Folkeoplysning i Ny Nordisk Skole

Transkript

1 Folkeoplysning i Ny Nordisk Skole Rapport over projektets forløb og resultater Rapporten er udarbejdet i september 2014 af: Line Høgh, DOF

2 Indhold Baggrund for projektet side 2 Opstart og organisering side 3 Kortlægning af eksisterende aktiviteter side 4 Fra formidling til idéudvikling side 5 Projektets resultater side 6 Evaluering side 8 Projektet er støttet af Kulturministeriets puljemidler til udvikling og omstilling af den lokale folkeoplysning, administreret af Dansk Folkeoplysnings Samråd 1

3 Baggrund for projektet Projektet udspringer af en åben invitation fra undervisningsminister Christine Antorini i maj Her opfordredes foreningslivet til at indgå i nye samarbejder med folkeskoler, ungdomsuddannelser mv. som led i ministeriets projekt Ny Nordisk Skole. En opfordring som lå forlængelse af et øget fokus på inddragelse af foreningslivet i det danske uddannelsessystem. I projekt Ny Nordisk Skole blev det udtrykt i manifestet, at kvaliteten af børne- og uddannelsesområdet i Danmark skulle styrkes ved blandt andet at etablere forpligtende samarbejder med foreningslivet. En tanke som gik igen i folkeskolereformens nye tiltag Den åbne skole. Her forpligtes folkeskolerne til at samarbejde med lokalsamfundet, herunder foreninger, om at øge elevernes læring og trivsel. På baggrund af denne invitation drøftede de fem landsdækkende oplysningsforbund - AOF, DOF, FOF, LOF, NETOP muligheden for i fællesskab at udvikle idéer og initiativer til at indgå i den nationale indsats. Netop behovet for en fælles indsats blev forstærket af det faktum, at aftenskolerne - både i relation til Ny Nordisk Skole og i forbindelse med implementeringen af den nye folkeskolereform i vid udstrækning blev overset som en mulig samarbejdspartner, både på nationalt og lokalt niveau. Derfor valgte landsforbundene at gå sammen i et fælles projekt med det overordnede formål at synliggøre landets aftenskoler som vigtige medspillere i udviklingen af Ny Nordisk Skole og hjælpe nye aktiviteter og samarbejder på vej. Målene for projektet var: At opsamle og udbrede aftenskolernes erfaringer At udvikle et idékatalog med nye samarbejdsideer At igangsætte 10 reelle samarbejder mellem aftenskoler og Ny Nordisk Skole-institutioner At udbrede projektets resultater på en konference og på partnernes hjemmesider Dette skulle ske via tre praktiske tiltag: 1. En kortlægning af de eksisterende aktiviteter blandt aftenskoler i de fem forbund, der tager udgangspunkt i samarbejde med dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser. 2. En udvikling af nye aktiviteter og samarbejder gennem et netværk af engagerede skoleledere og undervisere fra de fem oplysningsforbund. 3. En etablering af partnerskaber med lokale Ny Nordisk Skole-institutioner og dermed på længere sigt iværksættelse af aktiviteter. Sideløbende skulle resultaterne af projektet formidles overfor repræsentanter fra det etablerede undervisningssystem, andre foreninger og organisationer, politikere og embedsmænd, for at synliggøre mulighederne for samarbejde med aftenskolerne. 2

4 Opstart og organisering Den 1. oktober 2013 blev den indsendte ansøgning godkendt og tilskud fra DFS udviklingspulje bevilliget. Projektet forløb fra oktober 2013 til september 2014 og er gennemført i et ligeligt samarbejde mellem AOF, DOF, FOF, LOF og NETOP. Projektledelsen er forestået af Line Høgh(DOF) i tæt samarbejde med projektets styregruppe bestående af: Hafida Bouylud (AOF) Henriette C. Andersen (NETOP) Jan René Westh (LOF) Martin Hansen (DOF) Søren Hansen (FOF) Projektets resultater bygger på idéudvikling og praktisk erfaring fra medlemmerne i projektets netværksgruppe. Netværksgruppen arbejde foregik på tre netværksmøder af hver fem timer, afholdt i henholdsvis februar, marts og april måned i Netværksgruppen bestod af: Skoleleder Else Norvin og Per Hansen (AOF Randers) Skoleleder Gitte Overgaard (AOF Østfyn) Underviser Ingelise Hallengren (DOF Rødovre Kulturelle Aftenskole) Skoleleder Jan Howy Rasmussen (DOF Rødovre Kulturelle Aftenskole) Skoleleder Jens Thomsen(Gladsaxe Oplysningsforbund) Skoleleder Leif Urhøj (Den Kreative Aftenskole). Skoleleder Camilla Strandskov (Københavns Kunstskole) Hafida Bouylud (AOF) Henriette C. Andersen (NETOP) Jan René Westh (LOF) Martin Hansen (DOF) Søren Hansen (FOF) Line Høgh (DOF) 3

5 Kortlægning af eksisterende aktiviteter Første trin i projektprocessen var at gennemføre en kortlægning af eksisterende aktiviteter blandt medlemsskolerne i de fem forbund. Dvs. aktiviteter, der udspringer af et samarbejde med eksempelvis vuggestuer, folkeskoler, SFOer, ungdomsskoler, produktionsskoler, erhvervsskole, HF, gymnasium, VUC eller andre uddannelsesinstitutioner. Med henblik på en udbredelse af disse erfaringer. I november 2013 undersøgte vi indledningsvist, hvorvidt der allerede eksisterede samarbejdsprojekter mellem aftenskoler og Ny Nordisk Skole-institutioner 1 (NNS-institutioner). Dette skete via en gennemgang af de godkendte NNS-institutioner på Undervisningsministeriets hjemmeside Resultatet af denne undersøgelse viste, at der ikke var registreret nogle samarbejder mellem aftenskoler og NNS-institutioner på daværende tidspunkt. Herefter udførte de fem forbund i november 2013 en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt forbundenes medlemsskoler, for at afdække, hvor mange aftenskoler, der havde erfaring med at lave aktiviteter i tråd med tankerne bag Ny Nordisk Skole. Overordnet set viste besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen, at kun et begrænset udsnit af medlemsskolerne havde konkret erfaring med samarbejder med dagtilbud, skoler, ungdomsuddannelser m.fl. Og der var ikke direkte eksempler på partnerskaber med folkeskoler. De erfaringer aftenskolerne havde, var primært samarbejder med børneinstitutioner/dagplejere på musik og bevægelsesområdet, samarbejde med VUC/HF om musikundervisning, ordblindhed og IT mv. 1 Ny Nordisk Skole-institution (NNS-institution) er en uddannelsesinstitution som eksempelvis en folkeskole, et dagtilbud, en SFO, erhvervsuddannelse, gymnasium, VUC o.lign., der har igangsat et forandringsprojekt med afsæt i de grundlæggende værdier fra mål, manifest og dogmer i Ny Nordisk Skole. 4

6 Fra formidling til idéudvikling En stor del af projektprocessen gik med at undersøge og afklare, hvordan aftenskolerne kan bidrage til at styrke det danske uddannelsessystem. De samlede resultaterne af kortlægningen viste, at der ikke var den erfaring med samarbejder mellem aftenskoler og børne- og ungdomsinstitutioner blandt vores medlemsskoler vi indledningsvist havde antaget. Vi kunne derfor ikke trække direkte på eksisterende erfaringer blandt vores medlemmer. Derudover viste det sig også, at erfaringer i projekt Ny Nordisk Skole også var sparsomme. Der var få af de involverede NNS-institutioner, der arbejde med samarbejde udenfor deres egen institution. Dette medførte en række overvejelser i projektets styregruppe og netværksgruppen om, hvad der skulle til for at fremme inddragelsen af aftenskolerne i Ny Nordisk Skole. Vi var enige om, at der var behov for at ændre i projektets fokus fra formidling af erfaringer til et øget fokus på udvikling og igangsætning af nye samarbejder. Vi besluttede derfor ikke at gennemføre en konference. I stedet for ville vi bruge mere tid på at udvikle modeller for samarbejde, inspiration til samarbejdsområder og forslag til aktiviteter. Derudover valgte vi at indsnævre projektets fokus til samarbejder mellem aftenskoler og folkeskoler i forbindelse med implementeringen af den nye folkeskolereform i august Det skyldes, at der i den nye folkeskolereform indgå flere elementer, der ligger direkte op til et samarbejde med de lokale aftenskoler. Den Åbne Skole forpligter folkeskolerne til at samarbejde med lokalsamfundet, herunder foreninger, om at øge elevernes læring og trivsel. Og med indførelsen af aktiviteten Understøttende Undervisning åbner folkeskolereformen op for den mulighed, at undervisere udefra kan inddrages i folkeskolen. Vi mente, at det i den kontekst var vigtigt at synliggøre aftenskolerne som en mulig samarbejdspartner overfor kommuner og folkeskoler med det formål at styrke aftenskolernes muligheder for at etablere nye samarbejder med lokale folkeskoler. 5

7 Projektets resultater Projektet har resulteret i et konkret produkt i form af idékataloget Samarbejde mellem folkeskolen og aftenskoler et bud på strategiske partnerskaber og andre samarbejdsformer. Kataloget indeholder forslag modeller for samarbejde og konkrete ideer og eksempler på mulige samarbejdsområder og aktiviteter. Idékataloget bygger på de inspirationsoplæg, dialog og erfaringsudveksling fra projektets netværksgruppe. Dette fælles udspil fra aftenskolerne har til formål at gøre opmærksom på de mange muligheder, der er for fremtidige samarbejder. Samtidig er det et konkret redskab som den enkelte aftenskole kan bruge som døråbner overfor lokale folkeskoler og kommuner. Kataloget er udsendt via mail til alle landets folkeskoler, friskoler, privatskoler, kommuner, Undervisningsministeren, Kulturministeren, folketingets kultur- og folkeskoleordførere, Skolelederforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen og sidst, men ikke mindst, alle medlemsskoler i de fem landsdækkende oplysningsforbund. Resultatet af udsendelsen af idékataloget har indtil nu været en række henvendelser fra kommuner, politikere m.fl. Vi har blandt andet modtaget en invitation til yderligere dialog fra Undervisningsminister Christine Antorini. Derudover har flere aftenskoler fået henvendelser fra både kommuner og folkeskoler med henblik på møder om et fremtidigt samarbejde. Eksempelvis har DOF Rødovre Kulturelle Aftenskole, som resultat af udsendelsen af de nævnte notat, fået henvendelser fra tre folkeskoler og en kommune med henblik på samarbejde. Skoleleder Leif Urhøj fra Den Kreative Aftenskole blev som formand for Samrådet af Aftenskolerne i Fredericia, kontaktet af en konsulent i skolevæsnet med henblik på et møde. Konkrete eksempler på nye samarbejder En del af formålet med etableringen af netværksgruppen var at igangsætte konkrete initiativer blandt netværksdeltagerne som et slags pilotprojekt. Netværkets deltagere blev opfordret et at forsøge at etablere kontakt til lokale folkeskoler og kommuner som led i en praktisk implementering af de modeller og ideer, der er nedfældet i notatet. Projektet har dog ikke opnået de opstillede mål om ti nye samarbejder. Det skyldes både, at der var færre erfaringer blandt medlemsskolerne end antaget, men også færre medlemsskoler, der ønskede at deltage i projektets netværksgruppe end planlagt. Derudover havde projektet ikke tid nok til at etablere nye samarbejder på baggrund af projektets ændrede præmisser. Vores fokus på folkeskolereformen udgjorde ligeledes et tidsmæssigt problem, da reformen trådte i kraft den 1. august 2014, én måned før projektets afslutning. Derfor er det desværre ikke muligt at registrere de endelige resultater af projektets initiativer. Resultaterne indsamles dog løbende. Derudover afholder landsforbundene et opfølgende netværksmøde i efteråret 2014 med henblik på at opsamle yderligere erfaringer fra både medlemsskoler, netværksdeltagere og landsorganisationerne. Dette på en direkte opfordring af netværksgruppen. 6

8 Der har dog været netværksdeltagerne som direkte følge af deres involvering i projektet etableret nye samarbejde med folkeskoler eller har været i dialog med kommunen med henblik på samarbejder. Et godt eksempel er AOF Odense/Østfyn ved skoleleder Gitte Overgaard. Deltagelse i projektet har, ifølge Gitte Overgaard, givet hende en viden om og forståelse for Ny Nordisk Skole, herunder den nye folkeskolereform og ideen om den åbne skole. Denne viden har aftenskolen brugt som døråbner til lokale folkeskoler i Odense kommune. AOF Odense/Østfyn kontaktede som en del af projektforløbet to konkret folkeskoler i Odense, som begge udviste interesse for et samarbejde. På den ene af skolerne er der nu etableret et konkret samarbejde. Desuden har aftenskolen søgt og fået bevilget et udviklingsprojekt via Udviklingspuljen i det lokale Folkeoplysnings-udvalg i Odense kommune. Ifølge Gitte Overgaard siger skolerne, at det er til stor glæde for dem, at vi kan stille med professionelle undervisere i de enkelte fag (designere, kokke, musikere m.m.) og at samarbejdet med aftenskolen giver dem en større fleksibilitet i udbuddet af fag. Det er aftenskolens oplevelse, at folkeskolerne gerne vil samarbejde og folkeoplysningsudvalget støtter op om initiativet. Eksempel 1: Samarbejde mellem AOF Odense/Østfyn og Ejerslykkeskolen På Ejerslykkeskolen skal i AOF Odense/Østfyn i skoleåret gennemføre valgfag for udskolingseleverne i følgende fag: Design & håndværk, Musik & samspil, Drama Desuden skal AOF Odense/Østfyn gennemføre en kulturel aften med omdrejningspunkt omkring mangfoldighed og tilbyde FVU dansk og matematik til forældregruppen. Eksempel 2. Samarbejde mellem AOF Odense/Østfyn og Munkebjergskolen På Munkebjergskolen er AOF Odense/Østfyn booket til at kører hjemkundskab for 6.klasse hele skoleåret. 7

9 Evaluering Projektets evalueringsindsats har bestået flere dele. Ved projektets tredje og sidste netværksmøde blev der foretaget en mundtlig evaluering af forløbet blandt netværksdeltagerne. Der var generelt en positiv feedback på hele formen. Deltagerne gav udtryk for, at de havde fået rigtig meget ud af de oplæg som udefrakommende havde bidraget med og den mulighed for at skabe synlighed og indgå en dialog med centrale organisationer som Skolelederforeningen og Børne- og Kulturchefforeningen. Derudover blev det tværgående samarbejde fremhævet som en af de store gevinster ved dette projekt. Både den konkrete sparring og erfaringsudveksling mellem skoleledere på tværs af forbund og geografiske skel, samt sparring med konsulenter fra de fem forbund. Dette gav deltagerne et klart billede af de mange fælles udfordringer vi står overfor, men også de muligheder vi har for at samarbejde, både på både OF-niveau, landsorganisatorisk niveau og på skoleniveau. Der blev på baggrund af den gode erfaring eksempelvist fremsat et ønske om at etablere lignende netværk med det formål at styrke aftenskolers indgåelse af partnerskaber i bred forstand. Evalueringen af forløbet ledte frem til direkte opfordring fra skolelederne til at gennemføre et opfølgende netværksmøde i efteråret 2014, for at udveksle erfaringer med eventuelle nye samarbejder. 8