tippe. Det var jo, at de rent faktisk havde startet med at skifte deres Revit er (Se Revit-licenser) ud hos BIG (Bjarke Ingels Group) og Cobe var også interesseret og der var også nogle andre tegnestuer, der var interesseret. Så vi kunne ligesom fornemme, at vi sådan skulle grave lidt ned i, hvad det her Archicad, var for noget. For normalt, når man var på tegnestuer, så når folk de snakkede BIM, så snakkede de bare Revit, uden egentlig at tage stilling til, hvad der egentlig er på markedet. Jeg spurgte faktisk ledelsen, om jeg måtte kigge længere ind i det her, altså dykkede ned i det her, og prøve at bevæge mig i det. Så blev det ligesom den her retning. 8

9 JB: Men der var også det, at vi spurgte Christian Bolding. Jeg ved ikke, om I ved hvem han er? Interviewer: Nej, ikke lige umiddelbart. JB: Han har skrevet mange af de her BIM afleveringsdokumenter. De udbud staten skal have, og det de gerne vil have i forhold til BIM aflevering. Det er han faktisk hovedmanden bag, og der spurgte jeg ham og her spurgte jeg, hvordan er det: Revit eller Archicad? Også sagde han faktisk, at Revit har et stort problem, det er, at det ikke er BIM. Det er ikke IFC, det et amerikansk format og ikke IFC. Det var rigtigt? CL: Jaja. JB: for en gang skyld. Vores BIM format er faktisk det her europæiske format, som hvor Revit er amerikansk, så er IFC det europæiske format. Og de har stadig nogle problemer med udveksling. Han sagde, at de ikke var så interesserede i USA, fordi deres marked er ikke så stort i Danmark, for at lægge det om og sørge for at er helt på plads, som de har I USA, og I USA, der kører de et andet format. Revit formatet alene. Han sagde, at han havde prøvet at være med til at presse dem til at rette det her igennem. 5 år tror jeg, det er, at han siger. De har været ekstremt tunge at danse med (Autodesk Revit). Interviewer: Ja, det har også været vores erfaring på tidligere projekt, at det der med Revit og at udveksle i IFC, det fungerer slet ikke. Altså, der er i hvert fald noget data, der forsvinder eller slet ikke er det sted, hvor man egentlig, hvor det egentlig skulle være. Det er jo så nok resultatet af det, du siger der? JB: Men det har været med til, at han har skrevet en rapport, at han ikke kan anbefale Revit og ikke vil acceptere Revit aflevering, som BIM format. Fordi de har for store fejl og mangler. De har en hjemmeside, dem der har lavet det der, jeg kan ikke huske det. Det hedder BIMportalen, tror jeg faktisk. Der er han ophavsmand, han har været, han har siddet som sekretær for uddannelsesministeriet i forhold til hvilke programmer, hvilke kurser og opgaver, der skal laves. Han er tidligere byggeøkonom og en af dem, der startede byggeøkonom-uddannelsen i Danmark. Han er en gammel fætter, der ved ekstremt meget. CL: Hvad er det for en version af Revit I har tegnet i? Har i arbejdet med det? Interviewer: Vi har brugt lidt Revit, var det 13 eren? Anders: Ja, vi kørte Revit 13. Interviewer: Ja, 13 brugte vi. CL: Ja, fordi at som jeg kan forstå på dem, jeg har snakket med, så er 14 eren og 15 eren bedre til IFC. Der er de begyndt at tage det alvorligt (Autodesk). Så jeg tror, at de klare sig bedre nu. Interviewer: Vi sammenlignede, sidste semester, Revit 13 med Archicad 17, og Archicad var meget nemmere i forhold til det IFC. Det er også meget nemmere at finde ud af, hvor man skal placere data henne, fordi, der er denne her IFC properties (IFC manager red.) inden i objekterne, så det er noget nemmere at styre. CL: men altså, jeg vil sige, at af de endelige valg, vi traf, var også lidt, at vi tror at programmet appellerer mere, altså Archicad, til arkitekter end Revit. Jeg tror den endelig konklusion blev på 9

10 det, at der var utrolig mange historier omkring de forskellige programmer. Også alt efter hvem man snakkede med. Dem man rent faktisk bedst kunne bruge til noget, det var folk, som havde tegnet i begge programmer. Det var lidt nemmere at tage at føle på, for som regel er man tro mod det program, man sidder og arbejder i. Det var i hvert fald det, jeg oplevede, når jeg snakkede med folk med erfaring. Revit brugere var glade for Revit og Archicad brugere var glade for Archicad. Og der var selvfølgelig udfordringer i udveksling, men det kunne løses. Der virkede ikke som om, at det var noget, der sablede en tegnestue om de valgte Revit eller Archicad. Det helt store var, at man delte dem op i tegnestuer, altså sådan lidt mere tekniske tegnestuer også lidt mere kreative tegnestuer, også kan I selv gætte på, hvem der bruger hvad. JB: Ja, også var der også en anden ting, det er jo selvfølgelig økonomi. Altså beløbet for programmerne er så forskellige, ik. Plus, det at man kan, efter tre dage, sætte sig ned og begynde at tegne i Archicad efter et kursus i tre dage. Det kan man også I Rhino, men der er så mange facetter i det CL: Revit! JB: Det kan man også i Revit, men det er bare så svært at starte op. Det er tungere. Det er jo en mega udgift for en tegnestue. En ting er, at det er efteruddannelse meget af det, men det kan vi klare selv, betaler en del af det selv CL: Det var jo også billigt. JB: Men altså, vi aftalte jo, at de timer, der gik fra, det betaler tegnetuen, så jo flere timer vi er på et kursus, jo dyrere bliver det for tegnestuen, så hvis man kan klare det på tre dage også gå i gang, så er det jo billigere. Interviewer: I forhold til det her økonomiske aspekt, så nævnte du de her tre måneder, som konsulenten er med, hvad er forventningen til niveau I ender ud med efter de tre måneder? CL: Jeg forstod ikke lige helt det her. jeg kunne ikke helt høre, hvad du sagde. Interviewer: Nej, det er bare efter de tre måneder, som det her pilotprojekt, det så er, hvad er jeres forventninger til, hvor i lægger henne i niveau i Archicad? JB: Altså, at vi kan projektere! CL: ja. JB: Det tror jeg, det er det, vi skal sige for, at vi har et ordentligt grundlag for at sige, at vi vil beholde de her programmer. Det er sådan, at vi har de her tre måneder til at afprøve dem i. Så kan vi sige nej tak til dem også får I hele lortet igen, men vi mener, at efter de her tre måneder, kan vi så se, om det er det her program, v fortsætter med ellers bliver det lagt over i IFC også kan vi prøve selv at fortsætte i Revit ellers går vi tilbage til Autocad selvfølgelig. Men det jo simpelthen lige så meget et salgstrick for dem, at sige, prøv at se hvor nemt det er, at I efter tre måneder helt sikkert kan tegne i det her program og I har styr på det og I får en fornemmelse af, at I kan bruge det. Det giver jo ekstremt meget for os til at sige, jamen det er sgu en fair deal. Hvorimod, hvis du tager Revit, så har du sgu bare at betale ved kasse 1, også kan du selv sidde at nørkle med det. Så kan du få et link til et Tutorprogram, men det er der vi er! CL: men jeg tog fat i NTI Cad center, tror jeg det var og spurgte dem om, de var interesseret i, at indgå en aftale med os, hvor vi lavede et pilotprojekt, ala det som konsulenten var interesserede i eller ville gøre med os, men det var som om, han faldt ned fra stolen, tror jeg, da 10

11 jeg nævnte det. Vi kunne snakke om det, hvis de købte de her licenser, så ville de måske godt give os noget support, men der var slet ikke noget af det her, det var helt udelukket med det setup. Det kan være de har ændret på det nu. Måske blev de presset af konsulenten til det her, ik, men der var ikke nogen fleksibilitet i det fra deres side. Interviewer: Men i forhold til hvor I er nu, der nævnte du lidt, at I udveksler internt, men ikke eksternt indtil videre CL: Altså vi er faktisk ikke kommet til nogen aflevering endnu som sådan, men jeg tror stadig vores udveksling kommer til at blive i PDF er, som regel til bygherre og så er ambitionen at vi selvfølgelig udveksler IFC format med ingeniørerne udelukkende. JB: ja, eller entreprenørerne, fordi nu går vi faktisk over i en fase, hvor vi skal til at samarbejde de næste par måneder, skal vi samarbejde sammen med entreprenørerne og få projektforslaget op at stå. CL: Hvad anvender dem, ved du det? JB: Nej, men jeg ved at de kan bruge IFC formatet. Det er det eneste jeg ved. Interviewer: Det er da en start. CL: Så ved jeg ikke Lige nu udveksler vi via Dropbox. Det kan godt være det ændrer sig nu også JB: Det tror jeg. Helt klart. Jeg tror, at altså lige nu har, dem vi arbejder sammen med, det er udvikleren, de har en Dropbox, som de gerne vil have alting over i. Det gør også, at vores bygherre kan være med, men jeg er helt sikker på, at nå vi begynder at tegne, hvis vi tegner 3D sammen med entreprenørerne, så får vi en opkobling til en FTP server, hvor vi lægger vores base eller også bliver det på den måde vi udveksler. jeg tror, at de her modeller er for store at smide ud på Dropbox. CL: Det kan være vi kan dele dem over vores eget? JB: Ja, det kan sgu godt være CL: hvis det kun er den her IFC format til ingeniørerne. Interviewer: Men hvordan internt? Der har I brugt en fil server eller en FTP også nu eller hvordan gør I det? CL: Det var netværksdrev. Men som regel, men vi har vores eget drev på stedet, ik. Hvis der er folk ude af huset, så kan de tilgå serveren via FTP og hente filer ned og op. Ellers kommunikerer vi også bare via s JB: Ja, det er en normal udveksling, men du tænker på Archicad en, ikke? Interviewer: jo JB: Jamen Archicad har jo lagt nogle servere for sig CL: Nå ja på den måde, ja okay. Det er Team Work. Udelukkende Team Work. Interviewer: Der bruger I den, okay. CL: Ja, vi arbejder i Team Work. Så simpelt er det. Interviewer: Hvordan fungerer det? 11

12 CL: Det fungerer meget godt. Interviewer: fungerer det godt eller hvad? JB: Ja, helt vildt. CL: Det synes jeg faktisk. Det er ret imponerende, at det kan styres på den måde. JB: Vi opdagede i går, vigtigheden af kommunikation, når man sætter sig til at begynde at arbejde. Vi opdagede, at Christoffer arbejdede hjemme, også var der en, der arbejdede her, så sad de begge to og lavede layouts og uden at reservere og vise, hvordan man gjorde eller hvad man sad og lavede. vigtigheden af at snakke sammen om, hvem der tager sig af hvad, den er synliggjort i går, og det er jo meget sjovt. CL: Den er endnu større i det her, for her kan du sidde lave noget uden at folk ved det, i princippet, hvis du havde et Autocad projekt, så var det stensikkert, at hvis der var en, der havde en tegning åben, så kunne du ikke åbne dén uden at den blev read-only. Så der sådan nogle ting nu her, man lige skal have på plads. Det er sådan noget der kommer, og et det var også Nu valgte jeg at gøre det i går, at arbejde hjemme, men det var ligesom for også at prøve funktionen af BIM serveren, altså den Team Work server vi kører, ikke. Så kører det godt eller dårligt eller hvordan og hvorledes. så jeg synes faktisk, at det kører rigtig godt. Bortset fra vores kommunikation, den var ikke til stede, og det var svært over telefonen, så det var også en udfordring, specielt, når vi har en praktikant, som øhh.. Var det Letland, han kommer fra? det tror jeg det er, så der er det også ligesom bare at kommunikere den vej, bare på engelsk, det var også en udfordring over telefonen. Interviewer: Man kan også forestille sig, at i et projekt, hvis det også var eksternt, man brugt det her Team Work, eller en BIM server, at så er koordineringsarbejdet jo endnu større. CL: Ja, hvis man sidder og tegner sammen med ingeniørerne så vil jeg sige, det begynder sgu at blive næsten for JB: Det vil være røvirriterende, for at sige det lige ud. CL: Det skal nok prøves, sådan virkelig, som sådan en test ting. Jeg tror, det er en kæmpe udfordring. JB: Det tror jeg også, at ingeniørerne synes, fordi ingeniørerne bliver ved med at sige, at de vil have det hele med det samme. Du er det heldigvis, at på denne her, er det også ingeniøren, og der har de været meget fleksible og sagt: bare send nogle tegninger. Vi ved godt, vi skal lave om, men vi vil bare meget gerne tage hold på det. Det er ekstremt sjældent at høre det fra ingeniører. Normalt plejer ingeniører at sige: Vi skal have tegningerne helt færdige, fordi vi laver ikke om på det og det vil være en katastrofe, fordi det vil betyde, at vi skulle til at sidde og vente på, at de fik tegnet deres. Jeg tror sgu ikke det vil fungere med at vi sad og roede lige ved siden af, mens de Dem jeg normalt har arbejdet med, de vil sikker på, at der ikke bliver flyttet på en væg, mens de sidder og regner og får tegnet samtidig. Det tror jeg sgu ikke rigtig vil fungere. CL: Så er det noget med om vi har haft problemer vedrørende noget arbejde i Archicad. JB: ja, altså vi har haft udfordringer, problemer er noget andet, men vi har nogle opgaver der skal løses, vil jeg sige. Vi selve det få sammenstødende til at fungere, er en udfordring. Nogle 12

13 gange er det meget nemmere for os at tegne det i 2D, og det er det virkelig en udfordring at holde sig i det her Archicad, i stedet for bare at tegne det i Autocad. CL: Du har været utro mod Autocad, det har jeg set. JB: Ja, nogen gange er det sgu nemmere bare at sætte sig ned og tegne den i en plan, fordi man er sikker på, hvad det er man får ud i den anden ende. Der har været nogle udfordringer her. vi har haft nogle udfordringer i at forstå, hvordan vi laver huller i vores murværk uden at, de lægger dobbelt eller det at skulle skrive 0 for ikke at få en væg med, sådan noget er sgu noget mærkelig noget for os. Så det er udfordringen, og ikke problemet. CL: Men jeg tror også, at en af de helt store udfordringer, det har været hele tankegangen. Man skal tænke det hele anderledes, end hvad man gjorde før. Interviewer: Ja, fra bare at tegne streger også til objekter? CL: Ja bare objekterne og bare, altså det her med hele tiden og har meget tit højder på, ikke, når du sidder tegner et plan, så skal du også tænke over nogle andre ting, også så er der også hensyn til, hvor meget skal man gå i dybden med detaljerne. Netop det med hvordan møder vægge hinanden. Fordi, der vil man måske nemmere i en Autocad tegning, tegne to til tre streger, også vil du vise en detalje af, hvordan det løses. Hvorimod her, der er nogle ting, der ikke er løst rundt omkring, men der hvor vi snitter, der løser vi det. Eller også laver vi en detaljetegning af det, der er sådan nogle tankegange, vi lige skal have været rundt om og sådan noget. Også er det også hele det her med at kommunikere. Det er lidt på en anden måde, man kommunikere på sådan et projekt her med teams JB: Men altså, jeg prøvede at beskrive det her i går eller var det i forgårs til vores fællesmøde der, hvad det er for en tankegang, man egentlig skal tænke, når man tegner i det her. Det er jo ikke ligeså meget som at tegne, som det er, at tænke i LEGO. Jeg prøvede at beskrive det som LEGO. Altså når man sidder med en klods, så skal man finde ud af, hvornår skal vinduet ind, og hvordan sætter man det ind i forhold til og hvad er det for et objekt af Lego, er det glas eller er det glasbyggesten eller hvad fanden er det vi sætter ind. Også tænke rent rummeligt på den der måde. Nu kan jeg ikke huske det der spil, som alle ungerne spiller. Det helt store. CL og Interviewer i kor: Minecraft JB: ja Minecraft. Det er jo Minecraft. Altså lave huller i murværket, det er jo det samme, du gør, når du sætter vinduer i, det er det samme de laver, når de basker en dør ind og sådan noget. Det er hele mindsettet, det er den måde at bygge på, hvor vi normalt har tænkt i plan, snit og opstalt. Så det kræver lidt noget andet, det er den der rummelighed vi har oparbejdet viden om ved at tegne fra 2D og nu kan vi tænke i rummelighed, den kommer jo konkret nu. CL: Vi har for eksempel nogle gode eksempler på, hvor vi er i det her, det er den her 3D del, hvor der også er nogle krav til, at man skal gå lidt længere i detaljering, men også med hensyn for eksempel bare hvordan man deler planer op, sådan rent fysisk sådan inden i programmet. For eksempel så har vi nogle etager, som minder utrolig meget om hinanden, men når vi har tegnet i Archicad, bliver vi nødt til at lave en etage som faktisk minder om den neden under, men den er bare anderledes i og med den for eksempel har højere vinduer og sådan nogle ting. Der føler man ligesom at man nu skal man tegne den her etage igen, det er selvfølgelig nogle andre justeringer og ikke så meget man skal lave, men det er en anden måde man skal tænke på. Så har man også hele det med at bare for eksempel et vindue, der bryder op i væggen oven 13

14 over fordi det ser godt ud, så skal man ligesom ind og finde ud af, hvordan gør man det, så skal man skære et hul. Det er sådan nogle helt anderledes ting, man skal tage stilling til, som bare i Autocad, ligesom bare var delt op, der havde du planer, snit, opstalter. Der snakkede de ikke sammen og var afhængige af hinanden. Det skulle de jo gøre kan man sige. JB: Der er også nogle nye udfordringer med stanarder for eksempel. Vi har jo i gennem meget langt tid valgt en standard, der hedder, at vi snitter alt 1,5 m over gulv, men hvis der sidder et vindue højere oppe, så snitter vi igennem vinduet. I den her, hvis man snitter 1,5 over gulv, så snitter den kun i det den ser 1,5 over gulv, og ikke i et vindue, der sidder højere oppe. Så på den måde er det også en udfordring, Der kan vi sgu godt forestille mig, at der kommer nogle murer og murer nogle vindueshuller til, fordi, de ikke kan se dem (vinduet red.), så hvis der er nogle der glemmer alt se dem og placere de her snit rigtigt. Plansnit velopmærket, ikke? Der kommer nogle udfordringer. CL: Så har vi også, i og med, at vi tegner meget af det, så får man også får man også rigtig meget foræret i både, når de generer opstalter og snit. Nogle gange har man jo også brug for, at man bare skærer ind til benet og bare viser lige netop det, man har brug for. Det er det lidt nemmere nogle gange, hvis man kigger med Autocad øjne, at så tegner de bare lige den gavl, der er nødvendig, ikke. Her, hvis du skal gøre brug af det materiale, du har fået foræret, så vil du også kunne se, det der er omkring gavlen og alle mulige ting. Så der bliver noget nu her, hvor vi skal aflevere noget, nogle flotte tegninger, der bliver noget redigeringsarbejde i det, og hvordan det bliver gjort, om vi bliver i Archicad eller hvor vi gør det henne, det må tiden vise. Der kan man også se, der kommer også nogle udfordringer, nogle tankegange, som skal ændres lidt i forhold til det man gjorde før, ikke. JB: Rent konkret, har vi en port i vores byggeri, hvis man ser den fra en facade, så har den en port, men så længere tilbage i gården, der har vi højhuset, altså en parasit, der sidder ovenpå, og hvis man tager det snit, som man nu tegner og ser direkte ind på, så ser det ud som om den bærer igennem hen over den næste. Det er sgu lidt mærkeligt for os, at man ikke kan tage en ren facade kun til den her dybde, det kan sgu godt være, der er en måde at gøre det på, men umiddelbart, så ender vi med, at det ser sgu forkert ud. CL: Det kan du ikke, der er vist dybde i snit og opstalt, men altså hvad fanden er der mere? Men altså vi håber jo på, at alle de udfordringer vi har, at det ligesom bliver opvejet af, at vi måske kan tegne hurtigere, så tegneprocessen bliver hurtigere. Jeg vil også sige, at på en eller anden måde, i den er proces, bliver man også bevist om mange flere ting. Man bliver stillet over for en masse ting, der skal løses, men gør at der måske er en større hurdle nu her i starten med at komme igennem. Måske skal man sætte lidt mere ind på at løse de områder nu, fordi man ligesom har fat i dem. Hands-on. Hvorimod i 2D arbejdet, der er det ligesom om, at man kan snyde sig lidt igennem i gåseøjne. Den løser vi i hovedprojektet, bare vi sørger for, at der er plads til det, så løser vi det der. Nu bliver vi stillet overfor en masse ting, som egentlig også er gode at tage fat på. Og der kan man godt sige, at der skal man være endnu bedre til at være selektiv, for ellers kan vi tegne os selv ihjel her i starten. Der er udfordringer også med hensyn til at planlægge, det her værktøj. Interviewer: I bliver ligesom også tvunget til at tage beslutninger til flere ting i starten, altså at skulle tage beslutningerne tidligere 14

15 CL: Ja, eller måske nogle af dem bliver man nødt til at skrive sig bag øret, som man har gjort før hen, andre ting, dem tager man fat på, fordi man mener, at det er vigtigt også må man gemme resten til et andet tidspunkt. Men måske det her kan også være et argument for, at man i en tidligere proces tager et større honorar, som arkitekt, fordi du sætter hårdere ind, dermed for du også et skarpere projekt og du får ikke de her udsving senere hen, så når entreprenøren går på eller man går videre i fasen, så har du sparet penge. Så skal der ikke tegnes om. Så det kan være, det er måske en øjenåbner for at man lægger kræfterne et andet sted i projektforløbet. JB: Jeg vil lige spørge jer, har I erfaringer med at udveksle fra Rhino til Archicad? Interviewer: Nej, ikke Rhino, det har vi ikke rigtig brugt. Det har faktisk udelukkende været Revit og Archicad, vi har eksperimenteret med, desværre. JB: Ja, det er fint nok. CL: Det ved jeg ikke, hvis I vil lege med det, så ved jeg, at konsulenten, de kan nok godt skaffe jer et plugin til så I kan arbejde med Rhino i Archicad. De arbejder med.. De kan se udfordringen med at binde dem her designproces og udførelsen og projektering. I stedet for at lave et program, der kan lave de samme visualiseringer og alt det der og skitsere, så vil de hellere lave et workflow i mellem Rhino og Archicad. Så det arbejder kraftigt på nu. Og derfor har de så lavet det her plugin. Det fungerer som et x-ref ind i som en model, der bliver importeret. Den kan du så opdatere, det vil sige, hvis du henter noget i Rhino-modellen, så gemmer du bare som det samme navn også bliver den trukket ind, så kan du trække den ind eller opdatere den i Archicad. Så der kan sidde nogen og arbejde med det og hvis de har nogle skøre former eller noget. Noget meget custom-agtigt. Hvis jeg lige skal knytte en kommentar til det, så har vi oplevet, eller jeg har oplevet, at Graphisoft som udvikler Archicad er meget åbne overfor de her ting. De vil meget gerne hjælpe os til at få nogle gode workflows. De ting, de ikke selv synes, de er gode nok, der vil de prøve, altså hvor programmet er lidt tungt eller har det lidt svært, så vil de gerne hjælpe os igang med, hvordan kommer vi uden om det problem og løser det på en anden måde. Det synes jeg er ret positivt. det virker meget sympatisk. JB: Det er jo blandt andet i de her dobbeltkrumme flader, som programmet har lidt svært ved at finde ud af. Der har de sagt sagt, at det er i Rhino nemmere at have med at gøre. Så vil de gerne sørge for, at man kan få lavet sådan en app, så det kan hænge sammen. CL: Vi skal også til at videre faktisk. Det skal vi, vi har et møde her kl. 15. Det er blevet rykket. Interviewer: Nå, okay. JB: Nej, jeg har ikke. CL: Hvis vi skal snakke mere? Interviewer: Lad os lige tage et par spørgsmål mere. Ellers kan vi så ikke bare lige sende et par spørgsmål til jer, hvis det er? CL: Det er I meget velkomne til Interviewer: Bare lige nogle opfølgning, hvis det er? JB: ja CL: Også hvis der er noget I ikke har fået svar på, så må I bare lige markere. 15

16 Interviewer: Øh ja, den der, den første udveksling eksternt, hvornår finder den sted, ved I det? JB: Nej, det ved vi faktisk ikke. Altså det kan ske, når som helst, når entreprenøreren siger: Yes, vi går videre, og vi tror på, vi kan få det her til at ramme budgettet. Lad os komme igang. Lad os se, hvad I har tegnet. også skal vi udveksle. Interviewer: Ja, også er der om I har oplevet nogle problemer med koordineringen i jeres arbejde i det her Team Work, det har vi været lidt inde omkring, men der var lidt omkring, det her med at reservere, I snakkede JB: Ja, når man ikke arbejder på samme tegnestue og sidder sammen og kan snakke hen over væggen, så kan det godt være lidt svært. CL: Ja, altså der er nogle udfordringer der. Der er det måske meget godt, at man gør sig bedre til at fortælle, hvad man går igang med, hvis man går igang med noget nyt og sige: Jeg tager mig af, facader eller jeg laver layout og går igang med planerne, ikke. Så man lige skriver til hinanden. Så har vi også oplevet at den egentlig ikke er så god til, den kommer med en besked, men det er svært faktisk at finde ud af, at der er kommet en besked. Man sidder meget koncentreret og arbejder i tegningen, så det er lidt som om, at den er lidt for beskeden, den der lille notits, der kommer. Så man kan godt sidde og vente på, at der er nogen, der giver én lov til eller frigiver en væg, så man kan arbejde på den. Så det kunne det godt tage at gøre lidt mere tydeligt, så man får det, så man hurtigt kan komme videre. Også en god tommelfingerregel er jo at lade være med at reservere alt, men også nogle gange frigive ting, så bliver man ikke prikket så meget på skulderen heller. Interviewer: Men det tror jeg, det var det for den her gang. JB: Det lyder godt! Tak for det. Interviewer: Det var rigtig godt CL: Ja, god arbejdslyst. Interviewer: Jo tak og i lige måde. hej. 16