Studerende vandt i aktiespil Side 36. Finansforbundets magasin nr. 3, 2013

Transkript

1 forbundets magasin nr. 3, 2013 Studerende vandt i aktiespil Side 36 Det gælder om at være på hele tiden Topkvalificeret rådgivning er blevet et must, og det stiller store krav til bankrådgiverens kompetencer Læs side 10

2 Invester globalt Sammensæt din portefølje med SKAGEN Fondene Aktier Obligationer Ejendomme NYHED Nu kan du investere i ejendomsselskaber med aktiefonden SKAGEN m 2. Gør det nemt for dig selv vælg globale fonde Det er sund fornuft at investere med et globalt perspektiv. Derfor tilbyder vi dig kun investeringer i globale fonde inden for aktier, obligationer og ejendomme. Vi har hele verden som udgangspunkt og fokus på langsigtede investeringer. Derved får du de bedste betingelser for at opnå størst muligt risikojusteret afkast. Vi giver dig transparente investeringer, overblik og muligheden for nemt at sammensætte en komplet og global investeringsportefølje. Besøg Scan QR-koden med din smartphone Ring på Kunsten at anvende sund fornuft

3 leder 3 Positiv udvikling på bundlinjen Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen Det var regnskabets time i februar for mange af virksomhederne i vores sektor. Og selvom der stadig er udsving, er det overordnet set meget positivt at konstatere, at regnskabsaflæggelserne samlet set tyder på en finansiel sektor, der er ved at finde fodfæste efter flere års finansiel krise, som har tæret hårdt på alle i den finansielle sektor. Krisen har ikke mindst tæret på medarbejderne, der har løbet særdeles stærkt i maskinrummet og stået ansigt til ansigt med kunderne. Vi har alle brug for en finansiel sektor, der tjener penge, og derfor er der også mange fornuftige signaler at hente i regnskaberne trods de tab og nedskrivninger, som også hører med til det samlede billede. Som medarbejdere har vi naturligvis også kun interesse i, at sektorens virksomheder er sunde forretninger, som er attraktive for investorer og aktionærer. Men på bagkant af regnskabsaflæggelserne må vi også kræve, at fokus ikke bare kommer til at ligge på at hente de næste procenter på egenkapitalforrentningen og bundlinjen. Vi skal holde vores virksomheder fast på, at solid, bæredygtig og langsigtet bankdrift naturligvis også betyder ansvarlighed for medarbejderne og deres udvikling som et helt afgørende aktiv i den fortsatte forretningsudvikling. Også selvom rygmarvsreaktionen blandt kommentatorer og analytikere ofte bliver det rendyrkede aktionærperspektiv på, hvordan man strammer afkastskruen endnu et vrid. Det er desværre ofte det ret snævre perspektiv på den forandring, vores sektor er midt i. Forandringerne slipper vi ikke for, for vi arbejder i en dynamisk sektor i hastig udvikling. Det er et grundvilkår, som også kræver en mere nuanceret behandling, end der ofte bliver plads til i en mediedebat domineret af afkast og forrentning. For medarbejderne betyder det nye krav til en ny dagligdag, som du også kan læse mere om længere inde i dette nummer af Magasinet. Uanset hvilken form for ny normal vi er på vej ind i, er der brug for, at sektoren betragtes i et balanceret perspektiv af iagttagere, og for ledelser, der ser medarbejdernes kompetencer som et helt afgørende aktiv til at skabe sunde og solide virksomheder på langt sigt. Det er fundamentet for forandringen. Den finansielle sektor har brug for langsigtet og sund drift med ansvarligt fokus på medarbejderne som helt centralt aktiv. Magasinet udgives af forbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor. Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50

4 Sparinvest Value Value-investering i aktier og virksomhedsobligationer Klik ind på valuevejen.dk og se filmene om, hvordan Sparinvest laver value-investering i både aktier og virksomhedsobligationer. Prøv for eksempel Beregneren, der viser, hvad en value-investering kunne være blevet til på de sidste 30 år. Du kan også se spændende cases, som fortæller, hvordan en rigtig value-investering kan forløbe, eller du kan se hvordan psykologi kan påvirke aktie-investeringerne. Besøg valuevejen.dk

5 Indhold 5 Faste sider 3 Leder 6 Nyheder 26 internationalt 30 job og karriere 42 månedens bog 43 Læserbrev 46 Det juridiske hjørne 49 Arrangementer for seniorer 50 Politisk klumme 18 Den pæne mand går fuldstændig amok Erik Frandsen, som blev fritstillet efter 35 år i Jyske Bank, har skrevet en krimi om en fyringsrunde i en bank Den kompetente bankrådgiver Kundernes stigende krav har været med til at ændre rådgiverens rolle radikalt Det lille ekstra Sparring fra forbundets karriererådgiver hjalp Emmanuel Reyes til at få drømmejob som Senior Private Banker Under evigt pres Den danske model har altid været udfordret. Men det er hverken i arbejdsgivernes eller -tagernes interesse at bryde med den 28 Fribytterne fra Wall Street Hedgefonde fra Wall Street har anlagt sag, der skal erklære Argentina statsbankerot 36 Studerende vandt i aktiespil 38 Vi blev da lillebror En fusion lyder som et ligeværdigt forhold, men der er næsten altid en storebror og en lillebror i forholdet 44 Beaglefeber på Bornholm Aase Holm-Jensens fire hunde er både en sund modpol til travle dage i banken og levende sportsredskaber, når hun dyrker agility og rally-lydighed 48 Point til tillidsmænd forbundets nye tillidsmandsuddannelse udløser ECTS-point, som deltagerne kan bruge i det offentlige uddannelsessystem

6 6 Nyheder Færre bankrøverier i 2012 Nye tal fra rådet viser, at antallet af bankrøverier er faldet for andet år i træk. I 2012 blev der begået 70 røverier mod 135 og 116 i henholdsvis 2011 og Henriette Rolskov, som er juridisk konsulent i rådet, er positiv over udviklingen, men siger samtidig, at man skal tage den med forbehold. Det sidste års fald er desværre ikke helt så markant, som tallene umiddelbart indikerer. Det skyldes, at der er sket en løbende tilpasning af bankernes filialnet, det vil sige filiallukninger, og så er flere filialer gjort kontantløse, siger Henriette Rolskov. /MM Læs mere om røverier på forbundet.dk/roeveri Flere medlemmer end før krisen På trods af at job er forsvundet i sektoren de seneste fem år, har forbundet lidt flere medlemmer end i 2008 Rettelse I artiklen Retsopgør mod dårligt drevne banker på side 9 i februar-nummer står der, at Bagmandspolitiet efterforsker en sag mod Østjyllands Bank. Dette er ikke korrekt. Der er tale om efterforskning mod Sparekassen Østjylland. Redaktionen beklager fejlen. forbundet havde 1. januar medlemmer. Det er 681 færre end året før og færre end 1. januar 2010, hvor tallet toppede på Selv om der er tale om en beskeden medlemstilbagegang (1,2 procent det seneste år), er det bemærkelsesværdigt, at forbundet i dag har flere medlemmer, end umiddelbart før finanskrisen brød ud. Den 1. januar 2008 var medlemstallet således blot , men i perioden frem til i dag er der ifølge Danmarks Statistik forsvundet arbejdspladser i den finansielle sektor. Og som en følge af de mange fyringsrunder er en del tidligere medlemmer af forbundet søgt over i andre brancher, hvor de er underlagt andre overenskomster og derfor har meldt sig ud af forbundet. Det er ikke uventet, at medlemstallet falder, idet mange mennesker ufrivilligt har måttet forlade finanssektoren de seneste fire-fem år som følge af krisen. Men vores medlemstal kunne i dag have været meget lavere, hvis ikke vi samtidig havde ydet en stor indsats for at tiltrække nye medlemmer, og hvis ikke vi som fagforbund havde formået at give medlemmerne stor værdi for deres kontingentkroner, siger forbundets næstformand, Solveig Ørteby, til Nyhedsbrevet. Den senest opgjorte organisationsprocent fra 2011 antallet af medlemmer, der er ansat i FA-virksomheder, sat i forhold til det samlede antal ansatte i disse virksomheder lyder på 80,5. Det er højere end de foregående år. /CJO Fakta: Udviklingen i medlemstallet per : 2013: : : : : : : For få år siden var den dyreste bank omtrent dobbelt så dyr som den billigste, når man beregnede, hvad en familie kunne spare ved at skifte. I dag kan forskellen være helt op til det firdobbelte. Mange danskere har blot ikke opdaget det endnu John Norden, direktør i Mybanker, til Politiken Antallet af netbankindbrud eksploderer 2012: 199 (heraf 56 med tab). Samlet tab: kroner 2011: 10 (heraf 4 med tab). Samlet tab: kroner 2010: 12 (heraf 6 med tab). Samlet tab: kroner 2009: 111 (heraf 63 med tab). Samlet tab: kroner 2008: 251 (heraf 132 med tab). Samlet tab: kroner 2007: 69 (heraf 32 med tab). Samlet tab: kroner 2006: 84 (heraf 27 med tab). Samlet tab: kroner (Kilde: rådet) ansatte er trætte af regeltyranni Flere love og regler på finansområdet skal være med til at sikre både virksomheden og kunden. Men man kan også få for meget af det gode. Det mener hver syvende af de finansansatte i en undersøgelse, som Epinion har foretaget for forbundet blandt medlemmer. Her svarer 16 procent, at de i høj eller meget høj grad er hindret i at arbejde effektivt på grund af unødvendige lovparagraffer og regler, mens 31 procent svarer i nogen grad, 32 procent svarer i mindre grad, 15 procent føler sig slet ikke hindret og 6 procent ved ikke. Det er blandt andet de stramme regler om hvidvaskning, rådgivningsskemaer og indførelsen af MiFID, som får kritik. /MM

7 54 % danskere mener, at Danmark bør tilslutte sig det nye fælles banktilsyn i EU. Kilde: Rambøl/Analyse Danmark-rundspørge til 951 for Jyllands-Posten Nyheder Fyringer er dyre for storbanker I de seneste to år har landets fire største banker måttet betale over to milliarder kroner i fratrædelsesgodtgørelser i forbindelse med fyringsrunder. Det skriver Epn.dk med henvisning til oplysninger i bankernes årsregnskaber. Danske Bank betalte i millioner kroner og i millioner kroner i fratrædelsesgodtgørelse. For Nordea beløb det sig til 887 millioner kroner i 2012, mens man ikke betalte fratrædelsesgodtgørelse i Jyske Bank og Sydbank, som i skrivende stund ikke har offentliggjort deres 2012-regnskaber, betalte henholdsvis 80 og 63 millioner kroner i Samlet har de fire største banker altså betalt 2,086 milliarder kroner for at slippe af med flere medarbejdere. 7 Den håndsrækning, staten har givet bankerne, har været på plussiden økonomisk. Men for mig er det ikke det vigtigste, at vi har tjent 11 milliarder kroner på bankpakkerne. Det vigtigste er, at vi undgik masslukninger af banker og virksomheder i det hele taget Ole Sohn (SF), forhenværende erhvervs- og vækstminister, til Berlingske Tidende To fusioner mere Spar Lolland og Kongsted Sparekasse er ikke længere, efter at de er blevet overtaget af henholdsvis Jyske Bank og Møns Bank Medarbejderne i Spar Lolland reagerede ifølge fællestillidsmand Finn Christensen positivt på nyheden fredag den 25. januar om, at Jyske Bank overtager sparekassen. Men få dage senere begyndte spekulationerne blandt de 300 medarbejdere om, hvorvidt deres job er sikret i fremtiden. Folk ved godt, at der skal ske en organisationstilpasning. Der er endnu ikke meldt noget ud om, hvilke konsekvenser det vil få for antallet af arbejdspladser, og der går sandsynligvis et stykke tid, før det vil ske. Så stemningen er ikke helt i top, forklarer Finn Christensen. 80 fyret i januar 80 finansansatte fik ikke den start på 2013, som de havde håbet på. De blev nemlig præsenteret for en fyreseddel og dermed føjet til den efterhånden betragtelige liste over afskedigede medarbejdere i sektoren de seneste Vild med nyheder? Tilmeld dig nyhedsbrevet fem år. Onsdag den 30. januar afskedigede SDC 24 medarbejdere finansforbundet.dk under aktuelt med den begrundelse, at forretningen skulle trimmes økonomisk. Med samme begrundelse fyrede BankNordik samme antal 17 i Danmark og syv på Færøerne. Dertil har Andelskassen afskediget 14, mens Nørresundby og Danske Bank hver skilte sig af med ni medarbejdere i årets første måned ifølge en opgørelse fra forbundet, som baseres på indberetninger fra tillidsmændene. Sidste år var det samlede antal afskedigelser ifølge forbundet. De af de 80 afskedigede, som er medlem af forbundet, kan trække på forbundets beredskab af jurister, socialrådgivere, a-kassekonsulenter og arbejdsmarkedskonsulenter, som har stor Jyske Bank overtager alle aktiver og erfaring og ekspertise i at hjælpe afskedigede videre til nyt job eller uddannelse. forpligtelser i den krakkede Spar Lolland bortset fra aktiekapital og efterstillet kapital. Dermed overtages Danmarks Statistik forsvundet i den fi- Over arbejdspladser er ifølge kunder i Spar Lolland i de 13 filialer samt nansielle sektor siden 2008, og ifølge en i Netbanken. Balancen er prognose fra FA (sektorens Arbejdsgiverforening) forventer især pengein- på 12,9 milliarder kroner. Udlån udgør 7,1 milliarder kroner, mens indlån udgør 9,7 stitutterne at afskedige flere i milliarder kroner. Det er meget trist, at vores medlemmer mister deres job. Som fagforening Den lille Kongsted Sparekasse på Stevns blev mandag den 11. februar en vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe del af Møns Bank som en konsekvens af dem videre til ny beskæftigelse. Når det sparekassens mangel på kapital. Kongsted Sparekasse, der har kunder virksomhederne om at tænke sig grundigt er sagt, er det også vigtigt at appellere til og udlån for 110 millioner kroner, bliver om, før man afskediger. Man skal huske omdannet til en filial af Møns Bank, og på, at det er medarbejderne, der genererer omsætning og indtjening, siger for- alle medarbejdere beholder umiddelbart deres job. /CJO bundsformand Kent Petersen. /CJO

8 8 Nyheder Markant fald i arbejdsulykker Antallet af anmeldte arbejdsulykker i pengeinstitutter faldt med 45 procent fra 2010 (214) til 2011 (117), viser en opgørelse fra Arbejdstilsynet. Faldet er større, end hvad der kan forklares ud fra udviklingen i beskæftigelsen i pengeinstitutterne. En forklaring på det markante fald kan ifølge FA være, at der er sket et fald i antallet af bankrøverier de senere år. Et lille tegn på bedre tider Danskerne er blevet flittigere til at svinge konto- og kreditkort, samtidig med at de også optager flere blankolån. Det viser Danmarks Statistiks opgørelse over den samlede forbrugerkredit i fjerde kvartal Samlet set steg forbrugerkreditten med 3,3 procent i fjerde kvartal i forhold til kvartalet før. I forhold til samme kvartal i 2011 er forbrugerkreditten steget med 4,7 procent. Hvad er vigtigt for dig? Du har stadig mulighed for at få indflydelse på din kommende overenskomst og de krav, forbundet skal stille ved forhandlingsbordet overfor sektorens Arbejdsgiverforening i begyndelsen af Er det løn, ferie, pension, fleksibilitet, kompetenceudvikling eller noget helt andet, det er vigtigt for dig? Det kan du give din mening til kende om i OKmedlemsundersøgelsen, som du har forhåbentlig allerede hørt om via mail, brev eller din tillidsmand. Hvis du endnu ikke har besvaret undersøgelsen, er chancen der stadig indtil 6. marts. Det er vigtigt både for dig og for os at så mange medlemmer som overhovedet muligt deltager i undersøgelsen. Som medlem får du indflydelse på din overenskomst, og vi sikrer, at vores krav er i overensstemmelse med medlemmernes ønsker, når vi bærer dem videre til arbejds-giverne, siger Kent Petersen, formand for forbundet Det er nemt at deltage, og du finder undersøgelsen på forbundet.dk/ok2014. Direktører fik for meget i løn De to tidligere direktører i EBH Bank, Finn Strier Poulsen og Jens Nielsen, skal betale 6,5 millioner kroner tilbage af den løn, som de har fået for deres arbejde i banken og EBH-Fonden i årene op til bankens krak. Det fremgår af en dom fra Vestre Landsret den 28. januar. Ifølge Epn.dk slipper direktørerne imidlertid billigt fra dommen, idet iel Stabilitet og dermed staten overtog EBH Banks forpligtelser, da banken krakkede i De to direktører var stævnet af EBH-Fondens konkursbo, der mente, at fonden fra 2004 til 2007 udbetalte millionerne uden at have hjemmel til det. ok 2014 Staten tjener godt på bankpakkerne Ifølge et notat fra Erhvervs- og Vækstministeriet fra den 25. januar i år er der aktuelt et overskud på 11,2 milliarder kroner til staten for de fem bankpakker, der er gennemført i perioden Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter og indtægter frem til 2012 samt forventede indtægter i Og der er ikke taget højde for hverken positive eller negative skattemæssige konsekvenser af bankpakkerne, fordi en sådan beregning indebærer meget væsentlige usikkerhedsmomenter, som det hedder i notatet. Til sammenligning har de danske pengeinstitutter til sammen haft udgifter på cirka 48,6 milliarder kroner til de fem bankpakker, ifølge en beregning fra rådet. Her af beløber udgifterne sig til Bankpakke 1 alene til 25 milliarder kroner. De mange milliarder er dels blevet indbetalt via Det Private Beredskab til Afvikling af Nødlidende Banker, Sparekasser og Andelskasser", som rådet stiftede i 2007,og som har deltagelse af stort set alle pengeinstitutter. Og dels har bankerne betalt til Garantifonden for indskydere og investorer i forbindelse med, at pengeinstitutter er krakket. forbundet mener, at de ansatte i sektoren har betalt en høj pris for finanskrisen. Mere end job er gået tabt, og selv om vi er tilfredse med, at sektoren med statens hjælp har kunnet håndtere krisen selv, er overskuddet på bankpakkerne ikke kommet af sig selv. Massive besparelser har bidraget væsentligt til finansieringen af Statens overskud, og når kritikere af bankpakkerne kalder på en endnu større betaling fra bankerne, må forbundet melde, at smertegrænsen er nået. Vi er stærkt betænkelige ved yderligere nedskæringer i sektoren, siger forbundets næstformand Michael Budolfsen./CJO

9 Nordea spytter milliardbeløb i statskassen Nordea, der i 2012 af det internationale magasin The Banker blev kåret til den bedste bank i Vesteuropa, bidrager godt til de nordiske landes statskasser. Godt 7,4 milliarder kroner betaler Nordea i ren selskabsskat i de fire lande, viser bankens koncernregnskab for Heraf forventes 1,3-1,5 milliarder kroner at havne i den danske statskasse. Minister: Tilliden skal genoprettes Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen talte på forbundets nytårsstævne for medlemmer Ret ryggen og vær stolt af dit job. Klumme s % af Nyheder de ansatte i finanssektoren er it-medarbejdere. I 2007 var tallet 9,5 procent, oplyser FA. 9 Foto: Jasper Carlberg Et helt centralt ord, når vi snakker om at forebygge kriser i fremtiden, er tillid, og vi skal arbejde målrettet på at genoprette tilliden i den finansielle sektor ikke kun for at få en velfungerende branche, men også for at vi kan skabe en velfungerende økonomi og et stabilt samfund, som er i udvikling. Vi skal Vi kommer ikke videre med væksten uden en solid banksektor, fastslår Annette Vilhelmsen. Danmarks bedste konferencekok Konferencecentret Kobæk Strand, der ejes af forbundet og DFL (Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening), kan bryste sig af at have Danmarks bedste konferencekok. I konkurrence med 16 andre kokke fra hoteller og konferencecentre vandt Flemming Enkebølle fra Kobæk Strand søndag den 3. februar konkurrencen Året konferencekok i IACC Danmark. have skabt vækst og beskæftigelse i samfundet, og vi skal have skabt investeringer i det private, og her står bankerne helt centralt. Vi kommer ikke videre uden en solid banksektor. Sådan lød ordene fra erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF), der onsdag den 6. februar deltog i forbundets nytårsstævne for medlemmer. I sin tale løftede ministeren også sløret for, at regeringen er begyndt at se på, hvorvidt der kan ydes bedre erstatning, hvis en kunde får tab på grund af mangelfuld rådgivning. Kunderne skal have et bedre værn mod dårlig rådgivning, og derfor skal dårlig rådgivning fremover have flere konsekvenser, fastslog hun. Ud over erhvervs- og vækstministeren kunne de omkring 50 deltagere høre direktør i rådet Jørgen Horwitz og Dansk Erhvervs administrerende direktør, Jens Klarskov, debattere, hvorvidt der er en kreditklemme for små og mellemstore virksomheder, der hindrer dansk økonomi i at komme op i omdrejninger igen. /SF I konkurrencen skulle hver kok skabe en ret ud fra en hemmelig kurv med friske råvarer, korn og tre animalske produkter (kød, fisk, fjerkræ etcetera). Mindst to af de animalske produkter skulle bruges til den endelige ret. Hver kok fik 15 minutter til at se råvarerne og planlægge retten. Derefter havde de 30 minutter til at tilberede. Ud over sejren og titlen som årets danske konferencekok skal Flemming Enkebølle nu dyste om VM i udkanten af Chicago i USA den 20. marts. /MM TIP OS Har du en god historie til Magasinet? Skriv til [email protected] eller ring på tlf Det er meget prekært at se, hvordan der er gået fuldstændig journalistisk selvsving i den på grund af et gebyr i Danske Bank. Der må være nogen, der har en anden dagsorden end at bedrive oplysende og lødig journalistik. Det er helt ude af proportioner at hive så lille et spørgsmål op på så stort et niveau med utallige forsider Henning Kruse, forhenværende formand for iel Stabilitet, til Berlingske Business

10 kompete bankråd 10 Tema: Kompetenceudvikling Den Bankrådgiverens rolle har ændret sig radikalt i de senere år, og det skyldes blandt andet kundernes stigende krav til bedre og billigere service. Det afspejler sig også i bankernes krav til uddannelsesniveau og personlige kompetencer. Det gælder om at have de rette kompetencer og udvise engagement. De, der kan det, er sikret en plads, men i en sektor med nedskæringer tager Fanden de bagerste, siger professor Henrik Holt Larsen Af Mille Morsing og Sabina Furbo Foto Jasper Carlberg

11 Tema: Kompetenceudvikling 11

12 12 Tema: Kompetenceudvikling krise, nedskæringer og forvænte kunder har de senere år stillet større krav til bankrådgiverens kompetencer. Større faglig viden, proaktivitet og kommunikationsevner er nogle af de nye krav, som bankrådgivere skal forholde sig til. Topkvalificeret rådgivning er blevet et must, og hvis bankrådgiveren ikke kan indfri forventningerne, så smutter kunden et andet sted hen. Mange bankansatte oplever, at det, de var gode til i går, ikke er det, de skal være gode til i morgen. Det svarer til folkeskolen, hvor man om lærerne siger, at de i dag skal kunne lære eleverne noget, de ikke selv kan, siger Henrik Holt Larsen, som er professor i Human Resource Management på CBS. De stigende krav fra kunderne er også noget, bankerne har lagt mærke til. Den konstante uddannelse er en nødvendighed, fordi kravene gradvist øges, også i takt med at flere operationelle opgaver bliver automatiseret eller lagt ud til kunden. Kunderne efterspørger også et højere niveau nu, end de gjorde for 10 år siden, siger Knud Nørbo, som er HR-chef i Jyske Bank. Mere uddannelse, tak! De øgede krav til bankrådgiverne afspejler sig også i, at kravene til uddannelsesniveauet er steget gennem årene. Tal fra sektorens Arbejdsgiverforening viser, at i 2009 havde 42 procent af bankrådgiverne under 35 år en kort videregående uddannelse som for eksempel finansøkonom, mens tallet i 2011 er steget til 50 procent. Til sammenligning havde bare 4 procent af bankrådgiverne over 55 år i 2011 en kortere videregående uddannelse. En rundringning til landets fem største banker, Danske Bank, Nordea, Nykredit, Jyske Bank og Sydbank, viser også, at de næsten kun rekrutterer fra finansøkonomuddannelsen, hvor man tidligere blev bankrådgiver ved at få en elevplads i banken. Det større behov for uddannelse skal, ifølge Henrik Holt Larsen, findes i kravene til øgede kompetencer. Når der er en drejning mod formaliseret uddannelse, skyldes det, at et vigtigt kompetencekrav har at gøre med teoretisk indsigt, metodefærdighed, analytisk sans og evne til at skrive. Dette er typisk noget, man lærer på en videregående uddannelse. I gamle dage ville finanssektoren ikke røre ved en djøf er med en ildtang, og i dag er nogle af bankerne de største arbejdsgivere for djøf ere i den private sektor, siger Henrik Holt Larsen og påpeger, at det gælder om at have de rette kompetencer og udvise engagement. De, der kan det, er sikret en plads, men i en sektor med nedskæringer tager Fanden de bagerste. Fremtidens bankrådgivere En sektor i rivende udvikling og øgede krav fra kunderne har sat en ny dagsorden for bankrådgiverne. Magasinet har spurgt de fem største banker, hvordan bankrådgiverens rolle kommer til at se ud i fremtiden. Danske Bank, HR-chef, Personal Banking, Pia Aarestrup: Allerede nu skærpes kravene til vores rådgivere grundet kundernes adfærd, regulering fra omverdenen og den teknologiske udvikling. Derfor bliver det endnu vigtigere med de rette ressourcer og kompetencer. Sidstnævnte vil vi blandt andet styrke via større rådgivningsenheder med mulighed for udvikling i et stærkt fagligt miljø. Nordea, personalechef Niels Gregers Hansen: Jeg tror, at fremtidens bankrådgivere har endnu mere fokus på kundedialogen, fordi det afgørende bliver relationen mellem rådgiver og kunde. De mest succesfulde bankrådgivere bliver dem, som lynhurtigt kan spotte, hvor kunderne er, hvad de vil, og hvad de har behov for. Derfor vil de personlige egenskaber komme til at fylde endnu mere, end de gør i dag. Jyske Bank, HR-chef Knud Nørbo: Rollen er under forandring på flere fronter. For det første vil det fysiske møde ændre sig til forskellige former for virtuel rådgivning, og for det andet vil vores ekspertrolle blive udfordret, fordi kunderne tilegner sig mere viden på området. Derfor skal vi kunne toppe kundernes viden og vise vores værd ved at skabe overblik og tryghed for den enkelte kunde. Nykredit, koncerndirektør Bente Overgaard: Det er afgørende at forstå omverdenen, og omverdenen efterspørger finansiel rådgivning, hvor der er vished om, at kompetenceniveauet er på et højt plan. Alle kunder skal ikke have det samme produkt, og derfor vil de dygtige kunderådgivere være dem, som både kan deres finansielle stof og forstå kunden. Sydbank, personaledirektør Else Guldager: Det sidste par år har vi højnet den faglige uddannelse af vores rådgivere, og det vil vi også fremadrettet. Det er vigtigt at kunne matche det vidensniveau og de behov, som kunderne efterspørger, så rådgivningen rent faktisk gør en forskel.

13 Tema: Kompetenceudvikling 13 Bankrådgiveren som en hel pakke Men teoretisk indsigt, stor faglig viden og et par år på skolebænken er ikke nok, hvis ikke man kan skabe relationer med kunderne. De personlige kvalifikationer er nemlig også noget, bankerne vægter højt. Det er selvfølgelig væsentligt, at de har lysten til at arbejde med kunder, men det er også vigtigt at kunne skabe relationer, være empatiske og kommunikere på en god måde, så kunderne oplever, at vi er en troværdig finansiel sparringspartner. Vi lægger også vægt på, at rådgiverne er endnu mere proaktive end hidtil, fordi kunderne ikke selv opsøger banken i samme omfang, som de gjorde før, siger Pia Aarestrup, der er HR-chef for personal banking i Danske Bank. Proaktive og imødekommende bankrådgivere, der selv opsøger kunderne, er også noget, de ser efter hos Nordea. Personalechef i Nordea Niels Gregers Hansen har også en ide om, hvordan nutidens bankrådgivere er. Det er den type, vi kender fra vores omgangskreds, som altså er nem at komme i kontakt med og har en naturlig interesse i andre mennesker og deres liv. Den type, der ved at lytte og spørge hurtigt finder ind til, hvor det andet menneske er i sit liv. Der er måske noget selvhvilende over dem, fordi de har overskud til andre. Certificering af arbejdet Henrik Holt Larsen påpeger dog, at når kravene øges til medarbejderen, så er det også vigtigt, at arbejdsgiveren giver dem de rigtige værktøjer. Det er anstændig personalepolitik at melde ud så hurtigt som muligt, hvordan klaveret spiller i fremtiden, give medarbejderne feedback, så de ved, hvor de står, og hjælpe dem gennem kompetenceudvikling til at overleve. De fem store banker siger da også, at de gør en del for at udvikle deres bankrådgivere, så de hele tiden er rigtig klædt på til jobbet, og det sker blandt andet ved kurser, efteruddannelser og e-learning. Det er vigtigt at udvikle sig konstant. Der sker hele tiden mange nye ting på det faglige område, så derfor er det vigtigt at udbygge sin viden, så man hele tiden er opkvalificeret, fortæller Sydbanks personaledirektør Else Guldager. Hos Nykredit har de dog taget skridtet videre med kompetenceudvikling af bankrådgivere. Vi har i Nykredit indført Nykredit-certificering, sådan at vi hvert tredje år certificerer alle vores medarbejdere inden for det felt, de arbejder med. Det er selvfølgelig at lægge barren højt, men vi tror på, at det er en fordel for de ansatte, fordi deres markedsværdi øges af at være i en virksomhed, hvor kompetencekravene er høje, siger Bente Overgaard, der er personaledirektør i Nykredit. Bente Overgaard har indtil videre oplevet, at medarbejderne tager positivt imod tiltaget, og de andre banker har også oplevet, at bankrådgiverne er meget interesserede i at videreudvikle deres kompetencer. Henrik Holt Larsen mener heller ikke, at man nogensinde kan stoppe med at videreudvikle sig. Det svarer til at holde op med at trække vejret. Det kan man godt, men det er en dårlig ide. Kompetenceudvikling er en livsvarig udfordring og oplevelse.

14 14 Tema: Kompetenceudvikling Vi er på hele tiden Som bankrådgiver skal du kunne håndtere, at hver dag er anderledes end dagen før, og det stiller store krav til både personlige og faglige kompetencer, mener fællestillidsmand i Nordeas Frederiksbjerg Afdeling i Århus Karen Baltzer Kristiansen Af Sabina Furbo Foto Martin Dam Kristensen I dag er det vigtigt, at du som medarbejder er positivt indstillet over for forandringer, siger Karen Baltzer Kristiansen. Hvis du passer dit job og ikke stjæler fra kassen, så har du job for livet. 61-årige bankrådgiver og fællestillidsmand Karen Baltzer Kristiansen husker stadig ordene, fra dengang hun startede som bankelev i 1968 i den daværende Andelsbanken, som senere blev til Unibank, som senere igen blev til Nordea. Hun har om nogen været vidne til den rivende forvandling, som den finansielle sektor har gennemgået i de sidste årtier. Der er jo ingen i dag, der ved deres fulde fem tror på, at de har et job for livet, fordi de bliver ansat i en bank tværtimod. Som medarbejder skal du være up to date på både faglige og personlige kompetencer, hvis du vil være med og det hver dag. Hver dag en ny forandring, fortæller fællestillidsmanden, der oplever, at især bankrådgiverens rolle har ændret sig markant over årene. I gamle dage havde du måske et enkelt møde om formiddagen og så et par tilfældige i løbet af dagen, mens resten af tiden gik med det mere rutineprægede administrative arbejde. I dag drejer hele arbejdet sig om mødet med kunderne. Du kan have dage, hvor du har kundemøder hele dagen, og du skal kunne spotte, hvad kunden har brug for, og være ajour med de nyeste regler og lovgivning inden for hele paletten bolig, forsikring, pension og så videre. Samtidig får vi jo stadig de tilfældige kunder ind af døren og mails flere gange om dagen, som også skal besvares. Så du skal både være på hele tiden, men samtidig være ekstremt god til at planlægge din hverdag. Skal kunne håndtere forandringer Men det er ikke kun selve arbejdet som bankrådgiver, der stiller store krav til forandringsvillighed hos den enkelte. Nye forretningskoncepter fra bankens side, ny reguleringslovgivning fra EU og indland kræver også, at medarbejderne uddannes og trænes i det nye. Tiden til at sætte sig ind i en forandring, før en anden tilstøder, er minimal, og det betyder store udfordringer for den enkelte, oplever Karen. I dag er det vigtigt, at du som medarbejder er positivt indstillet over for forandringer. Ikke at du skal sluge alting råt, men hvis man lægger armene over kors og ønsker sig tilbage til de gode gamle dage, så er det en kæmpe udfordring at overleve i den nye virkelighed, som er i sektoren i dag, mener fællestillidsmanden, der bruger en stor del af sin tid som tillidsmand til at sørge for, at forandringer bliver mødt på en positiv måde, så stemningen ikke bliver negativ, og arbejdsmiljøet dermed dårligere. Det er vigtigt at kunne tale åbent om det og ikke være bange for at gå til sin nærmeste leder, hvis man har svært ved at følge med, i stedet for at køre på de høje nagler og tænke, hvis de andre kan nå det, og jeg ikke kan, så er jeg nok ikke god nok. Det kan få det hele til at køre af sporet, mener Karen, der erkender, at en sådan adfærd kan virke logisk, fordi effektiviseringen og rationaliseringen på baggrund af krisen har fået mange medarbejdere til at frygte fyringer. Og vi er ikke engang nogle af dem, der er hårdest ramt, når det kommer til fyringer, men man fornemmer helt klart, at jobusikkerheden blandt medarbejderne præger hverdagen mere end før krisen. Den bedste måde at føle sig mere sikker i sit job på er hele tiden at være opmærksom på, at kompetencerne er up to date.

15 Tema: Kompetenceudvikling Alle kan lære at håndtere forandringer 15 men kun, hvis du er i stand til at kunne gøre kompleksiteten mindre og indstille fokus på det, der er vigtigst, og det, der giver mening, siger hjerneforsker og læge Kjeld Fredens Af Mille Morsing og Sabina Furbo Foto Polfoto En hverdag, der stiller endnu flere og nye krav, kan være svær at håndtere, hvis man som medarbejder og organisation ikke er gearet mentalt. Ifølge tidligere læge og hjerneforsker ved Aarhus Universitet Kjeld Fredens er der kun en løsning, hvis du skal overleve og håndtere videnssamfundets kompleksitet, og det er kompleksreduktion. Vi skal gå fra at tænke, at vi bare skal lære en masse, til, at vi skal lære med mening for netop at reducere kompleksiteten. Noget af det, som øger kompleksiteten i dag, er eksempelvis den teknologiske udvikling, som sætter tempoet i vejret. Der er masser af fordele ved teknologien, men der er også den ulempe, at den giver os for meget overfladisk viden, siger hjerneforskeren, der understreger, at for at udvikle sig er man nødt til at afvikle: Fra ledelsens synspunkt handler det om at kunne coache medarbejderne til, at deres viden og inspiration kommer frem og deles med organisationen. Fra medarbejderens synspunkt handler det om ikke at drukne i alle mulige opgaver eller nye tiltag, men have skarphed på, hvad der til stadighed er det vigtigste. Den gode gruppe tænker bedre end individet Børn er sjovt nok dem, der er allerbedst til at håndtere forandringer. De har ikke allerede fastlagte vaner og adfærd, som hindrer dem i at modtage og håndtere forandringer. Det allermest centrale, hvis du skal lære at håndtere forandringer, er at starte med at tænke anderledes: Hjerneforskerens gode råd: Find ud af, hvad du er bedst til, og smid resten væk! Gentag de ting, du gør, sammen med andre og i forskellige situationer for at fremme din opfindsomhed. Bliv opmærksom på dit eget filter med hvilke briller du ser ting. Stop op og tænk en gang imellem, og tænk over det, du gør, og se, om der er andre måder, du kan gøre det på. Gør det så for der er forskel på at kunne noget og at gøre det! Det central på arbejdspladsen er, at den gode gruppe tænker bedre end summen af individer, siger Kjeld Fredens. Paradokset ligger i, at vi snakker meget om udvikling, men for at ændre sig skal man ændre sin måde at tænke på og ikke bare ændre måden, men også blive bedre til at tænke. Det betyder et opgør med vores egne vaner, og dem kan vi ikke nødvendigvis selv se, så det skal andre hjælpe os med, og læring med andre bliver således et must. Det centrale på arbejdspladsen er, at den gode gruppe tænker bedre end summen af individer. Man skal med hjerneforskerens ord udvikle sin mentale kompleksitet. Vi ser verden gennem bestemte briller, udfordringen i dag ligger i at se brillerne at se vores eget filter. Vi skal kunne blive bedre til at se og forstå vores eget udgangspunkt, og hvis man skal blive bedre til det, så skal der to hjerner til og ikke én. Det nytter ikke noget længere bare at sidde og polere sin egen glorie, vi skal arbejde med relationer og netværk. Hvis man eksempelvis skal blive opfindsom som bankrådgiver i forhold til kunderne, så er det ikke det talte ord, men måden, man taler på, som man skal blive klar over. Muligheden for at skabe grobund for tillid og udvikling mellem mennesker ligger ikke på det verbale, men på det nonverbale. Det er ikke, hvad vi siger, men måden, vi siger det på. Det er der, man skaber relationer. Du kan møde Kjeld Fredens på en række af forbundets FOKUS-arrangementer under titlen Brug hjernen til en forandring. Læs mere på forbundet.dk/fokus.

16 16 Hjulpet af forbundet Det lille ekstra Emmanuel Reyes tilskriver sparring fra forbundets karriererådgiver en del af æren for, at han for nylig kunne starte i drømmejobbet som Senior Private Banker i Banque Internationale à Luxembourg Af Carsten Jørgensen Foto Territorium Tusinder af finansfolk har oplevet at miste deres job, siden krisen brød ud i En af dem er Emmanuel Reyes. Som private banking-rådgiver med erfaring fra en Markets-afdeling og en fortid på det danske taekwondolandshold var han vant til at arbejde hårdt og disciplineret for at nå sine mål. Derfor kom meddelelsen som et chok. Jeg blev overrasket og naturligvis både vred og ked af det, men fordi jeg har prøvet nederlag før i forbindelse med min sport, forsøgte jeg også at bruge energien positivt, fortæller Emmanuel om sin afskedigelse i forsommeren sidste år, der skete, i forbindelse med at hans arbejdsplads en svensk bank skar en tredjedel af stillingerne væk i Private Bankingafdelingen i Danmark. Jeg vidste, at fyringen ikke havde noget med min person eller mine kvalifikationer at gøre. Banken var som andre nødt til at skære ned på grund af krisen, men jeg føler, at den behandlede mig pænt i forbindelse med fratrædelsen. Blandt andet nåede jeg at blive certificeret som rådgiver i røde investeringsprodukter, hvilket er vigtigt i forhold til min videre karriere. De lukkede døren pænt, siger Emmanuel, der er 35 år og far til to piger på et og fire år. Afskedigelsen var ikke udelukkende negativ Jeg fik pludselig tid til at være alene og til at tænke mig om. Også, om jeg fortsat ville arbejde i finanssektoren, eller om jeg skulle skifte branche, og jeg overvejede også, om jeg skulle søge til udlandet. Det var egentlig godt at få tid til at gøre sig nogle tanker om fremtiden, og jeg nød også at have mere tid og nærvær til mine børn. Overvejelserne mundede ud i, at han fortsat ønskede at arbejde i sektoren og helst med private banking på grund af kunderelationen og hans interesse i andre mennesker. Og så gik Emmanuel ellers i gang med at lede efter et nyt job. Jobsøgning er et fuldtidsjob Som person er Emmanuel vant til at sætte sig mål og delmål, og fra sin tid som eliteudøver i taekwondo ved han, at talent højest betyder ti procent, når der skal opnås resultater. De resterende 90 procent er hårdt arbejde. Jobsøgningen blev et fuldtidsjob, fra han afleverede sin datter i vuggestuen om morgenen til klokken 16. Jeg arbejdede systematisk med at skrive ansøgninger, holde kaffemøder, at henvende mig uopfordret til virksomheder i sektoren og begyndte at trække på mit netværk. Det vigtigste, jeg har lært af denne periode, er, hvor værdifuldt netværk er. Heldigvis har jeg altid behandlet andre mennesker, som jeg selv ønsker at blive behandlet, og det gav nu en masse positiv feedback. Jeg kom til flere jobsamtaler efter anbefaling fra venner og bekendte i mit netværk, fortæller Emmanuel. Blandt andet oplevede han effekten af, at han tilbage i

17 17 Det vigtigste, Emmanuel Reyes har lært fra perioden som ledig, er, hvor værdifuldt netværk er var med til at stifte netværket Young Bankers Club i København. Et netværk med cirka 50 yngre finansfolk, som han er formand for, og som mødes to gange om året til sociale arrangementer. Positivt overrasket I den første tid som ledig overvejede han ikke at tage kontakt til forbundet og høre om de muligheder og tilbud, de har til medlemmer, der er blevet afskediget. Emmanuel havde i sit netværk folk, der kunne hjælpe ham med at læse hans ansøgninger, briefe ham om udvalgte finansielle virksomheder og i det hele taget støtte ham på næsten enhver tænkelig måde. Flere gange i løbet af efteråret var han til 2. runde samtaler, og når han efter afslagene spurgte ind til, hvorfor han ikke havde fået jobbet, lød svaret, at det skyldtes marginaler. Jeg tænkte, at der måtte være noget, som jeg kunne gøre bedre. Via mails fra forbundet og bladet, som jeg nu begyndte at følge mere med i, blev jeg opmærksom på tilbuddene om sparring ved jobsøgning, og så ringede jeg derind. Mine forventninger var ikke høje, men jeg må sige, at jeg blev positivt overrasket, fortæller Emmanuel. På det tidspunkt sidst i november har han gået ledig i et halvt års tid, men han er igen inviteret til en 2. runde jobsamtale hos Banque Internationale à Luxembourg. Han får kontakt til forbundets konsulent Kristine Blom Hoffbeck, der har stor erfaring med at rådgive om jobsøgning. Hun er fantastisk dygtig og ved, hvad hun taler om, og hun kommer med noget andet end mine andre sparringspartnere. Vi taler sammen et par gange i december, og for mig giver det stor værdi, at hun straks kan huske mig og min situation, når jeg ringer, lyder det fra Emmanuel. Inden den afgørende samtale hos Banque Internationale à Luxembourg i København får Emmanuel sparring i forhold til den præsentation, han har forberedt til samtalen, og Kristine Blom Hoffbeck og han taler kommunikation og kropssprog, som ofte kan være meget afgørende ved en jobsamtale. Jeg mener ikke, at jeg før møderne med Kristine var dårlig eller middelmådig til jobsamtalerne, men jeg føler, at hun gav mig det lille ekstra, som betød, at jeg fik jobbet. Jeg kan kun anbefale andre at bruge hende, siger Emmanuel, der også er glad for den service, han modtog fra forbundets Team Rådgivning, da han efterfølgende havde et spørgsmål om sin ansættelseskontrakt. Den 1. februar begyndte han i sit nye job som Senior Private Banker i Banque Internationale à Luxembourg i København. Jeg føler, at det er et rigtigt godt match for mig. Jeg har fået et rigtig godt indtryk af ledelsen, og der virker til at være en god synergi mellem afdelingen med 40 medarbejdere i København, hvor jeg er, og Luxembourg, smiler Emmanuel Reyes.

18 18 Portræt Den pæne mand går fuldstændig amok I 2011 blev Erik Frandsen fritstillet efter 35 år i Jyske Bank. Nu har han skrevet en kriminalroman om en fyringsrunde og den virkning, det har på de involveredes karakterer og skæbne. Krimiens omdrejningspunkt er hævn, men spiller også på mange andre følelser Af Carsten Rasmussen Foto Jakob Mark I januar måned udkom forfatterdebutanten Erik Frandsens første kriminalroman Fritstillet, der handler om en bankmand, som uden videre bliver fritstillet fra sit job, da en stor bank i Århus beslutter at opsige ikke mindre end 350 medarbejdere på alle niveauer. Bankmanden vil have hævn. Han vil ikke acceptere, at ledelsens besparelser alene skal gå ud over ham selv og mange andre kolleger i banken, så han beslutter at dræbe de fire ansvarlige for fyringerne. Efter det første mord indleder politiet jagten på den hævngerrige bankfunktionær. I mange år har jeg drømt om at skrive en krimi, men i første omgang havde jeg ikke noget plot. Så sker det, at jeg pludselig bliver fritstillet efter 35 år i Jyske Bank. Spørgsmålet er jo, hvordan man kommer videre her i livet, selv om man er blevet fritstillet fra sit job, siger Erik Frandsen, da Magasinet møder ham i Århus, hvor handlingen i øvrigt udspiller sig, og den tidligere bankmand tilføjer, at en krimi om forbrydelser i nabolaget er en god dramatisk ramme. Siden finanskrisen er der fyret medarbejdere og forsvundet over arbejdspladser i finanssektoren. Selv om Erik Frandsen skriver om en fiktiv bankmand, sætter han en meget genkendelig dagligdags begivenhed ind i krimiformen om en person, man kunne tro var en rigtig bankmand. Jeg har ikke skrevet en nøgleroman, og det handler ikke om mit liv, men der er helt sikkert nogle af mine egne oplevelser i krimien. Jeg reagerede i september 2011, da banken uden videre fyrede 150 mennesker. Så mange mennesker! Jeg har altid gjort et godt stykke arbejde for banken, så jeg var overrasket over at få en fyreseddel, siger Erik Frandsen, der har oplevet tidligere kriser i den finansielle sektor. I september 1992 arbejdede jeg i bankens handelsområde i Silkeborg, da hele valutasamarbejdet i Europa brød sammen, og alle valutakurserne forsvandt. Hvis den aktuelle finanskrise er vild, så var det fuldstændig ragnarok, indtil man fik devalueret svage valutaer som lire og pesetas, der lå alt for tæt på D-marken. Går pludselig amok Med udgangspunkt i den finansielle sektor tager Erik Frandsens krimi fat i finanskrisen med deraf følgende besparelser og fyringer. Et dramatisk forløb sættes i gang, da politiet med kriminalkommissær Frank Pedersen skal opklare flere udspekulerede mord og søge at finde en sammenhæng hen til personer i banken. Efter min fritstilling tænkte jeg meget over, hvad der kunne være et interessant plot for en krimi. Det er uretfærdigt, at medarbejderne altid skal holde for, når der skal spares. Det burde være den sidste skrue, man skruer på. Det er min tanke med plottet, at et hæderligt og retskaffent men-

19 Portræt Det er uretfærdigt, at medarbejderne altid skal holde for, når der skal spares. Det burde være den sidste skrue, man skruer på, mener Erik Frandsen. 19

20 20 Portræt Blå bog Erik Frandsen 58 år, opvokset i Århus, hvor handlingen foregår. Bor i Galten med sin kone Susanne. Hans datter bor på Læsø, hvor noget af krimien foregår. Student i Udlært bankassistent i Blev i 2011 fritstillet fra Jyske Bank. Har altid elsket krimier af Jussi Adler-Olsen, Elsebeth Egholm, og især Dan Turéll har været inspirerende til at beskrive miljøer. Fritstillet er titlen på Erik Frandsens debutroman, der er udgivet på forlaget Mellemgaard. 189 sider. Prisen er 200 kroner. Kan bestilles hos boghandleren eller hos forlaget Mellemgaard. neske, som aldrig har været i nærheden af noget kriminelt, pludselig kan gå amok. Og hvad er det mest utænkelige? Det er da, at en hæderlig bankmand planlægger mord, siger Erik Frandsen med et lille smil. Han vil også gerne sende lidt af et opråb til samfundet og ikke bare finanssektoren: Her til morgen så jeg, at Vestas skal spare mennesker. Det er for nemt at fyre medarbejdere med den danske model, mens det er markant sværere i Tyskland. Forsøger du at skrive en historie om mennesker i banken? Det er jo tankevækkende, at når der endelig sker noget i finanssektoren, er det de fine, der viser nogle ikke-pæne sider. Kan du komme det nærmere, at man har levet i den pæne sektor og så bliver udsat for det mest brutale? Det kommer jo frem i historien. Her vil jeg vende det rundt og sige, at en medarbejder måske bedrager sig selv, hvis han eller hun forventer at have en livslang stilling i banken. Især min generation har det sådan, at var du først inde i banken, blev du, indtil du selv gik. Derfor var det en bombe pludselig at blive kaldt ind på et kontor og få en fyreseddel. Jeg forstod det næsten ikke, og jeg kunne slet ikke finde ud af at rydde mit skrivebord. Andre ville måske være blevet rasende og have smækket med døren, siger Erik Frandsen, der vil opfordre den nuværende generation til at have en plan B, hvis fyringen pludselig skulle komme. Tillidsmand med to roller Ud over bankmanden er der flere personer, hvis liv og færden vi følger over de 189 sider, og man får som læser mest indblik i personerne gennem handlinger og replikker. Blandt andet har banken hyret privatdetektiv Janus Bertoni til at skygge tillidsmanden Pernille Markussen, der måske er mere venstreorienteret end normalt. Ikke desto mindre er den fyrede bankmand ude efter hendes liv. I bogen er tillidsmanden udstyret med en anden hverdag end banken, som gør, at hun ikke kan åbne sig for alvor og være mere i mødekommende over for dem, der bliver fyret. Hun er bange for at blive afsløret for at være længere ude på venstrefløjen, end bankmænd normalt er. Der er vel ikke særlig mange venstreorienterede tillidsmænd i den finansielle sektor? Hvad er det mest ulogiske? Det er da en stærkt venstreorienteret kvinde i forbundet og så den pæne bankfunktionær, der går fuldstændig amok. Bankdirektøren har drevet banken helt ud til kanten, tilsyneladende drevet af grådighed. Han er sin kone utro, så der foregår ting bag de pæne facader? Jeg prøver hele tiden at give karaktererne nogle ekstra dimensioner. Man kan sige, at bankens ledelse i krimien i hvert fald ikke reagerer over for en truende krise. Man fortsætter med at geare tingene og vi taler ikke om gear på cyklen men om kunder, der smider kroner på bordet og går ud af banken med en million på lommen. Det er jo vanvittigt at tro, at man kan blive ved med at yde lån med baggrund i, at priserne bare bliver ved med at stige. Det kan ikke passe, at ledelsen i bankerne ikke kunne se det. Men der var så mange mennesker inden for finanssektoren, som blev bonuslønnet. Direktørerne fik bonus efter, at man kan banke avancen op. Det skaber grådighed. Men her holder jeg fast i, at det ikke er den menige bankmedarbejder, der er skyld i den her finanskrise, fordi de fik bare besked på at gøre sådan og sådan. Det er for eksempel kreditchefen, der har udstukket rammerne for kreditgivning. Selvtægt I bogen bliver der taget grusom hævn. Prøver du at forstå hævnens dunkle og stærke sider? Bankmanden er kendt for at kunne lægge planer og overholde dem. Når han så ryger over i den anden grøft, bliver han så cool, at han planlægger de perfekte mord. Men det er fiktion, og jeg er hverken bitter eller hævngerrig over for banken. Selvfølgelig har jeg haft følelser undervejs. Du går da lidt tæt på her! Hvad vil banken tænke?. I disse år bliver der begået selvtægt i den skandinaviske krimi. Når samfundet ikke skaffer den retfærdighed, som ofre har krav på, tager mennesker sagen i egen hånd. Således også direktørens kone? En krimi kan sætte ting på spidsen. Mens jeg sad og skrev, var jeg pludselig tankemæssigt ude på Skejby Sygehus, hvor bankdirektøren ligger på stue 3, og morderen på stue 6, og direktørens kone er intensivsygeplejerske samme sted, så hun eksekverer sin dom, og så er krimien færdig, siger Erik Frandsen og tilføjer: Skal jeg være helt ærlig, skriver jeg jo for at udleve en drøm. At stå med bogen i hånden var stort.

21 Med Vækstlån bliver din gode kunde endnu bedre! Som erhvervsrådgiver har du sikkert mange kunder med sunde vækstplaner. Planer, som kræver finansiering. Ud over den finansiering du selv kan bidrage med, kan vækstfonden supplere med nye vækstlån. vækstlån står som udgangspunkt bag ved de sikrede lån og kreditter, du selv yder til din kunde. hvis du tager et vækstlån med i den samlede finansiering til kunden, reducerer du derfor din risiko. Samtidig kan du føje en større og stærkere kunde til din portefølje. vækstlån er til finansieringsbehov over 2 mio. kr. vækstfonden yder vækstlån direkte til små og mellemstore virksomheder i alle brancher. vækstlån kan finansiere forretningsudvikling, investeringer og ejerskifte. LÆS MERE PÅ VF.DK ELLER RING statens finansieringsfond

22 22 Baggrund Under evigt pres Den danske aftalemodel har siden fødslen i 1899 altid været udfordret. Det er også tilfældet i dag, hvor en vigende organisationsgrad og EU-direktiver skubber til modellens fundament. Men det er hverken i arbejdsgivernes eller lønmodtagernes interesse at bryde med den Af Mads Due Anker Den danske model er et begreb, der ofte bliver kastet ind i en diskussion om det danske arbejdsmarked. Det så vi blandt andet, da der sidst blev ændret på dagpengesystemet, da finansministeren sendte en sms til parterne i SAS-forhandlingerne, og da sagen om Vejlegården rullede. Vi får ofte at vide, at den danske model er under et voldsomt pres. Men det er ikke noget nyt, for det har den altid været. Og det vil den altid være. Modellen har mange år på bagen. Faktisk kan den dateres helt tilbage til september 1899, hvor de parter, der i dag kendes som LO og DA, indgik en aftale, der fastslog, at arbejdsgiverne havde ret til at lede og fordele arbejdet, mens fagforeningerne var de eneste, der kunne indgå aftaler om løn- og arbejdsforhold. Der er sket meget siden da, men grundelementerne er de samme nemlig, at det er arbejdsmarkedets parter, der gennem kollektive overenskomster regulerer løn- og arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked. Og netop det forhold, at det er arbejdsmarkedets parter og ikke staten, der lovgiver om eksempelvis løn og opsigelser, er en vigtig pointe for at forstå fordelen ved den danske aftalemodel, for det betyder, at vi har et mere fleksibelt arbejdsmarked. Tæt på branchen Hvis man sammenligner det danske arbejdsmarked med de sydeuropæiske, er netop fleksibiliteten en væsentlig forskel. I Sydeuropa er det de lovgivende parter, der regulerer arbejdsvilkårene. Det betyder for eksempel, at det kan være svært at komme af med en medarbejder, når først vedkommende er ansat. Men samtidig afskærer man sig også fra at kunne ændre på ansættelsesvilkårene i en bestemt sektor. Det kan man til gengæld i Danmark. Fleksibiliteten ligger i, at aftaleparterne er så tæt på virksomheden og så tæt på branchen, at der er et større incitament for, at man indgår en aftale, der tilgodeser virksomhedens tarv, men som samtidig tilgodeser medarbejdernes tarv. For der er en større interesse for den lokale virksomhed for at belønne medarbejderne, når det går godt. Og det er den store forskel om du er tæt på virksomheden, tæt på branchen og regulerer aftalerne i forhold til, hvordan det går, frem for at man gør det på et nationalt plan, hvor det, du regulerer, skal gælde for hele landet og hele arbejdsmarkedet, forklarer forbundets formand, Kent Petersen. Med andre ord kan man sige, at når det går godt for virksomhederne, bliver

23 der ansat flere mennesker. Og set over et længere perspektiv er der en større interesse i at skabe nye job i Danmark, da der ikke er den samme bekymring for, hvordan man kommer af med folk igen, siger han. Direktør i sektorens Arbejdsgiverforening (FA) Mariane Dissing fremhæver også fleksibiliteten som en fordel. Styrken ved den danske model er blandt andet, at beslutningerne om løn- og arbejdsvilkår bliver truffet så tæt på virkeligheden som muligt, sådan af arbejdsgivere og lønmodtagere har mulighed for at aftale arbejdsvilkårene, uden at staten nødvendigvis blander sig. På den måde har den danske model også skabt ro på arbejdsmarkedet gennem rigtig mange år, siger hun. Årsagen til, at arbejdsgiverne hellere vil have kollektive overenskomster frem for lovregulering, er, at det er mere effektivt set fra virksomhederne, og der kan tages særlige hensyn inden for overenskomsten i forhold til særlige brancheforhold og særlige virksomhedsforhold, forklarer Jesper Due, der er professor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet. Han har beskæftiget sig intenst med den danske model i mere end 20 år og var med til at kanonisere begrebet den danske model for netop 20 år siden. Baggrund 23 Modellen presses udefra Når den danske model har kunnet fungere i mere end 100 år, skyldes det blandt andet, at staten i overvejende grad har holdt fingrene fra den. Det samme kan dog ikke siges om EU. Vi står blandt andet over for den udfordring, at der er flere og flere af de direktiver, der bliver aftalt på europæisk plan, der indeholder elementer, som tidligere var noget, der blev gennemført af og aftalt mellem arbejdsmarkedets parter, men som nu skal implementeres på nationalt plan. Det vil sige, at man har et EU-system, der relaterer sig til et arbejdsmarked med omkring 300 millioner mennesker, der skal implementeres i alle lande. Derved mister man muligheden for lokale tilpasninger, siger Kent Petersen. Tag for eksempel kapitalkravsdirektivet. Det handler på overfladen om kapitalkrav til virksomhederne, men i teksten er der flettet nogle kriterier ind for, hvordan løndannelsen skal være i forhold til en række medarbejdere. Det er en enorm udfordring af aftalemodellen, siger han og bakkes op af Mariane Dissing: Den danske model er udfordret af EU. Det er der slet ingen tvivl om. Det bedste eksempel på det er lønpolitikken, som er speciel for den finansielle sektor, hvor vi i FA har måttet kæmpe en hård kamp for at undtage overenskomsten fra en overnational regulering fra EU. Den danske model Også pres indefra Foruden de udefrakommende faktorer, som EU-direktiver og bestemmelser om arbejdskraftens frie bevægelighed, der skubber til fundamentet for den danske model, er der også et pres indefra, fortæller Jesper Due. Der skal være opbakning til de faglige organisationer, i forhold til at langt den største del af lønmodtagerne i Danmark bakker op om de fagforeninger, der indgår overenskomst. Hvis arbejdsgiverne siger, at der ikke er nogen konkurrencefordel ved at have overenskomster, og flertallet af lønmodtagere siger, at de hellere vil have en individuel aftale med arbejdsgiverne, så falder hele forudsætningen for modellen, siger professoren og fortsætter: Og der kan man jo se, at den største trussel i det forhold er, at antallet af I denne artikel er den danske model begrænset til at handle om den danske aftalemodel. Den danske aftalemodel er karakteriseret ved en høj overenskomstdækning. Da en høj andel af arbejdsstyrken traditionelt set har været organiseret i fagforeninger, og en høj andel af arbejdsgiverne har været organiseret i arbejdsgiverorganisationerne, har de indgåede kollektive overenskomster mellem parterne dannet de almindelige rammer for lønog arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked. Stridsspørgsmål om overenskomstforhold afgøres ved faglig voldgift eller af Arbejdsretten. Modellen er ifølge professor Jesper Due særlig dansk og ikke en model, man kan eksportere til andre lande, selvom der er stor interesse for den fra udlandet. lønmodtagere, der er organiserede, er vigende især i de overenskomstbærende organisationer. For nogle af de organisationer, der har haft fremgang, har ikke

24 24 Baggrund Går det godt for virksomhederne, kan vi se, at der er efterspørgsel på arbejdskraft, og så stiger lønningerne. Kommer man så i en situation, hvor man som nu har nogle vanskelige konjunkturer, så tilpasser man lønnen. Så det er et system, der hele tiden tilpasser sig ændrede samfundsmæssige og organisationsmæssige vilkår Jesper Due, professor ved Københavns Universitet

25 Baggrund 25 overenskomster. Da de ikke har det, lægger de meget op til lønmodtagerlovgivning og lønmodtagerrettigheder i forhold til lovgivningen. Og hvis det lykkes for de såkaldt gule fagforeninger at overbevise flere og flere lønmodtagere om, at de repræsenterer en vare eller har en dagsorden, de kan tilslutte sig, kommer systemet i krise. For hvis størstedelen af lønmodtagerne ikke får reguleret deres løn- og ansættelsesforhold via kollektive overenskomster, er der store områder, der ikke er regulerede. Og så kan du være stensikker på, at politikerne vil komme med eksempelvis en lov om mindsteløn, siger Jesper Due. Arbejdsmarkedets parter er ikke særlig meget for politisk indblanding i løn- og arbejdsvilkår. Alligevel er flere og flere områder i overenskomsterne relaterede til lovgivningen, forklarer Jesper Due. I dag, hvor du for eksempel har uddannelsesaftaler, arbejdsmarkedspension, barselsaftaler og sygedagpenge, har grænsen mellem det politiske og overenskomsten ændret sig. Der skal man være opmærksom på, at flere ting glider fra overenskomsten over til lovgivningen. Og hvis der bliver mere lovgivning og mindre tilslutning til de faglige organisationer, vil arbejdsgiverne på et tidspunkt sige: Hvad er fordelen ved at have overenskomster? Ifølge Jesper Due har der ikke siden Septemberforliget i 1899 været arbejdsgivere i det her land, der har haft en ideologisk dagsorden i forhold til at være imod fagforeningerne. Siden da har man været enige om, hvordan man håndterer uenighed. Men hvis man kommer i en situation, hvor der er konkurrerende fagforeninger, og hvor man på den enkelte virksomhed har konkurrerende overenskomster, så stopper festen, siger Jesper Due. Den danske model og flexicurity Modellen har altid været presset Den danske model får ofte hæftet dystre fremtidsudsigter på sig, og med jævne mellemrum forlyder det, at den er under et kolossalt pres. Men det er der ikke noget nyt i, mener Jesper Due. For den danske model har altid befundet sig i orkanens øje. Modellen har altid været under pres. Konflikterne fra arbejdsmarkedet skal netop løses i overenskomstsystemet som et konfliktløsningssystem, der har indbyggede muligheder for at tage udfordringer op og tilpasse sig udviklingen. Vi har en evne til at tilpasse os konjunkturerne i forhold til lønninger, som meget få andre lande har, ved at vi på så store områder kan tilpasse lønnen gennem lokale forhandlinger, som så at sige afspejler den situation, virksomheden er i, siger han. Går det godt for virksomhederne, kan vi se, at der er efterspørgsel på arbejdskraft, og så stiger lønningerne. Kommer man så i en situation, hvor man som nu har nogle vanskelige konjunkturer, så tilpasser man lønnen. Så det er et system, der hele tiden tilpasser sig ændrede samfundsmæssige og organisationsmæssige vilkår. Og nogle gange sker det altså hurtigere, end det registreres i hovedet på mange politikere og økonomer. På mange områder er der da interessekonflikter mellem ledelse og medarbejdere, men det er jo den dynamik, der også giver udvikling, siger Jesper Due. Vær bedre til at vise varerne Et af de mest sårbare elementer ved modellen er ifølge Jesper Due, at man som uorganiseret eller som medlem i en såkaldt gul fagforening får alle overenskomsternes fordele. For så forsvinder lidt af incitamentet for at være medlem af en overenskomstbærende fagforening. Men fagforeningerne er mere end overenskomster, og det bør man blive bedre til at vise, påpeger han. Fagforeningerne bør nok være bedre til at sælge de mange varer, de har på hylderne, siger Jesper Due. Flexicurity-begrebet er sammensat af flexibility og security, altså fleksibilitet og sikkerhed, og kædes ofte sammen med den danske model. Flexicurity kombinerer fleksibilitet for arbejdsgiverne med flere former for sikkerhed for medarbejderne i form af eksempelvis dagpenge og kontanthjælp. Teorien bag modellen er, at man, ved at øge sikkerheden ved jobskifte, øger villigheden for lønmodtagerne til at tage job med relativt høj risiko for afskedigelse. Den øgede fleksibilitet betyder omvendt, at virksomhederne tør ansætte flere medarbejdere. Når man, som det var tilfældet med dagpengereformen, hvor dagpengeperioden blev halveret, mens genoptjeningsperioden blev fordoblet, rykker ved sikkerhedsdelen, risikerer man at skabe en ond cirkel. For hvis sikkerheden forsvinder, er man som lønmodtager mere tilbøjelig til at efterspørge eksempelvis længere opsigelsesvarsler, og dermed mindskes fleksibiliteten, som ellers lovprises af arbejdsmarkedets parter.

26 26 internationalt Februar 2013 Nye anklager om rentemanipulation Royal Bank of Scotland har indgået forlig med myndighederne i USA og Storbritannien og skal betale 3,4 milliarder kroner for at have medvirket til manipulation af den såkaldte London Interbank Offered Rate (Libor). Rentesatsen ligger til grund for forhandling af alle hånde finansprodukter i hele verden lige fra boliglån til derivater. Både Barclays og UBS har allerede indgået lignende forlig for at slippe for langvarige retssager, og ifølge Financial Times ønsker flere andre storbanker at følge i deres fodspor for at lægge affæren bag sig hurtigst muligt. Derimod truer skandalen med at brede sig til Tokyo, hvor en tidligere derivathandler har udgivet en bog, der beskylder japanske banker for kartelvirksomhed på låneområdet. Den succesfulde handler Hideto Takata skriver, at de japanske banker samarbejder om at holde Tokyo Interbank Offered Rate (Tibor) den japanske pendant til Libor kunstigt høj, fordi de dermed kan forlange flere penge af kunder, der eksempelvis vil låne penge til boligkøb. USA sagsøger ratingbureau Standard & Poors hives i retten for at have ratet amerikanske boliglån helt forkert Efter flere års efterforskning har det amerikanske justitsministerium besluttet sig for at hive Standard & Poor s (S&P) i retten. Det sker, fordi ratingbureauet i 2007 gav højeste kreditvurdering til boliglån, der efter at være blevet solgt til godtroende investorer faldt drastisk i værdi, fordi boligejerne ikke kunne betale. Disse såkaldte subprime-lån satte gang i den globale finanskrise i 2008, men det er altså først nu, at myndighederne retsforfølger ratingbureauerne og det har fået både S&P og konkurrenten Moody s aktie til at falde markant. Ifølge avisen Wall Street Journal har myndighederne i fire måneder forgæves forsøgt at forhandle sig frem til et forlig med S&P. Men sidstnævnte stejlede angiveligt især over et krav fra myndighederne om, at man skulle anerkende at have overtrådt loven en indrømmelse, der kunne åbne for en lavine af søgsmål fra private investorer. Også flere delstaters justitsmyndigheder vil slutte sig til søgsmålet, og sammen vil de ifølge amerikanske medier afkræve ratingbureauet flere milliarder dollar. S&P afviser anklagerne som fuldstændig ubegrundede og siger, at man nu risikerer alene at skulle bære skylden for, at så godt som ingen forudså boligboblens brist. Irland får 25 års henstand Den irske regering lukker den nationaliserede Anglo Irish Bank, og dermed bliver tilværelsen som irsk finansminister alt andet lige en hel del lettere de kommende år. For at redde irske banker som Anglo Irish måtte Irland nemlig for fire år siden optage store nødlån hos EU og IMF til 8 procent i rente. Det svarede til årlige tilbagebetalingskrav på 3,1 milliarder euro eller nogenlunde lige så meget som de drastiske spareplaner, regeringen i øjeblikket gennemfører. Den irske regering har forgæves anmodet EU-partnerne om henstand. Men ved at lukke Anglo Irish og overføre dets aktiver og forpligtelser herunder en portefølje med dårlige boliglån til en statsejet bad bank har den irske regering fået Den Europæiske Centralbanks velsignelse til at konvertere gældsbeviserne til almindelige statsobligationer. Obligationer, der vel at mærke kun koster den irske statskasse 3 procent i rente og hvor første afdrag på hovedstolen først skal falde i Af Bjørn Willum, freelancejournalist Illustration Mikkel Henssel

27 FRibytteRne Februar 2013 internationalt fra wall StReet 27 Århundredets retssag inden for statsgæld kaldes sagen, som hedgefonde fra Wall Street har anlagt mod Argentina. Sagen kan vende bunden i vejret på Europas kamp mod gældskrisen og i sidste ende også på, hvad banker stiller som sikkerhed Af Stephan Alsmann, freelancejournalist

28 28 internationalt Februar 2013 En støvet klausul Ved frygt for en statsbankerot begynder en proces, hvor kreditorer erkender, at de ikke får alt, hvad de skyldes. Den forhandling kaldes en restrukturering. Men retssagen mellem Argentina og Wall Street betyder, at restruktureringer kan blive umulige. Der vil altid være en mindre gruppe, der nægter at forhandle om nye betingelser i restruktureringen, såkaldte holdouts. Fondene fra Wall Street er holdouts, og bevæbnet med en gammel støvet klausul, som alle obligationer har, men som i praksis blot er juridisk standard, kæmper hedgefondene fra New York for at få deres tilgodehavende fra Argentina. Klausulen hedder pari passu latin for, at alle står lige. Fondene argumenterer for, at hvis der overhovedet udbetales nogen penge til Argentinas skyldnere, så skal ejerne af de gamle obligationer, holdouts, også betales. De står lige. Med renters rente løber beløbet op i adskillige milliarder kroner, som Argentina rent praktisk ikke har og rent politisk nægter at betale. Har virksomhederne på Wall Street ret til at forsøge at få Argentina til at betale, hvad de skylder? Ja. Men er det moralsk rigtigt? Nej Anna Gelpern, professor ved Washington College of Law Med metoder taget fra fribytterens lærebog fik en gruppe Wall Street-fonde beslaglagt den argentinske flådes 103 meter lange tremastede skonnert Libertad ud for Ghanas kyst. Da ghanesiske myndigheder ville flytte skonnerten, trak de argentinske sømænd blankt for at forsvare flådens kronjuvel, der er blandt verdens største og hurtigste skonnerter. Beslaglæggelsen af en tremastet skonnert med den begrundelse, at Argentina skyldte Wall Street penge lyder som en røverhistorie taget fra Skatteøen med Wall Street i rollen som Long John Silver. Guldskatten befinder sig 24 meter nede under Liberty Streets asfalt i New Yorks Downtown, hvor verdens største beholdning af guld (7.000 tons) ligger i en bankboks. Bankboksen tilhørende New York Federal Reserve, der opbevarer guldbeholdninger for alverdens centralbanker herunder Argentina. Og med de samme metoder, der fik skonnerten i Ghana beslaglagt, skulle Argentinas guld under New Yorks gader nu konfiskeres, mener blandt andre hedgefonden Elliott, der har penge til gode hos Argentina. Episoderne med skonnerten i Ghana og guldet under New Yorks gader er kulørte indslag i en ganske alvorlig sag, der rummer højspændt internationalt politisk brændstof. Bagved lurer spørgsmålet om, hvor langt Wall Streets magt strækker sig. Kan Wall Street gennemtrumfe krav, der fører til statsbankerot? Kernen er en yderst kompliceret retssag i New York, der får selv den amerikanske administration til at krumme tæer, og som er blevet kaldt århundredets retssag inden for statsgæld. Statsbankerot i 2001 Argentina er notorisk en dårlig betaler, der så sent som i 2001 gik statsbankerot. I 2005 og 2010 var landet i knibe igen. Argentina udstedte derfor nogle nye obligationer, der afløste ældre statsobligationer. Det var en restrukturering af Argentinas gæld, hvor man både med lov forbød betaling på de gamle statsobligationer og tvang investorer til at godtage obligationer, der var 65 procent mindre værd. 93 procent af investorerne godtog tilbuddet fra Argentina, der reelt lød, du kan vælge mellem at få en smule eller intet. Men blandt de resterende syv procent, såkaldte holdouts, var en gruppe fra Wall Street; Elliot Management og Aurelius Capital Management. I spidsen stod specialisten i statsgæld Paul Singer fra hedgefonden Elliott, og han havde held til at få en dommer til at godtage en sag mod Argentina. Alene det strider mod alle retningslinjer i det internationale finansmiljø. Man kan normalt ikke tvinge lande til at betale. Der er ingen foged, der kan lukke landet ned. For 100 år siden var det sådan, at hvis et land ikke betalte sin gæld, så blev der sendt krigsskibe ind for at banke fornuft ind i det gældsplagede land. I dag sender man en hær af advokater ind, der skal forsøge at overtale landet til at tilbage noget af sin gæld en restrukturering. Det eneste lokkemiddel, man har, over for et land, der nægter at betale, er, at det kan miste adgangen til kreditmarkederne. Alt det nægtede Paul Singer og hedgefondene fra Wall Street. Inspireret af tidligere tiders

29 Februar 2013 internationalt 29 Hvorfor bekymrer banker sig om Argentinas sag? Et af de områder, som finanskrisen for alvor ændrede synet på, var risikoen bag landes gæld. Statsobligationer i græsk, italiensk og spansk gæld blev før betragtet som relativt sikkert ja, ifølge regelsættet udstukket fra sammenslutningen i Basel, de såkaldte Basel III-regler, så talte statsobligationer positivt på en banks likviditetsbalance. Det har gældskrisen ændret synet på. Og retssagen i New York understreger denne usikkerhed. Pludselig blev flere landes obligationer ratet som junk og var i praksis usælgelige. Det skaber et problem, fordi det viser sig, at de europæiske banker har for milliarder af statsobligationer på deres balancer. Ifølge Bruegel, en tænketank fra Bruxelles, så har bankerne i euroland op mod 183 milliarder euro i statsobligationer. Særligt spanske og italienske bankers skæbner er knyttet op på deres landes statsobligationer. I begyndelsen af januar kom den første officielle erkendelse af, at bankernes statsobligationer måske ikke var sikre nok. Basel III-reglerne blev løsnet, så bankerne kan bruge andet end statsobligationer til at nå deres likviditetskrav. kanonbåds-taktikker, og i alliance med en dommer fra New York, ville han nu tvinge Argentina til at betale. Han fik beslaglagt skonnerten i Ghana og fik nedlagt forbud mod, at banker kunne udføre transaktioner med Argentina. Et helt system tages som gidsel Argentina spruttede af raseri. Landets minister for økonomi, Hernán Lorenzino, kaldte det for en form for økonomisk kolonialisme, og fremturede, at dommeren agerede som tidligere tiders fribyttere. Det eneste, der mangler, er, at dommeren fra New York sender den amerikanske flåde herned, rasede han. Men han var ikke den eneste, der stod uforstående over for, hvad der skete. Både finansielle og juridiske iagttagere måbede. Årtiers praksis blev pludselig revet op med rode. Der er tale om, at Wall Street tager et helt system som gidsel. Og skaden bliver omfangsrig, siger en af USA s førende eksperter i statsgæld, Anna Gelpern. Har virksomhederne på Wall Street ret til at forsøge at få Argentina til at betale, hvad de skylder? Ja. Men er det moralsk rigtigt? Nej, siger Anna Gelpern, der er professor ved Washington College of Law. Konsekvenser for Europa Grunden til, at sagen bliver fulgt i finanscirkler kloden rundt, er, at det, der står på spil, ikke kun er Argentina et land med status af paria og en lang tradition for knas med finanserne men selve opdriften i de største banker kloden rundt. Den sydeuropæiske gældskrise viste, hvor tæt forbundne Europas banker er med statsobligationer. Italiens største bank, UniCredit, har stort set dækket deres kapital ind med italienske statsobligationer. Og det samme gælder for både spanske, græske og portugisiske banker. Men også tyske, franske og engelske banker har betragtelige beholdninger af statsobligationer fra eksempelvis Italien. Det her handler om meget mere end Argentina. Hvis det ikke allerede stod klart, så illustrerer sagen, at landes statsobligationer er langt mere risikable end hidtil antaget, siger Anna Gelpern og peger på, at Italiens enorme gæld er struktureret på samme måde som Argentinas. Frygten for fremtiden spreder sig nu som ringe i vandet oven på Argentinas sag. I februar, da Paraguay udsendte sit prospekt for en udstedelse af statsobligationer, konstaterede landet, at beslutningerne i New York-retssagen skaber usikkerhed, skrev landet, der også advarede om retssagen: Den kan potentielt reducere eller forhindre suveræne staters evne til at restrukturere deres gæld, lød det. Foreløbig har Argentina noteret sig en sejr i balladen omkring den tremastede skonnert. FN s sølov fik frigivet fregatten, der vendte hjem til en nøje koreograferet velkomst i Argentina. Kampjagere fløj i procession hen over skibet, og en faldskærmssoldat blev skudt ud med det argentinske flag svævende efter sig. Den argentinske præsident, Cristina Fernández de Kirchner, holdt tordentale, hvor hun fordømte fondene fra Wall Street: Disse vulture funds er et produkt af den globale krise. Det kan beskrives som anarkistisk kapitalisme, rasede hun foran tusinder af tilhørere.

30 30 job & karriere Han følger sit mål I tre et halvt år har 40-årige Michael Sand konstant været i gang med efteruddannelse. Det har været en del af hans taktik for at flytte sig fra et job med økonomisk analyse i Spar Nord til ledelse, og den har hurtigt haft effekt foreløbig er han blevet erhvervskundechef Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Foto Martin Dam Kristensen Kollegerne forstod det ikke. Hvorfor ville Michael Sand sidst i 30 erne pludselig være erhvervsrådgiver og starte forfra, når han havde et godt job som ansvarlig for Spar Nords valutaanalyse i Aalborg? Mange undrede sig over, at jeg ville skifte til et job, hvor jeg begyndte nede i hierarkiet og skulle tilegne mig ny viden fra kolleger, som plejede at spørge mig til råds om blandt andet valutamarkedets udvikling. Rollerne skulle dog vise sig hurtigt at blive redefineret. Efter kun 11 måneder som erhvervsrådgiver i filialen i Løgstør, kombineret med massiv efteruddannelse, blev han udnævnt til erhvervskundechef samme sted. Og det var netop hans plan med at opgive akademikerjobbet i bankens hovedsæde at få fingrene i noget ledelse : Der var ikke nogen, der prikkede mig på skulderen og sagde, hvad jeg skulle gøre, og hvordan jeg skulle efteruddanne mig, hvis jeg ville være leder. Det var mine egne initiativer. Nationalbanken trak Da Michael Sand var yngre, vidste han også, hvad han ville. Han er opvokset i Lemvig og udlært i vestjyskbank, men var opsat på at komme til at arbejde for Nationalbanken. Så da titlen som cand.oecon. var erhvervet på Aalborg Universitet, og en Master of Financial Economics var sikret i England, flyttede han med sin kone til Frederiksberg og begyndte som økonom i centralbanken. Det blev til seks fagligt meget spændende år. Jeg var omgivet af 150 af landets bedste økonomer på mit felt og fik fantastiske muligheder jeg havde også lederjob på hånden, da vi flyttede tilbage til Jylland. Det var svært at sige nej, men vi havde andet barn undervejs og en drøm om at bygge eget hus i nærheden af vores familienetværk. Den rigtige byggegrund blev fundet i 2006 i Støvring, hvor parret og deres tre børn på nu fem, seks og ti år bor, og Michael Sand begyndte hos Spar Nord i en nyoprettet stilling. Han trak fortsat på sine kompetencer inden for makroøkonomisk analyse og rådgav en del af bankens medarbejdere. En anden vigtig del af hans arbejde var at tage rundt og holde foredrag for kunder han holdt omkring 30 årligt og var meget rundt. Efter samlet ti år med statistikker og analyser var han dog ved at køre lidt træt. Med de efteruddannelser og den erfaring, jeg har nu, er jeg meget bredt funderet. Det åbner en masse muligheder for mig, siger Michael Sand.

31 31 Michaels vej til chefposten Da han havde gjort sig klart, at han ville gå ledelsesvejen, fik Michael Sand sin direktions opbakning og gennemførte derefter et intenst efteruddannelsesforløb, der så sådan ud: Pitstop, et internt efteruddannelsesforløb af to et halvt års varighed for lederaspiranter i Spar Nord. Uddannelsen lagde særlig vægt på personlig udvikling og udvikling af lederegenskaber, for eksempel i form af coaching og feedback til medarbejdere. Sideløbende tog han en pre-mba i strategi og ledelse af et års varighed. To kortere kurser i regnskab og erhvervsjura, som klædte ham på til rollen som erhvervsrådgiver. To ophold på kreditkontoret i bankens hovedsæde. En salgslederuddannelse af knap et års varighed, hvor evnen til at strukturere og lede salgsarbejdet i afdelingen blev styrket. Læs mere om karriere på finansforbundet.dk /karriere Jeg trængte til at interagere mere med andre mennesker og se en mere direkte sammenhæng mellem egne indsatser og resultater. Krisen betød samtidig, at der blev mindre aktivitet på mit felt det var ikke dér, fremtiden lå. Jeg ville skifte til maskinrummet med de mere almindelige bankforretninger og snakkede med min mentor i banken og direktionen om mine muligheder. Holdningen var, at jeg med fordel kunne samle erfaring som erhvervsrådgiver og derefter skifte til et lederjob. Stejl indlæringskurve Sideløbende med sporskiftet færdiggjorde Michael Sand en intern lederuddannelse af to et halvt års varighed og var på kurser for erhvervsrådgivere i regnskab og jura. Han gennemførte også et efteruddannelsesforløb i Spar Nords kreditkontor og sidste år afsluttede han en etårig uddannelse som salgsleder. Jeg har været under konstant efteruddannelse i tre et halvt år, og det kan ikke undgås, at det i perioder tager tid fra familien. Det har hjulpet, at min kone er på nedsat tid, men der har været spidsbelastninger når sygt barn, eksamenslæsning og mange opgaver i banken ramler oven i hinanden. Men det var vigtigt for mig at få en stejl indlæringskurve, siger erhvervskundechefen, der dog ikke havde regnet med, at han fik muligheden for at indtage chefstolen allerede i august Det gik hurtigt, men jeg følte mig parat. Jeg kan sagtens leve med, at medarbejderne er dygtigere erhvervsrådgivere end jeg, så længe jeg bare er bedst til ledelse, siger Michael Sand, som er opsat på at avancere yderligere: Med de efteruddannelser og den erfaring, jeg har nu, er jeg meget bredt funderet. Det åbner en masse muligheder for mig, og dem vil jeg forfølge, siger erhvervskundechefen. Han understreger dog også, at han er glad for sit job og sine medarbejdere og ikke har konkrete planer om jobskifte.

32 32 job & karriere Jeg kendte slet ikke mulighederne Læs mere om spydspidsprojektet på forbundet.dk/spydspids 25-årige Anders Duus er ikke i tvivl om, at den hjælp og støtte, han modtog gennem forbundet og FTF-A s Projekt Spydspids for nyuddannede ledige, var afgørende for, at han fik sit drømmejob i Handelsbanken i Stenløse Af Sabina Furbo Foto Ricky Molloy 25-årige Anders Duus blev færdig som finansøkonom fra Niels Brock i København i sommeren 2012 og var ikke en af de heldige, hvis praktikperiode havde resulteret i et job. Derfor var det en noget rådvild ung mand, der stod med eksamensbeviset i hånden. Det lå ligesom i kortet, at hvis ens praktikperiode ikke havde resulteret i et job, så var det svært at få foden indenfor i den finansielle sektor, fortæller Anders, der dog ufortrødent sendte en masse ansøgninger ud i øst og vest. Men min ansøgninger resulterede aldrig i andet end afslag. Det var meget deprimerende at stå som nyuddannet og føle, at man ikke kunne komme videre, husker Anders. Anders stod ikke alene. Mange nyuddannede har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. På nuværende tidspunkt er ledighedstallet for nyuddannede dimittender fra de kortere finansuddannelser på 160 personer. Derfor har forbundet i samarbejde med FTF-A iværksat Projekt Spydspids, som henvender sig til dygtige nyuddannede unge, der har brug for en hjælpende hånd til at sparke døren ind til virksomhederne. Projekt Spydspids Er du nyuddannet og ledig, så kom og hør mere om projektet på informationsmøderne i København og Århus på følgende dage: 14. marts 2013 i forbundets hus, Applebys Plads 5, 1411 København K. 20. marts hos FTF-A, Vestergade 48 H, 8000 Århus C. Du kan læse mere om projektet på forbundet.dk/spydspids, hvor du også kan tilmelde dig møderne. Projekt Spydspids tilbyder virksomheder en kompetent ung medarbejder fuld af motivation og energi i et praktikforløb i op til otte uger, hvor virksomhederne kvit og frit kan afprøve, om den unge kunne være en oplagt del af deres virksomheds fremtid. Ved siden af består Projekt Spydspids af et skræddersyet Det var meget deprimerende at stå som nyuddannet og føle, at man ikke kunne komme videre, husker Anders Duus. forløb tilpasset den enkelte unge med relevant opkvalificering og coaching. Mødet med Projekt Spydspids og mentor Berit Slåen fra FTF-A blev vendepunktet for Anders. Foruden at få hjælp til CV og jobansøgningsskrivning fik Anders den sparring og støtte, som gav ham motivationen igen. Jeg havde en ugentlig samtale med Berit, hvor vi talte om, hvad jeg havde lavet, og hvad mit kommende mål skulle være. Hun gav gode råd og pressede mig også til at være mere proaktiv og guide mig til, hvordan jeg skulle præsentere mig selv, fortæller Anders, der også kom i kontakt med unge mennesker i samme situation som han. Vi fik blandt andet et foredrag fra en rekrutteringskonsulent, som mere præcist kunne formulere, hvad det var, virksomhederne kiggede efter hos en ansøger, og det gjorde, at jeg bedre kunne målrette mine ansøgninger, fortæller Anders, der aldrig nåede at komme i virksomhedspraktik, fordi han ulig før kontakten med Projekt Spydspids nu fik positive tilbagemeldinger på sine ansøgninger. Han kom til flere samtaler, og på en af stillingerne kunne han se sig selv komme både til og 3. samtale som trainee i Handelsbanken i Stenløse. Et drømmejob, som Anders betegner det. Jeg er slet ikke i tvivl om, at den hjælp og støtte, jeg har fået, er altafgørende for, at jeg er her i dag. Jeg var slet ikke klar over, hvilke muligheder der var gennem a-kasse og fagforeninger i dag ved jeg, at man kan få hjælp til at stille sig bedre i forhold til andre, og det er guld værd.

33 Hotel Skarrildhus, Herning. Kl Kampagnepris gældende t.o.m : Dagsmøde fra 449 kr. Mødedøgn fra kr. bookingkode: Velkommen2013 Mens i gennemgår statistikker, holder vi naboer varme. Vi producerer grøn energi med vores egen vindmølle, nok til også at forsyne den nærmeste by. Det er ren energi til jeres konference og til klimaet. Læs mere på sinatur.dk Skarrildhus, v. Herning Hotel Skarrildhus T/ Haraldskær, v. Vejle Hotel Haraldskær T/ Sixtus, Middelfart Hotel Sixtus T/ Gl. Avernæs, v. Assens Hotel Gl. Avernæs T/ Storebælt, Nyborg GeNåbNer 2. ApriL - et HeLT NyT HoTeL Hotel Storebælt T/ Frederiksdal, v. Lyngby Hotel Frederiksdal T/

34 34 job & karriere Bryd ud af hverdagens faste rille I perioder kan livet ligne en lang og lidt kedelig genudsendelse. Både hjemme og på arbejdspladsen. Kuren er simpel: Gør noget nyt, mener Gitte Jørgensen, der underviser på kurset Bryd vanen og tænk nyt i forbundet FOKUS Af Heidi Vesterberg, freelancejournalist Når forbundets medlemmer er på kursus hos Gitte Jørgensen, får de besked på at stå på stolene, ligge på gulvet eller kravle ud gennem vinduet. Meget passende for et kursus, der handler om at bryde vaner og tænke i nye baner. Den slags kræver en beslutning og en bevidst indsats. De fleste af os har det nemlig bedst med at gøre, som vi plejer. Hjernen er doven og vil helst fortsætte i samme rille. Det kan også være trygt og behageligt langt hen ad vejen. Problemet er bare, at vi kommer til at kede os. Livet bliver gråt, når vi lever og tænker på samme måde dag efter dag og år efter år. Alle mennesker har brug for at rykke sig selv ud af rillen en gang imellem og gøre noget, vi aldrig har prøvet før, siger Gitte Jørgensen, der er underviser, foredragsforholder og forfatter blandt andet til bogen Pippi Power. Vanetænkningen bliver ikke mindre af, at vi ofte bliver smittet af de miljøer, vi opholder os i. Derfor kan det være en god kur at sende sig selv på udgang fra det miljø, man er en del af. De fleste har siddet til et personalemøde for at tænke nye tanker. I det samme lokale, på de Alene det at stå på stolene kan give helt nye perspektiver, siger Gitte Jørgensen. samme stole og med de samme mennesker, som man plejer. Resultatet er ikke overraskende. Vi er nødt til at ruske os løs fra vanerne, opsøge nye miljøer og flytte os selv rent fysisk for at tænke nye tanker. Alene det at stå på stolene kan give helt nye perspektiver, siger Gitte Jørgensen, som kører kurset Bryd vanen og tænk nyt i forbundet FOKUS. En buffet af teknikker Hvis du vil tænke nyt, må du gøre noget nyt. Det er den korte opskrift på at bryde vanetænkningen. Det lyder nemt, men det er det ikke. Med tiden har Gitte Jørgensen samlet en inspirationsbuffet af forskellige teknikker til at bryde vaner. Også de dårlige. Buffeten er bygget op om to vigtige ingredienser: Selvros og spørgsmålet: Hvad er det mindste, jeg kan gøre, for at gå i den retning, jeg ønsker? Med de to teknikker får du både taget de helt små skridt og rost dig selv for at tage dem. Så opstår magien, der gør, at du kan bryde med de vaner, der begrænser, og træne dig til at være tilfreds med dig selv og dit liv.

35 job & karriere 35 To deltagere på Bryd vanen og tænk nyt: Henrik Ahm, selvstændig investorkonsulent. Deltog på Bryd vanen og tænk nyt i november 2012: Jo mere du hviler i dig selv, des bedre er du til at bryde vaner. Det havde jeg aldrig tænkt over før. Kursets gode nyhed var, at du kan træne selvværdet op fuldstændig som din kondition. Jeg er ret kritisk som person også over for mit eget arbejde, men lærte at være mere positiv. Jeg kom også i gang med motion og er blevet bedre til at lytte. Min kone er glad for, at jeg tog det kursus Du ved det godt De færreste behøver i virkeligheden gå på kurser i personlig udvikling. Vi ved udmærket, hvad der skal til. Vi ved godt, at vi trænger til at dyrke mere motion, spise sundere, sige nej til svigermor, danse mere eller skifte job. Vi ved det, men vi gør det ikke alligevel. Det handler især om selvværd og manglende tro på, at vi kan skabe det liv, vi ønsker, mener Gitte Jørgensen. Vi har en indre selvsabotør, der siger: Det nytter ikke noget. Det bliver alligevel aldrig anderledes. Derfor er det så vigtigt, at vi fokuserer på de små succeser og sørger for at bygge vores indre styrke og energi op. Det er det, der giver overskuddet til at ændre vaner, der ikke giver os det liv, vi ønsker. Det ser ud til, at hendes inspirationsbuffet har en effekt. En kursist tog direkte hjem og satte små marengskys på en trappe som en velkomsthilsen til sine kolleger. En anden hang dansesko i vinduet for at minde sig selv om, at hun skulle huske at danse. Hver dag. Det handler om at holde sig selv dynamisk og levende som menneske. Og huske os selv på, at vi godt må lege med livet. Læs mere om at bryde vaner på hjemmesiden Gittejoergensen.dk Vibeke Padkjaer, kundemedarbejder i Nordea, Solrød. Deltog på Bryd vanen og tænk nyt i november 2012 Efter kurset har jeg indført pralerunder på jobbet, hvor vi praler af det, vi har gjort godt. Det giver en god stemning og forståelse for kollegerne. Jeg har malet mit køkken sort og dekoreret med stjerner i sølv og guld. Det har jeg altid haft lyst til, men aldrig gjort, fordi alle sagde, det ville blive for dystert. Det er lige så fint, som jeg havde forestillet mig. Og minder mig om at leve, som JEG har lyst til og ikke, som andre synes. Kommende arrangementer I de kommende måneder kan du blandt meget tilmelde dig: 12/3 FOKUS Update: Arbejdsglæde - energi til det hele og mere til København 12/3 FOKUS Update: Brug hjernen til en forandring København 14/3 og 23/4 FOKUS Kursus: Giv din karriere en tydelig profil København 18/3 FOKUS Update: Hjernen som Power Tool Aalborg 21/3 og 8/4 FOKUS Update: Har du et øjeblik? hhv. Aalborg og Kolding 9/4 FOKUS Temadag: Personlig effektivitet og tidsstyring Kolding 13-14/4 FOKUS Kursus: Stress - forebyggelse og håndtering af egen og andres stress Kobæk Strand 10/4 og 15/4 FOKUS Update: Kompetencekrav i fremtidens finanssektor hhv. Aarhus og København Læs mere og tilmeld dig på forbundet.dk/fokus

36 36 job & karriere Studerende vandt i aktiespil 24-årige Thomas Tang har interesseret sig for investering, siden han var barn. Interessen førte i december til, at han vandt en stor investeringskonkurrence Af Mads Due Anker Foto Jakob Mark kroner at gå på juleferie på. Det var gevinsten for 24-årige Thomas Tang, der studerer økonomi på Aarhus Universitet. Han vandt nemlig investeringskonkurrencen Bull Street Inc., der udbydes af Euroinvestor A/S. Flere end tusind danskere deltog i konkurrencen, der løb af stablen i fem uger af november og december måned sidste år, og Thomas Tang vandt altså efter at have forvandlet startbeløbet på en million fiktive kroner til over tre millioner. Det er selvfølgelig noget andet at spille med fiktive penge, og derfor skal man adskille strategien meget klart. I et aktiespil, hvor kun førstepladsen tæller, skal man være meget risikovillig for at kunne få det absolut højeste afkast af samtlige deltagere. I den virkelige verden er det ligegyldigt, om du kan opnå det højeste afkast af alle, hvis du samtidig risikerer at smide alle dine penge væk med en meget risikabel investering. Pengene skal stort set alle sammen gå til investeringer. Men jeg har da fejret det lidt med venner og familie, og jeg købte nogle lidt større julegaver i år, siger han. Thomas Tang har været bidt af handel med aktier og markedet generelt, så langt han kan huske. Den første investering foretog han som 12- årig. Selvom den ikke gik særlig godt, har Thomas Tang lige siden været stærkt interesseret i aktiemarkedet og fulgt det indgående og intenst. Da han senere begyndte at tjene sine egne penge og fik sin børneopsparing udbetalt, er investeringerne kun blevet flere, og gevinsten større. Til daglig læser Thomas Tang økonomi på Aarhus Universitet, hvor han er på ottende semester og i gang med kandidatdelen. Ved siden af stud- Thomas Tang foretog sin første investering som 12-årig.

37 Investment Panel Aarhus Investment Panel Aarhus er en investeringsklub for studerende, hvor medlemmerne mødes en gang om måneden for at diskutere investeringer og forvalte en aktieportefølje. Investment Panel Aarhus er en del af Financelab, som er en organisation for studerende, der interesserer sig for finansverdenen og investeringer. Organisationen holder til på CBS i København og Aarhus Universitet. job & karriere Færre finansansatte arbejder på deltid Godt hver femte kvindelige medarbejder var på deltid i finanssektoren i Til sammenligning var cirka hver tredje kvindelige medarbejder på det samlede arbejdsmarked på deltid samme år, skriver FA på sin hjemmeside med henvisning til tal fra Danmarks Statistik. Andelen af mænd på deltid er mindre. Godt hver 11. mandlige medarbejder er på deltid i finanssektoren. På det samlede arbejdsmarked er mænd næsten dobbelt så ofte på deltid, svarende til cirka hver femte mandlige medarbejder. 37 iet arbejder han som konsulent i Junior Consult, der drives af kandidatstuderende, og så er han medlem af investeringsbroderskabet Investment Panel Aarhus. Jeg kan godt forestille mig at arbejde inden for finance banking, asset management eller måske som konsulent, så det vil jeg søge imod, når jeg bliver Jeg kan godt forestille mig at arbejde inden for finance banking, asset management eller måske som konsulent, så det vil jeg søge imod, når jeg bliver færdig med min uddannelse færdig med min uddannelse, siger Thomas Tang. Foruden sine egne, private investeringer arbejder han på et nyt initiativ inden for investering sammen med to medstuderende. De har fået en ide til, hvordan man måske kan skabe et ekstraordinært afkast. Projektet kalder de indtil videre for Medium Invest. Det går ud på at skabe et ekstra-ordinært afkast inden for danske smallog midtcap-aktier ved at udnytte den lave tilstedeværelse af professionelle i det segment. Vi har ikke åbnet op for investorerne endnu, men vi har sat vores egne penge ind på det for at skabe en track-record og se, om det kan lade sig gøre. Hvis det går godt, og vi får bevist, at vores hypotese holder, vil det være attraktivt for andre investorer at lade os forvalte en mindre del af deres aktieportefølje, fortæller Thomas Tang. Siden Medium Invests opstart i september 2012 er referenceindekset outperformet med omkring ti procent målt på årsbasis. Karriere i Europa? European Financial Planning Association (EFPA) holder den 25. april en konference på sektorens Uddannelsescenter i Skanderborg, hvor der blandt andet bliver sat fokus på internationale trends i den finansielle sektor og fremtidens krav til finansansatte. Konferencen er målrettet indehavere af et akkrediteringsdiplom for enten European Financial Advisor (EFA) eller European Financial Planner (EPA). Når man har et akkrediteringsdiplom, så betyder det, at man bedre kan sammenligne danske uddannelser med internationale. Det kan blandt andet være en fordel, når man skal søge arbejde i udlandet eller arbejder i en virksomhed, som også er på det internationale marked, siger Michael Boas, uddannelsespolitisk konsulent i sektorens Arbejdsgiverforening. Deltagelse på konferencen er også gratis for personer med et EFPA-bevis. Konferencen sætter fokus på international gennemsigtighed omkring uddannelse og kompetence. Der vil være en status over, hvilke uddannelses- og kompetencebehov sektoren har brug for, og samtidig vil vi tage pulsen på den makroøkonomiske situation, forklarer Michael Boas. EFPA-DK har gennem de sidste to år udstedt mere end 200 akkrediteringsdiplomer til finansansatte med en akademiuddannelse, finansøkonomuddannelse eller HD. Diplomerne er stillet til rådighed for at skabe øget gennemsigtighed på det finansielle uddannelsesniveau, også i forhold til udlandet. Seneste frist for tilmelding er den 15. marts. Tilmelding sker ved at sende en mail med navn og virksomhedsnavn til: [email protected]. Læs mere om konferencen på Efpa-danmark.dk/nyt /MM

38 38 Fusioner og mennesker Vi blev da lillebror Selv om fusion lyder som et ligeværdigt forhold, er der i realiteten altid en storebror og en lillebror i forholdet, og sådan var det også, da Jyske Bank købte dele af Fjordbank Mors Af Carsten Rasmussen Foto Martin Dam Kristensen Læs mere om fyringsfusion på finansforbundet.dk /fyringsfusion Mens opkøb i finanssektoren i 2011 især gjaldt krakkede banker, som da Jyske Bank overtog Fjordbank Mors, kom der i 2012 fuld fart på antallet af frivillige fusioner og opkøb, som da Sparekassen Kronjylland bød på og vandt Sparekassen Østjylland. Den stærke stigning i antallet af opkøb er ikke mindst en udfordring for de ansatte, som kommer fra de virksomheder, som bliver overtaget. Desuden er der forskel på, om en virksomhed fusionerer med overskud eller under pres. Det forklarer lektor Annette Risberg, Institut for Interkulturel Kommunikation og ledelse på CBS, som har forsket i fusioner, og hvordan de ansatte oplever at blive opkøbt. Det er nemmere at fusionere i krisesituationer. Ikke mindst banker er meget bevidst om, at situationen kræver, at flere virksomheder bliver lagt sammen. Mange gange føler de ansatte måske, at der kommer nogle og hjælper dem med at kunne fortsætte. For det handler også om at kunne bevare sit job, siger Annette Risberg og tilføjer, at ledelsen ofte undervurderer, hvor stor en usikkerhed en fusion skaber blandt medarbejderne. Uanset om der er tale om fusion eller opkøb, kan det blive opfattet, som om storebror kommer og overtager den lille og påtvinger den lille sin måde at gøre tingene på. Ubehagelige spørgsmål Både medarbejdere og ledere, der berøres af en fusion eller et opkøb, står over for spørgsmål som: Hvordan berøres min jobfunktion? Skal jeg sige farvel til gode kolleger og en tryg arbejdsplads? Mister jeg indflydelse, status og privilegier? Kan jeg samarbejde med de nye kolleger? Kilde: lektor Annette Risberg Hvis udmeldingen er, at det er en fusion på samme vilkår for begge virksomheder, men så opdager de, der bliver opkøbt, at sådan er det faktisk ikke, så kommer der diskussioner om, hvem har mest magt. Er det dem eller os, der vinder? Så kan den overtagne part pludselig føle sig i en rolle som lillebror, siger Annette Risberg. Den vigtige motivation At der er interessekonflikter, der skal overvindes, og magt, der skal fordeles, når to organisationer bliver til én, afviser Annette Risberg ikke. Ledelsen har et meget stort ansvar for, hvordan man præsenterer og forklarer den forretningsmæssige fordel ved det nye fællesskab. Hvis de ansatte føler, at deres gamle del af banken ikke får nogen magtpositioner, kommer der frustrationer. Hvis de, der bliver chefer, udelukkende kommer fra den ene virksomhed, er det en magtdemonstration, der har en dårlig effekt på motivationen. Et konkret eksempel er Nordea, hvor fire nordiske banker slog sig sammen. Fusionen var kompleks, med både nationale kulturer og virksomhedskulturer, der skulle forenes. Ifølge Annette Risberg gav det anledning til uenigheder mellem landene, da Nordeas forretningsenheder skulle udvikle best practice samme måde at arbejde på i hele koncernen ved at bruge det bedste fra de forskellige lande. Men hvem bestemmer, at det her fra Nordjylland er bedre end det fra Finland? Man kunne godt tro, at en fusion giver nogle eksistentielle problemer hos de involverede. Mens fusionen er helt forfærdeligt for nogle, kan andre opleve det som det bedste, der kunne ske, siger Annette Risberg.

39 Fusioner og mennesker 39 Vi er stadig den store bank på Mors, selv om vi bare er en mindre filial i den store Jyske Bank, siger Rasmus Heide. Købt eller solgt I Jyske Bank på Mors sidder erhvervskunderådgiver Lone Balle Knudsen. Hun kommer fra Morsø Bank, der blev fusioneret med den noget større Morsø Sparekasse til Fjordbank Mors. Imidlertid reddede den manøvre ikke pengeinstituttet, der krakkede den 26. juni 2011 og blev overtaget af det statslige selskab iel Stabilitet. Det er den værste dag på den her ø overhovedet. Vi var totalt lamslåede og paralyserede, da vi blev kaldt sammen for at høre dommen. Herefter skulle der gå næsten fire måneder, hvor ingen vidste, om vi var købt eller solgt, og hvor der blandt de ansatte blev sat gang i en flugt og søgen andre steder hen, fortæller Lone Balle Knudsen. I oktober kom der gisninger om købstilbud. Da det forlød, at det blev Jyske Bank, var meldingen først, at de skulle bruge 35 mand, men vi sad måske 150 medarbejdere, så det kunne vi slet ikke forholde os til, siger Lone Balle Knudsen. Senere kom så beskeden om, at Jyske Bank overtog hovedsædet og filialerne på Mors samt 75 medarbejdere. Men hvem skulle så med? Folk var nervøse for, om de fortsat ville have arbejde, og hvad der skulle ske med deres jobfunktion. Svaret kom den 24. oktober, hvor medarbejderne efter tur blev kaldt ind i et mødelokale, hvor der sad to mennesker: Da jeg kom op på anden sal og gik hen ad gangen til glasburet, hvor to ledere fra Fjordbank sad, passerede jeg kolleger, der græd eller bare stod fuldstændig forstenede, mens andre måske smilede lidt. Det var forfærdeligt. Når man kom ind, fik man lynhurtigt beskeden, om man var med eller ej. Ingen forklaring. De, der var med, fik en kuvert. Det var en kæmpe lettelse at få den kuvert, siger Lone Balle Knudsen, der efterfølgende blev placeret i serviceafdelingen. Hvordan har det været at blive købt ind i Jyske Bank? Vi er blevet modtaget rigtig godt, og der har både stået folk og nogle organisationer klar, så vi fik den støtte, vi havde brug for, siger Lone Balle Knudsen, der er havnet i en helt anden kultur: Jyske Bank har en meget speciel kultur både med dens indretning og måden at tale på, uden at det skal forstås negativt, men det er forskelligt for os fra Fjordbank Mors. Først nu, et år efter, er jeg ved at have Jyske Bank under huden, siger Lone Balle

40 40 Fusioner og mennesker Knudsen og tilføjer, at den oprindelige Jyske Bank i Nykøbing havde cirka 10 ansatte, så de har også haft det svært. Fuld tillid til ledelsen I 2004 blev Rasmus Heide ansat som elev i Morsø Sparekasse. Han har allerede erfaring med at blive fusioneret med Morsø Bank, så krakke som Fjordbank Mors og nu opkøbt af Jyske Bank. Først troede man jo, at en fusion til Fjordbank Mors var det, der skulle til, fordi begge banker havde haft udfordringer. Nu gjaldt det bare om at arbejde for, at det kom til at fungere på Mors. Som medarbejder ved man aldrig helt, hvad der ligger bag ledelsens beslutninger. Det har man ikke 100 procent indsigt i, siger Rasmus Heide og tilføjer: Jeg havde fuld tillid til ledelsen og tror på, at de gjorde det bedste for vores arbejdsplads. Alle ønskede at få en fusion til at fungere. Da Fjordbank Mors krakkede den 26. juni, kunne ingen medarbejdere vide, om de havde et job fremover på Mors. Da Jyske Bank pludselig dukkede op, kom der en udvælgelse, som vakte stor nervøsitet blandt de ansatte i Fjordbank Mors. Var man købt eller solgt? Hvor mange skulle de bruge, og hvilke typer gik de efter? Det var en kæmpe lettelse at få papir på, at jeg var med, siger Rasmus Heide, der ikke fandt det svært at komme ind i Jyske Bank. Vi blev da lillebror, da vi blev købt. Selvfølgelig er Jyske Bank en anden bank, en anden arbejdsplads og en helt ny måde at gøre tingene på, men det er ikke negativt, og vi er stadig den store bank på Mors, selv om vi bare er en mindre filial i den store Jyske Bank. Det er en kæmpe fordel, at vi altid kan trække på dygtige mennesker i Silkeborg, så jeg føler mig mere sikker end før, og derudover er vi blevet taget supergodt imod. Men de gamle Fjordbank-medarbejdere skal trods alt ind i en ny kultur: Vi er på kurser for at lære, hvordan det er at være Jyske Bank. De har en anderledes måde at gøre tingene på, og det skal ind under huden, siger Rasmus Heide og tilføjer: Selv om vi blev købt op og lagt sammen med den daværende Jyske Bank-filial på Mors, har omvæltningen ikke været så voldsom. Den tidligere Jyske Bankfilial bestod af ti ansatte, mens vi kom 75 ansatte fra Fjordbank. Så det er kendte ansigter, der møder mig hver dag, siger Rasmus Heide. Sparekassen Kronjylland Der blev ikke plads til alle de medarbejdere, som Sparekassen Kronjylland overtog fra den krakkede Sparekassen Østjylland i april Derfor blev 25 medarbejdere fyret, og 32 tog imod en fratrædelse. Fra Horsens, hvor to filialer blev sammenlagt, fortæller tillidsmand Berit Juul Sørensen, der kommer fra Sparekassen Østjylland: Vi er blevet taget utroligt godt imod, men jeg tror, at kolleger fra både Sparekassen Østjylland og Sparekassen Kronjylland føler, at det er en meget hård proces at fusionere. Ikke mindst i forhold til kunderne, der har oplevet mange forandringer, siger Berit Juul Sørensen og tilføjer: Vi sidder ikke med en oplevelse af at være kørt over, og der bliver lyttet til det, vi siger. Der er nedsat et udvalg af medarbejdere fra begge pengeinstitutter til at se på, hvordan man kan rationalisere og forbedre administrative arbejdsgange. Først nu, et år efter, er jeg ved at have Jyske Bank under huden, siger Lone Balle Knudsen om skiftet fra Fjordbank Mors.

41 BeHOlD kontanterne Og kunderne med en sikker Cash-in Cash-out løsning fra CTcoin Tyvenes mareridt Med den multifunktionelle Cash-in Cash-out maskine CTS CM18 er pengesedlerne altid deponeret i en CEN3-godkendt boks, hvor de kan overnatte. Maskinen har tidslås og recirkulerer pengene, så beholdningen kan minimeres. Sikring mod falske sedler under tælling. Maskinen skaber tryghed hos personale og kunder. Multifunktionel maskine Arbejdet bliver lettere. Den multifunktionelle maskine håndterer ind- og udbetalinger, optælling, mange forskellige seddeltyper og validering. Maskinen optæller og bogfører døgnboksen og gør endda selv kassen op om aftenen. Maskinen er tidsbesparende og kundekontakten kan bevares under tællingen. Stor driftssikkerhed CTS CM18 er fleksibel og driftsikker. Med maskiner fra CTcoin får du en høj grad af service og erfaring, som også er med til at give dine medarbejdere stor driftssikkerhed i det daglige arbejde. CTcoin er en dansk virksomhed, der siden 70 erne har leveret maskiner til optælling af kontanter i mere end 50 lande. De ByDer OgSå kunder MeD kontanter VelkOMMen: Hos Middelfart sparekasse har vi investeret i Cash-in Cash-out maskiner til alle vores afdelinger primært på grund af sikkerheden. Berit Kristiansen, Administrationschef Med CTS CM18 i alle vores afdelinger har vi fået langt mindre pengehåndtering. Sedler er straks på plads bl.a. i forbindelse med døgnboks optælling. John Flemming Hansen, IT-chef Investeringen i CTcoins Cash-in Cash-out maskine til alle vores afdelinger har givet optimal effektivitet i kassefunktionen. Morten Vestergaard, Underdirektør gratis DeMO: kontakt os på tlf eller [email protected] CTcoin Danmark A/S I Holkebjergvej 138 I 5250 Odense SV I I [email protected]

42 42 månedens bog Pengenes forunderlige verden Økonomerne ved mere om penge, men forfatterne er dem, der kan skildre moralen og amoralen, skriver dr.phil. Hans Boll-Johansen i bogen Penge mellem kapitalisme og humanisme Af journalist Carsten Rasmussen Hans Boll-Johansen, der er specialist i fransk litteratur og kultur og altså ikke økonom, har skrevet et stort essay om vores forhold til penge, vores brug af penge og den rolle, penge spiller for os alle. Han henter eksempler fra den aktuelle finanskrise, historien og trækker ikke mindst på en enorm klassisk viden fra litteraturen. Der er især et aspekt af pengenes funktion i samfundet, hvor skønlitterære forfattere kan sætte kød og blod på økonomernes tale og gøre det nærværende, og det er moralen og, ikke mindst, den mere farverige amoral. For eksempel viser den store tyske forfatter Thomas Mann i sin berømte roman, hvordan en købmandsslægt i huset Buddenbrook kan tjene penge med moralen i behold, mens konkurrenten Hagenström er firmaet uden moral. Det var som bekendt apostlen Paulus, som engang sagde, at kærligheden til penge er roden til alt ondt. At humanismen og pengenes verden har svært ved at finde hinanden, er klart et afsæt for Hans Boll-Johansen, der frygtløs kaster sig ud i at forklare, hvordan spekulation med aktier, ejendom og valuta har udviklet sig fra det såkaldte tulipankrak i 1637 i Holland til den seneste finanskrise i Spekulanter har altid haft et dårligt ry, og finanskrisen kan ikke forklares uden at minde om, hvordan politikerne i 1980 erne i liberalismens navn deregulerede bankerne og gav dem frihed til at agere i mere spekulativ retning. Tag blot handlen med de såkaldte derivater, af nogle kaldet finansmarkedets viagra, der satte fuldt tryk på omsætningen ved hjælp af gældsætning og lån og samtidig gjorde finansmarkedet helt uigennemskueligt for almindelige mennesker. Også vores sprog afspejler de skiftende holdninger til økonomi. Hvis det er positivt at investere dristigt, taler vi om risikovillighed, men når stemningen skifter, omdøber vi det til letsindighed. Grådighed er negativt, men kan i gode tider kaldes forretningstalent, skriver Hans Boll-Johansen. Spekulanten, der er besat af at få penge til at yngle, er ved siden af Spilleren, Golddiggeren, Iværksætteren, Bonden og Ødelanden en af de seks typer, Hans Boll-Johansen inddeler mennesker i alt efter deres forhold til penge. Han ser også på penge i forhold til sex og partnerskaber. Hans Boll-Johansen beskriver den økonomiske relation i prostitution, og ud fra eksempler i litteraturen fortæller han om ægteskaber, der arrangeres af forretningsmæssige hensyn. At gifte sig til en formue har altid været en mulighed både for mænd og for kvinder. Begge køn kan træde ind i rollen som golddiggere. Det behagelige ved at være i selskab med en underholdende og klog humanist som Hans Boll-Johansen er også, at han undgår de unuancerede billeder af grådige pengemennesker. I bogens anden del diskuterer Hans Boll- Johansen penge og moral med udgangspunkt i individet, hvor han kommer ind på, hvordan kristendommen rummer en dyb skepsis over for mammon. Det var som bekendt apostlen Paulus, som engang sagde, at kærligheden til penge er roden til alt ondt. Men det er længe siden. I dag kan alt købes, også vores sjæl.

43 Engager dig i AP Pension tatet, som forhåbentlig indebærer en udlodning til alle medlemmer. Men selv om vi nu er en del af AP, forsvinder de sorte skyer ikke umiddelbart. Spar Lollands sammenbrud og fusion med Jyske Bank kostede os 150 millioner kroner, og vi har nu mistet i alt 560 millioner kroner på eventyret Amalie 1 Limited. Det eneste lys, vi kan se i den sag, er, at vi kun kan tabe yderligere 140 millioner kroner, hvilket vi godt tør spå, at det gør vi. Blot som en sidebemærkning: Havde FSP på toppen solgt sin portefølje af aktier i Spar Lolland (5 procent ejerandel), så havde der været 110 millioner kroner til den slunkne kasse. Vi har tillid til, at vi med APfusionen er kommet i smult vande, men det betyder ikke, at vi kan læne os tilbage og slappe af, vi skal engagere os. AP Pension holder forårs- Læserbrev Efter en foreløbig vellykket og helt nødvendig fusion med AP Pension står vi nu i den situation, at vi skal gøre vores indflydelse gældende i AP Pensions forskellige demokratiske organer. Vores historie som pensionskasse for landets sparekassefolk startede i 1965 med indførelsen af overenskomstmæssige pensionsbidrag. Det blev en lykkelig historie de første 40 år, men med en noget anstrengt afslutning frem til fusionen i efteråret Historien har vist, at det er nødvendigt, at man engagerer sig i sine egne pensionsforhold for dermed at sikre sig overblik og indflydelse på et utroligt kompliceret emne. FSP s historie slutter formelt først den 1. januar 2015, hvor boet skal gøres op. Egenkapitalen per 1. januar 2012 tillægges gevinster, og tab modregnes, herefter kender vi resulgeneralforsamling på Frederiksberg den 30. april, her skal der tages stilling til såvel historiske forhold som fremadrettede linjer, ligesom generalforsamlingens delegerede skal vælge AP Pensions bestyrelse. Vi opfordrer til, at såvel aktive som pensionister engagerer sig, hvilket kan ske ved, at man lader sig opstille som delegeret eller senere afgiver fuldmagt til de valgte delegerede, der kommer fra FSP, derved sikrer vi os optimal indflydelse på vores egen situation i vort nye hjemsted, AP Pension. På vegne af en gruppe FSP-medlemmer i AP Pension Frode Sørensen, Sønderborg tidligere landsformand i Danske Sparekassefunktionærers Landsforening (DSfL) 43 Vil du booste din præstationsevne? Ønsker du at være på forkant? Vil du udvikle dine leder- og specialistkompetencer? Så er Crash Programmet det rigtige for dig. Det er intensivt og effektiv, målrettet dine individulle behov og sætter dig i centrum i otte en-til-en sessioner á 1,5 time med en af vores erfarne seniorkonsulenter. Forløbet afvikles hos Kjerulf & Partnere over maksimalt tre måneder. Se vores forslag til indholdet på Ring til Marianne Camacho på eller send en på [email protected] for nærmere oplysninger. Kjerulf & Partnere når du er klar til forandring!

44 44 BeaglefebeR Hobby på BoR nholm Fire hunde er en sund modpol til travle dage i banken. For Aase Holm-Jensen er hundene ikke bare hygge og motion. De er også fire levende sportsredskaber, når hun dyrker agility og rally-lydighed Af Heidi Vesterberg, freelancejournalist Foto Lisbeth Holten Der er meget at holde styr på, når Aase Holm- Jensen lufter hund. Hundesnoren deler sig i fire, og de fire beagler er velopdragne nok til at gå i samme retning. Det meste af tiden. Aase og manden, Mogens, er uddannet i samme bank og vidste allerede dengang, at de skulle have hund. De vidste ikke, at den ene hund ville blive til fire og at de skulle komme til at bruge det meste af fritiden på at dyrke konkurrencesport med hunde, Planen er, at vi kun skal have to hunde. Det går ikke så godt med den plan. Det greb pludselig om sig, og nu er det blevet en livsstil for os. Et liv med masser af sport, livsglæde, frihed og samvær med andre hundenørder. Hundene tvinger os til at være nærværende i hverdagen, og det har reddet mig gennem stressede perioder. Når jeg kommer træt hjem fra banken, er hundene glade, legesyge og vil ud på tur. Så glemmer jeg alt om arbejdet, siger Aase, der er rådgiver i Nordea på Bornholm. I 2001 skiftede parret Amager ud med Bornholm, hvor Mogens er vokset op. Øen passer godt til både deres og hundenes personlighed. Der er masser af natur, frirum og plads til at dyrke deres passion for hundesportsgrenene agility og rally-lydighed. I agility gælder det om at få hunden hurtigt gennem en forhindringsbane, mens rallylydighed er øvelser i tæt kontakt med hunden. Hundene har fået mange medaljer og priser med hjem i begge discipliner, og det er også en stor del af fornøjelsen. Jeg er et stort konkurrencemenneske. Jeg kan lide spændingen og farten, men det sjoveste ligger i selve samarbejdet med hunden. Jeg bruger kun belønning, ros og viden om hundens ulveadfærd som redskab. Det gælder om at give hundene lyst til at udføre øvelsen, og hundene elsker det. Hunde skal bruges, og ikke bare ligge på en sofa.

45 45 Hunde er frihed Den lille beagle med de lange bløde ører er ikke kun sød at se på. Det er også en dygtig jagthund, der skal have masser af udfordringer og træning. Det får både hundene og deres ejere blandt andet gennem medlemskabet af Beagle Klubben og Dansk Kennel Klubs afdeling på Bornholm. Vi motiverer hinanden gennem sparring og træning, tager til konkurrencer og rejser på hundeferie sammen. Vi rejser i det hele taget meget med hundene. Mange mener, at man er lige så bundet af hunde, som man er af børn, men for os er hundene lig med frihed. Vi kommer meget ud med dem og tager hundene med alle steder, fortæller 36-årige Aase. Hun har ikke børn og heller ikke ret meget lyst til at få det. Hundene er blevet en slags familie, og den behøver ikke at blive udvidet. Og dog. Måske med en enkelt bordercollie Hundefamilien Sprocket, 14 år. Førstefødte hund. Stadig aktiv i hundetjeneste, men tæt på pensionen. Albäck, 5 år. Hund nummer fire i familien. Er opkaldt efter en svensk fodboldspiller. William, 12 år. Udstillingsveteranen i familien. Hedder egentlig Dynamic Flyer s Blue Funny Fish. Winston, 9 år. Dansk champion, men ret ukoncentreret om opgaven. Er derfor førtidspensioneret. Præmier og titler: Hundene kan blandt andet prale af følgende titler: International Champion, Dansk Champion, Europaveteranvinder. Bronzehan samt Sølvveteranhan i Beagle Klubben. Dansk Lydighedschampion, Dansk Rallylydighedschampion og mangedobbelt vinder af diverse titler i Beagle Klubben. Læs mere om hundene, deres ejere, agility og lydighed på hjemmesiden Balticspirit.dk. Kollegerne i den lokale Nordea-afdeling i Allinge har aldrig haft svært ved at forstå hundepassionen. Flere af dem har også selv hund. De er mere almindelige hundeejere, men vi har stor forståelse for hinanden, hvis en hund for eksempel er syg. Når jeg har været på barselsorlov, som vi kalder det, kommer jeg også på besøg med hvalpen. Vi ved, hvor meget en hund kommer til at betyde, siger Aase. Man siger, at hund og ejer ligner hinanden. Og det gælder også, når man har fire af slagsen. Aase Holm Jensen erkender, at der måske er noget om snakken. Hun har de samme gyldne farvetoner som sine fire beaglehunde, og de elsker alle fem at gå på banen til en konkurrence. Ligesom vi mennesker gør det, så nærmer man sig nok også hinanden med tiden. Der er nok en grund til, at vi ikke har valgt en fin afghansk mynderace, men en meget aktiv og selvstændig jagthund. Vi passer nok meget godt sammen.

46 46 det juridiske hjørne Chefen skal lade stressramte få ro En ny dom fra Østre Landsret slår fast, at sygemeldte medarbejdere ikke umiddelbart kan opsiges efter en kortere sygeperiode De fleste ansatte i finanssektoren har på et eller andet tidspunkt stiftet bekendtskab med stress; det kan enten være en kollega, der er gået ned med stress, eller at man selv er ramt af stress. Alt for mange arbejdsopgaver, høje forventninger fra chefen, bekymringer over, om nu arbejdet er udført til punkt og prikke, kundetilfredshed med mere er blot nogle af de ting, man i flæng kan nævne, som er en del af hverdagen i den finansielle sektor. Ikke nok med, at en alt for presset hverdag kan give stress. Stress kan også få alvorlige konsekvenser, først for helbredet og måske siden endda for jobbet. Spørgsmålet er, om arbejdsgiver sagligt kan skille sig af med en medarbejder, der er sygemeldt på grund af stress. Baggrund Ifølge funktionærloven kan det være sagligt at opsige en medarbejder, som har været sygemeldt i et omfang, så det ikke længere er foreneligt med virksomhedens drift. Østre Landsret har for nylig afsagt en dom, hvor det var usagligt at afskedige en medarbejder efter et kortvarigt sygeforløb, hvor der var udsigt til, at medarbejderen snart kunne vende tilbage til jobbet, dog på nedsat tid i en periode. Sagen Sagen drejede sig om en advokat, som efter tre års ansættelse på advokatkontor måtte sygemelde sig med stress. Han havde gennem længere tid haft en meget stor arbejdsbyrde og led samtidig af lavt selvværd. Gennem en periode havde han konsulteret en psykolog. Medarbejderen sygemeldte sig 23. juni 2010, hvorefter arbejdsgiveren og medarbejderen havde omfattende korrespondance om løsning og fordeling af arbejdsopgaver. Medarbejderen blev umiddelbart efter sin sygemelding indlagt på psykiatrisk afdeling. Ved arbejdsgivers forespørgsel sendte medarbejderen en varighedserklæring med følgende ordlyd: Prognosen er god, idet patienten forventes at blive fuldt arbejdsdygtig på sigt. For nuværende er det forventningen, at han bliver indlagt yderligere to uger fra dags dato (14. juli 2010), efter udskrivelsen vil han forventelig være sygemeldt to uger og kan herefter formentlig genoptage sit job, om end i begrænset omfang det første par uger. Såfremt man ønsker yderligere oplysninger, kan der rettes henvendelse til undertegnede (lægen). 30. juli 2010 modtog medarbejderen en opsigelse, som senere blev begrundet med, at fraværet var skadeligt for virksomhedens drift. Det fandt medarbejderen sig ikke i og henvendte sig til sin faglige organisation, som rejste sagen med krav om godtgørelse for usaglig afskedigelse. Vi har nu rettens ord for, at en stressramt medarbejder kan føle sig så presset af arbejdsgiverens gentagne henvendelser, at medarbejderen rent faktisk bliver mere syg Parterne mente Under sagen gjorde den faglige organisation gældende, at et sygefravær på 37 dage ikke er langvarigt nok til, at en arbejdsgiver sagligt kan skride til afskedigelse med den begrundelse, at det ikke er foreneligt med virksomhedens drift. Herudover blev det gjort gældende, at arbejdsgiver ikke havde gjort tilstrækkeligt for at finde ud af, hvornår og i hvilket omfang medarbejderen kunne vende tilbage til jobbet. Arbejdsgiveren gjorde omvendt gældende, at sygemeldingen var særligt belastende for driften i virksomheden, idet de andre medarbejdere i forvejen havde så meget arbejde, at de ikke så sig i stand til at overtage en sygemeldt kollegas arbejde. Virksomheden mente ikke, at det var muligt at skaffe en vikar. Desuden mente virksomheden, at de havde spurgt medarbejderen, hvornår han kunne komme tilbage. Landsretten mente Østre Landsret, som stadfæstede byrettens afgørelse, lagde ved afgørelsen vægt på: At der på tidspunktet for opsigelsen var snarlig udsigt til, at medarbejderen kom tilbage til jobbet, idet medarbejderen ifølge den indhentede speciallægeerklæring ville komme tilbage på arbejdet medio august, det vil sige 2 uger efter opsigelsen, dog på nedsat tid i en periode. At arbejdsgivers omfattende korrespondance vedrørende arbejdsopgaver kan have forværret sygdommen.

47 Af advokat Bente Kjær Koch? Skriv til redaktionen: forbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job. Skriv til redaktionen: eller forbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K. At medarbejderens arbejdsopgaver kunne udføres af andre på kontoret, og at det er arbejdsgivers egen risiko, at de øvrige medarbejdere i forvejen var belastet af meget arbejde. Virksomheden blev herefter dømt til at betale medarbejderen en godtgørelse svarende til to måneders løn. forbundet mener Selv om en afsagt dom altid er en konkret afgørelse, mener forbundet, at denne dom sætter en tyk streg under, at sygemeldte medarbejdere herunder sygemeldte med stress ikke umiddelbart kan opsiges efter en kortere sygeperiode. Herudover har arbejdsgiver pligt til at undersøge nærmere, hvornår den sygemeldte medarbejder kan vende tilbage til jobbet samt i hvilket omfang. Foreligger der en lægeerklæring på, at medarbejderen vender tilbage i nær fremtid, skal arbejdsgiver være tålmodig og vente på, at medarbejderen bliver rask. Tilbagevenden kan eventuelt ske delvist. Herudover har vi nu også rettens ord for, at en stressramt medarbejder kan føle sig så presset af arbejdsgiverens gentagne henvendelser, at medarbejderen rent faktisk bliver mere syg. Når der er tale om stress, må arbejdsgiveren derfor være ekstra varsom med at henvende sig med arbejdsrelaterede spørgsmål og i stedet tage udgangspunkt i, at sygdom er lovligt forfald. Det må herefter være helt legalt for den medarbejder, som netop er ramt af arbejdsrelateret stress, at frabede sig arbejdsrelaterede henvendelser i en periode, mens man prøver at komme sig. Hvis du er syg, og arbejdsgiver begynder at røre på sig med hensyn til opsigelse, løsning af arbejdsopgaver eller andet, kan du altid kontakte din lokale tillidsmand, en repræsentant fra Kredsen eller forbundet for at få råd og vejledning og høre om dine rettigheder. Læs mere om stress på finansforbundet.dk/stress og om opsigelse på finansforbundet.dk/opsigelse

48 48 Ny grunduddannelse Læs mere om tillidsmandsuddannelsen på forbundet.dk/tillidsmandsuddannelsen Point til nye tillidsmænd forbundets nye tillidsmandsuddannelse indeholder et modul i ledelse, som udløser ECTS-point, som deltagerne kan bruge i det offentlige uddannelsessystem Af Carsten Jørgensen Foto Stig Stasig Et fyrtårn på arbejdspladsen. Medarbejdernes talsmand. Den enkelte kollegas coach. Bindeleddet mellem ledelsen og medarbejderne. forbundets lokale repræsentant. Tillidsmandens rolle i virksomheden er uhyre vigtig, og der kan være nok at se til. Derfor har forbundet fokus på at give alle valgte tillidsmænd den bedst mulige uddannelse, så de er klar til at gøre en forskel for deres kolleger. Den 28. januar skød man en ny grunduddannelse for tillidsmænd i gang, som bygger videre på den hidtidige, meget roste uddannelse og dertil har udviklet formen og indholdet, så tillidsmandens kompetencer fremtidssikres. Blandt andet fokuseres der nu mere på ledelse. forbundet vil gerne have et tillidsmandskorps, der kan være stærke samarbejdspartnere for ledelsen. Tillidsmandsrollen i lederperspektivet har i den nuværende uddannelse også været på skemaet, men med den nye uddannelse bliver der lagt endnu mere vægt på den del af hvervet. Det glæder mig overordentligt, at den nye grunduddannelse oven i købet har fået en offentlig anerkendelse. siger Solveig Ørteby, næstformand i forbundet. Hun henviser til, at den nye grunduddannelse indeholder et modul Ledelse i praksis, som svarer til et obligatorisk modul i Akademiuddannelsen i ledelse. Når man går til eksamen, får man bevis for sine kompetencer og de 10 ECTSpoint, som modulet udløser. forbundets næstformand, Solveig Ørteby, indviede den nye tillidsmandsuddannelse torsdag den 31. januar på Kobæk Strand Tobias Duelund, nyvalgt tillidsmand i Spar Nord, roser indholdet på den nye uddannelse Karin Petersen Leth, nyvalgt tillidsmand i Nordea, glæder sig over, at uddannelsen udløser ECTS-point Den nye tillidsmandsuddannelse, der i alt rummer 17 dages undervisning plus netværksaktiviteter og eksamen, har fået en god start ifølge de deltagere, Magasinet har talt med. Man kan mærke, at der er tænkt over sammenhængen i uddannelsen. Selve undervisningen veksler godt mellem teori og praksis og er meget dynamisk, og det er tydeligt, at underviserne brænder for det, siger Tobias Duelund, nyvalgt tillidsmand i Spar Nords Back Office-afdeling i Aalborg, efter de første fire dage på uddannelsen. Karina Petersen Leth, tillidsmand i Nordea Århus Produktion siden november, betegner også de første dage på uddannelsen som en positiv oplevelse. Jeg har for nylig holdt et tavlemøde for mine kolleger, som forløb rigtig godt, fordi jeg brugte den præsentationsteknik, vi lige har lært på uddannelsen. Det glæder mig også, at en bestået tillidsmandsuddannelse udløser nogle point, som jeg kan bruge i forbindelse med anden kompetenceudvikling, siger hun. Karina Petersen Leth og Tobias Duelund skal følges med 16 andre deltagere på holdet hele uddannelsen igennem, der afsluttes til december med en eksamen. Underviserne er også de samme under hele forløbet, hvilket styrker sammenhængen. Samtidig arbejdes der i netværk på uddannelsen, så deltagerne konkret trænes i at skabe gode samarbejdsrelationer og indflydelse.

49 arrangementer 49 Region Syddanmark Fyn Forårsmøde Vi har følgende program til årets første sammenkomst i Restaurant Næsbyhoved Skov, Odense. Vi begynder med kaffe og brød. Derefter medlemsmøde med valg til udvalget. Cirka klokken oplæg ved tidligere værftsdirektør Torben Andersen, Odense. Kan kaos for trafikken i Odense undgås, når og hvis Thomas B. Thriges Gade lukkes? Emne: Tunnel eller kaos. Klokken 13 serveres en dejlig middag med 1 glas vin/øl/vand. Tid: 20. marts klokken Sted: Restaurant Næsbyhoved Skov, Kanalvej 52, Odense. Pris: Medlemmer 100,00 kroner ledsager (fælles bopæl) 275,00 kroner. Kontonummer: Beløbet indsættes på konto i Nordea, med angivelse af det ved tilmeldingen oplyste nummer. Frist: 14. marts. Tilmelding til: Lis Larsen, Poul Andresen, J.E. Jørgensen, Synnøve Andersen, Carl Ove Olsen, Georg Juel, , [email protected]. Region Hovedstaden Foredrag med Jytte Abildstrøm Frokost og et spændende og indlevende foredrag med teaterdirektør, skuespiller og foredragsholder Jytte Abildstrøm. Hun vil fortælle og underholde med små historier om livskvalitet og om hendes mangeårige liv. Tid: 19. marts klokken (dørene åbnes først klokken 10.00). Sted: Restaurant Brøndby, Brøndby Stadium 10, 2605 Brøndby. (Bus 500S lige til døren samt gode parkeringsforhold). Pris: Gratis og der er kun adgang for medlemmer (oplyst venligst medlemsnummer). Frist: 11. marts. Tilmelding til: Esther Haugaard, Kærbyvej 135, 2610 Rødovre, [email protected]. Region Midtjylland Århus Arrangementer i april og 18. april: Besøg på Cafe Hack. 12. september: Violinisten Kim Sjøgren underholder på Sabro Kro. 28. november: Årets julefrokost på Sabro Kro. Nærmere beskrivelse følger ved annoncering i kommende numre af. Region Midtjylland Viborg/Skive Arrangementer i maj: Bustur til Fur. September/oktober: 2-dages tur til København, blandt andet med besøg i Operahuset. 21. november: Julefrokost på Hjarbæk Kro. Nærmere beskrivelse følger ved annoncering i kommende numre af. Generalforsamling i kredsene NYKREDS NYKREDS afholder generalforsamling lørdag den 25. maj 2013 klokken 9.00 på Byggecentrum, Hindsgavl Allé 2, 5500 Middelfart. NYKREDS har per i alt 77 ledige og 11 hvilende medlemmer. I henhold til vedtægterne kan der af og blandt disse medlemmer vælges 6 delegerede. Forslag til delegerede blandt ledige og hvilende medlemmer skal være formanden i hænde senest den 18. marts Såfremt der indkommer flere end 6 forslag til delegerede, vil NYKREDS foranledige afholdt valg. Dagsordenen for generalforsamlingen ifølge vedtægterne. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, må være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer. Jeg tilmelder mig arrangementet: Seniorgruppen Region Hovedstaden Foredrag med Jytte Abildstrøm, 19. marts. Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til forbundet. Navn: Medlemsnr.: Adresse: Postnr./By: Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

50 50 klumme Ret ryggen, og vær stolt af dit job Du kender det måske godt. At det ikke altid er så behageligt og måske næsten kan give en lille knugen i maven, når du skal til at fortælle, at du arbejder i den finansielle sektor. Eller følelsen af at stå i skudlinjen, fordi du er en af dem, hvis du overhører en svada mod sektoren ved et middagsselskab eller en fest. Det er jo desværre ikke til at komme udenom, at det er blevet særdeles populært at have stærke og helst negative meninger om den finansielle sektor. Jovist, visse virksomheder i sektoren, men så sandelig også medier og politikere har bidraget godt til det image-stormvejr, der nu i nogle år har raset med svingende styrke, tone og substans. Det mærker vi alle, og det påvirker også dig, for det er ikke til at komme uden om, at sektorens image smitter af på medarbejderne. Derfor kræver vi også ansvarlige virksomheder, der ikke gentager skrækhistorierne op til krisen med lemfældig kreditpolitik og kortsigtet gevinstjagt, hvor ledelsen rager til sig på bekostning af kunder og medarbejdere. De dårlige historier fylder enormt meget i menigmands opfattelse af sektoren også væsentlig mere, end de fylder i det samlede landskab af generelt fornuftigt drevne virksomheder. Alle har brug for en mere balanceret og nuanceret tilgang til og opfattelse af den sektor, vi arbejder i, og af den funktion, den har i samfundet. Det arbejder vi også målrettet med i forbundet, men vi må også erkende, at det er et langt og sejt træk, når udgangspunktet nu engang er, som det er. Af Michael Budolfsen, næstformand "Som ansatte i sektoren udfører vi en væsentlig samfundsopgave hver eneste dag nemlig at hjælpe mennesker med deres privatøkonomi og virksomheder med finansiering til at skabe vækst for alles bedste" Men som medarbejder skal du først og fremmest huske at rette ryggen og være stolt af dine kompetencer og dit arbejde. Som ansatte i sektoren udfører vi en væsentlig samfundsopgave hver eneste dag nemlig at hjælpe mennesker med deres privatøkonomi og virksomheder med finansiering til at skabe vækst for alles bedste. Vores job er i sidste ende at hjælpe med bolig, pension og mange andre af de store ting i livet. At finde løsninger og hjælpe med at skabe det økonomiske fundament for, at mennesker kan få mest muligt ud af det liv, de lever. Og vores job er at være rygraden i en finansiel infrastruktur i Danmark. I al virakken skal vi også huske, at danskerne faktisk er ganske tilfredse med deres egen bank. Ja, sektoren som helhed står for skud i diverse imagemålinger, men det forholder sig også sådan, at danskerne er rigtig tilfredse med deres rådgiver. Der er med andre ord forskel på den forargelse, man måske kan føle over sektoren generelt set, og på den tilfredshed, man har med forholdet til de mennesker, man møder i den personlige relation med sin egen bank. Som ansat i den finansielle sektor er du faktisk både veluddannet og produktiv. Du skaber tilfredshed hos de kunder, du møder. Og du løser hver dag en ganske væsentlig samfundsopgave. Så selvom det stormer om sektoren, så husk på, at der også er god grund til at være stolt af dit job, din funktion og den forskel, du gør. forbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN Nr næste nummer fredag 5. april Udgiver forbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon , telefax Redaktion Carsten Jørgensen (ansv. red.), [email protected] Carsten Rasmussen (DJ), [email protected] Elisabeth Teisen (DJ), [email protected] Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Mads Due Anker (DJ), [email protected] Annoncer DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon , fax Læserindlæg Læserindlæg senest mandag den 11. marts. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis forbundets holdning Kontrolleret oplag Design Hans Munk og Katrine Kruckow Tryk Aller Forsidefoto Jasper Carlberg

51 Vi er den bank dine kunder helst vil skifte til. Måske skulle du også skifte? Arbejdernes Landsbank er for fjerde gang i træk kåret til banken med de mest tilfredse kunder. Det er vi, blandt andet fordi vi har en stærk økonomi og en sund indstilling til penge. Vores stærke tro på bæredygtig vækst har skabt en solid kassebeholdning, som vi gerne investerer i dygtige og ambitiøse medarbejdere, der kan skabe værdi for såvel bank som kunder. Se mere på al-job.dk. * Kilde: CEM Institute Voxmeter uge 38, 2012

52 SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: ALT HENVENDELSE; TLF Så meget kan BaRe 1 pct. mere i pensionsafkast Betyde for dig Vi har regnet på det. Bare 1 pct. mere i afkast giver den almindelige funktionær kr. mere i pension. Helt uden at trække mere af lønnen, men blot ved at spare op der, hvor afkastet er størst. Se, hvor meget mere 1 pct. kan betyde for din pensionsopsparing på mereafkast.dk