Den inkluderende skole
|
|
|
- Magdalene Olsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den inkluderende skole Esbjerg Kommune December 2009
2 Der er ikke noget alternativ til inklusion. For et par år siden, udgav Esbjerg kommune og Esbjerg Lærerforening hæftet Historier fra skolens hverdag Den Inkluderende skole. Hæftet indeholdt en række eksempler på, hvordan enkelte skoler på eksemplarisk vis havde gjort en indsats for at fremme det lokale arbejde med inklusion. Alt sammen flotte og visionære eksempler til efterfølgelse for andre. I forbindelse med udgivelsen af hæftet blev der taget initiativ til et endnu større projekt med titlen Den inkluderende skole. Tankesættet bag initiativet var, at opgaven med at arbejde inkluderende blev mere og mere udfordrende for både ledere og medarbejdere. Behovet for en særlig indsats var åbenlys og påtrængende. Samtidig måtte det konstateres, at der ikke er noget alternativ til inklusion, idet både lokale, nationale og internationale politiske beslutninger forpligter os på opgaven. Udgangspunktet er, at ledelserne på alle niveauer anerkender, at arbejdet med at inkludere elever med særlige behov er en kæmpe udfordring for medarbejderne og for folkeskolen. Det er derfor også et grundlæggende ledelsesansvar at sikre, at medarbejderne er i stand til at løse de opgaver de bliver pålagt. Er der i den sammenhæng behov for at styrke medarbejdernes kompetencer eller udvikling af nye metoder, skal dette naturligvis ske. Der blev derfor nedsat en styregruppe med ledelsesrepræsentanter og repræsentanter fra ELF og BUPL, idet det hurtigt stod klart, at vi havde behov for at involvere alle gode kræfter i arbejdet Styregruppen valgte at bede alle ansatte om at bidrage i processen, og ca. 150 medarbejdere og ledere fulgte opfordringen og meldte sig til én af de i alt 6 arbejdsgrupper, der efterfølgende blev nedsat. Med dette hæfte løftes så den første flig af en række indsatser, der vil få særlig opmærksomhed i de kommende år: Skolerne skal udarbejde en inklusionsstrategi med tilhørende uddannelsesplan Der peges på rigtig mange forslag, som skolerne kan igangsætte her og nu, og der peges på forslag, der kræver lidt mere planlægning Af de centrale tiltag kan følgende nye initiativer fremhæves: o En webbaseret idebank bl.a. med ideer fra de nedsatte arbejdsgrupper o En taskforce, der som formål har at styrke skolernes inklusionsarbejde o En tænketank o Målrettede efteruddannelsestiltag o Et fælles kommunalt indsatsområde om god adfærd o Og meget andet De første skridt til at løse inklusionsopgaven er hermed taget, men styregruppen vil fortsat bestå, og den vil være garant for, at inklusionsprocessen fortsat kvalificeres og udvikles. Preben Jensen skolechef 1
3 Inklusionsstrategi Arbejdsgrupperne peger enstemmigt på, at der på skolerne udarbejdes en tydelig og konkret inklusionsstrategi med tilhørende uddannelsesplan for skolen. I en inklusionsstrategi indarbejder skolen sine målbeskrivelser og handlerplaner for: Struktur/rammer og indhold Konflikthåndtering Kommunikation Kompetenceplan i forhold til lærerprofessionalisme Fleksibel tilrettelæggelse Implementeringen Forældresamarbejdet Nytænkning af ressourcerne Evaluering Strategiplanen skal være forankret i skolens ledelse, men det er vigtigt, at alle bliver involveret i processen og får ejerskab til skolens inklusionsstrategi. Det betyder, at både personale, forældre, skolebestyrelse og elever inddrages i processen. Når skolerne går i gang med udarbejdelsen af deres strategiplan, vil det være muligt at få assistance fra Pædagogisk Udvikling og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. De handlinger og mål, som skolen beslutter sig for at igangsætte, indarbejdes i skolens Mål og Dialog. I forbindelse med udarbejdelsen af strategiplanen, anbefales det, at skolerne indtænker Inklusionsundersøgelsens resultater. På de følgende sider, oplistes de ideer, som arbejdsgrupperne har peget på, som mulige tiltag, der kan være med til at opfylde mål og visioner for den inkluderende skole jf. Skolepolitikken. 2
4 Anbefalinger fra arbejdsgrupperne Forslag, som kan igangsættes her og nu Nedenstående forslag vil senere blive beskrevet i en central database.(se under centrale tiltag) Skolen drøfter inklusionsundersøgelsesresultaterne Ledelsen tager initiativ til, at skolebestyrelsen udarbejder princip for skolens inklusion Skolen udarbejder en kommunikationspolitik Skolen udarbejder en strategi for forældresamarbejde Skolen udarbejder læseplan for social inklusion og konflikthåndtering Tydelig og tidlig målsætning De opstillede mål evalueres løbende Ledelsesmæssig tydelighed og opbakning Organisatoriske forslag (lederen er ansvarlig) Regelmæssige og formaliserede møder Teamet er omdrejningspunktet Ledelsen sætter fokus på AKT og Specialundervisning (SU) Tæt samarbejde med skolens eventuelle specialafdelinger Tydelig opgave/ansvarsfordeling via skolens specialcenter Inddrage skolens specialcenter Ledelsen skaber rammer for refleksionstid Formaliseret samarbejde ved skoleoverflytninger Fællesholdning til konfliktløsning Videndeling Der etableres flere undervisningsrum end det traditionelle klasselokale Konkrete tiltag Grundig overlevering Formaliseret brobygning mellem daginstitutioner og skolen Kurser tilrettelagt for hele personalegruppen på skolen Skolevenner Tilbud og tiltag for de elever,der akut ikke kan være i klassen, - samt tilbud om returbillet til klassen (Time Out) Frirummet Legepatrulje Skyggevagter i frikvarteret Legeaftaler Stimulerende legemiljøer ude og inde Boldspil i hallen 3
5 Anbefalinger fra arbejdsgrupperne Forslag, der kræver langsigtet planlægning før igangsættelse Ledelse Ledelsen nytænker ressourcefordelingen med henblik på inklusion Ledelsen afsætter tid og ressourcer til implementering af uddannelse og nye strukturer Ledelsen prioriterer tiden til team og samarbejdsstrukturer højt Ved ansættelse af nyt personale sikres det, at de er kompetente og engagerede i arbejdet med inklusion Ressourcepersoner tilknyttet afdelingerne med en fast timepulje Skolen ansætter AKT- vejledere(fuldtids) til alle årgange Ledelsen sikrer, at der indføres en inklusionsagent på hver årgang Organisatoriske forslag (lederen er ansvarlig) Fleksibel brug af pædagogisk personale Fleksibel adgang til AKT og SU ressourcer Holddannelse Få faste voksne om klasserne Parallellagte årgangstimer Lille klasse i klassen Netværk med omkringliggende skoler Lærer/pædagogbytte mellem skolerne Holddannelse på tværs af skolerne Tolærerordninger Undervisningsassistenter Forældresamarbejde Afholde formøder med nye elever/forældre Differentieret forældresamarbejde Forældresamarbejde er et fast punkt i kvalitetsrapporten Skolen informerer forældrene om skolens inklusionsstrategi Skolen arbejder på, at gøre forældrene bevidste om fællesansvar i forhold til inklusion Fortælle den gode historie på forældremøder AKT vejleder deltager i forældremøder Fast formular om bl.a. adfærd, lektier, fremmøde sendes til forældre Der udpeges én person, der har hovedansvaret for forældrekontakten 4
6 Centrale tiltag Webbaseret idebank Formål: at videndele ideer, der fremmer den inkluderende skole Der etableres en elektronisk idebank, hvor ideer og forslag beskrives. Skoleafdelingen er ansvarlig for etablering og vedligehold. De mange forslag, som arbejdsgrupperne har beskrevet vil blive tilgængelige i idebanken. Der vil løbende blive indsat nye ideer. Idebeskrivelserne vil indeholde henvisning til skoler/personer, som har erfaring med forslaget. Taskforce Formål: at støtte og styrke skolernes inklusionsarbejde Skolerne har brug for konkret assistance i praksis og teori, derfor skal det være muligt at rekvirere hjælp fra centralt hold (PU/PPR). Der vil ske en styrkelse af PPR s normering med henblik på denne opgave. Tilbuddet vil blive meldt ud til skolerne, når det er etableret. Tænketank Formål: at sikre udvikling i forbindelse med den inkluderende skole Tænketankens overordnede opgave er at komme med ideer til nye tiltag, som fremmer den inkluderende skole. Tænketanken kan videresende anbefalinger til Styregruppen evt. afholde temamøder med relevante personkredse - fremsætte forslag til fælleskommunale tiltag give styregruppen ideer til nye kursustilbud. Styregruppen udarbejder et kommissorium til Tænketanken Styregruppen Formål: at tage ansvar for en kontinuerlig udvikling af den inkluderende skole og tage beslutninger om nye tiltag, der fremmer den inkluderende skole Styregruppen afholder møder med Tænketanken etablerer evt. nye centrale tiltag tager stilling til indstillinger fra Tænketanken tager beslutning om efteruddannelsestilbud 5
7 Centrale tiltag Styregruppen består af repræsentanter fra : Skolevæsenets ledelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Pædagogisk Udvikling Skolevæsenets Pædagogiske Udviklingsudvalg Det centrale visitationsudvalg for specialundervisning (DUS) Medarbejder- og organisationsrepræsentanter fra Esbjerg Lærerforening og BUPL Uddannelse Formål: at give skolernes personale redskaber til at håndtere opgaverne i den inkluderende skole Skolerne indarbejder egen uddannelsesplan i deres inklusionsstrategi, mens der fra central side indarbejdes nogle af nedenstående emner i kursuskataloget. PPR og PU s indsatser og roller skal udvikles fra en individuel til en kollektiv indsats. Der skal tænkes i uddannelsestilbud til team. Skolerne skal have fleksibel adgang til ekspertviden. Arbejdsgrupperne har peget på følgende udviklings/kursusbehov i forbindelse med den inkluderende skole: Anerkendende pædagogik - Cooperative Learning - Classroommangement(Kasa) Udeskoler/læringsmiljøer - Konfliktløsning - Dialog i teamet - Relationspædagogik - Udvikling af børns sociale kompetencer - Forældresamarbejde - Systemisk arbejde Specialpædagogisk basisviden Kommunikation - Udvikling af materialer - Aktionslæring - Læsestrategier LP-metoden Fælles kommunalt indsatsområde Formål: at sætte fokus på trivsel og god adfærd Styregruppen udarbejder forslag til fælleskommunale tiltag med det overordnede sigte at sætte fokus på trivsel og god adfærd i skolerne. 6
8 Implementering Tidspunkt Aktivitet 27. januar 2010 Styregruppen præsenterer forslagene for arbejdsgruppemedlemmerne på et fyraftensmøde Primo 2010 Forår 2010 Forår 2010 Forår 2010 Foråret 2010 Efteråret 2010 Tiltag i forbindelse med Fælles kommunalt indsatsområde God adfærd igangsættes Tænketank iværksættes Temamøde for skolelederne om skolernes arbejde med den inkluderende skole Skolerne afholder debatmøder om skolens arbejde med at lave en inklusionsstrategi i Pædagogisk Råd og Skolebestyrelserne Etablering af en inklusions taskforce Taskforcen afholder møder med skolerne 2010 Etablering af webbaseret videnbank 2010 Kursustilbud i forbindelse med inklusionsarbejdet indarbejdes i kommunalt kursuskatalog 7
INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE
INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret
Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015
1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne
Terndrup Skole og SFO
Kontrakt 2013-14 Terndrup Skole og SFO Terndrup Halvej 1 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.
AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen
AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia
- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Skolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Bakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion.
Bakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion. Danmark har gennem tilslutningen til Salamanca Erklæringen i 1994 forpligtet sig på at sikre rettigheder og muligheder for samfundsdeltagelse
BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Skolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1%
DET STATISTISKE DATAGRUNDLAG Figur 1: Svarprocent Figur 2: Besvarelser fordelt på skolerne Skoleleder Administrativleder, pædagogiskleder eller lignende Lærer Pædagog eller pædagogmedhjæl per I alt Skolen
Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området
Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,
Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN
Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose
Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018
Fællesskaber for alle - inklusionsstrategi 2015-2018 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E [email protected] Dato: 14. april 2015
Inklusionsstrategi
Inklusionsstrategi 2015-2018 Fællesskaber for alle - inklusionsstrategi 2015-2018 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i
Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Inkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6
MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt
Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Inklusionsstrategi Solrød Kommune
Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver
På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.
Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Strategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Inklusion i nationalt perspektiv. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU
Inklusion i nationalt perspektiv Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU [email protected] 1 Inklusion: hvorvidt, hvordan og hvorfor Inklusion er blevet et politisk besluttet anliggende
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Antimobbestrategi. Skovvejens Skole
Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og
Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning
Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Møde i Handicaprådet den 18. september 2017 Gældende fra 1. maj 2017 Formål Udarbejdet til ansatte i Lejre Kommune,
NOTAT. FFF gruppe 7 Uddannelse af ledere og medarbejdere
NOTAT FFF gruppe 7 Uddannelse af ledere og medarbejdere Indledning Mål Målet for gruppens arbejde er at Ledernes og medarbejdernes kompetencer skal styrkes så de er rustet til at understøtte de løsninger,
Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole
Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
Greve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at
Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen
Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen
Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning
Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,
Inklusion på Skibet Skole
Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre
arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen
Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet
Dato? What? Why? How? Who? Kendskab til børn i supplerende skoletilbud. Kendskab til børn i specialundervisningstilbud
Dato? What? Why? How? Who? Visitationsdrøftelser lokalt på skolerne. Hele året. Det aftales lokalt hvor ofte man mødes. Samarbejde læringskonsulent og inklusionsmedarbejder. Læringskonsulent holder faste
Temadrøftelse af Specialundervisning. Skoleudvalget
Temadrøftelse af Specialundervisning Skoleudvalget 03.04.2018 Handlemuligheder Der er primo 2018 igangsat en proces frem mod en ny model for samarbejdet om inklusion i Aalborg Kommune. Dette arbejde er
Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune
Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets
Strategi for inklusion. - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune
Strategi for inklusion - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune Gribskov Kommune sætter inklusion på dagsordenen, fordi forskellighed betragtes som en styrke, der har værdi for alle. Børne- og Ungeområdet
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Skolernes mål og handleplaner
Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne
Det pædagogiske læringscenters rolle i skolens kapacitetsopbygning
Det pædagogiske læringscenters rolle i skolens kapacitetsopbygning Læringscenterets dag, 29. august 2017 Professionshøjskolen Absalon 28-08-2017 Thomas Jensen, Styrelsen for Undervisning og kvalitet Side
Rejsehold fra Trivselscenter Ulvedal. Et af Silkeborg Kommunes specialpædagogiske tiltag
Rejsehold fra Trivselscenter Ulvedal Et af Silkeborg Kommunes specialpædagogiske tiltag Rejsehold er etableret er som som led led i Silkeborg i Kommunes specialstruktur og tilknyttet specialstruktur. et
Inklusionens 10 bærende elementer Strategi for inklusion Skanderborg Kommune
Principper og handleplan for inklusionsarbejdet i Landsbyordningen i Voerladegård Med udgangspunkt i Skanderborg Kommunes Strategi for inklusion og Skolebestyrelsens principper for inklusion, har landsbyordningens
Resultatkontrakt for Tingkærskolen
Ting Resultatkontrakt 2010-12 for Tingkærskolen Odense Kommune Børn- og Ungeforvaltningen dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Tingkærskolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose
Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar
Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar Indledning Baggrunden for at igangsætte Fælles børn- Fælles ansvar er ambitionen om at arbejde aktivt med børne- og ungepolitikken og styrke den samlede inklusionsindsats
Brande, 2012 november
Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende
