Rådet for Teknologi og Innovation

Transkript

1 Rådet for Teknologi og Innovation

2 Rådet for Teknologi og Innovation Udgivet af: Forsknings- og Innovationsstyrelsen Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade København K Tlf: Fax: ISBN: Publikationen kan hentes på ISBN (internet): Redaktion: Thomas Alslev Christensen - Kontorchef Søren Jensen - Chefkonsulent Jan Kristiansen - Fuldmægtig Joakim Quistorff-Refn - Fuldmægtig Fotograf: Lars Bahl Grafisk design: Formidabel Tryk: Printdivision

3 Rådet for Teknologi og Innovation 1

4 Indholdsfortegnelse > 1. Forord 4 2. Behovet for teknologisk service 8 3. Centrale udviklingstendenser for dansk erhvervsliv Overblik over det danske GTS-net Karakteristika for GTS-nettet Strategiske indsatsområder for GTS-nettets fremtidige udvikling Fremtidens GTS-institutter skal imødekomme danske virksomheders stigende behov for adgang til FoU-kompetencer Fremtidens GTS-institutter skal understøtte danske virksomheders internationale videnhjemtagning Fremtidens GTS-institutter skal have en åben og strategisk udvikling af kompetencer inden for nye teknologifelter, forretningsområder og innovationsformer Fremtidens GTS-institutter skal fastholde fokus på behovene i dansk erhvervsliv, og særligt blandt de små og mellemstore virksomheder GTS-nettets fælles identitet samt indre og ydre sammenhæng skal styrkes Stærkere prioritering af ressourcer til Godkendt Teknologisk Service 53 2

5 3

6 1. Forord > Dansk erhvervsliv konkurrerer i høj grad på viden og ny teknologi. Virksomhedernes evne til løbende at udvikle, producere og markedsføre nye produkter og ydelser er afgørende både for den enkelte virksomheds konkurrenceevne og for Danmarks samlede konkurrencekraft. Virksomheder har behov for hurtig adgang til førende teknologi og ny viden for at udvikle nye produkter og processer. Spredning og anvendelse af forskning og ny viden spiller som følge af globaliseringen og den tiltagende internationale konkurrence en stadig større rolle. Behovene dækkes for de fleste virksomheder primært gennem virksomhedernes egen viden, forskning og teknologiudvikling. Kravene til kvalitet i videnopbygningen og de stadig mere komplekse teknologier betyder dog, at færre og færre virksomheder i dag selv er i stand til at frembringe den relevante førende viden eller nye teknologier. Virksomheder kan gennem samarbejder om en hurtig og effektiv videnopbygning med eksterne partnere kompensere herfor. Det drejer sig både om samarbejde med andre virksomheder og med universiteter og Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-institutter). Universiteternes to hovedroller er forskning samt forskningsbaseret uddannelser. En tredje rolle er videnspredning til samfundet. GTS-institutternes hovedroller er derimod at bidrage til erhvervsrettet forskning, forsknings- og teknologibaseret vækst og innovation i især små og mellemstore virksomheder samt videnspredning. Det sker dels gennem at bygge bro mellem universiteter og virksomheder og dels ved selvstændigt at forske og udvikle i samarbejde med universiteter og virksomheder. Universiteter og GTS-instiutterne er de to helt centrale familier af forsknings- og udviklingsbaserede videninstitutioner i Danmark. Der er otte universiteter og ni GTS-institutter. Godkendt Teknologisk Service (GTS) er således en vigtig infrastruktur i den offentlige indsats for at understøtte forskning, udvikling og innovation i danske virksomheder. De ni danske GTS-institutter, hvoraf det ældste institut er over 100 år og det yngste godt 1 år, indsamler, opbygger og udvikler kontinuerligt ny anvendelsesorienteret teknologisk viden. GTS-institutternes 4

7 forsknings- og udviklingskompetencer gør dem i stand til at tilegne sig en viden på højeste niveau og omsætte den til direkte anvendelige ydelser til gavn for danske SMV er. GTS-institutterne har opbygget en meget stor kundemasse blandt danske virksomheder, der gør GTS-institutterne i stand til hurtigt og effektivt at sprede den opbyggede viden ud til relevante brugere. Dette sker blandt andet ved at yde bistand til udvikling og implementering af ny viden, test, proces- og produktoptimering, kvalitetssikring, certificering og uddannelse. Rådet for Teknologi og Innovation under Videnskabsministeriet understøtter denne indsats ved at indgå 3-årige resultatkontrakter, hvor man risikovilligt investerer i opbygningen af nye perspektivrige forsknings- og udviklingskompetencer og underliggende teknologisk infrastruktur, som ikke er tilgængelige på det private rådgivermarked. Dette sikrer, at danske virksomheder kan trække på de nyeste innovationskompetencer, så snart de måtte efterspørge disse. Der er i 2009 gennemført en international evaluering af det danske GTS-net. Vurderingen er, at GTS-nettet på mange måder er et meget velfungerende videnspredningssystem. Det betjener årligt omkring danske virksomheder heraf langt de fleste SMV er - og brugeranalyser fra 2006 og 2008 viser, at der er et højt tilfredshedsniveau blandt brugerne. Evalueringen påpeger også en række udfordringer for GTS-nettet. I en verden, hvor de teknologiske og forretningsmæssige dagsordener skifter stadigt hurtigere, er det vigtigt, at GTS-nettet er dynamisk og konstant fornyer og udvikler sig i takt med resten af samfundet. Den internationale evaluering har udpeget nogle indsatsområder for det danske GTS-net, som det er vigtigt at adressere for at sikre, at erhvervslivet også i fremtiden får den bedst mulige forskningsbaserede teknologiske service til fremme af deres innovations- og udviklingsaktiviteter. 5

8 Rådet for Teknologi og Innovation har derfor i sin 4-årige handlingsplan InnovationDanmark fastlagt, at der skal udarbejdes en strategi for det danske GTS-nets udvikling frem mod Formålet er at fastsætte de overordnede strategiske pejlemærker og mål for udviklingen i GTS-nettet i de to kommende resultatkontraktperioder. Strategien indeholder også en handlingsplan med initiativer, som Rådet vil implementere de kommende år. Visionen er, at: GTS-nettet skal være den centrale aktør i at gøre danske SMV er mere innovative og globalt konkurrencedygtige. Dette sker gennem opbygningen af nye anvendelsesorienterede F&U-kompetencer og teknologisk infrastruktur, der kan øge forsknings- og udviklingsindsatsen i dansk erhvervsliv. Rådet for Teknologi og Innovation vil i samarbejde med Forsknings- og Innovationsstyrelsen arbejde for, at indsatsen via GTS-nettet er koordineret med den øvrige nationale forsknings- og innovationsindsats i forhold til de øvrige initiativer og programmer under Videnskabsministeriet, med andre ministerier og med regionerne. Strategien er udarbejdet i dialog med erhvervsorganisationer og lønmodtagerorganisationer, ministerier, regioner, GTS-sammenslutningen og andre råd og fonde. Rådet for Teknologi og Innovation 6

9 7

10 2. Behovet for teknologisk service > Det danske GTS-net varetager en fundamental rolle, der kan genfindes i stort set alle moderne vidensamfund. Rationalet for, at staten medfinansierer opbygningen og udviklingen af disse systemer til teknologisk service, bunder grundlæggende i et ønske om at understøtte virksomhedernes innovationsaktiviteter, så disse får mulighed for at flytte deres innovationsindsats længere, end de ville kunne gøre på egen hånd. Et system til teknologisk service skaber samfundsmæssige gevinster og afhjælper markedsfejl ved dels at etablere stordriftsfordele, dels reducere den høje risiko som fornyelses- og innovationsprocesser indebærer for virksomheder, der har behov for viden inden for komplekse og omskiftelige videnfelter. Ved at investere i et system til varetagelse af teknologisk service kan der således etableres en infrastruktur af udstyr og kompetencer, der kan udnyttes parallelt af mange virksomheder, som ikke selv har ressourcerne til at foretage de fornødne investeringer, eller som afholder sig fra at foretage investeringerne, fordi de er forbundet med en for høj grad af risiko. Det er en central forudsætning for medfinansieringen af den teknologiske service, at der arbejdes med opbygning af faciliteter og kompetencer på forkant af den markedsmæssige efterspørgsel. Eksisterer der allerede en betydelig efterspørgsel efter kompetencerne eller faciliteterne, er der ikke længere den risiko, der berettiger en statslig medfinansiering. En anden central forudsætning for den statslige medfinansiering af teknologisk service er, at de opbyggede kompetencer er alment tilgængelige og altså ikke forbeholdes enkeltvirksomheder. Er dette ikke tilfældet, forsvinder det samfundsmæssige rationale for at investere i opbygningen af den teknologiske service også. 8

11 GTS-nettet er ikke en særlig dansk opfindelse. Næsten alle lande i Europa har GTS-lignende systemer, der placerer sig i spændingsfeltet mellem på den ene side universiteterne og andre videninstitutioner, hvor meget af den nye viden opstår, og på den anden side primært erhvervslivets interesse for at anvende den nye viden. De forskellige nationale systemer er selvfølgelig kompetencemæssigt og organisatorisk tilpasset de enkelte landes nationale særpræg, men samtidig systemer der strategisk og idemæssigt ligger forholdsvis tæt op ad hinanden, hvilket også giver mulighed for at hente inspiration til løbende at optimere og udvikle de nationale systemer. 9

12 10

13 11

14 3. Centrale udviklingstendenser for dansk erhvervsliv > Virksomhedernes videnniveau stiger og forskning og udvikling betyder mere for konkurrenceevnen Investeringerne i forskning og udvikling (FoU) har i Danmark så vel som i resten af OECD-landene over en længere årrække været stærkt stigende. Ser man på dansk erhvervslivs investeringer i FoU, så er de mere end fordoblet henover de seneste ti år. Størstedelen af investeringerne bæres af de store virksomheder, men også SMV ernes FoU-investeringer er steget. Det generelle videnniveau i erhvervslivet og samfundet er med andre ord markant stigende, og denne stigning er tydeligere blandt SMV erne end i de større virksomheder. Denne udvikling er blandt andet en konsekvens af den globale konkurrence og en bred erkendelse i samfundet af, at FoU er en afgørende betingelse for at sikre innovation og konkurrencekraft. Den øgede videnintensitet betyder samtidig, at virksomhedernes behov for bistand til innovationsaktiviteter er ændrede. Ikke mindst for SMV erne betyder deres øgede videnintensitet både et forbedret modtageapparat og en mere kvalificeret efterspørgsel, der stiller øgede krav til de teknologiske serviceydelsers videnmæssige niveau. Denne udvikling er helt central for GTS-institutterne, der netop har til opgave er at være foran markedet og udvikle viden og teknologi på forkant af den markedsmæssige efterspørgsel. Når erhvervslivet bliver mere videnintensivt, skal GTS-institutterne rykke endnu længere op i værdikæden for videnproduktion, og det kræver et øget fokus på FoU og på samarbejde med universiteter og andre videninstitutioner. Undersøgelser viser helt entydigt, at jo mere FoU-instensive virksomhederne er jo større er tendensen til, at de efterspørger viden og samarbejde med f.eks. GTS og universiteter. Det generelt øgede videnniveau har også betydet, at private videnrådgivere er blevet mere videnintensive. Dette skaber yderligere et incitament til, at GTS-institutterne bevæger sig op i videnkæden. Både fordi en række funktioner, der traditionelt har været varetaget i GTS-nettet, nu kan varetages af private videnrådgivere, og fordi kravene til GTS-institutternes FoU-kompetencer stiger, hvis de fortsat skal kunne agere som rådgivernes rådgivere. 12

15 Øget internationalisering af videnproduktionen Den viden og teknologi, som danske virksomheder i dag bygger deres ydelser og produkter på, er kun for en ganske lille del opbygget inden for landets grænser. Det er således kun ca. 1% af den globale videnproduktion, der skabes i Danmark. Om end dette i forhold til Danmarks størrelse er en stor andel, er det langt fra tilstrækkeligt til at basere vores erhvervsmæssige udvikling på. International videnhjemtagning foregår i dag i mange sammenhænge, men i takt med at viden i stigende grad udvikles og udveksles på tværs af grænser, er evnen til international videnhjemtagning blevet et globalt konkurrenceparameter, der kun bliver endnu vigtigere i fremtiden. Flere og flere virksomheder bliver internationalt orienterede og henter selv ny viden hjem fra udlandet via kunder, leverandører og andre samarbejdspartnere. Ny international viden vil imidlertid ofte have større værdi for samfundet bredt, end den vil have for den enkelte virksomhed. Derfor vil der være en tendens til, at virksomhederne underinvesterer i videnhjemtagning, der ofte også vil være både mere vanskelig og mere risikobetonet end samarbejde med nationale videninstutioner. Derfor ligger der en samfundsmæssig opgave i at understøtte den internationale videnhjemtagning. Universitets- og forskningsverdenen er i sin natur et internationalt vidensystem, der har en stærk og mangeårig tradition for videnudveksling gennem fx publikationer, studerende og ansatte og har i mange år været en meget vigtig kilde til hjemtagning af ny viden og udvikling i det danske samfund. Men en internationalt orienteret universitets- og forskningsverden er ikke en tilstrækkelig kilde til international videnhjemtagning. Her har uafhængige teknologiske servicerådgivere en vigtig rolle at spille ved at indgå i internationale forsknings- og udviklingsprojekter og sikre, at viden på et højt kvalificeret niveau indsamles systematisk og gøres tilgængelig og anvendelig i det danske erhvervsliv og samfund. International videnhjemtagning sker også via de internationale forskningsog udviklingsprogrammer, som er vokset markant økonomisk igennem de 13

16 seneste år. I disse programmer ligger der et meget stort potentiale, som der er behov for at udnytte bedre. Flere undersøgelser viser, at virksomheder, der deltager i f.eks. EU s Rammeprogram for forskning og udvikling, har meget stort udbytte gennem adgang til ny viden, nye markeder og en styrket bundlinje. Selv om der arbejdes på at mindske de administrative byrder, er hele koordinationen, ansøgningsfasen og etablering af kontakt til udenlandske samarbejdspartnere fortsat en væsentlig barriere. Skal dansk erhvervslivs internationale videnhjemtagning styrkes, er der behov for at sætte ind med en indsats, der kan bidrage til, at disse barrierer mindskes og overvindes blandt andet ved, at danske aktører støttes i at deltage i projekter under EU s rammeprogram. Vækst i nye teknologier og kompetencer Ny viden er en afgørende kilde til innovations- og konkurrencekraft for alle virksomheder. I det moderne vidensamfund opstår og forandres videnfelter og teknologier stadig hurtigere, og det øger behovet for et system, der kan opdage, følge med i og håndtere de nye teknologiske og forretningsmæssige muligheder og udfordringer. Den massive globale vækst i investeringer i FoU resulterer samtidig i et markant stigende output af nye teknologier, opfindelser og publikationer. Det internationale antal af publicerede peer review artikler er over de seneste ti år steget med godt 20%. Mange nye opfindelser og forskningsresultater har samtidig en gearende effekt, der gør, at nye resultater opnås endnu hurtigere ved at benytte sig af den nyeste teknologi, f.eks. har supercomputere faciliteret udviklingen inden for bioteknologi ved at muliggøre langt flere og hurtigere simuleringer og beregninger. En anden faktor bag kompleksiteten og fremvæksten af nye videnfelter er den stigende teknologikonvergens, hvor teknologier smelter sammen og skaber helt nye videnfelter. Udviklingen går så stærkt og udfolder sig på så mange områder, at det ikke er muligt for almindelige mindre virksomheder at opsamle og integrere den nye viden der er relevant for dem. Her bliver behovet for videnopsamling og formidling kun større med den accelererede udvikling. 14

17 Men ikke alle områder er lige vigtige for Danmark. Derfor er der behov for at prioritere både i forhold til nuværende/ nært kommende behov og fremtidige behov. Det er en meget vanskelig opgave, som kræver en løbende involvering og interaktion mellem de involverede parter. I det moderne vidensamfund er der samtidig en åbenlys risiko for, at man i begejstringen over perspektiverne i de nye teknologier overser mindre spektakulær men helt nødvendig teknologisk infrastruktur. På trods af fremvæksten af nye videnfelter og teknologier har det danske samfund og erhvervsliv fortsat også behov for at sikre, at næsten usynlige forudsætninger for mange virksomheders ydelser og produktion f.eks. internationalt anerkendte målinger af vægt, længde, temperatur m.m., samt testfaciliteter og laboratorier er tilgængelige for både myndigheder og erhvervsliv. En undersøgelse af GTSnettets brugere fra 2008 viser, at test af produkter er den mest efterspurgte enkeltydelse blandt kunderne, og at der er stor tilfredshed med de teknologiske serviceydelser, der i dag udbydes i GTS-nettet. Dette understreger behovet for både vedligehold og udvikling af faciliteter og kompetencer hvis danske virksomheder skal have rammebetingelser for innovation på niveau med virksomheder i andre lande. Stigende behov for gennemsigtighed i det danske innovationssystem Med det stigende fokus på F&U er det danske innovationssystem også vokset, både ved at der er blevet indført nye programmer og initiativer, og ved at antallet af aktører og kompetencer er vokset betydeligt. Denne vækst kan gøre det vanskeligere men samtidig også mere påkrævet for virksomhederne at finde frem til de rette specialistkompetencer. Der er derfor et behov for, at de faglige kompetencer, der opbygges med henblik på at fremme innovation, gøres bredere og nemmere tilgængelig. Det er i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at den senest gennemførte brugeranalyse fra 2008 viste et markant fald i kendskabet til GTS-institutterne blandt virksomheder, der ikke i forvejen var brugere af GTS-nettet. Dette fald i kendskabet er en væsentlig udfordring og udtryk for behov om øget synlighed af den teknologiske service og bedre muligheder for at finde frem til de rette kompetencer i nettet. 15

18 16

19 4. Overblik over det danske GTS-net > GTS-nettet består af 9 godkendte teknologiske serviceinstitutter med hver deres faglige og teknologiske fokus. AgroTech Institut for Jordbrugs- og Fødevareinnovation Alexandra Instituttet Bioneer Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut DELTA Dansk Elektronik, Lys og Akustik DFM Dansk Institut for Fundamental Metrologi DHI Institut for Vand, Miljø og Sundhed FORCE Technology Teknologisk Institut I 2007 var omsætningen i GTS-nettet på 2,46 milliarder kr. (figur 1), forskningsindsatsen på 575 mio. kr. (figur 2) og medarbejderstaben udgjorde godt 2900 medarbejdere (figur 3). Figur 1 Omsætningsfordeling Figur 2 F&U- Finansiering Figur 3 Medarbejderkompetencer 42 % 27 % 6 % 12 % 29 % 8 % 10 % 15 % 17 % 36 % 4 % 40 % 44 % 10 % Dansk kommerciel omsætning off. Udenlandsk kommerciel omsætning Dansk kommerciel omsætning priv. Øvrig FoU-omsætning Resultatkontrakt Egenfinansiering Resultatkontrakt Øvrig FoU-omsætning Udenlandsk Innovationskonsortier Øvrigt teknisk Kandidatgrad Dr. & Ph.D. Øvrigt ikke-teknisk 17

20 GTS-nettets heterogenitet Der er stor variation mellem de enkelte GTS-institutioner inden for en række forskellige forhold. Det mindste institut er DFM med en omsætning på 17 mio. kr. og 18 ansatte. Det største er Force Technology med 960 ansatte og en omsætning på 828 mio. kr. Også hvad angår de internationale aktiviteter, er der store forskelle mellem institutterne. Der er stor variation i de enkelte institutters F&U-intensitet, der varierer fra ca kr. til kr. pr. medarbejder, hvilket også afspejler, om der på det enkelte institut primært er fokus på bredere serviceydelser inden for f.eks. testning eller f.eks. medicinsk forskning. Den medfinansiering, som institutterne modtager gennem resultatkontraktmidler, varierer fra 5% til 60% af deres respektive omsætning. Variationen i medfinansieringsgraden hænger tæt sammen med, hvilken rolle institutterne konkret udfylder. Medfinansieringsgraden for institutter med mange aktiviteter inden for mere grundlæggende teknologisk infrastruktur (f.eks. metrologi, standardisering o.l.) er væsentligt højere end institutter med mange direkte erhvervsrettede aktiviteter. De 3 største GTS-institutter, FORCE Technology, Teknologisk Institut og DHI står for 83% af omsætningen og har 86% medarbejderne. Hvad betyder det at være GTS-institut? Den godkendte teknologiske service er lovbestemt ved Lov om Teknologi og Innovation. Institutterne skal være almennyttige og er forpligtet til at servicere og sælge til alle interesserede, der ønsker at anvende den opbyggede viden. GTS-institutterne udlodder ikke overskud. I stedet reinvesteres overskud i forskning, udvikling, nye faciliteter og udstyr og lignende aktiviteter, der igen bidrager til videreudvikling af institutterne. GTS-institutterne er selvejende institutioner eller almennyttige aktieselskaber underlagt særlige begrænsninger for at sikre, at de er fri af særinteresser. Den viden og rådgivning, som GTS-institutterne tilbyder, skal ske på markedsvilkår. Rådet for Teknologi og Innovation indgår resultatkontrakter med GTSinsitutterne, og Forsknings- og Innovationsstyrelsen fører løbende tilsyn med 18

21 institutterne. Rådet vurderer økonomien, kvaliteten af deres forskning og udvikling samt evnen til at formidle viden. Rådet kan udstikke retningslinjer og strategier for GTS-nettet og i samarbejde med VTU gennemføre evalueringer og opstille performanceindikatorer. Rådet indgår resultatkontrakter for at sikre en hensigtsmæssig udvikling i forhold til at opbygge de rette erhvervsrettede kompetencer og den relevante viden i GTS-nettet. GTS-nettet varetager to roller og funktioner: Skabe teknologisk innovation og fornyelse i erhvervslivet og samfundet. - gennem udvikling og spredning af ny national og international viden om forskning og teknologi - fx i form af nye metoder, koncepter og ydelser - kan den teknologiske service bidrage til forskning og udviklingen af nye videnbaserede produkter, serviceydelselser og processer i virksomheder. Vedligeholdelse og udvikling af en basal teknologisk infrastruktur - så virksomhederne og samfundet har adgang til grundlæggende videns og teknologiske kompetencer, som de ikke selv råder over og som markedet ikke af sig selv ville udbyde. Det handler bl.a. om standardiseringsaktiviteter, adgang til udstyr, prøvning, test, kurser og andre basale teknologiske ydelser. GTS-nettet har endvidere en særlig forpligtelse til at udvikle og stille teknologisk viden til rådighed for små og mellemstore virksomheder, der ikke har samme muligheder for selv at udvikle ny viden, som de større virksomheder Karakteristika for GTS-nettet Tæt samarbejde med erhvervslivet GTS-nettet har et betydeligt samarbejde med erhvervslivet i Danmark. Institutterne har godt danske virksomhedskunder og hertil kommer

22 offentlige kunder i Danmark. Nogle virksomhedskunder er kunde hos to eller flere GTS-institutter, men det vurderes, at antallet af specifikke virksomheder, som GTS-nettet er i kontakt med, er på mindst årligt i Danmark. Det svarer til ca. 25% af alle danske virksomheder med mere end tre ansatte. De små og mellemstore virksomheder udgør antalsmæssigt hovedparten af kunderne svarende til 88%. I forhold til lande vi normalt sammenligner os med, har det danske GTS-net markant flere relationer direkte til erhvervslivet, både hvad angår antallet af virksomhedskunder og deres betydning for omsætningen. De tætte relationer til virksomhederne er også en direkte konsekvens af den i europæisk sammenhæng forholdsvis lave medfinansiering af GTS-nettet fra statens side. Det tætte samarbejde med erhvervslivet hænger også tæt sammen med, at GTS-nettet råder over specialiserede tekniske faciliteter til en anslået værdi af 1,6 mia. kr. Disse faciliteter er unikke i Danmark, da de er forbundet med store omkostninger at etablere, vedligeholde og udvikle. GTS-nettet kan teste nye produkter, foretage certificering og kalibrering af udstyr og tilbyde andre mere standardiserede testningsydelser. Sådanne test og certificeringer vil ofte være en forudsætning for, at virksomhederne kan sælge deres produkter og serviceydelser i EU. Specielt inden for området forbrugerbeskyttelse stilles der høje krav til sikkerhed og kvalitet. Køb af mere standardiserede ydelser kan ofte blive starten på et længerevarende udviklingssamarbejde, der også ender med at støtte virksomheden i mere videntunge innovationsaktiviteter. Stort internationalt fokus Den internationale omsætning i GTS-nettet udgør godt 40% af den samlede omsætning svarende til en omsætning på knapt én mia. kr. I forhold til de lande vi normalt sammenligner os med, fylder den internationale omsætning mere end dobbelt så meget for det danske GTS-net. Denne udvikling er et bevis på, at GTS-nettets kompetencer og serviceydelser er internationalt konkurrencedygtige, men samtidig et udtryk for at GTS-nettet har haft behov for at øge sin indtjening gennem en udvidelse af markedet og derfor i højere grad har orienteret sig mod udlandet. Den øgede indtjening fra de internatio- 20

23 nale aktiviteter i de senere år giver institutterne mulighed for at igangsætte ny egenfinansieret forskning samt foretage de avancerede udstyrsanskaffelser, som dette kræver. Den betydelige internationale indtjening understøtter, at danske virksomheder og institutioner får adgang til viden og teknologi på et højt internationalt niveau. I GTS-nettet stræber alle institutterne efter at være blandt de fem bedste udbydere i verden inden for hver deres kerneområde. Det er ambitiøse målsætninger, der kræver en meget stor international berøringsflade og kontakter til de førende forskningsmiljøer i verden. Geografisk kommer hovedparten af de internationale kunder fra de nordiske lande og Europa ligesom USA er et væsentligt marked. Internationaliseringen har samtidig betydet, at ud af GTSnettets ca ansatte har knap 600 medarbejdere en udenlandsk baggrund, hvoraf langt de fleste dog er ansat i datterselskaber i udlandet. På trods af den klare internationale orientering har GTS-nettets deltagelse i internationale forskningsprogrammer været begrænset. GTS-institutternes internationale aktiviteter fokuserer primært på levering af teknologiske serviceydelser, der ikke i sig selv fører til international videnhjemtagning i nogen større udstrækning. GTS-nettet får således ikke det fulde udbytte af relationerne til international videnudveksling og hjemtagning fra universiteter mv. De internationale relationer til virksomheder og videninstitutioner og erfaringerne med at arbejde internationalt giver imidlertid GTS-nettet et godt udgangspunkt for at flytte sig højere op i videnkæden gennem at øge og intensivere samarbejdet med udenlandske forskningsmiljøer og øge deltagelsen i internationale forskningsprogrammer f.eks. EU s 7. rammeprogram. Lav grad af F&U-aktiviteter og offentlig medfinansiering I 2007 var F&U-indsatsen i GTS-nettet på 575 mio. kr.. Denne indsats er dels baseret på den statslige finansiering via resultatkontrakter (234 mio. kr.), øvrige F&U-aktiviteter, herunder EU og F&U-programmer mv. (188 mio. kr.) samt GTS-nettets egenfinansierede F&U-aktiviteter (153 mio. kr.). 21

24 Sammenligner man den danske ikke-kommercielle F&U-indsats i GTS-nettet med lignende udenlandske systemer, viser der sig en markant forskel, idet GTS-nettets indsats ligger væsentligt under indsatsen i lande som Norge, Sverige, Holland og Tyskland. GTS-nettets F&U-aktiviteter er ydermere faldet de seneste 5 år fra 21% af omsætningen i 2002 til 17% af omsætningen i En tredjedel af GTSnettets samlede aktiviteter altså både kommercielle og ikke kommercielle aktiviteter vurderes at være F&U-aktiviteter, hvilket er lavt i internationale sammenhæng. Ser man på andelen af videnskabelige medarbejdere med en PhD-baggrund har ca. 8% af GTS-nettets medarbejders en PhD-grad. Det er væsentligt mindre end de tilsvarende tal for GTS-systemet i Holland 18%, i Sverige 27%, i Norge 28% og i Tyskland ca. 33%. Det internationale GTS-evalueringspanel er bekymret for det lave danske niveau, om end andelen er stigende. Ligeledes er der siden 2000 sket et markant fald i antallet af videnskabelige publikationer. Resultatkontrakterne er for GTS-nettet den primære finansieringskilde til videnopbygning. Indsatsen via resultatkontrakterne udgør ca. 40% af den samlede F&U-indsats i GTS-nettet. De øvrige eksterne F&U-midler, der udgør ca. 33%, kommer fra puljer og programmer, hvor GTS-institutterne har én eller flere samarbejdspartnere og ansøger om midler i konkurrence med andre F&U-institutioner eller virksomheder. Den sidste del af finansieringen er den egenfinansierede F&U. Antallet af F&U-samarbejdsprojekter, der gennemføres af GTS-institutter i samarbejde med et eller flere universiteter, virksomheder og offentlige institutioner, er faldet henover de seneste fem år. Udviklingen kan dog også være et udtryk for, at ressourcerne til F&U-aktiviteter generelt koncentreres på færre og større projekter. 22

25 Samarbejdet og arbejdsdelingen mellem GTS, universiteter og private videnrådgivere Der er en forholdsvis klar arbejdsdeling mellem de forskellige aktører i det danske vidensystem. De otte danske universiteter bidrager til erhvervslivets innovation gennem forskning og ved at udbyde forskningsbaserede uddannelser på højt internationalt niveau. Universiteterne bidrager endvidere gennem indtægtsdækket virksomhed og konsulentarbejde. I de seneste år har universiteterne i stigende grad arbejdet strategisk med erhvervssamarbejde og oprettet enheder med ansvar for forsknings- og erhvervssamarbejde, ligesom de gennem Tech-Trans Loven kan stifte aktieselskaber med det formål at fremme kommercialiseringen af ny viden og teknologi. Universiteternes indgangsvinkel til opgaverne har dog i sagens natur en mere teoretisk og forskningsmæssig tilgang til samarbejdet med erhvervslivet end GTS-nettets mere anvendelsesorienterede tilgang. Samarbejdet og arbejdsdelingen kommer blandt andet til udtryk ved, at GTSnettet i 2007 havde 312 uformelle og 248 formelle samarbejdsaftaler med danske universiteter. Karakteren af samarbejderne varierer meget. I enkelte tilfælde sker det gennem fællesejede selskaber, men mange formaliserede samarbejder tager også udgangspunkt i et fagligt fællesskab i forbindelse med deltagelse i innovationsnetværk og innovationskonsortier aktiviteter der ofte er finansieret af Rådet for Teknologi og Innovation. Samarbejder mellem universitetsverdenen og GTS-nettet kan til tider videreføres i yderligere formaliserede samarbejdsrelationer i form af f.eks. innovationscentre. Et innovationscenter varetages af et GTS-institut og et universitet i fællesskab, og dermed styrker det på en og samme tid F&U-højden i GTSnettet og giver universiteterne et styrket kendskab til erhvervslivets behov. De private videnrådgivere indgår i innovationssystemet ved at levere en række videnbaserede ydelser til virksomhederne. Det drejer sig typisk om 23

26 rådgivere inden for ingeniørvirksomhed, it, marketing og management. De private rådgivere servicerer i et vist omfang de samme kunder som GTS-nettet, men der er typisk forskel i substansen af de ydelser, parterne leverer, da de private rådgivere er inden for mere etablerede markedsområder og ikke har udgangspunkt i særlige tekniske testfaciliteter og udstyr, der opgavemæssigt er GTS-nettets særkende. Det internationale GTS-evalueringspanel vurderer, at der er fundet en fornuftig arbejdsdeling mellem GTS-institutterne og de private videnrådgivere, og ser ikke væsentlige konkurrenceproblematikker i disse relationer. Arbejdsdelingen underbygges også af, at der gennem årene kun har været ganske få tilfælde, hvor de private rådgivere, der i øvrigt også er brugere af GTS-nettets kompetencer, har klaget over, at de faglige områder og grænser er kommet for tæt på hinanden. 24

27 25

28 5. Strategiske indsatsområder for GTS-nettets fremtidige udvikling > GTS-nettet har gennem de seneste år vist sin evne til dynamisk fornyelse, hvor nye teknologi- og forretningsområder er blevet inkluderet i GTS-nettet, både ved oprettelse af nye GTS-institutter og ved udvidelse af de etablerede GTS-institutters fokusområder. Gentagne brugeranalyser dokumenterer samtidig, at de mange virksomheder, der benytter GTS-nettet, er meget tilfredse med den service, der leveres. Ikke desto mindre er der behov for, at GTS-nettet også fremadrettet fastholder sin rolle som en afgørende og tidssvarende aktør i det danske innovationssystem. Strategien dækker perioden , svarende til de to næste resultatkontraktperioder. Rådet ser i denne tidshorisont særligt følgende strategiske udfordringer: Fremtidens GTS-institutter skal imødekomme danske virksomheders stigende behov for adgang til FoU-kompetencer Fremtidens GTS-institutter skal understøtte danske virksomheders internationale videnhjemtagning Fremtidens GTS-institutter skal have en åben og strategisk udvikling af kompetencer inden for nye teknologifelter, forretningsområder og innovationsformer Fremtidens GTS-institutter skal fastholde fokus på behovene i dansk erhvervsliv, og særligt blandt de små og mellemstore virksomheder GTS-nettets fælles identitet samt indre og ydre sammenhæng skal styrkes Stærkere prioritering af ressourcer til Godkendt Teknologisk Service 5.1 Fremtidens GTS-institutter skal imødekomme danske virksomheders stigende behov for adgang til FoU-kompetencer Det danske GTS-net er væsentligt mindre forsknings- og udviklingsintensivt end lignende systemer i andre lande. Den infrastruktur, der er til rådighed for at understøtte dansk erhvervslivs innovationsaktiviteter, er mindre videntung end i lande som Holland, Sverige, Norge og Tyskland. 26

29 Sammenholdes det danske GTS-nets generelt lavere forsknings- og udviklingsintensitet med det generelt stigende viden- og teknologiindhold i produkter og serviceydelser og den stigende betydning, viden har som internationalt konkurrenceparameter, tegner der sig en vigtig udfordring. GTS-nettets forsknings- og udviklingskompetencer skal styrkes for bedre at understøtte forsknings- og udviklingsaktiviteterne i dansk erhvervsliv. En opprioritering af de danske GTS-institutters forsknings- og udviklingskompetencer vil også forbedre arbejdsdelingen i innovationssystemet i forhold til det private rådgivermarked. Stærkere kompetencer gør det muligt for GTS-institutterne i højere grad at varetage rollen som rådgivernes rådgiver fremfor at risikere at ende i en rolle som konkurrent til private videnrådgivere. Rådet for Teknologi og Innovation ønsker at sætte ind på flere indsatsområder Flere samarbejdsprojekter med universiteterne For det første skal GTS-institutternes muligheder for og incitamenter til at samarbejde med universiteter både i Danmark og internationalt styrkes. En af måderne til at gøre dette er ved at bygge videre på de erfaringer, som er høstet gennem det fælles center for innovativ lægemiddelformulering, som med medfinansiering fra Rådet i den nuværende resultatkontraktperiode er etableret i samarbejde mellem GTS-instituttet Bioneer og Københavns Universitet. 27

30 Partnerskab mellem Bioneer og Københavns Universitet om lægemiddeludvikling GTS-instituttet Bioneer og Københavns Universitet har i den seneste resultatkontraktperiode afprøvet en ny model for et styrket samarbejde mellem GTS-institutter og universiteter. Bioneers forretningsenhed Bioneer:FARMA er således blevet lokaliseret på Det Farmaceutiske Fakultet ved Københavns Universitet. Her samarbejder Bioneer-forskere med forskere fra fakultetet i forskellige forskningsgrupper om sammen at udvikle og levere metoder og teknologier, der kan understøtte danske bioteknologiske virksomheders udviklingsarbejde. Begge parter drager fordel af den fælles adgang til unikt og kostbar apparatur, ligesom man indgår i fælles F&U-projekter og drager nytte af hinandens kompetencer og ekspertise inden for hhv. grundforskning, modning af forskning og markedsføring. Samarbejdet har bl.a. resulteret i, at der er udviklet komplekse analysemetoder til at forudsige, hvorledes lægemidler opløses efter indtagelse gennem munden, og hvorledes de aktive stoffer optages i tarmkanalen. Dette er vigtige redskaber til at facilitere udvikling af nye lægemidler. Samarbejdsprojekter af denne karakter skaber muligheder for stærkere forskningsmæssige satsninger, når GTS-instituttet og universitetet samler ressourcerne, så deres medarbejdere arbejder side om side på konkrete forsknings- og udviklingsprojekter. Samtidig bidrager konstruktionen til at styrke erhvervsorienteringen i forskningsaktiviteterne og dermed også til at sikre, at den opbyggede viden omsættes til teknologiske servicetilbud til gavn for danske virksomheder. Rådet ønsker via de kommende resultatkontrakter at facilitere iværksættelsen af flere af sådanne frugtbare samarbejder mellem universitet og GTS-institut. Rådet forventer at iværksætte et antal (4-8) større 28

31 innovations-satsninger, der etableres i fællesskab mellem GTS-institutter og universiteter. Det er samtidig vigtigt, at universiteterne og GTS erne i arbejdet med disse større innovations-satsninger sikrer en aktiv involvering af erhvervslivet Øgede F&U-krav til resultatkontrakterne Rådet vil derudover i vurderingen af GTS-institutternes forslag til resultatkontrakter skærpe kravene til GTS-aktiviteternes forsknings- og udviklingshøjde. Samtidig vil Rådet arbejde for, at de enkelte projekter i GTS-institutternes resultatkontrakter får en større volume, der muliggør større forsknings- og udviklingsmæssige satsninger Flere PhD er i GTS-nettet Skal GTS-institutterne være attraktive samarbejdspartnere for universiteterne, kræver det også, at GTS-institutterne har medarbejdere med de fornødne dybe kompetencer til at indgå i forsknings-og udviklingsprojekter på lige fod med universitetsforskerne. Et højt kompetenceniveau er samtidig en forudsætning for at følge med udviklingen i den state-of-the-art forskning, som foregår på universiteterne, og som GTS-institutterne skal bidrage til at nyttiggøre i dansk erhvervsliv. Det er i den forbindelse ikke hensigtsmæssigt, at det danske GTS-net har en relativt lav andel af medarbejdere med en ph.dgrad (under 10%) sammenlignet med tilsvarende systemer i andre lande, f.eks. Tyskland og Sverige. GTS-institutterne skal derfor i den kommende resultatkontraktperiode øge deres andel af ph.d.-uddannede blandt deres medarbejdere, blandt andet ved at gøre bedre brug af erhvervs ph.d.-programmet. Rådet for Teknologi og Innovation vil endvidere arbejde for, at der i de kommende resultatkontrakter vil blive gennemført en række ph.d.-projekter som en integreret del af de enkelte resultatkontraktaktiviteter. Det skal også undersøges nærmere, om det samlede fald i antallet af videnskabelige artikler, konferencepapers og afhandlinger udgør et problem for GTS-institutternes muligheder for at samarbejde med universiteterne. 29

32 Ph.d-projekt der sikrer dansk udbytte når Galileo går i luften Når det europæiske satellitsystem Galileo går i luften, vil en række avancerede positioneringsdata blive tilgængelige. På Alexandra Instituttet er ph.d-studerende Jakob Langdal med til at udvikle det projekt, som skal skabe en højteknologisk platform, der både skal sikre den tekniske anvendelse og den kommercielle udnyttelse af de avancerede positioneringsdata. Som en del af den teknologiske platform udvikles en værktøjskasse, der vil kunne benyttes af virksomheder som støtte til hurtig og nem udvikling af Galileobaserede applikationer. Virksomheder som Terma, Systematic og Dansk Landbrugsrådgivning samarbejder med Alexandra Instituttet om at finde de konkrete, forretningsmæssigt attraktive anvendelser, der kan spænde over alt fra monitorering af kvægbestande til sporing af røgdykkere i brændende bygninger Øget deltagelse i FoU-programmer En yderligere måde til at sikre et tættere samarbejde mellem GTS-institutter og universiteter og til generelt at styrke forsknings- og udviklingskompetencerne på GTS-institutterne er ved at styrke GTS-institutternes deltagelse i nationale og internationale forskningsprogrammer. En kortlægning af GTS-institutternes deltagelse i forsknings- og udviklingsprogrammer udført i forbindelse med den internationale GTS evaluering viste tydeligt, at GTS-institutterne kun i meget begrænset omfang deltager i forsknings- og udviklingsprogrammer. Eneste markante undtagelse er innovationskonsortieordningen, som indeholder en særlig rolle for teknologiske servicepartnere, der matcher GTS-institutternes profil. Samtidig viser kortlægningen, at der er en betydelig variation i hvilket omfang de enkelte GTS-institutter deltager i forsknings- og udviklingsprogrammerne. 30

33 Rådet vil derfor indlede en dialog med GTS-institutterne med henblik på at sikre, at samtlige GTS-institutter er opmærksom på de eksisterende forsknings- og udviklingsprogrammer og i deres strategiske udviklingsplaner forholder sig til mulighederne og opstiller mål for deres fremtidige deltagelse i disse programmer. Rådet vil endvidere sikre, at deltagelsen i nationale og internationale forsknings- og udviklingsprogrammer fremadrettet indgår i det performanceregnskab for GTS-nettet, som udarbejdes årligt. Spørgsmålet om GTS-institutternes deltagelse i internationale forskningsprogrammer behandles i øvrigt separat nedenfor. Som det fremgår af det ovenstående, forudsætter en styrkelse af GTS-institutternes FoU-kompetencer både en række initiativer fra Rådets side, og at man fra GTS-institutterne foretager nogle omprioriteringer og bliver mere aktive i at deltage i konkurrencen om yderligere forsknings- og udviklingsmidler i andre programmer, og at man opprioriterer den egenfinansierede forskningsog udviklingsindsats. Rådet har tidligere fastsat en målsætning om, at den del af GTS-nettets FoU-indsats, der ikke stammer fra resultatkontraktmidler i 2010 skal nå 409 millioner kr., svarende til en fremgang på 20% i forhold til 2007-niveauet. Det er fortsat Rådets forventning, at GTS-institutterne vil være i stand til at nå dette mål. Opsummering Overordnet målsætning GTS-nettets forsknings- og udviklingskompetencer skal styrkes Operationelle mål Tættere samarbejdet mellem GTS-institutterne og universiteterne GTS-institutternes ikke-kommercielle F&U-indsats skal - eksklusivt resultatkontraktmidler - nå 409 millioner kr. i

34 Andelen af ph.d.-uddannede blandt GTS-nettets medarbejdere skal styrkes GTS-institutternes deltagelse i forsknings- og udviklingsprogrammer skal øges Konkrete initiativer Rådet vil iværksætte 4-8 innovationssatsninger som forpligtende samarbejder mellem GTS-institutter og universiteter skærpe kravene til GTS-resultatkontrakternes forsknings- og innovationshøjde sikre, at der gennnemføres en række ph.d.-projekter som en integreret del af GTS-institutternes kommende resultatkontrakter iværksætte en strategisk dialog med GTS-institutterne om deres deltagelse i forsknings- og udviklingsprogrammer arbejde henimod, at der indgås aftaler om større projekter under resultatkontrakterne styrke opfølgningen på GTS-institutternes deltagelse i forsknings- og udviklingsprogrammer i fremtidige performanceregnskaber 32

35 5.2 Fremtidens GTS-institutter skal understøtte danske virksomheders internationale videnhjemtagning Internationalisering og globalisering er på ingen måde fremmed for det danske GTS-net. En stor del af GTS-nettets omsætning over 40% - stammer fra kunder uden for Danmarks grænser. Dette tal er bemærkelsesværdigt højt sammenlignet med tilsvarende systemer i andre europæiske lande. Rådet ser grundlæggende GTS-nettets internationale engagement som positivt, idet det den større kundemasse gør det mere lukrativt for GTS-institutterne at opbygge nye kompetencer og serviceydelser, der i høj grad også kan komme danske virksomheder til gavn. Samtidig kan GTS-nettets internationale engagement være med til at opbygge internationale relationer, som andre danske virksomheder kan trække på. Som påpeget i den internationale evaluering, ligger der imidlertid en udfordring i, at GTS-nettets internationale engagement i meget høj grad handler om levering af teknologiske serviceydelser fremfor at indgå egentlige internationale forsknings- og udviklingsprojekter og -samarbejder, der i langt højere grad kan bidrage til international hjemtagning af viden. Det er derfor vigtigt, at GTS-institutterne styrker forsknings- og udviklingssamarbejdet med udenlandske videninstitutioner og forskningsmiljøer. Mere specifikt skal dette ske ved, at GTS-institutterne øger omfanget af forpligtende strategiske samarbejdsaftaler og gennemføre flere og større samarbejdsprojekter om forskning og udvikling med udvalgte strategiske samarbejdspartnere med internationale spidskompetencer, og ved at GTSinstitutterne øger deres deltagelse i internationale forskningsprogrammer som f.eks. EU s 7. Rammeprogram. Som det fremgår af den gennemførte kortlægning af GTS-nettet og det danske innovationssystem, er der sket et betydeligt fald i GTS-institutternes internationale forskningssamarbejder, der ligger på omkring 40% af niveauet for 10 år siden. Ligeledes viser kortlægningen, at GTS-institutternes deltagelse i EU s Rammeprogram for forskning og udvikling ligger på et meget lavt niveau. Der er brug for at få vendt denne udvikling og få sat internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde og international videnhjemtagning højere op på GTS-nettets dagsorden. En tredje vej til at styrke den internationale videnhjemtagning er ved, at GTS-institutterne bliver 33

36 medlemmer af førende internationale universiteter og institutters samarbejdsnetværk, der vil give adgang til en omfattende videnressource og en helt ny samarbejdsflade med internationalt snit. Succesfuld international videnhjemtagning I 2007 indgik DHI i et 5-årigt centersamarbejde med Nanyang Technological University (NTU) i Singapore. Singapore er meget sårbar inden for vandforsyning og satser betydelige forskningsbevillinger på at transformere denne sårbarhed til en kommerciel styrke og gøre Singapore til verdens betydeligste Water Hub. De gunstige muligheder gør, at flere af de internationalt største spillere inden for vandbehandlingsteknologi etablerer sig med udviklingscentre i Singapore. Via centersamarbejdet bidrager DHI til udvikling af nye vandbehandlingsteknologier og får samtidig adgang til den nyeste viden inden for disse områder. Et eksempel på en sådan viden er udvikling af en ny type membraner til produktion af ultra-rent vand til industriel produktion eksempelvis inden for elektronikindustrien, hvor de nye membraner er baseret på naturens egne processer ved anvendelse af de såkaldte aquaporiner. Disse aquaporiner er karakteriseret ved at være ekstremt selektive til kun at tillade transport af vandmolekyler. Målet her er at reducere energiforbruget med op til 80% i sammenligning med de kendte teknologier. I dette tilfælde er DHI koordinator i et europæisk forskningsprojekt med deltagelse af en dansk udviklingsvirksomhed, der gennem DHI s deltagelse i forskningscentret også er blevet aktør i projektet i Singapore. Projektet eksemplificerer således, hvordan der kan etableres international videnhjemtagning direkte til danske udviklingsorienterede virksomheder. 34

37 Styrkede incitamenter for GTS-institutternes internationale videnhjemtagning Rådet vil i de kommende resultatkontraktperioder lægge vægt på at fremme den internationale videnhjemtagning. International videnhjemtagning får således en fremtrædende placering i de vurderingskriterier, som GTS-institutternes indspil til resultatkontrakter prioriteres efter. Ligeledes vil Rådet etablere en incitamentstruktur, der kan fremme GTS-institutternes interesse for at deltage i projekter under EU s 7. Rammeprogram eller lignende. Dette kunne f.eks. ske ved at tildele GTS-institutter, der er aktive i forhold til internationale forskningsprogrammer en opfølgende bevilling til at arbejde videre med og udbrede viden om de resultater, der kommer ud af de internationale projekter GTS-institutterne skal bistå virksomhederne i at udnytte internationale F&U-programmer Samtidig med, at GTS-nettets styrker sit eget F&U-samarbejde med udenlandske forsknings- og videninstitutioner, ligger der også en opgave for GTSnettet i aktivt at understøtte, at flere danske virksomheder selv får etableret kontakter til udenlandske videnmiljøer. En del af denne intensiverede indsats vil blive faciliteret ved, at Rådet for Teknologi og Innovation indgår et antal resultatkontraktaftaler med GTS-institutter om en opsøgende brancheindsats overfor dansk erhvervsliv i samarbejde med Forsknings- og Innovationsstyrelsens EuroCenter, der skal bistå virksomhederne med strategisk at samtænke mulighederne i de internationale forskningsprogrammer med virksomhedens egne innovations- og udviklingsplaner og understøtte dem med at finde relevante samarbejdspartnere. Rådet vil endvidere bede GTS-institutterne om i løbet af 2010 i fællesskab at udarbejde en langsigtet strategi for, hvordan GTSnettet i endnu højere grad kan understøtte danske virksomheders internationale videnhjemtagning. 35

38 Virksomheder og GTS-institut sammen i EU-projekt om nanokomponenter til funktionelle overflader Teknologisk Institut er sammen med de tre danske virksomheder Widex A/S, Topsoe Fuel Cell A/S, Elos Pinol A/S gået ind i et 3-årigt forsknings- og udviklingsprojekt under EU s 7.rammeprogram. I projektet skal man i samarbejde med partnere fra en række lande opbygge spidskompetencer i forhold til nye metoder til pålægning og modificering af overflader samt udvikling af nanokomponenter. Nanoelementerne vil muliggøre helt nye egenskaber for elektronik, optik og sensorer, og i de deltagende danske virksomheder er der særligt fokus på anvendelser i relation til høreapparater, brændselsceller og implantater. Resultaterne fra projektet vil senere også være relevante for andre danske virksomheder, der ønsker dekorative og beskyttende overflader. Det forventes, at et antal ph.d.-studerende fra de deltagende lande vil blive uddannet via programmet i samarbejde med erfarne forskere. Arbejdet vil foregå på en række af EU s mest avancerede laboratorier. Projektet vil føre til international videnhjemtagning fra en række førende universiteter med stor erfaring i teknikken Atomic Layer Deposition. Teknologisk Institut har som de første i DK investeret i udstyr, der understøtter denne teknik. Opsummering Overordnet målsætning GTS-nettets skal i højere grad understøtte dansk erhvervslivs internationale videnhjemtagning 36