NÅR REALKOMPETENCE BLIVER EN GENVEJ TIL UDDANNELSE

Transkript

1 NÅR REALKOMPETENCE BLIVER EN GENVEJ TIL UDDANNELSE ELSE MALINI CENTER FOR VIDEREUDDANNELSE, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND Foto: Kurt Malini

2 Indholdsfortegnelse RKV undersøgelse i Diplom i Ledelse... 3 Hvem kan søge REALKOMPETENCEVURDERING?... 3 Hvad er en RKV?... 3 RKVforløb ved UCSJ... 4 Undersøgelsens ide spørgsmål... 4 Undersøgelsens ide... 4 Spørgsmål... 5 Diplom i Ledelse... 5 Lederskab og kommunikation, modul I... 5 Professionelt lederskab, modul II... 5 Hvem var de studerende?... 6 Resultatet af undersøgelsen... 6 Lederskab og kommunikation, modul I... 6 Professionelt lederskab modul II... 7 Opsamling på undersøgelse... 8 Litteratur /9

3 RKV undersøgelse i Diplom i Ledelse Denne rapport beskriver en undersøgelse af, hvordan studerende, som er blevet realkompetencevurderet for at blive optaget på Diplom i Ledelse, har klaret sig i uddannelsen set i forhold til, hvordan ordinære studerende har klaret sig. Alle studerende er blevet optaget på to moduler: Det personlige lederskab I & II. Undersøgelsen omfatter både dem, der er optaget på uddannelsen via et adgangsbevis, realkompetencevurderet, og dem der er optaget på almindelige vilkår. Deres eksamensresultater vil danne grundlaget for sammenligninger i undersøgelsen. Hvem kan søge REALKOMPETENCEVURDERING? I University College Sjælland møder vi ofte studerende, der ønsker at tage en videreuddannelse som ledere, men som ikke har en adgangsgivende uddannelse til Diplomuddannelsen i ledelse. Ansøgeren har ofte mange års erfaring som leder. Det mest sete er en ansøger, som har været område/afdelingsleder indenfor pleje, omsorg eller sundhed. Disse ledere har arbejdet sig frem til deres lederposition, men har ingen formel uddannelse i ledelse. Vi ser både ledere i kommuner og ledere i regionen blandt ansøgerne. RKV-ansøgerne er ofte deltagere i et større kompetenceløft tilrettelagt af øverste chefer i deres egen organisation i samarbejde med ledelseskonsulenter fra University College Sjælland. Nogle gange er det et krav fra ledelsen, at de skal på uddannelse, andre gange er det eget ønske. Men i det store og hele glæder alle sig til uddannelsen, og derfor kan en realkompetencevurdering være en god genvej for medarbejderen, som gerne vil på uddannelse, og som gerne vil følges med en lederkollega og være med i et uddannelsesfællesskab også selvom den adgangsgivende uddannelse mangler. RKV-ansøgerne skal søge om at få et adgangsbevis. Hvad er en RKV? Realkompetencevurdering, RKV - er en genvej til uddannelse. Igennem RKV kan man opnå 3 forskellige beviser. Adgangsbevis. Man kan søge om optagelse på en uddannelse, hvis man ikke har den adgangsgivende uddannelse. Kompetencebevis. Eller man kan søge om at få vurderet kompetencer inden for et fag/område, som man har tilegnet dig på anden vis end at have deltaget på en uddannelse. Uddannelsesbevis. Man kan også søge om at få vurderet sine kompetencer i forhold til en hel uddannelse. I UCSJ har vi alle 3 typer ansøgere, men hovedvægten ligger på adgangsbeviser og kompetencebeviser. I denne undersøgelse er der kun tale om ansøgere, som har søgt om et adgangsbevis, fordi ansøgerne ikke har den adgangsgivende uddannelse. For at blive optaget på Diplom i Ledelse skal man have en kort- eller mellemlangvideregående uddannelse. RKV-ansøgerne har ofte en erhvervsuddannelse som håndværkere eller social- og sundhedsassistenter, men også lægesekretærer og specialarbejdere er blandt RKV-ansøgerene. Ideen med at blive realkompetencevurderet er: At alle ens kompetencer bliver vurderet. Det vil sige, at vurderingen altid er individuel, og den vil bero på et fagligt skøn. Derfor er det vigtigt, at ansøgeren er grundig, både når vedkommende dokumenterer sine tidligere kompetencer og uddannelser, og når ansøgeren arbejder med den skriftlige refleksionsopgave, der stilles i forbindelse med RKV-ansøgningen. 3/9

4 Vi har i Center for Videreuddannelse ved University College Sjælland arbejdet med realkompetencevurderinger siden loven blev vedtaget i juni Vi har haft mellem ansøgere pr. år, som både har søgt adgangsbeviser, kompetencebeviser og en sjælden gang uddannelsesbeviser. Især adgangsbeviserne har haft vores særlige interesse, fordi vi på denne måde kan optage studerende på vores diplomuddannelser, som ikke har den adgangsgivende uddannelse. Man kan så stille sig spørgsmålet, om de alligevel kan klare kravene på uddannelserne? Har de erhvervet sig en viden fra deres praksis- og personlige erfaringer, der svarer til den skolastiske viden? Det er problemstillinger, vi tit drøfter. Vi har lavet stikprøver igennem årene, og har set, at det generelt går vores RKV-studerende godt. Da vi i slutningen af 2012 modtog RKV-ansøgninger på 1/3 af de studerende på de to obligatoriske moduler i DL, besluttede vi, at vi ville lave en undersøgelse, der kunne afeller bekræfte vores formodninger. Inden undersøgelsen og dens resultater beskrives, redegøres kort for, hvordan RKVansøgningsforløbet foregår rent praktisk? En kort beskrivelse af ansøgningsforløbet ved et adgangsbevis, kan se sådan ud: RKV - forløb ved UCSJ Ansøgningen består af to forløb for et: Adgangsbevis Et screeningsforløb: Ansøgeren udfylder et ansøgningsskema, hvor det blandt andet tydeligt angives, hvilken diplomuddannelse der søges optagelse på. Der vedlægges et udvidet CV samt en tekst, der motiverer ansøgningen. Der vedlægges dokumentation for de kompetencer, som ansøgeren har indhentet dels via uddannelse/kurser og dels via beskæftigelse/foreningsarbejde/frivilligt arbejde m.m.. Der vedlægges endvidere en udfyldt Min kompetencemappe med relevans for den uddannelse, der søges en RKV i. Ansøgningen screenes/vurderes af RKV-konsulent i UCSJ. Et vurderingsforløb af teoretiske kompetencer: Den samlede vurdering afsluttes med en refleksionsopgave: En refleksionstekst, hvori ansøgeren redegør for en faglig problemstilling, analyserer denne og afsluttende diskuterer dette ind i sin faglige praksis. Opgaven er på 3-5 sider. Refleksionsopgaven kan tage udgangspunkt i et spørgsmål eller en artikel. RKV ansøgerne i denne undersøgelse har reflekteret over følgende spørgsmål: Beskriv 3 nyere ledelsesformer. Hvordan tænker du din egen ledelseserfaring ind i disse tre ledelsesformer, og på hvilken måde ser du ledelse i dag? Undersøgelsens ide spørgsmål Undersøgelsens ide Undersøgelsen har netop fokus på karaktergivningen, fordi det antages at alle studerende er blevet eksamineret ud fra samme vilkår og ud fra de samme forudsætninger - uanset, om den studerende er optaget på studiet via et RKV-forløb eller den studerende har en adgangsgivende uddannelse. Undersøgelsen tager alene sit udgangspunkt i de studerendes eksamensresultater. Der vil være fokus på tre gennemsnit for de studerende. Først vil der være fokus på samtlige studerendes ka- 4/9

5 raktergennemsnit, dernæst vil der være fokus på de optagelsesberettiges gennemsnit, og der vil være fokus på RKV-ansøgernes karaktergennemsnit. Det forudsættes, at samtlige studerende efter endt uddannelse og veloverstået eksamen på de to moduler: Det personlige lederskab I & II, kan leve op til kompetencemål og indhold for modulerne. Eksamensformen er den samme for alle studerende. Derfor kommer spørgsmålene i undersøgelsen til at se sådan ud: Spørgsmål Hvad er den samlede eksamenskvotient for de studerende på de to moduler? Hvordan klarede RKV-ansøgerne sig på modul I? Modul II? Hvordan klarede de ordinære studerende sig på Modul I? Modul II? Hvordan klarede RKV-ansøgerne sig i forhold til de ordinære studerende? Undersøgelsen har altså fokus på karakterresultaterne for studerende på de to første moduler af Diplomuddannelsen i Ledelse: Lederskab og kommunikation (5 ECTS) og: Professionelt lederskab (5ECTS). For at få en fornemmelse af mål og indhold på modulerne beskrives de her ud fra formålsbeskrivelsen fra studieordningen. Diplom i Ledelse Lederskab og kommunikation, modul I Formål Formålet er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige udfordringer. De studerende arbejder derfor på et samfunds- og videnskabsteoretisk grundlag med forskellige teorier, strategier og metoder til belysning af lederskabets kommunikative dimensioner. Hensigten er at udvikle de studerendes forståelse og refleksioner af, hvordan forskellige kommunikative tilgange har betydning for iagttagelse og konstituering af forskellige ledelsesidentiteter i relation til den helhed, som lederen/den studerende er en del af. De studerende inddrager derfor problemstillinger, erfaringer og fortællinger fra egen organisation, for at give stof til refleksion, og for at forankre læring og udvikling i egen praksis. (Se studieordning DL 2013) Professionelt lederskab, modul II Formål Formålet er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring, og forståelse af, det professionelle lederskabs forskellige ledelseskompetencer og ledelsesidentiteter i relation til deres egne ledelsesmæssige udfordringer. De studerende arbejder derfor på et samfunds- og videnskabsteoretisk grundlag med forskellige ledelsesteorier, strategier og metoder til belysning af det professionelle lederskab. Hensigten hermed er at udvikle de studerendes forståelse og refleksioner af, hvordan forskellige ledelsesteoretiske tilgange har betydning for iagttagelse og konstituering af forskellige forståelser af det professionelle lederskab og dets praksisformer i relation til den helhed, som lederen/den studerende er en del af. 5/9

6 De studerende inddrager derfor problemstillinger, erfaringer og fortællinger fra egen organisation, for at give stof til refleksion, samt for at forankre læring og udvikling i egen praksis. (Se studieordning DL 2013) For at få et overblik over de studerende, antal, fordeling mellem RKVer og ordinære studerende m.m., følger nu en beskrivelse af optagelsesgrundlaget til modulerne, som blev afviklet foråret/sommer 2013 Hvem er de studerende? Der er i alt 59 studerende på modul I og 58 studerende på modul II. På modul I er der 18 studerende, som er optaget på baggrund af et RKV-forløb. På modul II er der 17 studerende, som er optaget på baggrund af et RKV-forløb - altså ca.1/3 på begge moduler. De studerende arbejder som ledere eller mellemledere i Region Sjælland og i kommunerne Sorø, Slagelse, Ringsted, Holbæk, Odsherred og Kalundborg. De studerende, som er optagelsesberettiget, har alle en lang, mellemlang eller kort videregående uddannelse. De studerende, som er optaget via RKV-forløb, har en stor spredning indenfor erhvervsfaglige uddannelser, kurser og ledelses-, praksis-, og livserfaring. For at illustrere en RKV ansøger præsenteres her et eksempel på et CV.: Folkeskole 10 kl.. Ufaglært arbejde med montering af ventilationsanlæg. Forsvaret, Gardehusarregimentet, funktionsspejder i opklaringsrenhed. Ufaglært arbejde, ansvarlig for enkelte delfunktioner, Tekniskskole, elektrikeruddannelse påbegyndes. Læreplads på Stignæs Kraftværk. Udlært industrielektriker. Akkordarbejde med renovering og levetidsforlængelse af Stignæs kraftværk. Fabriksarbejde, primært maskinmontering, teamleder. Civilforsvaret teamleder og senere mellemleder. Diverse kurser i ledelse. Vi taler om to grupper studerende med forskellige forudsætninger som deltager i undervisningen på DL i foråret og sommeren Nu skal det blive interessant at se, hvordan de to grupper klarer sig. Resultatet af undersøgelsen Undersøgelsesresultaterne tager udgangspunkt i gennemsnit for ordinære studerende, gennemsnit for RKV-studerende og gennemsnit for alle studerende. Først præsenteres resultaterne for modul I: Lederskab og kommunikation og derefter præsenteres resultaterne for modul II: Professionelt lederskab. Vi lader tallene stå for sig selv. Lederskab og kommunikation, modul I Gennemsnit for alle studerende på modul I: 8,28 Gennemsnit for ordinære studerende modul I: 8,21 Gennemsnit for RKV-studerende modul I: 8,44 6/9

7 12,00 11,60 11,20 10,80 10,40 10,00 9,60 9,20 8,80 8,40 8,00 7,60 7,20 6,80 6,40 6,00 5,60 5,20 4,80 4,40 4,00 3,60 3,20 2,80 2,40 2,00 1,60 1,20 0,80 0,40 - Lederskab og kommunikation - karaktergennemsnit 8,21 8,44 8,28 Ordinære studerende RKV-studerende Alle studerende Ordinære studerende RKV-studerende Alle studerende Professionelt lederskab modul II Gennemsnit for alle studerende på modul II: 9,14 Gennemsnit for ordinærstuderende på modul II: 9,26 Gennemsnit for RKV-studerende på modul II:8,81 Professionelt lederskab - karaktergennemsnit 12,00 11,60 11,20 10,80 10,40 10,00 9,60 9,20 8,80 8,40 8,00 7,60 7,20 6,80 6,40 6,00 5,60 5,20 4,80 4,40 4,00 3,60 3,20 2,80 2,40 2,00 1,60 1,20 0,80 0,40-9,26 8,81 9,14 Ordinære studerende RKV-studerende Alle studerende Ordinære studerende RKV-studerende Alle studerende 7/9

8 Opsamling på undersøgelse Resultaterne på undersøgelsen har bekræftet vores formodninger. Vores RKV-studerende klarer sig godt. Ja, faktisk mere end det. De klarer sig rigtig godt. Gennemsnittet for alle studerende svarer til et gennemsnit, som vi ofte ser på vores diplomhold. Så ved første øjekast, ser vi altså ikke, at gruppen af RKV-studerende trækker niveauet ned. Dernæst kan vi sammenligne gennemsnittet for de to grupper. Generelt set klarer grupperne sig lige godt. Deres karaktergennemsnit ligger stort set på samme niveau. Den lille forskel på karaktergennemsnittet på modul I er den store overraskelse. Selvom vi taler om decimaler, ser vi at RKV-studerende har klaret sig bedre end de ordinært optagne. Kan underviserne være med til at forklare dette fine resultat? Indimellem hører vi fra underviserne, at det kan være svært at have studerende på holdet, der har en uddannelsesspredning fra social- og sundhedsassistent til kandidat. Men vi kan se på deres eksamenskarakterer, at de hurtigt kommer på niveau, og kommer til at forstå den akademiske tilgang til praksis og teori. Magrethe Gade, som har været en af underviserne på modulerne forklarer: Jeg har undervist et hold med en række ledere fra hjemmepleje/plejehjem som har en lang lederpraksis og hvis længste uddannelse i det officielle system er en social- og sundhedsassistentuddannelse. Jeg har hos den pågældende gruppe oplevet: Meget kompetence omkring det praktiske lederskab Begge ben på jorden i forhold til at indhente teoretisk viden, de studerende går til opgaven med ildhu og frygtløshed selv i selskab med lærde akademikere En gruppe som understøtter hinanden, derfor kan en læring være at placere RKVere med samme baggrund på samme hold En kampgejst og videbegærlighed som strækker sig længere end hos MVU- eller LVUuddannede Som underviser er det særligt vigtigt: At yde støtte i den skriftlige opgaveløsning- at udlevere den akademiske nøgle og ikke være karrig med ens tid At hjælpe den studerende med at adskille person og produkt, således at vi ikke træder på selvværdet At bruge praksis som udgangspunkt for opgaverne og koble teorierne på induktivt Det er en dejlig gruppe at undervise. Vi vil slutte denne lille rapport med at fremhæve den største overraskelse ved undersøgelsen. RKVstuderende klarer sig bedre en de ordinære studerende i modul I. Det giver grundlag for og lyst til at arbejde videre med realkompetencevurdering i forhold til optagelse på vores diplomuddannelser. Ideen bag RKV at læring også foregår andre steder end i klasserummet bliver bekræftet, og den erfarne praktiker, får en ny chance i uddannelsessystemet. 8/9

9 Litteratur Dahler, Anne Marie og Håkon Grunnet: A Nordic model for Quiality in Validation. Seminar in Stockholm NVR - Danmark Grunnet, Håkon: Kvalitet i annerkendelse af realkompetencer, in: Anerkendelse af realkompetencer en grundbog red. K. Aagaard og A. M. Dahler (ViaSystime, Aarhus, København 2010). Van Kleef, J.: Kvalitet i vurdering og anerkendelse af realkompetencer, in: Anerkendelse af realkompetencer en antologi red. K. Aagaard og A. M. Dahler (ViaSystime, Aarhus, København 2011). Van Kleef, J.: PLAR: Finding Quality in the Dynamics of Social Practice. PLAIO, Prior Learning Assessment Inside Out, Volume 1, Number 2, /9