Bilag 1. Indledning og afslutning til interviewet: Briefing:

Transkript

1 Bilag 1 Indledning og afslutning til interviewet: Briefing: - Formålet, at jeg opnår en forståelse og viden om hvordan praktikstederne/praktikvejlederne arbejder med at understøtte elevernes læring i praktikken. Jeg skal bruge det til min specialeundersøgelse på AAU LFP 10. semester. Informanterne optræder anonymt i interviewene, det vil sige, at jeg slører deres navne både personnavne og institutionsnavne. - Tekniske forhold jeg optager interviewet på diktafon. Efterfølgende slettes interviewene på diktafonen og transskriberes. Transskriptionerne vedlægges specialet som dokumentation til AAU i forbindelse med aflevering af rapporten. - Har informanten spørgsmål til formen, indholdet, hvad det skal bruges til? Debriefing: - Har informanten mere at tilføje/sige/spørge ind til - Spørge ind til oplevelsen af interviewet Kilde: Interview - introduktion til et håndværk s

2 Interview guide: Praktikvejleder Forskningsområder Interview spørgsmål Opfølgende spg. - Kan du fortælle mig lidt om din professionelle baggrund (for at arbejde her i institutionen)? Hvilken baggrund og motivation har praktikvejleder/praktikstedet for at være med til at uddanne PA elever? (Herunder hvilken uddannelse har informanten, er det et ønske at have PA elever, har institutionen en specifik uddannelsesplan for PA eleverne ) På hvilken måde har praktikvejlederen/praktikstedets syn på læring betydning for understøttelsen af elevens læring - Kan du fortælle lidt om hvordan processen foregår, når institutionen modtager PA elever? - Har I en uddannelsesplan for PA elever? - Kan du fortælle, hvordan du generelt oplever PA elever, når de er i praktik? - Hvordan foregår udvælgelsen af PA elever til de forskellige institutioner? - Bliver institutionen spurgt eller er det bestemt ovenfra, hvilken elev der kommer i praktik? - Mødes elev og praktiksted inden opstart? - Hvordan er den udarbejdet? - Hvorfor har I ikke en? (og hvordan kommer det til udtryk i deres handlinger?) - Hvad mener du om det teoretiske niveau som eleverne besidder, når de kommer her? - Er det svært at skelne mellem PA elever og Pæd. Stud.? hvordan gør du/i det? - Er du usikker på, hvad PA - eleverne skal kunne? (Herunder hvilke forhold spiller ind på læring, understøttelsen af læringen, øvelse i praktikken, relationen mellem elev og praktikvejleder/praktikstedet) - Kan du fortælle om nogen situationer, hvor du har oplevet, at PA eleverne bruger noget fra skolen i praktikken? - Synes du det er relevant det de lærer på skolen? - Synes du PA eleverne er gode til at bruge noget fra skolen i praktikken? hvorfor/hvorfor ikke? 2

3 Hvordan arbejder praktikvejlederen/praktikstedet for at understøtte PA elevernes læring i praksis? - Vil du fortælle, hvordan I arbejder med PA eleverne, når de er hos jer? - Er der noget bestemt I fokuserer på eller arbejder med? (Herunder læring i praksisfællesskab og elevens tilhørsforhold til praksis) - Hvad mener du, det betyder for elevernes læring og udvikling at indgå i en praksis? - Kan du fortælle, hvordan du kan se det i hverdagen? - Føler du/i jer forpligtet overfor PA elevernes uddannelse, at de bliver så dygtige som mulig? - Hvordan arbejder I med det? 3

4 Bilag 2 -Transskription Interview 1 Transskription læsevejledning Dette er en transskription af et interviewet med praktikvejleder 1. Praktikvejlederen er en kvinde, der har 17 års erfaring indenfor den pædagogiske praksis. Det er første gang, hun er primærvejleder. Førhen har hun gennem deltagelse i det pædagogiske arbejde i institutionen været med til at vejlede pædagogstuderende. Transskriptionen er brugt som redskab til at finde frem til citater, jeg vil behandle analytisk. Transskriptionen er struktureret således, at jeg inddeler hver taletur med en tidsangivelse. Taleturenes skift er angivet ved en ny tekstboks. Intervieweren er A (Anne) og praktikvejlederen står som PV1 (Praktikvejleder 1). I tekst Betydning... øhm (og lignende ord) og mindre tænkepauser Ex. (Griner) Nonverbalt sprog Jeg udelader øhm, øh mv, da jeg finder, det er forstyrrende for den efterfølgende læsning af interviewet. Ligeledes udelader jeg ja, mm, mv, da dette er en del af metoden aktiv lytning, men jeg finder ikke, at det er relevant for transskriberingen, at det skrives. For at muliggøre en forståelse af stemningen i interviewet, skrives dette i parentes ex. (griner). I interviewet beskrives den PA - elev som PV1 er vejleder for med PAE1. Når PV1omtaler den anden PA elev i huset i interviewet, beskrives hun som PAE2. Interviewet er transskriberet. Ved briefing og debriefing transskriberes interviewet ikke. Med kursiv er der skrevet en opsummering af det der tales om. Tid Hvem Udtalelse 00.0 A Briefing Informantens informeres om, hvad interviewet skal bruges til og omhandler, anonymisering, forhold under interviewet herunder tekniske forhold og behandling af efterfølgende behandling af data. Der takkes for deltagelse 0.44 A Vil du fortælle lidt om din baggrund for at arbejde i institutionen? 0.48 PV1 Jeg har i mange år vidst, at jeg ville være pædagog, allerede da jeg gik i Folkeskolen. Jeg havde været barnepige mange gange og har mange søskende og syntes, at det var spændende. Jeg fik en medhjælperstilling og så startede jeg på seminariet og tog min uddannelse. Jeg tror ikke, at der var noget, der hed PAU dengang, så jeg skulle bare på seminariet, det vidste jeg. Efter seminariet startede jeg herude. Jeg vat til sidste eksamen og til jobsamtale den samme dag og så startede jeg her og har været her lige siden. Jeg troede, jeg skulle være et par år og så prøve noget andet, men nu har jeg været her i 17 år til august. Det er et godt sted at arbejde, og vi har ændret struktur undervejs, så der sker noget hele tiden. Hver tredje år får vi nye makkere, nye børn, så jeg har ikke følt, at jeg har brug for at komme ud og prøve noget andet 2.18 A Hvad så i forbindelse med at være vejleder? 1

5 2.20 PV1 Det er første gang, jeg er vejleder, og jeg har ikke været på kurser eller noget. Jeg var lidt spændt på, hvordan det ville gå. Ikke kun i forhold til at være vejleder, men også i forhold til at der er andre ting, der spiller ind for PAE1. Men jeg tror, at det går godt nok. Jeg har ikke hørt andet i hvert tilfælde. For mig har det været noget med at bruge den erfaring, jeg har og så lytte til det som PAE1 har spurgt om. Hvis der har været noget, som jeg ikke har kunnet svare på, så har vi fundet ud af det hen ad vejen 3.30 A Jeg tænker i kraft af at I har haft pædagogstuderende, at du på den måde også har været med til at vejlede 3.38 PV1 Ja, det har jeg, men vejleder rollen det er første gang jeg har den 3.46 A Kunne du tænke dig sådan et kursus? 3.49 PV1 Jeg havde faktisk bestemt, at jeg ville på det inden PAE1 kom igen, men det har ikke været muligt 3.59 A Så det er noget du gerne vil? 4.00 PV1 Jeg tænker, hvis jeg skal have flere, så skal jeg på et A Kan du fortælle lidt om hvordan det er, når I skal modtage en assistent elev hvordan foregår det, hvordan gør I her? 4.17 PV1 (PV nævner navnet på eleven og siger, at jeg må ordne det der med navnet) Med PAE1 var det lidt specielt for der holdt vi nogle møder før hun startede herude og det er fordi der er nogle særlige omstændigheder med hendes uddannelse. Så det er jo det eneste, jeg kan fortælle. At der med hendes SPS lærer ude fra skolen og hendes vejleder kan ikke huske kontaktlæreren og en fra kommunen og hendes mentor, som hun har. Der havde vi møde inden hun startede op, for der var nogle hensyn der skulle tages. PAE1 skulle tage nogle pauser og det ene og det andet. Så det har været sådan det har været. Denne her gang, har vi ikke haft et møde, fordi hun jo er her anden gang og der er lidt særlige omstændigheder omkring det A Så der havde I de der rammer på plads? 5.26 PV1 Ja, og vi kendte jo hinanden. Vi var til møde for nylig ude på skolen også omkring PAE1, hvor hun ikke var med. Men med lærer og sådan noget. Men der har ikke været noget særligt den her gang A Du har lidt været inde på det, men altså der her med, I som institution, bliver i ligesom spurgt kan I have en elev, der har et særligt behov 6.00 PV1 Ja, det er vi blevet spurgt om A Og også hvis det er en elev der ikke har særlige behov. Får man dem præsenteret, det er en elev der er så og så gammel og får man noget at vælge ud fra? 6.14 PV1 Nej, jeg tror ikke man får noget at vælge ud fra. Jeg tror bare der bliver sagt, nu er der en studerende. PAE2 (en anden elv i huset) er fra området og har været her i en tre ugers praktik før hun begyndte på uddannelsen. Og jeg ved ikke om de også søger om hun for et eksempel gerne vil være her i huset. Det er jeg faktisk ikke helt 6.39 A Men sådan ovenfra får I at vide, her er en elev, vil I have den 6.44 PV1 Så og så gammel 6.48 A Så I kender lidt hvad I siger ja til? 6.49 PV1 Jeg tror, at vi får et stykke papir, hvor der står de der oplysninger 2

6 6.56 A Så kan det være at I mødes inden? Altså at eleven kommer herud 7.01 PV1 Jo, jo Z var her også inden hun startede. Jeg tror på den måde er det meget ligesom på pædagog uddannelsen. Får det der papir, den man er tildelt og så er de på besøg 7.16 A Har I en uddannelsesplan, når I har PA elever? 7.20 PV1 Det tror jeg altså ikke, vi har A Det er fordi jeg har kigget rigtig mange hjemmesider, og der er nogen der har, men oftest er det for pædagogstuderende 7.30 PV1 Det er jeg ret sikker på, vi også har 7.31 A Det er ikke ret mange der har for PA elever 7.33 PV1 Det er pinligt at sige det på den måde, jeg tror altså ikke vi har en, når nu jeg selv har en (griner) 7.38 A Jeg tænker ikke det er pinligt, jeg tænker, at der er andre ting der gør, at man ikke har 7.44 Pv1 Vi har jo ikke jeg er lige ved, at tro at PAE1 er den første, vi også har haft det bliver jeg faktisk lidt i tvivl om. Det ved Lederen 8.05 A Kan du prøve at fortælle, hvordan din oplevelse generelt har været? Hvis I ikke har haft så mange, så må du jo tale ud fra dem der har været her. Hvordan det er, at have PA elever? 8.18 PV1 nu siger jeg det ligesom jeg det tænker det ikke også? Dem vi har haft PAE1 og PAE2, de er gode, dem er vi glade for 8.28 A Hvad er det der gør 8.30 Pv1 Jeg har sådan med det her fag, at enten så kan man eller så kan man måske ikke helt. Der er nogen, der har det mere i sig. Jeg ved ikke, hvad man skal kalde det omsorgsgen eller evnen til bare at være sammen med børn uden det er forestillet eller kunstigt og svært. Det er også nogle mennesker der ikke ved, hvordan de skal være sammen med børn for et eksempel. Jeg tror på, at nogen har det i sig. Selvfølgelig kan man lære mange ting, men de piger vi har, de har det i sig. Det betyder noget i forhold til, hvordan vi arbejder med dem. Det vil sige, at vi ikke skal ind og lære dem, hvordan skifter man en ble, hvordan tager du kontakt til et barn. Så er der nogle andre ting, man koncentrer sig om i forhold til deres læring, tænker jeg 9.21 A Du tænker, at de har nogle grundlæggende færdigheder? 9.24 PV1 De har nogle grundlæggende færdigheder med sig, når de starter A Det tror jeg godt, at jeg forstår 9.30 PV1 Det er lidt svært og det er heller ikke for, at sige at der er nogen, der er dumme og ikke kan lære det. Jeg tænker bare, at der er nogen der har nemmere ved det end andre 9.45 A Ja. Så kommer jeg mere ind om det mere teoretiske. Hvad tænker du om det niveau eleverne kommer med? 9.49 PV1 Nu er det PAE1, jeg kan snakke ud fra. Hun har i hvert tilfælde et højt teoretisk grundlag 9.58 A Hvordan ser du det? 9.58 PV1 Det er i de ting, vi taler om til vejledning, de ting hun spørger ind til, jeg ved hun læser nogle ting derhjemme A Bruger du, at spørger ind til det i hverdagen? PV1 Det er mest til vejledning, hvor vi laver syvkants modeller og sådan noget der. 3

7 Der snakker vi også om det A Det her med at have PA elever og pædagog studerende, synes du, det er svært at skelne mellem. Eller har du tænkt over, at der er en forskel? PV1 I hvert tilfælde på uddannelserne tænker jeg A Men også betydningen af elev og studerende? PV1 Jeg kalder dem jo også PAU studerende. Når vi er i gang, så tænker jeg ikke over det, må jeg sige. Men jeg ved ikke måske værner man også lidt om sin profession. Jeg tænker da også, at jeg også vil anbefale mange jeg kender, at tage pædagog uddannelsen i stedet for A Hvad tænker du forskellen er mellem pædagog og assistenter? PV1 Det er svært at sætte ord på synes jeg. Jeg har da en forestilling om, at fagligheden måske er lidt højere på pædagog seminariet. Men hvis jeg tager en som PAE1 nu hvis hun havde haft andre muligheder i sit liv, så kunne hun ligeså godt have taget uddannelsen til pædagog. Jeg synes, det er svært at sætte ord på uden at komme til at lyde som A Det bliver ikke brugt imod dig (griner) PV1 (griner) Nej det ved jeg godt, men for ikke at komme til at lyde lidt snobagtig. Ta nu den rigtige uddannelse i stedet for de der semi jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det A Det er sådan lidt en mellemvej, er det det, du siger? PV1 Ja (trækker svaret ud) Er der arbejde til dem? Hvis jeg skulle vælge, uden at kende personen, så ville jeg vælge pædagogen frem for assistenten på baggrund af uddannelsen A Hvad så hvis du skulle vælge mellem en pædagogmedhjælper og en assistent? PV1 Så vil jeg tage assistenten. Jeg tænker også social og sundhedsassistenten og sygeplejersken, de er efterhånden ved, at have et godt samarbejde og sådan vil det nok også blive her på sigt A Det er fordi, det er lidt nyt endnu det her er det også det du siger? PV1 Ja, jeg ved ikke lige, hvad jeg siger A (Griner) Nogle gange kan det være svært at svare på PV1 Jeg synes, at det er lidt svært at sætte ord på A Er du sikker på, hvad en elev skal kunne, når de er færdige med at være i praktik hos jer? PV1 Jeg kan læse, hvad de skal kunne, og så har jeg nogle forventninger om, hvad PAE1 skal kunne A Så det har du godt hånd om? PV1 Ja, det synes jeg, jeg har. Jeg synes der er mange mål, og jeg synes, at tre mål siger den samme ting. Det synes jeg er omstændigt og en lille smule fjollet faktisk. Jeg synes ikke, der behøver at være 15 eller 21 mål, eller hvor mange mål, der efterhånden er A Det kunne man tænke lidt mere sammen PV1 Ja, det kunne man tænke mere sammen A Men det I så? PV1 Ja, det gør vi, og meget kunne hun allerede i sidste praktikperiode. Jeg har også nogle ting, som jeg tænker, det er vigtigt, at hun øver sig i eller bliver bedre til, stadigvæk, selvom jeg ikke lige står med målene i hånden A Kan du fortælle om en situation, hvor du har tænkt, at du har set, at hun har 4

8 anvendt noget inde fra skolen af? PV1 Det gør hun i hvert tilfælde, når vi sidder og laver skrifteligt arbejde i vejledningssituationen, ved teammøder eller det kan også være ved stuemøder for et eksempel og så tænker jeg, at det man læser, måske hænger sammen med noget af det man gør i forvejen. Det gør det jo tit. Hun er god til, at bruge det i sit arbejde synes jeg også uden, at det bliver fra den bog der, har han sagt sådan og sådan sådan gør hun ikke. Det er en meget naturlig måde hun bruger A Er det også noget I bruger vejledningen til, at PAE1 begrunder, hvorfor hun netop gør sådan i en situation? PV1 Ja, præcis og så er hun også god til at sige Nu havde jeg den og den situation og jeg gjorde sådan og sådan. Det var måske ikke helt godt. Hvordan kan jeg gøre det anderledes? og så snakker vi os frem til det, for jeg svarer jo ikke bare Du skal. Så er det med at finde tilbage til, hvad tænker du selv, hvad har du af andre erfaringer. Er der nogen der siger noget om, at det er godt at gøre sådan? A Så der sørger du også for at drage noget teoretisk viden ind? PV1 Ja, det jeg nu har A Når I har vejledning, er det eleven, der bestemmer, hvad I skal tale om eller er det dig? PV1 Det er forskelligt. I dag havde hun fem punkter på hendes seddel, som hun gerne ville snakke om A Så eleven laver dagsorden? PV1 Hun laver sommetider en dagsorden. Det er ikke nødvendigvis hver gang. I dag talte vi f.eks. om næste vejledning, hvor der er nogle ting vi skal have fulgt op på, hvordan vi gør. Så på den måde er dagordnen lavet til næste gang. Hun er rigtig god til at komme løbende, hvis hun har nogle ting, og hun spørger ind og reflekterer. Det synes jeg også, er rigtig vigtigt A Har I vejledning en gang om ugen i en time eller? PV1 Vi tilstræber en gang om ugen i en time, ja A Når du sigertilstræber, så er det fordi? PV1 Så er det fordi, det var den første vejledningstime hun havde i dag siden hun startede. PAE1 har nogle sps timer, som vi har haft nogle af. Det er også mig, der har dem og nogle gange kan det være lidt svært at skelne i situationerne. Hvis PAE1 spørger om noget, så siger jeg ikke Det hører ikke til her, det hører til der. Jeg synes, hun er god til, at komme og sige fx på legepladsen Der skete det og det. Hvad kan jeg lige gøre?. Hun er super god til at observere og super god til at reflektere. Det er også godt for mig. Jeg tænker også ind i mellem, det er bare noget af det vi bare gør. Hvorfor er det nu, vi gør det. Hvorfor gør jeg sådan, og for hvis skyld er det jeg gør det. Det har været rigtig lærerigt for mig, at hun er så reflekterende A Så det giver noget tilbage til huset? PV1 Det giver rigtig meget tilbage til mig A Det eleverne lærer på skolen, finder du det relevant til at anvende i en pædagogisk praksis? PV1 Ja, det synes jeg. Det jeg møder er relevant. Det er okay. Det er jo ikke alt, jeg hører A Er der noget bestemt I fokuserer på eller arbejder med, når I har elever? nu har du snakket om målene for et eksempel. Er de styrende? 5

9 19.59 PV1 Nej, det har de ikke været. Første gang hun var herude, var vi i tvivl om hvad der forventes af os. Forventes der, at vi laver et skriv til hvert eneste mål. Der snakkede vi med hendes kontaktlærer fra skolen og hun sagde, at det gjorde man list som, man synes. Nogle valgte at arbejde på den måde, andre valgte at arbejde mere overordnet, og det er sådan vi gør. Der er mange af de ting, der står i målene, som hænger sammen med de ting, jeg gerne vil have, at hun har med sig herfra. Så på den måde er det meget fint A Når du får at vide, at du skal være vejleder, hvordan griber du så opgaven an? PV1 I første omgang tænker jeg, at det skal blive en så god oplevelse for PAE1 som muligt og selvfølgelig for os alle sammen, men først og fremmest for hende. Så har jeg overvejet, at jeg skal give hende noget. Hun skal jo ikke bae være her, jeg skal jo give hende noget og hun skal føle, at hun får støtte, råd, vejledning, udfordringer. Jeg synes ikke, jeg tænker, at det skal være noget konkret, at det skal være det der, det der og det der. Det kommer hen ad vejen, i forhold til de ting jeg laver. Hvor jeg fx siger Det her vil jeg gerne have, du står for A Fx som i går da I malede? PV1 Ja, som i går da vi malede, men det kan også være vores samlinger, rundkreds. Det er ikke hver eneste dag, vi har det, men vi prøver. Jo større børnene bliver får de brug for, at mandag handler rundkredsen om det, tirsdag om det og der får hun også nogle opgaver, hvor jeg tænker, at det skal hun planlægge. Det kan også være aktiviteter i gymnastiksalen eller A Så det er en blanding af, at du tænker, at hun skal komme med noget hun gerne vil og du kommer med Pv1 Ja og jeg giver hende nogle opgaver, eller hvad skal man sige. Det synes jeg, at det er sådan, det fungerer for os. Det kan også være forskelligt fra elev til elev, hvordan man A Så det er også noget med, at hvad er det for en elev? Hvordan passer eleven ind i huset PV1 Ja, det synes jeg da og hvad har de med, når de kommer. Der kan jo godt være nogen, der skal øve sig i nogle andre ting og det må man som vejleder tage som det kommer, tænker jeg. Hvad er det for et menneske, jeg har her, og hvordan får vi det bedste ud af det sammen A Det her med at de fra skolen har noget teoretisk med sig, som de skal øve sig med i praksis, hvad tænker du det gør for elleverens læring, at de indgår i en praksis? PV1 Det tænker jeg, at de ikke kan lære, hvis de ikke indgår i en praksis. Jeg synes, det er rigtig godt, at de lærer noget inde på skolen og kommer ud i praksis og får prøvet det af med sine egne hænder, havde jeg nær sagt A Hvorfor tænker du, at det kan man ikke lære, hvis man ikke indgår i en praksis? PV1 Fordi det kan godt ske, at du læser, at børnene sidder stille og lytter, mens du laver noget. Men det gør de altså ikke, når de kommer ud. Det kan godt ske, at eleven har en forestilling om det har vi også prøvet, hvor PAE1 havde lavet en plan over, hvordan aktiviteten skulle forgå og teorien siger, at børnene gør sådan og sådan, og så kan de det og det. Sidste gruppe børn vi havde, der var der 30 børn. Der kan godt være en, der ikke vil være med, der kan være to der er oppe og sloges, der kan være en der skal ud og tisse, der kan være børn der er totalt på tværs den dag og du simpelthen ikke kan få til at hoppe over den der 6

10 pind, som de skal. Så er det jo fint nok, at man har sin viden fra skolen, men det er ikke sikkert, at du direkte kan gå ud og overføre det til de børn, du har med. Det synes jeg, det er en god læring. Også det med, at jeg har lavet den her plan, men hvad gør jeg nu? For det kan jo ikke hjælpe noget, at man går fuldstændig i sort midt i en aktivitet, fordi de ikke lige gør som der står på mit papir. Du er nødt til at skulle kunne tænke, hvad gør jeg så? Hvordan prøver jeg lige at løse det her? Jeg synes, at det er vigtigt, at de kommer ud i praktik, det er rigtig vigtigt A Nu har jeg lagt mærke til, både i går og i dag, at eleverne indgår i den daglige praksis, hvor eleverne har deres opgaver. Det er jo ikke sådan, at de bliver kigget over skulderene PV1 Nej, sådan tænker jeg i hvert tilfælde ikke A Nej, men hvad tror du, at det gør, at I giver dem et ansvar? PV1 Jeg tror, at det gør meget for deres selvværd og for deres opfattelse af, hvordan de er som fagpersoner. Jeg ville have det sådan, at hvis jeg blev kigget over nakken, så ville jeg gå i stå. Jeg ville ikke kunne finde ud af at gøre noget, fordi jeg ville være bange for, at gøre det forkerte (griner). Jeg tror da, at det er rigtig vigtigt, at de ligesom Værsgo I er med i det her. Selvfølgelig er der nogen ting som jeg har ansvaret for og kun har ansvaret for. Men jeg prøver rigtig meget at inddrage PAE1, så hun bliver en lige så stor del af det A Det var også det indtryk, jeg fik. Det må jo også være en eller anden kultur, I har her i huset, hvor I siger, at I tror på at man lærer ved at øve sig, så der må være plads til, at nogle gange så går det godt og andre gange går det ikke så godt PV1 Sådan er det og det er vigtigt, at eleven kan reflektere og sige Hvad skete der lige der? Prøv lige at hjælpe mig med at analysere det her, så er det jo de lærer A Gennem refleksionen PV1 Ja og gennem praksis. Det der med at have det i hænderne og ude at mærke virkeligheden A I er sådan set en del af en uddannelsesinstitution, kan man sige. Hvordan forpligter I jer overfor eleveres læring i praktikken? Der er jo kommet den her nye reform, hvor der blandt andet står, at eleverne skal blive så dygtige som muligt. hvordan føler I jer forpligtiget til at komme det mål i møde? PV1 Det er vi da. Det tager vi da alvorligt, tænker jeg. Vi vil jo gerne være med til at uddanne nogen, som vi gerne vil arbejde sammen med. Det har vi faktisk tit snakket om i forbindelse med studerende. Det er ikke noget ved, at vi hjælper med til, at sende en masse gennem et system, hvis vi ikke selv vil arbejde med dem, når de er færdige og søger job. Det er rart, at kunne sende nogen videre, som man faktisk gerne vil have tilbage. Giver det mening? A Ja, det gør det PV1 Man kører ikke bare igennem og siger skide være med det, for når de er væk herfra, så er det lige meget. Sådan er det ikke her A Nu kan du jo ikke lige referere til PA elever, men så pædagog studerende, så er det heller ikke alle, der får lov at gå igennem PV1 Der har været nogen, der ikke har gået igennem. Det kan jeg høre på de vejledere, der har haft dem, at det ikke er sjovt. Der er jo store problemer, som de skal arbejde med. Men hvorfor skal vi sende dem videre og til hvad? Debriefing, der spørges ind til om informanten har mere at tilføj. Det er der ikke. Der spørges ind til oplevelsen af interviewet. Informanten siger, at hun 7

11 synes, at det er svært at formulere sig, så det giver mening, men oplevelsen var ok. Der takkes for deltagelse og interviewet afsluttes. 8

12 Bilag 3 -Transskription Interview 2 Transskription læsevejledning Dette er en transskription af interview med praktikvejleder 2 (PV2). Praktikvejlederen er en kvinde. Hun er uddannet i 2002 som pædagog. Hun har fra hun var 17 år arbejdet med børn. Hun har et vejlederkursus for pædagogstuderende. Det er første gang, hun er primærvejleder for en PA elev. Førhen har hun gennem deltagelse i det pædagogiske arbejde i institutionen, ligeledes vejledt både pædagogstuderende og PA elever. Transskriptionen er brugt som redskab til at finde frem til citater, jeg vil behandle analytisk. Transskriptionen er struktureret således, at jeg inddeler hver taletur med en tidsangivelse. Taleturenes skift er angivet ved en ny tekstboks. Intervieweren er A (Anne) og praktikvejlederen står som PV2 (Praktikvejleder 2). I tekst Betydning... øhm (og lignende ord) og mindre tænkepauser Ex. (Griner) Nonverbalt sprog Jeg udelader øhm, øh mv, da jeg finder, det er forstyrrende for den efterfølgende læsning af interviewet. Ligeledes udelader jeg ja, mm, mv, da dette er en del af metoden aktiv lytning, men jeg finder ikke, at det er relevant for transskriberingen, at det skrives. For at muliggøre en forståelse af stemningen i interviewet, skrives dette i parentes ex. (griner). Når PV2 omtaler eleven, der er ansat i huset pt., beskrives hun som PAE2 i transskriptionen. Interviewet er transskriberet. Ved briefing og debriefing transskriberes interviewet ikke. Med kursiv er der skrevet en opsummering af det der tales om. Tid Hvem Udtalelse 0.00 A Briefing jeg fortæller hvad jeg skal bruge interviewet til, forhold under interviewet, tekniske forhold der spørges indtil om informanten har spørgsmål til, hvad interviewet skal bruges til. Det har informanten ikke A Kan du fortælle om din professionelle baggrund og være vejleder? 1.02 PV2 PV2 fortæller om sin pædagogiske baggrund i form af uddannelse og tidligere erfaringer. PV2 har været på praktikvejlederkursus for pædagogstuderende og siger at der jo ikke er et for PA elever. Hvilket Anne informerer PV2 om at der findes. PV2 fortæller om praktikvejlederuddannelsen fra seminariet. Der tales om forskellige vejlederkursus indenfor UCN. PV2 fortæller at der tidligere har været en PA elev i huset, men det er første gang hun er vejleder for en elev. Der er pt. to PA- elever ansat A Det her med at skelne mellem assistent elever og pædagogstuderende synes du 1

13 det er svært? 2.50 PV2 Nej, men jeg synes, at man skal minde sig selv på, at de ikke har været gennem så meget uddannelsesforløb, når de kommer her. Kravene man kan stille skal man nok revidere lidt i forhold til en pædagogstuderende 3.06 A Tænker du der er forskel i den måde man vejleder på om det er elever eller studerende? pv2 Nej, det tænker jeg ikke. Det er mere niveau, hvad niveau de er på A Når du siger niveau tænker du som vejleder kan kræve eller 3.23 PV2 Ja, også det og hvad jeg kan fornemme, hvad jeg kan forlange af dem ikke også. Og det er jo også menneskeligt hvad man indeholder A Også i forhold til at indgå i daglig dagen, igangsætte aktiviteter er det det du også tænker på? 3.37 PV2 Ja, jeg skal jo hele tiden viden hvor meget jeg skal lægge i det og hvor meget jeg ikke skal. Hvor meget jeg skal styre og hvor meget jeg ikke skal styre tænker jeg også lidt ikke fordi det skal jo ikke være at jeg tager over, hvis de godt kan selv. Men jeg skal selvfølgelig være der til at vejlede dem, hvis de har brug for det A Kan du fortælle lidt om, hvordan når I som institution får at vide, nu kommer der en PA elev hvordan foregår den proces PV2 Ja, men det er vores leder, der sådan lige kigger, hvem har overskuddet, eller tid til at tage sig af det lige nu eller så spørger hun 4.13 A Men det er noget der er bestemt fra kommunalt plan og så får I at vide 4.16 PV2 Ja, for det er jo kommunen der ansætter dem og så får vi at vide, at der en eller to som vi skal have eller kan I have 4.27 A Og så melder I det tilbage det kan vi godt eller nej, det kan vi ikke 4.30 PV2 Ja 4.33 A Og så er det lederens opgave at finde 4.38 PV2 Her i huset siger lederen så, først så kigger hun, hvor er det mest hensigtsmæssigt at gå ned og er det ok med dig at tage den? for et eksempel. Så siger man ja eller nej alt efter, hvad man synes man kan overskue A Kommer eleven så her inden på sådan et forbesøg eller 4.58 PV2 Ja, to dage var min PAU studerende her inden hun startede. Hun har så været her tidligere i forløbet. Altså nu er hun her på PAU, men tidligere når de starter er de samlet sosu er og PAU er på uddannelsen 5.17 A Ja, på grundforløbet 5.19 PV2 Ja, og der var hun herude også, men ikke på min gruppe 5.22 A Så I kendte hende? 5.24 PV2 Altså jeg gjorde ikke 5.25 A Men hun kendte huset? 5.27 PV2 Ja, det gjorde hun 5.30 A Har I en uddannelsesplan for PA elever? 5.36 PV2 Ja. Pas vi har i hvert tilfælde en for pædagogstuderende som ligger på vores hjemmeside 5.43 A Ja, det kunne jeg nemlig se 5.44 PV2 Nej, det tror jeg altså ikke vi har for PAU A Ved du hvorfor I ikke har det? 5.49 PV2 Nej, det gør jeg sådan set ikke. 2

14 5.52 A Så det er ikke noget I har taget stilling til, eller det har I bare ikke overvejet om I skulle 5.58 A Nej, altså fordi vi igen tager udgangspunkt i hvad vi forlanger af en pædagogstuderende også må vi gradere det derefter 6.07 A Så I finder det ikke helt nødvendigt eller? 6.08 PV2 Nej, det synes jeg ikke A Nu ved jeg så at det kan være lidt svært at tale generelt, når du kun har haft en elev. Det må du jo prøve eller så må det blive lidt mere specifikt jo 6.22 PV2 (griner) 6.24 A Hvordan oplever du eleverne, når de er i praktik? 6.31 PV2 Det er meget forskelligt fra person til person og det vil det jo også være for hvilken som helst anden der kommer i huset. Hvem man er som menneske. Fordi nu er det mennesker vi arbejder med. Så det har rigtig meget at sige. Hvad man også selv har prøvet i livet og sådan noget. Og kunne sætte sig ind i det her arbejde som det nu er at arbejde med børn. Så det har ikke noget at sige, hvilken uddannelse man kommer fra tænker jeg 7.00 A Det afhænger mere af, hvilket slags menneske man er? 7.03 PV2 Ja, det synes jeg 7.06 A Men nu når eleven så kommer her. Mit fokus er jo på det her uddanneles perspektiv ikke. Og så kommer de jo med et eller andet teoretisk niveau. Hvad tænker du om det niveau, de kommer med og som de ligesom skal afprøve, når de er her hos jer? 7.27 PV2 Jeg tænker, at det er ok. Altså det der stukket ud fra altså de her praktikmål, så det synes jeg er i orden og det mener jeg også de skal leve op til, men igen så vil jeg kræve noget mere, hvis jeg kan mærke at der er noget mere i den her person. Så vil jeg lægge noget mere ansvar og nogle flere kompetencer over på den person, fordi det er den eneste måde, de udvikler sig på. Og som jeg har sagt til mine studerende, så er det ok at fejle, fordi det er det vi lære af. Og det skal hun ikke være bleg for at skrive ned eller sige eller noget som helst, fordi det er det vi lærer af 8.02 A Så det er lidt filosofien her i huset, at de skal øve sig gennem handling og prøve sig frem, og det er okay at det ikke altid går godt? 8.10 PV2 Ja, for hvor skulle man vide det fra, hvis man ikke har prøvet det, tænker jeg lidt. Men jeg kan da godt mærke, at hende jeg har nu, og det tror jeg ikke sådan jeg har oplevet ved alle mulige andre, hun har noget mere teori bag sig, hun har fået. Hun siger, at hun fik en del i sin første praktik, men de har også lidt ude på skolen, kan jeg også godt høre A Hvordan kan du mærke det? 8.35 PV2 Fordi hun kan kende hun deltager jo for et eksempel når vi har team møder, hvor vi laver didaktiske modeller og sådan noget. Og der er hun aktiv og deltager. Hun sidder ikke som et stort spørgsmålstegn og så er det fordi man kan genkende noget af det og kan byde ind. Hun kan også selv sige det har jeg hørt ham har jeg hørt om for et eksempel sidst vi snakkede James Nottingham, ham har jeg hørt om siger hun 8.58 A Så hun kan godt koble det hun har med inde fra skolen til jeres hverdag og se nogle sammenhænge 9.02 PV2 Helt sikkert, det kan hun sagtens 3

15 9.04 A Tænker du også, at du kan se det i hendes måde at være sammen med børnene på, at hun gør nogle bestemte ting, hvor du tænker der ligger et eller andet bag. Har du spurgt ind til, kan jeg måske bedre spørge om 9.18 Pv2 Ja, det har jeg og så siger hun for et eksempel, at meget af det, at meget af det er fra hendes praktik hun var i sidst, hun har selv gået i børnehave her og hun er tryg, er nok en vigtig pointe. Hvis ikke man er tryg, våger man sig nok ikke ud i så mange ting, så det er også vigtigt, at de føler sig trygge, når de kommer her. Så det har været hendes drivkraft som hun siger 9.45 A Er du usikker på, hvad eleven skal kunne i den her første praktik, eller skal arbejde hen imod til slut? 9.55 PV2 Nej, det er jeg ikke. For det kan jeg jo se på de der praktikmål hun har A Så det synes du er godt beskrevet, og du ved, hvordan du skal arbejde med det? PV2 Ja, det synes jeg. Jeg tænker også, at vi inddrager dem også meget her i vores dagligdag og vores praktiske gøremål tænker jeg lidt, at hun deltager i stuemøder, hvor vi snakker børn, psykologi, didaktiske modeller og hvad vi ellers gør teammøder og ledelse tæt på. Hun deltager i det hele, så det er ikke sådan, at hun bliver holdt udenfor noget af det. Hun har ikke været med til forældresamtaler, det er måske der, hvor jeg tænker, der er hun ikke langt nok endnu. Dermed ikke sagt, at hun ikke har forældrekontakten, for det har hun. Hun er her om morgenen og siger goddag og fortæller, hvis der er et eller andet, når det bliver hentet sidst på dagen. Så hun har kontakten, det er ikke det. Men det næste skridt til at deltage i en samtale, det er jo heller ikke engang en pædagogstuderende der er i tre måneders praktik for et eksempel, nå nej det er jo også lavet om til to nu (griner) at de er med til det vel. Der tænker jeg, at der graduerer jeg lidt, hvor jeg synes det er måske også lidt meget at skubbe hende ud over A Så du finder nogle opgaver som du føler hun kan håndtere? PV2 Altså lige den der har jeg nemlig overvejet altså den med forældresamtalerne. Dermed ikke sagt, at hun godt må være flue på væggen en dag, hvis det er. Så hun kan se hvad det her går ud på og være der. Det må hun gerne A Men det kunne jeg også se da jeg var her, at den måde stuen fungerede på, var jo at hendes del i at få hverdagen til at fungere I regnede med at hun løste nogle opgaver ikke? PV2 Og det gør hun. Og det er igen, det jeg mener, at der kan være forskel på mennesker, fordi jeg måske kunne også stå med en, hvor jeg skulle sige, nu skal du lige, nu vil jeg gerne have at du lige A Som du skulle guide mere? PV2 Ja, og det behøver man ikke her. Der har vi været heldige (griner) A Det er jo godt, og så tænker jeg, at der så er nogle andre ting, man kan arbejde med, med hende ikke? PV2 Helt sikkert, så kan man bevæge sig et skridt længere ikke og kræve lidt mere af hende ikke og spørge noget mere ind til noget fagligt ikke. Hvordan ser du det her? Eller kan du nu se, hvad foregår der derovre? Det kan jeg jo godt finde på at sige, hvis vi står på legepladsen. Eller har du set hvad sker der derovre A Nu når I for et eksempel har vejledning, hvordan foregår det? PV2 Det foregår på den måde, at det har vi jo en time om ugen. Det er om mandag lige nu. Og så laver x (griner) det bruger du ikke til noget vel? A Nej, og det er da min fejl. Det glemte jeg at sige i starten, at alle navne og 4

16 stednavne, de bliver anonymiseret. Så de kommer ikke til at stå nogle steder PV2 Super godt altså hun laver jo så dagsordenen. Men da vi har den her cromebook, så er det sådan at hun bare har delt det med mig, så kan jeg bare skrive på, hvis jeg synes der er noget. Hvad vi så har snakket om, det bliver så skrevet på bagefter, så også resten af huset kan se, hvad vi arbejder med. Altså der jo ikke noget hemmeligt i det på den måde vel? A Nej for de er vel lige så meget en del af det ikke og støtte hende og lede hende på vej? PV2 Jo, de er lige så meget en del af det. Det er kun os der kan skrive i det (dokumentet på cromebooken), men de kan altid gå ind og læse i det. På personalemøder har vores studerende altid Den studerendes 5 min. hvor de skal fortælle for et eksempel starte med at præsentere sig første gang, beskrive deres mål og fortælle lidt om, hvordan går det nu og er der noget bestemt jeg har oplevet. Så det har vi også fast på A Den dagsorden eleven så laver, er det ud fra interesser eller ud fra mål eller ud fra noget som I aftaler løbende, at nu skal du sørge for at komme ind om det område og det område PV2 Det er ud fra altså vi har altid noget med børnene som er fast på, for så kan jeg lige spørge, er der noget, du synes har været svært eller har du haft en god oplevelse eller et eller andet A Så I har altid nogen faste punker? PV2 Ja, som hedder børn. Og så er det ud fra målene vi går dem igennem, ja men hvordan går det. Nu gik vi dem lige igennem sidste gang. Det her jo fint ud det har du i hvert tilfælde været inde omkring. For hun skal jo lave en opgave bagefter, så jeg skal være sikker på, at hun også har noget at fylde på de der punkter og har haft en oplevelse af det, og det kan hun så beskrive for mig, at hun så har. Så på den måde arbejder vi med det A Så det er både en noget der skal være der og noget som hun har interesse i? Det er sådan en blanding af det? PV2 Ja, det er så. Nu skal hun der står noget om krop og bevægelse i hendes altså mest bevægelses delen. Vi har gjort det på stuen, da hun startede her gjort det, at vi aftalte med hende, at hun skulle planlægge et motorik forløb hver anden gang. Hun er med hver gang, vi deler dem op i to grupper A Og det er der I går i gymnastiksalen? PV2 Så går vi i gymnastiksalen og så skulle hun gøre det hver anden gang. Så kunne hun også lære lidt af det vi lavet og lave sine egne tanker omkring programmet. Men så er der sket nogle forskellige ting som der sker i sådan en verden her (griner), så nu er det faktisk blevet sådan her, at hun skal lave de tre sidste. Så er det dem vi kører og så kan hun se hvordan det går, hvad hun skal skifte ud og finde ud af om der er nogen der har brug for noget andet A Og det er noget hun laver på egen hånd? PV2 Ja, det er det. Hun har så lånt mit materiale. Og så siger hun så til mig Må jeg godt lave noget af det, du laver, det må du gerne men det er dig der står for det. Jeg er bare med eller min kollega er med og kigger og hjælper. Det er os der observerer og hjælper A Hvordan gør I så når forløbet eller aktiviteten er ovre? PV2 Vi laver simpelthen sådan en didaktisk syvkantsmodel over det. Det gør vi over mange af vores aktiviteter. Det er så det vi gør på vores teammøder, som X også 5

17 er en del af og har været med til, de der overvejelser A Så der kommer I også igennem, hvorfor var det lige du gjorde sådan og sådan og få refleksionen ind over PV2 Altså, det er jo der X har haft sin erfaring med, at de måske jo ikke lige var første gang, hvad var det, det må have været i vinterferien, hvor vi havde større børn med A Åh, så blev det lidt svære at planlægge PV2 Og så det program hun havde lavet hun er håndboldtræner ved siden af, så hun var ligesom blevet for stort til at nå vores små, de faldt jo af. Det jeg siger til hende, det er ok at sige det. Man er jo nødt til at lære og finde ud af ikke også? Og så var det jeg lavede det næste gang, hvor hun så så, hvad jeg kunne finde på at diske op med. Så nu skal hun jo prøve selv at lave et nyt program, som passer til vores målgruppe og kun med vores børn, fordi nu skal vi ikke have andre med A Så det her med, at I nogle gange går forrest og viser hende, at opgaven kan man også løse sådan her, og så kan du tage det du kan bruge af det og lave din egen PV2 Det ved jeg selv i hvert tilfælde, det er meget rart at have prøvet det inden og så prøver hun jo via det er mig der står for det A Så det er sådan at I skifter mellem at I viser noget og PV2 Nej, nu de næste tre gange er det hende der står for det A Ja, men jeg tænkte også mere generelt, altså den måde I arbejder med hendes læring på, at nogle gange går I forrest, nogle gange er I den støttende og nogle gange er hun den der går forrest, og I snakker om det bagefter PV2 Ja, foran, bagved og ved siden af (griner) A Ja, lige nøjagtig. Men det jeg hører du siger, er også at hun er god til at drage noget af det hun har med sig inde fra skolen af herud og bruge det PV2 Jeg har svært ved at sætte finger på om det er fra skolen eller fra hendes tidligere praktik. Hun har noget med i baggagen. Hun har noget med helt sikkert, uden tvivl. Og det har hun jo også når hun har været håndboldtræner i mange år også stået for at skulle styre, samle op, motivere nogle til at lave noget A Nu når de så kommer eleverne kommer her, så er de jo del af et andet læringsrum, kan man sige. Når de er inde på skolen, er det lidt en anden form at lære på tænker jeg PV2 Børnehavebørnene? A PA elever PV Nå, dem der. Nu er jeg med (griner) jeg tænkte lige A Ja, undskyld. Når PA elever er inde på skolen befinder de sig i et læringsrum, hvor de tilegner sig viden på en bestemt måde og når de så kommer herud til jer, så skal de ligesom indgå i jeres hverdag og så bliver det deres læringsrum. Hvad tænker du, at det gør for deres læring at de skal indgå i jeres praksis? PV2 Jeg tænker jo, at det er godt for den der kobling. Fra det man lærer til at bruge det i praksis og det kan være en fordel for nogle, for nogen er praktikere og andre er teoretikere. Det tænker jeg, at X er bevidst om, hvad hun er. Hun kan godt lide psykologi, men hun kan godt lide praktikken, altså komme ud og gøre det i stedet for. Hun kan godt lide at have det med i baghovedet, at børns udvikling er sådan. Så jeg tænker da, at det er godt begge dele. Det skal man jo A Ja, det skal man jo (griner) ja, det er en del af uddannelsen 6

18 20.00 PV2 Ja, det skal man jo have med (griner) A Ja, men jeg tænker også på netop som du selv siger teori er en ting og praksis er noget andet, fordi det kan jo godt være, at det man har lært, hvordan teorien den er ikke altid er det som praksis er, eller viser eller at det kan lade sig gøre. Der må også være et eller andet der PV2 Også den forskel der, når det er mennesker vi arbejder med, at det kan godt være at teorien siger sådan, men det er ikke sikkert, at de er der rent udviklingsmæssigt vel. Og det er vi også meget bevidste om. Især måske med den aldersgruppe vi har nu som, hvis man er født først på året til sidst på året, der kan godt være langt udviklingsmæssigt. Dermed ikke sagt at der er nogen midt på der også ligger forrest, det er ikke sådan. Men man er hele tiden nødt til at overveje, hvor ligger de henne, hvor er det der skal arbejdes. Der bruger vi her i huset noget der hedder Alle med skemaer på hver enkelt barn vi laver, som X også har været med til. Det er barnets alsidige udvikling. egentlig skulle de være lavet fra Dagplejen af, det har de så ikke været. Det vi så har gjort her er, vi egentlig startede med at lave den der hedder 3-4 år, men så skulle vi lave den indefra og ud. Vi skulle se om der var nogle huller. Det er simpelthen sådan en cirkel, hvor man hvis man mener at barnet kan det, farver man den hel, hvis man mener, at barnet er på vej er den skraveret og er det der slet ikke, så farver man den ikke. Og der er så nogle spørgsmål om hele barnet, og dem har X også været med til at lave og det belyser også hvert enkelt barn, når man sidder og laver dem, hvor det barn er. Det er et arbejdsredskab man kan tage frem senere og sige, det er her vi skal sætte ind, er vi nået det eller er vi ikke nået det A Og for at kunne udfylde dem, skal man jo ligesom også have en viden om, hvordan man kan se de forskellige ting PV2 Og der er X da ikke bleg for at byde ind. Det er ikke sådan, at hun sidder og lytter. Hun kommer med også med sine synspunkter på det A Så hun er en aktiv del af det? PV2 Ja, det er hun helt sikker A Og det synes I er godt? PV2 Ja, det synes jeg bestemt der er. Jeg synes det er flot, at hun kan de ting A Ja det er godt. Nu er der jo kommet en ny reform på erhvervsskoleområdet. (PVfniser) der står blandt noget med eleverne eller et af målene er, at eleveren skal blive så dygtige som muligt PV A Som alle andre Måske og det er også synet på erhvervsuddannelserne er lidt broget, førhen hat det jo lydt at alle kunne tage en erhvervsuddannelse. Så har de prøvet at gøre lidt ved det med at lave nogle adgangskrav, rebranding PV2 Er der adgangskrav til en SOSU og en PAU nu? Er det det du siger til mig? A Ja, det er der. De skal have 2 i dansk og matematik (Anne fortælle kort om hvordan man kommer ind, hvis eleven ikke kan klare adgangskravene) A Og et af punkterne i reformen er så, at det skal ske gennem undervisningen, og når jeg så tænker undervisning, så tænker jeg vekseluddannelser, så tænker jeg, at når de er her, så er det lige såvel undervisning, som når eleverne er inde på skolen PV2 Men vi har jo bare ikke eksamener, hvis man kan sige det sådan, hvor de kan få den karakter på. Vi har mere bestået, ikke bestået A Men jeg tænker I har jo målene ikke? 7

19 23.54 PV2 Jeg er ikke engang sikker på jeg skal komme med en udtalelse bagefter, hvor jeg beskriver om hun er bestået eller ej. Det tror jeg da ikke, ligesom jeg skal på en pædagogstuderende A Som jeg lige husker det, så er der et skema som I skal udfylde om praktikken er bestået eller ikke bestået PV2 Det kigger jeg lige på (griner) A Men det jeg egentlig ville spørge ind til, det var at det her med at man skriver i den her reform, at de skal blive så dygtige som muligt, hvordan føler I jer forpligtiget overfor at nå det mål? PV2 Ja, men det er jo det vi arbejder med hele tiden. Det er jo også det vi arbejder med børnene. De skal jo også hele tiden være så dygtige som muligt. ligesom hele tiden at skubbe på og udfordrer og give dem den der udviklingsmulighed A Det er fordi jeg ser uddannelsen, at når eleverne er i praktikkerne, er del lige så vigtig og relevant, som når de er på skolen og ofte synes jeg, at det godt kan komme til at når man taler om faglighed, kommer man til at kigge på elevernes karakterer, altså om fagligheden er ændret PV2 Men det er jo ikke kun karakterer A Nej, det er det der lidt er min pointe. Det jeg gerne vil spørge ind til, hvordan PV2 Der tænker jeg igen, det med menneskesynet og det menneskelige i det, at udfordrer dem på det niveau de er og tage det trin videre, udviklingstin videre, som vi alle sammen har brug for ind i mellem, at vi skal udfordres og udvikle os lidt. Fordi det er lige gyldigt om vi er ung og studerende eller gammel så skal vi udfordres. Det tænker jeg, det er jo mit A Så det er noget med du tænker at ramme det man næsten kan og så blive udfordret lidt PV2 Ja, Vygotskys udviklingstrin og det er jo selv om du er voksen ikke A Er der noget du har lyst til at tilføje, som noget du synes er relevant for mig at vide i forhold til, hvordan I arbejder med eleverne her i institutionen? PV2 Nej, det ved jeg ikke. Jeg synes, vi arbejder med dem ud fra det vi arbejder med ikke også. At de bliver inddraget på lige fod med os andre, fordi vi jo heller ikke alle sammen er ens i det her hus. Så der er plads til forskelligheder også, selvom man har nogle mål A Så lærings synet i jeres hus, at man skal øve sig og det er i orden at fejle PV2 Socialkonstruktivistisk og man skal, som James Nottingham siger, ud og wobble Lidt engang i mellem, stå på usikker grund, det er det vi udvikler os af, hvor vi så finder ud af, det var ikke så skidt eller det kan jeg godt finde ud af A Debriefing der spørges ind til oplevelsen af at blive interviewet. Informanter svarer, at det er ok fordi hun kommer til at tænke en ekstra gang over tingene og bliver udfordret på egne handlinger og begrundelserne herfor. Der takkes for deltagelse 8

20 Bilag 4 - Transskription Interview 3 Transskription læsevejledning Dette er en transskription af et interview med praktikvejleder 3 (PV3). Praktikvejlederen er en kvinde. Hun er uddannet i 1998 med den Pædagogiske Grunduddannelse, som er forgænger til Pædagogisk Assistent Uddannelse. Hun har et vejlederkursus for PA - elever. Hun har været vejleder for tre tidligere elever og den nuværende elev, der er i institutionen. Hun arbejder i en daginstitution i Rebild Kommune, hvor hun har arbejdet i 9 år. Før uddannelse har hun arbejdet indenfor daginstitutionsverden og Skolefritidsordning som pædagog medhjælper. Transskriptionen er brugt som redskab til at finde frem til citater, jeg vil behandle analytisk. Transskriptionen er struktureret således, at jeg inddeler hver taletur med en tidsangivelse. Taleturenes skift er angivet ved en ny tekstboks. Intervieweren er A (Anne) og praktikvejlederen står som PV3 (Praktikvejleder 3). I tekst Betydning... øhm (og lignende ord) og mindre tænkepauser Ex. (Griner) Nonverbalt sprog Jeg udelader øhm, øh mv, da jeg finder, det er forstyrrende for den efterfølgende læsning af interviewet. Ligeledes udelader jeg ja, mm, mv, da dette er en del af metoden aktiv lytning, men jeg finder ikke, at det er relevant for transskriberingen, at det skrives. For at muliggøre en forståelse af stemningen i interviewet, skrives dette i parentes ex. (griner). Når PV3 omtaler eleven, der er ansat i huset pt., beskrives hun som PAE3 i transskriptionen. Interviewet er transskriberet. Ved briefing og debriefing transskriberes interviewet ikke. Med kursiv er der skrevet en opsummering af det der tales om. Tid Hvem Udtalelse 0.00 A Briefing der fortælles om formålet med interviewet, anonymisering, tekniske forhold, der spørges ind til om informanten har spørgsmål til, hvad interviewet skal bruges til. Der spørges ind til PV s baggrund for at arbejde i institutionen og som praktikvejleder 1.20 PV3 PV3 fortæller om sin pædagogiske baggrund. Hun er oprindeligt uddannet PGU, som er forgangsuddannelsen til PAU. Hun har været på praktikvejlederkursus og er pt. vejleder for den fjerde PA elev. Hun har arbejdet i institutionen i 9 år og har erfaring med pædagogisk arbejde indenfor daginstitutionsverdenen og skolefritidsordning A Kan du prøve at fortælle lidt om, når I skal have en ny PA elev, hvordan fungerer det og foregår det? 2.32 PV3 Det er sådan at jeg får papirer på, eller får at vide nu kommer den og den som 1