INKLUSIONSSTRATEGI GØRDING SKOLE. Maj 2011
|
|
|
- Gunnar Nielsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 INKLUSIONSSTRATEGI GØRDING SKOLE Maj 2011
2 Gørding Skoles overordnede inklusionsstrategi tager udgangspunkt i skolens nyligt udarbejdede vision: hjerne hjerte puls fantasi Hjerne Vi får mest muligt ud af undervisningen og udnytter vores fulde potentiale. Vi bruger forskellige metoder og omgivelser til at lære. Undervisningen er motiverende og giver de udfordringer, vi har brug for. Hjerte Vi er alle en værdifuld del af fællesskabet og deltager aktivt i det. Vi er glade og trygge, fordi vi taler pænt og hjælper hinanden. Vi bakker alle op om vigtigheden af at gå i skole. Puls Vi har overskud og energi. Vi spiser sund mad sammen. Vi bevæger os dagligt i gode rammer ude og inde. Fantasi Vi sætter fantasien og evnen til at udvikle ideer højt. Alle har mulighed for at fordybe sig i og udvikle kreative talenter. Vi inspirerer og motiverer hinanden.
3 SC Faglig AKT Fase 2 Med virkning fra skoleåret er undervisningen på Gørding Skole struktureret omkring 3 faser: Fase 1 indskolingen Fase 2 mellemtrinnet Fase 3 udskolingen. Alle lærere er tilknyttet en primærfase, hvor de som minimum har 75-80% af deres undervisningsopgaver. De resterende 25-30% læses i en sekundærfase. Ingen lærere underviser i alle tre faser. Specialcentret servicerer de tre faser med ekstra ressourcer til faglig specialundervisning og AKT-opgaver. Herudover servicerer specialcentret SFO med sparring vedr. AKT-problematikker i SFO. Det forventes, at mens den faglige specialundervisning vil rette sig mod alle faser, vil AKT-indsatsen erfaringsmæssigt primært rette sig mod fase 1 og 3. Ovenstående grundstruktur danner udgangspunkt for Gørding Skoles inklusionsstrategi. På de næste sider følger en opgørelse over allerede eksisterende tiltag samt visioner, der tilsammen skal understøtte inklusionen på de enkelte niveauer: Overordnet for Gørding Skole Specialcenter Indskoling Mellemtrin Udskoling
4 OVERORDNET FOR GØRDING SKOLE Anerkendende pædagogik Implementeret 09/10 Gennemført skoleproces i samarbejde med PU Bevægelse Kickstartere som igangsættere af frikvartersaktiviteter Bevægelses- og sundhedspolitik Højere timetal i idræt end vejledende Færdiggørelse af Playspot og Ranger fitness bane Udeskole og inddragelse af uderummet i undervisningen Gennemført skoleproces i samarbejde med PU Klasseledelse KASA Gennemført skoleproces i samarbejde med PU Årgangs- og faseteam Lærerne underviser 75-80% af tiden i primærfaserne Ugentlige teammøder i årgangs- og faseteam Holddeling på tværs af klasser og årgange Fri for mobberi LP-model eller anden pædagogisk analysemodel Endnu ikke planlagt Parallellagte timer i alle faser Revideret antimobbepolitik på Gørding Skole Besluttet i pæd. udvalg og pæd. råd
5 SPECIALCENTER Koordinationsudvalg Gennemført Møder i koordinationsudvalget hver anden uge Præcis procedurebeskrivelse af arbejdet i SC Afsluttet Anvendes Al sagsbehandling i SC følger proceduren Ét indstillingsskema dækkende faglig specialundervisning og AKT Afsluttet Anvendes Faglig specialundervisning som holddeling i faserne Alle sager i SC oprettes ved hjælp af indstillingsskemaet Specialundervisningslærere tilknyttes parallellagte timer i dansk og matematik AKT ind i klasserne AKT-problematikker i SFO Handleplaner vedr. AKT-problematikker anviser løsninger i klasserne SFO indskrives i SCprocedure og på indstillingsskemaer samt handleplan
6 INDSKOLING Farvel til klasse- og årgangspædagogen Den enkelte pædagog arbejder på kryds og tværs i indskolingen med AKTproblematikker Udeskole på skoleskemaet Alle klasser har udeskole på skemaet Glidende overgang mellem børnehave og skole Endnu ikke planlagt Besluttet i pæd. udvalg og pæd. råd MELLEMTRIN Venskabsklasser med indskolingen 09/10 Skriftlig beskrivelse af initiativet Legepatrulje for indskolingen 09/10 Skriftlig beskrivelse af initiativet Daglige aktiviteter for eleverne i indskolingen Fokus på faglig fastholdelse og udvikling Flere sikre læsere i den kommunale læseprøve i 4. kl. Plan for faglig læsning på mellemtrinnet Holddeling i fagene
7 UDSKOLING Ny udskoling Fleksible skemaer for alle klasser i udskolingen Færre skoleforsømmere i udskolingen Flere elever vælger at blive på Gørding Skole i 9. kl. Højere karaktergennemsnit ved FSA Praktikforløb på skolen (Madhus, gartneri, bhv.kl. m.m.) Ingen udskolingselever visiteres til centrale tilbud Elevrådet som konfliktmæglere Endnu ikke planlagt Besluttet i elevrådet, pæd. udvalg og pæd. råd
INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE
INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret
Mål - og indholdsbeskrivelse SFO
Gørding Skolefritidsordning Fritidshjørnet Mål - og indholdsbeskrivelse SFO 2014-2015 Jonas 7 år om at gå i SFO: Lærer man noget i SFO?... Lang pause: Hele tiden, men man opdager det ikke. Skolegade 16
Helhedsskole på Issø-skolen.
Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole 2015-2020 Skole og Undervisning december 2016 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa
ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.
ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser
Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup
Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således
Fællesskolen Nustrup Sommersted - vores værdier - Skoleåret 2013/14. Velkommen på vores skole
Fællesskolen Nustrup Sommersted - vores værdier - Skoleåret 2013/14 Velkommen på vores skole Fakta Fællesskolen Nustrup Sommersted er én skole på to matrikler. Skolens sammenlægning udspringer af Haderslev
Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015
1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne
SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12
SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12 Skolebestyrelsen har besluttet følgende værdisæt for Susålandets skole: Trivsel Sundhed Ansvar Selvværd Fællesskab Skolens ordensregler lyder. Pas på hinanden Pas på dig selv
Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE
ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE 2012-2013 INKLUSION ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE. At SKOLEN skal inkludere elever med særlige behov sættes der ikke spørgsmål ved. Men hvordan Skolen inkluderer elever med særlige
Trivselsundersøgelse Handlingsplan
Trivselsundersøgelse 2015 Handlingsplan Dato: November 2015 Handleplanen dækker: Amagerskolen Beskrivelse af analysen: I foråret 2015 er der lavet en trivselsundersøgelse på Amagerskolen, hvor alle børn
Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7
Aftale 2012-14 mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN Side 1 af 7 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.
Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:
Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens
Bevægelse i skoledagen Læringskonsulent i UVM Malene Schat-Eppers
Bevægelse i skoledagen Læringskonsulent i UVM Malene Schat-Eppers Mål At give indblik i, hvordan Undervisningsministeriet oplever implementeringen af bevægelse i skoledagen anno 2019? 1. Hvor er vi nu?
Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.
Herningmodel Skole Baggrund Efterspørgsel fra flere skoler. Herningmodel Skole er inspireret af elementer fra LP, PALS og erfaringer indhentet i kommunen siden 2008. Herningmodel Skole skal understøtte
Formåls og indholdsbeskrivelse for Specialcenter Syd
Formåls og indholdsbeskrivelse for Specialcenter Syd Indledning I forbindelse med Ringkøbing-Skjern Kommunes ønske om kvalitetsudvikling af folkeskolen og centralisering af specialklasser i kommunen etablerede
Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning
Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,
Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION
PEER-EDUCATION DCUM anbefaler peereducation, fordi det kan løfte både de ældste og de yngste elever fagligt, socialt og personligt. Peer-education giver de ældre elever et mindre medansvar for de yngre
Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)
Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Klostermarksskolens værdigrundlag Hjerne og hjerte Vi vil være en god og dynamisk skole for elever og personale
Hvornår skal vi i skole?
Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT
Sunde unger hele vejen - Kolding Kommunes børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole
Sunde unger hele vejen - Kolding s børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole MAD MÅL 1 MÅL 2 MÅL 3 MÅL 4 BEVÆGELSE TRIVSEL ruster vi børnene og de unge til selv at træffe sunde valg har vi en rød
Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole
på vej Skolereformen Skolereformen i praksis Farstrup skole lægger vægt på: Der er plads til alle elever Elever er forskellige og skal mødes forskelligt Eleverne mærker, at de ses og føler at de hører
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013
Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO [email protected] TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner
Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål
Frederiksberg Kommune Februar 2017 Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål Skolen på Grundtvigsvej adskiller sig på en række områder fra den folkeskole, som mange kender. Især angående organiseringen
Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program
Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,
Velkommen til Stavnsholtskolen
Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle
Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.
Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen
0. årgang på Auning Skole
Skoleåret 2018/19 0. årgang på Auning Skole Velkommen på 0. årgang På Auning Skole har vi ambitioner om at lave en skole, der rummer fremtidens komplekse krav. Vores opgave er at følge med den tid, børnene
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT
SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret
KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Rønbækskolen. Aldersintegreret Indskoling 0.-2. årg. 2012-13
Rønbækskolen Aldersintegreret Indskoling 0.-2. årg. 2012-13 1 Strukturen i AI Storgrupper, stamhold og faghold Lokaler og indretning Primærvoksne Skema Faghold - niveauer og rul Fordeling af skolestartere,
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi
Trivselspolitik. Kjellerup Skole
Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.
Udviklingsplan for Nordstjerneskolen 2012-2018
Nordstjerneskolens Udviklingsplan 20122012- Professionalisme Innovation Fællesskab Motivation Trivsel Anerkendelse Samarbejde 1 Udviklingsplan for Nordstjerneskolen 2012- Nordstjerneskolen er navnet på
Princip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN
VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,
Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Inklusionsstrategi 2017
Inklusionsstrategi 2017 Dagsorden 1. Inklusionsstrategien på Kobberbakkeskolen generelt 2. SIAA-projektet (Struktur, Inklusion, Autisme og almenforløb) 3. U og B tilbuddet (Undervisning og Behandling)
