HVORDAN KOMMER FLERE I JOB? I EN TID MED STØRRE FRIHED OG BORGEREN I CENTRUM. 09/11/2018 Forskningschef, ph.d. Charlotte Liebak Hansen

Transkript

1 HVORDAN KOMMER FLERE I JOB? I EN TID MED STØRRE FRIHED OG BORGEREN I CENTRUM 09/11/2018 Forskningschef, ph.d. Charlotte Liebak Hansen

2 NYE VINDE BLÆSER STØRRE LOKALE FRIHEDSGRADER OG BORGEREN I CENTRUM Med udspillet giver vi kommunerne større frihed til at tilrettelægge indsatsen for den enkelte borger. Vi tror på, at kommunerne er bedre til det end os politikere på Christiansborg. De kender borgerne, de kender de lokale virksomheder, og de ved, hvad der virker bedst. Men jeg vil gerne understrege, at det er frihed under ansvar. Når vi fjerner mange krav til indsatsen, så betyder det ikke, at borgerne skal have mindre indsats. Det betyder kun, at kommunerne får frihed til at tilrettelægge den indsats, de vurderer, er den bedste for den enkelte borger. Troels Lund Poulsen, 15/ Som led i regeringens sammenhængsreform luger vi godt og grundigt ud i regeljunglen på beskæftigelsesområdet og giver kommunerne og de mange dygtige medarbejdere mere frihed og tillid. Sophie Løhde,

3 FORSKNINGSMÆSSIGE BUD PÅ HVAD DER BØR SÆTTES FOKUS PÅ PEJLEMÆRKER FRA FORSKNINGEN Noget af det, der betyder allermest for at få udsatte ledige i job, er: Det som beskæftigelsessystemet tilbyder den ledige Indsatstyper (der er noget, der virker klart bedre end andet) Måden der arbejdes på og kompetente medarbejdere (potentiel fordobling af jobeffekter) Forhold som rammesættes af forvaltningsledelsen og af de politiske prioriteringer 3

4 BESKÆFTIGELSES INDIKATOR PROJEKTET (BIP) Indikatorer der hænger sammen med øget jobsandsynlighed hvilke kompetencer og mestringsevner er helt centrale? Ca aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er fulgt gennem 4 år. Borgere og sagsbehandlere har besvaret spørgeskemaer ca. hver tredje måned. Indsats Indsats Indsats Jobsøgning Indsatser der skaber progression på de mest virksomme indikatorer Jobsøgningskanaler der virker Progressionsdata er koblet med registerdata (køn, alder, familiestatus, etnicitet, uddannelsesbaggrund, forsørgelseshistorik, helbredsforhold og kriminalitet) 4

5 11 BIP-INDIKATORER FOR ARBEJDSMARKEDSPARATHED Baseret på omfattende litteraturstudie af både internationale og nationale studier 5 Primært spørgsmål på 5-skala. 1 er laveste score, 5 er højest

6 AKTIVITETSPARATE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 6

7 HVEM ER DE? KARAKTERISTIK AF AKTIVITETSPARATE PÅ KONTANTHJÆLP (I BIP) 70% er ufaglærte Begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet. Har været i job 5% af tiden de seneste 3 år 46% har psykiatrisk diagnose / køb af psykofarmaka 21% har bevægeapparatlidelser, 18% har fordøjelses- og urinvejslidelser 28% tager antidepressiva, 23% får livsstilsrelateret medicin, 11% tager antipsykotisk medicin Mænd er mere tilbøjelige til at begå kriminalitet, hver fjerde mand har været sigtet og er blevet dømt efter straffeloven 7

8 GØR AKTIV BESKÆFTIGELSESINDSATS EN FORSKEL? BETYDNINGEN AF AKTIV INDSATS I BIP kan vi se på, om og hvilke indsatser der rent faktisk rykker borgerne tættere på job herunder kombinationer af indsatser Vi kan også se, hvad pauser / passiv indsats betyder for borgerens progression mod arbejdsmarkedet 8

9 INDSATSTYPER 21 INDSATSER GRUPPERET I 4 HOVEDTYPER Jobrettet Opkvalificering Social Helbredsrettet Viden om arbejdsmarkedet Jobsøgning Virk/udd/jc-mentor Intern praktik Ekstern praktik Virksomhedscenter Almenfaglig Fagfaglig Forrevalidering Revalidering Sociale og personlige kompetencer Styrkelse af netværk Hverdagsmestring Social mentor - støttekontakt Kost og motion Udredning / behandling inkl. genoptræning Mestring af psykisk og fysisk helbred Misbrugsbehandling Løntilskud Vikartimer Jobrotation 9

10 HVOR MANGE FÅR HVILKE INDSATSER? FORDELING IFT. INDSATSER Vi opgør ud fra: Ingen indsats At borgeren får en kombineret indsats En kombineret indsats består af mindst 2 indsats-hovedtyper, fx både jobrettet og helbredsrettet indsats At borgeren kun modtager én type af indsats Fordeling ift. indsatstyper Kombinerede indsatser 26% Ingen indsats 23% Kun én indsats, 50% - Jobrettet 24% - Helbred 14% - Opkvalificering 6% - Social 6% Ingen indsats Én indsats Kombineret indsats 10

11 HVAD KENDETEGNER DELTAGERNE I DE FORSKELLIGE INDSATSTYPER? HVEM FÅR HVILKE INDSATSER? Ikke store systematiske forskelle mellem indsatstyper Dem, der ikke får en indsats, og dem, der får en jobrettet indsats, har størst lighedspunkter fx lige stor andel med psykiatrisk diagnose/køb af psykofarmaka (ingen indsats: 43%; jobrettet indsats:44%) Deltagere i opkvalificeringsindsatser er dog i noget højere grad indvandrere med ikke-vestlig baggrund og ufaglærte. Derudover færre andel med psykiatriske diagnoser (31%) Deltagere i sociale og helbredsrettede indsatser er i noget højere grad kendetegnet ved at have psykiatriske diagnoser / køb af psykofarmaka (57% og 58%) 11

12 HVIS MAN IKKE FÅR EN INDSATS RYGER MAN BAGUD BETYDNING AF INGEN INDSATS Borgere som ikke deltager i en indsats oplever signifikant tilbagegang på indikatorer for arbejdsmarkedsparathed dvs. det står ikke blot stille, men borgeren bevæger sig væk fra arbejdsmarkedet 23% har ikke fået en indsats de seneste 3 måneder 12

13 AT SÆTTE IND PÅ FLERE FRONTER SAMTIDIGT ER EN VIRKSOM COCKTAIL HVAD VIRKER BEDST? Parallelle indsatser hvor der sættes ind med flere indsatser på én gang og hvor den jobrettede indsats indgår - skaber mest progression Hvis der kun gives en jobrettet indsats (fx virksomhedspraktik) skaber det progression, men slet ikke i samme omfang. 18 pct. af borgerne får en kombineret indsats / parallelindsats, hvor den jobrettede indsats indgår 13

14 BEMÆRK Opkvalificerings-, sociale og helbredsrettede indsatser skaber generelt ikke progression mod arbejdsmarkedet det gør de kun, hvis de kombineres med en jobrettet indsats 14

15 57% AF BORGERNE STÅR POTENTIELT STILLE ELLER GÅR TILBAGE OPSAMLING PÅ INDSATSER 18% får den mest virksomme indsats nemlig en kombineret indsats/parallelindsats, hvor den jobrettede indsats indgår sammen med en eller flere andre indsatser 24% får udelukkende en jobrettet indsats, som skaber lidt progression mod arbejdsmarkedet 34% får en eller flere indsatser, hvor den jobrettede indsats ikke indgår. De oplever i bedste fald stilstand. 23% får ikke en indsats oplever tilbagegang 15

16 SAGSBEHANDLER-EFFEKT 16

17 FRA TIDLIGERE BIP- ANALYSER VED VI: Kausal sammenhæng mellem sagsbehandlerens tro på borgerens jobchancer og den reelle jobeffekt Borgere med en sagsbehandler, der generelt har høj tiltro til, at borgerne kommer i job, har en forøget jobsandsynlighed på 33 pct. For hvert sagsbehandlerskift reduceres jobchancen med 22 pct. 17

18 BETYDELIG FORSKEL PÅ SAGSBEHANDLERNES EVNE TIL AT FÅ UDSATTE I JOB NY BIP-ANALYSE VISER: Andel i job opdelt på sagsbehandlereffektivitet 18% 13% 7% 23% Skyldes det at de mest effektive sagsbehandlere har de mest ressourcestærke borgere? Nej tværtimod. Når vi renser for borgerkarakteristika øges forskellen med 10 procentpoint. Mindst effektive Næstmindst effektive Næstmest effektive Mest effektive 18

19 STORT POTENTIALE I AT FOKUSERE PÅ EGEN ORGANISATION TANKEEKSPERIMENT Hvis vi havde en metode til at gøre alle sagsbehandlere lige så succesfulde som de bedste, så kunne dobbelt så mange borgere komme i job Gennemsnitlig andel i beskæftigelse Gennemsnitlig andel i job, faktisk Gennemsnitlig andel i job med effektive sagsbehandlere Andel 14,76% 28,45% Forøget andel i job 14,69% NB. I definitionen af job indgår også fleksjob, løntilskud, lønnede ordinære timer (småjobs) 19

20 HVAD SKAL DER (BLANDT ANDET) TIL? OPSAMLING Udsatte borgere kommer ikke i job uden en aktiv beskæftigelsesindsats og husk at virksomhedspraktikker gør det ikke alene. Det kræver lokalt ledelsesfokus på: Koordinering og iværksættelse af indsatser på tværs af forvaltninger og sektorer (på både politisk, ledelses- og medarbejderniveau) Virksomhedspraktikker gør det ikke alene Fortløbende fokus på kompetenceudvikling af beskæftigelsesmedarbejdere 20

21 VÆKSTHUSETS FORSKNINGSCENTER TAK FOR ORDET! Vil du vide mere? Vi er også på LinkedIn 21