Aarhus Byråds møde onsdag d. 10. oktober Sag 1: Silkeborgvej 283, Åbyhøj opførelse af 5 rækkehuse

Transkript

1 Sag 1: Silkeborgvej 283, Åbyhøj opførelse af 5 rækkehuse Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på denne afskrift. Borgmesteren: Så vender vi tilbage til de lidt længere bemærkninger og tager hul på sagen fra Magistratsafdelingen fra Teknik og Miljø, Silkeborgvej 283, Åbyhøj opførelse af 5 rækkehuse. Det er sag nr. 1, og man bedes indtegne sig under Ango Winther, Socialdemokraterne. Ango Winther: Da jeg umiddelbart havde læst indstillingen om byggeriet her på Silkeborgvej 283, kom jeg til at tænke på det gamle ord om, at det er lettere at få tilgivelse, end det at få tilladelse. Og jeg kan også nærmest konkludere, at det så er den måde, vi vil lave byggesagsbehandlinger på i Aarhus Kommune fremadrettet. Det er: Kom bare kære venner, byg hvad I har lyst til, så får I lov bagefter. Der skal ikke herske tvivl om, at hvis verden var enkel, så var der ikke noget, der var mere enkelt end at sige til den her bygherre: Den der grund skal rømmes. De her fem huse skal væk. Det vil jeg godt lige komme med et par bemærkninger til. Med en byggeprocent, som er overskredet med 25 procent, hvor forvaltningen siger, at det lige handler om, at man fjerner en enkelt carport, og så et enkelt redskabsskur, og så overholder man det alligevel. Jamen, det er vel en del af selve byggeprocenten alligevel. Og det skal vel holdes inden for den her byggeprocent. Så er der også en deklaration på det her område, som alle jo et eller andet sted bør være bekendte med, som har med en byggesag at gøre. Selvfølgelig også som der står i det notat, som vi har fået udleveret fra forvaltningen i dag, nemlig at bygherren selv bør jo vide, hvad det er, der er hægtet på den her grund, jeg vil til at bygge på. Man kan vel også sige, et eller andet sted, at når bygningsinspektoratet har givet en støbegodkendelse til en sokkel, så må den sokkel jo et eller andet sted udvise, at byggeriet har en byggeprocent på 50,6. Og så kunne man måske, allerede der, hejse en advarselslampe og sige, at der er et eller andet helt rive, rave, ruskende galt her. Det burde måske også være her, der var en lampe, der lyste, når man kender området, og når der er en deklaration, der siger, her må der reelt kun være parcelhuse. Ud fra det er det ganske enkelt at sige: Riv de huse ned og kom med et nyt projekt med et enkelt parcelhus. Når sagen ikke er så enkel, så er det jo fordi, der også er mennesker af kød og blod, der står bag. Der er nemlig fem familier, der har købt de her huse i god tro. Det er fem familier, som troede, at de havde en ny fremtid i en ny villa et dejligt sted i Åbyhøj fra 1. juli, tror jeg det var, i første omgang eller 15. juni var vist allerede første indflytningsdato. Og som jo et eller andet sted har brugt alle deres sparepenge på at sætte i en bolig, som, de et eller andet sted troede, skulle være deres fremtid. Alt i alt så vil vi meget gerne have den her sag i udvalg. Vi vil gerne have en drøftelse af, hvordan vi kan komme tilbage til at have en retsbevidsthed om, at man i Aarhus søger, inden man går i gang med at bygge. Og man får en tilladelse, inden man går i gang med at bygge. Og man bygger ikke først, og så får man en tilladelse bagefter. Vi vil gerne have en drøftelse af, hvad muligheder vi har for for at sige det mildt at komme efter den bygherre, som har set stort, højt og flot på byggeprocenter, deklarationer og også de på- 1

2 bud om at nedlægge det videre arbejde, som også er blevet negligeret. Vi vil gerne have en drøftelse i udvalget om, hvilke muligheder vi har for at sikre, at vi har den rigtige sagsbehandling fremadrettet. Jeg synes også, det vil være en god idé, at vi lige kigger lidt ind i kommunen og ser, om der er nogle ting her, vi kan lære af, og som vi kan arbejde videre med fremadrettet, så det ikke sker igen. Det er jo lidt underligt, for det er ikke den første byggesag vi har i Åbyhøj, som i den grad er kørt af sporet. Vi havde en nede på Åbyvej, nede i Gammel Åby, for to-tre år siden, som igennem flere år drev bygningsinspektoratets juridiske afdeling rundt i manegen i den grad, som til forveksling kunne ligne den her lidt. Så vi har et ønske om, som sagt, at få den her sag i udvalg og få kigget på, hvordan vi også kan ramme den bygherre, som har været ligeglad med lovgivningen. Har vi nogen muligheder for at give vedkommende en bøde? Det er normalt kun politiet, der kan det. Jeg har også hørt fra rygters bureau, det vil jeg gerne have bekræftet, at der er indgivet politianmeldelse fra kommunens side på bygherrerne. Det vil vi gerne have bekræftet. Men under normale omstændigheder så vil det jo være en bøde i forhold til, at byggelovgivningen er overtrådt. Og som jeg husker, er rammen på dem kroner, og det er jo ikke til andet end at grine af. Så der, hvor man kunne være henne, var at snakke om bødestørrelse, som konfiskerer den eventuelle fortjeneste, der er i det her byggeri eller måske meget bedre: en bøde der er pant i ejendommen. Så har man også ligesom taget højde for, at de her byggeselskaber, som jo typisk er aktieselskaber, at finde økonomi i dem, det kan somme tider være lige så svært som at finde en nål i en høstak, eller sagt med andre ord: Tildeler vi en bøde, så lukker selskabet, og så er der ingen værdi i selskabet i øvrigt. Der skal ikke herske tvivl om, at vi synes, vi står med en rigtig træls sag, hvor det havde været rigtig rart, at det her byggeri havde været stoppet mere effektivt, sådan at vi ikke står her i en situation, hvor vi har fem huse, fem familier og så en bygherre, der nærmest er ligeglad. Så en tur i Teknisk Udvalg. Jan Ravn Christensen: Jeg tror ikke, vi behøver at henvise til rygters bureau for at finde ud af, at sagen er politianmeldt. Det fremgår i hvert fald af den skrivelse, som bygherren selv har sendt til byrådet som han så også har sendt til politiet, fordi han er blevet politianmeldt at han er blevet politianmeldt. Eller jeg ved så ikke, om det er ham selv, eller om det er selskabet. Men det er ikke rygters bureau. Det er i hvert fald sandheden, at sagen er politianmeldt. Det kunne selvfølgelig være rart nok, at vi havde fået den orientering i byrådet, men fair nok, altså det er ikke det vigtigste for mig. Jeg tror ikke, der er nogen her i byrådet, der synes, at det er et acceptabelt sagsforløb for Aarhus Kommune og for borgerne i Aarhus Kommune, at det her byggeri er igangsat uden, at der har været afgivet en byggetilladelse. Det er selvfølgelig ikke fair. Og det er selvfølgelig ikke i orden. Og det bliver selvfølgelig heller ikke bedre af, at det lader til, at byggeriet er fortsat, selv efter at man har gjort opmærksom på, at man skulle standse Byggeriet. Det er overhovedet heller ikke i orden, og det kan vi selvfølgelig heller ikke leve med som kommune, at det er tilfældet. Men hvis man skal kigge på sådan en sag her, så kan man selvfølgelig ikke lukke øjne og ører for virkeligheden og det faktum, at der er fem familier, som gerne vil flytte ind i de her boliger. Men et eller andet sted bliver vi også nødt til at sige, hvordan vi ville have ageret i den her sag, hvis der var søgt om en tilladelse 2

3 tidligere. Hvordan ville vi så som byråd have kigget på den her sag? Og der må jeg altså helt ærligt sige, at jeg er af den overbevisning, at jeg nok havde støttet, at vi havde dispenseret fra lokalplanen, at vi havde givet tilladelse til der her projekt. Så er det selvfølgelig ikke til at vide, om der var søgt på et projekt, der holdte sig fra 44 procent i byggeret eller 50,5 procent. Men jeg må sige, at jeg sådan set ikke synes, at selve projektet i sig selv er grelt og falder fuldstændig udenfor, hvad jeg synes, der kan være acceptabelt. Og heller ikke det faktum at byggeriet jo ligger i udkanten af et område, som vi godt nok har sagt, der skal være til villabyggeri, men det ligger trods alt op ad Silkeborgvej, så jeg synes heller ikke, at det er særligt problematisk, at der er blevet bygget rækkehuse i området. Det ændrer selvfølgelig ikke ved, at det er dybt forkert og ulovligt, det der højest sandsynligt er sket, og at vi skal agere på det. Men i forhold til den konkrete sagsbehandling, og i forhold til hvordan vi skal agere, om vi skal godkende byggeriet eller ej, så må jeg sige, at så hælder vi i hvert fald til, at vi skal godkende det her byggeri, selvom det jo bare er en rigtig, rigtig træls og rigtig, rigtig ærgerlig proces, der er omkring det. Vi er også lidt nysgerrige i forhold til det her med politianmeldelse, som Ango Winther også spurgte ind til. Vi kunne i hvert fald godt lige tænke os at få en status på i udvalget, om det er selskabet eller personen, der er politianmeldt, og hvordan man håndterer hele det sagsforløb. Det synes jeg jo er interessant for byrådet i en sag af den her karakter. Og så vil vi selvfølgelig også gerne høre nærmere om, hvad forvaltningen vil gør for at undgå situationer som den her fremadrettet. Altså, er der nogle steder, hvor vi kan være mere opsøgende som kommune, så vi ikke kommer ud i de her meget uheldige situationer. Og endelig så synes jeg også fordi det her skal jo nødigt bliver sådan en eller anden folkedomstol, hvor det er os, der afsiger en dom over en person, som muligvis har lavet noget ulovligt, eller som i hvert fald efter vores forvaltnings overbevisning, er ulovligt så skal det her ikke være en folkedomstol. Derfor synes jeg også, at det er vigtigt, at vi inviterer bygherren til at komme og redegøre for sine synspunkter i forhold til sagen i Teknisk Udvalg. Og det har han jo også selv givet udtryk for, at han er interesseret i. Så det synes jeg kun er rimeligt, at vi også sørger for, at der er en rimelig, redelig og ordentlig proces videre fremadrettet. Ejgil Rahbek: Med den her sag så beder Magistatsafdelingen for Teknik og Miljø byrådet godkende et byggeri, som allerede er opført. Det er i sig selv en usædvanlig situation. Men det er også et byggeri, som på andre områder er udsædvanligt, herunder en for høj bebyggelsesprocent, og Ango Winther nævnte vist 25 procent for meget. Og i JP Aarhus kan man så i dag læse, at bygherrerne er meldt til politiet af Magistratsafdelingen for at have færdiggjort byggeriet uden en byggetilladelse. Det er en oplysning, som ikke fremgår af det materiale, vi officielt havde fået i hvert fald, måske er det noget, der er kommet i dag. I Venstre er vi af den opfattelse, at byggeregler ubetinget skal overholdes. Det strider mod borgernes retsfølelse, hvis en bygherre kan skalte og valte med reglerne alt efter, hvor hurtigt pengene skal i kassen. Det kan vi ikke stå mål på. Men i samlet vurdering skal vi også vurdere, hvorledes sagen ville være, hvis det værst tænkelig sker, at husene skal rives ned. Hvad gør vi så? Hvorledes vil de fem familier være stillet, hvis de ikke kan få deres købsaftale indfriet og flytte ind som planlagt? Allerede nu svæver de i uvished om deres 3

4 fremtidige boligsituation, og nogle af familierne har måske oven i købet økonomisk udestående med bygherren. Der forhold må byrådet også tage i betragtning. Vi vil behandle sagen som en ren byggesag og blandt andet vurdere, om deklarationen fra 1948 om, at der i dette område kun kan bygges villaer med højest to familier. Skal det fraviges i dette tilfælde? Og det er byrådets kompetence, der kan give tilladelse til det. Da de øvrige forhold omkring selve sagsbehandlingen og den ageren, som bygherren har fremvist, om blandt andet den manglende byggetilladelse, da det nu er anmeldt til politiet, så synes vi ikke, at vi her fra byrådssalen skal blande os i det arbejde, som de jo formentlig allerede er i gang med. Så derfor vil vi koncentrere os om byggesagen og har en del spørgsmål til selve sagsbehandlingen i udvalget. Og samtidig forventer vi også at få uddybet de indsigelser, som er kommet i anden ombæring fra naboer og fra Åbyhøj Fællesråd. Og vi ønsker også at høre bygherrens forklaringer i udvalget. Han har selv bedt om at møde Teknisk Udvalg og komme med sin forklaring. Og det, synes jeg, er fint, han får lejlighed til. Så vi ser frem til udvalgsbehandling for at få større klarhed over, hvad der egentlig er sket i den her sag, og hvad vi så kan gøre for at forhindre lignende sager fremover. Niels Christian Selchau-Mark: Så lov er lov, og lov skal holdes. Og en del af det synspunkt er selvfølgelig også, at det er et påbud. Det er ikke sådan en høflig opfordring, når det kommer fra en offentlig myndighed af. Og det, mener vi i hver fald, er ret vigtigt at få slået fast. Der er en masse forhold omkring den her sag, der gør, vi også er glade for, at den kommer i udvalg. Jeg er fuldstændig enig med de ordførere, der siger, at vi ikke skal lave det her til en eller anden offentlig domstol, hvor vi står og agerer jury, eller domsmænd, allerede nu. Der er en masse ting, som kan være meget svære at vide, hvad der præcist er op og ned på nuværende tidspunkt. Der er blevet sendt fra Chopenhuset et omfattende værk med 75 bilag, som de har sendt til politiet, og som vi har fået sendt, bare i overskriftsform, hvor der bliver problematiseret nogle forhold i forhold til det synspunkt, bygherre har i hvert fald. Tilsvarende er der også kommet nogle ting fra forvaltningen i forhold til, hvordan man ser det. Hvad, der præcist er op og ned i det på nuværende tidspunkt, er forholdsvist svært at blive klog på udover, at det er helt sikkert, at der er blevet givet påbud om, at man skulle stoppe, og den del af det er i sig selv et meget stort problem, at man ser stort på det. Det bryder vi os på ingen måde om. Vi vil se meget frem til at få drøftet det her i udvalget. Vi vil meget opfordre bygherren til at troppe op måske medbringende sin sagfører om nødvendigt. Det er sagføreren, der har skrevet til politiet, når ret skal være ret, så det er jo at have noget bistand der i hvert fald. Men det kunne altså være interessant at prøve og få uddybet nogle af de her påstande eller lignende, som ligger i de her bilag. Fordi, hvis man skal tro, hvad der står i bilagene, så er det i hvert fald et andet billede, end det man får, når man læser forvaltningen svar. Begge parter kan i hvert fald ikke have ret. Så en eller anden interesse har jeg da i hvert fald som byrådsmedlem i at finde ud af, om det vi gør her, det er at blåstemple noget, der er meget eklatant og bevidst forsøg på at smide grus i maskineriet, eller om det er lidt uduelig bygherrerådgivning, eller hvad. Og så er vi fuldstændig med på, at den her sag jo vil være væsentlig nemmere, hvis ikke husene allerede var solgt, og der ikke allerede var nogen, der havde købt dem. Og man kunne jo have ønsket for de mennesker, at de havde fået lavet en aftale, der var betinget af en fuld byggetilladelse på grunden. Det ser så ikke 4

5 ud til at være tilfældet, og det beklager vi rigtig meget. Det ville være synd, hvis nogle folk der havde sat alle deres sparepenge i, hvad de håber, skal være drømmehuset, de skal smides på porten. Så vi kan også godt se, at selv om lov er lov, og lov skal holdes, så kan det godt være, vi ender i en eller anden situation, hvor vi bliver nødt til at give en dispensation og lade det her blive opført. Men det bliver i hvert fald ikke før, vi har haft en grundig drøftelse af i udvalget, hvad det får af fremtidige konsekvenser, og hvordan vi på tydelig vis får slået fast, at et påbud, det er et påbud. Det er ikke noget, som man bare kan tage, hvis man har lyst. Jette Skive: Vi kan jo tydeligt høre, at det er sund fornuft, at den her sag kommer tilbage til Teknisk Udvalg. Når det så er sagt, så har jeg min store medfølelse med de mennesker, som har købt et hus i god tro. Og jeg ved ikke, om man går hen, når man køber et hus og kigger på byggetilladelsen. Der kunne jeg måske også være så naiv, at jeg ikke kunne finde på at spørge, om vi har en byggetilladelse. Det ved jeg ikke, om det var det første, jeg ville tænke på, hvis jeg skulle ud og kigge på det. Det ville jeg tro, at man havde, når man solgte sådan noget. Så vil jeg høre, hvor meget vi sinker det her for de stakkels mennesker som vi jo i hvert fald hører ifølge avisen bor ved venner og familier nu, fordi de er kommet ud af det, de havde sagt op. Så jeg vil da gerne, at vi imødekommer de mennesker. Når det så er sagt, så er et påbud et påbud. Men vi må også lære det her at gribe i egen barm. Vi har heller ikke selv været for dygtige som jeg også har læst i avisen til at gå ud og se, om han har stoppet byggeriet. Det har vi taget for gode varer, at han gjorde det. Og det har vi så lært af, kan jeg læse. Og det vil jeg jo så håbe, at vi også lige, når det nu er i udvalget, kigger på. Hvad er det, vi kan gøre, og det hørte jeg også Ango Winther sige. Det er mange ting, og mange sten, der skal vendes i den her sag også med forvaltningen og om forvaltningen. Så vil jeg høre, om det er manden man politianmelder, eller om det er firmaet. For er det firmaet, er det jo total håbløst, og det er også håbløst at forvente at få nogle penge ud af firmaet, som Ango Winther også sagde. Jeg vil da håbe, at det er personen, der bliver ramt af det her. Så vil jeg høre, i tilfælde af at det er en person, der har gjort noget ulovligt, og det bliver der bevis for, kan vi så som straf her i Aarhus give sådan en person, uanset hvad firmaet måtte hedde til den tid, en karantæne, der siger, at vi ikke ønsker, at du bygger her, før vi har garantier på plads med dit og dat, og hvad ved jeg. Er det noget, der kan lade sig gøre? Men jeg håber, at I skynder jer lidt, så de mennesker, der står og venter et svar til det her, de snart kan finde ro i sjælen. Rabih Azad-Ahmad: Det er jo rigtigt, når man har læst den her indstilling og også det, der har været skrevet i aviserne, så kunne man også have lyst til at blive vred over det, der er sket. Det er jo meget nemt at gå i gang og bagefter sende ansøgningen om tilladelse. Så man får jo bare mest lyst til at sige, at de ikke skal have tilladelse. Men når man så kommer dybere ind i sagen og prøver at gå grundigt ind i sagen, så kan man sige, at der selvfølgelig ligger flere hensyn, der skal tages. 5

6 Det første, synes jeg, i hvert fald som er væsentligt, det er jo, hvordan jeg tror også, SF har været inde på det det er, hvordan vi ville have stillet os, hvis man havde søgt tilladelsen forinden. Ville vi have sagt nej, eller ville vi have sagt ja? Sådan som jeg læser den her indstilling, så er der jo selvfølgelig det, der er omkring den her bebyggelsesprocent og selvfølgelig også, hvad området egentlig skal bruges til. Men jeg har ikke rigtig hørt, at der skulle være vilde protest over, at man alligevel ville kunne tillade et byggeri på området, hvis man havde søgt inden, man var gået i gang. Så er der jo selvfølgelig også de hensyn, der ligger i forhold til de familier, der selvfølgelig skal flytte ind. Der er jo i hvert fald ingen tvivl om, at når man køber et hus, så er man i god tro om, at alt skulle være i orden. Det forventer man jo normalt. Men der er selvfølgelig også nogle mennesker, der går i gang med at undersøge det, jeg tror bare, det var de færreste, der ville gøre det. Så er der jo så også de spørgsmål omkring de naboer, der er til den her ejendom. Jeg tror faktisk også, at der er nogle protester. Men de her indsigelser hører vi sådan set til næsten alle byggerier, der skal bygges i Aarhus. Det er naboer, som egentlig ikke synes om, at noget tager den udsigt de har eller nogle forskellige forhold. Det der så også er spørgsmålet, det er jo, om vi også ville hvis der var kommet en nabohøring have ændret på den beslutning, om at give dem tilladelse. Det tvivler jeg på i forhold til den her sag fordi, de ting, som de påberåber med gener og så videre og parkeringspladser og flere bilister, sådan vil det jo altid være, når der er nogen, der flytter ind. Det byggeri, med de naboer der er her, er der ikke noget, der taler for, at der skal være usædvanligt meget trafik, der lige pludseligt kommer ind i området. Så der er sådan set flere interesser og flere ting at gå ind og kigge på, når man ser på den her sag. Og derfor tænker jeg, i forhold til den her sag, synes vi, det er rigtig fint at sende den til udvalgsbehandling, men vi er jo sådan set allerede parate til at sige, at med de forhold, sådan som jeg i hvert fald har skitseret, og sådan som jeg kan høre på de øvrige ordførere, så giver det ikke anledning til andet end at sige ja til, at der alligevel gives den her tilladelse. Men så er det, der er tilbage, jo sådan set det, som Ango Winther har været inde på, hvordan vi gør i forhold til fremtiden? Og hvor er problemet opstået her? Burde vi have grebet ind tidligere, end vi har gjort? Skulle vi i Aarhus Kommune have været opmærksomme på, der er noget, vi lige skal være opmærksomme på, som vi lige skal gribe ind over for fordi, det bygherren har gjort er simpelthen uacceptabelt. Om det er personen selv, eller om det er firmaet, det er sådan set underordnet, om det er et forsikringsselskab, der efterfølgende skal betale de her erstatningskrav, det er jo ikke så meget det. Det er mere, hvilke principper vi kører efter, og hvad er det for nogle retningslinjer, vi har her i Aarhus Kommune, og hvordan forholder vi os generelt til det, når sådan en sag sker. For jeg tror hverken, det er den første eller sidste, der kommer til at ligge her i byrådssalen. Så jeg tror altså, det er meget vigtigt, at man lige, i Teknisk Udvalg, får vendt de her ting. Og så tænker jeg på i forhold til de familier, som Jette Skive har været inde på, jo så hurtigt som muligt skal flytte ind. Men jeg tror også, det er i deres egen interesse som naboer, at man egentlig får undersøgt den her sag grunddigt, og at man får vendt alle stenene i det fordi, de kommer jo også til at være naboer til nogen, der er kommet med nogle indsigelser. Og derfor er det jo selvfølgelig meget vigtigt, at man fra Aarhus Kommune signalerer, at hvis man siger, at den her byggetilladelse skal gives, at man så også signalerer, at det 6

7 ikke er fordi, man har bygget men fordi, man under alle omstændigheder ville have gjort det, for at der ikke i fremtiden er nogen, også lang tid i fremtiden, der kommer til at sidde i den der bitterhed over for de naboer, der er i området, om at noget er bygget trods og så videre, og at de også sender det helt klare signal til andre, at det her har man kun gjort, fordi man under alle omstændigheder ville have gjort det, men at der selvfølgelig også er nogle konsekvenser af, at man går i gang med en byggesag, før man har fået tilladelsen. Jette Jensen: Nu har flere jo nævnt, at det her principielt er en byggesag, og hvis den skulle behandles som en byggesag alene, så tror jeg nok, at Enhedslisten ville stille sig lidt skeptisk over for byggeriet. Det ville vi alene på grund af bebyggelsesprocenten. Måske ikke så meget på grund af den gamle deklaration. SF s ordfører var inde på, at byggeriet er opført i et område, der ligger tæt ud til Silkebordvej. Det er mange ting, der kan godtgøre, at man fraviger den gamle deklaration om enfamilieshuse. Måske er det også, dybest set, en forældet deklaration, men bebyggelsesprocenten er jo noget overskredet. Men det der kommer til at veje tungest, for Enhedslistens stillingtagen i den her sag, det er sådan set ikke byggesagen. Det er faktisk det, at der står fem familier, som har købt et rækkehus, som har deponeret deres penge, som har opsagt deres lejemål eller solgt deres lejligheder og nu står uden noget sted at bo og står med en usikkerhed, der hedder: Hvis vi beslutter, at det her skal rives ned, så beslutter vi samtidig, at de har mennesker står i en situation, hvor de ikke ved, om de er købt eller solgt. Og det, synes jeg ikke, er rimeligt. Vi tager sagen på Teknisk Udvalgsmøde, og på Teknisk Udvalgsmøde vil vi drøfte både, hvad der er op og ned i forhold til bygherre, og bygherres argumentation, og hvad er op og ned i forhold til, hvad Aarhus Kommune som forvaltningsenhed har gjort, og hvad kan vi gøre bedre i fremtiden. Men det er helt klart, at Enhedslistens udgangspunkt, i den her sag, er, at dem der i første omgang skal tilgodeses er de fem sagesløse familier, der er kommet i klemme, fordi nogen ikke har handlet, som de skulle. Og så vil jeg sige til Jette Skive, at Teknisk Udvalg naturligvis vil behandle den her sag hurtigt og inden næste byrådsmøde. Og at det selvfølgelig er ærgerligt, at der nu sidder fem familier og er nødt til at vente på at få svar, fordi der trods alt kommer til at gå tre uger. Men det er jo altså vilkårene, når der skal en udvalgsbehandling til. Og jeg tænker, at det måske også er nemmere at klare de næste tre uger, når man ved, at der så kommer en afklaring. Bünyamin Simsek: Jeg vil først og fremmest sige rigtig mange tak for modtagelsen, fordi, det er ikke en sag, byrådet er vant til at behandle, heldig vis. Det sker ikke så tit, og det sidste tilfælde vi havde, det er vist over 25 år siden. Så primært dem, der bygger i vores kommune, det er seriøse, professionelle virksomheder, der naturligvis overholder det regelsæt, de er underlagt. De fem rækkehuse skal rives ned. Det var min umiddelbare reaktion, da omtalen i medierne blev bragt frem under min ferie. Men efterfølgende, når jeg har fået sagen forelagt og har læst det igennem, så er der en anden side af medaljen. Det her er en alvorlig sag. Det skal der ikke herske nogen tvivl om. Det er naturligvis helt uacceptabelt, at et byggefirma begynder at bygge uden en byggetilladelse og oven i købet for et påbud om at standse det og følger dette påbud. 7

8 For at tage fat i det med det samme. Hvad har vi gjort for at lære det? Jo, som Planlægning og Byggeri også har været ude med og sige, og som udvalget også vil få forelagt, så har vi indskærpet i det arbejde, at når vi giver påbud, så sker der opfølgning fra vores medarbejderes side, hvorvidt de her virksomheder rent faktisk også følger det. Og indtil nu har det nu engang været sådan, at seriøse, professionelle virksomheder har fulgt de her påbud og efterlevet dem. Nu er der et tilfælde, hvor de ikke har gjort det, men det skal ikke afholde os fra, at vi strammer op på det og følger op på det. Men jeg synes også, det er vigtigt, som alle ordførerne, og det synes jeg er rigtig flot, har holdt fokus på indholdet i sagen, for jeg synes, at sagen har to aspekter. For det første så er byggeriet i strid med en deklaration, der er tinglyst i området. Og efter denne deklaration må der som udgangspunkt ikke opføres rækkehuse på området. Jeg skal ikke trætte byrådet med jura og regelsæt, men bygningsreglementets stk. 3, punkt 4 siger: Hvorefter ansøgning om byggetilladelse, i tilfælde af, at projektet er i strid med bestemmelser i byggeloven, bygningsreglementet, stavetutter og andre byggeforskrifter, skal indeholde oplysninger herom med en begrundet ansøgning om de nødvendige dispensationer eller tilladelser. Det er alene bygherrens/grundejerens ansvar i ansøgningsprocessen at oplyse de betingelser og krav, der er begrænsninger, over for myndigheden. Det er ikke sket i den her sag. Det kan man selvfølgelig forvente af et professionelt firma, og så kan man jo selvfølgelig sætte det store spørgsmålstegn ved, hvorvidt det her firma, der godt nok er et professionelt firma, rent faktisk også er professionelt. Åbyhøj Fællesråd og Åbyhøj Grundejerforening har udtrykket frygt for at godkendelse af byggeriet vil danne præcedens for den øvrige del af villaområdet. Og der vil jeg godt jævne den frygt med jorden. Der er ingen grund til at have den her bekymring, fordi vurderingen er, at hver enkelt byggesagsbehandling skal ske individuelt, og derfor vil det ikke danne præcedens for området. Så i fremtiden vil vi stadigvæk kunne nægte at godkende rækkehusbyggerier længere inde i villaområdet. Og dermed, som sagt, er den her bekymring ikke eksisterende. Et andet vigtigt aspekt i sagen er bebyggelsesprocenten, som der også har været behandlet. Og det er rigtigt. Vi vil ikke, i en normal sagsbehandlingsprocent, nogensinde have godkendt, uanset deklaration eller deklaration, en bebyggelsesprocent på 50. For lokalplanen ligger en begrænsning på 40 procent. Men vi ville have givet en tilladelse til 44 procent, som vi normalt gør i den her type sager. Derfor er en af de vigtigste faktorer i sagsbehandlingen for byrådet og udvalget naturligvis at tage stilling til, hvorvidt man vil tage udgangspunkt i de 44 procent, eller om man vil tage udgangspunkt i, hvad det er på nuværende tidspunkt. Og selvom byrådet rent faktisk godt kan deducere det, som vi også har beskrevet, er vores vurdering, at det ikke rigtigt tjener noget formål i forhold til den bekymring og i forhold til de formål, det vil skabe at fjerne den. For det vil ikke imødekomme det, der er af bekymring for den omkringliggende beboelse. Derfor er det selvfølgelig noget, udvalget skal forholde sig til. og jeg glæder mig over, at udvalgsformanden har lovet, at den vil blive prioriteret på udvalgsdagsordenen, så vi hurtigt kan få den behandlet med de foretræde, der er, så den kommer tilbage til byrådets bord. Jeg ser frem til den behandling, der skal ske i udvalget, således at vi kan få besvaret de meget berettigede spørgsmål, der er kommet fra Dansk Folkeparti. Og der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi har besluttet, og vi har 8

9 politianmeldt bygherren, og det er sket på en meget kritisk ordlyd i den politianmeldelse. Og dermed er min tid gået. Men det kan vi sige meget mere om i udvalget. Borgmesteren: Jeg vil sige, jeg synes, det er prisværdigt, at byrådsmedlemmerne er begyndt at time sig selv. Godt. Med de faldende bemærkninger og ønsket om en udvalgsbehandling, så er sagen sendt til behandling i Teknisk Udvalg. 9