Virtuel læring i praksis undervisningsforløb fra start til slut

Transkript

1 Virtuel læring i praksis undervisningsforløb fra start til slut UP1102 Projektrapport udarbejdet af Martin Thirstrup Hansen, NETOP juli 2012 Projektet er støttet af Undervisningsministeriets puljemidler til udvikling og omstilling af den lokale folkeoplysning, administreret af Dansk Folkeoplysnings Samråd.

2 Denne projektrapport er udgivet af: NETOP netværk for oplysning Gammel Kongevej 39G, København V Telefon: Mail: info@netoplys.dk Web: København juni

3 Indledning Denne rapport beskriver forløbet, beslutningerne, konklusionerne og resultaterne i forbindelse med projektet Virtuel læring i praksis undervisningsforløb fra start til slut UP1102. Projektledelsen er forestået af Martin Hansen, NETOP, og Signe Buch, FOF. Desuden har der været en projektgruppe, som sammen med projektledelsen har bistået med gode råd, diskussioner, test og feedback og som har stået for kontakten mellem projektet og underviserne. Gruppen har bestået af: Pernille Marstrand, DOF Dorthe Lykke Olesen, LOF Hafida Bouylud og Henrik Rostoft, AOF (AOF deltog med observatørstatus og havde ingen undervisere med i projektet). Desuden har vi benyttet os af konsulent Katrine Thielke fra Advice rådgivning undervejs, ligesom Katrine deltog med oplæg i vores møder med underviserne. Projektet er gennemført af NETOP, FOF, DOF, LOF, og AOF med støtte fra Dansk Folkeoplysnings Samråds udviklingspulje Denne rapport skal ses i sammenhæng med Elevnet, der er en internetbaseret platform bygget på e- læringssystemet Ilias. Kontakt Martin Hansen, NETOP (martin@netoplysning.dk / ) for flere informationer. 3

4 Baggrund De senere år er der gennemført en række projekter med fokus på virtuel læring og fællesskaber i forandring. Fokus har været rettet imod forskellige elementer omkring denne type undervisning, og den praktiske gennemførelse har været indtænkt som en naturlig følge af disse elementer. Udover fx teknik (IT) og pædagogisk tilgang er der en række praktiske forhindringer, der skaber barrierer ift. at gennemføre ITbaseret undervisning i aftenskolen. De omtalte projekter er Fællesskab under forandring fra , hvor målet var at kigge på de pædagogiske udfordringer, der ligger i e-læring. Dette projekt fokuserede på de kreative fag og resulterede blandt andet i to skitser til undervisningsforløb. Udvikling af virtuelt møderum for deltagere i folkeoplysning fra var primært målrettet udviklingen af teknikken, eaftenskolen. Projektet skitserede forskellige teknologiske muligheder og begrænsninger. De to projekter har vist nogle potentialer men også afsløret, at der er behov for en yderligere konkretisering af såvel de tekniske udfordringer som udviklingen af undervisningsforløb, der kombinerer det fysiske og det virtuelle. Derfor har dette nye projekt fokus på udviklingen og gennemførelsen af konkrete undervisningsforløb med virtuel læring som omdrejningspunkt. Denne gang vil der blive åbnet for at udvikle undervisningsforløb inden for hele aftenskolernes kursuspalet. Og der vil blive udviklet undervisningsforløb på forskellige teknologiske platforme for at afdække potentiale og svagheder i de forskellige teknologiske valg. 4

5 Formål og mål Formålet med projektet var at udvikle og gennemføre konkrete undervisningsforløb, hvor dele af undervisningen foregik virtuelt. Projektet kombinerede teori og praksis, idet målet var, at de 15 undervisningsforløb i løbet af efteråret 2011 blev så færdigudviklede, at de allerede i foråret 2012 kunne tilbydes til borgerne. Forløbene var alle tilstræbt afviklet som normal undervisning, forstået på den måde, at skolen og underviseren selv var udførende i de forskellige faser men at projektet inspirerer, vejleder og guider (hjælp til selvhjælp). Det var ligeledes intentionen at afprøve forskellige tekniske platforme til undervisningen. Dels fordi de forskellige oplysningsforbund internt gør brug af forskellige it-systemer, der hver især har indbygget forskellige muligheder. Dels for også at afprøve såkaldt open-source systemer (eks. Wordpress, som Studieskolen i København har gjort brug af ved et lignende eksperiment), for til slut i projektet at kunne sammenligne erfaringerne med de forskellige systemer. Resultatet skulle gerne have været, dels at vi fik en række skoler og undervisere til at være så trygge ved at lave virtuel undervisning, at de kunne fortsætte selv fremover, dels at vi centralt fik nogle praktiske erfaringer med, hvad det kræver at sætte nye skoler og undervisere i gang med virtuel undervisning. Det kunne være korte kurser, manualer eller guidelines til gennemførte forløb, der ligner dette projekt men i mindre målestok. Desuden forventede vi efterfølgende at benytte de deltagende undervisere som ambassadører for e-læring i skolerne/oplysningsforbundene. Nærværende projekt kunne således blive det sidste trin i den 3- trinsraket, der gør kombinationen af virtuelt og fysisk samvær og læring til en naturlig og tidssvarende del af aftenskolernes tilbud til befolkningen. Som det oftest sker med udviklingsprojekter, sker der ting undervejs, der gør, at man må ændre sine planer. Som vi vil komme nærmere ind på senere i denne rapport, var det ikke alle målene, der blev opfyldt og erkendelser og erfaringer gjorde også, at nogle af målene blev ændret undervejs. 5

6 Projektforløbet Rekruttering af deltagere I august og september rekrutterede vi blandt de deltagende forbunds lokale aftenskoler og fandt frem til følgende undervisere, der ville gennemføre undervisning: Dorthe Lykke Olesen, Pilates (LOF Mariager Fjord) Ilse Gaardahl, Yoga (LOF Midtjylland og FO Aarhus) Merete F. Christoffersen, EDB (FO Nordfyn) Helle Borg Hansen, Flamencodans og billedkunst (DOF Birkerød) Maj Britt Bøving, Yoga (FOF Kolding) Mette Elam, Engelsk (FOF Kolding) Ole Albertsen, EDB/demokrati, indvandrere m.m. (Daghøjskolen Sydvestjylland Esbjerg) Bente Gyhrs, Billedkunst/kreative fag (DOF Fritidsskoler & LOF) Camilla Wandahl, Skriveværksted (DOF Fritidsskoler) Ralf Hojenski, Digital billedbehandling (FOF Fredericia) Rigmor Serup, Tegning (FOF Aarhus) Klaus Ankerstjerne, It & internet (Verninge Husflid) Marianne Dall, Billedkunst (FOF Aarhus) Sabina Trabjerg, Syning (Midtfyns Husflid) I udvælgelsen lagde vi stor vægt på, at underviserne som udgangspunkt skulle være meget interesserede i at arbejde med e-læring og at de var klar over, at det i denne udviklingsfase kunne betyde arbejde, som de ikke nødvendigvis fik betaling for. Samtidig søgte vi at skabe en spredning i fag, så vi fik erfaring med så forskellige typer fag som muligt. Valg af e-læringsplatform Undervejs i forberedelserne fik de respektive konsulenter i projektgruppen til opgave at undersøge, hvilken e-læringsplatform, deres landsforbund ønskede at tilbyde deres respektive skoler. I den forbindelse rådførte vi os med Katrine Thielke, der via deltagelsen FOF s projekt Fællesskab under forandring fra havde et indgående kendskab til forskellige platforme. I overvejelserne vurderede vi WordPress, SharePoint og eaftenskolen. WordPress blev hurtigt fravalgt. På trods af at systemet er nemt at gå til, så mangler det en række funktioner, der giver mulighed for at kommunikere deltagerne iblandt. WordPress er primært tænkt som et simpelt hjemmesideprogram og er derfor først og fremmest skabt til envejskommunikation. SharePoint er FOF s primære it-platform, og de havde i FOF en række erfaringer, der gjorde, at de valgte at fortsætte med denne løsning. eaftenskolen kunne gratis blive stillet til rådighed af NETOP i projektperioden til de forbund, der ønskede at benytte den. Katrine Thielke og andre fik adgang til at teste eaftenskolen, og konklusionen var, at den indeholdt de nødvendige funktioner. Dette valgte LOF, DOF og NETOP at benytte sig af. 6

7 Introduktionsdag Da tilsagnet om støtte fra DFS indløb den 30. september, gik vi videre og planlagde en introduktionsdag for underviserne. Denne fandt sted den 27. oktober og skulle dels præsentere projektet og dets mål over for deltagerne dels inspirere dem og sætte dem i gang med tanker omkring, hvordan de ville gribe deres respektive undervisningsforløb an. Efter præsentation af deltagerne og projektet gav konsulent Katrine Thielke et generelt oplæg om at levendegøre undervisning på nettet. Hendes pointer indgår i den samlede Vejledning til e-læring i aftenskolen 2012, som er bilag til denne rapport. Herefter gennemgik vi de tekniske hjælpemidler, vi centralt som udgangspunkt havde forestillet os, kunne være relevante. Det drejede sig om tekniske værktøjer, der kan bruges på tværs af undervisningsplatforme på Internettet: SlideShare visning af PowerPoint-præsentationer YouTube visning af videoer Brug af fotos og billeder til at forklare Video- og fotokamera til optagelse Ovenstående er også inkluderet i manualen: Vejledning til e-læring i aftenskolen Desuden blev gruppen delt op i undergrupper, der hver fik en kort introduktion til deres respektive e- læringsplatform, hhv. eaftenskolen (for NETOP-, LOF og DOF-skoler) og SharePoint (for FOF-skolerne). En enkelt underviser valgte at benytte nogle systemer, han selv havde erfaringer med. Der var en tale om kurser med meget få deltagere, hvor underviseren tilrettelagde forløbet meget individuelt, og derfor passede hans metoder ikke direkte med projektets. Han kunne dog stadig få glæde af den generelle rådgivning ligesom han også kom med gode input til andre. Til sidst blev deltagerne bedt om at præsentere deres umiddelbare ideer til undervisningsforløb, og efterfølgende blev de delt op i grupper, så de kunne idéudveksle med undervisere inden for relaterede fag. Efter en afsluttende plenumdebat fik alle undervisere til opgave at lave udkast til kursustekster (til kursuskataloget o.lign.), samt gøre sig overvejelser omkring hvilke hjælpemidler, de ville benytte i undervisningen og overveje forløbet/strukturen i deres undervisning (jvnf. eksemplet nedenfor). Eksempel på opdeling af mødegange mellem fysiske og virtuelle mødegange. 7

8 Efter en dag med et tætpakket program gik en flok meget inspirerede og engagerede undervisere hjem for at lave deres lektier. Midtvejs arbejdsmøde 16. november mødtes undervisergruppen igen til et midtvejs- og arbejdsmøde. Målet var at samle op på problemer, der var opstået undervejs, og afholde en række workshops i værktøjer, som der var behov for. Mødet indledtes af en plenumsnak om de oplevelser, underviserne havde haft med at udvikle undervisningsforløb i tiden siden første møde. I perioden var underviserne i FOF sammen med Signe Buch kommet til den konklusion, at SharePoint var for krævende at arbejde med. Selv små tilrettelser var besværlige. Derfor valgte de også at gå over til eaftenskolen. Derfor fik alle deltagerne en grundig indføring i brugen af eaftenskolen. Det viste sig dog, at dette minikursus ikke var tilstrækkeligt, så det blev besluttet at lave en manual i brugen af eaftenskolen til undervisere. Denne er vedlagt som bilag til nærværende rapport. Efterfølgende blev alle undervisere oprettet i eaftenskolen under det dertil oprettede kursus Virtuel læring i praksis. Her kunne de teste funktionerne og debattere forskellige løsninger med andre. Fra projektets debatforum på eaftenskolen Resten af dagen var sat af til workshops i værktøjerne SlideShare, YouTube og optagelse af video. Afsluttende arbejdsmøde På dette møde den 1. december præsenterede underviserne deres endelige kursusforløb og deres valg af værktøj. Det var en fornøjelse at se, hvordan underviserne dels havde taget de gode råd til sig men 8

9 samtidig formåede at udtænke egne kreative løsninger. Nogle havde allerede fyldt materiale ind i eaftenskolen, så de kunne demonstrere på projector. Efterfølgende blev underviserne opdelt i grupper af beslægtede fag, hvor de talte videre om deres planer og de udfordringer, de forventede eller allerede havde mødt. Undervejs var der mulighed for at få hjælp fra konsulenterne med tekniske spørgsmål. Nu manglede blot nogle enkelte detaljer og så at se, om kursisterne meldte sig til. Sidste forberedelser Den sidste tid frem mod de planlagte kursusstarter i starten af 2012 gik med at få undervisningsmaterialerne lagt op på eaftenskolen. Blandt andet videoer voldte lidt udfordringer, men med hjælp fra projektledelsen blev de løst. Kurserne Det var ikke overvældende positive meldinger, vi fik fra skolerne med hensyn til tilmeldinger. Der var generelt for få deltagere til, at kurserne kunne oprettes. Nogle få valgte dog at tilbyde e-læring som en del af en mere traditionel undervisning. Et godt eksempel på dette var Ilse Gaardahls yogakursus. Ilse havde på forhånd planlagt at lave e- læringsdelen som et ekstra tilbud i forbindelse med et traditionelt kursus. Helt præcist var planen, at undervisningen kunne fortsætte, mens Ilse var en måned i Indien. Metoden var, at Ilse på forhånd lagde nogle videoer med øvelser, hun havde optaget, op på eaftenskolen. Deltagerne kunne så gå ind og se og høre Ilse præsentere øvelserne og stille eventuelle opklarende spørgsmål til hende undervejs. Evaluering Desværre var Ilse Gaardahls kursus det eneste, der rigtig fik gang i e-læringen, så her nåede projektet desværre ikke i mål. Det betyder, at det var svært, at lave en grundig evaluering af deltagernes oplevelser med e-læring. Vi udsendte naturligvis et elektroniks evalueringsskema ud til Ilse Gaardahls deltagere, og her var tilbagemeldingerne positive, om end blot fire deltageres besvarelser må siges at være for få til at bygge en troværdig evaluering over. Da vi således ikke nåede det primære mål at få sat 15 undervisningsforløb i gang, besluttede projektgruppen, at vi måtte forsøge en gang mere. En hurtig evaluering i projektgruppen blandt andet baseret på telefon- og mailkommunikation med underviserne nåede frem til fire konklusioner: Forløbet op til kursusstart var nok lige vel presset tidsmæssigt. Vi havde prioriteret den korte tid til at lave nogle gode forløb, men brugt for lidt kræfter og tid på markedsføring. Og med noget så forholdsvis nyt, er markedsføringen meget vigtig. Timingen var ikke optimal. De fleste aftenskoledeltagere melder sig til efterårssæsonen, der uden sammenligning er den største med det bredeste udbud. Målgruppen for fleksibelt tilrettelagt undervisning leder muligvis ikke efter kurser blandt almindelig aftenskoleundervisning Præsentationen af det fleksible i kursustilbuddet stod ikke klart nok. 9

10 Markedsføringsmøde Derfor blev det besluttet at lave det ellers planlagte evalueringsmøde i april om til et markedsføringsmøde, hvor det primære fokus skulle rettes mod, hvordan vi får kurserne i gang i efteråret Derfor blev de implicerede skolers ledere også inviteret med. Heldigvis var der stor gejst og opbakning fra de fleste til at give det et forsøg mere. Nogle valgte dog af forskellige årsager at melde fra. Den 22. maj mødtes vi derfor igen for at tale om, hvordan vi kunne markedsføre kurserne bedre. Vi fik Katrine Thielke til at lave et oplæg om markedsføring, og herefter tog vi en snak om hvordan man laver den bedste kursustekst, hvor vi selvfølgelig tog udgangspunkt i dem, der allerede var lavet til forårssæsonen. Flere af underviserne havde på forhånd gjort sig gode overvejelser og kunne præsentere deres nye ideer. Eksempler på kursustekster er med i bilagene til denne rapport. 10

11 Resultater Det var desværre ikke muligt at opfylde samtlige mål med projektet, men vi har dog fået en masse nyttige resultater og satser på at gøre et en ekstra indsats, efter at projektet formelt er afsluttet. Status i forhold til de forskellige delmål er følgende: 15 gennemførte e-læringsforløb blev langt fra nået. Vi nåede egentlig kun et enkelt kursusforløb, der benyttede e-læring som supplement til den traditionelle undervisning. Dog med gode tilbagemeldinger! Det var ligeledes intentionen at afprøve forskellige tekniske platforme til undervisningen. Dette blev forsøgt i den indledende fase, men vi blev hurtigt sporet ind på en enkelt e-læringsplatform, eaftenskolen. Et enkelt system, WordPress, blev ret hurtigt fravalgt grundet, at systemet ikke indeholdt mulighed for, at deltagerne kunne debattere indbyrdes eller i et åbent forum med underviseren, ligesom der heller ikke kunne laves automatisk mailadvisering, når der kom nyt materiale. Begge dele noget, som vurderedes vigtigt. SharePoint kunne disse ting, men det viste sig alt for besværligt at tilpasse systemet til de enkelte hold. Derfor blev også SharePoint forkastet. Det betød, at alle valgte at benytte eaftenskolen, der var den tredje løsning, vi havde i overvejelserne fra begyndelsen. Vi ønskede ikke at bruge tid på at undersøge andre muligheder, men fokuserede i stedet på at få de enkelte forløb planlagt, da tiden efterhånden var knap. Målet at få en række skoler og undervisere gjort trygge ved at lave virtuel undervisning, nåede vi til en vis grad at opfylde. Størstedelen af de deltagende undervisere fik testet, hvordan det er at benytte forskellige e-læringsværktøjer, selvom de færreste prøvede det af i deciderede undervisningsforløb. Alligevel er det vores klare indtryk, at vi fik overbevist underviserne om de store muligheder, der ligger i e-læring. Dette understreges af den store mængde undervisere, der har meldt sig til at forsøge en gang mere i efteråret Det var også målet at lave en opdateret manual i e-læring, og dette er opfyldt med Vejledning til e-læring i aftenskolen 2012, der er bilag til denne rapport. Sidst, men ikke mindst, var det målet at lave formidlingsseminarer i de enkelte forbund. Alle de aktive forbund i projektet har i foråret lavet workshops, oplæg og lignende på deres forskellige forbundsarrangementer. Flere af projektets undervisere har i den forbindelse deltaget som oplægsholdere. Disse præsentationer har taget udgangspunkt i dette projekts erfaringer, og der har været så gode tilbagemeldinger på dem, at vi forventer en større spredning på forsøg med e-læring fremover. Her vil både vejledning og flere præsentationer komme til at spille en rolle. 11

12 Konklusion E-læring indeholder en lang række spændende nye muligheder, som de deltagende undervisere var meget interesserede i at udnytte. I det hele taget var de deltagende underviseres gejst og entusiasme en stor fornøjelse at følge. Der er en del tekniske udfordringer omkring brugen af fx video, som det enten kræver en teknisk kyndig underviser eller hjælp fra skole/oplysningsforbund at løse. Men som udgangspunkt kunne de fleste undervisere ret hurtigt forstå at bruge de mest gængse værktøjer, der knytter sig til e-læring. Nye undervisere vil dog for de flestes vedkommende kræve hjælp. Derfor vil det et stykke frem i tiden kræve noget af det enkelte oplysningsforbund og/eller den enkelte aftenskole, hvis man ønsker at få gang i mere e-læring. I øjeblikket er der få undervisere, der af egen interesse overvinder de tekniske udfordringer i at lave e-læringsforløb. Men disse er for spredte til, at der er tale om en målrettet indsats, hvilket hindrer, at vi opdrager deltagerne til at tilmelde sig e- læringskurser. Der er ganske simpelt et manglende kendskab til e-læringens muligheder i folkeoplysningen. Med tiden, når nye og mere it-vante generationer vokser op vil e-læring formodentlig blive meget mere almindeligt. Og da vil det være klogt af folkeoplysningen at stå klar til at tilbyde e-læring. Ellers risikerer vi, at deltagerne søger andre steder hen. Derfor må vi sikre aftenskolerne ved, at vi vedholdende insisterer på at udvikle e-læring og opdrage omgivelserne til, at det er en naturlig del af aftenskolernes tilbud. Vi mener, der ligger et stort og uudnyttet potentiale i e-læring. Ikke blot i forhold til de eksisterende målgrupper, der i stadigt højere grad foretrækker mere fleksible undervisningsformer. Det gælder også målgrupper, som vi hidtil har haft svært ved at betjene. Det kunne være beboere på danske småøer, der har svært ved at samle nok deltagere til deres fag på hver deres lille ø. Det kunne være handicappede der grundet deres handicap (fysisk eller psykisk) ikke evner at følge traditionel undervisning. Eller det kunne være så specialiserede fag eller emner, at et enkelt lokalområde ikke formår at samle tilstrækkeligt med deltagere, til at starte et kursus op. Det er et potentiale, vi stadigt skal og vil forsøge at udnytte. 12