Bachelorprojekt i sygepleje

Transkript

1 Bachelorprojekt i sygepleje Sygeplejen til den unge stomipatient Nursing care to the young patient with a stoma Ann-Sofie Borup Jørgensen Mathilde Ibsen Modul 14 - S2010B Anslag: Afleveringsdato: d Vejleder: Lene Brogaard Petersen Professionshøjskolen Metropol - Sygeplejeuddannelsen Opgaven må anvendes internt i uddannelsen.

2 I henhold til "Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser" nr. 714 af 27. juni , stk. 6, bekræfter undertegnede eksaminand med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Underskrifter: Ann-Sofie Borup Jørgensen Mathilde Ibsen

3 Resume: Projektet har til formål at undersøge, hvordan sygeplejersken kan støtte den unge patient, med Morbus Crohn, til at mestre sin nye livssituation med midlertidig stomi. Projektet beskæftiger sig med begreberne; egenomsorg, ændret kropsopfattelse og mestring. Projektet er et kvalitativt studie og benytter semistrukturerede interviews, med stomisygeplejersker, for at kunne besvare problemformuleringen. Det empiriske materiale analyseres ved hjælp af følgende teoretikere; Dorothea Orem, Bob Price og Aaron Antonovsky. Det kan på baggrund af analysen konkluderes, at sygeplejersken kan hjælpe patienten til at mestre sin nye livssituation, hvis hun/han har viden om stomiens indvirkning på kropsopfattelsen og patientens oplevelse af sammenhæng. Således vil sygeplejersken kunne identificere patientens behov og have bedre forudsætninger for at tilpasse information, støtte og vejledning til den enkelte og hjælpe patienten bedst muligt til at yde egenomsorg. Abstract: This study is intended to investigate how nurses can support the young patient with Crohn s disease to cope with his or hers new life with a temporary stoma. The study examines the conceptions: self-care, altered body image and coping. Our project is a qualitative study and to be able to answer the aim of the study we have used semistructured interviews with stoma-care nurses. To analyse the data we have used the following theorists: Dorothea Orem, Bob Price and Aaron Antonovsky. Our conclusion is that it s possible for the nurse to help the patient to cope with the new life, if the nurse has the knowledge of the stoma s impact on body image and the patient s sense of coherence. With this knowledge the nurse will be able to identify the needs of the patient and therefore have better qualifications to adapt information, support and guidance to the patient s individual needs. With these qualifications the nurse will be able to help the patient to provide self-care.

4 Indholdsfortegnelse 1. KLINISK SYGEPLEJEFAGLIG PROBLEMSTILLING (FÆLLES) EGNE ERFARINGER PATOLOGI PATIENTPERSPEKTIV SYGEPLEJEFAGLIGT PERSPEKTIV LITTERATURSØGNINGSPROCES 4 2. AFGRÆNSNING (FÆLLES) 5 3. PROBLEMFORMULERING (FÆLLES) 5 4. METODE OG TEORI (FÆLLES) VIDENSKABSTEORETISK TILGANG FORFORSTÅELSE METODE TIL INDHENTNING AF EMPIRI INTERVIEW SEMISTRUKTURERET INTERVIEW UDVÆLGELSE AF INFORMANTER ETISKE - OG JURIDISKE OVERVEJELSER METODE TIL ANALYSE TEORI DOROTHEA OREM BOB PRICE AARON ANTONOVSKY ANALYSE (FÆLLES) EGENOMSORGENS BETYDNING (ANN-SOFIE) INDIVIDUEL SYGEPLEJE EGENOMSORGSSVIGT FORSKEL I AKUT OG PLANLAGT FORLØB ÆNDRET KROPSOPFATTELSE (FÆLLES) KROPSREALITET KROPSIDEAL KROPSFREMTONING MULIGHED FOR MESTRING (MATHILDE) BEGRIBELIGHED HÅNDTERBARHED MENINGSFULDHED DISKUSSION (FÆLLES) INTERVIEWMETODEN (ANN- SOFIE) INFORMANTER OG RUM (MATHILDE) TRIANGULERING (MATHILDE) TEORI (FÆLLES) KONKLUSION (FÆLLES) 27

5 8. PERSPEKTIVERING (FÆLLES) LITTERATURFORTEGNELSE BILAG BILAG 1 - SØGEHISTORIE BILAG 2 - SØGEPROTOKOL BILAG 3 - INTERVIEWGUIDE BILAG 4 - MAILKORRESPONDANCE BILAG 5 ANMODNING TIL KLINISK UDDANNELSESSTED BILAG 6 - SAMTYKKEERKLÆRINGER 46

6 1. Klinisk sygeplejefaglig problemstilling (Fælles) Dette projekt omhandler den unge patient med en midlertidig stomi. I det følgende afsnit vil vores baggrund for projektet og den kliniske sygeplejefaglige problemstilling blive belyst ud fra forskellige perspektiver. Disse er dannet på baggrund af tidligere kliniske oplevelser og systematisk litteratursøgning. 1.1 Egne erfaringer Vi har i løbet af vores uddannelse og klinikperioder på medicinske- såvel som kirurgiske afdelinger, mødt unge patienter med midlertidig stomi, nogle af disse med diagnosen Morbus Crohn. Vi har begge oplevet patienter, der har haft svært ved at acceptere og forholde sig til stomien. Vi har ydermere erfaret, at nogle af patienterne ikke ønskede at tale om stomien og har lukket samtalen ved at dreje emnet ind på noget andet. Dette har bevirket, at vi har stået tilbage med en følelse af utilstrækkelighed. Vi har stået i et dilemma, som sygeplejersker, hvor vi på den ene side, ønsker at videregive vigtige informationer angående den nyanlagte stomi, og på den anden side, ønsket at respektere patientens ret til selvbestemmelse. Endvidere har nogle af disse patienter heller ikke ønsket at blive visuelt konfronteret med stomien under plejen, de har drejet hovedet væk og lukket øjnene. Disse faktorer har gjort det svært for os, at hjælpe patienterne til at være aktive medspillere i plejen af stomien. Derudover er arbejdet med patientgruppen en kompleks sygeplejefaglig opgave med mange facetter, og fordrer at vi har kendskab til fysiologiske, såvel som psykologiske processer hos mennesket. På baggrund af disse oplevelser, finder vi patientgruppen og emnet interessant. 1.2 Patologi Kroniske inflammatoriske tarmsygdomme er karakteriseret ved kronisk betændelsestilstand i mave-tarm-kanalen (Rosenberg et al. 2011). Én af de hyppigst forekommende kroniske inflammatoriske sygdomme er Morbus Crohn, som er opkaldt efter lægen Burril Crohn fra New York. Han gav i 1932, sammen med kollegaer, en beskrivelse af sygdommen (CCF u.å). 1/48

7 Sygdommen opstår som en inflammation i tarmvæggens lag, men kan inddrage alle sektioner af fordøjelsessystemet, dog fremtræder sygdommen hyppigst i ileum og colon. Inflammationsprocessen har evnen til at bryde gennem tarmvæggen, og derfor kan der også forekomme fistel- og abscesdannelse (Rosenberg et al. 2011). Cirka 700 mennesker i Danmark får hvert år stillet diagnosen Morbus Crohn, hvilket svarer til ca. 15 nye tilfælde pr indbyggere pr. år. Sygdomsforekomsten har de sidste 30 år været i konstant stigning. Man anslår derfor, at der i dag er ca mennesker med Morbus Crohn i Danmark. Årsagen til sygdommens opståen kendes ikke til fulde, men der ses dog et vist arveligt moment, dog med en meget lav procentsats (Munkholm 2013). Morbus Crohn kan debutere i alle aldersklasser, men ses hyppigst omkring års alderen. Sygdomsforløbet består af skiftevise aktive og passive sygdomsperioder. Operation kan være indiceret, hvis patienter der på trods af langvarig medicinsk behandling, fortsat har betydelig og udbredt sygdomsaktivitet (Rosenberg et al. 2011). Derudover kan massive blødninger eller store mængder arvæv, som forhindrer fæces i at passere, medføre en operation hvor en resektion af tarmen og- /eller anlæggelse af en stomi er nødsaget (Coloplast u.å.). Ordet stomi stammer fra det græske ord stomato og betyder mund eller åbning. Der er i sundhedsfaglig sammenhæng tale om en operativt dannet tarmåbning, således at fæces kan passere denne vej ud. Gennem et hul i bugvæggen, bliver tarmen ført ud og sutureret til huden. Rundt om stomien bliver der ved hjælp af en plade fastgjort en pose, hvori fæces opsamles. En stomi kan være midlertidig eller permanent afhængig af grundmorbus. I enkelte tilfælde kan dårlig almentilstand eller konkurrerende sygdom føre til, at en midlertidig stomi bliver permanent (COPA 2012). Det vides ikke nøjagtigt, hvor mange i Danmark som er stomiopererede i tarmen, men det skønnes at være cirka personer. Størstedelen har en kolostomi, ca. 75 %, og de resterende 25 % har en ileostomi (Herlufsen og Balleby 2011). 1.3 Patientperspektiv I år 2010 lavede Anna Boyles, sygeplejespecialist i stomier, en artikel omhandlende livskvalitet efter anlagt stomi. Denne artikel beskriver, at anlæggelse af stomi for nogle vil betyde lettelse og være løsningen på et langt sygdomsforløb, mens den for andre vil betyde lavere livskvalitet og forringet selvopfattelse. Boyles henviser til en undersøgelse, hvor det beskrives at 35 % af patienter med midlertidig kolostomi, og 2/48

8 45% af patienter med midlertidig ileostomi oplevede angst forbundet med deres stomi. Derudover var 25% af patienterne skamfyldte over deres stomi. Ydermere bliver det beskrevet, hvordan 54% af patienterne undgår sociale aktiviteter, som de førhen havde fundet glæde ved. Dette var grundet tilstedeværelsen af deres stomi og frygten for lækage. Patienter der lige har fået anlagt en stomi eller venter på det, er præget af en følelse af meningsløshed. Dette bevirker, at de ikke ønsker at forlade hjemmets trygge rammer. Det er umuligt på forhånd at vide, hvordan den enkelte patient vil reagere, da det vil være påvirket af patientens sygdomshistorie, og i hvilket omfang patientens livskvalitet vil være påvirket i negativ retning (Boyles 2010). At få anlagt en stomi er en voldsom ændring af kroppens funktion og udseende, som kan medføre en følelse af, at der er uorden i kroppen (Thomsen 2003). To statistikere hos den amerikanske stomi koncern Hollister, Thomas Nichols og Michael Riemer, har foretaget en undersøgelse vedrørende stomiens indflydelse på kropsopfattelse i forhold til forskellige variabler, herunder alder. Denne undersøgelse viste, at 36% af de 2995 adspurgte stomiopererede havde et negativt body image efter operationen, og at alderen på deltagerne havde en stor betydning. Kvinder under 40 år var mere tilbøjelige til at udvikle et negativt body image end dem over 70 år. Ydermere viste det sig, at kvinder under 40 år havde 2,8 gange større risiko for at udvikle et negativt body image end dem over 70 år. Ligeledes havde mænd under 40 år 2,6 gange større sandsynlighed for at udvikle et negativt body image end dem over 70 år (Nichols og Riemer 2011). Ydermere vil unge patienter med midlertidig stomi være mere tilbøjelig til at bruge undvigende mestringsstrategier, hvilket kan betyde, at de ikke håndterer deres problemer og følelser direkte. Dette kan medføre, at de sætter deres liv på pause indtil tilbagelægningen af stomien (Boyles 2010). Tilstedeværelsen af stomien kan også påvirke seksualiteten, og mange vil opleve, at deres seksuelle liv vil blive ændret. Selvom seksualfunktionen er intakt kan selve stomien blive oplevet som en hindring i at leve et seksuelt aktivt liv (Herlufsen og Balleby 2011). Det er ikke ualmindeligt, at den stomiopererede kan have svært ved at tale med sin partner om seksuelle bekymringer. Vedkommende kan føle sig blufærdig over den ændrede krop, og det kan være pinligt at tale om stomi og afføring (Løwert 2009). En ung kvinde beskriver dette forhold således; Mht. sexliv var det meget svært i starten. Jeg følte mig flov over det, følte jeg havde en dårlig krop og ikke kunne tilfredsstille min kæreste på netop det punkt (Steffensen 2006 s. 1).Vi er i vores samfund blevet opdraget til at kropslige udskillelser, herunder fæces, er en privat sag. 3/48

9 Dette kan bevirke, at det er en unaturlig ting at tale med andre om, da det for mange er tabubelagt. Sex og seksualitet kan ligeledes være svært at tale frit og åbent omkring, da det for mange også er tabuiseret. Stomi og seksualitet sammen kan derfor udgøre en stor udfordring for den enkelte patient at ytre bekymringer om, da der kan opstå et dobbelt tabu (Løwert 2009). 1.4 Sygeplejefagligt perspektiv Mange patienter oplever hudproblemer omkring stomien, og en stor del af patienterne erkender ikke disse og søger derfor ikke sundhedsprofessionel hjælp. Yderligere kan patienterne opleve praktiske problemer i forhold til håndteringen af stomien (Olsen 2011). Ifølge stomidatabasen i Region Hovedstaden kan det være en stor udfordring for det enkelte menneske at integrere stomien og den ændrede kropsfunktion, såvel fysisk som psykisk i hverdagen. Ifølge sygeplejerskernes indrapportering til stomidatabasen tyder det på, at integreringen afhænger af flere faktorer, heriblandt at patienten selv oplæres til at varetage pasningen af stomien. Dette forudsætter forløb, som er tilpasset den enkelte patients ressourcer (Herlufsen og Balleby 2011). De sygeplejeetiske retningslinjer foreskriver, at sygeplejersken skal;...medvirke til, at patienten modtager og forstår den information, der er nødvendig for at træffe valg. Information, der gives, skal være tilpasset den enkelte patients ønsker og behov samt patientens livssituation. (Sygeplejeetisk råd 2004 s. 2). I denne individuelle pleje skal der ligeledes tages højde for forskelle mellem mænd og kvinder. Dette giver sig blandt andet til udtryk i måden kvinder er mere tilbøjelige til at benytte sig af mestringsstrategier og deltage i støttegrupper. På trods af dette føler flere kvinder sig socialt og psykisk utilpasse end mænd (Boyles 2010). 1.5 litteratursøgningsproces For at anskueliggøre og afgrænse vores problemfelt, har vi foretaget en bevidst tilfældig søgning på søgedatabasen Google. Dette resulterede i sygdomsspecifikke hjemmesider såsom stomiforeningen COPA og Colitis-Crohn foreningen. Med disse hjemmesider opnåede vi et overordnet indblik i de væsentligste problemstillinger for patientgruppen. På COPA's hjemmeside fandt vi en artikel skrevet af en ung kvinde med stomi og hendes oplevelser med denne. På baggrund af denne blev projektets 4/48

10 fokus udvalgt. Ligeledes foretog vi en søgning på DSR, som er en søgedatabase med artikler fra fagbladet Sygeplejersken. Søgningen gav et sygeplejefagligt perspektiv på problemfeltet, og med dette perspektiv var det muligt at indlede en systematisk litteratursøgning. Den systematiske litteratursøgning blev foretaget i henholdsvis den sygeplejefaglige søgedatabase Cinahl, som indeholder mere end 2.2 millioner videnskabelige artikler, og den medicinske søgedatabase PubMed, som består af 22 millioner publikationer fra biomedicinsk litteratur (NCBI 2013). Den systematiske søgning blev foretaget ved hjælp af bestemte søgeord, kombinationer og boolske operatorer (Bilag 1). For at afgrænse projektet og få de mest relevante artikler, i forhold til vores emne, anvendte vi inklusions- og eksklusionskriterier (Bilag 2). 2. Afgrænsning (Fælles) Der er mange aspekter inden for området med unge stomiopererede, som beskrevet i de ovenstående afsnit. For at afgrænse dette bachelorprojekt, vil vi have fokus på sygeplejerskens mulighed for at støtte den unge patient med Morbus Crohn, til at mestre sin nye livssituation med en midlertidig stomi. Patienterne vil alle reagere forskelligt, hvilket gør plejen til denne patientgruppe kompleks og relevant at undersøge. For at undersøge, hvordan sygeplejersken kan hjælpe den enkelte patient, finder vi det relevant at tage udgangspunkt i mestring, da denne ligeledes vil være forskellig fra patient til patient. Derudover er der forventninger til, at sygeplejersken skal kunne hjælpe patienten til at bevare evnen til egenomsorg, da dette er essentielt for livet, sundheden og den personlige følelse af at være velbefindende (Olsen et al. 2001). En drastisk ændring af kroppens udseende kan have stor betydning for patientens selvbillede og kropsopfattelse. Kropslige ændringer kan både påvirke den ældre og unge patient, men vi antager, at den unge patient er i en særlig udsat position, da undersøgelser viser, at unge er i større risiko for at udvikle et negativt kropsbillede (Nichols og Riemer 2011). Ydermere bliver Morbus Crohn hyppigst diagnosticeret i aldersgruppen år, og på baggrund af disse faktorer vælger vi at fokusere på denne patientgruppe. 3. Problemformulering (Fælles) Hvordan kan sygeplejersken støtte den unge patient med Morbus Crohn og midlertidig stomi, til at mestre sin nye livssituation? 5/48

11 4. Metode og teori (Fælles) Følgende afsnit indeholder en redegørelse og argumentation for den videnskabsteoretiske tilgang, der anvendes til at belyse den valgte problemformulering, samt en præsentation af den valgte metode til indsamling af empirisk materiale. Dernæst vil de etiske og juridiske overvejelser, vi har gjort os i forbindelse med dataindsamlingen blive beskrevet. Endvidere indeholder afsnittet en beskrivelse af og en begrundelse for relevansen af den valgte metode til analyse af det indsamlede empiriske materiale. Afslutningsvis vil der blive argumenteret for de valgte teorier, der anvendes til at foretage analysen. 4.1 Videnskabsteoretisk tilgang For at belyse projektets problemformulering, vil vi benytte den humanvidenskabelige tilgang. Denne benytter vi, da vi ønsker at få en dybere viden for og større forståelse af sygeplejerskens oplevelser i arbejdet med unge stomiopererede. For at opnå viden om sygeplejerskens subjektive tilgang, fordrer det, at vi opnår en forståelse. For at opnå denne forståelse anvender vi hermeneutikken. Hermeneutik stammer fra det græske begreb hermeneuein, som betyder fortolke, udlægge og forkynde. Hermeneutikken, bliver anset for at være et ontologisk princip, hvor forståelse er en betingelse, mere end blot en metode. Filosoffen Hans-Georg Gadamer indførte spørgsmålet om forståelsens egenart, hvor forståelse er en måde for mennesket at være tilstede på. Hermeneutikken bliver opdelt i to grundlæggende spørgsmål, forståelsens egenart altså vores væren i verden, og metoden hvorved vi opnår forståelse. Det vigtigste nøgleord i hermeneutikken er begrebet forforståelse. Forforståelsen er den forståelse, der altid går forud for selve forståelsen. Der vil altså altid foreligge en forventning, mening eller fordom til det der forsøges at forstås (Birkler 2005). Ifølge Gadamer er vores forforståelse en nødvendighed og altid tilstedeværende for at kunne forstå. Man kan altså ikke lægge sin forforståelse i baggrunden. Forforståelsen vil derfor altid være på spil, ofte uden vi selv er klar over dette. Selv hvis det var muligt at se bort fra vores forforståelse, ville dette være ideelt. Hvis vi ingen viden har om det vi ønsker undersøgt, så vil vi ikke vide, hvilke spørgsmål der skal stilles. Således bliver forforståelsen en nødvendighed i forståelsesprocessen (Dahlager og Fredslund 2012). Gennem vores projekt vil vi bevidst og ubevidst opstille hypoteser, som vil be- eller afkræfte vores forforståelse. Der bliver ud fra vores forforståelse og fordomme skabt 6/48

12 en samlet horisont. En horisont er det synsfelt, der omslutter og omfatter alt det som er synligt fra et bestemt punkt (Dahlager og Fredslund 2012). Vi vil altså fortolke ud fra vores horisont. Når noget forsøges at blive forstået, vil vi altid begynde med den forståelseshorisont, hvorfra vores verden anskues. Ydermere vil vores forståelseshorisont ikke kun betinge enhver fortolkning, men også være et vigtigt grundlag for vores måde at være mennesker på. Forståelseshorisonten vil altså være forskellig fra person til person (Birkler 2005). Når vi gennem projektet forsøger at opnå ny forståelse, vil vi på baggrund af vores forforståelse kunne skabe en ny forståelse. Dette beskriver hermeneutikken som den hermeneutiske cirkel. Denne henviser til forståelsens cirkularitet, som består af et forhold mellem helhedsforståelse og delforståelse. Når en delforståelse ændrer ved helhedsforståelsen, vil der ifølge Gadamer være tale om en horisontsammensmeltning. For at opnå forståelse for en andens horisont, fordrer det, at vi forsøger at sætte os ind i den andens horisont. Vi forsøger ikke at tilegne os samme horisont som den anden, men i stedet at de forskellige horisonter oplyser det undersøgte i samme lys. På denne måde vil vi kunne opnå horisontsammensmeltning (Dahlager og Fredslund 2012). 4.2 Forforståelse Som ovenfor nævnt vil forforståelsen gå forud for forståelsen og vil derfor altid være til stede. Derfor vil vi, i følgende afsnit, anskueliggøre vores forforståelse, som løbende vil blive udfordret gennem projektet. Vores forforståelse er, at unge mennesker der får anlagt stomi, i højere grad end ældre, vil være negativt påvirket af en ændret kropsopfattelse. Yderligere har vi opstillet en hypotese, som omhandler, at egenomsorg er en vigtig faktor for patientens evne til at mestre sin nye livssituation. I denne forbindelse antager vi, at sygeplejersken spiller en væsentlig rolle i at støtte patienten til at mestre sin nye livssituation. Disse antagelser bygger på de oplevelser og erfaringer vi har gjort os gennem vores uddannelse. Både i form af kliniske moduler, som beskrevet i afsnit 1.1, og teoretiske moduler. Derudover er forforståelsen påvirket af vores indledende litteratursøgning. Denne resulterede i flere videnskabelige artikler, der viste at unge mennesker, i højere grad end ældre, havde en negativ påvirkning af ændret kropsopfattelse efter stomianlæggelse. Derudover gav søgningen flere resultater, der omhandlede vigtigheden af egenomsorg. Ydermere er vores forforståelse påvirket af vores 7/48

13 historicitet, altså vores personlige historie såsom vores sociale baggrund, køn, uddannelse og alder (Dahlager og Fredslund 2012). Disse faktorer anerkender vi som værende betydningsfulde for vores forståelse. Gennem vores projekt vil vi udfordre denne forforståelse i samspil med hinanden og vores vejleder. 4.3 Metode til indhentning af empiri interview For at få viden om og forståelse for menneskers oplevelser, motiver, intentioner og handlinger, er det kvalitative forskningsinterview velegnet (Christensen et al. 2012). I dette tilfælde har det kvalitative forskningsinterview til formål, at undersøge forståelsen bagved sygeplejerskens virke i forhold til arbejdet med den valgte patientgruppe. Vi ønsker at bruge det kvalitative forskningsinterview til at forstå verdenen ud fra interviewpersonernes synspunkter. Interviewet stiler ikke mod en kvantificering, men snarere mod nuancerede beskrivelser af informantens oplevelser (Kvale og Brinkmann 2009 a). Der findes forskellige former for interviews, men vi ønsker, i vores projekt, at få svar på spørgsmål inden for allerede fastlagte temaer (Bilag 3). Vi er dog åbne for nye perspektiver, og vælger derfor at gøre brug af det semistrukturerede interview Semistruktureret interview Vi vil anvende det semistrukturerede interview, da vi ønsker at belyse, hvordan informanterne forstår og oplever de på forhånd fastlagte temaer. I vores projekt vil vi foretage tre semistrukturerede interviews med tre stomisygeplejersker på to forskellige stomiambulatorier i Region Hovedstaden. Vi vil foretage interviewene ved hjælp af en udarbejdet interviewguide (bilag 3). Denne vil vi anvende som en oversigt over de emner, vi ønsker at komme ind på under interviewet. Interviewguiden tager udgangspunkt i vores problemstilling og forforståelse, som tilsammen danner grundlaget for undersøgelsen. Interviewspørgsmålene skal fremme en god og tillidsfuld kommunikation, som flyder let og motiverer informanterne til at tale om de valgte temaer (Christensen et al. 2012).Vi vil under interviewene gøre plads til, at kunne stille uddybende spørgsmål, hvis informanterne ytrer andre vinkler på emnet. For at muliggøre indhentning af data af høj kvalitet, har vi gjort os overvejelser i 8/48

14 forhold til at skabe trygge rammer for interviewene. Dette vil vi blandt andet gøre ved at fremtræde høflige og respektfulde overfor informanterne. Derudover vil vi medbringe chokolade for at bidrage til en god stemning og som en tak for ulejligheden. Vi ønsker at interviewene kan blive afholdt i et rum, hvor vi kan foretage interviewene uforstyrret. Vi har valgt at interviewe informanterne enkeltvis, da vi ønsker, at den enkelte informant taler åbent og ærligt omkring emnet. Dette kan mindske risikoen for, at informanten bliver påvirket af en andens holdning og derved bliver hæmmet i sine egne udtalelser (Christensen et al. 2012). Vi har inden udførelse af interviewene valgt at den samme interviewer skal foretage alle interviewene, men at vi begge skal være til stede. Derudover er interviewene hver især estimeret til at vare cirka 30 minutter. Dette valg er taget, da vi ønsker at alle interviewene skal være foretaget på baggrund af samme vilkår for at opnå stringens i undersøgelsen. For at sikre kvalitet i undersøgelsen er vi bekendt med, at kvalitetskravene vedrører hele forskningsprocessen. Et kriterium for kvalitet er validitet, dette begreb dækker over, hvorvidt den valgte forskningsmetode er velegnet til at beskrive, det man ønsker undersøgt (Christensen et al. 2012). Dette har vi ligeledes taget stilling til, og derfor er metoden anvendt. Derudover har vi gjort os tanker omkring vores egen rolle i forskningsprocessen, som beskrevet i afsnit 4.2 og undersøgelsen vil derfor bevidst og ubevidst være præget af dette Udvælgelse af informanter For at opnå den tilstræbte viden til at kunne besvare vores problemformulering, har vi taget kontakt til tre stomisygeplejersker i Region Hovedstaden. Disse er udvalgt på baggrund af de patientgrupper og sygdomme afdelingerne beskæftiger sig med i klinisk praksis. Informanterne har dermed erfaringer med og viden omkring det undersøgte problemfelt. Vi har gennem mailkorrespondance med informanterne beskrevet vores formål med interviewene og vores problemstilling. To af informanterne ønskede at få fremsendt interviewguiden og problemformuleringen inden udførelse af interviewene (bilag 4). Vi er opmærksomme på, at dette kan påvirke disse informanters svar. Vores tre informanter er udvalgt på baggrund af en homogen udvælgelse, hvor hensigten er at få kendskab til det undersøgte i en subgruppe (Christensen et al. 2012). Vi har valgt at interviewe stomisygeplejersker, da disse er specialister på området 9/48

15 grundet deres videreuddannelse. Disse stomisygeplejersker fungerer som ressourcepersoner for sygeplejerskerne på afdelingerne og varetager derudover sygeplejerskernes oplæring i stomipleje. Derfor er dennes gruppes viden og erfaringer yderst relevante for at få specialiseret viden på området, således at vores problemformulering vil kunne blive besvaret Etiske - og juridiske overvejelser Sygeplejeforskning har ofte et humanistisk fokus, hvor menneskelige aspekter indgår. Dette fordrer, at vi har et kendskab til og god forståelse for de etiske principper. Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning, udarbejdet af Sykepleiernes Samarbeid i Norden, SSN, henviser til love og bestemmelser, som regulerer forskningen i de enkelte nordiske lande. Overordnet set bygger de videnskabsetiske krav på de etiske principper, som står beskrevet i FN s menneskerettighedserklæring og i Helsinkideklarationen. Principperne vedrører de overordnede retningslinjer for god etisk standard i forskning, der involverer mennesker. Sygeplejeforskning vejledes ud fra følgende principper; princippet om autonomi, princippet om at gøre godt, princippet om ikke gøre skade og princippet om retfærdighed (SSN 2003). I forhold til vores projekt vil vi fokusere på princippet om autonomi og princippet om at gøre godt. Princippet om autonomi dækker over værdighed, integritet og sårbarhed og cirkulerer om det enkelte menneske. Retten til autonomi eller selvbestemmelse fordrer, at man ikke anvender tvang overfor individet. Dette forudsætter en tillid mellem forskeren og informanten. For at overholde princippet om autonomi, skal forskning som involverer mennesker være baseret på individets fulde og informerede samtykke. Derudover omfatter autonomi også diskretionspligt, som sikres ved hjælp af anonymisering af data (SSN 2003). Dette vil vi sikre ved at informanterne informeres mundtligt og skriftligt, inden påbegyndelse af interviewene, om projektets overordnede formål. Derudover vil vi ansøge om godkendelse fra de kliniske uddannelsessteder til at kunne foretage dataindsamling i forbindelse med vores projekt (Bilag 5). Disse informerede samtykker skal sikre at de involverede deltager frivilligt, og at de bliver gjort opmærksomme på, at de kan vælge at trække sig ud af projektet når som helst (Kvale og Brinkmann 2009 b)(bilag 6). For at overholde vores diskretionspligt, vil vi anonymisere deltagernes navne, samt hvilke specifikke hospitaler og afdelinger informanterne kommer fra. Efter endt projekt vil alt personfølsomt materiale blive 10/48

16 destrueret, hvilket informanterne vil blive informeret omkring (Bilag 3). Princippet om at gøre godt er ligeledes vigtigt i denne sammenhæng, da forskningen skal være til potentiel nytte for den eller de grupper, forskningen retter sig mod. Forskningen har sin berettigelse, hvis den bidrager med en ny viden i forhold til at fremme og genoprette sundhed, forebygge sygdom og lindre lidelse (SSN 2003). Vi ser at dette projekt, vil kunne gøre nytte for den udvalgte patientgruppe, da vi retter fokus på, hvordan sygeplejersken kan støtte den enkelte patient til at mestre sin nye livssituation. 4.4 Metode til analyse I det følgende afsnit vil vi gennemgå vores valg af metode til analyse. For at kunne skabe grobund for en analyse, har vi valgt at registrere vores interviews via en lydoptager. Dette giver os frihed til at koncentrere os om interviewenes emner og dynamik. Ord, tonefald, pauser og lignende vil blive optaget, hvilket giver os mulighed for at genhøre vigtige udtalelser (Kvale og Brinkmann 2009 a). Optagelserne skaber en forudsætning for, at vi kan transskribere materialet, således at analyseprocessen kan påbegyndes. Da fokus i vores projekt er, at tilstræbe os en forståelse for sygeplejerskens oplevelser og handlinger, vælger vi at anvende en hermeneutisk analysemetode til at opnå ny viden (Dahlager og Fredslund 2012). Lisa Dahlager og Hanne Fredslund beskriver, hvordan man ved hjælp af 4 trin kan opnå denne nye forståelse. Første trin består af at læse hele teksten eller lytte interviewet gennem, for på den måde at danne et helhedsindtryk. Andet trin består i at identificere meningsbærende enheder ved hjælp af meningskategorisering. Der forsøges ikke at finde en dybere mening med udsagnene, men at enhederne tildeles en kategori eller et tema. I det tredje trin er det nødvendigt at operationalisere og ordne kategorierne, hvilket kan betyde, at nogle af kategorierne bliver slået sammen. Disse tre første trin defineres som en dekontekstualisering, hvor man hiver dele ud af helheden for en nærmere betragtning. Fjerde og sidste trin består af en rekontekstualisering og en hermeneutisk fortolkning. Materialet sammensættes på ny, hvor kategorierne knyttes sammen, og der ses på relationerne imellem dem. På denne måde bevæger vi os fra del til helhed og fra tekst til kontekst (Ibid.). Vi vælger at opbygge vores analyseafsnit på baggrund af de kategorier der fremkommer af rekontekstualiseringen. 11/48

17 4.5 Teori I følgende afsnit vil vi redegøre for de teorier, som gør det muligt for os at belyse problemformuleringen og analysere resultaterne fra vores undersøgelse. Derudover er disse teorier valgt, grundet deres relevans og anvendelighed for sygeplejersken i arbejdet med den unge stomipatient. Teorierne består af komplekse begreber, hvorfor vi kun har udvalgt de begreber opgaven kan rumme, og som kan belyse den valgte problemstilling Dorothea Orem Vi har valgt at benytte os af den amerikanske sygeplejeteoretiker Dorothea Orem og hendes teori om Self-care (Orem 2001). Da værket, Nursing concepts of practice, ikke er oversat til dansk, vil vi benytte os af de danske betegnelser, som beskrevet af Stephen Cavanaugh (Cavanaugh 2010). Teorien er valgt, da de stomiopererede, i en kortere eller længere periode er udsat for ikke at kunne mestre funktioner, som de tidligere har kunnet. Ifølge Orem defineres egenomsorg som værende de handlinger, et menneske tager initiativ til og udfører på egne vegne, for at opretholde liv, velvære og sundhed. Egenomsorg udvikles kontinuerligt og som følge af læringens spontane proces. Orem beskriver derudover de egenomsorgsbehov, som foreligger hos personer der er syge eller har lidt funktionstab. Disse bliver kaldt egenomsorgsbehov relateret til sundhedssvigt. For at disse kan blive opfyldt afhænger det af de terapeutiske egenomsorgskrav og egenomsorgskapaciteten. Ydermere beskriver Orem sygeplejerskens rolle i identificering og dækning af patientens egenomsorgsbehov, som kaldes sygeplejekapacitet. Derudover beskriver hun det støttende og undervisende sygeplejesystem, som fastlægger hvilke roller og rollerelationer, der skal gælde for sygepleje og patient (Orem 2001) Bob Price Vi har valgt at benytte os at Bob Prices teori vedrørende body image, da vi ønsker at belyse hvordan en anlæggelse af stomi kan ændre måden, hvorpå den unge patient opfatter sin egen krop. Bob Price er en engelsk sygeplejerske som i 1990 udgav værket Body image : Nursing concepts and care. I dette beskrev han begrebet body image som et udtryk for kropsopfattelse. Denne er ifølge Price foranderlig og vil være påvirket af vores opvækst og samfund. I teorien beskrives ydermere, hvorledes sygeplejersken kan 12/48

18 hjælpe mennesker, der oplever problemer i forbindelse med deres ændrede body image. Derved kan teorien give sygeplejersken redskaber til at yde bedst mulig sygepleje i forhold til dette. Body image består af tre komponenter; body reality, body ideal og body presentation. Disse tre komponenter er tilsammen nødvendige for opretholdelse af et normalt body image (Price 1990). I løbet af opgaven vil body image blive benævnt ved den danske betegnelse kropsopfattelse, og de tre komponenter vil blive oversat til; kropsrealitet, kropsideal og kropspræsentation (Thomsen 2003) Aaron Antonovsky Da opgaven blandt andet har til formål at belyse, hvorledes sygeplejersken kan medvirke til at den unge stomiopererede patient kan mestre sin nye livssituation, finder vi det relevant at anvende Aaron Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng (OAS). Antonovsky var en israelsk-amerikansk professor i medicinsk sociologi. I sit værk, Helbredets Mysterium, præsenterer han den salutogenetiske idé, som omhandler hvad der opretholder og genopretter menneskers sundhed. Ifølge Antonovsky fordrer dette, at mennesket har en følelse af sammenhæng i livet. Dette vil gøre mennesket i stand til at mestre udfordringer og stressfaktorer. Disse stressfaktorer er alle en del af den menneskelige tilværelse, men måden hvorpå vi håndterer disse er forskellige og afhænger af den enkeltes OAS. OAS skal oplæres gennem livet og opvæksten og består af tre komponenter; begribelig, håndterbarhed og meningsfuldhed. Disse tre komponenter er forbundet og afhængig af hinanden (Antonovsky 2000a). 5. Analyse (Fælles) Følgende afsnit indeholder en systematisk analyse ved brug af vores indsamlede empiriske materiale. Denne vil tage udgangspunkt i problemformuleringen og blive belyst ud fra de valgte teorier. Som tidligere beskrevet, har vi benyttet os af den hermeneutiske analysemetode. Vi har identificeret meningsbærende enheder, som er fremsprunget ud fra gennemlæsning af det transskriberede materiale. Enhederne er herefter blevet inddelt i kategorier, som muliggøre en rekontekstualisering og en hermeneutisk fortolkning. Følgende kategorier fremkom; Egenomsorgens betydning, Ændret kropsopfattelse og Mulighed for mestring. Analysen vil blive opdelt i ovenstående kategorier samt tilhørende underoverskrifter. 13/48

19 5.1 Egenomsorgens betydning (Ann-Sofie) Den første kategori som viste sig at være gennemgående i det transskriberede materiale, var egenomsorg. For at udfordre vores forforståelse, vedrørende vigtigheden af egenomsorg, spurgte vi en af informanterne om, hvordan man tilrettelægger dette i forhold til patienten. Informanten beskriver nedenfor, hvorledes arbejdet med de stomiopererede varierer og afhænger af hvilke behov patienten har, samt hvilke mål sygeplejersken og patienten i fællesskab sætter. Vi laver nogle mål sammen, så det er ikke bare sådan, at vi siger, du skal bare lære at skifte den i løbet af to dage Det handler om at finde ud af hvem de er, og hvad de er for nogle personer, og hvad de har brug for. Nogle er hurtige om at komme hen til deres mål. Men udfordringen er at finde ud af, hvem man sidder med. Sygeplejersken hjælper dermed patienten til sætte mål for oplæring af stomiskift. Målene er individuelle og afhænger af patientens forventninger og behov. Dorothea Orem beskriver dette formål som et led i egenomsorg. Orem mener, at mennesket har evnen til at udføre målrettede handlinger i en bestemt hensigt og har derfor stor tiltro til menneskets egne ressourcer og muligheder for problemløsning, udvikling og personlig vækst. Derudover fremmes egenomsorg af intellektuel nysgerrighed, undervisning og vejledning fra andre (Orem 2001) Individuel sygepleje Informanten fortæller yderligere, at det er en udfordring at finde ud af, hvem man sidder overfor, da patienternes behov er forskellige, og at vejledningen derfor skal tilpasses den enkelte. Egenomsorgsbehov som er relateret til sundhedssvigt, er baseret på en afvigelse fra normal funktionen. Dette fører til et behov for at regulere og kontrollere omfanget af afvigelser, samt konsekvenserne heraf, hvis normal funktion, menneskelig udvikling og sundhed skal fremmes. Forandringer i sundhedstilstanden kan medføre, at man bliver helt eller delvis afhængige af andre og må tilpasse sig en ændret livssituation (Orem 2001). En anden informant beskriver, hvordan patienten, på bedst mulig måde, opnår gradvis uafhængighed ved at få dækket egenomsorgsbehovene. 14/48

20 ... dem man sidder over for, de er meget unikke hver især, så den største udfordring er, at finde ud af hvem man sidder overfor, og hvad der er vigtigt for den person. Dét der er vigtigt for den ene, er ikke nødvendigvis vigtigt for den anden Så må jeg jo sige, at det er meget vigtigt, at de selv kan se den røde tråd og idéen med at skulle lære. I en sygeplejefaglig sammenhæng må patientens terapeutiske egenomsorgskrav identificeres, for at imødekomme egenomsorgsbehovene. De krav, der stilles til egenomsorgen, kaldes de terapeutiske egenomsorgskrav. Disse anses for at være nødvendige handlinger, som patienten selv eller andre må udføre for at opfylde de mål, egenomsorgsbehovene beskriver. Hvis disse krav ikke bliver indfriet, vil patientens funktion, udvikling, sundhed og velvære være truet. Terapeutiske egenomsorgskrav omfatter metoder, tiltag og praktiske handlinger til at tilfredsstille egenomsorgsbehovene. De skal være hensigtsmæssige og med rimelig sikkerhed føre til målopfyldelse. Dette bevirker en identificering af de behov og terapeutiske egenomsorgskrav, den enkelte patient har. Dette kalder Orem egenomsorgskapacitet. Egenomsorgskapacitet er patientens egen evne til at identificere egenomsorgskrav, tage beslutninger om dem og opfylde dem (Orem 2001). Ifølge informanten fra ovenstående citat, er det en stor sygeplejefaglig udfordring at afstemme de aktuelle behov hos den enkelte patient, for at patienten kan få bedst mulig udbytte af sygeplejen. At kunne vurdere, planlægge og udføre sygeplejehandlinger, kaldes ifølge Orem sygeplejekapacitet og indeholder sygeplejerskens erhvervede viden og kompetencer grundet hans/hendes uddannelse (Orem 2001) Egenomsorgssvigt En af informanterne udtaler sig omkring konsekvenserne vedrørende mangel på egenomsorgskapacitet. Udtalelsen skal ses i lyset af, at man på informantens ambulatorium tilbyder stomipatienter 4-5 konsultationer årligt. Rigtig mange går rundt og har hudproblemer, og hvis de ikke er i kontakt med et ambulatorium, så tror de, at lidt svie, kløe og rødme er normalt, og at det er normalt, hvis den [stomien] går læk én eller to gange om ugen. Hvis egenomsorgskapaciteten er mindre end de terapeutiske egenomsorgskrav, vil der, ifølge Orem, være tale om egenomsorgssvigt (Orem 2001). Egenomsorgssvigt er begrænsninger i patientens egenomsorgskapacitet. Disse har Orem inddelt i tre typer af begrænsninger; begrænset viden, begrænset viden til at 15/48

21 bedømme og træffe afgørelser og begrænset evne til at udføre resultat fremkaldende handlinger (Orem 2001). Egenomsorgsbegrænsninger vil kunne komme til udtryk hos patienten med nyanlagt stomi, da han/hun kan befinde sig i en ny livssituation, hvor de ikke har fornøden viden og evner, og nogle vil derfor ikke kunne træffe hensigtsmæssige beslutninger med hensyn til plejen af stomien. Derfor vil hudproblemer som svie, kløe og rødme kunne anses for værende normalt og resultat fremkaldende handlinger vil derfor ikke blive påbegyndt. For at kunne hjælpe patienten med at undgå et længerevarende egenomsorgssvigt beretter en af informanterne følgende; Det vi gør bagefter er at, vi oplærer, sådan så vi starter med det enkle og bevæger os ind i det mere komplekse. Så i starten er bare dét, at de ser stomien nok, derefter skal de røre ved den. Så man bygger hele tiden på, kan man sige men accepten af stomien starter allerede inden operationen. Informanten beskriver oplæringen som værende en proces, hvor der fokuseres på oplæring på baggrund af patientens betingelser. Denne måde at hjælpe patienten på, beskriver Orem i sin teori om sygeplejesystemer. At benytte hjælpemetoder såsom støtte, vejledning og undervisning kalder Orem de støttende og undervisende sygeplejesystemer. Når patienten skal udføre nødvendige aktiviteter, for at imødekomme de terapeutiske egenomsorgskrav, kan sygeplejersken hjælpe med at imødekomme disse ved hjælp af sin sygeplejekapacitet (Orem 2001). I denne forbindelse beretter en informant følgende: Meget af arbejdet er samtale.. Det er klart, at hvis man skal opbygge en tillid til, at man kan gå i byen eller dyrke sport, så skal man være sikker på, at bandagen sidder tæt. Så i første omgang, skal man finde noget de kan oparbejde en tillid til, så de kan sige, det her er forholdsvist simpelt og jeg kan godt mestre det her skift. I ovenstående pointerer informanten, at sygeplejersken skal deltage i patientens anstrengelser for at nå sine mål. Gennem denne støtte yder sygeplejersken hjælp og opmuntring og hjælper patienten til at undgå ubehagelige eller farlige situationer. Situationen kan være ny og ubekendt og patienten kan mangle både motivation og tro på egne evner til at mestre den (Orem 2001). Ifølge informanten hjælper han/hun patienten ved at opbygge en tillid til stomien og bandagen, således at patienten kan deltage i sociale aktiviteter uden at skulle frygte en eventuel lækage. 16/48

22 5.1.3 Forskel i akut og planlagt forløb En informant beskriver, hvordan oplæringen er forskellig ved akutte og planlagte stomioperationer; Det er ikke tilfældigt, at dem som får lagt en akut stomi, ofte er indlagt i dobbelt så lang tid som dem med planlagte. Det handler altså om, at de lige skal lande og sige hvad sker der her. Så det er en lidt anden måde at arbejde med dem på. Så det er klart, at hvis du har nogle af de planlagte, så vil du kunne arbejde meget mere med dem inden operationen. Informanten pointerer med dette citat forskellen på de planlagte og akutte forløb, og hvordan man skal tilrettelægge sin sygepleje ud fra dette. Ifølge informanten vil indlæggelses- og oplæringstiden være længere, hvis patienten ikke har fået råd og vejledning inden operationen. Vejledning er velegnet som hjælpemetode i situationer, hvor patienten skal følge en handlingsplan underlagt tilsyn og kontrol fra sygeplejersken. Verbal opmuntring og fysisk assistance kan give patienten den nødvendige tryghed og motivation til at udføre egenomsorg (Orem 2001). Når patienten vågner efter en akut stomioperation, er det ifølge informanten vigtigt at lade patienten lande og dermed have opmærksomhed på de psykosociale forhold. Hvis disse ikke bliver prioriteret, vil det ifølge Orem, kunne medføre afhængighed, stagnation og mangelfuld udvikling. Hvis både den fysiske og psykosociale udvikling stimuleres, kan patienten opnå ændrede værdier og holdninger. Denne udvikling fremmer ansvar, deltagelse og læring (Orem 2001). Dog kan der ifølge en informant være forløb, hvor dette er besværliggjort. I nogle af de akutte forløb vil du kunne se nogle, der slet ikke vil kigge på den [stomien].. Jeg havde engang en patient, der blev dårlig bare ved tanken om den, og sagde at det klarer jeg aldrig. Her måtte jeg fortælle, at alternativet var, at der så måtte komme nogle og hjælpe hende hver dag Ferier bliver så næsten umulige Dette er et eksempel på et akut forløb, hvor det ikke har været muligt at tage hånd om de psykosociale forhold forinden operationen. Informanten beretter om vigtigheden i, og om hvordan han/hun prøver at motivere patienten til at yde egenomsorg ved at forklare patienten, hvordan livet vil se ud, hvis han/hun ikke ønsker at yde egenomsorg. Ifølge Orem kan læring ikke ske, hvis patienten ikke er mentalt forberedt på at lære eller mangler interesse for at lære (Orem 2001). 17/48

23 5.2 Ændret kropsopfattelse (Fælles) Den anden kategori som var gennemgående i det transskriberede materiale, var patientens ændrede kropsopfattelse. At snakke med patienten om den indvirkning stomien kan have for hans/hendes selvbillede, viste sig at være en integreret del af informanternes arbejde med patientgruppen. En af informanterne beskriver, at nogle af patienterne har svært ved at forene stomien som en del af deres krop.... så mange af dem med midlertidig stomi, de når slet ikke at blive dus med den [stomien], altså det kan godt være at de rent praktisk kan klare den, men de når ikke at gøre den til en naturlig del af deres liv. De har den måske kun i 3 til 6 måneder...men uanset hvad så er det underligt, at der kommer afføring ud på maven. Ifølge informanten vil patientens praktiske færdigheder, i forhold til stomipleje, ikke være ensbetydende med en accept af deres nye ændrede kropsopfattelse. Derudover har patienten med midlertidig stomi en udfordring i forhold til tidsaspektet, da han/hun ofte kun har sin stomi i 3-6 måneder. Bob Price beskriver den ændrede kropsopfattelse som bestående af tre komponenter, kropsrealitet, kropsideal og kropsfremtoning (Price 1990). Disse tre komponenter kan blive påvirket, når en patient får anlagt en stomi Kropsrealitet Informanten beskriver, at patienterne synes, at det er underligt, når der kommer afføring ud på maven. Ifølge Bob Price vil en ændring af den fysiske krop beskrives som ændret kropsrealitet. Kropsrealiteten er det, man objektivt kan beskrive om kroppen. Den er foranderlig, da den biologisk set ændrer sig gennem hele livet, da der sker en gradvis forældelse (Price 1990). Når en patient får anlagt stomi, vil der forekomme en synlig forandring af kroppen. Der vil ligeledes ske en ændring af kroppens funktion, og den største forandring er ændret elimination. Når tarmen flyttes ud gennem abdomen, vil der ikke være nogen lukkemuskel omkring stomien, og derved vil patienten miste kontrol over tømning. En informant beskriver, hvordan sygeplejersken og patienten i fællesskab kan forberede sig på en ændret kropsrealitet inden operationen. Mange af dem giver vi en pose eller to med hjem på maven, så de kan gå hjem og prøve at sidde og ligge i deres egne møbler eller cykle, sådan så de kan 18/48

24 vænne sig til det. Det kan være svært at forholde sig til at kroppen forandrer sig fra dag til dag, i stedet for det der med at blive gråhåret over tre år. I dette citat fremhæver informanten en problematik ved, at kroppen forandrer sig fra dag til dag. Denne måde hvorpå informanten yder sygepleje til patienten, der står over for en ændret kropsrealitet beskrives ligeledes af Price. Han beskriver, at sygeplejersken kan markere operationsstedet på patienten, dette er ifølge Price en lille ændring i kropsrealiteten, men symboliserer den ændring der vil komme senere (Price 1990). Ifølge informanten kan man hjælpe patienten til at vænne sig til sin kommende kropsrealitet ved forberedelse, således at stomiens placering er i overensstemmelse med patientens ønsker. Men for nogle kan det dog alligevel være svært at forene en ny kropsrealitet med deres ideal for deres krop og dens funktioner Kropsideal Udfordringen med at forbinde kropsrealiteten med kropsidealet, beskriver informanten som følgende; Nogle af de unge patienter siger, at de synes det er ulækkert at skulle røre ved sin egen afføring, og at det kommer ud dér midt på maven. De synes det er unormalt, så det kræver selvfølgelig, at vi er ekstra opmærksomme. Ifølge informanten udtrykker nogle unge patienter at afføring på maven er unormalt. Dette kan derfor være et udtryk for og en uoverensstemmelse med deres kropsidealer. Kropsidealet er det billede, vi inderst inde har af os selv. Dette kan enten ligne den reelle krop, og være realistisk, eller være et billede på, hvordan mennesket ønsker eller drømmer om at se ud, og kan dermed være urealistisk. Et idealbillede for et menneske kan være kendetegnet ved at have en normal krop. Dette vil blandt andet betyde regelmæssige og normale kropslige funktioner. Idealet er påvirket af det menneskelige idealbillede, som er dominerende i det samfundet mennesket lever i (Price 1990). I vores samfund er der et kulturelt tabu omkring urin og fæces. Dette kan bevirke, at man kan føle sig uren, når fæces ikke udtømmes i gennem de normale åbninger. Dette kan skabe en konflikt mellem de opdragelsesmæssige normer såsom toiletvaner (Løwert 2009). Ifølge Price bør sygeplejersken tage interesse i patientens personlige og individuelle idealer. Sygeplejersken og patienten kan i fællesskab vurdere kropsrealiteten og kropsfremtoning overfor patientens ideal, for hvis der ikke er balance imellem disse, vil patienten være i risiko for udvikling af en negativt kropsopfattelse (Price 1990). Da vores forforståelse fra projektets start var, at unge i 19/48

25 højere grad end ældre, er påvirket negativt efter anlæggelse af stomi, spurgte vi en af informanterne om han/hendes oplevelser og erfaringer med dette perspektiv. Til dette svarede informanten; Der er mange der spørger mig, om det er sværere for unge mennesker end for ældre at få en stomi. Og dér tror jeg ikke der er så meget forskel. Altså hvor svært det er, det er bare nogle forskellige ting de går op i. Når det gælder kropsopfattelsen, så siger de ældre, at de bare kan tage en bluse på, der er lidt løsere. Det er svært for de unge, for tøjstilen er jo som tøjstilen er. Det kan være svært at være den, som pludselig laver om på den [stilen], så vil folk stille sig undrende over for det. Informanten beskriver med dette citat, at det er nogle forskellige aspekter der påvirkes om man ung eller ældre, men at få anlagt en stomi er lige svært uanset alder. Dog vil de unge være mere udfordrede på deres kropsfremtoning Kropsfremtoning Kropsfremtoning er et menneskes fremtoning ved hjælp af f.eks. påklædning, men også ved hjælp af de roller, værdier og holdninger, der styrer menneskets adfærd. Disse elementer kan både være bevidste og ubevidste. Den bevidste kropsfremtoning kan være måden hvorpå man klæder sig (Price 1990). Når man bliver stomiopereret vil der være en asymmetri af kroppen da stomien placeres på den ene side af abdomen. Når stomiposen bliver sat fast på kroppen, vil den fylde under tøjet. Som informanten beretter i ovenstående citat, vil det være sværere for unge at ændre deres kropsfremtoning, således at stomien ikke kan ses. Dette besværliggøres da de unge, ifølge informanten, ikke har lyst til at skille sig ud fra mængden, ved at klæde sig anderledes end tidligere. Hos nogle unge patienter er det særligt svært at forene en ny kropsfremtoning, som stadig stemmer overens med de værdier og holdninger de havde inden operationen. Dette beskriver en af informanterne således; Der er mange der siger; så går jeg bare i bukser med elastik. Så siger jeg, er du vant til at gå med bukser med elastik i? Og så siger patienten nej det går jeg ellers aldrig i, og så siger jeg, så skal du det da heller ikke nu Der findes så mange hjælpemidler nu til dags, forskellige bælter og trusser og vi har jo ikke opereret hovederne på dem, så de er jo stadig de samme personer som før... 20/48