SPIS VEGETARISK SÅ KAN VERDEN BRØDFØDES
|
|
- Sara Ibsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SPIS VEGETARISK SÅ KAN VERDEN BRØDFØDES En informationspjece om sammenhængene mellem global sult, kødforbrug og vegetarisk levevis
2 S. 2 S. 3 Indholdsfortegnelse S.4 Hvor bor verdens sultne mennesker? S.5 Flere munde kan mættes med vegetarisk mad S.6 Myten om mangel på protein S.7 Hvad med madspild? S.8 Geografiske forskelle S.9 Når dyr lever af restprodukter S.10 Befolkningsvækst S.11 Ressourcemangel eller fattigdom? S.12 Er høje priser godt eller skidt for verdens fattige? S.13 Mere vegetarisk muliggør mere økologi S.14 Kan efterspørgslen på kød stoppes? Indledning 795 millioner mennesker sultede i Der er to ret bastante udsagn, der går igen i de fleste debatter om global sult. Det ene udsagn er, at millioner vil dø af sult, hvis alle bliver vegetarer eller endnu værre veganere. Det andet udsagn er, at vi kan redde hele verden fra sult, hvis alle bliver vegetarer eller endnu bedre veganere. I denne pjece kan du læse om sammenhængene mellem global sult, kødforbrug og vegetarisk levevis. Der er mange argumenter, og mange myter, om dette emne. Nogle fakta er ganske enkle andre dele af emnet er lidt mere komplicerede. Fordi det er et uhyre vigtigt emne, hvordan vi skaffer mest muligt mad til en stigende verdensbefolkning, har Dansk Vegetarforening udarbejdet denne pjece. Vi håber, at vi dermed kan bidrage til, at debatten om dette emne bliver kvalificeret. Der er selvfølgelig også andre meget vigtige sider af det at spise kød eller vegetarisk dyreetik, sundhed og miljø eksempelvis. Denne pjece vil dog fokusere på temaet sult. Pjecen er udarbejdet i samarbejde med Rune-Christoffer Dragsdahl, som er antropolog, ph.d. ved Københavns Universitet og tidligere ekstern lektor i bæredygtig fødevareproduktion. Rigtig god læselyst! S.15 Støt sultne børn gennem Dansk Vegetarforening Maj 2016 Pjecen er trykt med støtte fra Kulturstyrelsen. Layout: Gitte Thrane Denne pjece kan fås gratis ved henvendelse til Dansk Vegetarforening via vores hjemmeside, hvorfra pjecen også kan downloades.
3 S. 4 Flere munde kan mættes med vegetarisk mad Foderforbrug pr. kg S. 5 Hvor bor verdens sultne mennesker? I 2015 levede de fleste af verdens sultne mennesker i Asien, især i Indien. Faktisk bor der i Indien næsten lige så mange sultne mennesker som i hele Afrika til sammen. Asien: 490 mio - heraf Indien: 195 mio Afrika: 220 mio Latinamerika og Caribien: 34 mio Mellemøsten og Nordafrika: 33 mio Europa og Centralasien: 6 mio Over halvdelen af verdens afgrøder anvendes som foder til landbrugsdyr. Og arealet til dyrkning af foder stiger stadig også i Danmark. Opdræt af dyr til kødproduktion giver generelt en dårlig udnyttelse af afgrøder, da langt det meste af madens energi går tabt. En enorm procentdel af den energi (89-97 % af kalorierne) og protein (80-96 %), der findes i foderkornet, bliver ikke overført til det kød, man producerer. Det kræver således typisk 10 kg foder at producere 1 kg oksekød og 3 kg foder for hvert kg svinekød. Blandt andet produktionsformer, geografiske forhold og foderets sammensætning gør dog, at tallene kan variere kraftigt. Den reelle mængde foder per kilo produceret kød kan derfor være langt højere. Det er klart, at når halvdelen af klodens mad bruges til at fodre dyr med, så kan man heller ikke ignorere det potentiale for en løsning, som ligger i at producere mindre foder og mindre kød. Danmark producerer allerede mad til cirka 30 millioner mennesker, argumenterer nogle altså til mange flere end vores egen befolkning. Men professor Kristian Thorup-Kristensen fra Københavns Universitet vurderede i 2010, at Danmark ville kunne brødføde op mod 80 millioner mennesker, hvis vi producerede planteføde i stedet for foder. Både FNs fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) og FNs miljøprogram (UNEP) anbefaler en mere balanceret kost i de lande, hvor der i dag spises mest kød.
4 S. 6 Hvad med madspild? S. 7 Globalt produceres der ifølge UNEP 4600 kalorier (kcal) fødevarer om dagen per menneske. Heraf går 600 kcal tabt efter høsten, inden de når at blive distribueret videre. Yderligere 1200 kcal går tabt til produktion af kød og mælk, og til sidst går 800 kcal tabt i forretningerne og hjemme hos folk disse sidste 800 kcal er det, der normalt betegnes som madspild. Dermed står verden tilbage med et faktisk indtag på cirka 2000 kalorier om dagen per person. Med andre ord er forebyggelse af madspild også vigtigt i forhold til at finde løsninger på den globale sult men det samlede spild fra produktionen af animalske fødevarer står for et endnu større madspild. Høstudbytte Myten om mangel på protein I midten af det 20. århundrede var en meget populær myte i vestlige lande, inklusive internationale udviklingsorganisationer støttet af vestlige lande, at underernæring i fattige lande handlede om, at de fattige spiste for lidt protein. Dengang var opfattelsen blandt de fleste vestlige videnskabsfolk, at den eneste ordentlige kilde til protein var kød og mælk. mennesker spiser for lidt protein, skyldes det, at de får for få kalorier. Med andre ord: Hvis de fik nok mad, ville de også få nok protein. Ifølge WHO har voksne dagligt kun brug for cirka 0,83 gram protein for hvert kilo kropsvægt. Og der findes da heller ikke noget sted i verden en traditionel kost med en utilstrækkelig proteinmængde. Produktion Tab ifm høst Efter høsten Dyrefoder (nettotab) Efter produktion af kød og mælk Faktisk indtag Madspild Hvad vi faktisk spiser Dette er senere i ernæringsvidenskabelige kredse blevet betegnet som Den Store Proteinfiasko. For milliarder af mennesker får primært deres protein gennem soja, linser og ris, bønner og majs, kartofler, forskellige kornsorter, quinoa, etc. Grundigere forskning har da også vist, at alle de steder, hvor Der er dog steder, hvor mennesker får nok mad, men er fejlernærede og typisk får for lidt jern, vitaminer eller andre næringsstoffer. Men det skyldes, at de har dårlig adgang til en varieret kost, typisk på grund af fattigdom eller ringe infrastruktur. Er I klar over, hvor mange kalorier det destruerer at producere de her millioner svin, som vi producerer herhjemme? Det korn burde jo gå til de fattige i stedet for. Professor Henrik Hansen, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet
5 S. 8 S. 9 Når dyr lever af restprodukter Geografiske forskelle Der er mange gode grunde til at leve helt vegetarisk eller vegansk uanset hvor i verden man bor. Dyreetik og sundhed er to rigtig gode eksempler. Når det handler om at skaffe mest muligt mad til mennesker, er der dog steder i verden, hvor det at droppe kødet ikke er så ligetil i hvert fald hvis man synes, at maden skal dyrkes lokalt, eller hvis det drejer sig om fattige mennesker, der ikke har råd til at betale for mad importeret fra andre steder i verden. Et kendt eksempel er Grønland og andre arktiske områder, hvor der i bedste fald kan dyrkes en lille smule grøntsager i sommermånederne. I Etiopien og andre lande på Afrikas Horn er der store områder, hvor man ikke kan opdyrke noget. Men der er lidt tørt græs her og der, som køer, geder og kameler kan spise og dermed omdanne til mælk og kød. Det samme gælder de store stepper med kvæg i f.eks. Mongoliet. Afhængigt af hvor mennesker bor i verden kan det således variere, om man brødføder flest ved at være vegetar eller spise kød. Men bor man i et land som Danmark, hvor der er frugtbar landbrugsjord, da er kødproduktion groft sagt lig madspild. For hver gang man spiser nogle hundrede gram kød, spilder man flere kilo mad. Der er en anden undtagelse, hvor det at droppe kød, mælk og æg ikke udnytter ressourcerne optimalt. Det er, når dyrene ikke spiser foder som f.eks. hvede og majs dyrket på frugtbare arealer, men i stedet lever af restprodukter som f.eks. kolberne inderst i majs, stængler, blade o.l., eller når dyrene spiser fødevarer, som er fordærvede. I Indien er det for eksempel traditionelt den rolle, som de hellige køer udfylder, når de græsser og spiser restprodukter. Nogle forskere mener endda, at det er derfor, at køerne ifølge de fleste hinduer er hellige. For når køerne en dag dør, bliver kødet spist af kasteløse hinduer samt kristne og muslimer. Denne form for dyrehold, hvor dyrene slet ikke spiser noget, der kunne være spist af mennesker i stedet, er dog efterhånden meget sjælden i Danmark og andre rige lande. Med andre ord er denne undskyldning for at spise animalske produkter primært relevant i mange af verdens fattigste lande. I lande som Danmark er argumentet kun relevant for animalske produkter baseret udelukkende på restprodukter, og de er i praksis vanskelige at finde. Danskerne ligger på en tredjeplads som verdens mest ressourceforbrugende land målt per indbygger. En af årsagerne ligger på spisebordet. Gitte Seeberg, Generalsekretær i Verdensnaturfonden
6 S. 10 S. 11 Befolkningsvækst Vi bliver flere og flere mennesker i verden. Alligevel bliver der ikke flere og flere sultne i verden. Faktisk har antallet af sultne mennesker været nogenlunde stabilt de sidste 40 år mellem 800 millioner og 1 milliard. Det vil altså sige, at procentdelen af mennesker, der sulter, er faldet. Det er selvfølgelig en god nyhed, at verden er blevet i stand til at producere mere og mere mad til en stigende befolkning. Det har dog også haft konsekvenser for mangfoldigheden af dyr og planter: Verdens biodiversitet er blevet mindre, i takt med at landbrug har erstattet f.eks. skove. Desuden må man sige, at 795 millioner kronisk sultende er et voldsomt tal. Det burde være muligt at sikre, at ingen mennesker skal gå sultne i seng. Jo større verdens befolkning bliver, og jo mere klimaforandringer rammer verdens landmænd og dermed det globale høstudbytte, jo mere vegetarisk vil verdens befolkning være nødt til at spise hvis ikke konsekvenserne skal blive katastrofale for verdens fattige. Ressourcemangel eller fattigdom? Ville de animalske fødevarer, der spises i verdens rige lande, blive erstattet af vegetabilske fødevarer og havne hos verdens fattigste, hvis vi ikke spiste dem? Det spørgsmål bliver ofte anset for at være irrelevant med henvisning til, at der allerede nu er nok fødevarer i verden. Spørgsmålet er i stedet, argumenteres det, om verdens fattigste har råd til at købe dem her også underforstået om de ville have råd til, og infrastruktur til, at få dem fragtet i tide f.eks. hele vejen fra Danmark, medmindre andre betaler regningen. Her skal man dog huske på, at efterspørgslen på kød presser de globale fødevare-ressourcer og dermed påvirker de globale priser. Når man efterspørger f.eks. 1 kg kød, efterspørger man indirekte adskillige kilo foderkorn på et globalt marked, hvor vi i Europa er i både direkte og indirekte konkurrence med verdens fattigste, som kunne spise kornet eller landmændene kunne bruge jorden til at dyrke andre afgrøder til menneskeføde. Grise har med andre ord mere købekraft på verdensmarkedet end sultne og fattige mennesker.
7 S. 12 S. 13 mellemhandlerne tager den største del af kagen, og samtidig stiger prisen som regel også på den såsæd, som de fattige bønder skal købe fra andre. Er høje priser godt eller skidt for verdens fattige? For de af verdens fattige, som lever i byerne, er høje fødevarepriser selvsagt et meget alvorligt problem. For de betaler mere for maden, uden at de samtidig tjener mere. Men eftersom de fleste af verdens fattige er bønder, kunne høje priser på landbrugsvarer i princippet være godt for dem. Det er korrekt, at hvis prisen på landbrugsvarer stiger, kan det være godt for den generelle økonomiske udvikling i fattige lande, hvis de har et overskud af landbrugsvarer, som de eksporterer. Dette gælder dog selvsagt kun, hvis de producerer de rigtige fødevarer dem hvor priserne er høje og hvis de ikke samtidig har behov for at importere andre fødevarer med tilsvarende høje priser. Og selv i disse tilfælde får verdens fattige bønder kun en lille del af gevinsten, når priserne stiger. Det viser en analyse, som FAO lavede i årene efter de voldsomme prisstigninger i For Nogle mener, at det derfor er nødvendigt, at regeringer støtter landmænd, således at bønderne sikres en god indtægt, uden at det i sig selv medfører højere priser. Andre mener, at en sådan støtte underminerer de frie markedskræfter og netop betyder, at rige landes landmænd støttes på bekostning af fattige landes. Det triste faktum er, at de rige lande bruger mange milliarder kroner årligt på landbrugsstøtte til produktion af kød og mælk herunder ikke mindst foder til dyrene hvilket giver en kunstigt lav pris på disse fødevarer. Samtidig har mange af de fattigste lande ikke nogen nævneværdig landbrugstøtte til deres bønder, selvom netop de virkelig har brug for støtte. Mere vegetarisk muliggør M e r e mere vegetarisk økologi muliggør me Det tungeste argument for, at verden kan brødfødes økologisk, er, at det kan lade sig gøre, hvis man tager betydningen af ordet økologi at holde hus med ressourcerne alvorligt. For hvis man holder hus med ressourcerne, spiser man selvsagt mindre kød (og undgår i øvrigt alle former for madspild). Det er muligt at brødføde hele verden økologisk, hvis der spises markant mindre kød end i dag. Det har forskere fra Universität Klagenfurt og Potsdam Institute for Climate Impact Research vurderet i en rapport udgivet i Der tages i beregningen højde for befolkningsvæksten frem mod Danmark kan således sagtens producere 100 % økologisk uden negative effekter på det samlede globale fødevareudbytte. Det forudsætter blot, at vi producerer mere vegetarisk mad i stedet for kød og mælk. Desuden bør det understreges, at økologi ikke per definition medfører lavere udbytter. Økologiske småbønder i udviklingslande dyrker ofte mange forskellige afgrøder, hvormed de spreder risikoen, hvis høsten skulle slå fejl. Desuden kan sådanne dyrkningssystemer i løbet af et år producere flere kalorier per hektar end såkaldt højeffektive landbrug. Dels fordi en variation af afgrøder og husdyr udnytter næringsstoffer, vand og sollys bedre, dels fordi der anvendes mere menneskelig arbejdskraft, og man derved kan udnytte jorden bedre, end hvis man anvender maskiner. FAOs hjemmeside om økologisk landbrug konkluderer, at økologisk landbrug har potentialet til at brødføde verden, under de rette omstændigheder.
8 S. 14 Kan efterspørgslen på kød stoppes? S. 15 Læs mere på vegetarforening.dk/ medlemskab Et ofte anvendt argument er, at resten af verden uanset hvad vil efterspørge mere kød, og at det derfor har forsvindende lille betydning, hvad vi spiser i Danmark, og at det heller ikke gør noget, at vi producerer en masse kød til resten af verden ja, at vi faktisk gør verden en tjeneste, fordi vi producerer kød mere effektivt end andre lande, så der spildes mindre. Argumentet høres ofte, men det er dårligt underbygget. Der spises allerede nu i stort set alle verdens lande kød i ganske pæne mængder per indbygger. Hvad verdens befolkning i fremtiden spiser, afhænger først og fremmest af sociale og kulturelle forhold, herunder ikke mindst hvilke fødevarer der forbindes med status. Og det er ikke en selvfølge, at kød i fremtiden vil bevare sin status hverken i Danmark eller globalt. Forandringen er allerede i gang mange steder. Støt sultne børn gennem Dansk Vegetarforening Op til ti gange af energi-indholdet i afgrøderne går tabt, hvis vi først indtager dem, når de har været igennem en ko. Der er med andre ord fødevarer nok i verden, hvis kødforbruget reduceres kraftigt. Torben Chrintz, videnschef i Concito Selvom en vegetarisk levevis bidrager til at sikre en mere ressourceøkonomisk anvendelse af verdens fødevarer, vil mange nok tænke: Ja, vegetarisk levevis er den langsigtede løsning, men hvad stiller vi op med alle dem, der sulter netop nu? Dansk Vegetarforening har derfor siden 2012 tilbudt en børnehjemsmedlemspakke. Med denne pakke giver du oveni dit kontingent en gave på 125 kroner. Sidst på året giver Dansk Vegetarforening så disse midler videre til et vegetarisk børnehjem i Indien via den danske NGO Aktion Børnehjælp, som har samarbejdet med børnehjemmet i over 45 år. Midlerne er især gået til at støtte børnehjemmets muligheder for at drive eget grøntsagslandbrug, som kan forsyne børnenes måltider med lokalt producerede råvarer og desuden mindske risikoen for, at højere priser på fødevarer rammer børnehjemmets økonomi. Desuden kan et eventuelt overskud fra landbruget sælges og derved give børnehjemmet flere midler til indkøb af andre fødevarer. I 2015 nåede Dansk Vegetarforenings medlemmer op på at give kroner til det indiske børnehjem. For det beløb kan vi give sund og nærende vegetarisk mad til rigtig mange indiske børn. Og tallet stiger år for år. Ved at støtte børnehjemmet er du samtidig med til at bevise, at verdens fattigste kan ernære sig vegetarisk på en sundhedsmæssigt forsvarlig måde.
9 Vi arbejder for at fremme en mere bæredygtig madkultur, hvilket bidrager til at sikre, at der er nok fødevarer til alle verdens mennesker. Du kan støtte vores arbejde ved at indbetale et bidrag på konto eller ved at blive medlem læs mere på vores hjemmeside. Dansk Vegetarforening Greencubator Nørregade 20, 1. sal 2200 København N Dansk Vegetarforening er en non-profit organisation, der primært er baseret på frivillig arbejdskraft.
2. I kan gennemlæse en tekst og inddele den i et passende antal afsnit i forhold til emnet Mad til alle og have fokus på tegnsætning (Korrektur).
LEKTION 5C KAMPEN OM MADEN DET SKAL I BRUGE Teksten Kamp om jord og vand - kamp om mad Stopur LÆRINGSMÅL 1. I ved, hvordan en argumenterende tekst er bygget op (Tekstforståelse). 2. I kan gennemlæse en
Læs mereBæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult
Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mål 2: Udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug 23: afslutte
Læs mere2. Korrektur. I kan gennemlæse en tekst og inddele den i et passende antal afsnit i forhold til emnet Mad til alle og have fokus på tegnsætning.
LEKTION 5C KAMPEN OM MADEN DET SKAL I BRUGE Skriveredskaber Stopur LÆRINGSMÅL 1. Tekstforståelse. I ved, hvordan en argumenterende tekst er bygget op. 2. Korrektur. I kan gennemlæse en tekst og inddele
Læs mereTATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.
Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Planetens tålegrænser og landbrugets bidrag Campbell et al. (2014)
Læs mereVANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden
VANDET VI SPISER 2 Hvor meget vand spiser vi? Hvis man ser på, hvor meget vand en person dagligt spiser via sine fødevarer (altså hvor meget vand, der er brugt på at producere maden), så er det et sted
Læs mereØkologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug
Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.
Læs mereHvordan kan vi alle spise bæredygtigt?
Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,
Læs mereMINDRE PLADS - MERE MAD
LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet Teksten: Det e ektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. I kan beskrive jeres eget liv og jeres mad i forhold til børn
Læs mereØkologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018
NAVN, Afd. for Økologi, Landbrug & Fødevarer Økologi Hot or Not Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018 Økologi Hot or Not Udvikling i areal og produktion
Læs mereMINDRE PLADS - MERE MAD
LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold
Læs mereTendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer
Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends
Læs mere1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.
LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder
Læs mereFRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan fortælle om de særlige ting, som den økologiske landmand gør på gården, så hans produkter kan sælges som økologiske. Du kan fortælle om madens vej fra jord til bord og til
Læs mereVegetar. Hvordan og hvorfor? En informationsbrochure fra Dansk Vegetarforening
Vegetar Hvordan og hvorfor? En informationsbrochure fra Dansk Vegetarforening Hvorfor vegetar Der er mange gode grunde til at vælge kød fra kosten enten bare nogle få dage om ugen eller hver dag. Det kan
Læs mereMyte om forbruget af kød
Markedsanalyse 14. august 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forbrug af kød Highlights: Myte; danskerne spiser mest kød i verden
Læs mereDilemmaløbet. Start dilemma:
Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går
Læs mereBeregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 2020
Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 22 12 (Procent) U-lande Verden I-lande 1 8 6 4 2 Korn Kød Kilde: IFPRI IMPACT simulations (July 1999) Regionalfordeling af den samlede stigning
Læs mereET PROBLEM MANGE LØSNINGER
LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Livsgrundlag og produktion. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt efter, hvor
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Indledning Sukkerrør transporteres fra mark til sukkerfabrik, Fiji. Kaare
Læs mereVegetar. Hvordan og hvorfor? En informationsbrochure fra Dansk Vegetarforening
Vegetar Hvordan og hvorfor? En informationsbrochure fra Dansk Vegetarforening Hvorfor vegetar? Hvilken slags vegetar? Der er mange gode grunde til at vælge kød fra kosten enten bare nogle få dage om ugen
Læs mereSpis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH
Spis bæredygtigt mad til eftertanke NOAH INDLEDNING På vej mod bæredygtighed Denne guide handler om mad og miljø, men også om penge og politik. Guiden giver gode råd om, hvordan du ved at gøre en lille
Læs mereAndagt vedrørende madspild og gud
Til spejderlederen: Andagt vedrørende madspild og gud Mad skal ikke gå til spilde! Tværtimod skal man sige tak for mad både til den der har lavet maden og til Gud. Det er der to grunde til. For det første
Læs mereNOTAT 5. Globale forudsætninger for udvikling af scenarier for fremtidens landbrug
NOTAT 5 Globale forudsætninger for udvikling af scenarier for fremtidens landbrug Notat af Tina Søndergaard Thorsen, Bo Normander & Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd 3. september 2014 For at kunne
Læs mereDet økologiske marked
Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter
Læs mereHvordan skaffer man mad til ni milliarder?
Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi
Læs mere1. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv (Sammenhæng)
LEKTION 2C OLIVER SPISER SKRALD LÆRINGSMÅL 1. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv (Sammenhæng) 2. I kan stille spørgsmål til personers måde at handle på (Sammenhæng)
Læs merePAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan give eksempler på, hvordan produktion af mad påvirker kloden, uanset om det er økologisk eller konventionelt produceret. Du kan give eksempler på, hvordan man kan tage hensyn
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3
Folkeskolens afgangsprøve December 2013 G3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve 2013 Indledning Marked i Goa, Indien. Ditte
Læs mereLokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet
Lokal fødevareforsyning Ideen med Madfællesskabet Win-Win-Win: De regionale fødevareproducenter får ny mulighed for afsætning og erhvervsudviklingsmuligheder. Mere sund landbrugsdrift. København får sikker
Læs mereNordamerikansk og europæisk landbrugs konkurrenceevne
Nordamerikansk og europæisk landbrugs konkurrenceevne Palle Pedersen, PhD Assistant Professor Soybean Extension Agronomist Iowa State University palle@iastate.edu 13 januar, 2009 Palle Pedersen, Iowa
Læs mereKampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
Læs mereMarie Trydeman Knudsen Knudsen
Marie Mit oplæg Trydeman Knudsen FREMTIDENS INNOVATIVE LØSNINGER Hvordan arbejder vi på at skabe en mere klima- og miljøvenlig fødevareproduktion? Livscyklusvurderinger og grundlæggende spørgsmål om klima
Læs mereVand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn
Økonomisk analyse 7. juni 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vand - det 21. århundredes olie Verden præget af ubalancer Verden står i det
Læs mereFoto: Hans Christian Asmussen, NATiON
KAPITEL 7 MILLIARDER KAN BLIVE MÆTTE Siden afslutningen af den grønne revolution i 1980 erne har den globale produktion af fødevarer været tilstrækkelig til at dække den enkelte verdensborgers behov. Det
Læs mereDANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION
DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne
Læs mereHvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder
Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & FAKTA
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & ØKOLOGI MYTER & NR. 1 Økologisk landbrug giver et lavere udbytte, og derfor fører økologisk landbrug til sult og mindre
Læs mereKampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
Læs mereET PROBLEM MANGE LØSNINGER
LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber Billeder om ulighed LÆRINGSMÅL 1. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt e er, hvor i verden vi bor, og
Læs merePUBLICERET AF CROSSFIT COPENHAGEN Proteiner i mad
PUBLICERET AF CROSSFIT COPENHAGEN - 2018 Proteiner i mad Hvorfor taler vi så meget om proteiner? Hvad gør de godt for? Hvor meget skal du spise? Alt dette vil jeg forsøge at give dig svar på her! Af Mia
Læs mereMADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv
EKOLOGIKA MADSPILD I STORKØKKENER Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv Hvorfor er madspild et vigtigt emne? Det giver mening at arbejde med at reducere madspild, fordi man: Opfører
Læs mereFremtiden er bæredygtigt landbrug
Fremtiden er bæredygtigt landbrug Bæredygtighed i Fødevareproduktionen. Lokalt og globalt. Naturfaglig problemstilling - Vi, i vores rige del af Verden, er ved at drukne i madaffald og benytter en masse,
Læs mereØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
Læs mere1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv.
LEKTION 2C OLIVER SPISER SKRALD LÆRINGSMÅL 1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv. 2. Sammenhæng. I kan stille spørgsmål til personers måde at handle
Læs mereHvor er Økologien på vej hen?
Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens
Læs mereGuide: Bliv vegetar og lev længere
Guide: Bliv vegetar og lev længere Skift bøffer ud med bønner og få ekstra leveår på kontoen Af Lisbeth Kjær Larsen, 7. november 2012 03 Lev otte år længere 05 Huskeseddel for vegetarer 07 5 typer vegetar
Læs mereVerdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle
Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle Af Direktør Henrik Zobbe Fødevareøkonomisk Institut Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Disposition Indledning Malthus
Læs mereDen kaffe du drikker, kan være med til at forandre verden
Den kaffe du drikker, kan være med til at forandre verden 1 For hvert kilo miofino kaffe, du køber, går 1 krone til kaffebønderne og deres familier i Rwanda. Det hele startede med en vision om, at Selecta
Læs mereKonsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed
Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug FØJO Postboks 50 DK-8830 Tjele OVERBLIK OVER
Læs mereOrdlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat
LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ DET SKAL I BRUGE Ordlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat Ordkendskabskort LÆRINGSMÅL 1. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste
Læs mereVerdens spisebord, fødevaretendenser og krav til danske fødevarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker
Verdens spisebord, fødevaretendenser og krav til danske fødevarer i fremtiden Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske)
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget B 30 Bilag 1 Offentligt. B30: Fortsat succes med økologi og bedre måltider i offentlige køkkener
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 B 30 Bilag 1 Offentligt B30: Fortsat succes med økologi og bedre måltider i offentlige køkkener Danmark er verdens førende på økologi i de offentlige køkkener Sådan har
Læs mereUndervisning i brugen af Cornell-noten
Undervisning i brugen af Cornell-noten I denne lektion arbejder I med at skrive for at lære Målet for denne lektion: Du lærer at bruge Cornell-noten til at Eleverne får et Cornell-noteark og udfylder det
Læs mereMad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD
Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem
Læs mereProgram. Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning
Program Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning Udfordringer og muligheder i økologisk omlægning v. Marianne
Læs mere-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores
Læs mereKOSTbar KLODE. Klimaforandringer og biodiversitet. Mad, klima og natur
KOSTbar KLODE Klimaforandringer og biodiversitet. Mad, klima og natur klimaforandringer og biodiversitet Mad, klima og natur Indhold: 1. Intro: Hvad er problemet? side 5 2. Vores kost påvirker klimaet
Læs mereModul 1. 1. a Hvad er økologi?
Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk
Læs mereProtein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke
Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 11. februar 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45
Læs mereAppetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag
Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige
Læs mereStrategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018
Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...
Læs mereHvilken rolle skal kød spille i fremtiden?
Hvilken rolle skal kød spille i fremtiden? Kommunikationsdirektør Astrid Gade Nielsen 15. januar 2019 4 CENTRALE FØDEVARETENDENSER 1 2 3 4 LOKALT OMTANKE NEMME LØSNINGER FLEXITARISME HVORFOR LOKALT? -
Læs mereØkonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen
Økonomisk analyse 11. juni 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne og fødevareudfordringen Om 30 år er der 9 mia. mennesker på jorden.
Læs mereKassava et bioteknologisk ulandsprojekt
D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Kassava et bioteknologisk ulandsprojekt Interview med Lektor Kirsten Jørgensen, Instituttet
Læs mereS P O T L I G H T FREMTIDEN FOR GRIS?
S P O T L I G H T FREMTIDEN FOR GRIS? 1 VORES SAMFUND ANNO 2018. URBANISERING TEKNOLOGI SINGLE KULTUR ALDRENDE BEFOLKNING TRAVLHED SUNDHED OG VELVÆRE MILJØPÅVIRKNING MISTILLID 2 3 PÅVIRKER PRESSEN FORBRUGERNE?
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3
Folkeskolens afgangsprøve December 2013 G3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve 2013 Indledning Marked i Goa, Indien. Ditte
Læs mereHvorfor vælger flere at leve plantebaseret? Udvikling og tendenser
Hvorfor vælger flere at leve plantebaseret? Udvikling og tendenser Oplæg v/ Rune-Christoffer Dragsdahl Generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening Dansk Selskab for Klinisk Ernæring, 28. februar 2019 Program
Læs mereMaterialet er udviklet af Maritime Nyttehaver. Se mere på maritimenyttehaver.dk.
Under Bølgemarken I Københavns Havn hænger store net fyldt med én af verdens mest interessante fødevarer. Eftertragtet af nogle, frygtindgydende for andre. Det er østers, og i Maritime Nyttehaver eksperimenter
Læs mereAnalyse 8. november 2013
Analyse 8. november 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Afrika: potentialer for dansk landbrug Stigende efterspørgsel for fødevarer Over
Læs mereMarkedsanalyse. Forbrugerne går op i bæredygtighed. 6. oktober 2017
Markedsanalyse 6. oktober 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Forbrugerne går op i bæredygtighed Mange forbrugere tænker over bæredygtighed
Læs mereLandbrugets globale *47 udvikling
Landbrugets globale *47 udvikling Den globale udvikling for et bæredygtigt landbrug, der skal producere nok mad, energi og industriråvarer til en stadig markant stigende verdensbefolkning Henning Otte
Læs mereUSA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12
3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere
Læs merePå www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.
Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,
Læs mereInternasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer
Landbruks og matressurcer i samfunnsperspektiv NFR/NILF, Oslo, den 7. april 2010 Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer Professor, Niels Kærgård, Fødevareøkonomisk Institut, Det Biovidenskabelige
Læs mereFremtidens bæredygtige landbrug
Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som
Læs mereKrav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD
Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD Set fra koen Set med klimabriller Set udefra (politikere, forbrugere) Hvorfor er vi egentlig så optaget af græs? Økologisk græsmark 6500
Læs mereUdvikling i landbrugets produktion og struktur
Udvikling i landbrugets produktion og struktur Indlæg ved jens Ejner Christensen Verdens befolkning fremskrevet i mia. personer Befolkningsvækst og fødevareefterspørgsel, pct. pr. år 1979-99 2000-15* 2015-30*
Læs mere- 1 - Kornets vej fra mark til forbruger
- 1 - Kornets vej fra mark til forbruger - 2 - Kornets vej fra mark til forbruger - Ofte skal kornet passere 3-5 led, før det havner i indkøbskurven som en mere eller mindre forarbejdet fødevare - Vi kan
Læs merePenge og papir bremser økologisk fremdrift
Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel
Læs mereDanmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen
Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen GMO Status Europa / USA Hvorfor / hvorfor ikke? Forskellige holdninger og konklusioner Andre forskelle mellem kontinenterne Lille gødnings-
Læs mereGår jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse
Læs mereKOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!
KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker
Læs mereHvor meget kød spiser danskerne? data fra statistikker og kostundersøgelser
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 4, 2018 Hvor meget kød spiser danskerne? data fra statistikker og kostundersøgelser ISSN: 1904-5581 Af Sisse Fagt, Jeppe Matthiessen og Anja Biltoft-Jensen Der
Læs mereKlimavidner: Situationen er dramatisk
Klimavidner: Situationen er dramatisk Dehana distriktet i bjergene i det centrale Etiopien har traditionelt været meget frugtbart, men er nu ramt af klimaforandringer, som betyder at næsten halvdelen af
Læs mereØkologisk Landsforening
Økologisk Landsforening Medlemmerne: Landbrug Virksomheder Køkkener Andre - Borgere/forbrugere Opgaverne: Rådgivning og landbrugsudvikling - Salgsfremme og markedsudvikling Information, events og forbrugerkampagner
Læs mereSammen kan vi gøre en forskel
Sammen kan vi gøre en forskel Nu Skin s mission Vores mission er at være en stærk velgørende kraft over hele kloden ved at motivere folk til at forbedre andres liv igennem forretningsmuligheder, gode produkter
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA B8-0360/29. Ændringsforslag. Marco Zullo, Eleonora Evi, Marco Valli, Rosa D Amato for EFDD-Gruppen
27.4.2015 B8-0360/29 29 Betragtning B B. der henviser til, at emnet for verdensudstillingen i Milano i 2015 udgør en lejlighed til at overveje og drøfte de forskellige forsøg på at finde løsninger på modsætningsforholdene
Læs mereGrøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne
Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Læs mereDyrkningsforhold i verden. Forskelle på landes dyrkningsforhold Landbrugsareal Trusler mod jordens dyrkningsforhold
Dyrkningsforhold i verden Forskelle på landes dyrkningsforhold Landbrugsareal Trusler mod jordens dyrkningsforhold Dyrkningsforhold i verden Landes dyrkningsforhold afhænger af mange ting, fx Klima Regnmængden
Læs mereIndhold. Fremtidens landbrug. Landbruget og kvægsektoren i 2025? Gns. antal malkekøer pr. bedrift. Bedrifternes størrelse heltid og deltid
Indhold Fremtidens landbrug Landbruget og kvægsektoren i 2? Strukturen i 2? Tendenser og trends Rammevilkårene i 2? På længere sigt? 12 visioner eller mål for landbruget i 2 Kvæg-kongres Mandag den 1.
Læs mereJuice og pulp - brug din fantasi
Side: 1/8 Juice og pulp - brug din fantasi Forfattere: Diverse forfattere, Denise Gjørtz Krog Redaktør: Cathrine Terkelsen, Thomas Brahe Info: Aktiviteten er udviklet af prpgessionsbachelorstuderende i
Læs mereBilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger
Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer
Læs mereKunstigt kød kloning. Professor Mark Post er i fuld gang med at lave kød. Og vel at mærke kød, der aldrig har siddet på et dyr.
1 1 1 1 0 1 0 1 Kunstigt kød kloning Nu skal De møde en mand, der har en temmelig opsigtsvækkende plan med det kød, vi næsten alle sammen spiser næsten hver dag. Det skal ikke længere komme fra køer og
Læs mereMarkedet for vegetabilske landbrugsprodukter i lyset af den finansielle krise Dansk Kvæg Kongres v. Direktør Torben Harring
1 Markedet for vegetabilske landbrugsprodukter i lyset af den finansielle krise Dansk Kvæg Kongres 2009 v. Direktør Torben Harring 2 Fødevarekrise Finanskrise og? 3 Hvad skabte prisstigningerne? 5-7 år
Læs mereVejen til et varigt vægttab
Vejen til et varigt vægttab Sådan taber du dig hurtigt og effektivt SlankekurDerVirker.dk OM EBOGEN Læs hvordan du opnår et varigt vægttab ved at følge en fornuftig slankekur. Indholdsfortegnelse Hvilken
Læs mereFNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:
FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden
Læs mereØkonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport
Økonomisk analyse 23. november 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport Highlights:
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad
Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for at leve sundt. NYE ORD Mad Skriv det rigtige ord under billederne. frugt
Læs mereArealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3
Læs mere