Udkast. Gode læge-patient-samspil giver bedre kvalitet i patientoplevelse og behandling LÆGEFORENINGEN
|
|
- Ernst Iversen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LÆGEFORENINGEN Udkast Gode læge-patient-samspil giver bedre kvalitet i patientoplevelse og behandling Et konstruktivt samspil mellem læger og patienter kan sikre bedre kvalitet i behandlingsforløbene. Visionspapiret giver Lægeforeningens bud på, hvordan der kan arbejdes med at inddrage patienterne og forudsætningerne for, at lægepatient-samspillet bliver en succes. Visionspapir. Lægemøde 2016
2 1. Øget patientinddragelse giver bedre kvalitet Læger ser et godt og konstruktivt samspil med patienterne som vejen til at sikre bedre og mere sammenhængende behandlingsforløb i sundhedsvæsenet. Lægeforeningen vil med dette oplæg komme med bud på, hvordan der kan arbejdes målrettet med patientinddragelse, og på hvordan læger kan bidrage positivt til at sætte et velfungerende læge-patient-samspil i centrum. Ambitionen om, at sundhedsvæsenet i endnu højere grad skal inddrage patienter i deres behandlingsforløb, indtager i disse år den sundhedspolitiske dagsorden. Intentionen kommer både fra patienterne og deres pårørende, men i stigende omfang også fra myndigheder, ledelse og medarbejdere i sundhedsvæsenet. Alt taler for, at inddragelse af patienterne skal prioriteres endnu højere i de kommende år. Både sundhedsfagligt og ledelsesmæssigt giver det rigtig god mening at give patienterne større indsigt og ansvar for egen behandling. Der er evidens for, at øget patientinddragelse giver bedre kvalitet både den patientoplevede og den behandlingsmæssige. De foreløbige erfaringer med at inddrage patienterne i både beslutninger og ansvar for egen behandling viser, at det også giver en effektiv ressourceudnyttelse og mere fleksibel tidsanvendelse. Øget patientinvolvering dækker over et væld af mulige konkrete initiativer, f.eks. beslutningsstøtteværktøjer, tidstro feedback, patientpaneler, øget ansvar for behandling og fælles patientjournal. Det handler samtidig om at udbrede en tilgang til patienterne og deres pårørende, hvor man målrettet skal sikre forståelse, involvering og kendskab til patienternes ønsker og præferencer. Den praktiske opgave, der udestår, er således, at man i den kliniske hverdag på de enkelte afdelinger får den nødvendige viden om og indsigt i patienternes behov og præferencer, og får skabt rammer og vilkår i sundhedsvæsnet, der muliggør og tilskynder til at realisere det konstruktive læge-patientsamspil. Lægeforeningen vil med dette visionspapir og en række konkrete spørgsmål til debat opfordre alle læger til at engagere sig i den lokale dialog om, hvordan man konkret kan arbejde med patientinvolvering. God arbejdslyst! 2. Læger i konstruktivt samspil med patienterne Udviklingen i sundhedsvæsenet med stigende efterspørgsel efter sundhedsydelser og begrænsede midler indebærer et skærpet fokus på prioritering og optimering af ressourcerne. Det indebærer nye udfordringer for sundhedsvæsenet og stiller krav til ledelser, læger, patienter og pårørende, men tydeliggør også et fælles ansvar for at udnytte ressourcerne optimalt og fastholde den høje faglige kvalitet. Patienter og læger udgør sammen med de øvrige sundhedsprofessionelle kernen i det dynamiske samspil, som et behandlingsforløb indebærer. Patienterne møder op med en forventning om at få hjælp og behandling til en sygdom, som lægen er ekspert i patienterne er til gengæld eksperter i deres egen formåen og egne præferencer og kan dermed bidrage med disse ressourcer i et behandlingsforløb. Læger kan bidrage til at sikre, at dette konstruktive samspil med patienterne prioriteres. Vi er en oplagt medspiller i arbejdet med at videreudvikle rammer, lægefaglighed og kultur. Vi vil gerne tilegne os de nødvendige kompetencer til at udfylde de mange nye roller i et sundhedsvæsen, hvor patientinddragelse, kvalitet, prioritering og ressourceanvendelse er en vigtig del af den kliniske hverdag. Patientinddragelse, involvering, medansvar, samspil ordene er mange, men meningen den samme. Det handler om patienternes indflydelse på, præferencer for og medansvar for egen behandling, men det handler også om de forventninger, det ansvar og de nye opgaver, som læger og de øvrige sundhedsprofessionelle forventes at løfte i mødet med patienterne. Ligesom det handler om, hvad den øgede involvering indebærer for patienterne i form af praktisk involvering samt medansvar for beslutninger og behandling. Et konstruktivt samspil indebærer et fælles ansvar for, 2
3 at dialog, behandlingstilbud og forløb bliver så gode som muligt, og her er værdier som åbenhed, fortrolighed og gensidig tillid helt centrale. Læger er den faggruppe, som i sidste ende skal stå på mål for, at det samlede tilbud til patienten er både lægefagligt rigtigt og sundhedsfagligt forsvarligt, og dermed også står for skud, når kommunikation, patientinddragelse og behandlingsforløb ikke opleves optimalt af patienterne. Samtidig er det de positive oplevelser og det gode samspil med patienterne der, hvor man som læge har gjort en forskel for den enkelte som giver mening, arbejdsglæde og faglig tilfredsstillelse. Dette handlerum findes i samspillet med patienterne, men også i dialogen med ledelsen og de øvrige beslutningstagere om, hvordan vi bedst indretter sundhedsvæsenet, og hvordan vi optimerer mødet med patienterne. 3. Rammerne for patientinddragelse skal udvikles og systematiseres Rammerne for organisering af sundhedsvæsenet har været og er fortsat under stor og konstant forandring med øget specialisering, større enheder, accelererede patientforløb mv. Hertil kommer, at vilkårene for ydelser i sundhedsvæsenet også i øget grad indgår i den centrale politiske dagorden, hvilket afspejler sig i krav om garantier for udredning og behandling og aftaler om bl.a. kræftpakker, kroniker- og demensindsats. På patientsiden har bl.a. fremkomsten af patientforeninger, internettet og sociale medier været med til at skabe nye platforme for deling af viden og erfaring om sygdomme og behandling. Mange patienter har dermed fået bedre forudsætninger for at indgå i sygdoms- og behandlingsforløb. Men forudsætningerne for at kunne tilegne sig, forstå og håndtere denne viden er meget forskellige fra patient til patient, og det faglige fundament, som disse patienter skal bevæge sig på, varierer også i kompleksitet efter, hvilken diagnose, sygdom og behandlingsforløb, der er tale om. Patientgruppen er således en differentieret og varieret samling af brugere/borgere, som i øget omfang har forskellige forventninger og krav til mødet med de sundhedsprofessionelle. Det er dermed patienter med meget forskellige forventninger og forudsætninger, som læger skal inddrage og sikre et godt samspil med det stiller krav til både rammer og indhold af den lægelige hverdag, men også krav til de faglige og personlige kompetencer. Med fokus på standardisering og effektivisering leverer sundhedsvæsenet sundhedsfaglige ydelser af meget høj kvalitet i en sammenhæng, hvor optimering af de anvendte ressourcer ligeledes er et opmærksomhedspunkt. Med pakkeforløb, kliniske retningslinjer, instrukser og guidelines tilstræbes det endvidere, at de tilbud, som patienterne får, tilrettelægges effektivt og er af ensartet og høj faglig kvalitet. Også centralt fastsatte afregningsprincipper og procedurer (DRGtakster) understøtter udviklingen mod mere standardiserede og ensartede behandlingsforløb og skaber økonomiske incitamenter, som ikke altid stemmer overens med mere individuelle patienthensyn og behov. Udvikling mod mere specialiserede og standardiserede sundhedsydelser udfordrer patienternes forventninger om en øget grad af individualisering og tilpasning af ydelserne. Men udviklingen indebærer ikke nødvendigvis en modsætning den systematiske individualisering rummer det bedste fra begge verdener. Specialisering og standardisering sikrer patienterne behandling af høj faglig kvalitet, og et konstruktivt samspil med patienterne om at inddrage den enkelte patients præferencer og ressourcer i det konkrete behandlingsforløb giver mulighed for en systematisk individualiseret behandling og dermed en endnu bedre kvalitet i behandlingen. Læger vil gerne være en aktiv del af denne udvikling i sundhedsvæsenet, hvor patienternes erfaringer, viden og kompetencer bruges i endnu højere grad. Erfaringerne viser, at arbejdet med i højere grad at involvere og inddrage patienterne afhænger af de konkrete faglige og kliniske sammenhænge. Det giver derfor mening at arbejde med, hvordan rammer og indhold for arbejdet med patientinvolvering og patient feedback ude på de enkelte afdelinger kan udvikles. 3
4 4. Lægers opgaver og ansvar i det specialiserede sundhedsvæsen Læger ser mange muligheder i mere informerede og vidende patienter det styrker dialogen og samspillet og øger både patientens eget ansvar og engagement i behandlingsforløbene. Men læger er samtidig nøglefigurer i et sundhedsvæsen, som i disse år undergår en udvikling, der på mange måder ikke understøtter en øget inddragelse og tættere samspil med patienterne. Den øgede specialisering indebærer skærpet fokus på og krav til udvikling af lægers faglighed og ekspertviden inden for specialiserede felter. Kravene til denne stadig mere specialiserede viden afspejler sig i prioritering af undervisning og læring på medicinstudiet og er således med til at forme de kommende lægers tilgang og udøvelse af lægerollen. Den øgede specialisering indebærer på den ene side en høj faglig kvalitet, og at behandlingstilbuddene afspejler både nyeste forskning, evidens og ekspertise, men på den anden side også tiltagende vanskeligheder for læger med at bidrage til sammenhæng i behandlingsforløb og muligheder for at anlægge mere holistiske og individuelle tilgange til den enkelte patient. En mere systematisk individualisering af standardiserede og specialiserede sundhedstilbud er en mulig kobling, som samtidig sikrer en fortsat udvikling af den høje faglige kvalitet. Læger skal sammen med patienterne vælge den standardiserede og specialiserede behandling, som sikrer en høj faglig kvalitet, men som samtidig også passer bedst til den situation og det sygdomsforløb, som den enkelte patient er en del af. Dermed bliver tilbuddene og forløbene for de enkelte patienter mere individuelt tilpassede, men stadig af en høj faglig kvalitet. At inddrage patient feedback og erfaringer, patienttilfredshedsmålinger, input fra patientpaneler og brugerundersøgelser bliver i stigende grad en del af hverdagen i sundhedsvæsenet i de kommende år. Men de indhøstede erfaringer og den indsamlede viden skal ikke bare kvalificere patienternes oplevelser, de skal også bruges aktivt som input til at udvikle både rammerne (organiseringen) i sundhedsvæsenet og kompetencerne (både faglige og personlige) hos læger og de øvrige sundhedsprofessionelle. Og lægers bidrag til at understøtte og realisere denne udvikling af sundhedsvæsenet er helt central. Det er derfor vigtigt, at læger medvirker til at udvikle rammerne både de faglige, de organisatoriske, de fysiske samt de kulturelle således at sundhedsvæsenet indfrier de mange forventninger og ønsker til et bedre samspil mellem patienter og læger og de øvrige sundhedsprofessionelle. Med udgangspunkt i en samling konkrete spørgsmål og overvejelser opfordrer vi læger til at være med til at sætte gang i arbejdet med patientinddragelse med det formål at sikre et bedre læge-patient-samspil. 4
5 Vigtige spørgsmål til læge-patient-samspillet: Læger vil gerne bidrage aktivt til udviklingen med øget patientinvolvering, og Lægeforeningen vil med dette visionspapir markere opbakning til intentionerne. Vi anser udviklingen mod mere vidende og kompetente patienter som et godt og konstruktivt bidrag til at udvikle både dialog, diagnosticering og behandling yderligere. Men udviklingen rejser en række spørgsmål til organiseringen af rammerne for samspil med patienterne. Der er mange veje at gå og forskellige behov og ønsker til, hvordan samspillet med patienter kan foregå inden for de enkelte fagområder og specialer. Der er allerede taget mange rigtig gode og spændende initiativer på dette område og erfaringerne viser, at det giver god mening at tage fat på arbejdet. Både læger og de øvrige fagprofessionelle samt patienterne oplever, at øget samspil giver bedre behandlingsforløb med større kvalitet og bedre ressourceudnyttelse. Denne erfaring og viden om patientinddragelse skal vi arbejde for bliver delt. I den videre indsats skal der også indgå helt konkrete overvejelser og initiativer omkring øget videndeling hvordan får vi indsigt i og nytte af de erfaringer, som vores kollegaer i de andre regioner og i andre specialer eller i samme speciale på en anden afdeling allerede har gjort sig? I det følgende har vi beskrevet Lægeforeningens visioner for et godt læge-patient-samspil og en øget patientinddragelse samt oplistet en række overvejelser, som samspillet mellem læger og patienter bringer i spil. Vi kommer med bud på nogle helt praktiske spørgsmål, der rejser sig, når initiativerne skal indarbejdes i den kliniske hverdag. Overvejelserne og spørgsmål er ikke udtømmende, men tænkt som input til det videre arbejde ude på den enkelte afdeling og i den enkelte praksis hvordan kommer vi i gang, og hvad skal vi overveje? For mange af vores lægelige kollegaer har arbejdet med patientinddragelse været en øjenåbner, som har været med til at give ny mening, større faglig tilfredshed og øget arbejdsglæde. Vi håber, at visionsoplægget her kan inspirere til refleksioner over og debatter om vante arbejdsgange og forløb ud fra en ambition om forbedret patientinddragelse og patientoplevet kvalitet. Drøftelserne skulle gerne afdække udfordringerne for en forandringsproces inklusiv et eventuelt behov for kompetenceudvikling samt lede til konkrete initiativer til øget samspil med patienterne. Organisatoriske og ledelsesmæssige overvejelser: Vi skal sikre os bedre og reelle muligheder for at inddrage og involvere patienterne Hvordan får vi skabt tid, rum og plads til at se, forstå og sikre et godt samspil med mennesket bag patienten/diagnosen? Hvad har vi brug for at vide (mere) om patienten? og hvordan får vi denne indsigt? Hvad kræver det af ændringer i rammerne for mødet med patienterne? skal vi have mere fleksible/ differentierede tider i mødet med patienten? og hvordan? Har vi brug for ændrede fysiske rammer (møderum?) Vi skal inddrage og involvere patienterne endnu mere i den kliniske hverdag Har vi brug for flere eller nye redskaber (pjecer, infomateriale etc.)? Hvordan hjælper vi patienterne til at udfylde rollen bedst? har patienterne brug for nye redskaber (må patienterne optage samtaler med lægen på telefon? Har de brug for mundtlig og/eller skriftlig opsummering af aftaler om behandling, informationsmateriale mv.)? Hvad betyder det for lægers opgavevaretagelse at skulle bruge mere tid og fokus på patientinvolvering og inddragelse? Hvordan klædes patienterne på til nye rammer og strukturer som beslutningsstøtteværktøjer, fælles beslutningstagen, brugerstyret behandling, telemedicin, elektronisk dialog/kontakt, åbne journaler? Vi skal koble aftaler om»behandlings- og forløbsansvarlige læger«,»faste kontaktlæger«, teamstrukturer mv. på intentionerne om et bedre samspil Er en ændret organisering af lægearbejdet én af måderne at sikre mere viden, sammenhæng og inddragelse af patienterne? Hvordan får vi etableret en teamstruktur, der i højere grad tilgodeser patientens samlede forløb og behov for forskellige sundhedsprofessionelle kompetencer, frem for en søjleopdeling centreret omkring specialer og enkelte faggrupper? Hvordan får vi delt viden og erfaring om patienterne, når enkelte læger bliver mere involverede? Hvordan hænger de nye lægefigurer sammen med den aktuelle organisering af arbejdet (vagtplaner, skift, overlevering, videndeling etc.?) 5
6 Ledelserne skal være motiverede og engagerede samt have reelle muligheder for at indføre, motivere og gennemføre tiltag om øget læge-patient-samspil Er de lægelige ledelser klædt på til at skabe og lede de organisatoriske forandringer, som øget patientinddragelse indebærer? Er ledelserne reelt udfordret af en rigid ramme af økonomiske og styringsmæssige krav og afrapporteringer i forhold til forandringsprocesser med fokus på øget patientinddragelse eller optimerede behandlingsforløb, og er denne udfordring også kontraproduktiv for øget læge-patient-samspil? Hvad motiverer læger og de øvrige faggrupper til øget patientinddragelse, og hvordan kan lederne understøtte motivationen? Viden, input og inspiration: Vi skal have den rigtige og nødvendige viden og input om patienternes ønsker, behov, personlige og sociale kompetencer og netværk etc. Hvordan arbejder vi helt konkret med at få patient feedback, tilbagemeldinger, tilfredshedsmålinger ind i vores arbejde, (hvem skal gøre det og hvordan?) Hvordan får vi indblik i og delt denne viden, så den giver mening for os hver især i vores kliniske hverdag med den enkelte patient? Vi skal arbejde med at få patient feedback og tilbagemeldinger ind i hverdagen Hvordan sikrer vi os at få løbende og nødvendig feedback fra vores patienter på vores egen dialog og samspil med patienterne? Hvordan får vi bedst implementeret anvendelsen af tidstro data af den patientoplevede kvalitet i afdelingen/afsnittet/den kliniske hverdag? Skal vi arbejde med mere formaliserede rammer for feedback? Afrundende opsamling og evaluering etc. Hvordan sikrer vi både egen og fælles læring af denne patient feedback? Hvordan håndterer vi negativ feedback og besværlige og inkompetente patienter? Vi skal arbejde med at omsætte input og feedback fra patienterne til konstruktive og operationelle input i den kliniske hverdag? Hvordan får vi omsat viden, input og indsigt om patientoplevelser fra patient feedback, patientpaneler, tilfredshedsmålinger etc. til konkrete ændringer i den kliniske hverdag (de fysiske rammer, arbejdsgange og kultur?) Hvad indebærer viden og input af behov for udvikling af faglige og personlige kompetencer hos læger og de øvrige sundhedsprofessionelle? Vi skal udnytte og dele den viden, som læger og andre sundhedsprofessionelle har fået om patientinddragelse både internationalt og i særdeleshed i andre regioner, specialer og fagområder. Kompetencer: Vi skal klædes på til at håndtere de mange nye udfordringer, det giver at åbne ballet for et tættere samspil med patienterne Hvordan bliver vi læger bedre til at åbne os for andre input, til at lytte, læse og forstå patienternes ønsker og behov? Hvordan bliver vi bedre til at afgrænse og målrette dialogen og indsatsen til netop det fagområde, som vi er eksperter på? Hvordan forhindrer vi, at de stærke og kompetente patienter tager tiden fra de mindre ressourcestærke? Er der behov for kompetenceudvikling af lægegruppen, hvilken og i givet fald hvordan? Og hvordan får vi implementeret en regelmæssig kompetenceudvikling? Vi skal hjælpe til med at ruste patienterne til at varetage de nye roller med øget inddragelse og ansvar Hvordan får vi mere viden om, hvordan vi bedst inddrager patienterne, så alle parter får det optimale udbytte ud af dialogen og samspillet? Hvordan kan vi læger i vores dialog og samspil med patienterne bidrage til, at de løfter deres opgave og ansvar så kompetent og godt og med afsæt i den enkelte patients egne forudsætninger? Hvordan sikrer vi os at få den ærlige og troværdige feedback fra patienterne, når vi skal ind og arbejde med dette som input til forandring og tilpasning af rutiner, rammer og behandlingstilbud? Kulturen: Vi skal arbejde på at få mere viden og større bevidsthed om betydningen af kultur og indsigt i, hvordan kulturen påvirker arbejdet og tilgangen til patienterne på de enkelte afdelinger Hvordan får vi taget hul på arbejdet med kulturdimensionen og dermed en fælles viden og bevidsthed om, hvilke kulturer og hvilke værdier der er styrende for vores tilgang til arbejdet og patienterne? Hvordan kommer de forskellige kulturer til udtryk i hverdagen? Hvad vil vi gerne ændre? Og hvilke værdier ønsker vi skal være afsættet fremover? 6
7 Vi skal være åbne for, at vores kommunikation og tilgang til patienter og pårørende kan være påvirket af de snævre rammer, vi har, og en systemtænkning, vi pålægges Er vi blevet presset til i for høj grad at være»systemets læge«mere end patientens læge? Tager vi for stort medansvar for stram økonomi og tidsrammer? Tillader vi os i tilstrækkelig grad at sætte spørgsmålstegn ved arbejdsgange og processer, der ikke understøtter en god patientkontakt og involvering? Barrierer: Vi skal arbejde på at nedbryde de barrierer og begrænsninger, der begrænser fleksibiliteten i det kliniske arbejde Hvad er den reelle betydning af guidelines og retningslinjer/instrukser, DRG-takster, regionale aftaler etc. for at imødekomme ønsker og behov om en mere patienttilpasset/individuel tilgang? Udgør den tiltagende specialisering en barriere for et tættere samspil med patienterne? Patienterne kender jo ikke specialeafgrænsningerne. Vi skal have fokus på betydningen af den øgede specialisering for intentionerne om at sikre gode samspil med pati enterne om behandlingstilbud og forløb Er det vanskeligere at skabe sammenhæng i behandlingsforløb, når lægen er del af et stadig mere specialiseret felt og skal koordinere med andre specialister og afdelinger? Eller faciliterer det processen, fordi fagområdet bliver mere afgrænset? Vi skal være opmærksomme på barrierer hos os selv i arbejdet med patientinddragelse i forhold til faglige hensyn og prestige Hvordan sikrer læger sig, at de patienter, som ønsker øget behandlingsansvar, brugerstyret behandling etc. er beredte og kompetente til at påtage sig ansvaret? Hvordan er de formelle regler kan lægen i sidste ende drages til ansvar for forløbet og udfaldet af behandlingen? 7
Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen
N O T A T Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen - Vision og pejlemærker Visionen for Borgernes Sundhedsvæsen er, at forbedre sundhedsvæsenets ydelser, service og kultur, så borgerne bliver ligeværdige
Læs mereNy vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark
Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev
Læs mereSide 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politikken
Læs mereVISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis
VISION FOR PRAKSISOMRÅDET God kvalitet i praksis 1 Forord Med denne vision sætter Region Sjælland gang i en proces, der skal udvikle praksisområdet de kommende år. REGION SJÆLLAND STYRKER PRAKSISOMRÅDET
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs merePolitik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland
Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereSammen skaber vi værdi for patienten
MODEL FOR VÆRDIBASERET SUNDHED I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været styret og afregnet med takststyring. Det har blandt andet
Læs mereBilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune
Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig
Læs mereStrategi Regionshospitalet Randers
Strategi 2017 2020 Regionshospitalet Randers Input fra medarbejdere og ledere til indholdet i strategi 2017-2020 Vi er ualmindeligt dygtige til det almindelige Vi leverer sundhedsydelser af høj kvalitet.
Læs mereMed kurs mod fremtidens sundhedsvæsen
N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning
Læs mere1) Virksomhedsgrundlag
Sydvestjysk Sygehus - Tværgående Sydvestjysk Sygehus - 1 LEDELSE - 1.01 Virksomhedsgrundlag - Politikker og strategier Dokumentbrugere: SVS Læseadgang: Alle Tværgående Sydvestjysk Sygehus Udskrevet er
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereMålrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Læs mereMission Værdier Visioner
Mission Værdier Visioner 2 MISSION VÆRDIER VISIONER Udgivet af: Psykiatrien i Region Nordjylland, juni 2009 Illustrationer: Marianne Lipschitz Jørgensen Layout/Tryk: PrinfoAalborg/Vester Kopi 3 INDHOLD
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereVisioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.
Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget
Læs mereP O L I T I K. Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland
P O L I T I K Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politikken udtrykker vores fælles holdning til,
Læs mereOverordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet
Koncern HR, Stab 21.05.13/PG Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet God ledelse er en forudsætning for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved høj
Læs mereStrategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning
Strategi for Region Midtjyllands rolle i Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategien er blevet til i en proces med input fra en række samarbejdsparter
Læs mereForløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen
Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet
Læs mereNationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge
25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende
Læs mereKvalitet i regionerne
Debat Kvalitet i regionerne Danske Regioner mener: Patienten som et aktiv den aktive patient En af regionernes store udfordringer er - i langt højere grad end hidtil - at involvere patienterne som brugere
Læs mereVisionen. Patient, pårørende og sundhedsvæsen. Et stærkt og udviklende partnerskab
Visionen Patient, pårørende og sundhedsvæsen - Et stærkt og udviklende partnerskab Vores fælles sundhedsvæsen Visionen er et sundhedsvæsen, som borgerne i regionen opfatter som deres. Det gør de, fordi
Læs mereKalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag
Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi
Læs mereSammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt
Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient
Læs merePå patientens præmisser - hvordan?
Regionshuset Aarhus Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Centersekretariatet Olof Palmes Allé 15 DK 8200 Aarhus N Tel. + 45 7841 0000 cfk@rm.dk www.cfk.dk Sundhedsplan for Region Midtjylland 2013 Dato 14.01.2014
Læs mereEt stærkt offentligt sundhedsvæsen
Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt
Læs merePatientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland
Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland Rammebeskrivelse: Strategi. Organisering. Implementering. Inklusiv regionalt gældende principper for Patientens team i Region Nordjylland. Revideret version
Læs merePERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.
MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece
Læs mereLedelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.
Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs mereVisioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Læs mereSammen skaber vi værdi for patienten
FORSLAG TIL MODEL FOR VÆRDIBASERET STYRING AF SUNDHEDSVÆSENET I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Pejlemærker og ny styringsmodel Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været
Læs mereArbejdsmiljøstrategi 2014-2018
Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse
Læs mereStrategisk indsats Ventet & Velkommen
Strategisk indsats Ventet & Velkommen FOR Vi gør rigtig meget rigtig godt, men der er plads til forbedringer. Vi har en fælles oplevelse af, at patienter og pårørende bliver unødigt utrygge, bekymrede
Læs mereUdspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen
Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen 2019-2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der
Læs mereFORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE
010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt
Læs mereTænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse
Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereBrugerstyret psykiatri
Brugerstyret psykiatri Hvad betyder det i praksis? Til ledere og medarbejdere i Psykiatrien »Brugeren af Psykiatrien skal sikres afgørende bestemmelse over sit behandlingsforløb...«brugerstyret psykiatri
Læs mereStrategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND
1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND
Læs mereKlinikledelsen ved SDCC
Klinikledelsen ved SDCC Marts 2019 Organisationens adresse Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) Region Hovedstaden Niels Steensens Vej 2 2820 Gentofte SDCC s baggrund Region Hovedstaden har i samarbejde
Læs mereLEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN
LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose
Læs mereMorten Freil Direktør
Morten Freil Direktør ALLE ØNSKER INDDRAGELSE. Men hvad er det vi/i vil? HVAD ER PATIENTINDDRAGELSE? Det handler blandt andet om, at personalet anerkender, at man ikke kan forvalte andre menneskers liv
Læs mereET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS
ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten
Læs mereKvalitet for og med patienten
Kvalitet for og med patienten Region Syddanmarks Kvalitetsprogram Region Syddanmarks Kvalitetsprogram er en fælles ramme for de fem sygehus i regionen. Ambitionen med programmet er at skabe større værdi
Læs mereStrategi for aktivt medborgerskab og frivillighed
FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien
Læs mereIDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE
IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610
Læs mereBrugerpolitik. for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland
Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Indholdsfortegnelse Brugerne i centrum side 3 Oplevet kvalitet side 3 Mål med brugerinddragelse side
Læs mere26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder
26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse
Læs mereINSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS
INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har
Læs mereGod ledelse i Psykiatrien Region H
God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning
Læs mereSTRATEGISKE SIGTELINJER
STRATEGISKE SIGTELINJER For uddannelsesområdet 2017-2019 Hospitalsenhed Midt FORORD I det daglige arbejde påvirker vi, hver især og i samværet med andre, mulighederne for læring. Læringsmiljøet er afgørende
Læs mereStrategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors
Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede
Læs mereMatchrace: Billederne i folderen er fra september 2018, hvor lederne i Djurslands Bank prøvede kræfter med at sætte kurs, at arbejde sammen og med at
Ledelsesværdier Matchrace: Billederne i folderen er fra september 2018, hvor lederne i Djurslands Bank prøvede kræfter med at sætte kurs, at arbejde sammen og med at koordinere den samlede indsats. Billederne
Læs mereIKAS. 4. december 2009
IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets
Læs mereStrategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed
Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Forord Sundhedsdatastyrelsen blev dannet i 2015 for at fastholde og udvikle den styrkeposition, Danmark har på digitalisering og nationale data på sundhedsområdet.
Læs mereBilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop
Læs mereVelkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri
Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette informationsmateriale beskriver baggrunden for tværsektorielt kompetenceudvikling i geriatri, kursets
Læs merePOLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...
POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren
Læs mereVision og strategi for sygeplejen
Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017
Læs mereFra. vision til strategi
Fra vision til strategi Fra vision til strategi Visionens bærende værdier er RESPEKT VÆRDIGHED NÆRHED FLEKSIBILITET TILGÆNGELIGHED KVALITET Visionen følger tre strategiske hovedspor. 1. Inddragelse af
Læs mereHVIDOVREVEJEN. Ledelses- og medarbejdergrundlag for Hvidovre Kommune
HVIDOVREVEJEN Ledelses- og medarbejdergrundlag for Hvidovre Kommune 1 LEDELSES- OG MEDARBEJDERGRUNDLAG for Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune er en veldrevet organi sation, der bygger på en anerkendende
Læs mereEt integrerende sundhedsvæsen
Et integrerende sundhedsvæsen Arbejdsgrundlag for sundhedsområdet 2013 www.regionmidtjylland.dk Arbejdsgrundlag for sundhedsområdet 2013 Udarbejdet af Koncernledelsen Fælles afsæt for strategisk arbejde
Læs mereKVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik
Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?
Læs mereVision for Fælles Sundhedshuse
21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og
Læs mereCenter for Telemedicin
Center for Telemedicin Strategi 2013-2014 Mission, vision, værdier og strategiske indsatser 1 Center for Telemedicin Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. www.telemedicin.rm.dk September 2013 Center for Telemedicin,
Læs mereHR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling
HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk
Læs mereMålbillede for socialområdet
Målbillede for socialområdet En ramme for en flerårig planlægning af det regionale socialområde Et socialområde med borgeren som aktiv medborger Faglig indsats af høj kvalitet, målrettet den enkelte borger
Læs mereHvidbog om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, revideret version
Dato: 27. september 2017 Brevid: 3362292 Hvidbog om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, revideret version Udvalget har i 2016 og 2017 haft flere politiske drøftelser og haft mange forskellige temaer
Læs mereOrganisatoriske greb i en omlægningsproces
Organisatoriske greb i en omlægningsproces Temaseminar - referencekommuner 10. november 2015 Fokus i workshoppen Balance i organisationen Organisatoriske fokusområder i en omlægningsproces Hvordan understøttes
Læs mereEvalueringsprocessen i korte træk
Vejledning ledelsesevaluering Medarbejdere og øvrige ledere HR-Centret 03-10-2016 Ledelsesevaluering 2016 - vejledning til medarbejdere Ledelsesevaluering er din leders redskab til at udvikle sin ledelse.
Læs mere10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi
10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan
Læs mereRegion Midtjylland. Høringssvar Sundhedsplan 2013
Region Midtjylland Høringssvar Sundhedsplan 2013 Danske Fysioterapeuter takker for muligheden for at afgive høringssvar på Sundhedsplan 2013. Sundhedsplanen indeholder mange gode takter mod at optimere
Læs mereNy skole Nye skoledage
Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen
Læs mereKAN DE AMBITIØSE KVALITETSMÅL NÅS MED DE EKSISTERENDE RAMMER FOR SUNDHEDSVÆSENET? Organisation, Opgavedeling, Styring
KAN DE AMBITIØSE KVALITETSMÅL NÅS MED DE EKSISTERENDE RAMMER FOR SUNDHEDSVÆSENET? Organisation, Opgavedeling, Styring Kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsenet 2016-2025 16. januar 2016 DSKS årsmøde 2016 1
Læs mereSet, hørt - og forstået
Strategi for inddragelse af patienter og pårørende 2015-2018 Set, hørt - og forstået Somatiske sygehuse i Region Syddanmark Vedtaget af regionsrådet xx. dato Hvorfor denne strategi? Set, hørt og forstået
Læs mereInput til Region Midtjyllands sundheds- og hospitalsplan
Input til Region Midtjyllands sundheds- og hospitalsplan Oplæg til drøftelser i samarbejdsfora April juni 2019 www.regionmidtjylland.dk Baggrund: Regionsrådets budgetaftale 2019 Sundheds- og hospitalsplanen
Læs mereVIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE
VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE Marts 2016 FORORD Formålet med strategien for de administrative områder på AAU er at opfylde den overordnede ambition
Læs mereAdam Wolf, Administrerende direktør for Danske Regioner. Værdibaseret sundhed i en dansk kontekst
Adam Wolf, Administrerende direktør for Danske Regioner Værdibaseret sundhed i en dansk kontekst Administrerende direktør Adam Wolf Danske Regioner Værdibaseret sundhed i en dansk kontekst Værdi som styrende
Læs mereRolle og ansvarsbeskrivelse i Ældre og Handicapforvaltningen Juni Ledelse af rehabilitering. Ledelse af relationer
Rolle og ansvarsbeskrivelse i Ældre og Handicapforvaltningen Juni 2017 forretningen en politisk styret organisation relationer rehabilitering Indledning Du sidder nu med en revideret udgave af Ældre- og
Læs mereEt stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle
Læs mereLedelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune
Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereRegion Hovedstaden. VÆRDI FOR PATIENTEN principper og dilemmaer
Region Hovedstaden VÆRDI FOR PATIENTEN principper og dilemmaer Princippapir om værdibaseret styring Denne pjece indeholder de foreløbige de politiske visioner for værdibaseret styring. Den beskriver forslag
Læs mereSundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau
Sundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Region Midtjylland PROFESSOR Patientinvolvering hvad er det, hvorfor er det vigtigt og hvad kræver
Læs mereDansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær
Læs mereI denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:
- Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed
Læs mereWorkshop DSKS 09. januar 2015
Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske
Læs mereMarkedsdialog Nationalt Ledelsesprogram - Generelt møde den 3. maj 2016
Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling Danske Regioner Markedsdialog Nationalt Ledelsesprogram - Generelt møde den 3. maj 2016 Danske Regioner Formålet med markedsdialogen At indhente markedets input til
Læs mereKonference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010
Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger
Læs mereVejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Læs mereVores sundhedsaftale. 1. udkast
Vores sundhedsaftale 1. udkast Disposition 1. Forord 2. Vores udfordringer 3. Vores fælles visioner - Mere sammenhæng i borgerens forløb - Mere lighed i sundhed - Mere samspil med borgeren - Mere sundhed
Læs mereDagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
Læs mereET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET
ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:
Læs mereSTRATEGI FOR DE ADMINISTRATIVE OMRÅDER. Del af Aalborg Universitets strategi
STRATEGI FOR DE ADMINISTRATIVE OMRÅDER Del af Aalborg Universitets strategi 2016-2021 indhold forord 04 de 5 principper for værdiskabende administration og service 06 indsatser for strategigennemførsel
Læs mereHOVEDSTRATEGI FOR ULYKKES PATIENT FORENINGEN
1 HOVEDSTRATEGI FOR ULYKKES PATIENT FORENINGEN 2019-2021 2 3 DET ARBEJDER VI FOR er en fælles stemme for de 100.000 danskere, der oplever problemer i deres hverdag efter en ulykke. Vores medlemmer er kommet
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mereDu skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.
SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding
Læs mere