Målsætninger og fokusområder Høje-Taastrup Kommune vil arbejde for, at borgerne i Høje-Taastrup Kommune vælger sundere kostvaner

Transkript

1 NOTAT Ajourført d juni 2010 Mad- og måltidspolitik for MiniGiro 1. Indledning Mad og drikke er et vigtigt fundament for, at barnet trives og kan udvikles. Undersøgelser fra Fødevarestyrelsen viser, at børn og unge generelt spiser sundt, men at de får for meget sukker, for få grønsager, for lidt fisk og for få fuldkornsprodukter. I Høje-Taastrup Kommunes dagtilbud har der gennem mange år været fokus på børnenes sundhed gennem den mad, de spiser. Fra satte en kostpolitik for daginstitutioner og dagpleje fælles rammer op for kommunens dagtilbud. Siden har Høje-Taastrup Kommune vedtaget en Sundhedspolitik (2007), som indeholder både et afsnit om kost og måltider og et appendiks som fordrer en kostpolitik for forskellige områder, hvor borgerne færdes fx i skoler og daginstitutioner/dagpleje. Ligesom skolerne i 2007 fik en mad- og måltidspolitik, skal der være mad- og måltidspolitik for daginstitutioner og dagpleje. En arbejdsgruppe bestående af sundhedsplejersker, pædagogiske personale og ledere, kantineassistenter og en kostfaglig konsulent har udarbejdet mad- og måltidspolitikken, der er kvalificeret gennem høringsrunder blandt personale og forældre. Formålet med denne mad- og måltidspolitik for dagtilbud er at give personale og forældre et fælles grundlag for at sikre barnets trivsel og sundhed bedst muligt. Områdebestyrelsen sætter principperne for den lokale udmøntning I denne mad- og måltidspolitik er der beskrevet 10 overordnede emner som vedrører mad og måltider i dagtilbud. Efter hvert af emne 3-10 er det op til områdebestyrelserne i hvert enkelt område at beskrive de principper, der skal ligge til grund for praksis i området. Hver områdebestyrelse skal beskrive: Sådan er principperne i XXX område, så vi sikrer, at mad- og måltidspolitikken virker i VORES praksis I Høje-Taastrup Kommunes Sundhedspolitiks afsnit om kost og måltider står: Målsætninger og fokusområder Høje-Taastrup Kommune vil arbejde for, at borgerne i Høje-Taastrup Kommune vælger sundere kostvaner videreføre fokus på sund kost og sunde rammer omkring kosten i forbindelse med udmøntningen af Høje-Taastrup Kommunes ernæringspolitik arbejde for at flest mulige børn og unge får sunde kostvaner fjerne sodavand, slik og lignende usunde fødevarer fra skoler, institutioner og dagplejen. (kilde: Sundhedspolitik publiceret på Høje-Taastrup Kommunes hjemmeside) 2. Omfang Denne mad- og måltidspolitik gælder for den mad og drikke, dagtilbuddet leverer. Mad som dagtilbuddet sørger for: Børn under 3 år: Fuld forplejning d.v.s. morgenmad til dem, der kommer inden et bestemt tidspunkt, frokost- og mellemmåltider samt tilhørende drikkevarer. Børn over 3 år: Delvis forplejning d.v.s. morgenmad til dem, der kommer inden et bestemt tidspunkt,. Områdebestyrelsen kan beslutte, at mellemmåltider også skal være en del af tilbuddet. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. CARSTENBE / JACOBGA

2 Mad, som forældrene står for: Mellemmåltider til børn over 3 år på de institutioner, der ikke giver eftermiddagsmåltidet. Børnene kan have eftermiddagsmad med hjemmefra enten til sig selv eller til et fælles frugtfad eller lignende. Af og til står forældrene for et privat arrangement for børnene i dagtilbuddet, og der kan lejlighedsvist være madpakkedage. Den mad, som forældrene står for, og som spises i dagtilbuddets rammer, skal også leve op til retningslinjerne i denne mad- og måltidspolitik. 3. Madens kvalitet Maden i dagtilbuddene skal følge Fødevarestyrelsens anbefalinger. Maden skal være med til at give barnet gode madvaner, som kan holde senere i livet. D.v.s. at maden skal være alsidig m.h.t. konsistens, farve og smag, tilpasset aldersgruppen m.h.t. krydderier og veksle mellem kendt og udfordrende mad. Som pædagogisk redskab i dialogen med børn og forældre kan tallerkenmodellen (til den varme mad) og frokosthånden (til den kolde mad) bruges: 1/5 Kød, fisk ost eller æg 2/5 frugt og Grønt Grønt Brød Kød Fisk Frugt 2/5 brød/kartofler/ris/pasta Drikkevarer Børn (og voksne) skal have ½ liter mælk (drikkemælk og andre mælkeprodukter) om dagen. I den tid børnene er i dagtilbud skal de have 1,25-1,5 dl mælk for at have mulighed for at nå op på ½ liter om dagen. Der anbefales forskellige mælketyper afhængigt af alder: Børn under 1 år skal have modermælkserstatning. jf. Sundhedsstyrelsens anbebefaling. Børn fra 1-3 år skal have letmælk Børn (og voksne) over 3 år skal have mini-, kærne- eller skummetmælk I øvrigt skal tørsten slukkes i vand. Morgenmad Morgenmad bør bestå af: - brød eller gryn (evt. kogt til grød eller øllebrød) med et højt indhold af fuldkornsprodukter - frugt/grønt - mælk eller mælkeprodukter og evt. ost - lidt fedtstof. Kage, slik og saftevand Jf. Høje-Taastrup Kommunes Sundhedspolitik skal sodavand, slik og lignende usunde fødevarer fjernes fra skoler, institutioner og dagplejen (se indledning). Der kan være søde sager forbundet med visse traditioner - f.eks. fastelavnsboller, æbleskiver til jul eller kage til sommerfesten. Områdebestyrelsen kan definere til hvilke traditioner, der kan serveres søde sager. Sådan gør vi i MiniGiro: MiniGiros fødselsdag: Frugtfest om formiddagen samt lagkage og saftevand til forældrekaffe om eftermiddagen. Fastelavn: Fastelavnsboller med creme. I tønden kan der være rosinpakker og klementiner, der kan evt. være smoothies. Sommerfest: Forældrene kommer med kage til kagebordet, og der anvendes flødeboller og kara- 2

3 meller i flødebollemaskinen. Afslutningstur på bakken: Børnene får en is. Æbleuge: Der bliver bl.a. lavet desserter f.eks. æblekage. Bag for en sag: Vi bager og sælger kager til forældrene. Julebagedag: Hvor der bages småkager til julefesten. Julefest: Vi servere æbleskriver med flormelis og syltetøj samt kaffe, te og saftevand. Der er ikke godteposer. Juleafslutning: Alle får risengrød med kanelsukker og saftevand. 4. Kvalificeret kostfagligt og pædagogisk personale Det skal sikres at personalet, der laver mad til børn har de fornødne kvalifikationer til at udføre opgaven. De skal minimum have en certifikat-uddannelse i almen fødevarehygiejne. Desuden skal de have løbende mulighed for både for kostfagligt og pædagogisk personale - at opkvalificere sig gennem efteruddannelseskurser og inspirationsdage. Der skal afholdes køkkenmøder, hvor det kostfaglige personale kan mødes for at udveksle erfaringer, opskrifter m.m. Der skal være en formel aftale i hvert enkelt dagtilbud med kostfaglig medarbejder om samarbejde om mad og måltider med enten: o et kost-udvalg (anbefales) o en fast kontaktperson, dagplejepædagog eller pædagogisk leder o eller en anden samarbejdsmodel Fra Sundhedspolitikken: Høje-Taastrup Kommunes ansatte har i forbindelse med deres professionelle virke en mulighed for at skabe normer for en sundere levevis blandt de tusinder af børn, unge, voksne og ældre, de hver dag arbejder med, ved selv at optræde sundt ved at være rollemodeller. Personalet skal være bevidst om, at de er rollemodeller for børnene. Det betyder fx, at når personalet spiser sammen med børnene, skal de spise en lille smule af det samme, som børnene får. Mængden personalet skal spise er meget lille et pædagogisk måltid nærmest en smagsprøve. Sådan sikrer vi kvalificeret personale i MiniGiro: Kvalifikationer hos det kostansvarlige personale: pt. Jacob 1. Kostvejledning af personale og forældre. 2. Indkøb og tilberedning af kosten. 3. Opstille kostplan, som ernæringsmæssigt opfylder 70 % af barnets dagsbehov. 4. Deltage i kurser og efteruddannelse vedr. kost og ernæring. 5. Overholdelse af kostbudget. 5. Mad- og måltidspædagogik Når man arbejder med mad, er der mange sanser i brug madaktiviteter kan med fordel inddrages i forskellige pædagogiske formål/projekter. Fx i sprogstimulering, træning af finmotorik m.m. Mens de er i dagtilbud skal børnene lære/vide/opleve noget om processerne fra jord til bord. Det kan handle om dyrkning, høst, syltning, fremstilling af boller, råkost eller anden mad. Det kan også handle om borddækning, afrydning og indkøb. Sådan arbejder vi pædagogisk med mad og måltider i MiniGiro: 1. At give børnene en sund og varieret kost, så de får en stor del af de næringsstoffer, de har brug for, så børnene udvikler sig bedst muligt. 2. At lære børnene gode kostvaner ved at servere en varieret kost fra alle levnedsmiddelgrupper, så børnene kan bevare sundheden og forebygge velfærdssygdomme. 3. At lære børnene selv at smøre mad og få gode vaner omkring spisning. 4. At give børnene rolig og hyggelige måltider. 3

4 5. At lære børnene noget om mad, (f.eks. "Fra jord til bord"), bage boller, lave frokost med børnehavebørnene, lave mad over bål, lave mel af korn m.v. 6. At maden er anrettet i skåle og på fade, så børnene kan se, hvad de får, og derved få en større spiseglæde. 7. Krav til råvarer så vidt mulig økologisk hjemmelavede produkter bl.a. marmelade, leverpostej, brød. 8. De voksne bestemmer udvalget, børnene bestemmer selv, hvad de vil spise af det. Vi opfordrer børnene til at smage. 9. Der serveres let- / skummetmælk til et af måltiderne og vand til resten af måltiderne. 10. De voksne er modeller for børnene. Vi tror, at når de voksne er glade for mad og spiser alt, så er det børnene ser og efterligner. Vi lægger stor vægt på, at køkkendøren er åben ud til Jacob, så børnene kan kikke ud, få en lille smagsprøve og bruge deres sanser og smagsindtryk. For på den måde kan de få oplevelsen af madens tilberedningssted. 6. Det gode måltid Mad og drikke skal serveres i en god atmosfære og på en måde så børnene får lyst til at spise. De fysiske rammer og stemningen ved måltidet skal fremme børnenes appetit til maden og fællesskabet ved måltidet. Hvis man fx serverer smør-selv-frokost med pålægsfade med årstidens frugt og grønt får børnene mulighed for at udvikle sprog og begreber, finmotorik og bordskik og de får mulighed for at genkende og lære at vælge, hvad de har lyst til at spise. Sådan ser vi det gode måltid og sådan sikrer vi det gode måltid iminigiro: Morgenmad: 1. At der afsættes god tid til morgenmaden. 2. At der dækkes et rigtigt morgenhyggebord med lys osv. 3. At morgenmaden bliver anrettet så den er indbydende, og at udvalget er lagt frem, så børnene har god valgmulighed. 4. Vores morgenmadsplan sikre at morgenmaden bliver varieret. Om sukker: Ingen sukker på bordet, havregrød tilsættes 1 tsk. sukker ved tilberedningen. Rismelsgrød smages til med 1 tsk. sukker og kanel, øllebrøden lave af pulver. Ønskes mere sødning bruges frugt eks. bananstykker osv. Det syltetøj Jacob laver kan bruges til morgenmaden (sukkerindhold max. 10 % sukker) Formiddagsmad: Der serveres et lille let måltid af brød / grønt og vand i vuggestuen. Børnehavebørnene har mulighed for at tage en mad i deres madpakke. Frokosten: Frokosten er dagens højdepunkt. 1. At der er afsat rigelig tid af til at spise i. 2. At maden kommer ind på stuerne på fade og i skåle, så børnene kan se, hvad de får og selv kan vælge. 3. At maden ser lækker ud, og derved giver større appetit. 4. At maden er tilpasset de børn, som skal spise den, f.eks. mos, blendet kost. 5. Snakke om maden, hvor kommer den fra, og hvad det er. 6. Personalet udviser en positiv holdning til maden over for børnene. Negativ holdning er uønsket, da det kan give anledning til, at børnene vælger maden helt fra. 4

5 7. Personalet i vuggestuen spiser den samme mad som børnene og deltager i måltidet. 8. I børnehaven er der p.t. frokostordning, når børnene fylder 3 år. I foråret i lige år er der afstemning blandt forældrene, hvor de kan vælge: Frokostordning. Selv medbringer madpakker. I børnehaven deltager personalet med egne madpakker. 7. Kommunikation med forældre Personalet skal optræde professionelt omkring børns udvikling også hvad mad og sundhed angår. Det indebærer, at man orienterer forældrene om Høje-Taastrup Kommunes sundhedspolitik og ernæringspolitik, og bidrager til bestyrelsens formulering af de enkelte områders mad- og måltidspolitik. Forældrene kan forvente, at institutionen eller dagplejen skaber et sundt miljø for deres børn, mens de er i dagtilbuddet, og at mad, drikke og måltider bliver tilbudt efter professionelt begrundede overvejelser. Dialogen med forældrene om barnets trivsel indebærer også trivsel, der bestemmes af barnets sundhed herunder ernæring og madvaner. Det handler fx om, om barnet får morgenmad, eller får nok frugt og grønt. Dagtilbuddet skal ud fra et professionelt udgangspunkt medvirke til at skabe en ligeværdig dialog om mad- og måltider med forældre. Sådan sikrer vi kommunikationen mellem dagtilbud og forældre i MiniGiro: Jacob har den direkte kontakt med forældrene i kost- og ernæringsspørgsmål, ellers er det personalet på stuerne der har kontakten med forældrene. 8. Fest og fødselsdage Der er mange anledninger til fejringer i løbet af et år. Det kan blive til mange søde serveringer, og det går ud over børnenes appetit til rigtig mad. Familierne kan have mange forskellige holdninger til søde sager. Dagtilbuddet skal ifølge sundhedspolitikken sikre, at børnene bliver fri for slik og andre usunde fødevarer i den tid de er i det kommunale pasningstilbud. Det der deles ud ved fødselsdage, skal være uden store mængder sukker (og fedt). Det kan fx være: - Rosinboller - Kanelbrød eller - boller - Frugt eller grønt evt. som frugtspid - Små frugtposer Se evt. flere ideer på Man kan også vælge, at der ikke skal deles noget ud, men at fejringen af fødselsdagsbarnet skal skabes af ting, handlinger og ritualer, der har andet end spisning i fokus. Ved fester og ved traditionelle fejringer kan der serveres søde sager. Områdebestyrelsen fastlægger principperne for omfanget af dette. Sådan gør vi ved fester og fødselsdage i MiniGiro: Til børnenes fødselsdage i MiniGiro kan man komme med frugt, boller, pizzasnegle, pølsehorn m.v.. Det samme gælder ved fødselsdage i hjemmet. Vi servere vand med frugtstykker i evt. appelsinskriver eller isthe. Forældrene kan hente ideer på MiniGiros hjemmeside. 9. Bæredygtig mad Ved planlægning af menu og indkøb af råvarer, skal dagtilbuddet som offentlig forbruger tage hensyn til miljøet. D.v.s. at man i størst mulig udstrækning skal bruge årstidens råvarer, råvarer med kort transportafstand, og begrænse indholdet af animalske produkter mest muligt (uden at det går ud over sundhedsværdien). Økologiske varer skal prioriteres højt. Som minimum bør mælk, æg, grove grønsager og råvarerne fra gruppe 1 (brød, gryn, ris, kartofler, pasta) være økologisk. Herved vil minimum 50 % af den mængde mad, børnene indtager, være økologisk. Målene for bæredygtighed i forhold til indkøb gælder kun for institutionernes indkøb ikke for den mad, forældrene medbringer til mellemmåltider eller arrangementer. 5

6 Sådan er maden bæredygtig i MiniGiro: Der købes fødevare både økologisk og konventionelt hos AB Catering. I forhold til vuggestue har vi økologisk spisemærke i sølv (60-90%). I forhold til børnehavens frokostordning har vi min. 50 % økologi. Jf. Høje-Taastrup kommune. 10. Madtradition med plads til forskelle Den mad, der tilbydes i dagtilbud skal tage udgangspunkt i den danske mad tradition, som løbende påvirkes fra forskellig side. Det er vigtigt, at måltidet foregår i et inkluderende fællesskab. Der skal vises respekt for de madkulturer, børnene kender hjemmefra. Sådan er madtraditionen i MiniGiro: Måltiderne i MiniGiro vil indeholde flere produkter, så alle børn uanset kulturel baggrund kan blive mætte på en sund måde. 11. Special- og diætkost skal aftales i hvert enkelt tilfælde Som udgangspunkt er maden i dagtilbuddet normalkost ifølge Fødevarestyrelsens anbefalinger. Der er ikke afsat personalemæssige og økonomiske ressourcer til at tilbyde speciel diætkost. Mindre justeringer af normalkosten kan lade sig gøre. Under alle omstændigheder gælder, at hvis et barn har behov for diætkost, som forældrene ønsker at dagtilbuddet imødekommer, skal forældrene fremlægge en lægeerklæring. Hvis det er et barn over 3 år, kan barnet fritages for madordningen, og forældrene kan få nedsat forældrebetalingen, hvis to betingelser er til stede: - forældrene skal fremlægge en lægeerklæring på behovet for diæt - Institutions- og Skolecenter skal sammen med områdelederen for det dagtilbud, hvor barnet går vurdere, at institutionen ikke på forsvarlig vis kan tilbyde barnet en ernæringsmæssig forsvarlig kost. Barnet kan i stedet for den fælles madordning have mad med hjemmefra, som fx kan opbevares i en lukket boks i dagtilbuddets køleskab. Afsnittet for børn over 3 år er gældende, hvis forældrene beslutter at MiniGiro skal stå for mad til børnehavebørnene. Særligt for MiniGiro: Afbestilling af madpakker i forbindelse med frokostordning: Af hensyn til planlægningen af madlavningen til børnehaven og undgå madspild samt spare penge, bedes forældrene meddele senest dagen før, hvis barnet holder fri. Aftensmaden: Aftensmaden er et tilbud til de børn, som er her hos os efter kl At man servere maden på en lækker måde, så børnene kan se og vælge. 2. At måltidet spises under så hjemlige forhold som mulig der dækkes et hyggeligt bord med servietter m.m. 3. Da vi gerne vil have madro mellem 17:30 og 18:00, bedes forældrene hente børnene efter kl. 18:00 Koloniophold: På kolonien serveres der sundt morgenmad med hjemmebagte brød, havregrød, mælk med mere. Til frokost serveres smørrebrød og evt. en lun rest fra aftensmaden, skummetmælk og vand. Eftermiddagsmaden er frugt og brød samt mælk. Aftensmaden er 2 dage med en varm ret, 3. dagen afholdes fest med pølser/brød eller pizza og bagefter en isvaffel. Der afholdes skattejagt som afsluttes med at børnene får en is. 6