HVAD KAN LÆGEMIDDELINDUSTRIEN OPNÅ VED EN DANSK SATSNING PÅ PERSONLIG MEDICIN? Anders Gersel Pedersen, 10 december 2014

Transkript

1 HVAD KAN LÆGEMIDDELINDUSTRIEN OPNÅ VED EN DANSK SATSNING PÅ PERSONLIG MEDICIN? Anders Gersel Pedersen, 10 december 2014

2 Agenda Forskning og Udvikling hos H. Lundbeck A/S Udvikling af personspecifik medicin i praksis Dansk satsning på personlig medicin? 2

3 H. Lundbeck A/S Vi er en specialiseret farmaceutisk virksomhed som er engageret i at opdage, udvikle og kommercialisere nye og innovative behandlinger for hjernesygdomme , mia 70% nr 2 grundlagt af Hans Lundbeck i København ansatte på verdensplan DKK omsætning i 2013 ejet af Lundbeckfonden næststørste medicinalvirksomhed i Skandinavien og nummer 42 i verden 3

4 H. Lundbeck A/S Vores arbejde er baseret på in-house forskning og eksterne partnerskaber Behandlinger for sygdomme, herunder alkoholafhængighed, depression, epilepsi, psykoser og Alzheimers, Huntingtons og Parkinsons sygdom Kompetencer og aktiviteter i hele værdikæden: forskning, udvikling, produktion, markedsføring og salg Datterselskaber i 57 lande og lægemidler til rådighed i næsten 100 lande 4

5 Udviklingsforløb for et farmaceutisk produkt 10,000 <50 < ,000 1 Preclinical Research (5-8 years) Phase I (1-2 years) Phase II (2-3 years) Phase III (3-4 years) Post- Marketing Antal substanser / Antal patienter 5

6 Personspecifik medicin Personspecifik medicin inden for hjernesygdomme Tidshorisont: Psykiatriske sygdomme: ~ 20 år Neurologiske sygdomme: ~ 10 år Bekymringen for Big Brother is watching you og 1984 sætter grænser men de negative konsekvenser er allerede en realitet i dag; nu skal vi udnytte de positive aspekter! Den største barriere for skræddersyet medicin er angsten for effektiv udnyttelse af den eksisterende information 6

7 Det endelige mål: personspecifik medicin segmentering Hvilken behandling er den rigtige for os? Hvilken behandling er den rigtige for mig? 7

8 Praktiske eksempler på fremtidige lægemidler baseret på personspecifik medicin Skizofreni CNV (copy number variations) og risikoen for at udvikle skizofreni Parkinsons sygdom Parkinson sygdom hos LRRK2 (Leucine-rich repeat kinase 2) mutationsbærere Depression Anvendelse af biomarkører for at selektere den rigtige behandling 8

9 Udviklingen af nye behandlinger mod skizofreni er blevet hæmmet af en mangel på viden om den underliggende sygdomsbiologi Men der er helt klart en genetisk sammenhæng... Hvis du har en slægtning som lider af skizofreni... Din risiko for at få skizofreni er... Identisk tvilling 46% Begge forældre 48% Søskende eller forældre 12% Tante, nevø, bedsteforældre 5% Fætter, grandtante 2% Ingen slægtninge 1% 9 Kilde: Gottesman (1991)

10 Copy Number Variations (CNV) Kopinummervariationer er kromosomale sletninger og duplikationer af flere gener Deletion Normal Duplication Rask Skizofreni Hele befolkningen q

11 Fra et biologisk synspunkt vil skizofreni syndromet kunne omfatte forskellige sygdomme Konvergerende symptomer og sygdomme i forskellige CNV syndromer Copy Number Variations (CNV) kan muligvis give os svar på hvilken medicin passer til hvilken gruppe af patienter 11

12 Parkinsons sygdom Mange genetiske årsager; PARK gener 1% af befolkningen over 60 år har Parkinsons sygdom 15 % af patienter med Parkisons sygdom bærer en arvelig komponent De hyppigste genetiske former giver kun en meget lille øget risiko Genetiske varianter der giver høj risiko er sjældne 12

13 Parkinsons sygdom hos LRRK2 mutationsbærere Mere end 8 LRRK2 varianter kan give arvelig PD Gendata viser at 8-10% af europærer og asiater bærer genvariationer i LRRK2 der giver øget risiko for Parkinsons sygdom Risikoen for G2019S PD er: 28% ved 59 år, 51% ved 69 år og 74% ved 79 år LRRK2 bærere udvikler Parkisons sygdom ligesom sporadiske patienter LRRK2 bærer Sporadisk PD 13

14 Relative Disease Risk LRRK2 (Leucine-rich repeat kinase 2) LRRK2 proteinet indeholder mange funktionelle domæner LRRK2 mutationer er dominante og nogle kan give ophav til øget risiko for Parkinsons sygdom mens andre reducerer risikoen LRRK2 er en kinase (signalprotein der fosforylerer andre proteiner) LRRK2 mutationen G2019S giver den højeste risiko og øger kinase-aktivitet I2020T R1441C/G/H Y1699C N1437H G2019S A419V M1646T G2385R N551K, R1398H LRRK2 WT Very rare Rare Common Very common Minor Allelle Frequency (MAF) 14

15 Behandlingshypotese Øget kinase aktivitet af LRRK2 øger risikoen for Parkinsons sygdom Hypotese: Stoffer der reducerer kinase aktiviteten vil være sygdomsbeskyttende i: Patienter der bærer G2019S mutationen Patienter der bærer andre mutationer som øger kinase aktiviteten Muligvis i patienter der ikke bærer beskyttende former af LRRK2 (dem med reduceret kinase aktivitet) Muligvis i alle Parkison patienter? Mål: Udvikle stoffer som blokerer LRRK2 kinasen Udvikle metoder til at identificere patienter der har en øget LRRK2 aktivitet Nyt lægmiddel måske i 2030 Rådgivning om risikoen hvordan og hvornår? 15

16 Behandling af depression Biomarkører Fokus på relevante biomarkører kan vise vejen til nye behandlingsmetoder for depression Depression Særlige udfordringer på grund af Semantik Diagnostik / fokuseret på stemningssymptomatologi Betydelig biologisk og kognitiv symptomatologi Heterogen gammeldags Befolkningsinformation kritisk for at skærpe diagnostik / intervention 16

17 MADRS Score Biologiske fingeraftryk for depression (MDD) og til at styre behandlingen af depression Placebo Behandling Behandling (selekteret segment) Forbedring i responsrate Uge Fordele Berigede patientgrupper Forbedret effektivitet Reduceret frafald? 17

18 Big Data -- Stor volumen, ustruktureret, hastighed, sandfærdighed En ny realitet for R&D i den farmaceutiske industri Eksplosion i typer og mængder af tilgængelige data Væksten i data genereres fra flere kilder, herunder R&D-processen i sig selv, samfundet, patienter og pårørende Big Data giver mulighed for at kombinere biologisk viden med kritiske adfærdssymptomer En effektiv udnyttelse af disse data sætter os bedre i stand til at finde nye potentielle lægemiddelkandidater og udvikle dem hurtigere til effektive og godkendte lægemidler 18

19 Dansk satsning på personlig medicin? Danmarks investering i IT teknologi på national plan halter bagefter Eksempel: mangelfuld system for elektroniske patientjournaler Eksempel: manglende udbygning af bredbånd og netværksdækning Personhenførbare data skaber frygt specielt sygdomme med blandet medicinsk risiko og sociologisk påvirkning bremses af denne frygt Det manglende frie og funktionelle vidensflow er en barriere for sundhedsvæsenet Barriere for samarbejdsmuligheder mellem industri og patient: direkte interaktioner mellem industrien og patienterne er ikke tilladt 19

20 Dansk satsning på personlig medicin? Tættere samspil mellem patient og industri kunne forbedre patienternes compliance og behandlingsadfærd Eksempel: industrien kunne udvikle elektroniske applikationer for at minde patienterne om deres medicin og give mulighed for direkte interaktion med deres læge -> øger kvalitet af produktet og sikkerhedsvurderinger Muligheder inden for personlig medicin: Personlig monitorering Elektroniske hjælpemidler (apps, wearable devices ) til diagnostiske formål samt til at understøtte behandlingstilbud Skræddersyet intervention ved kendte risici og kritisk adfærd Fremtidige muligheder: Skræddersyede behandlingstilbud baseret på viden om vores genetiske sekvens, genfejl og sammenhængen med vores nervesystem 20

21 Dansk satsning på personlig medicin? Har Danmark mulighed for at spille en særlig rolle i udviklingen af personificeret medicin? Ja, det vil kræve: 1 2 Ændret holdning Bedre tele/it infrastruktur 21