Evalueringer af boligsociale indsatser nogle hovedresultater. Vibeke Jakobsen og Christine Lunde Rasmussen

Transkript

1 Evalueringer af boligsociale indsatser nogle hovedresultater Vibeke Jakobsen og Christine Lunde Rasmussen

2

3 Indhold/disposition Effekterne af de boligsociale indsatser på - beboersammensætningen - på beboernes livssituation Procesevaluering centrale konklusioner Beboernes vurderinger af deres boligområde før og efter den boligsociale indsats Fremtidig evalueringer

4 Effekterne af de boligsociale indsatser

5 Effektmåling Effektmåling: observere, hvordan en målgruppe bliver påvirket af en given boligsocial indsats, fx om jobsituationen forbedres For at kunne måle en effekt: Vi skal have en kontrolgruppe, og skal kunne sammenligne indsatsgruppen med kontrolgruppen før og efter indsatsen Positiv effekt: hvis jobsituationen har udviklet sig signifikant bedre for indsatsgruppen end for kontrolgruppen

6 To effektanalyser af boligsociale indsatser Regeringens Byudvalg (Christensen 2013,2015; Christensen & Geertsen 2016) puljen (Jakobsen & Larsen 2016) Data om indsats: bevilling eller ej Registerdata om beboerne: beskæftigelse, ledighed, indkomst, uddannelse, kriminalitet, etnisk oprindelse

7 Effekter - Regeringens Byudvalg Har en positiv effekt på beboernes arbejdsmarkedstilknytning: Beskæftigelsen er steget og ledighedsgraden faldet blandt beboerne i indsatsområderne (beboere flyttet efter indsatsstart medtaget) Ingen effekt på beboersammensætningen (uddannelse, beskæftigelse, etnicitet) flyttemønstre

8 Effekter pulje Har haft positive effekter på beboernes beskæftigelsessandsynlighed (beboere boet i området både før og efter indsats) Har betydet, at boligområderne bedre har kunnet tiltrække nye beboere, som er i beskæftigelse Har betydet, at beboersammensætningen har udviklet sig således, at andelen af beboere i beskæftigelse er øget

9 Beskæftigelse som effektmål Beskæftigelses er et meget ambitiøst effektmål - alligevel finder vi en effekt Projektledere, forretningsførere, kommunale medarb. og afd.bestyrelser er spurgt i 2013: mener indsatserne skaber resultater i fht.: Trivsel, sociale aktiviteter og samarbejde i boligområder. I mindre grad i fht beskæftigelse Mange indsatser i boligområder har mere til formål at få udsatte borgere tættere på arbejdsmarkedet end decideret at få udsatte borgere i beskæftigelse

10 PROCESEVALUERING CENTRALE KONKLUSIONER OPLÆG TIL AFSLUTNINGSKONFERENCE

11 FOKUS I PROCESEVALUERINGEN Hvilke forhold fremmer/hæmmer en stærk implementering af helhedsplanen? Styring Samarbejdsrelationer og koordinering af indsatsområder og projekter Anvendte arbejdsmetoder/tilgange OPLÆG TIL AFSLUTNINGSKONFERENCE

12 ANALYSETILGANG Survey blandt alle aktører og casestudier i 14 boligområder og 4 områdesekretariater Forskellige målgrupper, analyseniveauer og temaer og pejlemærker for implementering OPLÆG TIL AFSLUTNINGSKONFERENCE

13 HVAD FREMMER IMPLEMENTERINGEN (1)? STRATEGISK RAMMESÆTNING Fasen omkring udarbejdelse af helhedsplanen er central for samarbejdet om implementeringen: Fælles strategier og mål grundlag for fælles samarbejde om opgaven i boligområderne Fælles udarbejdelse af helhedsplanen styrker konsensus om strategier og mål ejerskab, engagement og ansvar Ledelsesmæssig forankring og mandat til at prioritere understøtter implementering Fælles involvering: Gode erfaringer Vi er lykkes med at skabe et øget fællesskab, fordi vi har taget afsæt i hinandens interesser og forsøgt at tilpasse helhedsplanen efter disse. (projektleder) Der er gensidig afhængighed mellem boligorganisation og kommune, fordi vi begge kan få vores mål opfyldt via helhedsplanen. (kommunal leder) Betydning af manglende fælles involvering: De tørrede ansvaret af på os. (projektleder) Vi har oplevet en del krævermentalitet. (kommunal aktør) OPLÆG TIL AFSLUTNINGSKONFERENCE

14 HVAD FREMMER IMPLEMENTERINGEN (2)? ROLLE OG ANSVARSFORDELING Formelle samarbejdsaftaler synliggør roller og ansvar gensidige forpligtelser, kontinuert engangement, ansvarstagene set-up Operative driftsgrupper med beslutningsmandat og kobling mellem strategisk og udførende niveau understøtter opretholdes af roller og ansvar undervejs i udmøntningen af helhedsplanen Betydningen af formelle samarbejdsaftaler I et boligområde, har aktørerne haft dårlige erfaringer med uklare funktionelle afgrænsninger. Derfor har boligorganisation, kommune og øvrige aktører indgået klarere aftaler: Nu samles de (indsatser og aktiviteter). Nu er der lavet konkrete samarbejdsaftaler, hvilket gør det tydeligt for alle. Nu skal det helt sikkert nok blive bedre OPLÆG TIL AFSLUTNINGSKONFERENCE

15 HVOR TRYKKER SKOEN? OPLEVEDE BARRIERER Projektledere Forret.- førere Kommuner Uklar rolle- og ansvarsfordelingen mellem kommune og boligorganisationerne Uenighed mellem kommune og boligorganisationer om mål for helhedsplanen Manglende beslutningskapacitet i styregruppen Manglende engagement fra kommune Manglende koordinering og samarbejde med kommune Manglende kendskab og relation til lokale aktører (klubber, skole, foreninger) Manglende opbakning fra afdelingsbestyrelse Manglende ejerskab til projektet blandt beboerne Personaleudskiftning blandt de boligsociale medarbejdere Andre barrierer Kilde. Tabel 3.1. Opgjort pr. besvarelser. i procent. OPLÆG TIL AFSLUTNINGSKONFERENCE

16 PERSPEKTIVER FREMADRETTET I FORHOLD TIL DET STRATEGISKE SAMARBEJDE OG KOORDINERING Mangler Fælles dialog og samarbejde om fastsættelsen af helhedsplanens strategier og målsætninger Løbende ledelsesopbakning til helhedsplanen Understøttelse af styregruppen så den kan forestå strategiske opgaver og prioritering Synliggørelse af snitfladerne aktørerne imellem Samarbejds- og koordineringsmekanisme, der binder strategiske beslutninger sammen med udmøntningen af indsatserne på udførende niveau. OPLÆG TIL AFSLUTNINGSKONFERENCE

17 IMPLEMENTERING PÅ UDFØRENDE NIVEAU - HELHEDSPLANEN OG PROJEKTER Tydeligt udbytte og gevinster styrker implementeringen af projekter Opstår især i afgrænsede projekter / aktiviteter bidrag og gevinster er tydelige Helhedsplanens projektkarakter udfordrer Endnu et midlertidigt projekt tilbageholdhed fra især kommunale samarbejdspartnere Det uformelle samarbejde spiller en rolle i den gode implementering, men bygger i flere tilfælde på allerede eksisterende relationer og en formel organisering af samarbejdet om helhedsplanen OPLÆG TIL AFSLUTNINGSKONFERENCE

18 BEBOERE OG AFDELINGSBESTYRELSE I IMPLEMENTERINGEN Involvering af beboerne Opsøgende og motiverende arbejdes understøtter involvering af borgere Skæv rekruttering hæmmer udbredelsen af helhedsplanen afgørende for bredt ejerskab og opbakning til helhedsplanen Afdelingsbestyrelsen Er afgørende for at sikre lokalt engagement Men: Boligsocial projektleder: Vi skal finde en balance. På den ene side er det godt med involvering og ejerskab. Men der skal stadig være plads til, at vi kan udføre vores arbejde. Det har vi indimellem været forhindret i OPLÆG TIL AFSLUTNINGSKONFERENCE

19 FORSKELLIGE TILGANGE TIL DET BOLIGSOCIALE ARBEJDE Netværksbaserede aktiviteter, ressourceopbygning beboerinddragelse Fokus Kriminalpræventivt, beskæftigelsesrettet og socialt behandlingsfokus Alle beboere Relations- og motivationsbaserede tilgange Målgruppe Rolle Fokus på særligt udsatte grupper, grupper med udfordringer for besk. el. sundhed mv. Myndighedsfunktion og sanktionsmuligheder Forskellige tilgange kan både fremme og hæmme samarbejdet OPLÆG TIL AFSLUTNINGSKONFERENCE

20 PERSPEKTIVER FREMADRETTET I FORHOLD TIL SAMARBEJDE OG KOORDINERING PÅ UDFØRENDE NIVEAU Mangler Tydeliggøre udbyttet af projekterne for såvel beboere, kommune og boligorganisation bør styrkes En integreret organisering bidrager til at at forskellige tilgange udnyttes Opmærksomhed på organiseringen af de meget lokalbaserede indsatsområder (det sociale liv, beboerdemokrati og imagepleje) samt hvilken rolle de lokale aktører, herunder beboere og afdelingsbestyrelse har i denne organisering. OPLÆG TIL AFSLUTNINGSKONFERENCE

21 PROGRAMSTYRING AF HELHEDSPLANEN Programstyring: den koordinerede organisering, ledelse og implementering af en række aktiviteter mhp. at opnå resultater og realisere gevinster Sammenhæng mål / aktiviteter Gode styringsprocesser og dokumentation Organisatoriske rammer for styringsdialog Alt i alt oplever helhedsplanerne målstyring som vigtigt men svært OPLÆG TIL AFSLUTNINGSKONFERENCE

22 SAMMENHÆNG MELLEM MÅL OG AKTIVITETER Forudsætning for målstyring: At etablere fælles problemforståelse og enighed om strategiske mål på tværs af aktørkredsen Hvordan? Tidlig involvering af kommunen i HHP målfastsættelse Interessebårent perspektiv Organisering der fremmer dagligt samarbejde, også omkring målstyring Lykkes det? OPLÆG TIL AFSLUTNINGSKONFERENCE

23 GODE STYRINGSPROCESSER Survey: Nøgleaktører anvender i en vis grad HHP som styringsværktøj. Udfordringer jf. casestudie: Dekobling mellem overordnede mål og aktiviteter. Manglende realisme i mål. HHP trænger ikke ned i systemet og bruges ikke systematisk til målstyring Dokumentationsmateriale bruges ikke systematisk Casestudiet: HHP som kludetæppe af ideer hvor forskellige aktører har været ind over OPLÆG TIL AFSLUTNINGSKONFERENCE

24 FORANKRING Forankringsovervejelser bør starte tidligt i processen for at skabe gevinster Forståelsen af forankring varierer på tværs af områderne Der er ikke en systematisk tilgang til at drøfte forankring hverken internt eller igangsat fra eksternt hold. En del af caseområderne har snarere fokus på forlængelse af helhedsplanen OPLÆG TIL AFSLUTNINGSKONFERENCE

25 MÅLSTYRING FREMADRETTET Styrkelse af målstyringsprocesser og kompetencer. Gerne ved større professionalisering og processtøtte Dokumentationsmateriale: At gøre det væsentlige måleligt & anvendeligt - frem for det målelige væsentligt Tydeligere forventninger omkring forankring kan drøftelse om forankring dagsordensættes tidligere? OPLÆG TIL AFSLUTNINGSKONFERENCE

26 Beboernes vurderinger af deres boligområde før og efter den boligsociale indsats

27 Data og metode beboernes vurdering af boligområde Spørgeskemaundersøgelse blandt beboere i 14 områder, der fik en boligsocial bevilling i 2010 Beboerne er spurgt i: (før indsatsen) (efter indsatsen) Kun beboere, som bor i områderne i både 2010 og 2015, indgår (ca. 600 beboere) Før og eftermåling

28 Hovedkonklusioner beboernes vurdering af boligområde i forhold til 2010: Beboerne deltager i flere aktiviteter Flere synes de boligsociale medarbejdere er venlige og til at tale med Mere positiv opfattelse af beboersammensætningen Føler sig mere trygge i deres boligområde Oplever mindre hærværk og anden kriminalitet Ingen ændringer i vurderingen af boligområdets ry, men flere vurdere at boligområdet er bedre end sit rygte

29 Hvor mange typer af aktiviteter i boligområdet har beboerne deltaget indenfor det seneste år og

30 Vurdering af boligområdets ry og Både i 2010 og 2015: Dårligt ry: Nogenlunde ry: Godt ry: 20 pct. 45 pct. 35 pct

31 Er boligområdet være eller bedre end sit ry? og L

32 Andelen af beboere der har kendskab til at der er begået kriminalitet i deres boligområde og

33 Konklusion beboernes vurdering I områderne med en boligsocial bevilling: Alt i alt har der været en positiv udvikling i beboernes opfattelse af deres boligområde God overensstemmelse med resultaterne fra evalueringer af tidligere områdebaserede indsatser

34 Fremtidig evalueringer: bedre data og mere præcise analyser Evaluering af pulje: Effektmålinger med mere detaljerede data aktiviteter hvem der har deltaget i aktiviteter Casestudier Progressionsmålinger