Sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer

Transkript

1 Sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer Professionshøjskolen Metropol Bacheloropgave Marie Møller Nygaard, Kristina Damm Hansen, Vejleder: Lotte Evron Afleveret den Hold: F 2012 H Anslag:

2 Opgaven må gerne bruges internt i uddannelsen. I henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr af 24. august , stk. 6, bekræfter undertegnede eksaminand med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Side 2 af 54

3 Abstract We have during our education experienced that resident s autonomy in nursing homes is not always respected. Furthermore, there is a growing interest within the field, both politically and in nursing. The purpose of this study is to create further awareness for the resident s right to autonomy and the influence on their quality of life. We have chosen to study how nurses experience working with elderly s autonomy and how it affects their quality of life. We have used qualitative semi-structured interviews, with a prepared interview guide, inspired by Kvale and Brinkmann. The results show, that the nurses believe that autonomy and quality of life are connected. In addition, the nurses are experiencing some challenges in their work with the elderly s autonomy. The challenges can be that the nurses in some situations have to handle paternalistic, and this affects the resident s quality of life. Side 3 af 54

4 Resumé Vi har under vores uddannelse erfaret, at beboers autonomi på plejehjem ikke altid bliver respekteret. Desuden er der en stigende interesse inden for området både politisk og sygeplejefagligt. Grundlaget for denne undersøgelse er at skabe yderligere opmærksomhed på beboernes ret til autonomi og til påvirkning af deres livskvalitet. Vi har valgt at undersøge, hvordan sygeplejerskerne oplever at arbejde med ældres autonomi, og hvordan det påvirker ældres livskvalitet. Til at undersøge dette har vi benyttet os af kvalitative semistrukturerede interviews med en på forhånd forberedt interviewguide inspireret af Kvale & Brinkmann. Resultaterne viser, at sygeplejersker mener, at autonomi og livskvalitet hænger sammen. Derudover oplever sygeplejersker nogle udfordringer i arbejdet med ældres autonomi. Udfordringerne kan være, at sygeplejerskerne i nogle situationer er nødt til at handle paternalistisk og dermed påvirke beboernes livskvalitet negativt. Side 4 af 54

5 Indholdsfortegnelse 1. Klinisk sygeplejefagligproblemstilling Baggrund Autonomi Livskvalitet og autonomi på plejehjem Systematisk litteratursøgning Afgræsning Problemformulering Metode og teori Videnskabsteoretisk position Overvejelser i forhold til udvalg af interviewpersoner Kvalitativt forskningsinterview Etiske og juridiske overvejelser Analysestrategi Valg af sygeplejeteoretikere Analyse Autonomi Sammenhæng mellem autonomi og livskvalitet Udfordringer Diskussion Diskussion af empiriindsamlingsmetode Reliabilitet, validitet og generaliserbarhed Diskussion af teori Konklusion Side 5 af 54

6 8. Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag 1 Søgeprotokol Bilag 2 Interviewguide til sygeplejerskerne Bilag 3 Interviewguide til Thyra Frank Bilag 4 Orienteringsbrev Bilag 5 Tilladelse til indhentning af data Bilag 6 Samtykkeerklæringer Bilag 7 Samtykkeerklæring Thyra Frank Side 6 af 54

7 1. Klinisk sygeplejefagligproblemstilling I det følgende afsnit vil vi indledningsvis præsentere vores personlige erfaringer i forhold sygeplejerskers mulighed for opretholdelse af autonomi for ældre på plejehjem. Efterfølgende vil vi belyse baggrunden for vores valg af problemstilling, hvor vi sammenholder denne med relevant litteratur. I forarbejdet til denne problemstilling har vi lavet en systematisk litteratursøgning, hvor vi har fundet praksis,- udvikling,- og evidensbaseret litteratur. Denne vil blive beskrevet i et afsnit for litteratursøgningsprocessen. Litteraturen vil vi bruge til at tydeliggøre relevansen for vores problemstilling. Sidst i afsnittet vil vi afgrænse vores problemstilling til undersøgelsens problemformulering. 1.1 Baggrund Gennem vores uddannelsesklinikker samt studiearbejde har vi begge fået erfaring fra plejehjem. I den forbindelse har vi oplevet gentagne gange, at ældre ikke får respekteret deres autonomi. Vores oplevelse af livet for ældre på plejehjem er, at hverdagen er rutinepræget. Dette gør, at beboerne skal indordne sig efter sygeplejerskernes planer og gør det ydermere svært for sygeplejerskerne at respektere beboernes valg for, hvornår de eksempelvis vil stå op og gå i seng. Samtidig kræver dagligdagen på nogle plejehjem, at der er faste spisetider, hvilket igen vanskeliggør muligheden for beboernes autonomi i forhold til, hvornår de plejer at spise diverse måltider. Undersøgelsen fra artikel 1 1 påpeger netop de udfordringer, sygeplejersken kan møde ved beboerens autonomi grundet en skemalagt dag (Rodgers et al 2011). På baggrund af vores oplevelser og den litteratur vi har fundet, finder vi det relevant at undersøge nærmere, hvordan sygeplejerskerne oplever det at skulle respektere beboernes ret til autonomi, samt hvilken betydning det har for beboernes livskvalitet. Vi vil have fokus på ældre i primærsektoren med plejehjem som centrum. Selvom ældre på plejehjem er svækkede, ønsker de fortsat at have mulighed for at have indflydelse på beslutningerne i forhold til dagligdagens aktiviteter. Undersøgelser viser, at hvis der sættes fokus på ældres autonomi, vil det give en bedre trivsel både blandt beboere og plejepersonale på plejehjem (Fjordside & Morville 2012). Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvad de kalder plejehjem 2. Nogle kommuner kalder alle botilbud til ældre for ældreboliger for at understrege, at de ældre stadig bor i eget hjem. 1 Se afsnit for systematisk litteratursøgning. 2 Når plejehjem nævnes i undersøgelsen medtænkes der også plejecentre. Side 7 af 54

8 Når ældre flytter på plejehjem, er det med samme vilkår som at bo i en lejebolig, dog er der mulighed for pleje og tilsyn (Buch Nielsen 2012). Ifølge Ældrekommissionen (2012) var der i ældre, som boede på plejehjem, og i 2010 var gennemsnitsalderen på plejehjem 83,5 år. Det mest normale antal år på plejehjem er 2,5 år (Ældrekommissionen 2012). Karakteristika for sygeplejeprofessionen er det meget tætte samspil, der er mellem beboer 3 og sygeplejerske. Det er væsentligt, at sygeplejersken kan forstå og fortolke beboerens forskellige udtryk, for at yde en sygepleje der er individuel. Sygepleje kræver ikke kun faglig viden, kunnen og erfaring men også intuition og refleksion. Den sygeplejefaglige tilgang er derfor professionel omsorg for mennesket med respekt for dennes liv og værdighed. I sygeplejen er der en forpligtelse til at varetage ansvaret for den svage uden at krænke dennes selvstændighed og identitet (Rath 2009). Autorisationsloven gælder for autoriserede sundhedspersoner, der har opnået anerkendelse inden for det gældende fag (Autorisationsloven 2011). Ifølge autorisationsloven 17 kapitel 5 står der således; En autoriseret sundhedsperson er under udøvelse af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed (ibid.). I Sundhedsloven lægges der samtidig stor vægt på informeret samtykke og respekt for integritet for det enkelte menneske (Sundhedsloven 2010). Heri tillægges autonomi en stor del. 1.2 Autonomi Tidligere har autonomi ikke haft den store betydning i sundhedsvæsenet, fordi sundhedspersonalet blev set som en autoritet. I det 20. århundrede ændrede det sig, og man begyndte at erkende menneskers ret til selv at tage beslutninger for deres liv. I 1997 kom der en lov om patienters retsstilling, der bl.a. betød, at patienterne blev en del af beslutningstagen i forbindelse med deres behandling. Informeret samtykke er en del af loven og betyder, at ingen behandling må sættes i gang uden patientens samtykke (Fjordside og Morville 2012). Beboerne skal altså medinddrages i alle beslutninger, der bliver taget. Dermed også beslutningen om hvornår denne fx skal spise, sove eller bade. Informeret samtykke er et juridisk krav, der skal overholdes, så beboere er med til at træffe beslutningen ud fra deres egne behov og værdier (ibid.). I Vesten er det en anerkendt værdi, at man har frihed til at forme sit eget liv. Undersøgelser viser, at beboere på plejehjem forsøger at leve op til personalets forventninger, fordi de tror, at personalets opfattelse af dem påvirker plejen og omsorgen. Det er derfor vigtigt, 3 I teorien bliver der refereret til patient, men af relevans til undersøgelsen har vi omskrevet dette til beboer gennem hele undersøgelsen. Side 8 af 54

9 at sygeplejerskerne i deres arbejde aktivt prøver at gavne og respektere beboernes autonomi. Dette vil skabe en bedre livskvalitet i plejen for beboerne (ibid.). Beboeren opnår autonomi ved at være en del af beslutningstagen. Det er sygeplejerskens ansvar at sikre, at beboeren selvstændigt kan træffe valg, der er tilpasset dennes værdier og behov. Et vigtigt punkt i beboernes autonomi er, at det ikke kun er et spørgsmål om, at sygeplejersken respekterer beboerens autonomi, men at sygeplejersken skal give beboeren autonomi. Dette kan sygeplejersken gøre ved at informere beboeren og ikke handle hen over hovedet på denne, men sørge for, at beboeren er inddraget (Birkler 2003). Det modsatte af autonomi, i en sygeplejefaglig sammenhæng, er paternalisme. Paternalisme betyder, at en person tager beslutninger på vegne af en anden. Sygeplejersker vil nogle gange stå i situationer, hvor hun 4 på den ene side skal respektere beboernes autonomi og på den anden side handle paternalistisk, fordi hun har en anden viden end beboeren og dermed et ansvar for den svage. Hvis sygeplejersken skal handle paternalistisk, skal det være for beboerens sikkerhed (ibid.). Når autonomi nævnes i vores undersøgelse, går vi ud fra Birklers (2003) definition, som lyder; ordet autonomi betyder egentlig selvstyre, selvbestemmelse eller, ordret, det at være selvlovgivende (ibid.) Vi mener dermed retten til selv at bestemme over sit liv. Sygeplejersken er ifølge Sundhedsloven (2010) forpligtet til at få beboerens informerede samtykke, inden en handling sættes i gang (Sundhedsloven 2010). På plejehjem handler det ofte om, hvornår beboeren skal have ydet personlig pleje, hvornår måltider skal indtages og sengetider. 1.3 Livskvalitet og autonomi på plejehjem Der blev i 2011 efter finanslovsaftalen bestilt en rapport, som omhandler livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og på plejehjem. Det er Ældrekommissionen, der har lavet og udgivet denne rapport i 2012, som hedder Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem. Formålet var at undersøge, hvordan man understøtter ældres livskvalitet og autonomi. Ældrekommissionen har i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter For Velfærd (SFI) samtidig lavet en undersøgelse, der belyser, hvordan livskvaliteten og omsorg på plejehjem er (Ældrekommissionen 2012). Denne rapport viser en politisk interesse for emnet i Danmark. 4 I undersøgelsen bliver sygeplejersker omtalt som hun. Side 9 af 54

10 I rapporten peges der på 5 grundlæggende værdier for et trygt og værdigt liv på plejehjem. Disse værdier lyder som følger: Indflydelse på eget liv Respekt for forskellighed Medmenneskelighed Gode oplevelser hver dag En god afslutning på livet Med disse 5 værdier menes der, at beboerne selv skal have mulighed for, at bestemme hvornår de deltager i hvilke aktiviteter (ibid.). De spiller samtidig en stor rolle i forhold til menneskers oplevelse af autonomi og er dermed en væsentlig faktor i opnåelse af livskvalitet. Vi definerer livskvalitet, som den måde det enkelte menneske ønsker at leve sit liv på med medbestemmelse og værdighed. Undersøgelsen viser, at retten til selv at bestemme over sit liv øger ældres livskvalitet. Ældrekommissionen har lavet undersøgelsen ud fra de ældres perspektiv, fordi det var afgørende at få sat fokus på det, der betyder noget for den enkelte beboer og deres oplevelse af livskvalitet (ibid.). Vi finder det derfor relevant at inddrage rapporten i vores undersøgelse. Da der i rapporten ses på, hvordan beboerne oplever autonomi og livskvalitet, vil vi gerne have sygeplejerskernes perspektiv på, hvordan de oplever at arbejde med ældres autonomi samt, hvordan de oplever, at det påvirker ældres livskvalitet. For at give beboerne mulighed for at opnå størst mulig livskvalitet og det gode liv er man nødt til at lade den enkelte beboer have størst mulig indflydelse på eget liv. Der kan ikke laves planer for livskvalitet, da det er meget individuelt. Når sygeplejersken i sit arbejde skal tænke på beboerens livskvalitet, er det vigtigt ikke at tænke, hvad livskvalitet er for én personligt. Da det der er livskvalitet for den ene beboer, ikke nødvendigvis er livskvalitet for den anden (ibid.). Ifølge rapporten er der et stort overtal af plejepersonale ansat i form af social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælper samt enkelte andre faggrupper. Denne gruppe af ansatte udgør i gennemsnit et antal på , hvor antallet af ansatte sygeplejersker er Der er i alt ansat personalemedlemmer på fuld tid i alle slags områder på et plejehjem (ibid.). Artikel 2 5 og 3 6 viser et ønske om personale med mere fyldestgørende uddannelser. De ønsker flere sygeplejersker ansat til at varetage plejen frem for det øvrige 5 Se afsnit for systematisk litteratursøgning. 6 Se afsnit for systematisk litteratursøgning. Side 10 af 54

11 plejepersonale. Når personalet er højere uddannet, giver det samtidig en bedre udførelse af pleje og behandling for beboerne (Hall et al og Mullins & Hartley 2002). 1.4 Systematisk litteratursøgning Med interesse i sygeplejerskens arbejde med beboeres autonomi på plejehjem har vi søgt efter litteratur, som understøtter vores problemstilling. Vi har benyttet os af Campus bibliotek, hvor vi fandt et udvalg af relevante bøger. For at opfylde kriteriet for praksis-, forsknings- og udviklingsbaseret viden har vi brugt den sygeplejefaglige database Cinahl og den mediciske database Pubmed. Vores søgeord gav ingen brugbare forskningsartikler på Pubmed, men på Cinahl fandt vi flere relevante forskningsartikler, som alle understøtter vores problemstilling. Vi har brugt søgeordene: Autonomy OR self-determination OR autonomy elderly AND Nursing home OR care home OR old people s home OR rest home OR nursing facility AND Elderly OR elderly people OR older people OR senior citizens OR eldercare. Først er der søgt på sammensætningerne med OR individuelt, som gav rigtig mange resultater for hver. Derefter blev de sat sammen med AND imellem, og det gav 202 hits. Ud fra et kig på artiklernes titler blev 8 valgt ud, hvor vi læste alle abstracts. Her blev 6 artikler fundet relevante og læst, og de 2 fælgende artikler blev udvalgt til at understøtte vores problemstilling: Enhancing autonomy for older people in residential care: what factors affect it? (artikel 1) og Maintaining dignity for residents of care home: a qualitative study of the views of care home staff, community nurses, residents and their families. (artikel 2). Med søgeordene residents autonomy AND nursing home fik vi 26 hits, hvoraf vi valgte at læse 3 artikler ud fra abstracts, og følgende artikel blev fundet relevant til at understøtte vores problemstilling: Residenents autonomy; nursing homes personnel s perceptions (artikel 3). Se vedlagt bilag for flere detaljer. Artikel 1 er lavet som et litteraturstudie, hvor der ses på de faktorer, der har størst effekt på ældres autonomi på plejehjem. Den inddrager skemaer og plejeplaner og belyser sygeplejerskens problemstilling omkring disse. Sygeplejersken vil gerne yde sygepleje med respekt for ældres autonomi, men det er ikke altid muligt pga. disse skemaer (Rogers et al. 2011). Artikel 2 er lavet som et kvalitativt studie ud fra beboernes, sygeplejerskernes og de pårørendes synsvinkel. Den undersøger, hvor vigtig beboernes værdighed er i forhold til at sikre deres livskvalitet (Hall et al. 2014). Side 11 af 54

12 Artikel 3 er lavet som et kvalitativt casestudie. Den har fokus på de etiske problemstillinger omkring det at arbejde med beboeres autonomi. Sygeplejersken vil gerne opretholde denne, men det er svært, idet der er skemaer at følge. De ser samtidig på kvaliteten af den sygepleje, der bliver ydet. De ser gerne, at der er flere sygeplejersker ansat til dette, da det øger kvaliteten (Mullins & Hartley 2002). Ved hjælp af disse forskningsartikler får vi forskellige perspektiver på problemstillingen, men med størst fokus på sygeplejerskerne som også er midtpunktet for denne undersøgelse. Vores forskningsartikler har et bredt perspektiv, da de spænder over mange lande. Det viser, at retten til autonomi ikke kun er et omtalt emne i Danmark, hvor vi selv har oplevet nogle udfordringer, men at det er et internationalt diskuteret emne. Rapporten fra Ældrekommissionen påpeger også emnet i Danmark. I en artikel fra Sygeplejersken (2006), skrevet af Cand. Cur. Elisabeth Wederkinck, bliver der skrevet om magtudøvelse i sygeplejen. I en del af plejen vil der altid være et magtforhold mellem sygeplejersken og beboeren, hvor sygeplejersken står med magten. Sygeplejersken kan bestemme, hvornår plejen skal foregå, og når hun træder ind over dørtærsklen i beboerens hjem, sætter hun dagsordenen. Selv om sygeplejersken arbejder med beboerens medbestemmelse og medindflydelse, vil magtforholdet være der. Wederkinch skriver om 5 elementer, som er ikke-intenderet ondskab i plejen; tid, rum, kommunikation, krop og personlig integritet (Wederkinch 2006). Også denne artikel understøtter vores problemstilling. 2. Afgræsning Formålet med denne undersøgelse er at undersøge, hvordan sygeplejerskerne oplever at opfylde beboeres autonomi, samt hvordan det kan påvirke deres livskvalitet. I undersøgelsen sættes der fokus på ældre, der bor på plejehjem, og disse er dermed omtalt som beboere gennem hele undersøgelsen. Når et menneske er i en hjælpetrængende situation og behøver hjælp fra en sygeplejerske, ændres dette forhold mellem dem fra at være en almindelig relation til en professionel relation. Det gør den, fordi sygeplejersken har bestemte faglige kompetencer. Der er en forventning om, at sygeplejersken kan og vil hjælpe beboeren med at fremme sundhed, forebygge sygdom og lindre lidelse. Dette giver sygeplejersken et ansvar om at bevare en professionel relation med beboeren, som vil være hjælpende for denne (Hansson 2010). Sygeplejersken skal altså både Side 12 af 54

13 handle ud fra plejehjemmets rutiner og samtidig have en professionel relation til beboerne for at hjælpe dem til opnåelse af autonomi. Vi har valgt, at denne undersøgelse skal udarbejdes ud fra sygeplejerskernes perspektiv, da vi gerne vil belyse deres oplevelse af problemstillingen. Undersøgelsen ser derfor på, hvilke udfordringer sygeplejersker kan møde samt, hvordan sygeplejerskerne oplever, at autonomi spiller ind i forhold til de ældres livskvalitet. Med udgangspunkt i ovenstående har vi afgrænset os til følgende problemformulering: 3. Problemformulering Hvordan oplever sygeplejersken at arbejde med beboernes autonomi på plejehjem, og erfarer sygeplejersken, at autonomi har indflydelse på beboernes livskvalitet? 4. Metode og teori I det følgende afsnit vil vi komme ind på undersøgelsens metode. Først vil vi beskrive den videnskabsteoretiske position, som vores undersøgelse tager udgangspunkt i. Vi har valgt at tilrettelægge vores undersøgelse efter en kvalitativ udførelse med semistruktureret interviews. Vi vil benytte os af en interviewguide inspireret af Kvale & Brinkmann med en fænomenologisk tilgang. Denne vil blive nærmere beskrevet. De etiske og juridiske overvejelser vi har gjort os, samt valg af teori vil også blive gennemgået. Til sidst vil vi komme ind på analysestrategien, hvor vi har en hermeneutisk tilgang. 4.1 Videnskabsteoretisk position Vores problemformulering undersøger sygeplejerskers oplevelser og erfaringer og vil derfor blive analyseret ud fra den humanvidenskabelige tilgang. I Humanvidenskaben anskuer man menneskets handlinger ud fra dets egne overvejelser og unikke valg, og man kan derfor ikke forklare, hvorfor mennesker handler, som de gør. Formålet er derfor at finde frem til de særlige hensigter og motiver, der ligger bag menneskers handlinger (Larsen 2014). Vi er interesseret i sygeplejerskernes hensigt og motiver for de valg, de tager i arbejdet med beboernes autonomi. Side 13 af 54

14 Vi har en fænomenologisk tilgang til vores empiriindsamlingsproces, fordi vi vil undersøge de givende fænomener, som fremtræder i vores informanters livsverden. Vi tager dermed udgangspunkt i sygeplejerskernes oplevelser af, hvordan beboerenes autonomi bliver respekteret, samt hvordan det påvirker deres livskvalitet. Ifølge fænomenologien bør man aldrig tage det for givet, at man ved, hvad den anden tænker eller føler. Derfor bliver man nødt til omhyggeligt at spørge og lytte og dermed for en tid se bort fra de antagelser og teorier, man selv kan have om emnet (Brogård Kristinsen 2012). Selve ordet fænomenologi betyder videnskab om fænomener, og er således læren om, hvordan fænomener fremstræder for menneskets bevidsthed. Det er de tre filosoffer Edmund Husserl, Martin Heidgger og Maurice Merleau-Ponty, som står i front for fænomenologien og er grundlæggere af denne videnskabsteoretiske tilgang (Birkler 2011). I vores undersøgelse har vi dog valgt at tage udgangspunkt i Birklers fortolkning af fænomenologien, da Birklers tolkning tillader os at stille skarpt på det sygeplejefaglige aspekt. Det overordnede mål med fænomenologien er at forsøge at beskrive menneskelige bevidsthedserfaringer (Brogård Kristensen 2012). I forbindelse hertil er livsverden et af de mest centrale begreber i det fænomenologiske genstandsfelt og skal forstås som ønsket om at skabe viden om de erfaringer, vi som enkelte individer har (Birkler 2011). I undersøgelsen definerer vi derfor livsverden, som den verden sygeplejerskerne befinder sig i på deres arbejdsplads, og hvordan de oplever arbejdet. For at få en forståelse af informanternes subjektive livsverden skal forskeren træde tilbage fra generaliseringer og sine egne forforståelser og kun fokusere på livsverdenens realitet og stille spørgsmål til det selvfølgelige (ibid.). Livsverden er subjektiv og består af de oplevelser, mennesket har, og som ikke kan deles med nogen. Livsverden er således den menneskeligt levede verden, som ikke kan observeres af andre udefra. I fænomenologien forsøger Husserl at danne et grundlag for at indfange informantens livsverden ved at undersøge, hvordan den opleves for informanten. Det er altså det rationelle forhold til livsverden, vi skal frem til, og hvordan informanten oplever og erfarer den (Birkler 2005). Det er med afsæt i dette, at vi vil bruge fænomenologien for at undersøge, hvordan vores informanter oplever fænomenerne uden selv at påvirke dem med vores forestillinger om, hvordan de er. Et andet vigtigt aspekt i forhold til fænomenologien er, at vi sætter spørgsmålstegn ved, og er bevidste omkring vores egen indforståethed eller forudindtagelser. Vi vil i mødet med sygeplejerskerne således bestræbe os på at sætte vores egne opfattelser og oplevelser i baggrunden og lade dem komme til orde. Man sætter altså ikke sin forforståelse i parentes, men Side 14 af 54

15 man sætter parentes om rigtigheden af det, man oplever og erfarer. Man lægger det derfor ikke ud over noget, men prøver at trække sig tilbage og få sine forudindtagelser frem som en basis for, hvad der er sandt (Brogård Kristensen 2012). Vi har begge en forforståelse af, at sygeplejersker oplever nogle udfordringer i deres arbejde med ældres autonomi. Vi finder det derfor vigtigt at sætte vores forforståelse i parentes, så vi ikke påvirker sygeplejerskerne og undersøgelsens resultater, men får deres oprindelige oplevelser og erfaringer. Vi er bevidste om, at denne forforståelse enten bliver be- eller afkræftet ved hjælp af vores interviews og arbejdet med disse. 4.2 Overvejelser i forhold til udvalg af interviewpersoner Vores undersøgelse laves på to plejehjem, som begge er beliggende i Storkøbenhavn. Vi har valgt dette for at få et så nuanceret grundlag som muligt. Vi har sendt mails til tre kliniske vejledere i primærsektoren i Region Hovedstaden. De videresendte vores efterspørgsel til fem forskellige plejehjem, hvor vi har modtaget svar fra dem alle. Det var et krav fra os, at de sygeplejersker vi skulle interviewe, ikke var ansat i en administrativ stilling, men var deltagende i den daglige pleje. Derudover har vi udvalgt de to plejehjem til at deltage strategisk efter størrelse. Før vi kan komme i gang med vores empiriindsamling skal vi have tilladelse. Denne skal vi have fra de såkaldte gatekeepers, som i vores tilfælde er lederne på de to plejehjem. Vi kommer i kontakt med disse, gennem den forbindelse vi har med de kliniske vejledere. Det er derfor også lederne i samarbejde med sygeplejerskerne, som beslutter, hvem der deltager i undersøgelsen (Thomsen & Whyte 2012). I vores undersøgelse kommer vi til at interviewe tre sygeplejersker fra plejehjem; to fra det største og en fra det mindre. Ydermere har vi fået kontakt til tidligere plejehjemsleder Thyra Frank (TF), som har indvilliget i at medvirke i et interview. Hun giver os et bredere perspektiv på vores problemstilling, da hun har erfaring på området som sygeplejerske, samt det at hun er politisk aktiv inden for det samme område. Side 15 af 54

16 4.3 Kvalitativt forskningsinterview Vores problemstilling tager fat i sygeplejerskernes egne oplevelser, hvilket er årsagen til, at vi har valgt at bruge et kvalitativt forskningsinterview. Det kvalitative forskningsinterview er velegnet, når forskningsspørgsmålet handler om menneskers oplevelser, intentioner, handlinger og motiver samt har betydning for forskellige oplevelser for det enkelte menneske. Der fokuseres på at få de interviewedes opfattelser af liv og omverden (Christensen et al. 2013). Når man bruger et semistruktureret interview, har den der gerne vil undersøge noget på forhånd undersøgt nogle emner, som denne ønsker belyst. Ofte benytter man sig af en interviewguide, som man kan vælge at give til den, der skal interviewes, inden interviewet skal finde sted. Det er intentionen, at de personer, der bliver interviewet, fortæller helt frit med deres egne ord, og at de supplerende spørgsmål man stiller, tager udgangspunkt i netop det, der bliver fortalt (ibid.). Ved hjælp af denne metode finder vi ud af, hvordan sygeplejerskerne, som bliver interviewet, forstår det emne, vi ønsker belyst. Vi valgte at lave en interviewguide inspireret af Kvale & Brinkmann som en forberedelse, inden vi foretog interviewet, for at sikre os at vi ville få belyst hele vores problemstilling. Vi valgte bevidst ikke at sende vores interviewguide og problemformulering til sygeplejerskerne på forhånd, da vi gerne ville se og høre deres umiddelbare reaktion. Samtidig var det en del af den fænomenologiske tilgang, som gjorde, at vi valgte dette, da vi ikke ville præge deres oplevelser med vores forforståelse og antagelser om mulige udfordringer. Ved at bruge denne form for interview får vi mulighed for at indhente netop den empiri, vi mener er nødvendig. Kvale & Brinkmann skitserer, at det kvalitative interview er et semistruktureret interview. Der opstilles nogle forskellige temaer, som skal dækkes, og der er nogle forslag til spørgsmål. Kvale & Brinkmann opstiller syv stadier som støtte til at strukturere, planlægge og gennemføre det kvalitative interview (Kvale & Brinkmann 2009). Ved hjælp af disse stadier kunne vi organisere og planlægge vores interview og dermed sikre os at nå vores planlagte mål. De syv stadier lyder således: Tematisering, design, interview, transskribering, analyse, verificering og rapportering. Tematisering er her, hvor der formuleres og beskrives et formål og emne (ibid.). Det er her vi klarlægger formålet med vores undersøgelse. Vi vil gerne finde ud af, hvordan sygeplejerskerne oplever, at der er udfordringer i forhold til at yde sygepleje med respekt for ældres autonomi, samt hvordan dette påvirker ældres livskvalitet. Herunder har vi udarbejdet en interviewguide, som vi benytter os af under interviewene. I design planlægges hvilke komponenter undersøgelsens eget design, skal bestå af, så man kommer frem til det, der er formålet med undersøgelsen (ibid.). Vores design er det semistrukturerede forskningsinterview. Vi har en Side 16 af 54

17 fænomenologisk tilgang under udarbejdelsen af interviewguiden og interviewene, da vi fokuserer på sygeplejerskernes oplevelser. I interviewstadiet er interviewet ikke en samtale mellem lige parter, da det er den, der laver interviewet, som kontrollerer det. Der er et formål med samtalen, idet intervieweren har nogle spørgsmål, som skal besvares (ibid.). Dette er også årsagen til, vi valgte at benytte os af et semistruktureret interview, da vi havde nogle bestemte emner, der skulle drøftes for at sikre, at vi kom omkring vores problemformulering. Som tidligere nævnt gjorde vi her brug af vores på forhånd forberedte interviewguide. De 3 sygeplejersker som er ansat i plejestillinger, interviewede vi mellem min. Disse interviews er vores dataindsamling, hvorimod det sidste interview med TF gav os en politisk tilgang til problemstillingen. Dette interview varede i 1,5 time. Transskribering er stadiet, hvor den levende tale bliver transformeret til tekst, hvilket er en forberedelse til analysen (ibid.). Vi valgte at optage hele interviewet på bånd, så vi derefter kunne transskribere det. En årsag til at transskribere interviewene er at gøre data mere tilgængelige og håndterbare. Under processen vil der ske en tolkning og en datareduktion. Det er derfor vigtigt at aftale, hvor detaljeret man laver transskriptionen fx i forhold til at færdiggøre ikke-relevant snak (Christensen et al. 2013). Vi har valgt at transskribere grundigt men at udelade irrelevante ord som fx øhh og hmm. Grundet det omfangsrige arbejde der ligger bag en detaljeret transskription, har vi ligeledes valgt at dele interviewene ligeligt mellem os. I analyse vælger intervieweren, hvilken analysemetode der er relevant for sin undersøgelse (ibid.). I vores undersøgelse har vi valgt at benytte en hermeneutisk analysetilgang af Dahlager & Fredslund (2013). Ved verificering analyseres og diskuteres interviewenes reliabilitet, validitet og generaliserbarhed. Det sidste stadie rapportering handler sig om at få formidlet undersøgelsens resultater og de anvendte undersøgelsesmetoder (ibid.). 4.4 Etiske og juridiske overvejelser I vores undersøgelse er vi forpligtet til at overholde gældende juridiske og etiske retningslinjer, når vi indsamler empirisk datamateriale, hvori der indgår data om patienter/klienter fra sundhedspersonale, og som herefter bruges til refleksion og analyse. Forpligtigelserne omfatter alt fra planlægning af dataindsamlingen til formidlingen af data, som retter sig mod patienter, klienter, pårørende, samarbejdspartnere, afdelinger og institutioner (Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk 2013). Vi skal i vores undersøgelse interviewe sygeplejersker. Når dataindsamlingen omhandler sundhedspersonale, er det lederen på stedet, Side 17 af 54

18 som skal give os tilladelse. Herefter skal vi give informanterne information omkring vores undersøgelse, og desuden skal vi have informeret samtykke fra informanten (ibid.). Vi har gennem vores gatekeepers fået adgang til plejehjem, hvor vi har spurgt om tilladelse. Herefter har vi sendt information om vores undersøgelse, som er videregivet til sygeplejerskerne. Vi skal sørge for at alt data holdes anonymt. Dvs. at alt data skal holdes fortroligt, og at navn, CPRnummer, stilling, adresse, sygehus, kommune og lignende bliver anonymiseret i undersøgelsen (ibid.). Ifølge Forvaltningsloven (2012) 27 er alle, der agerer inden for den offentlige forvaltning forpligtet til at udvise tavshedspligt (Forvaltningsloven 2012). Dette vil vi sørge for at overholde under hele undersøgelsen, således hverken kommune, plejehjem eller sygeplejerske kan genkendes. Persondataloven (2000) gælder for behandling af enhver form for information om en person. I 43 står der, at den dataansvarlige skal anmelde sin forskning til Datatilsynet (Persondataloven 2000). Vi er dog som professionsbachelor undtaget fra dette, da der er lavet en undtagelse i BEK 410, som siger, at vi ikke behøver anmelde til Datatilsynet, hvis vi har fået samtykke fra vores informanter og vejleder (Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk 2013). Når man skal lave en undersøgelse som denne, er det vigtigt at overveje, hvordan og hvem man inddrager i undersøgelsen. Her har vi været opmærksomme på de 4 etiske grundprincipper, som er udarbejdet af Sykepleiernes Samarbeid i Norden (SSN). De 4 etiske grundprincipper lyder således; princippet om autonomi, princippet om at gøre godt, princippet om ikke at gøre skade og princippet om retfærdighed. De er bygget på FN s menneskerettighedserklæring og i Helsinkideklarationen (SSN 2003). I forhold til autonomiprincippet har vi sørget for at indsamle informeret samtykke af alle vores informanter, og de er derfor frivilligt deltagende. I princippet om at gøre godt peger vores problemformulering på sygeplejerskers oplevelse af udfordring i forhold til ældres autonomi og deres påvirkning på ældres autonomi. Med denne undersøgelse bliver der derfor sat fokus på emnet, og undersøgelsen kan være med til at ændre eventuelle problemområder på plejehjem for på den måde at sikre ældres autonomi og livskvalitet. Vi sørger for at anonymisere de sygeplejersker, som deltager i vores undersøgelse og hindrer derfor at gøre skade på disse ved deres deltagelse. Ved at interviewe sygeplejersker sikrer vi os retfærdighedsprincippet, ved ikke at bruge nogen som kan have svært ved at forstå mulige konsekvenser. Side 18 af 54

19 4.5 Analysestrategi Vi har valgt at tage udgangspunkt i den hermeneutiske analyse fra Dahlager & Fredslunds (2013) beskrivelse. Vi vil bruge analysemetoden til at bearbejde og analysere den data, vi har indsamlet gennem vores interviews. Vi vil med vores analyse skabe en ny forståelse ved at dekontekstualisere og herefter at rekontekstualisere. Ved dekontekstualisering hiver forskeren dele ud af materialets helhed for at undersøge det nærmere. Dette gøres i den hermeneutiske analyses første tre trin. I det sidste trin, rekontekstualisering, sættes materialet sammen på en ny måde, så det giver en ny helhed. Problemformuleringen er styrende for begge dele (Dahlager & Fredslund 2013). Analysemetodens første trin består i at være fænomenologisk, altså at forskeren er tilbageholdende. Ens transskriberede materiale læses igennem for at danne et helhedsindtryk. I andet trin findes tekstens meningsbærende enheder, som skal organiseres og tildeles temaer eller kategorier. De meningsbærende enheder reduceres og struktureres, således at de bliver til kategorier. Dette kaldes også for meningskategorisering. I metodens tredje trin gennemgår forskeren kategorierne for at organisere dem og se, om nogle evt. kan slås sammen. Der er måske kommet mange kategorier ud fra andet trin, og disse skal arrangeres. Det er vigtigt, at kategorierne stemmer overens med de meningsbærende enheder (ibid.). I analysens fjerde og sidste trin knyttes kategorierne sammen på en ny måde. Forskeren kigger på, hvordan teksten kan forstås som et svar på problemformuleringen. Med en hermeneutisk fortolkning kræver det, at vi ser teksten i dens helhed og dens kontekst. Det gøres ved, at vi bevæger os fra det generelle til det specifikke og altså kigger på vores enkelte kategorier og går over til helheden af teksten. Dette gør, at vi har mulighed for at skabe nye fortolkninger inden for en bredere teoretisk ramme. Teorien skal indfange de fænomener, vi undersøger, så der åbnes for nye fortolkninger (ibid.). Den tyske filosof Hans-Georg Gadamer, som er grundlægger af den moderne hermeneutik påpeger, at vi hverken kan eller bør glemme det, vi i forvejen ved om det fænomen, som vi gerne vil undersøge. Han fastholder, at de fordomme som forskeren har, er vigtig for forståelsen af fænomenet. De fordomme vi har, mener Gadamer er en forståelse, som er positiv for forskerens undersøgen (ibid.). Det er Gadamars forståelse af hermeneutikken, vi benytter i vores analyse. 4.6 Valg af sygeplejeteoretikere Vi har valgt i vores undersøgelse at gøre brug af Kari Martinsens teori omkring svag paternalisme, og herunder følger teorien om autonomi og paternalisme. Martinsen snakker om Side 19 af 54

20 svag paternalisme, hvilket ligger mellem autonomi og paternalisme. Hun belyser, hvordan man som sygeplejerske udøver omsorg gennem svag paternalisme. Dette medvirker til at bygge et tillidsbånd op mellem beboer og sygeplejerske. Med svag paternalisme menes der, at sygeplejersken har en viden, som beboeren ikke har, og denne viden kan være nødvendig i visse situationer. Martinsen mener, at når man som sygeplejerske skal yde omsorg til beboeren, skal der være en vis form for autoritetsstruktur, fordi sygeplejersken har til opgave at gavne denne bedst muligt, og hun derfor bliver nødt til at bruge den viden, hun har (Martinsen 2006). Derudover vil vi benytte Kirkevold & Zoffmanns teori om de 3 professionelle relationer, som Birgitte Hansson (2010) skriver om; jeg-du-distanceret professionel dominans, jeg-du-sløret sympati og jeg-du-sorteret gensidighed. De ser på, hvilken relation sygeplejersken har til beboeren, fordi sygeplejersken har et specielt ansvar for at etablere og vedligeholde relationen. Jeg-du-sorteret gensidighed giver adgang til forandringspotentiale, hvor begge parter har en aktiv rolle. Sygeplejerskeren har en støttende og guidende funktion og lader beboeren selv vurdere og træffe beslutninger. Dette gør denne relationstype for den mest vellykkede ifølge Hanssons teori om Kirkevold & Zoffmanns relationstyper (Hansson 2010). Det er samtidig her, beboeren vil få respekteret sin autonomi ved at være en aktiv del af beslutningerne. Af den grund vil vi bruge denne teori til at analysere vores problemformulering, da det vægter en stor del i forhold til ældres autonomi. 5. Analyse I det følgende afsnit vil vi analysere de kategorier, vi har fundet frem til gennem den hermeneutiske analysemetode. Først har vi gennemlæst vores transskriberede materiale flere gange for at få et helhedsindtryk. Da vi læste materialet igennem, havde vi en fænomenologisk tilgang og prøvede derfor at sætte vores forforståelse i parentes for at være åbne over for materialet. Derefter har vi igen læst det igennem for at finde meningsbærende enheder, som vi dernæst har hevet ud af den hele tekst for at systematisere dem. Ud fra vores meningsbærende enheder har vi derfra fundet 6 kategorier, som vi ved videre bearbejdelse har sorteret og slået sammen til 3 overordnede kategorier. De 3 kategorier lyder som følgende; autonomi, sammenhæng mellem autonomi og livskvalitet og udfordringer. Disse 3 kategorier vil vi bruge til at analysere vores problemformulering ved at sammenfatte det med teori. Vi har valgt at dele kategorierne op i vores analyse. Side 20 af 54

21 Figur 1: Her ses et eksempel på vores bearbejdelse af den transskriberet tekst og en præsentation af de først fundne 6 kategorier. 5.1 Autonomi I vores interview har vi spurgt til, hvordan sygeplejerskerne forstår begrebet autonomi, og hvordan de forholder sig det dette i deres arbejde på plejehjem. Til dette svarer sygeplejerskerne følgende; 1. Jeg prøver på en eller anden måde og fortælle dem at, det er jo dem der bestemmer. Og sige, ved du hvad jeg synes du skal op og have noget morgenmad, nej jeg gider egentlig ikke, jeg er lidt træt og jeg vil hellere ligge i min seng. Så kan jeg selvfølgelig fortælle hvad, hvis der er nogle konsekvenser ved at ligge i den seng, jeg gør så også hele tiden opmærksom på at det er dig der bestemmer, det er dig der er chef, jeg er her sådan set for dig. Være lidt ydmyg. I citat 1 er sygeplejersken klar over, at det er beboerne, der bestemmer, men at hun samtidig har sin profession, der giver hende en viden, som hun prøver at bruge i forhold til beboerne. Side 21 af 54

22 Desuden pointerer en anden sygeplejerske, at den ældre stadig har del i sit liv, selv om beboerne er svækkede. Ifølge Martinsen (2006) har sygeplejersken en autoritetsstruktur, som bygger på svag paternalisme. Det indebærer, at sygeplejersken har en faglig viden og kunnen, som beboeren ikke har, hvilket gør, at sygeplejerskerne i nogle situationer er nødt til at tage beslutninger på beboerens vegne, men hvor det skal være i dennes bedste interesse (Marinsen 2006). 2. han har noget osteoporose og KOL og nogle forskellige ting, så vi vil rigtig gerne have ham op og gå med rollatoren men det vil han ikke, han gider ikke. Så det er klart, så har man nogle diskussioner med ham, med et glimt i øjet. Altså vi pjatter om det, men altså vi gør jo alt, hvad vi kan for at han skal komme op og røre sig, så hans lunger får plads Så han vil jo nok sige at hvis, det skal vi ikke blande os i og så gør vi det jo faktisk alligevel, ikke? fordi vi presser ham lidt. Citat 2 er et eksempel på, at sygeplejersken bruger svag paternalisme for beboerens bedste og med respekt for dennes autonomi, da hun har en viden, som denne ikke selv har. Martinsen (2006) belyser vigtigheden af at sætte sig i beboerens situation. Sygeplejersken skal prøve at forstå beboerens synspunkt for at kunne yde svag paternalisme (Martinsen 2006). 3. Jamen man skal ikke gennemtvinge noget, man kan jo sagtens overbevise en på en eller anden måde med lidt pædagogisk pres til en der måske virkelig trænger Martinsen (2006) siger At overbevise er også at påvirke (s. 17), og med dette mener hun, at man gennem kommunikation kan påvirke mennesket ved at bruge argumenter og gode grunde, der giver denne en bedre indsigt. Dette viser sig i citat 3, hvor en sygeplejerske påvirker en beboer i en retning, som sygeplejersken vil. Sygeplejersken skal tænke over, hvordan hun selv ville ønske at blive behandlet (Martinsen 2006). Netop dette nævner en af sygeplejerskerne; 4. Jamen det er jo bare at kigge indad og se på en selv og det man laver, kan det respekteres af en selv. Det vil man også gerne have lov til selv, ikke? det er ikke noget jeg går og tænker over, det falder bare meget naturligt, og det gør det også for alle de andre. Side 22 af 54

23 Sygeplejersken nævner i citat 4 det at kigge indad og tænke over, hvordan man selv ønsker at blive behandlet. Dette kan bruges, hvis der opstår en situation, hvor sygeplejersken skal tage nogle beslutninger på beboerens vegne. De ældre på plejehjem har levet et langt liv og har udviklet en unik personlighed, hvilket sygeplejersken anerkender ved at behandle beboerne med respekt. Når sygeplejersken skal yde sygepleje og omsorg med respekt for værdighed, må hun tilpasse dette til den enkelte. Hun skal bruge sin fantasi og gøre sig anstrengelser for at blive klar over, hvordan hun bedst kan imødekomme den enkeltes situation (Martinsen 2006). Vi har spurgt ind til, hvordan sygeplejerskerne forholder sig til beboernes autonomi: 5. hvor man kan høre, at borgerne er blevet så gamle, at de er ligesom børn, og det kan jeg ikke lide at høre, for så er man jo derude, hvor de voksne skal bestemme noget for børnene, med opdragelse og forme et barn så man kan få det menneske man ønsker. 6. Nogle gange bliver man nødt til at og ligesom lave et overgreb i gåseøjne hvis man kan sige det, over for deres selvbestemmelse. Altså for at de kan få, at de basale behov bliver opfyldt. Citat 5 og 6 kan være eksempler på, at sygeplejersken ikke sætter sig ind i beboerens situation, men i stedet går ind og overtager og bruger paternalisme. I det ene citat fortæller sygeplejersken, at nogle sygeplejersker siger, at beboerne er gået tilbage til barndommen, som om det giver dem ret til at tage beslutninger på deres vegne, ligesom man gør med børn. Paternalisme betegner en styrende adfærd og betyder, at beboeren og sygeplejersken ikke er ligeværdige i en faglig sammenhæng. Sygeplejersken kan mere end beboeren, og dette skal bruges (Martinsen 2006). På plejehjem er beboerne i en svagere position end i andre mellemmenneskelige sammenhænge. Det er således oplagt, at sygeplejerskeren har potentiel magt i relationen og dermed ansvar for at administrere magten ansvarligt for at opretholde ældres autonomi. Sygeplejersken bør ikke lade sig presse af fx travlhed til at tage beslutninger for beboerne for at spare tid. Modsat kan beboernes autonomi også negligeres, såfremt sygeplejerskerne ureflekteret gør alt, hvad beboerne beder om. Dette kan føre til, at beboerne ikke kan opretholde deres funktionsniveau og dermed bliver mere afhængige af hjælp og andres beslutninger. Med svag paternalisme kan sygeplejersken guide beboerne, som har svært ved at opfylde deres egne behov (Martinsen 2006). Teorien om den professionelle relation der hedder jeg-du-distanceret professionel dominans, er den mest udbredte relation. Den er kendetegnet Side 23 af 54

24 af en distance mellem beboeren og sygeplejersken, samt hvor sygeplejersken er den mest styrende (Hansson 2010). Vi ser citat 5 og 6 som eksempler på situationer, hvor denne relation bliver brugt. Sygeplejerskeren vil gerne bestemme og lader beboeren være passiv i beslutningstagen. Martinsen (2010) udtaler sig om, at det at arbejde professionelt som sygeplejerske ikke er en modsætning til at have en følsom kommunikation med beboeren. Det at kunne lytte til og sætte sig ind i beboerens egen forståelse af sin situation er vigtig. Som professionel skal man også have en faglighed, som gør det muligt at se beboeren som et helt menneske (Martinsen 2010). Det er vigtigt, at sygeplejersken hverken over- eller underinvolverer sig i beboerens situation. Teorien om de professionelle relationer beskriver jegdu-sløret sympati med, at sygeplejersken finder ligheds og fællestræk med beboeren. Sygeplejersken pålægger dermed beboeren beslutninger og følelser, som hun selv oplever. Det gør, at beslutningerne ikke bliver, hvad beboeren ønsker, men hvad sygeplejersken ønsker. Sygeplejersken gør det i en god mening, men hun glemmer beboerens behov og handler i stedet ud fra sine egne (Hansson 2010), hvilket er det Martisen mener; man skal som sygeplejerske kunne balancere mellem at være professionel og privat involveret (Martinsen 2010). Her referer vi til citat 2, hvor sygeplejersken efter bedste hensigt handler ud fra beboerens situation. God sygepleje bliver defineret i de sygeplejeetiske retningslinjer i forhold til at beskytte og bevare liv, og sikre at beboerne modtager og forstår information i forbindelse med de valg, de skal træffe. Sygeplejersken skal hjælpe beboerne til at bevare værdighed og integritet, beskytte dem mod krænkende handlinger, være beboernes advokater og varetage deres tarv (sygeplejeetisk råd 2014). 5.2 Sammenhæng mellem autonomi og livskvalitet Vores anden kategori handler om sammenhængen mellem det at have ret til at bestemme og have et godt liv. Til det har vi spurgt sygeplejerskerne, om de oplever, at autonomi og livskvalitet hænger sammen. Til det svarer de følgende; 1. Borgeren skal i så høj grad som muligt have selvbestemmelse, fordi det er det der gør, at man kan have en god livskvalitet. Jo mere selvbestemmelse man har og føler man har, får man en bedre livskvalitet. Side 24 af 54

25 2. Det er jo indlysende, ikke? Jeg tror, at det er derfor en overvejende del af dem, der bor her synes det er rart at bo her, fordi de synes de har meget selvbestemmelse på de små ting i hverdagen. Det er tydeligt, at sygeplejerskerne mener, at det hænger sammen, fordi jo mere beboerne får lov til at bestemme, jo mere ser de, at beboerne er glade. Dette ses også i undersøgelsen fra SFI, som viser, at der er 8 behov, der påvirker beboerenes livskvalitet: kontrol over daglivet, personlig pleje og velbefindende, mad og drikke, tryghed, social kontakt, aktiviteter, boligen og værdigheden (Ældrekommissionen 2012). Litteraturen og informanterne lægger især vægt på kontrol over dagliglivet, da dette omhandler ældres autonomi sammen med personlig pleje og velbefindende samt mad og drikke. Dette er emner, der bliver belyst i vores undersøgelse, og SFIundersøgelsen bekræfter, at disse emner spiller en stor rolle i forhold til oplevelsen af autonomi og det, at autonomi og livskvalitet hænger sammen. Ældrekommissionen skriver således; Undersøgelsen fra SFI viser, at det at have indflydelse på sin egen hverdag har betydning for livskvaliteten (Ældrekommissionen 2012 s. 34). Dette ses i nedenstående eksempel; 3. Vi har en mand der faktisk, da han kom her var han erklæret terminal og var rigtig dårlig og så rettede han sig, fordi her var der struktur, han fik mad og han fik medicin og blev faktisk ret god. Men han er faktisk blevet så god nu så han er hjemme hos sin kone hver weekend. Og der har vi nogen gange været sådan lige argh, fik han nu spist sin medicin på forkerte tidspunkter og så når han er hjemme hos konen så drikker de også lidt for meget og sådan nu synes vi lige du skal være her et stykke tid inden du begynder at tage hjem igen. Og der kunne vi simpelthen se, at han nærmest blev deprimeret, fordi han savnede sin kone og han ville så gerne hjem det kan godt være der er nogle ricisi ved at sende ham hjem og han lige får spist sine piller lidt forkert eller måske får drukket lidt for meget, men det er det der gør ham til en glad mand. Det kan også godt være det forkorter hans liv, men det er det der gør at han er glad og trives og så skal han have lov til det. Sygeplejersken ved, at det er bedst, at han bliver på plejehjemmet, hvor der er struktur, og han får sin medicin korrekt, men det er ikke livskvalitet for ham. Han bliver deprimeret af ikke at se Side 25 af 54

26 sin kone og at få frataget sin kontrol over eget liv, hvilket er et af Ældrekommissionens (2012) punkter for indflydelse på beboeres livskvalitet. I citat 1 og 2 mener sygeplejerskerne, at autonomi og livskvalitet hænger stærkt sammen. For at dette kan lykkedes, er det vigtigt at kende beboerens livshistorie. Dette viser sig i nedenstående citater; 4. Jamen altså der prøver vi fx at støtte dem i, hvordan vil de gerne leve deres liv. Hvad er det der giver dem værdi. Hvornår vil de gerne stå op, hvornår vil de gerne i seng, hvad betyder noget for dem prøver vi også igen at gå ind kigge på livshistorien, hvad er de vant til, hvad sætter de pris på. Når man har med et andet mennesket at gøre, skal man forstå, at denne ikke har samme selvforståelse og erfaringer som en selv. Man skal derfor være anerkendende og åben, således at man får adgang til det andet menneskes liv. Det handler om at skabe tillid for at komme til at kende dennes forståelse af verden (Martinsen 2010). Det er det sygeplejerskerne udtaler sig om i citat 4. Desuden pointerer en sygeplejerske også, at beboerne måske har mistet evnen til at skabe det indhold, som giver dem god livskvalitet, og derfor er det vigtigt at kende deres livshistorie. Det er vigtigt at prøve at forstå beboerne, som de er, med den baggrund de kommer fra inden de flyttede på plejehjem. En stor del af at fremme livskvaliteten handler om at yde omsorg. Ifølge Martinsen (1998) er omsorg for andre, omsorg for mennesker der ikke er selvhjulpne som fx ældre. Når man ikke er selvhjulpen, er man afhængig af at andre hjælper og yder omsorg til en. I omsorgen er det vigtigt at tage ansvar for den ikke-selvhjulpne men uden at fratage denne ansvaret (Martinsen 1998). At tage ansvar for beboerne fortæller sygeplejersken om i citat 5: 5. Vi har en dame nu som fx har været farmakolog, så hun har altid gået meget op i selv at styre sin medicin og hun ved meget om medicin, nu er hun så blevet sådan noget hukommelsessvækket og er altså blevet dårligere og hun er nogle af 90 år, kan ikke finde ud af at styre sin medicin mere nu vi simpelthen nået til det punkt at det er ikke forsvareligt mere altså vi kan ikke tage ansvar for den måde hun styrer sin medicin nu, så vi må gøre det. Det er jo et kæmpe nederlag for hende, det er jo en rigtig vigtig ting for hende Og der er noget selvbestemmelsesret som vi så må gå ind og arbejde og Side 26 af 54

27 snakke med hende og prøve at få hende til at forstå, hvad det er vi gerne vil og hvorfor vi gør det. Her kommer beboerens autonomi og livskvalitet i konflikt med hinanden. Sygeplejersken vil beboeren det bedste, men beboeren kan opleve dette som et overgreb, fordi beboeren får frataget sin kontrol. I rapporten om livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem skriver de, at sygeplejersken skal bidrage til, at beboerne har et værdigt liv. Plejen skal derfor ikke være planlagt men formes individuelt til den enkelte beboer, da behovet for pleje kan ændre sig hele tiden. Mødet med beboeren skal være nærværende samt bygge på erfaring og professionalisme. Sygeplejersken skal have en faglighed men samtidig kunne arbejde empatisk, nærværende og i samvær med beboeren (Ældrekommissionen 2012). 6. Men jeg ved ikke, livskvalitet er jo noget svært noget, det er jo vores opgave, måske vores aller fornemste opgave Det er et mesterskab for sygeplejersken at komme tæt på beboeren og lære denne at kende. Sygeplejersken skal indbydes til at følge med i beboerens tilstand. Kun på den måde ved sygeplejersken, hvad beboeren er bedst tjent med. På den måde bliver sygeplejersken deltagende, og beboeren bliver den betydningsfulde (Martinsen 2010). Som nævnt i citat 6 mener sygeplejersken, at livskvalitet er svært men samtidig en af vores fornemste opgaver. Det er svært, fordi det er så individuelt, hvilket er grunden til, at man skal bruge sin mesterskab til at komme ind på beboeren, som Martinsen (2010) beskriver det. Det er samtidig det mest essentielle i en jeg-du-sorteret gensidighedsrelation. Ifølge Hansson (2010) beskriver Zoffmann & Kirkevold det ved, at beboeren giver udtryk for en konkret problemstilling, og sygeplejersken undersøger dennes følelser og reaktioner omkring problemet. Dette viser en fælles interesse for problemløsningen, og det giver både sygeplejersken og beboeren en god mulighed for at spore sig ind på, hvad der er mest aktuelt for beboeren (Hansson 2010). I artikel 1 diskuterer de vigtigheden af at kende beboerne, fordi det er den centrale faktor for at bevare deres autonomi. Det er ikke er nok, at sygeplejerskerne er uddannet i ældrepleje, da det kræver erfaring at se muligheder hos den enkelte beboer (Rogers et al. 2011). Mennesker appellerer til en anden om opmærksomhed og om at blive set som et betydningsfuldt og vedkommende menneske over for andre, også selvom de er fremmede. Dette er ofte gældende i forholdet mellem Side 27 af 54

28 sygeplejersker og beboere. Mennesker der er i en hjælpekrævende situation vil ofte ligge med en bøn om at blive mødt med et opmærksomt, lydhørt blik og ikke kun et undersøgende og vurderende blik. Her ligger magten igen hos sygeplejersken, og det er op til hende, hvordan hun møder beboeren (Martinsen 2010). 5.3 Udfordringer I vores sidste kategori som kom frem under sorteringen af vores meningsbærende enheder, har vi spurgt sygeplejerskerne, hvordan de oplever de ældres mulighed for autonomi på plejehjem, samt hvordan deres livskvalitet er. Eksempler på dette ses i nedenstående citat; 1. Jeg vil godt ind og spise min morgenmad kl. det og det og der bliver, det er jo også en institution kan man sige, så der bliver også nødt til at være nogle rammer, der bliver også. De fleste beboere har brug for hjælp med dagligdagsaktiviteter, hvilket ofte fører til paternalisme, der kan skade deres autonomi. På plejehjem er sammenstødet mellem paternalisme og autonomi ofte i forbindelse med måltider, bad og sengetider (Hall et al. 2014). Citat 2 er et eksempel på, at der opstår et sammenstød mellem autonomi og paternalisme, 2. Der er jo også det der paternalisme, altså man går ind og tager over, men skal ikke være for meget over og så noget. Nogen gange er der hele tiden de der dilemmaer man står i. Det kan godt være svært. Et plejehjem er både et hjem for ældre og samtidig en arbejdsplads for sundhedspersonale, det giver sygeplejerskerne disse nævnte udfordringer. En af de udfordringer som nævnes oftest, er problematikken omkring maden, hvilket viser sig i nedenstående citater; 3. Nogen tror jeg, at de er kede af at de ikke har meget bestemmelse over, hvad de spiser, maden er jo ret vigtig, de er jo frataget muligheden for selv at lave mad. 4. Nu får vi jo mad fra et storkøkken af, som alle andre plejecentre også gør. Så der får vi bare det mad vi får. Vi har, som plejepersonale, kan vi jo kontakte dem og sige, vi har brug for at der er mos i stedet for kartofler, eller hvis der nu er nogle, der har svært ved Side 28 af 54

29 at synke og alle de her ting. Men beboerne kan ikke sige, at i dag har vi lyst til et eller andet og så får de det. Ifølge SFI s undersøgelse har indflydelse på hvilken mad og drikke der bliver serveret en stor betydning for ældres livskvalitet. Inden de kom på plejehjem havde madlavningen en stor rolle i hverdagen hos ældre. Det at de selv kunne bestemme, hvilken mad de skulle have, bidrog til følelsen af autonomi. En af anbefalingerne fra undersøgelsen er, at beboerne skal inddrages i menuplanlægningen og madlavningen (Ældrekommissionen 2012). Dette er med til at øge følelsen af eget hjem, samtidig med de får noget mad, de værdsætter. Under alle vores interviews kom sygeplejerskerne selv ind på, at netop dette område er en udfordring. De får begge levereret mad fra et storkøkken, hvilket fratager beboerne muligheden for at være deltagende. En anden udfordring på plejehjem er, som sygeplejersken siger i følgende udtalelse; 5. De vil godt kunne gå op i køleskabet og tage deres ting selv, men det må de ikke, fordi der er, hvad hedder det levnedsmiddelkontrollen kommer ud og kigger. Og patienter og pårørende må ikke gå i køleskabet. Det er jo lidt det der, hele tiden dilemma, fordi vi vil jo rigtig gerne have, at de skal føle det som deres hjem og samtidig er der nogle vilkår vi skal arbejde under. Det er altså, de må ikke gå i køleskabet her, det er jo ikke, altså det må man altså godt i sit eget hjem. Ældre risikerer at miste følelsen af eget hjem og følelsen af autonomi, når de ikke har mulighed for selv at gå i køleskab eller køkken. Det er noget, de er vant til hjemmefra, men som de nu har fået frataget muligheden for. I vores interviews fremgik det også, at dagligdagen er meget rutinepræget, som sygeplejersken bl.a. nævner i følgende citat: 6. Hele hverdagen er jo også meget rutinepræget. Der er morgenmad inden for et vist tidsrum, så er der middagsmad og så er der kaffe og så altså så kører det jo ligesom på den måde. I artikel 1 beskriver de, hvordan sygeplejerskerne, på trods af deres bedste intentioner om at tage vare på beboernes unikke personlighed, føler sig tvunget til at prioritere de fysiske behov Side 29 af 54

30 frem for beboernes autonomi og livskvalitet (Rodgers et al. 2011). Dette er også en udfordring for de sygeplejersker, vi har interviewet. 7. Vi er også underlagt nogle udfordringer, hvor mange ressourcer vi har og så jeg tror helt sikkert der kan gøres en masse mere for at de kan få en bedre livskvalitet. At man gjorde noget mere med dem og mere aktiv med dem, sætte sig ind i deres bolig med dem og snakke lidt. I stedet for at sidde og dokumentere. Artikel 3 belyser også konflikten mellem beboernes autonomi, og de skemaer sygeplejerskerne skal følge. Beboerne føler, at den største indflydelse på autonomi er valgfriheden. Ledelsen bliver ofte konfronteret med svære beslutninger såsom regler og skemaer, som påvirker alle beboerne frem for beslutningstagen ud fra hver enkelt. Dette vanskeliggør det for sygeplejerskerne at respektere beboernes autonomi, fordi de skal følge ledelsens regler og skemaer (Mullins & Hartley 2002). Det er vigtigt med en relationsopbygning mellem sygeplejerske og beboer for at finde frem til, hvad der er mest ønskeligt for den enkelte beboer. Her kan man igen se på Zoffmann & Kirkevolds 3 professionelle relationer. Med en jeg-du-sorteret gensidighedsrelation vil både sygeplejerske og beboer være lige aktive i forholdet og dermed sammen komme frem til den bedste løsning (Hansson 2010). Denne relation kan være med til at afhjælpe, at hverdagen bliver præget af rutiner men tværtimod bliver efter den enkeltes behov. I citat 6 siger sygeplejersken, at dagligdagen er meget rutinepræget, og det kan være et tegn på, at hun ikke har indgået i en sådan relation med beboeren. Dette bliver også nævnt i undersøgelsen lavet af SFI, hvor de beskriver, at sygeplejersken skal indgå i en relation, som består af gensidighed og engagement således, at beboerne føler sig værdsat (Ældrekommissionen 2012). Samme undersøgelse viser, at der burde være færre regler for, hvordan plejehjemmet styres, og det burde være mere op til hver enkel kommune selv at bestemme. De regler der føres på plejehjem, skal være for beboernes bedste. De skal sikre, at beboerne har autonomi samt et trygt og frit liv. Mange plejehjem er underlagt regler, som gør det svært for beboerne at deltage i madlavning (ibid.). Side 30 af 54

31 6. Diskussion Med denne undersøgelse undersøgte vi, hvilke udfordringer sygeplejerskerne møder i deres arbejde med ældres autonomi på plejehjem, og hvilke påvirkninger dette har for deres livskvalitet. I det følgende afsnit vil vi diskutere vores dataindsamlingsmetode, analysens resultater samt den valgte teori. 6.1 Diskussion af empiriindsamlingsmetode Vi har brugt et semistruktureret forskningsinterview med en fænomenologisk tilgang inspireret af Kvale & Brinkmann til at indsamle vores empiri. Når der bruges et semistruktureret interview, har man nogle temaer, som skal afdækkes og forslag til spørgsmål for at få svar på sin problemformulering (Kvale & Brinkmann 2009). Der fokuseres på at få de interviewedes opfattelser af liv og omverden (Christensen et al. 2013). Vi har valgt at interviewe sygeplejersker, da vi er interesseret i deres oplevelse af problemstillingen. Vi vil gerne finde ud af, om sygeplejerskerne oplever problemstillingen på samme måde, som vi selv gør, samt det som teorien og andre undersøgelser viser. Vores overvejelser gik også på at interviewe beboerne selv, men under vores søgeproces fandt vi undersøgelsen udarbejdet af Ældrekommissionen, som undersøger samme emne fra beboernes perspektiv. Af den grund fandt vi det interessant at undersøge problemstillingen fra sygeplejerskernes perspektiv. Hvis vi i stedet havde interviewet beboerne, havde vores analyse måske set anderledes ud, i det vi havde fået deres egne og ærlige oplevelser. Det er deres liv, det handler om, og det kan være svært for sygeplejerskerne at vide, hvordan beboerne oplever det. Vi kunne have understøttet vores undersøgelse med et observationsstudie, da det kan være svært at få alle data ved hjælp af et interview. Men vores metode afdækkede undersøgelsens spørgsmål, og vi har fået tilstrækkelig data. I et interview får vi kun det at vide, som informanterne ønsker at fortælle os. Der kan både være ting, de ikke ønsker at fortælle, men samtidig ting de glemmer. Observation er også en metode, som gør det muligt at få informationer om det, som informanterne måske ikke selv fortæller, og det de tager for givet (Thomsen & Whyte 2013). Vi kunne også forestille os at se, hvordan sygeplejerskerne agerer omkring beboerne, ved at vi er med i forskellige situationer. I deltagerobservation er man selv en del af nogle situationer og får gennem involveringen empirisk materiale omkring sygeplejerskernes væren med beboerne (ibid.). Side 31 af 54

32 6.2 Reliabilitet, validitet og generaliserbarhed For at opfylde kvaliteten af en kvalitativ undersøgelse bliver forskeren nødt til at forholde sig til en række kriterier, der omfatter anvendelighed og præcision i forhold til problemstillingen. Disse kriterier er reliabilitet, validitet og generaliserbarhed (Mainz 2003). Reliabilitet henviser til, om et forskningsresultat kan gentages af andre forskere og på andre tidspunkter ved hjælp af den samme metode. I validitetskriteriet ser man på, om man som forsker undersøger det, man satte sig for at undersøge. Altså om der bliver svaret på forskningsspørgsmålet. Generaliserbarhed handler om, hvorvidt resultaterne fra en undersøgelse kan overføres til andre lignende situationer (Kvale & Brinkmann 2009). Vi har forsøgt at øge undersøgelsens reliabilitet, da vi hele tiden har prøvet at være opmærksomme på at gøre vores overvejelser og tiltag tydelige hele undersøgelsen igennem. Vores undersøgelser bygger på udsagn fra sygeplejersker, der taler ud fra, hvordan de oplever beboernes situation. Det kan diskuteres, hvorledes de kan sætte sig ind i beboernes oplevelse af autonomi samt, hvordan de oplever deres livskvalitet. Vi kan igen diskutere pålideligheden af sygeplejerskernes udtalelser, da de skal fortælle om deres udførelse af arbejdet, hvilket kan været et følsomt emne. På trods af lovet anonymisering kunne det tænkes, at sygeplejerskerne gerne vil fremstå bedst muligt, og vise at deres plejehjem respekterer beboernes autonomi. Vi oplevede sygeplejerskerne lidt tilbageholdende i forhold til vores spørgsmål, men alligevel kommer de med gode eksempler, som vi har kunne bruge i vores analyse. Ifølge Kvale & Brinkmann (2009) er forskningsinterviewet en samtale, der bygger på dagligdagens emner, hvor der opstår viden i interaktionen mellem forsker og informant (Kvale & Brinkmann 2009). Vi har i vores interviews forsøgt at skabe en interaktion med sygeplejerskerne for at komme så tæt på deres livsverden som muligt. Ved hjælp af vores semistrukturerede interviews har sygeplejerskernes afvigelser fra spørgsmålene givet os en bred viden og stor information, hvilket kan styrke validiteten i vores undersøgelse. Ved at have en fænomenologisk tilgang har vi fået indblik i sygeplejerskernes hverdag, hvilket vi har brugt til at stille uddybende spørgsmål for at få dem ind på rette spor igen. Vi har valgt begge at være til stede under interviewene. Vi er klar over, at det skaber en større magtrelation over for sygeplejersken. Men dette valgte vi, idet vi er novicer og gerne ville kunne supplere hinanden undervejs (Benner 2013). Ifølge Ældrekommissionen mangler der forskning i, hvordan livskvalitet opleves af ældre på plejehjem i Danmark. Undersøgelsen fra SFI er et forsøg på at skabe mere opmærksomhed på Side 32 af 54

33 emnet samt at få mere evidensbaseret viden omkring ældres behov og ønsker på plejehjem (Ældrekommissionen 2012). Vi mener, at vores undersøgelse er et godt grundlag for videre forskning. Hvis den skulle videreudvikles, ville vi som tidligere nævnt supplere med et observationsstudie. Det kunne samtidig være en ide at afprøve interviewspørgsmålene inden selve interviewet, for at se om de er tilstrækkelige til at få svar på problemformuleringen. 6.3 Diskussion af teori Vi fandt det naturligt at bruge Kari Martinsen, da hendes teori om omsorg i sygeplejen omhandler autonomi og paternalisme. Da autonomi er omdrejningspunktet for vores undersøgelse, var hun oplagt at bruge. Vi bruger Martinsen i vores analyse, da hun har sygeplejerskernes synsvinkel og teori om at yde omsorg for den svage, hvorimod Birkler har den etiske synsvinkel. Vi bruger hans teori i problemstillingen samt hans definition, da hans teori styrker vores problemstilling. Vi finder det mere relevant at bruge Martinsens teori til at analysere vores datamateriale, fordi vores undersøgelse er sygeplejefaglig, og Martinsen er sygeplejerske. Birkler ikke er uddannet sygeplejerske men filosof, og dette er også er grunden til, at vi har valgt Zoffmann & Kirkevold. De er både sygeplejersker og professorer inden for sygeplejen. Vi synes, at deres teori om de 3 professionelle relationstyper var oplagte at bruge i vores analysearbejde, da en god relation ofte resulterer i autonomi. Vores datamateriale har ikke omhandlet relationer så meget, som vi havde håbet, og derfor har det været en udfordring at knytte deres teori til materialet. De forskningsartikler, vi har fundet via systematisk litteratursøgning, har hjulpet os til forarbejdet og til at understøtte vores problemstilling. De har givet forskellige perspektiver til problemstillingen, da de har forskellige indgangsvinkler. Vi har også brugt artiklerne til at udforme vores undersøgelse, herunder interviewguiden. Ældrekommissionens rapport har styrket vores undersøgelse meget, idet den har belyst nogenlunde samme problemstilling. 7. Konklusion I det følgende afsnit vil vi konkludere på vores problemstilling, der lyder som følgende; Hvordan oplever sygeplejersken at arbejde med beboernes autonomi på plejehjem, og erfarer sygeplejersken, at autonomi har indflydelse på beboernes livskvalitet? Side 33 af 54

34 Vi kan gennem vores datamateriale se, at de sygeplejersker vi har interviewet mener, at autonomi og livskvalitet hænger tæt sammen. De mener samtidig, at de af den grund yder sygepleje med respekt for ældres autonomi. Informanterne mener, at det at kende beboernes livshistorie gør det nemmere at respektere deres autonomi. At sætte sig ind i deres livshistorie gør, at man kender deres rutiner, som de har hjemmefra, og derfor kan sygeplejerskerne bedre hjælpe dem til autonomi og livskvalitet. Derudover nævner en enkelt informant det at kigge indad, og se hvordan man selv ønsker at blive behandlet; det er en væsentlig del af dennes ydelse af sygepleje. Martinsen (2006) siger, at sygeplejerskerne i sin sygepleje skal tænke over, hvordan de selv ønsker at blive behandlet. Når sygeplejersken skal yde sygepleje og omsorg med respekt for værdighed, må hun tilpasse dette til den enkelte, bruge sin fantasi og gøre sig anstrengelser for at blive klar over, hvordan hun bedst kan imødekomme den enkeltes situation (Martinsen 2006). Ydermere viser vores undersøgelse, at sygeplejerskerne gerne vil yde sygepleje med respekt for ældres autonomi, men vi kan se i vores citater, at dette ikke altid er muligt. Der er nogle udfordringer, der gør det svært altid at respektere deres autonomi. Det kan være, hvor sygeplejerskerne har en faglig viden, som de gerne vil bruge, fordi de ved, at det er bedst for beboeren. Men det kan påvirke beboernes livskvalitet, når sygeplejerskerne er nødsaget til at benytte sig af paternalisme. Det viser sig samtidig, at det begrænser beboernes følelse af autonomi, da de ikke har indflydelse på hvilken mad, der bliver serveret samt tidspunktet for måltidet. Det at plejehjemmet er underlagt nogle retningslinjer, gør det også umulig for beboerne at gå i køleskabet, og det påvirker igen deres følelse af autonomi og livskvalitet. I eksempler fra sygeplejerskernes hverdag på plejehjem viser sig situationer med tegn på paternalisme. Sygeplejerskerne handler ud fra beboernes sikkerhed, men det er nogen gange på bekostning af deres livskvalitet, her referer vi især til citat 3 i kategori 5.1 og citat 6 i kategori Perspektivering Vi vil i det følgende afsnit perspektivere vores undersøgelse til sygeplejerskerens virksomhedsområder ifølge Ulla Rath samt perspektivere vores resultater til vores interview med tidligere plejehjemsleder TF. Vi har gennem vores undersøgelse fundet ud af, hvor stor betydning autonomi har for plejehjemsbeboers livskvalitet. Det er samtidig en stor del af sygeplejerskernes arbejde og en Side 34 af 54

35 meget vigtig faktor for at sikre en god omsorg til beboerne. Sygeplejerskerens virksomhedsområder lyder som følgende: at udøve, lede, formidle og udvikle sygepleje (Rath 2009). At udøve sygepleje råder over mange ting bl.a. at vurdere behov, planlægge, udføre og evaluere. Dette skal gøres med respekt for det enkelte menneskes behov og ønsker (ibid.). Det er netop det autonomi handler om, og det som sygeplejerskerne i vores undersøgelse har intentioner om af gøre. I vores interview med TF nævner hun, hvor vigtigt det er, at mennesker bliver set som det individuelle menneske, det er. Det spiller en stor rolle, når sygeplejersken skal udøve sygepleje med respekt for den enkelte. Det allervigtigste ifølge TF er, at man bliver holdt af, holdt om og holdt ud. Hvis man ikke bliver det, risikerer mennesket at miste gnisten og troen på livet. Med denne undersøgelse vil vi gerne understøtte vigtigheden af plejehjemsbeboers autonomi og livskvalitet. Som en del af at lede sygepleje skal sygeplejersken tage ansvar for kvaliteten af den udførte pleje. Dette skal gøres, mens der tages hensyn til faglige og etiske begrundelser. Sygeplejersken skal samtidig kunne lede og prioritere arbejdsopgaver samt uddelegere opgaver til andre faggrupper (ibid.). TF belyser vigtigheden af en god ledelse. Lederen skal være synlig og ikke kun påtage sig administrative opgaver. På et plejehjem er det ofte lederens værdier og holdninger, der kommer til udtryk i arbejdsmiljøet samt plejen af beboerne. Det kræver en leder, som ikke kun kan lede, men også en leder der gerne vil lede et plejehjem. Vores informanter nævner selv at ledelsen på det plejehjem, de arbejder på, er god, hvilket har en positiv betydning for miljøet, og hvordan beboerne har det. Når sygeplejersken skal formidle, indebærer det at formidle sin viden til andre som fx kollegaer, hvilket gøres gennem den daglige dokumentation. Sygeplejersken skal også til beboeren kunne formidle viden samt argumentere for væsentlige problemstillinger (ibid.). En stor del af sygeplejerskens arbejde er at dokumentere, dette er også noget vores informanter kommer ind på, og som de siger, de bruger meget tid på. De mener, at dette kan tage tid fra beboerne, men det giver samtidig deres kolleager et godt indblik i, hvordan beboerens tilstand er. Dette er med til at planlægge resten af deres dag og et arbejdsredskab til at finde ud af nogle af beboernes ønsker og behov. Sygeplejersken skal altid holde sig opdateret på den nyeste viden og udvikling samt kunne bruge dette i arbejdet (ibid.). En sygeplejerske skal dog ikke kun have uddannelse og viden, hun skal også kunne være empatisk og se beboeren som et helt menneske, hvilket både Martinsen (2010) og TF beskriver. Jeg vil hellere passes af en klejnesmed med et stort hjerte, end af en Side 35 af 54

36 sygeplejerske uden medmenneskelig indføling (Thyra Frank). Man skal se på, at beboerne er ligeså forskellige, den dag de dør, som de var, den dag de flyttede ind. En anden del af at udvikle sygeplejen er, at sygeplejersken skal udvikle sine faglige kundskaber (Rath 2009). Dette mener TF også, da kvaliteten af sygeplejen skal højnes ved at have flere sygeplejersker ansat, fordi de skal bane vejen frem. De er bedre kvalificerede, fordi de har en højere uddannelse end fx SOSU-assistenter. Dette kunne være et udviklingstiltag på plejehjem, at der bliver ansat flere sygeplejersker, som er en del af plejen. De skal være synlige på plejehjemmet ifølge TF. Vi mener selv, at respekten for beboernes autonomi og deres livskvalitet kan forbedres ved, at der er flere sygeplejersker i plejen. Sygeplejersken har en anden kompetenceprofil end andre faggrupper, som kan have en positiv betydning for plejen. En vigtig del af sygeplejeprofessionen er det tætte samspil, sygeplejersken har med beboeren (Rath 2009). TF mener, at en af de stærkeste sider som sygeplejerske er at turde indgå i relationer. Man skal bruge den relation til at kunne yde en god og individuel sygepleje. Hun siger samtidig, at man skal være professionel og ikke lade relationen blive for personlig. Dette er netop gældende i teorien om den professionelle relation. Det kan være svært at opnå en jegdu-gensidighedsrelation, fordi man enten kan komme til at distancere eller involvere sig for meget (Hansson 2010). I analysen spiller livshistorien en rolle, fordi det er noget sygeplejerskerne bruger, når de udøver sygepleje. Livshistorie var også noget TF praktiserede meget i sin tid som leder på plejehjemmet Lotte. Side 36 af 54

37 9. Litteraturliste Bøger: Benner, P Fra Novice Til Ekspert: Mesterlighed Og Styrke i Klinisk Sygeplejepraksis. København: Munksgaard, Side (15 sider). Birkler, J Filosofi og sygepleje. Munksgaard Danmark, København udgave. Kapitel 10+14, side , (10 sider). Birkler, J., Videnskabsteori En grundbog. København: Munksgaard Danmark. s og s (26 sider). Birkler, J., Videnskabsteori En grundbog. Munksgaard Danmark, København. 1. udgave, 1. oplag. S (8 sider). Brogård Kristensen, D Fænomenologi. Filosofi, metode og analytisk værktøj. I: Vallgårda, Signild, og Koch, Lene (red.). Forskningsmetoder I Folkesundhedsvidenskab. Kbh.: Munksgaard, udgave, 2. oplag. S (19 sider). Buch Nielsen, S Det nære sundhedsvæsen og dets tilbud til borgerne. I Raunkiær M. og Holen M. (red) Primær sektor det nære sundhedsvæsen. Munksgaard, København udgave, 1. oplag. s (22 sider). Christensen, U., Nielsen, A. Og Schmidt, L. 2013, Det kvalitative forskningsinterview. I: Vallgårda, Signild, og Koch, Lene (red.). Forskningsmetoder I Folkesundhedsvidenskab. Kbh.: Munksgaard, udgave, 3. oplag. S (28 sider). Dahlager, L og Fredslund, H Hermeneutisk analyse. I: Vallgårda, Signild, og Lene Koch (red.). Forskningsmetoder I Folkesundhedsvidenskab. Kbh.: Munksgaard, udgave, 3. oplag. S (23 sider). Fjordside, S. og Morville, A. 2012: Autonomi. I: Raunkiær M. og Holen M. (red) Primær sektor det nære sundhedsvæsen. Munksgaard, København udgave, 1. oplag. s (20 sider). Side 37 af 54

38 Hansson, B Den professionelle relation. I: Jørgensen K. (red.) Kommunikation for sundhedsprofessionelle. Gads Forlag. 1. udgave, 1. oplag. S (18 sider). Kvale, S. og Brinkmann, S InterView - introduktion til et håndværk. Tematisering og design af en interviewundersøgelse, Hans Reitzlers forlag, 2, udgave, 4. oplag, side (23 sider). Mainz J Analyse og fortolkning af data. I: Lunde I. M., Ramhøj P. (red.), Humanistisk forskning inden for sundhedsvidenskab, Akademisk Forlag, København, 1.udg, s (16 sider). Martinsen, K, Fenomenologi Og Omsorg: Tre Dialoger - Med Etterord Av Katie Eriksson. Oslo: Tano Aschenhoug, S (12 sider). Martinsen K Samtalen, skønnet og evidensen. Gads forlag, København, s (13 sider). Martinsen K, Øjet og kaldet. Munksgaard Danmark, Kbh Udgave, 1. Oplag. S (4 sider). Olsen, H. 2002: Kvalitative kvaler - kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet. Akademisk, Denmark, s (16 sider). Rath U. 2009, Virksomhed som sygeplejerske. Søren Pedersen (red.) Sygeplejebogen 1 (del 1) patientologi, sygeplejens værdier og virksomhedsfelt, Gads Forlag, 3. udgave, 2. oplag. Side (11 sider). Thomsen T. T. og Whyte S. R,: Feltarbejde og deltagerobservation l: S Vallgårda, L. Koch red. 2012: Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4. udgave. København: Munksgaard Danmark 2007, s (12 sider). Winther I. W. 2013, Hjemmet, I: Raunkiær M. og Holen M. (red) Primær sektor det nære sundhedsvæsen. Munksgaard, København udgave, 1. oplag. S (12 sider). Side 38 af 54

39 Artikler, dokumenter og rapporter: Hall, S., Dodd, Dodd, R. H. og Higginson, I. J Maintaining dignity for residents of care homes: A qualitative study of the views of care home staff, community nurses, residents and their families. Fra Geriatric Nursing , side 55-60, (artikel 2) (6 sider). Mullins, L. C. og Hartley, M Residents autonomy; Nursing home personnel s perceptions. Fra Journal of Gerontological Nursing; Feb 2002, 28, side (artikel 3) (10 sider). Rodgers, V., Welford, C., Murphy, K. og Frauenlob, T Enhancing autonomy for older people in residential care: what factors affect it? Fra International Journal of Older People Nursing Side (artikel 1) (5 sider). SNN. (2001) Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i norden. Vård i Norden Sygeplejeetisk Råd, De sygeplejeetiske retningslinjer. Dansk Sygeplejeråd, 2. udgave. Sygeplejerskeuddannelsens Lederforsamling 2013, Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter (5 sider). Wederkinch Andersen, E. 2006, Den lille og store ondskab. Sygeplejersken, nr. 1, side (4 sider). Ældrekommissionen 2012, Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem, udgivet af Ældrekommissionen Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem Hjemmesider: Autorisationsloven 2011, 17 kapitel 5 Læst den Side 39 af 54

40 Forvaltningsloven Læst den Larsen Læst den Persondataloven Læst den Sundhedsloven 2010, kapitel 5 Læst den Side 40 af 54

41 10. Bilag Bilag 1 Søgeprotokol Baggrund Vores baggrund for søgeområdet er ældre på plejehjem, og hvordan sygeplejersker oplever at arbejde med beboernes autonomi. Hvordan påvirkes deres livskvalitet. Vi har gennem vores egne erfaringer oplevet at sygeplejerskerne oplever nogle udfordringer i varetagelsen af beboernes autonomi. Vores interesse er, hvordan sygeplejersker arbejder med beboer på plejehjem, i forhold til deres autonomi. Problemstilling Inklusionskriterier Hvordan oplever sygeplejersken at arbejde med beboernes autonomi på plejehjem og erfarer sygeplejersken at autonomi har indflydelse på beboernes livskvalitet? Ældre beboere på plejehjem, autonomi, livskvalitet, sygeplejersken som en del af plejepersonalet på plejehjemmet. Eksklusionskriterier Undersøgelser som tager udgangspunkt i hjemmeplejen, artikler der er ældre end Side 41 af 54

42 Søgestrategi Vi har søgt på Cinahl og Pupmed i en søgeperiode fra år 2000 frem til nu. Vi valgte ikke at sætte en begrænsning på Full text, fordi vi har adgang til mange artikler, selv om der ikke står Full text. Dog skulle vores søge resultat kunne findes i Full text. Forsknings artiklerne skulle også være Peer review. Vi har brugt søgeordene: Autonomy OR self-determination OR autonomy elderly AND Nursing home OR care home OR old people s home OR rest home OR nursing facility AND Elderly OR elderly people OR older people OR senior citizens OR eldercare. Først er der kun søgt på sammensætningerne med OR individuelt, som gav rigtig mange resultater for hver. Derefter blev de sat sammen med AND i mellem og det gav 202 hit. Her blev alle titler kigget på. 8 artikler blev valgt ud til at læse abstracts, hvoraf 6 artikler blev fundet relevante og disse blev alle læst igennem. Vi har valgt at bruge 2 af dem til at støtte op om vores problemstilling: Enhancing autonomy for older people in residential care: what factors affect it? - Rodgers, V., Welford, C., Murphy, K. og Frauenlob, T Fra International Journal of Older People Nursing Side Maintaining dignity for residents of care homes: A qualitative study of the views of care home staff, community nurses, residents and their families. - Hall, S., Dodd, Dodd, R. H. og Higginson, I. J Fra Geriatric Nursing , side Der blev også brugt søgeordene residents autonomy AND nursing home. Dette gav 26 hits, hvor alle titler blev kigget på og her fandt vi 4 artikler relevante, som vi læste abstracts på. 3 artikler blev herefter læst igennem og én artikel fandt vi relevant til at understøtte vores problemstilling: Residents autonomy nursing home personnel s perceptions. - Mullins, L. C. og Hartley, M Fra Journal of Gerontological Nursing; Feb 2002, 28, side På PubMed brugte vi samme søgeord, men fik vi ingen ønskede resultater. Identifikation Kristina Hansen og Marie Nygaard Side 42 af 54

43 Bilag 2 Interviewguide til sygeplejerskerne Indledende spørgsmål; - Hvor længe har du været uddannet sygeplejerske? - Hvor længe har du været ansat her? - Hvor mange sygeplejersker er der ansat her i plejen - Hvor mange ældre bor her, hvor mange har du som sygeplejerske ansvaret for? - Hvordan omtaler i de ældre på plejehjem? Overvejelser i sygeplejerskens arbejde; - Kan du beskrive en almindelig arbejdsdag? - (Kan du beskrive nogle af de overvejelser du gør dig i mødet med den ældre?) Tema autonomibegrebet; - Hvad forstår du ved selvbestemmelse? - Synes du, at de ældre selv får lov til at bestemme over deres liv når de bor på plejehjem? - Hvordan forholder du dig til ældres ret til selvbestemmelse i dit arbejde i dagligdagen? - Hvad er dine holdninger til at respektere de ældres selvbestemmelse? o o Kan du give et eksempel på, hvor det er svært at respektere deres selvbestemmelse? Kan du give et eksempel på, hvor det er nemt at respektere deres selvbestemmelse? - Hvordan tror du de ældre oplever deres selvbestemmelse respekteret? - Hvad kan du gøre for at støtte de ældres ret til selv at bestemme? Side 43 af 54

44 Livskvalitet; - Hvordan oplever du, at de ældres livskvalitet er på plejehjem? - Oplever du, at autonomi og livskvalitet hænger sammen? o Kan du uddybe det med eksempel? - Hvordan tror du de ældre synes deres livskvalitet er? Side 44 af 54

45 Bilag 3 Interviewguide til Thyra Frank Interviewguide til Thyra Frank Hvorfor tror du, at der er så stor forskel på, hvordan de forskellige plejehjem arbejder? Hvilke udfordringer har du oplevet i dine år på plejehjem, at sygeplejersken møder i forhold til beboernes autonomi? Ser du, at der reelt er nogle ting der kan komme i vejen for, at yde sygepleje som respekterer beboernes autonomi? eksempler? Hvad er dine holdninger til, at de ældre ikke selv må bestemme på plejehjem, mht. spisetider, hvad man spiser og sengetider? Tror du man ville kunne få arbejdsgangen til at fungere på et offentligt plejehjem som du gjorde det på Lotte? Hvad skal der til? Hvad tror du det gør ved de ældre at de ikke får lov til selv at bestemme? Hvad er dine erfaringer med plejepersonalet, mange sygeplejersker eller ej? Kvaliteten af det. Tror du at andre plejehjemsledere leder plejehjemmet ud fra hvad deres holdninger om hvad livskvalitet er? Er det bedst for helbredet eller livkvaliteten fx rygning og maden? Hvordan sikrede du dig på Lotte, at beboerne levede efter deres individuelle behov og livskvalitet? Tror du der er forskel på behandlingen/plejen alt efter, hvor plejehjemmet ligger henne, altså om det er Frederiksberg, Hellerup eller Ballerup? Side 45 af 54

46 Bilag 4 Orienteringsbrev Kære Vi er to sygeplejerskestuderende, der er i gang med at udarbejde et bachelorprojekt, som omhandler ældres autonomi på plejehjem. Vi går på Professionshøjskolen Metropol og vores vejleder er Lotte Evron. Vi har via den kliniske vejleder i kommunen fået kontakt til jer, og vi er meget glade for i vil være en del af vores bachelorprojekt. Projektet Vi finder det interessant er undersøge hvordan sygeplejersken arbejder med de ældres autonomi på plejehjem. Vi har gennem søgen af litteratur fundet emnet meget interessant, og fundet at der er er en stor interesse inden for området. Vi vil derfor gerne interview sygeplejersker, som er en del af plejen på plejehjem, for at undersøge hvordan de arbejder med den ældre og deres ret til autonomi. Vi vil spørge ind til holdninger omkring autonomi hos ældre på plejehjem. Informeret samtykke og anonymitet Sygeplejersken deltager frivilligt og kan til enhver tid tække sig fra deltagelse. Hvis sygeplejersken trækker sig, vil det ikke have nogle konsekvenser og de informationer, som sygeplejersken har bidraget med vil ikke blive brugt. Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og anonymt. De oplysninger, der vil indgå i projektet vil blive opbevaret forsvarligt indtil projektet er afsluttet. Herefter vil alle oplysninger blive slettet. Vores projekt udarbejdes på baggrund af egen interesse og vi er på ingen måde interesseret i at udpege eller udstille nogle af de involverede. Vi vil under interviewet lydoptage, men dette vil blive slettet igen ved projektets afslutning. Der er ingen risici forbundet ved deltagelse i projektet. Side 46 af 54

47 Inden interviewet, vil vi bede den interviewede om at underskrive en samtykkeerklæring, som opbevares fortroligt. Kontakt Ved eventuelle spørgsmål eller problemer i forbindelse med deltagelse i projektet kan vi kontaktes på eller telefon. Kristina Hansen: [email protected], tlf Marie Nygaard: [email protected], tlf Vi ser frem til at møde jer. Med venlig hilsen Kristina Hansen og Marie Nygaard Side 47 af 54

48 Bilag 5 Tilladelse til indhentning af data Side 48 af 54

49 Side 49 af 54

50 Plejehjem 1 Plejehjem 2 Side 50 af 54

51 Bilag 6 Samtykkeerklæringer Side 51 af 54

52 Side 52 af 54

53 Side 53 af 54

54 Bilag 7 Samtykkeerklæring Thyra Frank Side 54 af 54