ARBEJDSMILJØLOVEN - vær beredt

Transkript

1 ARBJDSMILJØLOVN - vær beredt Leder 2 3 Screening Arbejdsmiljøcertificering 4 5 Smiley APV og sygefravær 6 7 Arbejdsmiljøuddannelse Arbejdsmiljøaftaler 8 9 Rådgivningspåbud Bindende forhåndsbesked Samarbejde med rådgiver

2 Side 2 J K L LDR Arbejdsmiljøloven Ny lov større udfordringer Den ny arbejdsmiljølov trådte officielt i kraft den 1. januar Loven giver større udfordringer til fagbevægelsen og især til sikkerheds- og tillidsrepræsentanter i kampen for et bedre arbejdsmiljø. Du sidder nu med en avis, som skal hjælpe sikkerheds- og tillidsrepræsentanter til at skaffe bedst muligt arbejdsmiljø under den ny lov. Du kan læse hele avisen, hvis du vil have det store overblik, og du kan bruge den som opslagsværk fremover smid den ikke væk. Den ny arbejdsmiljølov introducerer en række nye redskaber i arbejdsmiljøindsatsen, samtidig med at flere af de kendte værktøjer fortsat er i brug. Denne arbejdsmiljøavis beskriver de forskellige værktøjer. Hvad er indholdet, hvordan kan de bruges, og hvilke perspektiver har de? Avisen giver en række konkrete eksempler på, hvordan de nye og gamle instrumenter kan bruges, ligesom avisen fortæller, hvad man skal være opmærksom på i den forsatte arbejdsmiljøindsats. Forebyggelse er erstattet med kontrol. Med den ny arbejdsmiljølov afvikles virksomhedernes BST-pligt, og i stedet skal Arbejdstilsynet over de næste syv år kontrollere arbejdsmiljøet i stort set alle danske virksomheder. Så sikkerheds- og tillidsrepræsentanters arbejde med at forbedre den forebyggende arbejdsmiljøindsats får vanskelige vilkår fremover. Tilmed har ministeren forringet reglerne om sikkerhedsorganisation. Tidligere skulle alle virksomheder med mindst fem ansatte have en sikkerhedsorganisation, nu skal virksomheden have mindst ti ansatte for at en sikkerhedsorganisation er påkrævet. Det betyder et vanskeligere arbejdsmiljøarbejde i mange små virksomheder. LO er enig i at styrke kontrollen med arbejdsmiljøet, men tror ikke, at Arbejdstilsynet med de afsatte ressourcer formår at løfte opgaven. Dermed vil Arbejdstilsynet ikke få fat på alle de mange virksomheder med alvorlige arbejdsmiljøproblemer. Og der er mange af dem. Arbejdstilsynet har i de seneste år gennemført stikprøver inden for blandt andet hotel og restauration, bygge og anlæg og jern- og metalindustrien. Arbejdstilsynet har redegjort for deres erfaringer, og det er ikke sød godnatlæsning. Inden for alle tre brancher var det mindre end halvdelen af virksomhederne, som kom igennem uden alvorlige påtaler. t sundt og sikkert arbejdsmiljø er en rigtig god investering, der menneskeligt og økonomisk lønner sig på både kort og lang sigt. Falder sygefraværet, er der mange penge at spare og højere produktivitet. Ligesom et ordentligt arbejdsmiljø er god reklame for virksomheden. Det må fagbevægelsen hjælpe virksomhederne med at indse. Det er fagbevægelsens opgave at være med til at forbedre arbejdsmiljøet. Og sikkerheds- og tillidsrepræsentanterne har en helt afgørende rolle. De må hjælpe virksomhederne med at styrke arbejdsmiljøarbejdet, og hvor det ikke er muligt, må de gøre opmærksom på problemer og udfordringer, så eksempelvis fagforeningen, Arbejdstilsynet og arbejdsmiljørådgivningssystemet kan lægge pres på virksomhederne. Der er ingen tvivl om, at sikkerheds- og tillidsrepræsentanter ofte skal håndtere modsatrettede krav og forventninger. Håndteringen af Arbejdstilsynets nye værktøj, screeningsbesøget, illustrerer dobbeltheden i de tillidsvalgtes rolle: På den ene side er opgaven at bidrage til at få bragt arbejdsmiljøet i orden, så sikkerhed og sundhed kommer i top. På den anden side er det opgaven at få synliggjort det dårlige arbejdsmiljø over for Arbejdstilsynet på de virksomheder, hvor ledelsen svigter arbejdsmiljøet. De tillidsvalgte må først forsøge med dialog og samarbejde. r det ikke tilstrækkeligt, skal de kontakte deres fagforening og Arbejdstilsynet. Denne avis skulle gerne hjælpe til at gøre opgaven lettere. God fornøjelse. Marie-Louise Knuppert LO-sekretær

3 Januar 2005 J K L SCRNING Side 3 HVAD R SCRNING? Fra januar 2005 begyndte Arbejdstilsynet at besøge alle danske virksomheder for at gennemføre en screening af arbejdsmiljøet. n screening er en hurtig gennemgang af arbejdsmiljøet. Det varer i gennemsnit 1 1/2 time. Arbejdstilsynet regner med, at denne gennemgang af alle danske virksomheder vil tage 7 år. Herefter vil virksomhederne efter planen blive screenet hvert tredje år. Ved screeningen kontrollerer Arbejdstilsynet, om virksomhedens sikkerhedsorganisation lever op til reglerne, om virksomheden har gennemført sin arbejdspladsvurdering (APV), og om arbejdsmiljøet på virksomheden lever op til lovens krav. Hvis Arbejdstilsynet finder ud af, at arbejdsmiljøindsatsen og arbejdsmiljøet ikke er i orden, bliver virksomheden udtaget til et efterfølgende tilpasset tilsyn. t tilpasset tilsyn er en detaljeret og systematisk gennemgang af arbejdsmiljøet på hele virksomheden. Fritagelse ingen garanti Hvis Arbejdstilsynet derimod finder, at alt er i orden, så vil arbejdspladsen blive fritaget for tilsyn i tre år. Men for at pausen ikke skal blive en sovepude, så vil Arbejdstilsynet foretage stikprøvekontroller og komme på besøg på udvalgte virksomheder, inden de tre år er gået. Arbejdstilsynet kommer uanmeldt, og de gennemfører screeningen uanset om sikkerhedsrepræsentanten er til stede eller ej. r sikkerhedsrepræsentanten til stede anbefaler Arbejdstilsynet, at vedkommende deltager i screeningen. Sikkerhedsrepræsentantens opgave er først og fremmest at sikre sig, at Arbejdstilsynet får et retvisende billede af arbejdsmiljøindsatsen og arbejdsmiljøet. r der problemer, så bør sikkerhedsrepræsentanten arbejde for, at Arbejdstilsynet foretager et tilpasset tilsyn - altså kommer tilbage for en mere detaljeret gennemgang af arbejdsmiljøet. Kontakt Arbejdstilsynet Selv om virksomheden har fået arbejdsmiljøindsats og arbejdsmiljø godkendt, og derfor næppe får besøg af Arbejdstilsynet de næste mange år, kan sikkerhedsrepræsentanten altid kontakte Arbejdstilsynet, hvis der opstår et arbejdsmiljøproblem, som arbejdsgiveren ikke umiddelbart er interesseret i at løse. Så vil Arbejdstilsynet komme på besøg for at se på problemet. Udsigten til screening kan sikkerhedsrepræsentanten og sikkerhedsorganisationen bruge til at fremme virksomhedens forebyggende arbejde. Virksomheden er interesseret i at slippe igennem screeningen uden at få et tilpasset tilsyn og måske endda påbud fra Arbejdstilsynet. Derfor kan også ledelsen motiveres til at bringe arbejdsmiljøet i orden inden Arbejdstilsynet kommer på besøg. For at bringe arbejdsmiljøarbejdet og arbejdsmiljøet i orden inden screeningen vil det ofte være en fordel at hente hjælp udefra. Det kan eventuelt ske med hjælp fra BST eller en anden autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Klar til screening Udsigten til screening fra Arbejdstilsynet fi k køkkenerne på Sydvestjysk Sygehus til at fokusere endnu mere på arbejdsmiljøet. På den måde kan screening få forebyggende effekt. Ledere og sikkerhedsrepræsentanter i de fem distriktskøkkener under Sydvestjysk Sygehus holdt et ekstra køkkenmøde, ved udsigten til at Arbejdstilsynet fra 1. januar 2005 kunne dukke op når som helst for at screene arbejdspladsen. Mødet udmøntede sig i øget fokus på arbejdsmiljøet, som køkkenerne fremover vil holde fast i for altid at være klar til Arbejdstilsynets besøg. På den måde kan screeningen få forebyggende effekt på arbejdspladserne. Arbejdstilsynet kan komme på besøg, hvornår det skal være, men på den anden side kan det også først blive om flere år. Vi må altså altid være forberedt på deres besøg, så vi overvejer om arbejdsmiljø skal være et fast punkt på dagsordenen på alle lokale personalemøder, ligesom det er et fast punkt på det fælles personalemøde for alle fem køkkener. For efter vi nu regner med, at vi har bragt alt på plads, så er det vigtigt at holde fast i det gode arbejdsmiljø, siger driftsleder for Sydvestjysk Sygehus modtagekøkkener, Vibeke Jensen. Gennemgang efter tjekliste Køkkenerne i sbjerg, Varde, Ribe, Grindsted og Brørup gennemgik arbejdsmiljøet sammen med Vibeke Jensen. Til hjælp havde de fra BST fået den tjekliste, som Arbejdstilsynet vil foretage sine tilpassede tilsyn efter altså en udvidet tjekliste i forhold til hvad Arbejdstilsynet tjekker ved screeningen. Vi gennemgik simpelthen alle punkterne på listen i alle fem køkkener. Det meste var i orden, men vi fandt ud af, at vi måtte sende ledere og sikkerhedsrepræsentant på fornyet arbejdsmiljøkursus og stramme op på brugsanvisningerne til faremærkede KKl GOD RÅD Drøft den forestående screening i jeres sikkerhedsorganisation. Har I styr på arbejdsmiljøindsatsen og arbejdsmiljøet, eller skal der gennemføres en ny APV inden screeningen? Overvej om I vil inddrage en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til en gennemgang af arbejdsmiljøindsatsen og arbejdsmiljøet, eller om jeres arbejdsplads vil klare opgaven selv. Arbejd for at Arbejdstilsynet får det rette billede af arbejdsmiljøindsatsen og arbejdsmiljøet på jeres arbejdsplads. Drøft i jeres sikkerhedsorganisation, hvordan I følger op på screeningen og forberedelserne hertil i det fremtidige arbejdsmiljøarbejde på jeres arbejdsplads. produkter, siger Vibeke Jensen. De aktuelle problemer i et storkøkken er hovedsageligt tunge løft, ensidigt gentaget arbejde (GA) og det psykiske arbejdsmiljø. På disse centrale punkter vurderer Vibeke Jensen og de daglige køkkenledere, at forholdene er i orden. Så Vibeke Jensen forventer ikke, at Arbejdstilsynet finder store mangler ved arbejdsmiljøet. Det kan da være, at Arbejdstilsynet kan finde enkelte mangler, som vi har overset. Men generelt har udsigten til screening betydet, at vi mener, vi har bragt alt i orden. På den måde har screeningsordningen fået forebyggende effekt, siger Vibeke Jensen, der netop har været på en workshop hos BST for at forberede sig til screeningen. Her blev hun bekræftet i, at modtagekøkkenerne har gjort det rigtige. Indtil videre har udsigten til screening virket forebyggende i sygehuskøkkenerne i Sydjylland, fortæller Vibeke Jensen. Arbejdstilsynet har udarbejdet en test, som kan bruges i forberedelserne af en screening. Ved hjælp af testen kan I få et overblik over, om I har arbejdsmiljøproblemer eller problemer med arbejdsmiljøindsatsen. Søg på screening. fælles hjemmeside, hvor der er links til alle 11 BAR s hjemmesider. I pjecen Arbejdsmiljøreformen og detailhandlen giver BAR Handel således gode råd til, hvordan detailhandlens virksomheder kan forberede sig på en screening. Industriens BAR har udgivet værktøjet Klar til Screening indenfor jern- og metalindustrien. Her finder du Statens Arbejdsmiljø Tjek (SAT) - et internetværktøj, som kan hjælpe de statslige institutioner med at skabe et godt arbejdsmiljø og være velforberedte på de kommende screeningsbesøg. FOTO RN HOLLMANN

4 Side 4 J K L ARBJDSMILJØCRTIFICRING Arbejdsmiljøreform Arbejdsmiljøloven Lang vej til certifi cering Tyggegummiproducenten Gumlink begyndte at arbejde med arbejdsmiljø i t tilpasset tilsyn i 2001 fik virksomheden til at sætte arbejdet endnu mere i system. At blive arbejdsmiljøcertificeret er ikke noget, man beslutter på et enkelt samarbejdsmøde og fører ud i livet ugen efter. Arbejdet er en evig proces mod et bedre arbejdsmiljø med alle medarbejdere inddraget. Og på Gumlink føler alle, at arbejdet med at opnå og fastholde certificeringen er indsatsen værd antallet af årlige uheld er faldet fra cirka 75 i 1996 til 8 i dag, og sygefraværet er faldet tilsvarende. Ud over at certificeringen kommer medarbejderne til gode i det daglige bedre arbejdsmiljø, så gavner det virksomhedens image over for kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere. Certifikatet hænger i receptionen, og det er ikke uden grund, siger Gumlinks sikkerhedsrepræsentant, John Madsen. Gumlinks ledelse begyndte at arbejde med at opfylde kravene i APV en i 1995, men i 2001 fik de et tilpasset tilsyn. To år senere inddrog virksomheden BST for at få sammenfattet og nedskrevet kravene til virksomheden for at blive certificeret. De første arbejdsmiljøforbedringer som Gumlink gennemførte i 1995, var de hurtige og billige ændringer som at flytte knapper på maskinerne, forbedre belysningen og ændre siddestillingerne. For ifølge John Madsen er det ofte de små ændringer, som skaber store forbedringer for medarbejderne. Siden lavede ledelse og medarbejdere i samarbejde de større ændringer samt et ledelsessystem for arbejdsmiljøarbejdet, som certificeringen kræver. Godt samarbejde Samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne, der har været inddraget i implementeringerne af kravene i loven, har været godt, fordi begge parter var interesserede i bedre arbejdsmiljø. Uden fælles interesse var det ikke gået. Der har selvfølgelig været uenigheder undervejs, men vi har altid kunnet tale om tingene. Og fordi vi har haft samme endemål, så er vi altid blevet enige til sidst. Vi er også blevet enige om et godt ledelsessystem, hvor begge parter er forpligtede, siger John Madsen. Gumlink har omkring 700 medarbejdere. Der er 25 sikkerhedsrepræsentanter og fem tillidsfolk til at bære arbejdsmiljøcertifikatet videre. Det kræver nemlig et stadigt arbejde at opfylde de lovkrav, som er en betingelse for at få arbejdsmiljøcertifikatet. Hvert efterår har sikkerhedsrepræsentanterne ekstra travlt her kommer certificeringsvirksomheden BVQI Danmark på besøg for at kontrollere om Gumlink opfylder certifikatkravene. Det er godt at blive tjekket hvert år. Så får vi repeteret det hele og får rettet de ting, som tilsynsfolkene ikke var helt tilfredse med, siger John Madsen. I den kommende tid vil sikkerhedsrepræsentanterne kigge på processerne i produktionen. I en virksomhed som Gumlink, der producerer hele døgnet, er der mange forskellige måder at udføre arbejdet på. Den nyansatte arbejder på en anden måde end medarbejderen, som har produceret tyggegummi i 25 år. De tillidsvalgte og ledelse vil nu prøve at finde de bedste arbejdsprocedurer for hver enkelt arbejdsplads. Arbejdsmiljøarbejdet slutter aldrig - det er en kontinuerlig proces. HVAD R ARBJDSMILJØCRTIFICRING? Flere og flere virksomheder ønsker at gøre en særlig indsats for et godt arbejdsmiljø og vil derfor arbejde for at opnå et arbejdsmiljøcertifikat. Siden 2001 har cirka 150 virksomheder opnået et arbejdsmiljøcertifikat. t arbejdsmiljøcertifikat er en god måde at sikre arbejdsmiljøet både nu og i fremtiden. t arbejdsmiljøcertifikat er en formel dokumentation af, at en virksomhed har et arbejdsmiljøarbejde på et højt niveau med fokus på forebyggelse. Virksomheden skal opfylde kravene til en vedtaget og godkendt standard. Og virksomheden kontrolleres løbende af auditører fra anerkendte certificeringsvirksomheder. n certificeret virksomhed signalerer til omverdenen, at den har styr på arbejdsmiljøet. Det er der en række fordele ved: Virksomheden øger de ansattes trivsel og motivation. Virksomhedens image over for samarbejdspartnere, kunder, leverandører og ansatte øges. Virksomhederne får lettere ved at tiltrække nye medarbejdere. For at en virksomhed kan få et arbejdsmiljøcertifikat skal arbejdsmiljøet leve op til reglerne i arbejdsmiljøloven, og virksomhedens indsats for at forbedre arbejdsmiljøet skal være på et højt niveau. Virksomheden skal selv dokumentere, at kravene er opfyldt. Virksomheder, der er arbejdsmiljøcertificeret, har ret til at reklamere med en grøn smiley, og de undtages for Arbejdstilsynets screeningsbesøg. Arbejdstilsynet kan dog fortsat aflægge kontrolbesøg på en certificeret virksomhed, hvis der indtræffer ulykker, eller hvis en anonym henvender sig om ulovlige arbejdsmiljøforhold. t Arbejdsmiljøcertifikat må ikke blive til en sovepude. Flere eksempler viser, at arbejdsmiljøet kan gå skævt på certificerede virksomheder, så sikkerhedsorganisationen skal til stadighed være opmærksom på arbejdsmiljøets tilstand. FOTO LARS LINDSKOV John Madsen har arbejdet i otte år på at forbedre Gumlinks arbejdsmiljøforhold. Det er nu endt i certificering. GOD RÅD Beslut i jeres sikkerhedsorganisation om et arbejdsmiljøcertifikat vil være et godt værktøj for jer til at få styr på arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøindsatsen. Drøft hvordan medarbejderne kan blive involveret i hele certificeringsprocessen. Kontakt evt. andre virksomheder, der er blevet certificeret, og hør om deres erfaringer. t arbejdsmiljøcertifikat forpligter, skal holdes ved lige og må ikke blive en sovepude for virksomheden. Forsøg derfor gennem dialog at holde din virksomhed fast på en fortløbende forebyggende arbejdsmiljøindsats. Her findes Certifikat på arbejdsmiljø. n håndbog om hvordan medarbejderne kan være med. fælles hjemmeside med links til de 11 BAR s hjemmesider. Blandt andet har Industriens Bar produceret værktøjet Arbejdsmiljøcertificering - Akkrediteret certificering og OHSAS 18001, samt Klar til OHSAS Her findes pjecen Arbejdsmiljøcertifikat hvorfor og hvordan? På Arbejdstilsynets hjemmeside kan du finde en række oplysninger om krav og spørgsmål til det at erhverve sig et arbejdsmiljøcertifikat. Her finder du også en liste over virksomheder med et arbejdsmiljøcertifikat. Søg på Certifikat.

5 J K L SMILY Januar 2005 Side 5 HVAD R SMILY? Som noget nyt vil det blive muligt at få stempel på arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøindsatsen på arbejdspladserne. Det vil ske ved hjælp af såkaldte smileys. Alle virksomheder kan få en af tre typer: Grøn smiley skal signalere, at virksomheden arbejder seriøst og målrettet med arbejdsmiljøet. Den grønne smiley giver Arbejdstilsynet indtil videre kun til virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat. Der vil muligvis på et senere tidspunkt også blive uddelt grønne smileys til virksomheder, der på anden vis kan dokumentere, at der er styr på arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøindsatsen. Gul smiley skal signalere, at der er konkrete arbejdsmiljøproblemer på virksomheden. Den gives til virksomheder, der har fået et eller flere påbud med frist. Den gule smiley fjernes, når påbudet er efterkommet. Rød smiley skal signalere, at virksomheden ikke har styr på sin arbejdmiljøindsats og samtidig har konkrete arbejdsmiljøproblemer. Den røde smiley gives til virksomheder, der har fået påbud om at bruge ekstern rådgivning for en periode. Når virksomheden har løst de påpegede arbejdsmiljøproblemer får den en gul smiley i stedet for den røde. Den gule smiley fjernes, når periodepåbudet er efterkommet. Alle virksomheders smiley vil blive offentliggjort på Arbejdstilsynets hjemmeside. n smiley kan bruges Internt på arbejdspladsen kan smiley en være med til at sikre en løbende dialog om arbejdsmiljøet. Arbejdspladserne kan for eksempel vælge at gøre smiley en synlig ved at sætte den op på opslagstavler eller lignende. Hvis smiley en er grøn skal synliggørelsen sikre, at virksomheden arbejder på at beholde den grønne smiley. n gul eller rød smiley skulle gerne sætte gang i en snak om, hvordan virksomheden får en grøn smiley. ksternt kan virksomheden bruge den grønne smiley til at fortælle kunder, leverandører, og kommende ansatte, at den arbejder seriøst med arbejdsmiljøet. Farven på smiley en kan være afgørende for, om virksomheden får en ordre eller ej, eller om de bedst kvalificerede har lyst til at søge job på virksomheden. Bliv ikke gidsel Undgå at blive en slags gidsel i dette spil. Ved eksempelvis at gøre opmærksom på alvorlige arbejdsmiljøproblemer kan ledelsen eksempelvis anklage en sikkerhedsrepræsentant for at sætte virksomhedens grønne smiley på spil. Dette er imidlertid ikke korrekt. n arbejdsplads får ikke uden videre frataget sin smiley. r der problemer med arbejdsmiljøet kan arbejdspladsen for en kort periode få frataget sin grønne smiley, men når der er rettet op på forholdene, vil virksomheden få sin smiley tilbage. n sikkerhedsrepræsentant bør derfor altid kontakte Arbejdstilsynet, hvis der er problemer med arbejdsmiljøet eller arbejdsmiljøindsatsen lige meget om virksomheden har en grøn smiley eller ej. Synlig smiley betaler sig Nok har Arbejdstilsynet endnu ikke uddelt smiley er til danske virksomheder, men Arbejdsskadestyrelsen er ikke i tvivl om, at det betaler sig at reklamere med virksomhedens gode forhold. Arbejdsskadestyrelsen er certificeret efter Beskæftigelsesministeriets sociale index, hvilket styrelsen har fået et lille rundt rød-brunt diplom for. Diplomet sidder på hjemmesiden, i receptionen, på brevpapir og andre synlige steder. Det betyder enormt meget både internt og eksternt, at alle tydeligt kan se, at vi er socialt ansvarlige og har opnået certificeringen på det sociale område. Det er for mig endnu en argumentation for, hvor vigtigt det er, at opnå den grønne smiley på arbejdsmiljøområdet, for den kan jo også gøres synlig, siger tillidsrepræsentant for HK erne og kontorfuldmægtig i Arbejdsskadestyrelsen, Poul Olsen. Diplomet har Arbejdsskadestyrelsen opnået ved at gøre en ekstra social indsats. Det gælder håndteringen af langvarigt sygefravær, om sammenhængen mellem familie- og arbejdsliv, om seniorpolitik, om kompetenceudvikling af medarbejderne, om integration af personer med nedsat arbejdsevne, om integration af indvandrere og meget mere. Medarbejderne glade for synlighed Det er først og fremmest en personlig tilfredsstillelse og glæde, at se diplomet alle steder det er noget, vi er stolte af i Arbejdsskadestyrelsen. Og når vi kontrollerer os selv hvert år, holder synliggørelsen os også til ilden for at beholde diplomet. Arbejdet med de sociale forhold kommer til at betyde mere for alle medarbejdere, når diplomet ses alle steder - synlighed forpligter. Men på samme måde ville det jo også være meget synligt, hvis det blev taget fra os og det gælder kun tre år ad gangen, siger Poul Olsen, KKl GOD RÅD Find ud af, hvad jeres arbejdsplads kan bruge en smiley til. Både internt i forhold til det forebyggende arbejde, og eksternt i forhold til jeres omdømme over for omgivelserne. Hvis I har fået en smiley så arbejd for, at den bliver synliggjort på opslagstavler, i personaleblade og lignende. Det kan være med til at fastholde fokus på arbejdsmiljøindsatsen. Hvis virksomheden har fået en rød eller gul smiley, så foreslå ledelsen at virksomheden bliver arbejdsmiljøcertificeret og på den måde får styr på arbejdsmiljøindsatsen. der fortæller, at kampen for bedre sociale forhold har varet i ti år. Internt i Arbejdsskadestyrelsen skaber det en god Poul Olsen forventer at tydeligt ophængte smiley er vil få stor effekt internt som eksternt. stemning, sammenhold og stolthed at se diplomet. Det er en evig påmindelse om, at der skal være plads til alle, og at man skal passe på hinanden. ksternt har det også flere funktioner. Jeg kan mærke, at diplomet giver os respekt og goodwill både hos kunder og samarbejdspartnere. Og ansøgere til job i Arbejdskadestyrelsen nævner næsten altid diplomet. Vi bliver betragtet som en seriøs og troværdig partner, fordi diplomet beviser, at Arbejdsskadestyrelsen er en god arbejdsplads, siger Poul Olsen, der er helt klar over, hvor vigtigt det er at få en grøn arbejdsmiljøsmiley. n rød smiley ved siden af det sociale diplom ville ødelægge helhedsindtrykket. Vi satser helt klart på at få en grøn smiley, som kan forstærke styrelsens goodwill både internt og eksternt, siger Poul Olsen. Her kan du læse mere om smiley-ordningen, og hvad de forskellige smiley er signalerer om virksomhedens arbejdsmiljøindsats og arbejdsmiljø. På Arbejdstilsynets hjemmeside offentliggøres desuden en liste over, hvilken type smiley virksomhederne er blevet tildelt af Arbejdstilsynet. Søg på Smiley. fælles hjemmeside. Her er der er links til alle 11 BAR s hjemmesider, hvor der løbende bliver lagt nye pjecer og vejledninger ud om arbejdsmiljøproblemer og løsningerne på dem. FOTO CLAUS BCH

6 Side 6 J K L APV OG SYGFRAVÆR Arbejdsloven Sygefravær i APV skaber resultater På den indisk ejede tekstilfabrik Trevira Neckelmann har arbejdet med den årlige arbejdspladsvurdering (APV) - trods få ressourcer medvirket til at formindske sygefraværet. Medarbejderne på Trevira Neckelmann skulle gerne være lige så slidstærke som de stoffer til bilsæder, som fabrikken producerer i døgndrift. Det er ikke let på en virksomhed, som i øjeblikket har svært ved at finde penge til større investeringer i støj-, træk- og belastningsnedsættende tiltag. Men gennem det lange seje træk og arbejdet med den årlige APV, får virksomheden alligevel hvert år sat 4-5 større forebyggende tiltag i værk. Og ved at inddrage sygefraværet i APV en har virksomheden forbedret forholdene for medarbejderne. HVAD R APV OG SYGFRAVÆR? Arbejdspladsvurderingen (APV) er et af de vigtigste redskaber i virksomhedernes indsats for at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø. I den skriftlige APV beskrives virksomhedernes arbejdsmiljøproblemer, der udpeges løsningsforslag, og der udarbejdes en handlingsplan for, hvordan og hvornår virksomhedens arbejdsmiljøproblemer skal være løst. n APV er således sikkerhedsrepræsentantens hjælp til at arbejde systematisk og forebyggende med arbejdsmiljøet. Virksomheder skal ifølge loven udarbejde en APV mindst hvert tredje år. Ledelsen og ansatte udarbejder APV en sammen. I virksomheder, hvor der er krav om en sikkerhedsorganisation en sikkerhedsorganisation er lovpligtig i alle virksomheder med 10 eller flere ansatte - skal sikkerhedsorganisationen være med i hele processen. I bygge- og anlægsvirksomheder er en sikkerhedsorganisation påkrævet i alle virksomheder med fem eller flere ansatte. På virksomheder, hvor der ikke er krav om en sikkerhedsorganisation, skal de ansatte inddrages i udarbejdelsen af APV en. Hjælper på sygefravær t af de nye elementer i arbejdsmiljøreformen er, at virksomhederne skal inddrage sygefravær i APV en. På den måde kan man vurdere, hvilken betydning virksomhedens arbejdsmiljø har for sygefraværet. Følgende spørgsmål vil det være hensigtsmæssigt at få afdækket i APV en: r en væsentlig del af sygefraværet korttidssygefravær? r en væsentlig del af sygefraværet langtidssygefravær? r der sket ændringer i sygefraværet? r sygefraværet lokaliseret fx til bestemte afdelinger eller jobfunktioner? r der aktuelt et sygefraværsproblem, som kan skyldes forhold i arbejdsmiljøet? Det har længe været kendt, at der er en sammenhæng mellem arbejdsmiljø og sygefravær. Arbejdsmiljøinstituttet har beregnet, at en tredjedel af sygefraværet på de danske arbejdspladser kan reduceres gennem et forbedret arbejdsmiljø. Sikkerhedsrepræsentanten skal være opmærksom på at få sygefraværet med, når virksomheden laver sin APV. John Falbe bruger APV en til at sænke sygefraværet gennem nye projekter hvert år. Virksomhedens har således kortlagt, at medarbejdere, der var syge i over 14 dage, meget ofte slet ikke kom tilbage. Inden for et år var ti medarbejdere forsvundet på den måde. Det var en stor overraskelse for virksomheden, og derfor indførte virksomheden en ordning, hvor den sygemeldte efter 14 dage får besøg af en kollega eller sikkerhedschefen. Den langtidssyge kan sige nej til besøg, men langt de fleste tager positivt imod tilbuddet som et tegn på, at virksomheden bekymrer sig om dem og tager sig af dem, siger John Falbe, tillidsmand og sikkerhedschef på Trevira Neckelmann. På den måde kom både psykiske og fysiske arbejdsmiljøproblemer frem i lyset, og Trevira Neckelmann udarbejdede på den baggrund en plan for, hvordan sygemeldte medarbejdere kunne vende tilbage til arbejdspladsen. Generelt har John Falbe sat fokus på at arbejde mere systematisk med APV en. GOD RÅD Kortlæg omfanget af sygefravær på jeres arbejdsplads. Hvilke personalegrupper eller afdelinger rammes af sygefravær, og hvilke typer fravær er dominerende? n kortlægning kan være første skridt til at få gjort noget ved sygefraværet på arbejdspladsen. Undersøg om der er særlige arbejdsmiljøproblemer som forventes at påvirke sygefraværet? Beslut hvad jeres arbejdsplads kan gøre for at få løst de arbejdsmiljøproblemer, der er skyld i sygefraværet? Overvej om der er behov for en sygefraværspolitik, så I kan hjælpe langtidssygemeldte kolleger hurtigere tilbage til arbejdspladsen? Nu kører arbejdsmiljøarbejdet helt systematisk. APV en kører efter et fast system hvert efterår. Jeg finder derefter de generelle problemer og sætter 4-5 projekter i søen, siger John Falbe. Samling af APV Da John Falbe trådte til som sikkerhedschef for tre år siden blev APV en gennemført ude i hver afdeling. Det gik udmærket, men John Falbe savnede at kunne samle nogle fælles erfaringer og bruge dem til større arbejdsmiljøtiltag. Derfor fik han Arbejdstilsynet til at udarbejde et fælles spørgeskema til alle afdelingerne. Her kunne John Falbe få overblik over de mest presserende problemer og derefter forsøge at løse dem. Jeg rådfører mig selvfølgelig med sikkerhedsudvalgene i afdelingerne for at forbedre spørgeskemaet hvert år, siger John Falbe. Som eksempel på et konkret projekt, der er blevet sat i gang som resultat af APV en, nævner John Falbe et problem med tunge løft. Tidligere krævede det otte mand at løfte de tunge stofspoler, nu er der seks mand, og målet er at kun en mand skal kunne løfte spolerne. Nye tekniske hjælpemidler skal overtage resten af det meget akavede løftearbejde. Som et andet konkret resultat af APV-arbejdet gennemførte virksomheden en helbredsundersøgelse blandt medarbejderne. Helbredsundersøgelsen gjor de blandt andet virksomheden opmærksom på, at de kvindelige skifteholdsarbejdere havde problemer med at få børn. Derfor fik Trevira Neckelmann en graviditetspolitik, som betyder, at de gravide kvinder fx slipper for tunge løft, skærmarbejde og natarbejde. APV har generelt øget bevidstheden om arbejdsmiljøet i sikkerhedsgrupperne, og dermed forbedres arbejdsmiljøet hele tiden. Vi havde i 2003 ti arbejdsulykker, for fem år siden havde vi 27, siger John Falbe. FOTO JOHN LINDSKOV Her kan du finde de 11 branchearbejdsmiljørådsanbefalinger og gode råd til APV-arbejdet på den enkelte virksomhed. Her findes en række gode råd om, hvordan man bedst gennemfører en APV også med inddragelse af sygefravær. Søg på Sygefravær. Her findes publikationen Sygefravær og arbejdsmiljø, der giver gode råd til, hvordan man får indarbejdet sygefravær i APV-arbejdet. Søg på Information og Andre informationsmaterialer. Under publikationer/ Socialpolitik og rummeligt arbejdsmarked finder du pjecen Fraværet til livs - på den gode måde, med gode råd til en indsats på arbejdspladserne

7 Januar 2005 J K L ARBJDSMILJØUDDANNNLS Side 7 Samarbejde er det vigtigste i arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsen på bygge- og anlægsområdet, byggekoordinatoruddannelsen, skal give ballast til at samarbejde med arkitekter, entreprenører og ingeniører, mener sikkerhedschef. HVAD R ARBJDSMILJØUDDANNLSN? For at kunne klare arbejdsmiljøarbejdet er det vigtigt for sikkerhedsrepræsentanten at kende en række arbejdsmetoder. Desuden bør man kende de vigtigste fysiske og psykiske arbejdsmiljøproblemer hvorfor opstår problemerne, og hvordan kan de løses? For at give et godt afsæt for arbejdsmiljøarbejdet skal sikkerhedsrepræsentanten og arbejdslederen i sikkerhedsgruppen ifølge arbejdsmiljøloven deltage i en arbejdsmiljøuddannelse. Alle brancher er omfattet af en 37 timers arbejdsmiljøuddannelse. Kravet er, at sikkerhedsrepræsentanten skal være tilmeldt senest fire uger efter, at vedkommende er blevet valgt, og at uddannelsen skal være gennemført inden for otte måneder. Ansatte, der arbejder inden for branchen kontor og administration, skal dog kun have en arbejdsmiljøuddannelse på 30 timer. Hvis sikkerhedsrepræsentanten arbejder på et kontor eller med administration inden for en anden branche end de rene kontor- og administrationsarbejdspladser, fx lager og en gros, skal vedkommende have et 37 timers kursus som de øvrige sikkerhedsrepræsentanter. Og så har bygge- og anlægsområdet fået en ny byggekoordinatoruddannelse på 37 timer. På enhver byggeplads, hvor der er to eller flere arbejdsgivere og samlet mere end ti medarbejdere, er bygherren ansvarlig for at udpege en byggekoordinator. Fra byggekoordinatoren er blevet udpeget, skal vedkommende tilmeldes byggekoordinatoruddannelsen senest to uger senere. Og da mange byggeprojekter ikke varer så længe bør byggekoordinatoren presse på for at komme af sted så tidligt som muligt. Også netbaseret uddannelse Udover at blive udbudt som traditionel uddannelse, udbydes alle tre uddannelser også som netbaserede uddannelser. Her gennemføres uddannelsen bortset fra en første dag ved at løse opgaver i et såkaldt e-læringsprogram. Den løbende dialog med underviseren foregår også via e-læringsprogrammet. Arbejdsmiljøuddannelsen skal kun betragtes som en introduktion og som et afsæt for arbejdsmiljøarbejdet. Det er vigtigt løbende at ajourføre sin viden og kompetencer. Arbejdsgiveren skal give sikkerhedsgruppens medlemmer lejlighed til at erhverve sig den fornødne viden om og uddannelse i sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål. Sikkerhedsrepræsentanter kan også få uddannelse hos fagforeningen eller i Fag bevægelsens Interne Uddannelsessystem (FIU-systemet). Derfor er det vigtigt at have en løbende dialog med sin fagforening og ledelsen om behovet for ajourføring og opkvalificering. Behovet herfor er lige så vigtigt for arbejdslederen i sikkerhedsgruppen, så sikkerhedsrepræsentanten bør arbejde for, at arbejdslederen også ajourfører sin viden og kompetencer. Opførelsen af den ny DR-By i Ørestaden har skabt en ualmindelig byggeplads. Fire store byggerier med hver deres arkitekt, entreprenør og rådgiver på samme byggeplads med kraner og indtil videre 1200 ansatte. Det kræver meget koordinering og planlægning mellem alle byggeriets parter at få arbejdsmiljøet og sikkerheden til at fungere. Men sikkerhedschef i DR- Byen Svend rik Due mener alligevel, at principperne fra arbejdsmiljøarbejdet i DR- Byen kan og bør overføres til den ny byggekoordinatoruddannelse samarbejdet er det vigtigste. Om det er store eller små byggerier, så kan principperne i moderne byggeprocesser benyttes. De skal bare tilpasses individuelt. Og de giver et meget bedre arbejdsmiljø - ni ud af ti arbejdere i den ny DR-By i Ørestaden er tilfredse med arbejdsmiljøet, siger Svend rik Due. DR-Byen er et såkaldt trimmet byggeri, og det bliver opført efter partnering-princippet. Det specielle ved trimmet byggeri er, at en stor del af byggeplanlægningen foregår nedefra - med formændene som centrale personer. Hele byggeprocessen bliver planlagt minutiøst, og nye aktiviteter igangsættes ikke, før alle har ryddet helt op. Få ulykker Vi har kun haft få ulykker i forhold til andre byggepladser af denne størrelse, og kun af lettere karakter. Vi er som bygherre selv meget aktive i sikkerhedsarbejdet, vi holder møder hver uge, og der skal være helt ryddet, når et nyt håndværkerhold går i gang. Ofte er det jo andres efterladte rod, som man falder rundt i, siger Svend rik Due. Partnering betyder, at alle parter i byggeriet arbejder tæt sammen i åbenhed. I DR-Byen sidder alle endda i samme projektkontor på byggepladsen, det KKl GOD RÅD Arbejd for at blive tilmeldt arbejdsmiljøuddannelsen hurtigst muligt, efter du er blevet valgt som sikkerhedsrepræsentant. Forsøg at komme af sted på uddannelse sammen med arbejdslederen for din sikkerhedsgruppe eller sammen med en sikkerhedsrepræsentant fra en anden sikkerhedsgruppe på virksomheden. Gå i dialog med ledelsen, om hvordan I sikrer ajourføring og opkvalificering af jeres viden på arbejdsmiljøområdet. Brug jeres fagforening til at finde frem til egnede uddannelsestilbud. vil sige fælles kantine, omklædning, mv. Det betyder, at alle problemer med sikkerhed og arbejdsmiljø kan klares hurtigt. For både entreprenør, rådgivere, arkitekter og andre fagfolk sidder sammen oppe på projektkontoret, siger Svend rik Due, der mener, at byggekoordinatoruddannelsen bør tage udgangspunkt i trimmet byggeri og partnering. Det betyder, at byggekoordinatoren også skal uddannes til at tage ansvar for sikkerheden og arbejdsmiljøet. Være mere aktiv i at planlægge arbejdet og Lære at samarbejde er det vigtigste i byggekordinator-uddannelsen, mener Svend rik Due. samarbejde mere med ledelsen. Tage medansvar for, om nogle byggeprocesser kan lade sig gøre, eller arkitekten har forregnet sig. Og finde løsninger og andre fremgangsmåder, hvis det ikke kan lade sig gøre. For håndværkerne kender problemer fra gulvet og er oftest bedre end arkitekter og ingeniører til at finde arbejdsmiljøløsninger, siger Svend rik Due. Ifølge Svend rik Due skal byggekoordinatoruddannelsen give ballast til at gå i dialog med teoretikerne, arkitekter og ingeniører. Så kan den usynlige mur mellem teoretikere og praktikere overskrides i den ellers konservative byggebranche. Byggekoordinatorerne skal uddannes til de nye moderne byggeprocesser. De skal få færten af, hvor meget der kan lade sig gøre, og hvor meget indflydelse de kan få på fremtidens byggepladser, siger Svend rik Due. LO-FTF Center for Arbejdsmiljøuddannelse udbyder den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse for deltagerne i sikkerhedsarbejdet på offentlige og private arbejdspladser. Her findes links til LO-forbundenes hjemmesider, hvor du kan læse mere om de arbejdsmiljøkurser for sikkerheds- og tillidsrepræsentanter, som de enkelte forbund udbyder. Her kan du læse de 11 branchearbejdsmiljøråds anbefalinger i forhold til arbejdsmiljøuddannelsen. På Arbejdstilsynets hjemmeside kan du bl.a. finde en vejledning om Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, lige som du kan læse om særregler inden for kontor og administration samt bygge og anlæg. Søg på Arbejdsmiljøuddannelse. FOTO CLAUS BCH

8 Side 8 J K L ARBJDSMILJØAFTALR Arbejdsmiljøloven Arbejdsmiljøaftale gav bedre stemning t par fyringsrunder skabte utryghed og mobning på Unomedical i Osted. Men en ny politik om at forebygge mobning, lavet i samarbejde med organisationerne, har lettet stemningen. HVAD R ARBJDSMILJØAFTALR? Den ny arbejdsmiljølov giver arbejdsmarkedets parter øgede muligheder for at indgå arbejdsmiljøaftaler. n arbejdsmiljøaftale kan ikke indgås af en enkelt virksomhed, men indgås mellem to overenskomstparter. Herefter udmøntes den på den enkelte arbejdsplads. Parterne har altid kunnet indgå aftaler om arbejdsmiljø, men på fire særligt udvalgte områder kan overenskomstparterne nu indgå aftaler, som parterne selv skal kontrollere overholdelsen af. Det drejer sig om ensidigt gentaget arbejde (GA), psykisk arbejdsmiljø, brug af personlige værnemidler, samt etablering af velfærdsydelser. Ingen kontrol Dette indebærer, at Arbejdstilsynet ikke vil kontrollere arbejdsmiljøet på disse fire områder, hvis virksomhederne har indgået en aftale. Hvis en arbejdsplads eksempelvis er dækket af en aftale om psykisk arbejdsmiljø, så vil Arbejdstilsynet ikke kigge på det psykiske arbejdsmiljø i deres screening og i et evt. efterfølgende tilpasset tilsyn. n aftale kan være en god ting, fordi den forpligter parterne på den enkelte arbejdsplads til at fremme arbejdsmiljøet inden for de aftalte områder. Dette skulle gerne føre til en forstærket forebyggende indsats ikke bare på de aftalte områder, men også på de øvrige arbejdsmiljøområder. Højt beskyttelsesniveau nødvendigt Arbejdsmiljøaftaler skal godkendes af Arbejdstilsynet. Aftalens beskyttelsesniveau skal være lig med eller helst ligge over kravene i arbejdsmiljøloven. I øvrigt giver det slet ikke mening at indgå en aftale, som giver en mindre beskyttelse end den, der ligger i arbejdsmiljøloven. Arbejdsmiljøaftaler vil blive en del af det fagretlige system, som også kendes fra samarbejdsområdet. Det betyder, at en tvist mellem parterne på arbejdspladserne vil blive forsøgt løst med dialog, konsulentbistand og om nødvendigt mægling med hjælp fra arbejdsgiverorganisationernes og fagforbundenes side. I yderste konsekvens kan sagen blive indbragt for arbejdsretten. På nuværende tidspunkt er der indgået to aftaler om psykisk arbejdsmiljø, herunder mobning og seksuel chikane, som organisationerne selv skal påse overholdelsen af. Aftalerne er indgået henholdsvis mellem CO Industri og Dansk Industri og mellem Handelskartellet og Dansk Handel & Service. Der bliver stadig talt meget om mobning blandt de 250 medarbejdere på Unomedical i Osted. Ikke fordi der mobbes så meget mere, men fordi en ny aftale om at forebygge mobning har kastet fokus på problemet. Nu pjatter medarbejderne mest om mobning. Faktisk er den ny aftale ikke trådt i kraft endnu. Men blot processen til at nå frem til en ny politik om mobning har lettet stemningen og øget medarbejdernes bevidsthed om mobning, siger a Kobberø, tillidsrepræsentant på Unomedical, der producerer infusionssæt til pumpebehandling af sukkersygepatienter. Unomedical blev grundlagt for 20 år siden, og i slutningen af 90 erne blev succesen overvældende. Vi kørte med 120 i timen, som a Kobberø udtrykker det. Men som følge af automatisering, udflytning af produktionen og et par fyringsrunder i 2002 og 2003 faldt stemningen sammen. Medarbejderne blev utrygge, stemningen blev dårlig og flere blev mobbet, fortæller a Kobberø. Imidlertid havde CO proces, fortæller a Kobberø. Industri lavet en arbejdsmiljøaftale med Dansk Industri om mobning, og Unomedical blev i den anledning inviteret på seminar. Og efter at hele samarbejds- og sikkerhedsudvalget havde deltaget i seminaret, valgte Unomedical at gennemføre et projekt på virksomheden om mobning. Projektet skulle ende i en antimobbe-politik. GOD RÅD Vi udarbejdede et spørgeskema om mobning og sendte det ud til 36 medarbejdere. Ud fra svarene lavede vi seks antagelser, som vi inviterede alle 36 til møde om. Heldigvis mente medarbejderne, at vi havde ramt problemerne på kornet i vores antagelser. Det var en dejlig oplevelse, siger a Kobberø. Ny antimobbe-politik På baggrund af antagelserne udarbejdede samarbejdsudvalget en antimobbe-politik. Ledelsen var med hele vejen, og nu mangler kun funktionærerne at melde tilbage, før alle har sagt ja til den ny politik. Unomedicals definition på mobning er, når en medarbejder bliver udsat for krænkende eller negativ behandling, som vedkommende ikke kan forsvare sig imod. Og centralt i den ny politik står, at det er den mobbede, der vurderer, om han eller hun bliver mobbet. Vedkommende skal så henvende sig til arbejdslederen, sikkerhedsrepræsentanten eller tillidsrepræsentanten, som skal tage affære. I sidste ende kan en medarbejder, som mobber andre, blive afskediget. Vi har en lille sag på vej, men ellers har processen allerede virket forebyggende. Vi pjatter om mobning nu, men der er klart alvor bag folk passer mere på ikke at gå over stregen. Problemet er nu at holde opmærksomheden i kog. Det prøver vi ved at tage emnet op på de månedlige gruppemøder i produktionen og på informationsmøderne med ledelsen hver anden måned, siger a Kobberø. Samarbejdsudvalget har ikke undervejs i processen brugt organisationerne, som dog har set og godkendt aftalen. Og så er materialerne om mobning og psykisk arbejdsmiljø fra SiD og KAD brugt flittigt. Aftalen om mobning mellem CO Industri og DI satte gang i en positiv r der indgået en eller flere arbejdsmiljøaftaler mellem overenskomstparterne inden for jeres branche, bør I tage initiativ til en drøftelse med ledelsen om, hvordan I fører aftalen ud i livet. Kontakt en eller flere virksomheder, der er dækket af en arbejdsmiljøaftale, og hør hvordan de har grebet opgaven an. Jeres fagforening vil også kunne hjælpe til her. Hvis I mener, der er områder, hvor overenskomstparterne bør indgå aftaler for at styrke arbejdsmiljøet, så kontakt din fagforening og bed dem om at gå videre med sagen. FOTO CLAUS BCH Her kan du finde Aftale om trivsel på arbejdet og et godt psykisk arbejdsmiljø, som blev indgået mellem CO Industri og Dansk Industri i Kig under Information. Her kan du finde information om Aftale om behandling af sager om mobning, herunder seksuel chikane, som blev indgået mellem Handelskartellet og Dansk Handel & Service i Søg på Aftale. fælles hjemmeside. Her er der er links til alle 11 BAR s hjemmesider, hvor der løbende bliver lagt nye pjecer og vejledninger ud om arbejdsmiljøproblemer og løsningerne på dem.

9 Januar 2005 J K L RÅDGIVNINGSPÅBUD Side 9 Støjen væk efter påbud t påbud fra Arbejdstilsynet om at forbedre støjforholdene satte gang i en god proces, som radikalt har forbedret arbejdsforholdene på LSG Sky Chefs. Indtil for nylig kokkererede og pakkede medarbejderne i LSG Sky Chefs i en larm, som stod de under et af de fly, de leverer mad til. Men i år 2000 gav Arbejdstilsynet virksomheden et påbud om at isolere sine lokaler, og det er der kommet en helt ny og behagelig stille arbejdsplads ud af. HVAD R RÅDGIVNINGSPÅBUD? Hvis Arbejdstilsynet, evt. på et tilpasset tilsyn, finder alvorlige arbejdsmiljøproblemer på en virksomhed inden for de områder, der er nævnt neden for, så kan tilsynet efter den ny lov give påbud om, at virksomheden skal bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at løse problemerne. Arbejdstilsynet kan give virksomheden enten et problempåbud eller et periodepåbud i begge tilfælde skal virksomheden bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, eksempelvis BST, til at få løst problemerne. Problempåbud er et påbud om rådgivning til at løse et konkret arbejdsmiljøproblem indenfor: rgonomi (ensidigt gentaget arbejde (GA), løft af byrder mv). Biologiske forhold (fugt, svamp mv). Fysiske forhold (mangel på tekniske hjælpemidler, støj, farlig intern transport mv.). Psykiske forhold (arbejdsmængde, arbejdstempo, mangel på indflydelse, chikane mv). Kemiske forhold (luftforurening, indeklima, farlige stoffer mv). Risiko for ulykker. Periodepåbud er et alvorligere påbud om at bruge rådgivning i et eller to år. For at få et periodepåbud skal virksomheden have fået to eller flere problempåbud, samtidig med at arbejdsmiljøindsatsen ikke lever op til lovens krav. Det gør den ikke, hvis: I er 10 eller flere ansatte og ikke har organiseret sikkerhedsarbejdet. Arbejdsmiljøuddannelsen ikke er genneført af sikkerhedsrepræsentanten og arbejdslederen i sikkerhedsgruppen. Sikkerhedsudvalget ikke er oprettet eller ikke har afholdt mindst to af de fire pligtige møder årligt. APV ikke er gennemført i henhold til lovens krav. ller den er gennemført, men uden inddragelse af sikkerhedsorganisationen eller medarbejderne, og uden at den er tilgængelig for ledelse, medarbejdere og Arbejdstilsynet. Sikkerhedsrepræsentanten har efter den ny lov ret til at blive inddraget i arbejdsmiljørådgivningen. Hvordan og hvor meget kan ses i boksen Gode råd. Forbedringen skete gennem en god samarbejdsproces med rådgiveren, Akustiknet. Vi havde sammen med Akustiknet nedsat en styregruppe bestående både af ledere og medarbejdere samt et arbejdsråd for hvert eneste arbejdsrum. Vi overlod proceduren til Akustiknet, der er vant til lignende processer, og gennem styregruppe og arbejdsråd blev medarbejderne involveret mange gange undervejs, siger sikkerhedsrepræsentant på LSG Sky Chefs, Poul rik Persson, der er godt tilfreds med processen. Han blev selv helt frikøbt til det vanskelige arbejde det var store støjproblemer, der skulle løses. Det var en fordel, at jeg kunne koncentrere mig om processen med at reducere støjen på virksomheden. På den måde kunne jeg være med til at planlægge forløbet, løse større opgaver og informere arbejdslederne løbende, siger Poul rik Persson. Roligere arbejdsplads Og resultatet af samarbejdet er en roligere arbejdsplads. Allerede under ombygningen kunne vi mærke det. Støjniveauet er sænket væsentligt, det er en rigtig god oplevelse, siger Poul rik Persson. Virksomheden, der leverer rik Person. flymad til især SAS ruter, er kun 4,5 år gammel. Den fik hurtigt en række påbud fra Arbejdstilsynet, for de tyske ejere var fra begyndelsen ikke bekendte med de danske arbejdsmiljøstandarder. fter de mange påbud fra Arbejdstilsynet i år 2000 var virksomhedens daglige ledelse klar til at gå ind i et samarbejde om at forbedre arbejdsmiljøet. Men KKl GOD RÅD Foreslå at der etableres et løbende samarbejde med en arbejdsmiljørådgiver for at styrke den forebyggende indsats. Argumentér med, at det kan sikre, at virksomhedens arbejdsmiljø altid er i orden og dermed sparer virksomheden for et rådgivningspåbud. Arbejd for, at Arbejdstilsynet under deres kontrolbesøg får det rette billede af arbejdsmiljøindsatsen og arbejdsmiljøet på jeres arbejdsplads. I har krav på medindflydelse i forhold til valg af arbejdsmiljørådgiver. Tag initiativ til en dialog med ledelsen om, hvilken profil og hvilke kompetencer I mener arbejdsmiljørådgiveren skal have. det tog lang tid at få penge til forbedringerne fra Tyskland. Derfor blev processen så langvarig, siger Poul rik Persson. Der var larmende maskiner, især vaskemaskiner, som skulle afskærmes, og alle arbejdsrummene skulle støjisoleres. Ved en enkelt af vaskemaskinerne målte Akustiknet en støj på 93 db, hvilket er langt over det tilladte. Da vi først havde fået pengene til udbedringerne fra moderfirmaet i Tyskland, så var både ledelse og medarbejdere interesserede i at få udbedret arbejdsmiljøet bedst muligt. Og vores ledelse er gået meget aktivt ind i samarbejdet med os og Akustiknet, siger Poul rik Persson. fter et påbud tog det 2 1/2 år at sænke støjen! Men det er al besværet værd siger Poul Vaskemaskinerne blev afskærmet og alle rum fik beklædning på vægge og lofter. Udbedringen af støjforholdene blev meldt klar til Arbejdstilsynet i Nu opfylder virksomheden Arbejdstilsynets krav, men udbedringen har kostet flere millioner kroner også fordi virksomheden blev udvidet til det dobbelte under forløbet. Og processen tog i alt 2,5 år. På Arbejdstilsynets hjemmeside findes to vejledninger om hhv. problempåbud og periodepåbud. Søg på Problempåbud og Periodepåbud. Her findes også en liste over autoriserede arbejdsmiljørådgivere. fælles hjemmeside. Her er der er links til alle 11 BAR s hjemmesider, hvor der løbende bliver lagt nye pjecer og vejledninger ud om arbejdsmiljøproblemer og løsningerne på dem. FOTO CLAUS BCH

10 Side 10 J K L BINDND FORHÅNDSBSKD Arbejdsmiljøloven Bedre byggeri med forhåndsbesked Med en forhåndsbesked og Arbejdstilsynet i ryggen fik forstander og sikkerhedsrepræsentant på Vittrup fterskole forbedret deres nye tilbygning væsentligt. Arbejdstilsynets forhåndsbesked ændrede ikke fundamentalt på arkitektens tegninger til den 300 kvadratmeter ny tilbygning til Vittrup fterskole ved Løkken. Men forhåndsbeskeden var væsentlig, for at skolelederen og sikkerhedsrepræsentanten kunne få nogle få væsentlige ændringer igennem hos arkitekten. Arkitekten var ikke meget for at ændre sine tegninger. Men efter Arbejdstilsynet havde påpeget nogle mangler ved tilbygningen i sin forhåndsbesked, så fik vi forbedret nogle ting, som vi ellers ville have gået og ærgret os over i mange år, siger forstander HVAD R BINDND FORHÅNDSBSKD? Når en virksomhed investerer i nybyggeri og fornyelse af arbejdspladsen, så kan ledelsen som noget nyt ansøge om en forhåndsgodkendelse af arbejdsmiljøet. Reglen om bindende forhåndsbesked fra Arbejdstilsynet skal få virksomheden til at tage hensyn til arbejdsmiljøforhold allerede i planlægningsfasen. Det er langt at foretrække i stedet for, at ledelsen først bruger penge på ombygning og derefter må bruge yderligere penge på at udbedre dårligt arbejdsmiljø. Virksomheden skal detaljeret beskrive, hvordan man har tænkt sig at udføre et stykke arbejde. Så vil Arbejdstilsynet vurdere, om arbejdsmiljøloven er overholdt, og om forandringerne vil blive arbejdsmiljømæssigt forsvarlige. Arbejdstilsynet fører tilsyn alligevel n bindende forhåndsbesked afskærer ikke Arbejdstilsynet fra at føre tilsyn på virksomheden. Men den afskærer dog Arbejdstilsynet fra at stille yderligere krav til de forhold som forhåndsbeskeden vedrører. Til gengæld bortfalder en forhåndsbesked automatisk, hvis virksomheden ikke indretter sig, som den har beskrevet i ansøgningen. Der kan ansøges om bindende forhåndsbesked inden for følgende områder: Ny overfladebehandling af bygninger og konstruktioner. Arbejde, der indebærer kontakt med asbest. Nedbrydning af bygninger og konstruktioner. Transport af varer og materialer på konkrete arbejdssteder. Daglig løftemængde. Opstilling af og arbejdets udførelse omkring maskiner. Transport af stilladser til vanskeligt tilgængelige opstillingssteder. Sikkerhedsforanstaltninger i fællesarealer i forbindelse med renovering af bygninger. De ansatte har ret til at blive inddraget i arbejdet med ansøgning om bindende forhåndsbesked, og sikkerhedsrepræsentanten har krav på at blive taget med på råd, inden virksomheden køber ind. på Vittrup fterskole, Torben Christensen. Som den væsentligste ændring fik Vittrup fterskole ændret tilbygningens to klasselokaler og store multilokale, så eleverne har udsyn til naturen. På tegningerne havde ingen på skolen opdaget, at arkitekten, for at bevare noget af skolens oprindelige arkitektur, kun havde sat ovenlysvinduer i de tre loftslokaler. Arbejdstilsynet påpegede, at der skulle være visuelt udsyn fra alle undervisningslokaler. Og med det påbud i hånden fik efterskolens tilbygning vinduer i lav højde. Det er en klar forbedring af byggeriet, og vi er glade for, at Arbejdstilsynet var med i processen. Jeg og sikkerhedsrepræsentanten er jo kun lægfolk. Vi kunne virkelig bruge Arbejdstilsynet til at få ændringerne igennem hos arkitekten Arbejdstilsynet gjorde os stærkere, siger Torben Christensen. Nød godt af test Det var dog ikke efterskolen, som bad om en forhåndsbesked fra Arbejdstilsynet. Det var Løkken-Vrå kommune. Faktisk fik vi først at vide, at Arbejdstilsynet var indblandet, da vi fik brevet med forhåndsbeskeden. Beskrivelsen af projektet havde arkitekten givet til Arbejdstilsynet, siger Torben Christensen. I den ny arbejdsmiljølov er bindende forhåndsbesked et krav ved større investerin- GOD RÅD Tag initiativ til en drøftelse om, hvordan man kan tænke arbejdsmiljøet ind fra begyndelsen, hvis jeres arbejdsplads skal bygge nyt eller bygge om. Vær opmærksom på, om alle væsentlige arbejdsmiljøforhold bliver medtaget. Stil spørgsmål til sikkerheden. Drøft i forlængelse heraf, hvordan processen med at ansøge om en bindende forhåndsbesked kan være et hjælpemiddel i dette arbejde. Kontakt jeres fagforening eller Arbejdstilsynet, hvis I har spørgsmål, bl.a. om hvordan I bedst muligt kan få rådgivningsbistand til processen. ger i arbejdspladsen, og virksomhedens beskrivelse af ændringerne vil blive en vigtig proces. Ud over mangler i lys- og udsynsforholdene i de tilbyggede undervisningslokaler på Vittrup fterskole, så påpegede Arbejdstilsynet i forhåndsbeskeden en del småproblemer ved tilbygningen. Blandt andet måtte efterskolen opgive et mørkekammer, fordi Arbejdstilsynet forlangte, at der skulle etableres udsugning. Så gik skolen i stedet direkte over til digital fotografering, og det planlagte mørkekammer blev depotrum. Med en forhåndsbesked havde Torben Christensen et godt argument for at ændre sit byggeri. På Arbejdstilsynets hjemmeside kan du finde detaljerede oplysninger om, hvad der ligger i en bindende forhåndsbesked, og hvordan sagsgangen er i forhold til sagsbehandlingstid, priser og hvor lang tid den bindende forhåndsbesked gælder. Søg på Forhåndsbesked. fælles hjemmeside. Her er der er links til alle 11 BAR s hjemmesider, hvor der løbende bliver lagt nye pjecer og vejledninger ud om arbejdsmiljøproblemer og løsningerne på dem. FOTO FINN FOLSTD

11 Januar 2005 J K L SAMARBJD MD RÅDGIVR Side 11 BST-samarbejde kører videre På HTH Køkkener i Ølgod vil arbejdsmiljøet fremover have samme høje prioritet som hidtil. Af samme årsag har virksomheden valgt at fortsætte det langvarige samarbejde med BST. Nogle spæde ryster på HTH Køkkener antydede, at virksomheden med den ny arbejdsmiljølov kunne droppe BST og spare på det forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Men alle var enige om, at dårligere arbejdsmiljø var at skyde sig selv i foden så HTH vil fremover bruge samme beløb på BST som hidtil. Det ville koste os penge i det lange løb at skære ned på arbejdsmiljøindsatsen. Tilfredse og raske medarbejdere skaber bedre resultater. Jeg vil fraråde andre virksomheder at spare på arbejdsmiljøarbejdet, siger teknisk direktør på HTH, Henry Koch, der var lige så SAMARBJD MD RÅDGIVR - HVORDAN? Med den ny lov bortfalder virksomhedernes pligt til at være tilknyttet og betale til Bedriftssundhedstjenesten (BST). Årelange positive samarbejder med BST risikerer at ophøre. Det kan medføre dårligere arbejdsmiljø for en række virksomheder, der har gode erfaringer med og/eller i særlig grad har brug for det rådgivende samarbejde. Mange analyser peger på, at de virksomheder, der har brugt BST, har et markant bedre arbejdsmiljø end de virksomheder, der ikke har brugt BST. Nu skal virksomhederne selv definere, hvordan de vil sikre det forebyggende arbejdsmiljøarbejde, og de skal selv beslutte, om de fortsat vil benytte sig af BST s rådgivning altså fortsætte samarbejdet. BST er, der flere steder i landet har slået sig sammen og fået nyt navn, bliver en del af det ny system af autoriserede arbejdsmiljørådgivere, som virksomhederne kan benytte sig af. Arbejdspladserne bør drøfte, hvilken type autoriseret arbejdsmiljørådgiver deres arbejdsplads kan have mest gavn af at samarbejde med. Det er vigtigt at beslutte, hvilken profil og hvilke kompetencer rådgiveren skal have. lidt i tvivl om, at samarbejdspartneren i den fremtidige forebyggende indsats skal være den lokale BST. Den samme som virksomheden hidtil har brugt. Jeg tror på det langvarige samarbejde, og vi har gennem mange år arbejdet godt sammen med BST. Det har andre arbejdsmiljørådgivere vidst, så de har holdt sig tilbage, siger Henry Koch. Særlig indsats på enkeltområder Sammen med BST har arbejdsmiljøudvalget på HTH Køkkener for at styrke arbejdsmiljøindsatsen udvalgt en række områder, hvor der skal gøres en særlig indsats. Som eksempler kan nævnes etablering af et sundhedscenter med fysioterapeut, rygevejleder, xxx motions- og kostvejleder, indførelse af krisehjælp ved alvorlige personlige problemer samt indførelse af en sygefraværspolitik, som indebærer samtaler med kolleger under langvarig sygdom. Vi håber, at vi gennem de nye tiltag kan få sygefraværet ned, for det har vi haft meget svært ved. Det ligger ikke højt, 4,5 procent af samtlige timer, men det er vores hovedambition at få medarbejderne til at trives bedre, så de har færre sygedage. Så får både medarbejdere og virksomheden noget ud af arbejdsmiljøarbejdet, siger Henry Koch. HTH har brugt et års tid på at forberede deres arbejdsmiljøarbejde til den ny lov, og virksomheden er i den forbindelse blevet arbejdsmiljøcertificeret. HTH Køkkener kunne vælge mellem flere forskellige slags aftaler hos BST. HTH kunne vælge imellem at indgå en aftale om rådgivning for at få løst et konkret arbejdsmiljøproblem, eller virksomheden kunne vælge at indgå en længerevarende aftale om rådgivning for at styrke den forebyggende indsats. HTH Køkkener har valgt den sidste model og har indgået en aftale med BST, der løber over to år. FOTO CLAUS BCH Forskellige samarbejdsmodeller De forskellige BST-afdelinger og de andre arbejdsmiljørådgivere rundt omkring i landet er i denne tid i fuld gang med at udvikle nye måder at samarbejde med virksomhederne på. De opererer med mange forskellige modeller, og den enkelte virksomhed har mulighed for at aftale den samarbejdsmodel, som passer dem bedst. ksempelvis kan virksomheden indgå en aftale om et screeningstjek fra BST eller en anden autoriseret arbejdsmiljørådgiver inden screeningen fra Arbejdstilsynet. Her vil arbejdsmiljørådgiveren hjælpe med at gennemgå arbejdsmiljøindsats og arbejdsmiljø. På den måde kan virksomheden få styr på arbejdsmiljøet og samtidig få indført nogle gode arbejdsmiljørutiner. Virksomheden kan også indgå en langvarig aftale med arbejdsmiljørådgiveren, hvor virksomheden modtager løbende rådgivning. På den måde får virksomheden styrket forebyggelsen og er hele tiden på forkant med problemerne. Man kan også forestille sig andre samarbejdsmodeller fx en abonnements- eller klippekortsordning eller en aftale om at løse et konkret arbejdsmiljøproblem. Henry Koch tror på det lange seje træk med samme rådgiver, BST, i arbejdsmiljøarbejdet. KKl GOD RÅD Drøft i jeres sikkerhedsorganisation, hvilke udfordringer I står over for i forhold til fremover at forbedre arbejdsmiljøindsatsen og arbejdsmiljøet. Drøft i forlængelse heraf, hvilken type arbejdsmiljørådgivning I har brug for. Kræver udfordringerne et længerevarende samarbejde, eller kan det løses ved indgåelse af en aftale om løsningen af et konkret problem. Gå i dialog med den valgte arbejdsmiljørådgiver for at blive enige om den samarbejdsaftale, der bedst passer til jeres ønsker, behov og muligheder. På hjemmesiden for Arbejdsmiljørådgiverne BST-foreningen findes bl.a. en medlemsliste, der giver et godt overblik over de autoriserede arbejdsmiljørådgivere, og hvordan man kan komme i kontakt med dem. Kig under Rådgivere. På Arbejdstilsynets hjemmeside vil der være en opdateret liste over autoriserede arbejdsmiljørådgivere. Søg på Arbejdsmiljørådgiver. fælles hjemmeside. Her er der er links til alle 11 BAR s hjemmesider, hvor der løbende bliver lagt nye pjecer og vejledninger ud om arbejdsmiljøproblemer og løsningerne på dem. FOTO HNRIK BJRG

12 LANDSORGANISATIONN I DANMARK Islands Brygge 32 D 2300 københavn S Tlf: Fax: Varenr RDAKTION Landsorganisationen i Danmark TKST Lars Bøgeskov/Spot Kommunikation GRAFISK DSIGN Rikke Skovgaard/Spot Kommunikation ILLUSTRATION Roald Als TRYK SP3 OPLAG Januar 2005 LO