Holbæk Kommune, Sundhed for børn og unge. Hanne Kromann

Transkript

1 2016 Holbæk Kommune, Sundhed for børn og unge Hanne Kromann Dette notat tager afsæt i et arbejde, der blev påbegyndt i 2013, hvor man ønskede en analyse af Den kommunale Tandplejes struktur. I december 2016 blev den kommunale tandpleje og sundhedsplejen samlet i en fælles enhed. Notatet forholder sig til de strukturelle udfordringer, der er knyttet til den kommunale tandpleje samt løsningsmodeller. Etablering af betyder, at det imidlertid også har været helt naturligt at pege på relevante perspektiver, der har betydning for en mere fremtidsorienteret tilrettelæggelse af den kommunale sundhedsindsats. I denne sammenhæng peger notatet på centrale optioner, som er fremherskende i den aktuelle debat om fremtidens sundhedsopgave og organiseringen af det kommunale sundhedsområde.

2 Indledning Flere forhold har gjort det nødvendigt at se på organiseringen af den kommunale tandpleje, der i dag er en del af det samlede sundhedsområde for børn og unge. Det kommunale sundhedsområde Sundhedsområdet er generelt kendetegnet ved, at være et kommunalt opgaveområde under stadigt pres med deraf følgende behov for en optimal økonomistyring såvel som udvikling af rammer, som sikrer en høj fleksibilitet i opgavetilrettelæggelse og innovativ tilgang til varetagelsen af området 1. Forudsætningerne for dette vil være, at man blandt andet i sin organisering og tilrettelæggelse er opmærksom på at sikre éntydig ledelse og dermed ledelseskraft. Tilsvarende skal der være mulighed for et tæt fagligt fællesskab med gode muligheder for sparring, videndeling og koordinerede prioriteringer for herigennem at skabe sammenhængskraft i innovationen og kreativiteten, så der opnås mest mulig sundhed for pengene 1. Samtidig er det afgørende i forhold til eksekveringen af de overordnede politikker og målsætninger i Læring og Trivsel at etablere et dynamisk og agilt område, som understøtter en lokal forankring af det sundhedsfaglige arbejde i de fire områder. I forhold til disse generelle krav og udfordringer til den kommunale organisering har man set en stigende tendens til centralisering som en del af løsningen. Den netop gennemførte ændring af skole- og dagtilbudsområdet kan ses som udtryk for denne udviklingstendens. Centraliseringen ses samtidig som svaret på ændringer i demografi, hvor yderområder affolkes til fordel for byerne og hvor brugernes forventninger til fleksibilitet og høj faglig kvalitet spiller en større rolle end transportafstande. Dette perspektiv har ikke mindst været bragt i spil i forhold til sundhedsområdet, som er kendetegnet ved en høj specialisering, dyre etablerings- og driftsudgifter, samt kvalitetssikring gennem stort volumen i opgaver samt udtalt faglig sparring og videndeling 2. Fra behandling til forebyggelse og sundhedsfremme Det sundhedsfaglige område har undergået en radikal ændring i forståelsen af og forventninger til den sundhedsfaglige indsats og opgavevaretagelse. Forståelsen af hvordan sundhedsarbejdet skaber de nødvendige forandringer og effekter har gradvist ændret sig gennem de seneste 20 år. Fokus er således i stigende grad blevet rettet mod sundhedsfremme og forebyggelse 2. Sundhedsfremme og forebyggelse handler lidt forenklet sagt om en tidlig og rettidig indsats altså indsatser før dyre og evt. langvarige behandlinger er eneste mulighed. Det handler om, at vi som fagpersoner fralægger os ekspertrollen, som den, der ved bedst på andres vegne og skaber en unødig sygeliggørelse af borgeren. Sundhedsfremme handler derfor om at kunne respektere og involvere borgeren selv ud fra en forståelse af, at det er individet selv, der i sidste ende kan skabe forandringen 3. Men borgeren har i sit forandrings- og udviklingsarbejde brug for den sundhedsfagliges viden og indsigt som sparringspartner og dette kræver et stærkt forankret sundhedsbegreb hos den fagprofessionelle. Side 1

3 Fokus på det sundhedsfremmende aspekt betyder, at der i dag arbejdes ud fra helt andre prioriteringer i opgavetilrettelæggelsen og ressourceforbruget. Sundhedsfremme bygger på værdier, der eksempelvis omhandler relationsskabelse, involvering, menneskesyn, anerkendelse og respekt 3. Sundhedsfremme kan således ses som et værdifuldt supplement til de højt specialiserede behandlinger, der naturligvis stadig er vigtige og centrale. Når medarbejderne i arbejder med sundhedsfremme betyder det således samlet set, at vi arbejder mod, at vores børn, unge og familier udvikler evnen til at tilegne sig og anvende sundhedsrelateret information. Det gør dem i stand til at navigere i sundhedsvæsenet og foretage informerede valg i relation til sundhed. Dermed bliver de også aktive medspillere, som har medindflydelse og kan tage medansvar for deres egen sundhedstilstand og trivsel 3,4 er således som en del af Læring og Trivsel et område, der skal skabe fundamentet, som de andre kerneområder skal bygge videre på således, at vi alle som stærke medspillere er med til at forbedre sundhed og trivsel hos alle borgere i Holbæk kommune. På baggrund af ovenstående bør det overvejes, hvorledes bedst muligt organiseres. Som minimum peges der i dette notat på en nødvendig ændring af den kommunale tandplejes organisering omfattende såvel den almene del som det specialiserede tandreguleringsområde. I forhold til den almene del af tandplejen vil en mere tidsvarende struktur muliggøre mere hensigtsmæssig tilrettelæggelse af tandplejens sundhedsfaglige opgave på en sådan måde, at det i endnu højere grad bliver muligt at kunne tilgodese det stigende pres for en billigere opgavevaretagelse kombineret med et politisk ønske om mindst mulig forringelse af serviceniveauet. I forhold til tandreguleringsområdet er der særlige forhold, der gør sig gældende. Tandregulering er en højt specialiseret niche under. Området er i dag udfordret af problemet med at tilbyde attraktive arbejdspladser. Børnetallet betyder, at de færreste Vestsjællandske kommuner har brug mere end maksimalt én specialtandlæge. I Holbæk kommune er normeringen 1,4 specialtandlæge og selv denne normering betragtes som uattraktiv. Mange kommuner, herunder Holbæk, er i dag udfordret på at kunne rekruttere specialtandlæger og der er derfor igangsat et samarbejde mellem Holbæk, Kalundborg og Odsherred. Samarbejdet skal afdække mulighederne for etablering af en mere attraktiv arbejdsplads gennem etablering af et tværkommunalt tandreguleringscenter, med placering i Holbæk kommune. I punktform adresserer ovenstående følgende forhold, som er af afgørende betydning: At kunne effektivisere driften uden at forringe service i betydelig grad At kunne tilbyde brugerne høj kvalitet og fleksibilitet i sundhedsydelserne At have fysiske rammer, som understøtter en tværfaglig opgaveløsning At skabe attraktive arbejdspladser, som kan sikre faglig udvikling gennem samarbejde, kollegial sparring og volumen i specialiserede nichespecialer At udvikle rammer og vilkår, som understøtter innovative løsninger på det udgiftstunge og ekspanderende sundhedsområde Side 2

4 Den kommunale tandplejes vilkår og rammer Dette afsnit beskriver de konkrete udfordringer, der er forbundet med den kommunale tandplejes organisering. Tidssvarende rammer for driften af kommunal tandpleje Udnyttelse af de samlede personaleressourcer inden for tandplejen og justering af det samlede ressourceforbrug uden samtidig at kompromittere kvaliteten, kræver de fornødne rammer. En afgørende forudsætning er, at der bliver etableret en større organisatorisk tandplejeenhed. I dette perspektiv er den kommunale tandpleje med sin nuværende decentrale struktur ikke længere tidsvarende. Det bør derfor overvejes at centralisere tilbuddet. Med en centralisering forbedres mulighederne for at tilrettelægge arbejdet på en måde, så nytten af de enkelte faggruppers kompetence maksimeres (LEON-princippet). Gennem tæt dagligt samarbejde i større enheder er der samtidig mulighed for kvalitetsudvikling med faglig fornyelse, faglig sparring med kolleger, kompetenceudvikling, vidensdeling, kalibrering for opnåelse af ensartet niveau i diagnostik og behandling samt løbende justering af opgavedelingen. Ud over den nævnte styrkelse af kompetenceudviklingen i tandplejeteamet, vil større enheder i langt højere grad kunne tilgodese det lovmæssige krav om supervisionsforløb af nyuddannede tandlæger indenfor de første år af deres ansættelse. Specifikke udfordringer Tandplejen arbejder teambaseret (tandlæge, klinikassistent og tandplejerfunktion), hvilket giver mulighed for den mest smidige opgavetilrettelæggelse. Optimal drift er derfor afhængig af, at det er muligt at sikre denne forudsætning. Budgetreduktioner med deraf følgende personalereduktioner og et stort generationsskifte blandt vores tandlæger har betydet, at det gennem årene er blevet tiltagende vanskeligt at dække bemandingen på de mange og geografisk spredte klinikker samtidig med, at vi overholder loven. Sundhedsstyrelsen har på baggrund af en kortlægning, af hvorledes flow i arbejdet og optimal ressourceudnyttelse opretholdes bedst muligt, udarbejdet en vejledning om klinikstørrelser og bemanding. Bilag 1 giver en oversigt over den aktuelle normering i tandplejen i Holbæk kommune sammenlignet med Sundhedsstyrelsens vejledning 5 Nyuddannede tandlæger må ifølge loven ikke stå alene, da de skal være under supervision af en erfaren tandlæge. Alle tandlæger skal således have praktiseret i såvel kommunal tandpleje som privat praksis i et fastlagt timetal for, at de kan få deres autorisation, som berettiger til, at de kan praktisere selvstændigt. Desuden har nyuddannede tandlæger behov for adgang til kontinuerlig sparring og praktisk hjælp gennem de første 2 3 år af deres virke, hvilket er helt normalt som en del af deres kliniske uddannelse og konsolidering. Generelt kan en centralisering ses som en fremtidssikring i forhold til at kunne rekruttere og ikke mindst fastholde arbejdskraften. Vi har lige nu ikke de store problemer med at rekruttere tandlæger til den almene del af tandplejen. Problemet er imidlertid at fastholde dem. Større enheder vil kunne styrke den nødvendige fastholdelse af tandlæger, idet tandlæger lægger stor vægt på et fagligt miljø, som giver mulighed for faglig udvikling og sparring, når de vælger job. Side 3

5 Mange unge tandlæger er bosat i København og for dem er en transport til Holbæk overkommelig, mens langt de fleste oplever, at transporten til især Jyderup og Svinninge er for lang. Det er derfor især svært at fastholde tandlæger, der ansættes på disse klinikker. Større enheder giver samtidig mulighed for i fuldt omfang at tilrettelægge alle opgaver ud fra en teamsammensætning. En sådan optimering betyder, at tandplejen i højere grad end nu vil kunne arbejde ud fra en målsætning om at kunne prioritere opgaveområder, som tidlig, forebyggende og opsøgende indsatser samt højere deltagelse i forpligtende tværfagligt samarbejde på børne- og ungeområdet uden, at det vil kræve tilførsel af personaleressourcer. Tandplejen har allerede af økonomiske grunde effektiviseret sin administration og sit ledelseslag. I forhold til ledelsesdelen betyder det naturligvis, at der i dag er visse udfordringer, fordi tandplejens decentrale struktur ikke modsvarer ledelsesstrukturen. En centralisering vil derfor give mere hensigtsmæssige arbejdsvilkår for tandplejens ledere ligesom en centralisering vil give bedre forudsætninger for, at leve op til Holbæk kommunes ledelsesgrundlag. Samtidig er tandplejen i dag fortsat i gang med at implementere digitale løsninger, som supplerer de administrative funktionsområder. Løsningsmodeller Der peges i dette afsnit på 2 modeller, der hver for sig kan være hensigtsmæssige i forhold til at gøre tandplejen tidssvarende. Endvidere peges på en model, hvor tandplejen og sundhedsplejen tænkes ind i mere sammenhængende rammer, der forbedrer muligheder for koordinering, videndeling, sparring og opgaveglidning og tværdisciplinær opgaveløsning Aktuelle strukturelle rammer Tandplejen på det almene område består i dag af 5 klinikenheder: 2 klinikker i Holbæk by 1 klinik i Jyderup 1 klinik i Svinninge 1 klinik i Tølløse Herudover findes en tandreguleringsafdeling, der i dag har til huse i en udlejningsejendom. Ejendommen er nedslidt og dårligt vedligeholdt, hvilket betyder, at Arbejdstilsynet har peget på nødvendige og uopsættelige udbedringer, såfremt Holbæk kommune vil undgå et påbud. Model 1 centralisering af tandplejen Denne model er den mest radikale. Den vil betyde længere transport for flere af tandplejens brugere. Der er dog i forvejen mange brugere som uundgåeligt også i dag har lang transport trods tandplejens yderst decentrale struktur. Det er naturligvis vigtigt, at man med denne model tilstræber en central placering tæt på offentlige transportmuligheder. Forældredeltagelse Den måde hvorpå tandplejetilbuddet tilrettelægges i dag betyder, at langt de fleste børn kommer til tandlæge ifølge med deres forældre. Som tidligere nævnt betyder den sundhedsfremmede Side 4

6 tilgang, at det er vigtigt at forældrene deltager. Udvikling og understøttelse af deres forældrerolle er en vigtig forudsætning for, at tandplejen kan arbejde med at understøtte muligheden for at skabe og fastholde eventuelle forandringer, som er mere hensigtsmæssige for barnets sundhedsudvikling. Vi ved, at tilstedeværelsen af tandsygdomme er et godt pejlemærke for langt mindre synlige og mere komplekse problemstillinger i familien eller hos den unge selv. Tandsygdomme som følge af manglende tandbørstning eller uhensigtsmæssige kostvaner er ofte resultatet for udsatte børn og unge, med ringe egenomsorg og utilstrækkelige mestringsstrategier eller ressourcesvage og udsatte familier, som ikke har overskud til at tage vare på børnenes generelle sundhed og trivsel. Tandsygdomme er et symptom og det har ingen effekt eller værdiskabelse, hvis vi alene forholder os til barnet eller den unges tandsygdomme og mangelfulde mundhygiejne. Det er derimod afgørende nødvendigt at kunne etablere et godt og tillidsfuldt samarbejde med såvel børn som forældre og skabe læringsrum, der giver viden og indsigter, som gør det muligt at beslutte, hvordan og hvilke forandringer man ønsker at skabe for sit barn eller sig selv, hvis der er tale om unge mennesker. Tandplejen er således en del af den sundhedsfaglige indsats, som understøtter arbejdet med at udvikle en generelt bedre sundhed blandt borgerne i Holbæk kommune. Men samtidig er tandplejen en vigtig ressource i forhold til at sikre kontakt til andre fagområder på baggrund af den viden og indsigt de får gennem deres kontinuerlige samarbejde med børn og familier fra barnet er 0 18 år. Endelig betyder sundhedslovens krav om informeret samtykke, at forældre til børn under 15 år skal give samtykke til behandlinger eller supplerende undersøgelser som eksempelvis røntgenoptagelse eller lakering af tænderne. Det gør derfor arbejdsgangene mere smidige, hvis forældrene er med på klinikken og kan give tilsagn med det samme. Samtidig har det den fordel, at børnene ikke skal komme flere gange 6 Jævnfør sundhedsstyrelsen vejledning vedrørende klinikstørrelser vil det store antal børn, samlet på én enkelt central klinik vil fordre, at tandplejen rent praktisk organiseres som afdelinger 5 Der vil dog stadig med denne konstruktion være mulighed for at begrænse antal af venteværelser, sterilisationer, maskinrum, lager, personalefaciliteter mv. Der er i maj 2013 i samarbejde med rådgivningsfirmaet New Clinic udarbejdet et initierende bygherreoverslag på en centralisering af tandplejen. Den samlede anlægsudgift er her anslået til 16 mio. kr. Konklusion på Model 1 Samlet set tager modellen højde for ændringer og udfordringer i et fagligt såvel som demografisk perspektiv. Centraliseringen giver med andre ord den bedste mulighed for, at man løbende kan foretage tilpasninger, som sikrer service og en hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcer. Spørgsmålet er om denne model isoleret set vil kunne understøtte sundhedspolitikken, hvor målet blandt andet er lighed i sundhed. Det må eksempelvis forventes, at det først og fremmest vil være de ressourcesvage børn og familier i yderområderne, som vil have de største udfordringer med at benytte et centraliseret tandplejetilbud. Som udgangspunkt skal det nævnes, at vi trods et indskrænket tilbud i Svinninge og Jyderup stadig har en deltagelse procent tæt på 100 for de 0 Side 5

7 15 årige og kun 7,4 % af de årige, som har frit valg mellem kommunal og privat tandpleje vælger at udmelde sig, når de fylder 16 år. Endvidere har vi gennem årene, hvor det har været nødvendigt at nedlægge klinikkerne i Vipperød og Tuse samt indføre lukkedage i Svinninge og Jyderup erfaret, at mange forældre og unge foretrækker at lægge deres tandlægebesøg på de to klinikker i byen. Vores fysiske rammer betyder, at vi nu har bemandet byklinikkerne maksimalt, idet alle tandlægestole er fuldt belagt og der er ikke mulighed for udvidelse med flere stole. Tilsvarende lykkes det trods nævnte ændringer af tilbuddet, at se alle børnene, idet tandplejen i overensstemmelse med de lovmæssige forpligtelser gør en stor indsats for at trække på nærmiljø, familie, det kommunale behandlersystem, skoler og dagtilbud mv. i de tilfælde, hvor familien i første omgang ikke møder op til aftalen i tandplejen. Ved en centralisering kunne det måske overvejes, om tandplejen skal have en budgetmæssig buffer således, at de vanskeligste tilfælde kan tilbydes økonomisk hjælp til transport. Man skal dog her være opmærksom på, at sådanne tildelingsmuligheder ofte er anledning til mange sager med utilfredse borgere. Model 2 centralisering med bevarelse af lokale undersøgelsestilbud for de yngste brugere Model 2 har fokus på at imødekomme problemstillingen vedr. udsatte familier i yderområderne. Målet med en strukturændring er som beskrevet blandt andet at opnå effektiviseringsgevinster og stordriftsfordele i forhold til arbejdstilrettelæggelsen. Såfremt dette mål skal indfries, vil det ikke give megen mening at fastholde fuldt fungerende klinikker i lokalområderne. Det kan derimod overvejes at fastholde et undersøgelsestilbud i Svinninge og Jyderup, som er de områder, der har den længste transport til Holbæk by. Samtidig har begge disse lokalområder mange ressourcesvage familier med mange trivsels- og sundhedsmæssige udfordringer hos såvel børn som voksne. Opretholdelse af et tilbud i disse områder kan derfor ses som en understøttelse af Børne- og ungepolitikkens mål om rettidig indsats og en sund start på livet. Klinikkerne i lokalområderne bevares således som undersøgelsesklinikker for børn til og med 3. klasse. Forekomsten af huller er relativt lav hos børn op til 3. klasse. Der vil derfor være mange børn i denne gruppe, der blot skal undersøges. Omkring 4. klasse sker der mange vækstbetingede forandringer med tandsættet, som kræver, at flere børn undersøges hyppigere i kortere eller længere perioder. Samtidig stiger antallet af børn, som har huller i tænderne betydeligt, hvorfor det ikke giver mening at fastholde lokale undersøgelser efter 3. klasse. En afgrænsning til og med 3. klasse vil samtidig betyde, at det vil være muligt at bemande undersøgelsesklinikkerne fortrinsvist med klinikassistenter, som er kompetenceudviklet til at kunne undersøge børn op til 10 år. Tandlægerne kan således i større omfang end nu koncentreres til de klinikker, hvor der laves behandlinger. Det vil dog være et krav, at der skal være tandlægefaglig tilsynsmulighed på undersøgelsesklinikkerne, da der er tale om delegering af en tandlægefaglig opgave. Af hensyn til effektiv drift og et godt fagligt arbejdsmiljø vil det samtidig kun være muligt, at bemande klinikkerne på faste dage spredt ud over året. Den begrænsede åbningstid vil betyde, at det må forventes, at der fortsat vil være mange, der skal bruge centralklinikken for at få en tid, som passer dem. Selv om der alene vil være tale om undersøgelsesklinikker vil det kræve fuldt udstyret klinikker med sterilisation, kompressorer, røntgenudstyr mv. Der vil derfor være tale om dyre etableringsog vedligeholdelsesvilkår. De to klinikker i henholdsvis Jyderup og Svinninge er samtidig i en sådan Side 6

8 bygningsmæssig forfatning, at det ikke er muligt umiddelbart at fastholde disse klinikker. Klinikken i Svinninge er delvist lukket grundet skimmelsvamp og klinikken i Jyderup trænger til omfattende og gennemgående renovering, hvis den fortsat skal kunne anvendes. Det vil betyde, at Holbæk kommune får en dårlig udnyttelse af sin bygningskapacitet, da det ikke vil være muligt at bruge lokalklinikkerne til andre formål på tidspunkter, hvor tandplejen ikke bruger bygningerne. Den samlede anlægsudgift til denne model er af rådgivningsfirmaet New Clinic anslået til 20 mio. kr. Konklusion model 2 Model 2 vil til en vis grad kunne løse nogle af de udfordringer, der kan peges på i forhold til model 1. Den centrale udfordring i model 1 er tilgængeligheden for ressourcesvage og udsatte børn, unge og familier. Model 2, hvor der bevares undersøgelsesklinikker i Jyderup og Svinninge, kan ses som en delvis løsning på denne problemstilling. Udfordringer vedr. teambemanding på de behandlende klinikker i Holbæk by betyder imidlertid, at der kun fastholdes undersøgelsesklinikker til 4. klasse. Alle behandlinger skal derfor stadig foretages på klinikker i Holbæk by og da de udsatte børn og unge også er den del af populationen, der har den største forekomst af huller, der kræver behandling betyder det, at de alligevel skal transporteres til Holbæk by. Etablering af undersøgelsesklinikker vil derfor først og fremmest tilgodese de børn og familier, som ikke har noget behandlingsbehov og derfor alene skal have en undersøgelse med 1½ års mellemrum. Tilsvarende betyder personalereduktionerne i tandplejen, at der kun i begrænset omfang kan afses personale til at dække undersøgelsesklinikker. Der vil således blive tale om meget begrænset åbning, hvilket af mange borgere vil kunne opleves som dårlig service. Endelig er der tale om dyre etablerings- og vedligeholdelsesomkostninger, selv om der alene er tale om undersøgelsesklinikker. Klinikkerne vil blive sparsomt brugt og derfor stå tomme mange dage om året. Deres specielle indretning og patientdatasikkerhed betyder samtidig, at andre ikke har mulighed for at benytte lokalerne, når de ikke bruges af tandplejen. Model 3 en ny samarbejds- og organisationsform på sundhedsområdet Der er ovenfor peget på to strukturmodeller, som hver på deres måde kan være med til at håndtere mange af de udfordringer, som kendetegner tilrettelæggelsen af kommunal tandpleje. Disse to løsningsmodeller forholder sig imidlertid kun til en delmængde af det samlede kommunale sundhedsområde for børn og unge, idet modellerne alene har fokus på de strukturelle udfordringer, som er knyttet til organiseringen af tandplejen. Viden og erfaringer fra de senere års arbejde med udvikling af et velfungerende og rentabelt sundhedsområde generelt har vist, at det imidlertid kunne være værdifuldt at forholde sig til de muligheder der er skabt med etablering af, idet samling af området netop åbner for at arbejde på tværs af de faglige siloer. Tankegangen om en centralisering af dyre og specialiserede sundhedsopgaver er kendt fra hele sundhedsfeltet. Ikke mindst på sygehusområdet har denne praksis været anvendt i bestræbelserne på at optimere, effektivisere og kvalitetssikre opgavevaretagelsen. Anstrængt Side 7

9 kommunal økonomi koblet med nye forståelser af hele sundhedsarbejdet betyder, at der også her bør ske en gentænkning af, hvordan varetagelsen af sundhedsopgaverne fremadrettet løftes bedst muligt, med den størst mulige effekt og værdiforøgelse. Sammenlægningen af tandplejen og sundhedsplejen åbner netop for en endnu mere tværgående og eksperimenterende varetagelse af den sundhedsfaglige opgave. Sundhedsplejen og tandplejen er to forskellige fagligheder, som derfor også til en hvis grad har forskellige arbejdsområder i forhold til at løfte sundhedsopgaven. Virkeligheden er imidlertid, at det intensiverede fokus på arbejdet med sundhedsfremme betyder, at der i stigende grad er mange opgaver med et fælles eller overlappende tilsnit. Det vil derfor være oplagt at udforske mulighederne for at lave tilpasninger med henblik på, at de to faggrupper kan supplere hinanden subsidiært lave en omfordeling af opgavevaretagelsen med henblik på, at benytte muligheden for opgaveglidning mellem faggrupperne. I dag betyder den faldende normering og den stringente opgavefordeling, at det bliver tiltagende vanskeligt at have kapacitet til opgaver, der ligger ud over de lovmæssigt fastsatte ligesom budgetbesparelser vil medføre store serviceforringelser, hvor det ville være optimalt med muligheden for en mere dynamisk opgavevaretagelse. Ser man på den viden, der er skabt i forhold til det kommunale sundhedsområde, påpeges det blandt andet, at den største udfordring for det kommunale sundhedsområde er at skabe helhed i indsatsen. I denne sammenhæng peges der ikke mindst på vigtigheden af muligheden for koordinering 1, hvilket i dag er en stor udfordring for grundet den store fragmentering af områdets fysiske rammer. En mere dynamisk arbejdstilrettelæggelse kræver fysiske rammer, som muliggør en fælles faglig hverdag, hvor der kan koordineres, planlægges og skabes fælles forståelser og tilgange til arbejdsopgaverne. Konklusion I forhold til tandplejen isoleret ser, er der peget på to forskellige modeller, som alle kan være med til at gøre den kommunale tandpleje mere tidssvarende i forhold til de krav, der i dag stilles til effektivitet og økonomisk optimeret drift, innovation i opgaveløsning, høj service, høj faglighed og kvalitet i opgaveløsningen samt omstillingsevne og tiltrækningskraft. Ingen af de skitserede modeller rummer hver for sig den optimale løsning, men driftsøkonomisk betragtet vil den største gevinst ligge i en fuld centralisering. Herudover er det sideløbende projekt vedr. mulig etablering af et tværkommunalt tandreguleringscenter omtalt. Det ligger allerede nu fast, at centret skal det placeres i Holbæk kommune, såfremt det etableres. Det er derfor vigtigt at dette tænkes sammen med processen vedr. den almene del af tandplejen. Model 3 peger på en samling af hele området for. Modellen har åbenlyse fordele i forhold til sammenhængs- og implementeringskraft på tværs af de to faglige hovedaktører på sundhedsområdet; sundhedspleje og tandpleje. Modellen vil samtidig understøtte tankerne om et netværksbaseret og tværfagligt samarbejde med barnet og familien i centrum. Der vil således samlet set være den bedste mulighed for koordinering, som vi ved, er den vigtigste forudsætning for et højt udbytte og en høj faglig kvalitet i arbejdet med sundhed og trivsel. Side 8

10 På baggrund af ovenstående vil der samlet set blive tale om en afvejning af såvel overordnede politiske prioriteringer på området samt hensyntagen til retning og mål, som er afsat i såvel børneog ungepolitikken som sundhedspolitikken. Endvidere vil de konkrete økonomiske rammer og fysiske muligheder have betydning for valg af den endelige model. 1. Organisering af den kommunale sundhedsindsats, November 2010 Master of Health Management, CBS, & Center for Ledelsesudvikling, KL; Undersøgelse om ledelse 2. Pedersen, Birthe M og Petersen Sten Rank; Det kommunale sundhedsvæsen, Hans Reitzel Wistoft, Karen; Sundhedspædagogik, viden og værdier, Hans Reitzel, Sundhedsstyrelsen; Health literacy. Begrebet, konsekvenser og mulige interventioner, Tandplejens struktur og organisation, Sundhedsstyrelsen maj, Sundhedsloven, lov nr. 546 af 24. juni 2005, kapitel 5 samt Bekendtgørelse om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. i medfør af lov nr. 482 af 1. juli 1998 Side 9

11 BILAG 1 Normering kommunal tandpleje 1 - Normering ifølge sundhedsstyrelsens anbefalinger til børn -og ungetandplejen: Et team består af 1 tandlæge, 0,5 tandplejer og 2,5 klinikassistent. Befolkningsunderlag pr. minimumsteam: Befolkningsunderlag i Holbæk kommune: ca Normering ifølge sundhedsstyrelsen: 7 teams - Sundhedsstyrelsens anbefaling til normering i omsorgstandplejen: Et team består af af 1 tandlæge, 1 tandplejer og 3 klinikassistenter. Befolkningsunderlag Holbæk kommune: ca Normering ifølge Sundhedsstyrelsen: 1,5 team Normeringen i alt ifølge Sundhedsstyrelsen anbefalinger bør i Holbæk kommune være: Tandlæge årsværk: 8,5 Tandplejer årsværk: 5 Klinikassistent årsværk: 22 Normeringen i Holbæk kommunale tandpleje 2016 er: Tandlæge årsværk: 9,2 Tandplejer årsværk: 0 Klinikassistent årsværk: 16,5 1 Sundhedsstyrelsen, maj 2004: Tandplejens struktur og organisation s. 71 Side 10