GUIDE TIL BEDØMMERE REALKOMPETENCEVURDERING DIPLOMUDDANNELSER

Transkript

1 GUIDE TIL BEDØMMERE REALKOMPETENCEVURDERING DIPLOMUDDANNELSER

2 INDHOLD Indledning... 3 Hvad er det nu det betyder?... 4 Forskellene på merit og RKV... 4 Formalia... 5 Til overvejelse i forbindelse med realkompetencevurdering... 6 Forud for vurderingen dokumentationsmaterialet og sagsgangen... 6 Adgangsbeviser... 7 Forberedelse til vurderingen - professionsforståelsen... 8 Vejledning... 9 Om at være to til vurderingen Vurderingen Vurdering i forhold til uddannelsesmål Supplerende dokumentationsmetoder Evaluering af RKV processen Klagemuligheder Opsamling af overvejelser Bilag

3 INDLEDNING Realkompetence er et relativt nyt begreb i den danske uddannelsesverden. Det bliver af Undervisningsministeriet defineret således: Realkompetence omfatter en persons samlede kvalifikationer, viden, færdigheder og kompetencer, uanset hvor og hvordan de er erhvervet. Med loven fra 2007 bliver det muligt at få sine Realkompetencer vurderet op imod uddannelsers mål og adgangskrav med henblik på at opnå adgang til eller afkortning af en uddannelse, adgangs- eller kompetencebevis. Loven gælder for uddannelser, der er placeret i Videreuddannelsessystemet for Voksne (Lov nr. 556 af 6. juni 2007), og som noget særligt for de videregående uddannelser (VVU og Diplom) kan man søge RKV i forhold til en hel uddannelse, et såkaldt uddannelsesbevis. Denne guide til realkompetencevurdering (RKV) henvender sig til vejledere og fagpersoner ved de mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner, som skal foretage vurderinger af realkompetencer i forhold til Diplomuddannelser. Guiden er opbygget så den følger vurderingsprocessens elementer. 3

4 HVAD ER DET NU DET BETYDER? På diplomområdet bruger vi fortrinsvis betegnelsen RKV. Individuel kompetence vurdering (IKV) anvendes på andre uddannelsesområder. De to begreber er synonyme. Man kan søge om RKV med henblik på at opnå adgang til en uddannelse, et såkaldt adgangsbevis, hvis man ikke opfylder de formelle adgangskrav, Man kan også søge om kompetencebevis for dele af uddannelsen. Ifølge bekendtgørelsens 9 stk. 2 angiver et kompetencebevis hvilke delelementer af en uddannelse, eksempelvis et eller flere fagmoduler, der gives anerkendelse for i henhold til fagets mål. Endelig kan man søge om uddannelsesbevis, hvor man får anerkendt kompetencer der svarer til en hel uddannelse. Alle tre former for beviser gælder på alle uddannelsesinstitutioner, der udbyder den pågældende uddannelse.. Forskellene på merit og RKV I bekendtgørelsen om de pædagogiske diplomuddannelser (BEK nr. 146 af 23/02/2011) gives der i kap. 3 5 mulighed for at optage ansøgere ud fra en konkret vurdering når det skønnes, at ansøger har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed (merit). Merit gives således på baggrund af dokumenteret gennemført undervisning og eller beskæftigelse. Realkompetencevurdering, gives med udgangspunkt i ansøgerens samlede viden, færdigheder og kompetence i forhold til en videregående voksenuddannelse (VVU) eller en diplomuddannelse. (bekendtgørelsens 1). Der er altså forskel på hvad der kan vurderes på. I en meritvurdering forholder man sig udelukkende til de formelle kvalifikationer, mens man I en RKV medtager vurderinger af kompetencer, der ikke umiddelbart foreligger dokumentation for i form af beviser eller andet. Der er endvidere en forskel i forhold til forældelsesfrister, da kompetencer i en RKV ikke kan blive forældede Dette stiller andre, og større krav til vurderingsprocessen.. Der er også den forskel, at merit gives af den enkelte udd. institution, og kun gælder i forhold til denne, mens en RKV gælder alle uddannelsesinstitutioner. Dette betyder også, at man ikke kan få foretaget RKV op mod samme uddannelse flere steder. Ifølge bekendtgørelsens 2 stk. 4 hedder det: Anerkendelse af realkompetence kan ikke gives, hvis en afgørelse på grundlag af den samme dokumentation (vores kursivering) tidligere er truffet af en anden institution i relation til den samme uddannelse 4

5 Formalia Ifølge lov 556 af 6. juni b foretages en RKV efter anmodning fra ansøgeren, som i en skriftlig ansøgning angiver hvilken uddannelse, som er udgangspunktet for vurderingen. Det er ansøgerens ansvar at indsamle og fremlægge relevant dokumentation for de kompetencer, der ønskes vurderet. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan afslå at iværksætte en realkompetencevurdering, hvis den skønner, at ansøgerens dokumenterede kompetencer ikke, eller kun i begrænset omfang, svarer til adgangskravene til eller målene for den uddannelse eller de uddannelsesdele, som er grundlag for vurderingen. Det vil sige, at uddannelsesinstitutionen har mulighed for at foretage en screening af ansøgeren, hvis man på baggrund af en foreløbig ansøgning og/eller en samtale med ansøger skønner, at det vil være spild af tid for både ansøger og uddannelsesinstitution at gå videre med en RKV. Dersom uddannelsesinstitutionen afslår at iværksætte en realkompetencevurdering skal (det) meddeles skriftligt og begrundes. Afgørelserne skal indeholde klagevejledning. Når selve realkompetencevurderingen går i gang vil der være mulighed for når afgørelsen ikke umiddelbart kan træffes på baggrund af det fremlagte materiale,(at) tilrettelægge realkompetencevurderingen som et individuelt forløb, som kan være et sammenhængende forløb eller et opdelt forløb. Dette betyder, at uddannelsesinstitutionen kan indkalde yderligere dokumentation fra ansøger og/eller indkalde vedkommende til samtale eller test. Figur over realkompetencevurderingen: 5

6 TIL OVERVEJELSE I FORBINDELSE MED REALKOMPETENCEVURDERING Forud for vurderingen dokumentationsmaterialet og sagsgangen Det er ansøgers ansvar, at fremskaffe dokumentation for at han eller hun besidder realkompetencer, der svarer til bekendtgørelsens eller studieordningens beskrivelse af adgangskrav eller uddannelsesmål. Det vil sige, at ansøger skal præsentere et dokumentationsmateriale, der forholder sig til adgangskrav eller målbeskrivelser. Det kan være ganske svært for ansøger at afgøre, hvordan hun bedst eller mest hensigtsmæssigt dokumenterer sine kompetencer i forhold til disse krav og målbeskrivelser, og ansøgeren vil have brug for retningslinjer og forslag til hvordan dokumentationsarbejdet kan gribes an. De fleste uddannelsesinstitutioner informerer skriftligt og mundtligt om hvilke typer dokumentationsmateriale man efterspørger. Jo klarere retningslinjer der bliver meldt ud fra uddannelsesinstitutionens side, jo mere gennemskueligt bliver det for ansøger. Nogle uddannelsesinstitutioner vælger ved ansøgning om kompetence- eller uddannelsesbevis at screene ansøgerne, dvs at man i første omgang beder ansøgeren om et begrænset dokumentationsmateriale typisk et CV eller Min Kompetencemappe samt uddannelses- og kursusbeviser - for at kunne afgøre om det giver mening at fortsætte et omfattende arbejde med indsamling af dokumentation og vurdering. Efter en positiv screening bliver ansøger vejledt til det videre dokumentationsarbejde. Dokumentationsmaterialet kan bestå af CV, Min Kompetencemappe, diverse uddannelses- og kursusbeviser, arbejdsgiverudtalelser, jobbeskrivelser, projekterfaringer, udviklingsarbejder mm. I forhold til en RKV på diplomniveau beder de fleste uddannelsesinstitutioner desuden om en selvevaluering i forhold til den viden og de færdigheder og kompetencer som er formuleret i uddannelsens mål samt en prosatekst. Mundtlige samtaler eller interviews kan også indgå i dokumentationsmaterialet. Det er en god ide, at vurderingspersonerne foretager søgeprocesser og læsning på tværs i dokumentationsmaterialet. Man sammenholder fx Min Kompetencemappe med selvevaluering og med dokumentation for deltagelse i div. kurser og uddannelser. Denne søgeproces på tværs af materialet er med til at øge mulighederne for en retfærdig vurdering, så det kan anbefales, at man efterspørger forskellige former for dokumentationsmateriale. TIL OVERVEJELSE Hvilke former for dokumentationsmateriale efterspørger I, med hvilke begrundelser? Hvilke former for dokumentation egner sig til at vise den viden, de færdigheder og kompetencer, som skal dokumenteres? Hvordan kan forskellige dokumentationsformer evt. supplere hinanden? Hvordan informerer I ansøgerne ang. dokumentationsmaterialet? Er kravene tydelige? 6

7 Jo tydeligere og mere præcist uddannelsesinstitutionen kan melde ud i forhold til hvordan de helst ser realkompetencer dokumenteret jo bedre både for ansøger og for uddannelsesinstitutionen selv. Adgangsbeviser Man kan både søge RKV i forhold til de uddannelsesmæssige krav, og i forhold til kravet om to års erhvervserfaring. Når man søger en adgangs RKV til en diplomuddannelse, skal man kunne dokumentere, at man har de kompetencer, der svarer til niveau 5 i Dansk kvalifikationsramme 1. Disse lyder: Viden: Skal have viden om praksis og anvendelse af metode og teori inden for et erhvervs- eller fagområde. Skal have forståelse af praksis og/eller de vigtigste anvendte teorier og metoder og kunne forstå erhvervets anvendelse af disse. Færdigheder: Skal kunne anvende og kombinere et alsidigt sæt færdigheder, der knytter sig til fagområdets praksis og arbejdsprocesser. Skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger og justere arbejdsgange og arbejdsprocesser. Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere. Kompetence: Skal kunne indgå i udviklingsorienterede og/ eller tværfaglige arbejdsprocesser. Skal kunne varetage afgrænsede ledelses- og planlægningsfunktioner i relation til erhvervs- og fagområdets praksis. Skal kunne identificere og udvikle egne muligheder for fortsat videreuddannelse i forskellige læringsmiljøer. Man kan bede ansøger forholde sig til kvalifikationsrammens niveau 5 i forbindelse med ansøgningen. For eks. se bilag 1. En metode der anvendes flere steder til vurdering af ovennævnte er casebeskrivelsen. Ansøgeren bliver her bedt om at skrive en case fra nuværende eller tidligere arbejdssammenhæng. Casen er en skriftlig fremstilling på 1-2 A4 sider. Den skal indeholde en kort beskrivelse af arbejds- 1 laering.ashx 7

8 stedet og arbejdsopgaver, hvilke problemstillinger ansøgeren er stillet overfor samt refleksioner over, hvordan ansøgeren vil arbejde med disse problemstillinger. Samtidig må der ved vurdering af adgangsansøgning vurderes på ansøgers studieparathed. Vil ansøgeren kunne klare et så selvstændigt studium, som en diplomuddannelse er, kan ansøger klare det faglige niveau? Skønnes det ikke, at man kan vurdere dette med udgangspunkt i case beskrivelsen, må man overveje hvilke redskaber, man så yderligere skal anvende. Der kan her fx blive tale om en samtale, hvor man kan tale om de krav og arbejdsbetingelser, der er forbundet med at læse diplomuddannelser. Man kan spørge ind til ansøgeres situation og tidligere studieerfaringer og ikke mindst motivation. Man kan også bede ansøgeren læse en teoretisk tekst og reflektere over denne i forhold til sit praksisområde, hvis man er i tvivl om ansøgers evne til at læse og forholde sig til teoretisk stof. Man skal være opmærksom på at man skal udmelde de kriterier man vurderer i forhold til, da ansøger herved bliver hjulpet i forhold til udformning af sin ansøgning. Kvalifikationsrammens ordlyd kan her være udgangspunktet. Kompetencebevis Når ansøger skal vurderes i forhold til et diplom modul, vurderes der op imod modulets mål. Samtidig skal ansøger kunne opfylde de krav der er opstillet i kvalifikationsrammens niveau 6. Ligesom under adgang, kan denne anvendes i forbindelse med dokumentation af kompetencer. Se bilag 2. De fleste uddannelsesinstitutioner foretager indledningsvist en screening af ansøger, før processen sættes i gang. Uddannelsesbevis TIL OVERVEJELSE Hvilke kompetencer vil I efterspørge/se efter for at kunne vurdere ansøgers niveau? Hvilke kompetencer vil I efterspørge/se efter for at kunne vurdere ansøgers studieegnethed? Hvordan melder I disse kriterier ud til ansøgeren? Hvilke metoder vil være anvendelige til at indfange disse kompetencer? Processen her adskiller sig ikke væsentlig fra den der iværksættes i forbindelse med kompetencebeviser. Ansøger skal kunne dokumentere eksamens- eller kompetencebeviser for uddannelsens øvrige moduler inden der kan ansøges om et uddannelsesbevis. Forberedelse til vurderingen - professionsforståelsen For at kunne vurdere ansøgers realkompetencer må bedømmerne gøre sig klart hvilken erhvervs-, fag- eller professionsforståelse de selv har. Overvejelser over hvilken professionsforståelse man har, og hvilken betydning dette kan få for vurderingen, kan være med til at tydeliggøre vurderingsgrundlaget, og således både være en hjælp for bedømmerne og fungere som dokumentation af processen. 8

9 Vi har erfaret, at bedømmernes forforståelse i forhold til professionsforståelsen har stor betydning i vurderingen. Ofte har man på uddannelsesinstitutioner en implicit forståelse af hvad den gode professionsudøver er, muligvis oven i købet hvilke personlighedstræk personen helst skulle besidde. Når uddannelsesinstitutionen skal vurdere realkompetencer er opgaven at vurdere, om ansøger kan agere professionelt. Det er ikke opgaven at vurdere om ansøger er en dygtig praktiker, eller om hun har en bestemt personlighed, men om hun kan handle professionelt i praksis. At handle professionelt vil sige, at hun er i stand til på et vidensgrundlag at træffe kvalificerede beslutninger i enkelttilfælde, og at hun er i stand til at begrunde de valg hun træffer. Det kræver viden og indsigt i professionens eller erhvervets teorier og metoder. At bedømme den professionelle dømmekraft professionelt er således en vanskelig, og langt fra objektiv genre. Overvejelser over hvilken professionsforståelse man har, og hvilken betydning dette kan få for vurderingen, kan altså være med til at tydeliggøre vurderingsgrundlaget, og således både være en hjælp for vurderingspersonerne og fungere som dokumentation af processen. Dette sidste kan bl.a. få stor betydning i tilfælde af klagesager. TIL OVERVEJELSE Hvad er din forståelse af en god professionsudøver indenfor feltet? Er der tale om personlighedstræk og/eller adfærd? Hvilke af disse elementer/aspekter mener du, skal have betydning for vurderingen, og hvordan kan du begrunde dette? Er der bestemte professionsetiske aspekter, som vurderingspersonen skal være bevidst om? Hvad vil du se efter? Hvordan vil du begrunde det? Vejledning Ud over den skriftlige vejledning, man vælger at lægge ud til ansøgere på hjemmesider mm., kan der være brug for vejledningssamtaler med ansøger både før, under og efter realkompetencevurderingen. Førvejledning Der kan være brug for vejledning i forhold til at forstå hvilke krav, der stilles ja for overhovedet at forstå hvad der menes med realkompetencer, Der kan være brug for vejledning i forhold til omfanget og typen af dokumentationsmateriale, og der kan være brug for vejledning i forhold til at afgøre, hvad der skal søges om i forhold til ansøgers karrierestrategi. Undervejs Der kan være brug for vejledning undervejs i processen idet ansøger måske skifter karrierestrategi og fokus i forbindelse med dokumentationsarbejdet. I forbindelse med selve vurderingsforløbet, hvor ansøger kan blive bedt om at aflevere yderligere dokumentation eller bliver indkaldt til samtale eller test, bør det nøje overvejes, hvem der giver vejledning og hvor meget vejledning der bør gives. En bedømmer kommer nemt til at sidde i en dobbelt position som både advokat og dommer, og processen kan få karakter af, at man bliver ved med at indkalde nyt materiale og vejlede ansøger indtil hun leverer det, man ønsker at 9

10 se. Så har det ikke længere så meget med realkompetencevurdering at gøre, men bliver snarere en øvelse man kunne kalde gæt hvad læreren tænker. Eftervejledning Efter endt vurdering kan der blive tale om at lægge en uddannelses- eller karriereplan sammen med ansøgeren. Hvis ansøgningen resulterer i et afslag, er der behov for vejledning til, hvordan ansøgeren kommer videre. TIL OVERVEJELSE Hvad bliver der meldt ud til ansøger om mulighed for og omfang af vejledning? Skal vejlederen samtidig være bedømmer? Hvordan får man hjulpet ansøgeren videre efter endt vurdering? Om at være to til vurderingen Der er flere fordele ved at være to til en realkompetencevurdering. Man bliver i højere grad, end hvis man sidder alene med vurderingen, tvunget til at begrunde og argumentere for sin vurdering, man bliver udfordret i sine vante forestillinger om hvad faget er, og hvordan det skal udføres, hvad man bør vide og kunne og hvordan kompetencer kan genkendes og identificeres. Når det handler om at skulle opdage frem for at genkende kompetencer, der svarer til de beskrevne uddannelsesmål, er der større chancer for at få øje på andre måder og former at vide og gøre på, hvis der er to bedømmere. Det kan endvidere være en fordel, at den ene af de to bedømmere er en fagspecialiseret person og den anden er generalist, en faglig bedømmer, der besidder bred indsigt i uddannelsesområderne og niveauerne. Generalisten kan spørge ind til den fagspeicialiserede bedømmers vurderinger og argumentation og kan måske få øje på andre, men ækvivalerende måder at besidde kompetencer på, end faget traditionelt foreskriver. Således øges kvaliteten og validiteten af vurderingen, hvis der er to bedømmere. Samtidig kan det som fagperson være svært at få vurderinger nok til, at man kan komme godt ind i RKV processerne. Man bør derfor overveje, om man kan have udpegede fagpersoner, der indgår i vurderingerne, når der er behov, og som man løbende opdaterer på RKV området. TIL OVERVEJELSE Skal der altid være to tilstedet ved en vurdering? Hvordan fordeles rollerne mellem vejleder og fagperson? Skal der oprettes en fagpersonbank? Hvordan arbejdes der med løbende, at holde fagpersonerne a jour med RKVområdet? 10

11 VURDERINGEN Med indførelsen af RKV er der kommet fokus på det ansøgeren kan (ressourceudgangspunkt), og ikke på det hun ikke kan (mangeltænkning). Dette betyder, at vi først skal se på hvad ansøgereren kan og først derefter: hvad kan vi ikke umiddelbart se om ansøger kan. Efter dette indledende helhedsindtryk af ansøgers professionalisme kan man gå i gang med en mere detaljeret vurdering. Vurdering i forhold til uddannelsesmål En vurdering om godskrivelse i forhold til dele af eller en hel uddannelse laves i forhold til uddannelsesmål. Det vil sige, at vi har en række formulerede mål, som mere eller mindre abstrakt eller generelt siger noget om hvilken viden, færdigheder og kompetencer vi kigger efter. Vi har også vores egne billeder af hvad disse mål indeholder og betyder, og vores billeder er ofte godt og grundigt farvet af vores egne erfaringer med feltet, vores fag- eller professionsforståelse, vores tilrettelæggelse af modulet med valg af indhold og metoder og vores (subjektive) vurderinger af hvad der er væsentligt og mindre væsentligt at kunne efter endt uddannelse. Ved ordinære eksamensvurderinger har vi sædvanligvis et pensum og en litteraturliste at holde os til. Her har vi som oftest selv været med til at oversætte målene til et indhold i uddannelsesforløbet, som vi mener er det bedste svar på hvilken viden, hvilke færdigheder og kompetencer den studerende skal have opnået. Anderledes forholder det sig ved en realkompetencevurdering. Her er det ansøger, der i valg af dokumentationsmateriale og i valg af indhold i evt. skriftlig ansøgning, fortolker og indholdsbestemmer målene. At vurdere op imod målformuleringerne for uddannelsen og de enkelte moduler er ikke nogen entydig opgave. Opsplitningen af en uddannelse i enkeltmoduler med tilhørende mål, der kan siges at repræsentere delmængder af professionsforståelsen, giver såvel ansøgerne som bedømmerne fortolkningsproblemer i en realkompetencevurdering, for skal alle målene være opfyldt, og på hvilken måde ser man om de er opfyldt? Kan en ansøger tænkes at leve op til målene, uden at det fremtræder som bedømmerne forventer at se det? Det kan tænkes, at ansøger ikke har samme logik i forhold til opsplitningen af erhvervet eller professionen i delmængder (moduler), så vurderingen op imod målene bør være åben for ansøgers fortolkninger. Man skal kunne læse på tværs i dokumentationsmaterialet. Har ansøger evt doku- TIL OVERVEJELSE Kan ansøger udpege problemstillinger, dilemmaer, modsigelser, udviklingspotentiale? Kan ansøger argumentere for måder at agere i praksis, for valg af metoder og problemløsninger? Kan ansøger reflektere over praksis og forholde sig kritisk? Er der noget i ansøgers materiale, der tyder på at ansøger læser, lader sig inspirere af og bruger teori i sin professionelle praksis uden at det ekspliciteres? 11

12 menteret sine kompetencer et andet sted? I forhold til diplomniveauerne fordres der ifølge kvalifikationsrammens niveau 6 generelt analyse-, argumentations-, abstraktions- og refleksionsevne. I forbindelse med vurderingen ad ovennævnte punkter, skal man indtænke det niveau, der skal være tilstede for at kunne bedømme en ansøger positivt. Se mere om dette under afsnittet Kan ansøgeren vurderes med et positivt udfald? Det springende punkt er at anlægge et ressourcesyn i vurderingen af dokumentationsmaterialet. Man skal lade materialet tale til sig og lade ansøgernes kompetencer blive synlige. Det er ikke kun ansøgers ansvar at knække uddannelsens kode, det er også bedømmerens ansvar at knække ansøgers kode. Der er i vurderingen stor risiko for, at der vil opstå tolkningsproblemer, når personlige vurderinger spiller en afgørende rolle, som de jo gør i en realkompetencevurdering og for den sags skyld i al eksamensvurdering! I arbejdet med tydeliggørelse af vurderingsgrundlaget, er det derfor vigtigt, at lægge størst mulig objektivitet ind i beskrivelsesleddet. Dette kan gøres ved at man tydeliggør hvad der er iagttagelser, og hvad der er vurderinger. Skriv evt. disse op i to kolonner undervejs (se bilag 3). Hvad ser man, og hvordan forstår man dette. I denne forbindelse kan fordelen ved at man er to tilstede ved vurderingen fremhæves. I en dialog bliver man i højere grad udfordret på sine tavse vurderingskriterier, tvunget til at finde ord og begrundelser og til at henvise til iagttagelser. Skal vurderingsprocessen blive af så høj kvalitet som mulig, kræver det, at man i samarbejdet er opmærksom på denne problematik, og udfordrer hinanden på forståelserne. Hvor meget skal der til, for at en ansøgning kan vurderes som værende positiv? For at få et modul eller uddannelsesbevis skal vurderingen ligge nogenlunde på det niveau som hvis man har bestået et modul, altså omkring et 2 tal. TIL OVERVEJELSE Du skal overveje om det er hensigtsmæssigt at vurdere i forhold til alle målpindene, eller om det er mere hensigtsmæssigt at foretage en samlet vurdering baseret på en helhedsforståelse af målene. Hvis du vil vurdere på en helhedsforståelse, så overvej, hvad der som minimum skal være repræsenteret. Lav gerne et stykke papir hvorpå du har oplistet de elementer, som du vil se eller måske endnu mere åbent: de tegn, som du kunne forestille dig kunne være tegn på at ansøger opfylder målene. Lav en skelnen mellem iagttagelser og vurderinger Supplerende dokumentationsmetoder Efter vurdering af det foreliggende materiale, skal I nu vurdere om I har brug for yderligere materiale eller om vurderingen kan falde positivt ud på det foreliggende grundlag: hvad mangler I at se og på hvilke måder ville I kunne se det? Herefter kan der stilles opgaver til ansøger: Vi mangler at se det og det, derfor vil vi gerne indkalde dig til samtale/du skal lave en caseanalyse/du skal udarbejde et notat om/aflevere en analyseret videosekvens eller lign. 12

13 EVALUERING AF RKV PROCESSEN Evaluering af RKV forløbene er vigtigt, da dette er med til at sikre, at kvaliteten af arbejdet udvikles og vedligeholdes. Et vigtigt punkt er, at der er ansat kompetente personer til at udføre arbejdet, og at disse personer løbende kvalificeres til at kunne udføre opgaven. Det er dog i dag ikke godt nok og udtryk for god kvalitet, at man ved, at den institution, der tilbyder realkompetencevurderinger har ansat fagligt dygtige folk til at foretage realkompetencevurderingerne. Hvor det måske tidligere har været tilstrækkelig garanti for kvalitet at de ansatte besad de formelle kvalifikationer, der gav ret til at eksaminere inden for professionen, så er det i dag i ligeså høj grad resultatet der skal kunne beskrives og dokumenteres. Det skal kunne godtgøres, at institutionen og bedømmeren bestandigt underkaster egne resultater, arbejdsgange, vurderinger, procedurer osv. et kritisk og refleksivt blik, netop for at det kan vises, at man er på højde med, eller arbejder målrettet på at opnå den bedste kvalitet, der tænkes kan. Evaluering bør foregå på flere niveauer, hos bedømmerne i forbindelse med den konkrete vurdering, hos ansøgeren og på organisationsniveau. Evaluering foretaget af bedømmerne Denne vejledning kan være et redskab til både den løbende- og den afsluttende evaluering. En gennemgang af spørgsmål til overvejelse kan betyde, at man både før og efter vurderingen får reflekteret over processerne og vurderingsgrundlaget. Ved inddragelse af fagpersoner, der ikke foretager RKV ret tit, er denne evaluering ekstra vigtig. Evaluering foretaget af ansøger Man kan få megen god viden om ansøgerens oplevelse af processen ved at spørge dem. Giver man en mundtlig tilbagemelding på vurderingen, er dette en oplagt lejlighed til at evaluere med ansøgeren. Det er dog ikke alle steder at man ser ansøger, da resultatet af vurderingen kun formidles skriftligt. Dette vanskeliggør evalueringen, da erfaring viser, at det er svært at få skriftlige evalueringer tilbage når først processen er tilendebragt. Man kan dog forsøge sig med netbaserede evalueringer, som man opfordrer ansøger til at udfylde. Nogle steder forlanger man en evaluering inden beviserne udleveres. Man kan også udvælge et antal ansøgere om året, som man kontakter, og beder dem stille op til et evalueringsinterview evt. foretaget over telefonen. Dette kan specielt være en god idé, hvis man har formuleret et evalueringsfokuspunkt, som man gerne vil have belyst. TIL OVERVEJELSE Hvordan gribes den løbende, og afsluttende evaluering af den enkelte vurdering an? Hvilke redskaber skal bruges, hvornår skal det foregå? Hvordan inddrages ansøger i evalueringen? Hvordan arbejdes der med evaluering på organisationsniveau? Hvem skal deltage, hvem er ansvarlig? 13

14 Evaluering på organisationsniveau Hvis man er flere bedømmere og vejledere indenfor samme uddannelsesområde, kan organisationen understøtte evalueringen ved at nedsætte et RKV netværk. Her mødes man og diskuterer fx sagsgange, problemstillinger, organisering, den nyeste viden på området, lovstof m.v. Det kan være en god idé at udvælge fokuspunkter til møderne og evt at lave fælles udviklings- eller forsøgsprojekter. Er der flere RKV netværk i organisationen, med forskellige uddannelsesfokus, kan der samarbejdes mellem disse. 14

15 KLAGEMULIGHEDER Ønsker ansøgeren at klage over afgørelsen, skal klagen sendes til Kvalifikationsnævnet. Kvalifikationsnævnet tager stilling til selve afgørelsen, dvs. spørgsmålet om, hvor meget realkompetence, der kan anerkendes. Hvis ansøger vil klage over formelle fejl i behandlingen af sin sag, drejer klagen sig om retlige forhold, og så kan Kvalifikationsnævnet ikke tage stilling til den. Man skal på uddannelsesinstitution give vejledning om, hvor ansøgeren kan klage over retlige forhold. Uddannelsesinstitutionen er forpligtet til at give ansøgeren klagevejledning, både om at klage over den faglige afgørelse (til Kvalifikationsnævnet) og hvad angår retlige forhold. Det vil typisk være lederen på institutionen, der behandler klager i forbindelse med retlige forhold. Lederens afgørelse i en klage over retlige forhold kan ikke indbringes for Kvalifikationsnævnet, men kan påklages til det ministerium, som uddannelsen hører under (Undervisningsministeriet, Kulturministeriet eller Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling). TIL OVERVEJELSE Hvilken klagegang er den mest hensigtsmæssige i jeres organisation? Hvordan udmeldes klagevejledningen til ansøgerne? Gøres der opmærksom på, at der er forskel på klage ang. afgørelsen af en RKV og klage over retslige forhold, og på betydningen af dette? 15

16 OPSAMLING AF OVERVEJELSER Til overvejelse om dokumenationsmaterialet Hvilke former for dokumentationsmateriale efterspørger I, med hvilke begrundelser? Hvilke former for dokumentation egner sig til at vise den viden, de færdigheder og kompetencer, som skal dokumenteres? Hvordan kan forskellige dokumentationsformer evt. supplere hinanden? Hvordan informerer I ansøgerne ang. dokumentationsmaterialet? Er kravene tydelige? Til overvejelse angående adgangs RKV: Hvilke kompetencer vil I efterspørge/se efter for at kunne vurdere ansøgers niveau? Hvilke kompetencer vil I efterspørge/se efter for at kunne vurdere ansøgers studieegnethed? Hvordan melder I disse kriterier ud til ansøgeren? Hvilke metoder vil være anvendelige til at indfange disse kompetencer? Om professionsforståelsen: Hvad er din forståelse af en god professionsudøver indenfor feltet? Er der tale om personlighedstræk og/eller adfærd? Hvilke af disse elementer/aspekter mener du, skal have betydning for vurderingen, og hvordan kan du begrunde dette? Er der bestemte professionsetiske aspekter, som vurderingspersonen skal være bevidst om? Hvad vil du se efter? Hvordan vil du begrunde det Til overvejelse ang. vejledning: Hvad bliver der meldt ud til ansøger om mulighed for og omfang af vejledning? Skal vejlederen samtidig være bedømmer? 16

17 Hvordan får man hjulpet ansøgeren videre efter endt vurdering? Til overvejelse ang. bedømmere Skal der altid være to tilstedet ved en vurdering? Hvordan fordeles rollerne mellem vejleder og fagperson? Skal der oprettes en fagpersonbank Hvordan arbejdes der med løbende, at holde fagpersonerne ajour med RKV området? Til overvejelse ang. analyse-, argumentations-, abstraktions- og refleksionsevne : Kan ansøger udpege problemstillinger, dilemmaer, modsigelser, udviklingspotentiale, og på hvilket niveau gøres dette? Kan ansøger argumentere for måder at agere i praksis, for valg af metoder og problemløsninger, og på hvilket niveau ligger disse argumentationer? Kan ansøger reflektere over praksis og forholde sig kritisk, og på hvilket niveau gøres dette? Er der noget i ansøgers materiale, der tyder på at ansøger læser, lader sig inspirere af og bruger teori i sin professionelle praksis uden at det ekspliciteres? Til overvejelse ang. vurdering i forhold til mål: Du skal overveje om det er hensigtsmæssigt at vurdere i forhold til alle målpindene, eller om det er mere hensigtsmæssigt at foretage en samlet vurdering baseret på en helhedsforståelse af målene. Hvis du vil vurdere på en helhedsforståelse, så overvej, hvad der som minimum skal være repræsenteret. Lav gerne et stykke papir hvorpå du har oplistet de elementer, som du vil se eller måske endnu mere åbent: de tegn, som du kunne forestille dig kunne være tegn på at ansøger opfylder målene. Lav en skelnen mellem iagttagelser og vurderinger Til overvejelse ang. evaluering og kvalitetssikring Hvordan gribes den løbende, og afsluttende evaluering af den enkelte vurdering an? Hvilke redskaber skal bruges, hvornår skal det foregå? Hvordan inddrages ansøger i evalueringen? 17

18 Hvordan arbejdes der med evaluering på organisationsniveau? Hvem skal deltage, hvem er ansvarlig? Til overvejelse ang. klager Hvilken klagegang er den mest hensigtsmæssige i jeres organisation? Hvordan udmeldes klagevejledningen til ansøgerne? Gøres der opmærksom på, at der er forskel på klage ang. afgørelsen af en RKV og klage over retslige forhold, og på betydningen af dette? 18

19 BILAG Bilag 1 Skema til brug for adgangsvurdering kvalifikationsrammens niveau 5 Viden Jeg har min viden fra: Dokumentation Skal have viden om praksis og anvendelse af metode og teori inden for et erhvervs- eller fagområde. Skal have forståelse af praksis og/eller de vigtigste anvendte teorier og metoder og kunne forstå erhvervets anvendelse af disse. Færdigheder Jeg har mine færdigheder gennem erfaring med: Dokumentation Skal kunne anvende og kombinere færdigheder, der knytter sig til fagområdets praksis og arbejdsprocesser. Skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger og justere arbejdsgange og arbejdsprocesser. Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer Situationer og eksempler på min personlige og selvstændige anvendelse af viden og færdigheder Dokumentation Skal kunne indgå i udviklingsorienterede og/ eller tværfaglige arbejdsprocesser Skal kunne varetage afgrænsede ledelses- og planlægningsfunktioner i relation til erhvervs- og fagområdets praksis. Skal kunne identificere og udvikle egne muligheder for fortsat udvikling 19

20 Bilag 2 Skema til hjælp til vurdering af ansøgning om kompetencebevis. Kvalifikationsrammens niveau 6 Viden Jeg har min viden fra: Dokumentation: Jeg har viden om (praksis, teori, metode) Jeg har forståelse for og kan reflektere over følger med i fx bekendtgørelser og cirkulærer deltager i studiekredse folkeuniversitetet fagspecifikke kurser medarbejderdage, oplæg faglige konferencer supervisionsforløb udviklingsarbejder på arbejdspladsen Færdigheder Jeg har mine færdigheder gennem erfaring med: Dokumentation: Jeg kan udføre, håndtere, bruge Jeg kan vurdere, udvælge, differentiere Jeg kan formidle og diskutere brug af teorier brug af metoder udvælgelse af teorier og metoder i forhold til praksisnære og/eller teoretiske problemstillinger foredrag, artikler, oplæg, udstillinger, video, undervisning Kompetencer Situationer og eksempler på min personlige og selvstændige anvendelse af viden og færdigheder Dokumentation: Jeg kan håndtere komplekse situationer Jeg kan samarbejde fagligt og tværfagligt Jeg kan sætte nyt i gang og udvikle min praksis eksempler på situationer, der kræver faglig indsigt, analyseevne og overblik eksempler på samarbejder og egen rolle i samarbejdet eksempler på initiativer eksempler på udviklingsarbejder 20

21 Bilag 3 Hjælpeskema til vurderingen Iagttagelse Vurdering Helhedsindtryk: Hvad fortæller materialet om ansøgers proff. virke og proff. forståelse. Hvad skønnes vigtigt for ansøger? Kan ansøger udpege problemstillinger, dilemmaer, modsigelser, udviklingspotentiale? Kan ansøger argumentere for måder at agere i praksis, for valg af metoder og problemløsninger? Kan ansøger reflektere over praksis og forholde sig kritisk? Er der noget i ansøgers materiale, der tyder på at ansøger læser, lader sig inspirere af og bruger teori i sin professionelle praksis uden at det ekspliciteres? Opsamling af forcer i ansøgningen i forhold til mål/adganskrav Opsamling af mangler i ansøgningen Endelig vurdering Kunne udpege problemstillinger i relation til egen praksis Kunne analysere og diskutere enkle sammenhænge En simpel gengivelse og brug af teori og metode der belyser problemstillinger nødtørftigt Kunne udpege udviklingsmuligheder i eget praksisfelt En forståelig formidling af tanker og en nødtørftig brug af begreber Kunne afgrænse, definere og perspektivere i forhold til egen praksisfelt Kunne analysere og diskutere med overblik og stringens En selvstændig håndtering af valgt teori og metode i forhold til en problemstilling Selvstændig og velbegrundet formulering og vurdering af løsnings- og udviklingsmuligheder i eget praksisfelt. En klar og overbevisende formidling af tanker og en præcis brug af begreber 21