SKOLERETTEDE INDSATSER FOR ELEVER MED SVAG SOCIOØKONOMISK BAGGRUND FORSKNINGSLEDER METTE DEDING, SFI

Transkript

1 SKOLERETTEDE INDSATSER FOR ELEVER MED SVAG SOCIOØKONOMISK BAGGRUND FORSKNINGSLEDER METTE DEDING, SFI

2 FORMÅL At lære af internationale erfaringer med et særligt fokus på effekt At få viden om hvor meget elever kan rykkes og hvor meget der skal til At blive inspireret til konkrete danske indsatser 2

3 METODE Systematisk gennemgang af international forskningslitteratur Elever med svag socioøkonomisk baggrund (forældres uddannelse, beskæftigelse, indkomst) Grundskolen (0.-9. klasse) Fokus på faglighed (læsning, matematik) Fokus på effekt (kvalitetsvurdering af studier) Analyse af effekt (metaanalyse) 3

4 STUDIER I METAANALYSEN Analysen omfatter 69 studier 67 af studierne er fra USA, 1 fra Canada og 1 fra Chile 83% er RCT s (randomiserede kontrollerede forsøg) 91% handler om læsning, 33% om matematik, 0% om andre emner Indsatserne: Er kodet i forhold til kernekomponenter (kan være mere end én) Nogle komponenter findes kun i kombination med andre (fx monitorering af elevudbytte) 4

5 METAANALYSE: RESULTATER FOR LÆSNING Efter-skoletidsprogrammer Incitamenter Adfærds-/psykologiske indsatser Kompetenceudvikling Sommerskoleprogrammer Coaching/Mentorstøtte Øgede ressourcer IT-støttet undervisning Tilpasning af læreplan Cooperative learning Tutoring Feedback og monitorering Effektstørrelse 5

6 METAANALYSE: UDVALGTE RESULTATER Der er stor variation i effektstørrelser for alle indsatskomponenter For alle indsatskomponenter er der studier med positiv effekt Der er store forskel i hvor mange studier, der inkluderer en bestemt komponent resultatet for tutoring baserer sig således på flest studier Tutoring, cooperative learning, og monitorering af elevudbyttehar de største gennemsnitlige effektstørrelser 6

7 TUTORING Supplerende faglig støtte Mindre grupper (1-5 elever) Professionelle undervisere eller frivillige tutorer Kortere varighed (2-3 mdr. til et halvt år) Struktureret plan for det pædagogiske forløb 7

8 CORPORATIVE LEARNING Elevsamarbejde i mindre grupper eller par Elever sat sammen efter formål, fx en fagligt stærk og en fagligt svagere elev Strukturerede øvelser med tydelige læringsmål Elementer af konkurrence 8

9 MONITORERING AF ELEVUDBYTTE Løbende og tydelig opfølgning på elevens faglige mål Konkrete redskaber til læreren Anerkendelse af eleven og justering af mål, når relevant Fungerer ikke alene, men i samspil med andre indsatskomponenter 9

10 KONKLUSION (I) Den internationale forskningslitteratur viser, at der findes indsatser, der kan gøre en forskel Særligt tutoring, cooperative learning, og monitorering af elevudbytte virker som lovende indsatser 10

11 FORBEDRING AF ELEVERNES FAGLIGE NIVEAU 0,9 0,9 0,8 0,8 0,7 0,7 0,6 0,6 0,5 0,5 0,4 0,4 0,3 0,3 0,2 0,2 0,1 0,1 0 Årlig forbedring, kl. (USA) Årlig forbedring, 6.- Forskel, stærk-svag 9. kl. (USA) socioøkonomisk baggrund (USA) Monitorering af elevudbytte Tutoring Cooperative learning 0 11

12 KONKLUSION (II) Men Resultaterne er meget dominerede af amerikanske studier Studierne ser generelt ikke på omkostninger Studierne ser generelt ikke på langsigtseffekter 12

13 RESULTATERNE I EN DANSK KONTEKST Resultaterne skal bruges som inspiration og supplement til hvad der i forvejen gøres på danske skoler Det er ikke ligegyldigt, hvordan en indsats tænkes, og hvilken kontekst den anvendes i Fokus på struktur og tæt opfølgning kan styrke læringsværdien også i en dansk sammenhæng 13

14 14