FÅ STYR PÅ DE FILMISKE VIRKEMIDLER. FORLØB 2 side 1

Transkript

1 FÅ STYR PÅ DE FILMISKE VIRKEMIDLER FORLØB 2 side 1

2 FILMSPROG OG VIRKEMIDLER FORLØB 2 side 2

3 Hvad er filmiske virkemidler? De filmiske virkemidler er filmens æstetik. Det er måden, hvorpå billederne og lyden bruges, dvs. filmens udtryk. De filmiske virkemidler er med til at fortælle historien og skabe stemning og spænding i film. I indskolingen kan eleverne introduceres for de basale dele af de filmiske virkemidler, der er enkle at forstå og sjove at arbejde med. De basale filmiske virkemidler er: Lyd og musik Fotografering Lys og farver Klipning Skab et fælles filmsprog Når børn ser film og efterfølgende skal formulere sig om filmens tematik, handling, karakterer og æstetik er det vigtigt, at klassen udvikler et fælles filmsprog. Dette filmsprog har de også brug for, når de arbejder med filmpædagogiske øvelser og ikke mindst, når de selv skaber små animationsfilm. Eleverne skal bruge filmsproget, når de arbejder med disse spørgsmål: Hvad ser vi? Hvad hører vi? Hvilke følelser og stemninger skaber billedog lydsiden? Hvordan spiller billed- og lydsiden sammen med historien og temaet? Flammen og vattotten FORLØB 2 side 3

4 Filmsprogets elementer Hvad skal børnene arbejde med og træne? Lydsiden: Reallyd Effektlyd Foley-lyd Underlægningsmusik Billedsiden: Klipning: Langsom/hurtig klipperytme Samspillet mellem de filmiske virkemidler, historie og tema De filmiske virkemidlers betydning for historien, og deres rolle som stemnings- og spændingsskabere Farver Lys Billedbeskæring Billedperspektiv Billedkomposition forgrund, mellemgrund, baggrund Flammen og vattotten FORLØB 2 side 4

5 KAPITEL 2. LY K I S U M G O D FORLØ B 2 side 5 usik m g o ns k Fag: Da

6 TRIN 1. LYD OG MUSIKS BETYDNING PÅ FILM Lyd og musiks funktion og virkning Lyd og musik spiller en afgørende rolle for vores filmoplevelse. Lyd og musik kan fortælle meget og få os til at grine, græde og gyse. Men vi er ofte mindre bevidste om lydsiden end om billedsiden. Så næsten uden, at vi ved af det, påvirker lyden og musikken vores følelser og underbevidsthed, når vi ser film. Lyd og musik bliver brugt til at: Udtrykke følelser. Forstærke stemninger. Skabe dramatik. Øge spænding kan eleverne høre, hvornår spændingen stiger og falder? Varsle om, hvad der skal ske. Definere genre. Hvordan oplever børn lyd og musik? Det er endnu sværere for børn at skelne mellem billeder og lyd, når de ser film, fordi de typisk har en totaloplevelse af filmen. I indskolingen kan børnene have vanskeligt ved at registrere, hvad de hørte af lyd og musik. Børn skal derfor lære, hvor stor betydning lyd og musik har for deres filmoplevelse. FORLØB 2 side 6

7 TRIN 2. REALLYD, EFFEKTLYD OG FOLEY-LYD Der er grundlæggende 2 kategorier af lyd på film: Reallyd og effektlyd. Både reallyd og effektlyd er med til at skabe stemninger og dramatik. Foley-lyde er kunstigt skabte lyde, som enten fungerer som reallyd eller effektlyd. Reallyd Reallyd er den lyd som både tilskueren og personerne i filmen kan høre. Baggrundslyde: Lyde fra naturen fx vind, vand, regn, hav, torden. Lyde fra dyr fx fugle kvidren, insektsværm, gøende hund, bjørnebrøl. Menneskeskabte lyde fx snak og råb i baggrunden, fodtrin. Andre lyde fx en dør, der knirker, trafiklyde, pistolskud, lyde fra byggepladsen og skolegården. Foley-lyde: Foley-lyde kan bruges som reallyd. Her bruger man dem i stedet for optagelser af baggrundslyde ude i virkeligheden. Foley-lyde skal lyde ligesom de autentiske reallyde. Fx: Slå to kokosnøddeskaller mod hinanden for at efterligne lyden af hestehove. Slip en oppustet ballon, og vupti så har I en lugtfri pruttelyd! En pose med kartoffelmel, som I trykker på, lyder ligesom at gå i knirkende frostsne. Tale og menneskelyde: Tale fra personer, der optræder i filmen. Gråd, grin, åndedræt, gab, host, fløjten. Musik: Musik fra en koncert, en gademusikant, radio, TV, et headset og andre medier, som personerne i filmen kan høre. FORLØB 2 side 7

8 Effektlyd Effektlyd er lyd som kun kan høres af tilskueren. Lydeffekter: Forstærker stemninger og følelser og skaber dramatik i film - fx pludselige, skingre lyde i en gyserfilm for at skabe chokeffekt. Foley-lyde: Foley-lyde, der bruges som effektlyd kan være at frembringe ubehagelige eller sjove lyde. Fx: Skrabe en gaffel hen over en tallerken. Det giver en skinger lyd. Sjove lyde med fjedre, eller svirpelyde med elastikker og linealer, der passer til magiske tryllefilm. Tale: En fortællerstemme giver os informationer, vi ikke får af filmens personer, og hjælper os med at forstå historien og personernes handlinger. En fortællerstemme kan også forklare, hvad personerne føler og tænker. Musik: Underlægningsmusik er musik, der bliver lagt på efter filmoptagelserne for at forstærke en bestemt stemning eller følelse, eller skabe dramatik. Mickey Mousing: Når toner mimer figurers bevægelser, kalder man det Mickey Mousing opkaldt efter de tidlige Disneyfilm. Mickey Mousing bruges rigtigt meget i animationsfilm specielt hvor humor og komik er bærende. Fx: En række toner, der falder fra høje til dybe toner, samtidig med, at vi ser en figur, der falder dybt ned fra et bjerg. FORLØB 2 side 8

9 TRIN 3. M O S N E K MUSIK IDDEL VIRKEM Musikkens anatomi Musik er et ekstremt effektivt filmisk virkemiddel, og alle musikgenrer bruges i film. Når børn i indskolingen skal arbejde med musikken på film er det relevant at inddrage begreber som: Toner: Lyse, dybe, skarpe, bløde, skingre Tempo: Langsomt, hurtigt, skiftende Lydstyrke: Høj, lav Dynamik: Kraftig/larmende, svag/stille Instrumentation: Hvilke instrumenttyper kan eleverne identificere? Stemning: Virker musikken drømmende, blid, uhyggelig, dyster, glad, sjov, højtidelig, trist, sørgelig m.m.? FORLØ B 2 side 9 Genre: Klassisk musik, rock, pop, gysermusik, eventyrmusik, cirkusmusik m.m.

10 TRIN 4. D Y L Å P R FÅ ST Y IK S U M G O Aktiviteter om lyd og musik Her er en række forslag til, hvordan I kan arbejde med lyd og musik: I dansk og musik: Afspil udvalgte scener uden billeder og kun med lyd. Identificer alle lydkilder. Beskriv hvilken stemning lydkilderne skaber. Hvad tror I, der sker i scenen? Se scenen igen uden lyd. Hvilken betydning har det for jeres filmoplevelse, at lyden er væk? Se til sidst scenen med billeder og lyd og find ud af, hvor lydene kommer fra. Desmonds æbletræ Inddel lydene i kategorierne reallyd og effektlyd. Tal om, hvilken virkning lydene har: skaber de stemning, forstærker de følelser, er de med til at skabe dramatik? Se en film og lyt til musikken Hvilken musikgenre er det? Find udvalgte scener i filmen med forskellige musikalske udtryk og genrer. Beskriv musikkens anatomi i scenerne se s. 9. Lad eleverne identificere de vigtigste instrumenter i musikken. Skriv replikkerne Afspil en animationsfilm, hvor figurerne taler volapyk, fx Ernst-filmene. Eller afspil en scene fra en film uden lyd Lad eleverne skrive replikkerne til figurerne i en eller flere scener. Sæt musik til din historie eller dine billeder Afspil et stykke instrumentalmusik, som børnene har valgt, mens de fortæller eller læser deres historie op, eller mens de præsenterer deres tegninger eller malerier. Musikken skal understøtte en bestemt stemning og følelse, et bestemt tema eller skabe dramatik i forhold til børnenes værker. FORLØ B 2 side 10 Hør en scene inden I ser filmen

11 -. Tag fotos af udvalgte temaer Årstiderne. Stemninger billeder, der gør jer glade, triste, bange etc. Læg billederne ind i en PowerPoint eller et klippeprogram og læg lyd på. Det kan både være underlægningsmusik, real- og effektlyde, der understøtter billedernes tema og stemning. Gæt en lyd To og to går eleverne på opdagelse på skolen og i skolegården og optager sjove lyde på tablets, mobiler eller skolens kameraer. Makkerparret går sammen med et andet makkerpar og gætter hinandens lyde, og hvad der frembringer lyden. Gættelegen er sjovest, hvis eleverne finder særlige lyde, der ikke gættes lige med det samme. Sæt begrænsning på antal lyde og varigheden af lydoptagelsen fx 5 lyde pr. makkerpar og max 10 sek. pr. lyd. Skab foley lyde Skab sjove foley lyde. Det kan fx være tordenvejr frembragt ved at ryste en tynd metalplade, knitrende ild med cellofan, en lussing ved at klappe, en sværdkamp ved at slå to stk. bestik mod hinanden. Eller læg fx en lineal ud over en bordplade og svirp til den, så har I frembragt en sjov fjederlyd. Lad eleverne tage ting, legetøj og køkkenredskaber med hjemmefra, der ikke kan gå i stykker, når man slår på dem eller med dem. Eksperimenter på livet løs med at frembringe lyde! Optag lydene, når eleverne har øvet sig på dem. Opret jeres eget foley-lyd bibliotek, hvor I grupperer lydene efter tema og stemning. Fx vejrfænomener, slagsmål, krig, eventyr, sjove lyde, uhyggelige lyde. Indsæt foley-lydene i børnenes egne små animationsfilm, historier, billedfriser etc. Gæt en lydkulisse To og to vælger eleverne en lydkulisse, som de iscenesætter og optager. Der må ikke optræde dialog, kun evt. stemmer eller råb og grin i baggrunden. Den ene udfører scenen, den anden optager lydsiden. Øv scenen igennem og optag den i ét hug, så I slipper for at klippe lydsiden sammen. Klassen skal gætte alle lydene i lydkulissen og genfortælle hvad der sker. Ex på lydkulisser: Barnet kaster en hinkesten og hinker i hinkeruder. Barnet cykler, ringer med ringeklokken, bremser, stiger af cyklen og sætter den ind i cykelstativet. Barnet går ind på toilettet, lader som om han/hun tisser ved at hælde en flaske vand langsomt i toilettet (foley-lyd), tager toiletpapir, skyller ud, vasker hænder og går ud. Barnet spiser et æble og smider æbleskroget i skraldespanden. Komponer stemningslyde og musik Lad børnene eksperimentere med musiklokalets instrumenter og komponere små musikstykker til deres animationsfilm. Musikstykkerne skal harmonere med handlingen og stemningen i deres animationsfilm. Eksperimenter med Stomp Lad børnene frembringe lyde og rytmer af alskens genbrugsmaterialer, redskaber i skolegården og ting i naturen. Det kaldes også stomp. På Dansk Skoleidræt.dk kan I finde info og øvelser til basis stomp. Se her. Stomp rytmerne kan eleverne optage og lægge på deres animationsfilm som sjove lydeffekter. Ernst på skøjter FORLØB 2 side 11

12 FORLØB 2 s id e 12 Den lille ridder TRIN 5. ER: S L E V Ø SIK U M G LY D O

13 ØVELSE: Læringsmål Hør en film klasse Film: Den lille ridder Dukkefilm / 25. min. / Per Fly / Danmark / 1999 Dansk klasse - fortolkning: Eleven har viden om enkle lydlige virkemidler Musik klasse musikforståelse, instrumentkendskab Eleven kan lytte til og udtrykke sig om musik Eleven kan genkende klangen af og navngive forskellige typer af instrumenter Faglige og pædagogiske overvejelser Ind imellem er det en god idé at starte med et rent fokus på filmlyd uden forstyrrende billeder. Når I afspiller udvalgte centrale scener fra en film uden billeder, skærpes elevernes høresans og oplevelse af filmlyd som et yderst virkningsfuldt virkemiddel. Vælg gerne scener uden eller med begrænset dialog, og lad eleverne sanse de andre reallyde og effektlyde. Lad eleverne identificere de forskellige lydkilder, gætte hvad der sker i scenen, sætte ord på, hvilken følelse og stemning lydene bibringer og indkredse filmens genre. Derudover er det oplagt at lade eleverne eksperimentere med lyd og replikker, og selv skabe hele eller dele af dialogen i Den lille ridder. Filmlyd i Den lille ridder Følgende lydkilder optræder i filmen: Reallyd: Karakterer, der taler med udtryksfulde lyde, men i volapyksprog. Dyrelyde og hverdagslyde fra livet på slottene. Effektlyd: En gennemgående fortællerstemme, der fortæller selve eventyret. Stemningsfuld riddermusik. Sjove lydeffekter og Mickey Mousing se definition s. 8. Den lille ridder FORLØB 2 side 13

14 Arbejdsgang Hør to scener fra Den lille ridder. A. Filmens anslag (start): tidskode: 00:00:00-00:00:36 de første 36 sek. Reallyde: Fuglesang, hanegal, forvrænget lyd fra valdhorn, vagt mumler uforståelige lyde, lyden af kæder og bump, da hængebroen køres ned. Effektlyd: Underlægningsmusik: Riddermusik med tamburin, trommer og fløjter. 1. Afspil lydsiden fra filmens anslag. 2. Lad eleverne identificere alle lyde. Hvornår på dagen er det? Hanegal og fuglesang signalerer morgengry. Musikken starter lavt og bliver højere som dagen, der gryr/vågner 3. Læreren skriver lydene op på tavlen/ smartboardet. 4. Afspil lydklippet igen og lad eleverne beskrive musikken. Hvor kender de denne type musik fra (genre)? Hvilken stemning skaber den? Identificer sammen de instrumenter, der optræder i musikken. 5. Lad eleverne beskrive, hvad de tror der sker i scenen. Læreren skriver stikord op på tavlen/ smartboardet. 6. Afspil nu klippet uden lyd. Har eleverne brug for at se billederne for at identificere nogle af lydene? Hvilken betydning har det for børnenes oplevelse, at lyden er væk? 7. Se til sidst scenen med billeder og lyd og find ud af, hvor lydene kommer fra. Læreren laver to kolonner på tavlen. Én med reallyde og én med effektlyde (musikken). Eleverne rubricerer lydene under de to kolonner. Den lille ridder FORLØB 2 side 14

15 B. Starten af filmens klimaks scene: tidskode: 00:12:42-00:13:40 Reallyde: Den lille ridder gisper, gyser, taler volapyksprog, fodtrin, høns kagler og skræpper op, drage brøler, fnyser, tramper og basker med vingerne. Effektlyde: Underlægningsmusik: Langsomme, dystre, ildevarslende, dybe, skæve toner fra fagot og dumpe trommerytmer. Tonerne varsler fare på færde! Mickey Mousing: Sjove bip lyde, da hønen pikker de hvide knopper på fluesvampen. Svimlende toner, da hønen bliver påvirket af giften fra fluesvampen og vakler hønefuld rundt. Forbered eleverne på, at det bliver spændende og lidt uhyggeligt nu! Men eleverne skal også lægge mærke til de sære lydeffekter undervejs. Opmærksomhedspunkter til klimaksscenen: Tal med eleverne om, hvor effektfuld lydsiden er i denne scene i forhold til at skabe uro og uhygge. Eleverne synes sikkert, at scenen var allermest uhyggelig uden billederne, fordi dragens brøl er så frygtindgydende og skaber nogle indre billeder af et kæmpe stort skrækindjagende monster. Til gengæld virker afspilningen af scenen uden lyd ikke særlig uhyggelig. Spørg eleverne, hvordan hønsene og den fulde høne virker på dem. Synes de hønsene er sjove, skøre, sære? Tal med eleverne om, hvordan det virker, at den lille ridder taler volapyksprog. Kan de alligevel godt forstå, hvad han siger og føler? Gentag processen fra første scene, men evt. i en forkortet version uden lydkolonner Den lille ridder FORLØB 2 side 15

16 ØVELSE: Hør en film 3. klasse Film: Hund i himlen Animation / 25. min. / Jeanette Nørgaard / Danmark / 2011 Læringsmål Dansk klasse - fortolkning Eleven har viden om sammenhæng mellem virkemidler og budskab i film Musik klasse musikforståelse, instrumentkendskab Eleven har viden om og kan redegøre for typiske træk og instrumentering i forskellige musikgenrer. Eleven kan beskrive elementære formforløb i korte musikstykker. Eleven kan analysere dynamik og klangfarve i musik. Faglige og pædagogiske overvejelser Se samme afsnit under øvelsen, Hør en film klasse, s. 13. Start med at afspille filmens anslag uden billeder kun med lyd, inden eleverne ser hele Hund I himlen. Efter lydøvelsen er det vigtigt at forberede eleverne på, at de skal se et barskt og stemningsmættet animeret eventyr om liv og død, ensomhed og venskab, savn og sorg. Når I har set filmen, så afsæt tid til at tale om og arbejde med filmens handling og temaer. Hund i himlen FORLØB 2 side 16

17 Arbejdsgang Hør anslaget (starten) fra Hund i himlen : tidskode: 00:00:09-00:00:47 de første 47 sek. Reallyde: Hund gør, måger hyler og basker med vingerne, bankeslag på port. Først er lydene svage/langt væk, så bliver de højere/kommer tættere på. Effektlyde: Underlægningsmusik: Gyserfilmmusik - meget langsomme, dybe og lyse, slørede, rungende, svævende, skæve toner. Se arbejdsgang under Hør to scener fra Den lille ridder på s. 14. Opmærksomhedspunkter til anslaget: Sæt fokus på gyservirkemidlerne på lydsiden. Hvad er det, der gør musikken så uhyggelig? Lad eleverne beskrive tonerne, tempoet, dynamikken, der intensiveres - og herigennem stemningen. Det at musikken er så diffus, uklar, svævende og skæv er med til at skabe utryghed, ubehag og uhygge. Musikken virker ildevarslende. Vi kan ikke rigtigt identificere en melodi. Vi kan heller ikke fastslå et klart miljø - stedet virker ukendt og skummelt på os gennem musikken. Lad eleverne selv sætte ord på, hvad de oplever og føler gennem musikken. FORLØ B 2 side 17 Hund i himlen Tal med børnene om, hvordan reallydene virker på dem. Lydene af den gøende hund, de hylende måger og bankeslagene på porten er i sig selv ikke særligt uhyggelige. Men så snart disse lyde kobles sammen med musikken, bibringer også de en uhyggelig stemning.

18 KAPITEL 3. BILLEDSPROG Fag: Dansk og billedkunst Tigre og tatoveringer FORLØB 2 side 18

19 TRIN 1. BILLEDSPROGETS KOMPONENTER Billedsprog i indskolingen Selv det enkelte billede i en film rummer en historie, et budskab og et æstetisk udtryk. Det skal eleverne i indskolingen have en begyndende bevidsthed om gennem en række øvelser og ved at se på, tale om og skabe animationsfilm selv. I indskolingen kan eleverne sagtens begynde at arbejde med billedkomposition, billedbeskæring, billedperspektiv, kameravinkler, farver, lys og klipning på et elementært niveau. Det skal bare ikke blive for teknisk og detaljeret. Derfor anvender vi her forenklede definitioner af begreberne. Det væsentligste er, at børnene får en begyndende bevidsthed om, hvordan billedsproget virker på deres filmoplevelse. For en mere detaljeret beskrivelse af billedsprog, henvises til undervisningsmaterialet til mellemtrinnet, Kortfilm på den sjove måde, på Filmportalfyn.dk under Maxifilm. Hvis I som lærere ønsker at blive kvalificeret yderligere i billedsprog på film, kan vi anbefale Filmcentralen Undervisning, hvor der findes et filmleksikon målrettet udskolingen. Tigre og tatoveringer FORLØB 2 side 19

20 TRIN 2. BILLED- KOMPOSITION Billedkomposition Billedkomposition handler om, hvordan elementerne er placeret i billedet. Det drejer sig både om linjerne i billedet og dybdekompositionen dvs. forgrund, mellemgrund og baggrund. Øverst: Tigre og tatoveringer. Nederst: Hund i himlen FORLØB 2 side 20

21 TRIN 3. BILLEDBESK ÆRING Billedbeskæring Billedbeskæring er et udsnit af billedet. På film benyttes 6 forskellige billedbeskæringer. Hvor stort et udsnit vi ser, afhænger af afstanden mellem tilskueren og motivet. I en film er kameraet tilskuerens øje. Menneskekroppen er den målestok, vi bruger, når vi taler om billedbeskæring. I et nærbillede fylder et ansigt hele billedet. Men der skal et totalbillede til at se personen i hel figur. Når eleverne skal identificere eller arbejde med de forskellige billedbeskæringer, er det ikke afgørende, at de benytter alle 6 billedbeskæringer. Det er mere afgørende, at de forstår at bruge total/supertotal til at skabe overblik over stedet, og nærbilleder (og enkelte gange ultranær), når vi skal kunne aflæse personens følelser, eller lægge særligt mærke til en ting, der er vigtig for handlingen. Her er de 6 billedbeskæringer: Supertotal Vi er langt væk fra motivet. Billedet viser, hvor filmen foregår i en by, i Tivoli, i en stor skov etc. Figurerne er meget små her. Supertotal bliver brugt for at få et overblik over et område. Halvtotal Vi ser personen fra knæene eller hofterne og op. Vi kan stadig se lidt af omgivelserne. Denne beskæring er god til at vise bevægelser og action. Halvnær Vi ser personen fra brystkassen og op. Vi kan tydeligt se deres ansigter og reaktioner. Derfor bruges halvnær tit i dialogscener. Nærbillede Vi ser personen (ofte ansigtet) eller en genstand tæt på. Denne beskæring bruges ofte i scener, hvor vi skal kunne aflæse personens følelser. Nærbilledet kan også fremhæve en ting, der er vigtig for handlingen. Ultranær Vi ser en detalje - fx en del af et ansigt eller en genstand. Ultranær kan også fremhæve en ting, der er vigtig for handlingen. Se elevark 2 Få styr på billedbeskæring. Total Vi er stadig et stykke væk fra motivet, men nu ser vi fx ét hus i byen og den person, der bor i huset i hel figur. Tigre og tatoveringer FORLØB 2 side 21

22 TRIN 4. BILLEDPERSPEKTIV Billedperspektiv Det er sjovt for eleverne at bruge de tre kategorier i billedperspektiv: Normalperspektiv Når vi ser fra samme niveau som motivet. Vi er i øjenhøjde med personen, og det kan være nemmere at identificere sig med personen. Fugleperspektiv Når vi ser motivet oppefra. Herfra kommer motivet til at virke mindre. Fugleperspektiv kan få en person til at virke svag, underlegen, magtesløs eller skræmt. Totalbilleder i fugleperspektiv bliver ofte brugt til at skabe overblik i begyndelsen af en scene. Frøperspektiv Når vi ser motivet nedefra. Herfra kommer motivet til at se større ud. Frøperspektiv kan få en person til at virke overlegen, stærk, magtfuld, truende eller uhyggelig. Se elevark 3 Få styr på billedperspektiv. Tigre og tatoveringer FORLØB 2 side 22

23 TRIN 5. LYS Lys Lyset er i høj grad med til at påvirke vores oplevelse af en scene. I dette materiale har vi valgt at sætte fokus på, om billedet er mørkt eller lyst. Hvor meget lys er der i billedet? Virker lyset varmt eller koldt? TRIN 6. FARVER Farver Farver kan have mange betydninger på film: Farver er med til at underbygge stemningen i en scene. Farverne på karakterernes tøj kan fortælle os noget om personerne. Farver kan også have symbolsk betydning. Flammen og vattotten FORLØB 2 side 23 Tigre og tatoveringer

24 TRIN 7. PÅ R Y T S FÅ G O R P S BILLED Aktiviteter om billedsprog Her er en række forslag til, hvordan I kan arbejde med billedsprog. I dansk og billedkunst: Total nær fugl frø: Undersøg billedbeskæring og billedperspektiv Tag udgangspunkt i materialets billedark til 4 animationsfilm. Del klassen op i 4 grupper med hver deres billedark. De 4 grupper splittes yderligere op i par på 2 elever. Makkerparrene får udleveret et billedark, klipper billederne ud og grupperer dem i de forskellige billedbeskæringer og billedperspektiver. Makkerparrene går sammen med deres gruppe og limer billedgrupperne op på et A3 papir fx alle nærbilleder i én gruppe, alle totalbilleder i en anden gruppe etc. De skriver en overskrift over hver gruppe. Variant: Vælg fx 4 animationsfilm fra materialets filmliste og lad eleverne afspille filmene på Filmcentralen Undervisning. De skal tage skærmbilleder af de forskellige billedbeskæringer og billedperspektiver. Billederne grupperes og sættes ind i en PowerPoint. Forgrund mellemgrund baggrund farver lys: Undersøg billedkomposition, farver og lys Vælg nogle billeder fra materialets billedark, der har en interessant billedkomposition. Lad eleverne arbejde to og to med et udvalgt billede. Her skal de beskrive hvad der er på billedet og hvordan elementerne er placeret i forhold til hinanden forgrund, mellemgrund og baggrund. Eleverne skal også beskrive lyset i billedet og brugen af farver. FORLØ B 2 s ide 24 Agerndrengen Eleverne skriver deres iagttagelser ned i nøgleord under billedet.

25 Billedsprog i filmscener Vælg animationsfilm, der har et tydeligt og varieret billedsprog se materialets filmliste. Se filmen i klassen. I klasse: Tag billeder, der viser årstiden i de 6 billedbeskæringer. Tag billeder af en person i de 3 billedperspektiver. Hvilket perspektiv passer til en person, der er ked af det, der er dominerende, der er glad? Gense udvalgte scener og sæt fokus på et enkelt begreb ad gangen fx perspektiv. Lad eleverne sige frys hver gang perspektivet skifter, og sæt filmen på pause. Gå på farvejagt. Tal med eleverne om, hvordan motivet ser ud fra dette perspektiv hvordan virker det? Hver gruppe tager 10 billeder, hvor deres farve er dominerende. I klasse: Lad eleverne arbejde i makkerpar fra en computer. De genser en scene fra filmen på Filmcentralen Undervisning. Eleverne registrerer og analyserer en enkelt kategori af billedsproget. Grupperne viser scenerne for klassen. De fryser filmen undervejs og fremlægger hvad de ser og hvilken effekt det har i forhold til handlingen, karaktererne og stemningen i scenen. I klasse: Del klassen op i flere farvegrupper. Print billederne ud og lim dem op i et flot mønster på hvidt karton. Grupperne skriver perspektivet og billedbeskæringen under hvert billede. Detektivjagt med ultranærbilleder Lad en gruppe elever tage ultranærbilleder af detaljer på personer, ting eller steder på skolen og i skolegården. Print billederne ud. De andre børn skal nu lege detektiver: Agerndrengen Lad eleverne arbejde to og to. De får udleveret en tablet eller skolens kamera og skal nu gå på billedjagt. Vælg et tema og en af kategorierne i billedsprog. Fx: Hvad forestiller billedet? Find stedet hvor det er taget. Opfordr børnene til også at tage billeder i fugl og frø og fra skæve vinkler. FORLØ B 2 s ide 25 Gå på billedjagt

26 TRIN 9. ØVELSER: BILLEDSPROG Elefantens cykel FORLØB 2 side 26

27 ØVELSE: Få styr på billedsproget klasse Film: Elefantens cykel Animation / 9 min. / Olesya Shchukina / Frankrig / 2014 Læringsmål Dansk klasse Fortolkning: Eleven har viden om enkle billedlige virkemidler. Kommunikation: Eleven har viden om digital kommunikation i billeder. Billedkunst klasse filmgenrer, billedkomposition Billedkomposition: Eleven har viden om billedopbygning og enkle fagord og begreber. Billedanalyse: Eleven kan samtale om billeders opbygning og indhold. Faglige og pædagogiske overvejelser Forbered eleverne på, at de skal se en animationsfilm, der bruger den samme enkle flyttefilm-teknik som Cirkeline-filmene. De skal også lægge mærke til, at figurer og baggrunde er flade. Det er lige præcis denne flyttefilm-teknik, som eleverne skal prøve kræfter med, når de selv skal skabe flyttefilm i 2D. Før I sætter eleverne i gang med øvelsen, anbefales det at tale om filmens handling, temaer og karakter. Fx: Skrald At spare sammen til noget, man ønsker sig rigtigt meget Elefantens størrelse I øvelsen skal eleverne arbejde med filmens billledsprog herunder billedbeskæring, billledperspektiv, størrelsesforhold og drømmescenen. OBS: I klasse kan I evt. vælge at lade eleverne arbejde med deres kategorier ud fra materialets billedark til filmen. Elefantens cykel FORLØB 2 side 27

28 Arbejdsgang 1. Klassen ser Elefantens cykel. 2. Del klassen op i 4 grupper, der hver får til opgave at undersøge billedsprogets forskellige kategorier i udvalgte scener på 2-3 mands hånd. De skal gense scenen på Filmcentralen Undervisning.dk på en computer. 4. Grupperne præsenterer deres billedcollager for klassen. 5. Gruppen med drømmescenen viser den for klassen. 3. Hver gruppe skal arbejde med én af følgende kategorier: Billedbeskæring: Tidskode: 2:35-3:09 og 4:20-4:30. Billedperspektiv: Tidskode: 3:46-5:25. Drømmescenen: Tidskode: 3:07-3:45. Størrelsesforhold: 3:40-6:00. Elefantens cykel FORLØB 2 side 28

29 Til billedbeskæring: Se den første scene igennem og tag 2 skærmbilleder i supertotal, total, halvnær og nær. Se den anden scene igennem og tag 1 skærmbillede af filmens eneste ultranærbillede. Print billederne ud og lim dem på et stort hvidt ark papir Skriv de rigtige billedbeskæringer ud for billederne. Til billedperspektiv: Hvilket perspektiv mangler i denne scene? Tag skærmbilleder af alle de fugleperspektiver, I kan finde i scenen. Hvorfor er der brugt fugleperspektiv her? Print billederne ud og lim dem på et stort hvidt ark papir. Skriv fugl som overskrift Til drømmescenen: Hvordan kan man se, at elefanten drømmer? Hvordan kan man høre på musikken, at han drømmer? Hvilken stemning er musikken? Hvordan passer den til elefantens humør? Hvordan slutter drømmen? Hvordan kan man høre det? Hvordan kan I se, at elefanten drømmer i lang tid? Vis drømmescenen for klassen og frys billederne undervejs, for at illustrere jeres svar. Til størrelsesforhold: Hvad kan man se på billederne i elefants stue? Tag et skærmbillede. Hvorfor er der ikke nogle billeder af hele elefant? Tag andre skærmbilleder, der viser, at elefant er meget stor. Hvorfor tror elefant, at cyklen passer til ham? Print billederne ud og lim dem på et stort hvidt ark papir. FORLØ B 2 s ide 29 Elefantens cykel Beskriv, hvordan elefant sover i sit hus. Tag et skærmbillede.

30 ØVELSE: Få styr på billedsproget 3. klasse Film: Hund i himlen Animation / 25. min. / Jeanette Nørgaard / Danmark / 2011 Læringsmål Dansk klasse - fortolkning Eleven har viden om sammenhæng mellem virkemidler og budskab i film. Eleven har viden om billedlige udtryksformer. Eleven kan undersøge virkemidler. Billedkunst klasse filmgenrer, billedkomposition Eleven har viden om stilarter og formsprog. Eleven kan genrebestemme film. Eleven har viden om og kan analysere balance, farvers, synsvinklers og kameraperspektivers betydning og virkning i film. Eleven har viden om og kan redegøre for visuelle symbolers betydning. Hund i himlen FORLØB 2 side 30

31 Faglige og pædagogiske overvejelser Se samme afsnit om Hund i himlen i kapitel 2 s. 16. Inden eleverne ser filmen er det en god idé at forberede dem på, at de skal se en film, der ser meget anderledes ud end de amerikanske blockbuster animationsfilm, de er vant til at se. Hund i himlen er meget grafisk og stiliseret i et enkelt formsprog. Derfor er filmens brug af virkemidler yderst interessante at arbejde med herunder brugen af gyservirkemidler på både billed- og lydsiden i filmens mest dramatiske scener. Se også lydøvelsen i kapitel 2 s. 17. Denne øvelse tager udgangspunkt i billledsproget i filmens klimaksscene. Arbejdsgang 1. Se klimaksscenen i En hund i himlen. Tidskode: 00:04:08-00:05:52 1,44 min. 2. D el klassen op i 3 grupper, der hver får til opgave at undersøge billedsprogets forskellige kategorier i scenen på 2-3 mands hånd. De skal gense scenen på Filmcentralen Undervisning. dk på en computer. 3. Hver gruppe skal arbejde med én af følgende kategorier: Billedbeskæring Billedperspektiv Farver og lys 4. Grupperne vælger de 10 vigtigste indstillinger i scenen i forhold til deres kategori. Hund i himlen 6. G rupperne analyserer nu deres kategoris betydning for scenens handling og stemning, og kategoriens funktion som opbygning til det dramatiske højdepunkt. 7. Grupperne fremlægger deres analyser for klassen samtidig med, at de præsenterer deres PowerPoint. FOR LØB 2 s ide D erefter tager de skærmbilleder af indstillingerne og sætter dem ind i en PowerPoint.

32 Hund i himlen Kortlægning af centrale virkemidler i klimaksscenen I denne scene er der virkelig skruet op for de filmiske virkemidler, der bygger op til scenens klimaks. Scenen er meget dramatisk og gør brug af en række gyservirkemidler, der forstærker animationsfilmens grundstemning af uhygge. 3. H vorfor ser vi flere nærbilleder af Lora og hendes arme specielt da hun forsøger at komme ud af porten? Billedbeskæring: Billedperspektiv: Scenen starter med en supertotal af sovesalen og giver os et frygtindgydende overblik over de mange synkront sovende piger, der ligger på rad og række. Yderst til venstre som en lille prik ses Lora i sin seng. Det kæmpe store og høje rum gør pigerne meget små. Scenen starter med sovesalen i fugleperspektiv. Vi ser ned på de sovende piger, der virker meget små og fortabte her se også under billedbeskæring. Fugleperspektivet bruges også for, at vi kan få et grusomt overblik over Hunds skæbne: Lora/vi kan se Hund fra vinduet, da nonnen slæber Hund ind i skuret. Derefter veksler billedudsnittene mellem totaler af sovesalen, trappen og klostergangen og halvnære billeder af Lora og pigerne. På de tidspunkter, hvor situationen spidser til, ses nærbilleder af Lora fx da hun får at vide, at Hund skal dø, og til sidst, da hun kæmper desperat for at komme ud af porten. Her kommer vi tættere og tættere ind på Lora for at aflæse hendes følelser og gyse og gå i panik sammen med hende. Spørgsmål til billedbeskæring: Besvarelserne skal indgå i analysen. 1. Hvorfor skal vi se et supertotal af sovesalen? 2. B eskriv totalbilledet af Hund nede på gårdspladsen. Derudover bruges let fugl, når pigerne taler ned til Lora, og let frø, når Lora svarer dem. Lora er lille og presset, og pigerne virker truende. Da Lora løber hen til porten, veksler perspektivet mellem frø, fugl og normal for at forstærke opbygningen til det dramatiske højdepunkt. Spørgsmål til billedperspektiv: Besvarelserne skal indgå i analysen. 1. H vorfor skal vi se sovesalen og Hund nede i gården i fugleperspektiv? 2. H vilke perspektiver er brugt af pigerne og Lora, da pigerne siger, at hun ikke må have Hund i klostret? 3. H vilke perspektiver bliver brugt, da Lora forsøger at komme ud af porten? FOR LØB 2 s ide 32 Idet Lora hører Hund pive, ses hun i et totalbillede ved vinduet, med Hund nede i gården i centrum af billedet. Hund er den centrale figur helt alene og forladt, midt i den store, mørke, tomme gårdsplads. 4. Hvordan virker totalbilledet og supertotalen til sidst i scenen?

33 Hund i himlen Farver og lys Fuldmånen er et hyppigt anvendt symbol i gysergenren. Her er den typisk symbol på det farlige, det onde og døden, netop fordi fuldmånen kan bringe det værste frem i folk! Det er ved fuldmåne, at drabene begås, at spøgelser, varulve og onde ånder kommer frem af mørket i gyserfilm. Og det er da også ved fuldmåne, at nonnen afliver Hund! sidst. Mørket symboliserer, at Lora er aller dybest nede i sorg og fortvivlelse over at have mistet Hund. Der er næsten ingen farver i filmen heller ikke i denne scene. Der er kun sorte, hvide (fra månelyset) og grå farvenuancer. Det kan næsten ikke blive mere trist og dystert! Kun Loras klare grønne øjne lyser op i mørket. De understreger, at hun er anderledes end de andre piger med matte blå og sortrandede øjne, der gør dem uhyggelige, næsten spøgelsesagtige at se på. Forinden lyser fuldmånen ned på Hund og understreger, at Hund er scenens midtpunkt og omdrejningspunkt. Og så er der Hunds rødbrune halsbånd, der også danner varm kontrast til det kølige grå mørke. Men månen kaster både lys og fængselsagtige skygger ind ad de høje vinduer. Skygger og kontrastbelysning bliver også brugt meget i gysergenren, og hjælper med til at opbygge en stemning af noget faretruende. Spørgsmål til farver og lys: Ved klimaksøjeblikket kommer der kun en spinkel lysstribe ind fra en sprække i porten. Og hvis lyset symboliserer håb, er håbet her yderst spinkelt! I det øjeblik Hund bliver aflivet bryder Lora sammen og falder om på gulvet. Det samme gør alle vinduerne et typisk animationsfilmtræk, hvor ellers døde elementer mimer en karakters følelser. Lora bliver ligesom suget med ud i mørket. Hun forvandles til en lille hvid prik, der forsvinder helt til Besvarelserne skal indgå i analysen. 1. Hvorfor er denne scene og resten af filmen holdt i mørke, grå farver? 2. B eskriv månelyset. Hvad symboliserer fuldmånen i gyserfilm? 3. B eskriv hvad der sker med lyset, da Hund bliver aflivet. 4. Er der andre farver i scenen end sort, grå og hvid? Hvis ja, hvilke, og hvilken betydning har de? FOR LØB 2 s ide 33 Filmen er gennemgående meget mørk og dyster også i denne scene. Der er mørkt i sovesalen. Der kommer månelys ind fra det store vindue.

34 Ekstraopgave til lydsiden Som allerede nævnt benytter Hund i himlen sig af gyser-virkemidler. Det høres også på lydsiden. Det vil være oplagt og lærerigt også at arbejde med lydsiden i klimaks-scenen, da den spiller en afgørende rolle for etableringen af spænding og uhygge i scenen. I kan derfor med fordel inddrage lydsiden som det fjerde virkemiddel i analysen af klimaks-scenen. Lydsiden: I sovesalen er der rungende stilhed efter døren er blevet lukket. I det fjerne høres får, der bræger. Pludselig hører Lora Hund pive. Hun står op og vil ned til Hund. Pigerne vågner og taler unisont som robotter til Lora: Man må ikke have hund her. Man kan høre, at pigerne bevæger sig som marcherende soldater hen mod Lora. Situationen spidser til, da pigerne langsomt og truende udtaler: Den skal dø. Lora råber: Nej Fra det øjeblik høres skingre toner, der tager til i styrke, da Lora løber ned ad trappen og hen til den låste port. Under hendes løb høres hendes gispende forpustede vejrtrækning. Lige før klimaksøjeblikket, da Hund bliver ført ind i det skumle skur, gør Hund efterfulgt af dybe, ubehagelige metalliske toner. Pludselig piver Hund et kort øjeblik og bliver stille. Lora råber desperat Hund, der ekkoer gennem klostergangen. Reallyde: Det at der er rungende stilhed i starten af scenen gør, at lyden af Hund, der piver kommer til at fremtræde ekstra tydeligt, og det er Hunds piven, der udløser scenens dramatiske handling. Pigernes unisone robotsprog underbygger klostrets militaristiske ånd med kæft, trit og retning og piger, der fuldstændigt har mistet deres personlige identitet og er reduceret til robotsoldater. Effektlyde: De ubehagelige metalliske lyde forstærker uhyggen i scenen og understreger følelseskulden i klostret. Reallyd og effektlyd smelter sammen: Ekkoet af Loras råb, Hund, forstærker hendes følelse af at være dybt fortvivlet og fortabt. Hun har mistet sin aller kæreste, og det ekkoer langt ind i sjælen og ud i mørket måske op i himlen? Arbejdsgang til lydsiden: 1. Lad lydgrupperne registrere alle lyde i scenen og inddele dem i reallyde, effektlyde og underlægningsmusik. Derefter analyserer de lydene og deres betydning for scenens handling og stemning, og lydenes funktion som opbygning til det dramatiske højdepunkt. 2. Beskriv den måde pigerne taler på og lyden, når de går. 3. Hvad er det, der gør lydsiden så uhyggelig her? Lad eleverne beskrive tonerne, rytmen, tempoet og lydstyrken der intensiveres. Hund i himlen FORLØB 2 side 34

35 KAPITEL 4. KLIPNING Fag: Dansk, billedkunst og musik Will-Bot ven eller fjende FORLØB 2 side 35

36 TRIN 1. KLIPNINGENS BETYDNING Hvad er klipning? Klipperytme Når man klipper en film, sætter man udvalgte optagelser sammen. Man redigerer filmen. I dag klipper man på computer. Et klip er dét øjeblik, en indstilling slutter og en ny indstilling begynder. Klipningen er meget vigtig for vores oplevelse af filmens forløb og sammenhæng. Vi lægger sjældent mærke til, at der bliver klippet. Det er heller ikke meningen, for det ville forstyrre vores oplevelse af filmens forløb som en glidende billedstrøm. I dette materiale vil vi kun præsentere eleverne for klipningens basale funktion med fokus på klipperytme, så det ikke bliver for teknisk for elever i indskolingen. Klippetempoet i en film er afhængigt af, hvor lange indstillingerne er. Hvis indstillingerne er korte, er klippetempoet højt. Hvis indstillingerne er lange, er klippetempoet lavt. Klipperytmen er filmens puls. Den skaber stemning og underbygger handlingen og personernes følelser. Det er altså klipningen, der får hele historien til at hænge sammen. Will-Bot ven eller fjende FORLØB 2 side 36

37 TRIN 2. FÅ STYR PÅ KLIPNING Aktiviteter om klipning Her er et par forslag til, hvordan I kan arbejde med klipning i indskolingen: I dansk, billedkunst og musik: Klap til klip Vælg en filmscene, hvor spændingen opbygges til et klimaks, og klippetempoet øges, for til slut - efter klimaks - at falde. Se materialets filmliste. Lad børnene klappe hver gang, der er et klip. Det giver børnene en kropslig oplevelse af, at klipperytmen stiger, når det bliver spændende og uhyggeligt! Øvelsen illustrerer også, at filmfortællinger er sammensat af en række levende billeder. Genskab en filmscene Klassen ser en lille animationsfilm med masser af handling i. Se materialets filmliste. Udvælg nogle spændende scener fra filmen. I klasse: Læreren har taget kopier af 5 skærmbilleder fra scenen, som eleverne skal klippe sammen til en sammenhængende scene. I klasse: Gruppevis tager eleverne selv 5 skærmbilleder fra scenen. En anden gruppe får udleveret billederne i kopiark og skal nu klippe scenen sammen. OBS: Der skal ske en bevægelse eller forandring i de 5 billeder, så de tilsammen genfortæller scenen. Will-Bot ven eller fjende FORLØB 2 side 37

38 Tegn videre på en tegneserie Tegneserier er sammensat af en række tegninger med en ramme om hver tegning. Rammen svarer til klippet mellem to indstillinger på film. Derfor er tegneserier rigtigt gode til at illustrere, hvad klipning er. Tag udgangspunkt i nogle tegneserier, som eleverne kender godt. Udvælg nogle sider, hvor figurerne er ved at bygge op til en handling. Tag farvekopier og uddel én side til eleverne, der arbejder i makkerpar. Uddel en tegneserie skabelon til grupperne med tomme felter 3-6 felter. Det er nu gruppernes opgave at tegne, hvad de tror, der kommer til at ske for figurerne gerne med talebobler. Eleverne skal arbejde med, at der skal ske en forandring fra det ene billede til det andet. Ellers er det jo ikke nødvendigt at klippe. Grupperne præsenterer deres tegneserier for klassen og sammenligner deres version af historien med den originale. Lav enkle flipbøger Lad eleverne lave deres egne enkle flipbøger på små papirblokke med tyndt papir. Eleverne laver en enkel tegning på side to. Fx en tændstikmand med en bold. På side 1 kopierer de tændstikmanden på nøjagtigt samme sted på papiret, men med den ændring, at tændstikmanden sparker til bolden. Tag en blyant og rul den første side op rundt om blyanten. Kør derefter blyanten og papirrullen op og ned og vupti I har skabt en lille animationsfilm bestående af 2 billeder! Gør opgaven sværere ved at lave flere tegninger med flere bevægelser. Will-Bot ven eller fjende FORLØB 2 side 38

39 FORLØ B 2 side 3 9 Drengen i kufferten TRIN 3. ER: S L E V Ø E M T Y R KLIPPE

40 ØVELSE: Undersøg klipperytmen / klasse Film: Drengen i kufferten Animation / 8. min. / Esben Toft Jacobsen / Danmark / 2006 Læringsmål: Dansk klasse fortolkning: Færdighedsmål: Eleven kan følge forløbet i en fortælling Vidensmål: Eleven har viden om begyndelse, midte, slutning Musik klasse musikudøvelse: Vidensmål: Eleven har viden om tempo og udtryk Vidensmål: Eleven har viden om puls og periode Faglige og pædagogiske overvejelser Når eleverne skal klappe ved hvert klip, er det ikke afgørende, at I udfører det helt korrekt. Det kan være svært at følge med i klimaks øjeblikket. Det væsentlige i denne øvelse er, at eleverne får en kropslig erfaring omkring klippetempoet, og at de får en begyndende forståelse for sammenhængen mellem klipperytmen, handlingen og stemningen i scenen. Arbejdsgang Afspil klimaksscenen for eleverne igen: Tidskode: 5:10 6:42. Lad eleverne klappe hver gang, der bliver klippet. Tal om klippetempoet: Hvordan er det i starten? Hvornår bliver klippetempoet hurtigere? Hvordan er klippetempoet til sidst? Øvelsen om klipperytme skal integreres i et større forløb om filmen, hvor det anbefales, at I arbejder med filmens handling, temaer og karakterer først. Eleverne vil typisk være meget optagede af filmens skildring af søskendeforhold og jalousi. Drengen i kufferten FORLØB 2 side 40

41 ØVELSE: Undersøg klipperytmen / 3. klasse Film: Hund i himlen Animation / 25. min. / Jeanette Nørgaard / Danmark / 2011 Læringsmål: Dansk klasse fortolkning Færdighedsmål: Eleven kan undersøge virkemidler Vidensmål: Eleven har viden om sammenhæng mellem virkemidler og budskab i film Faglige og pædagogiske overvejelser Øvelsen om klipperytme skal integreres i et større forløb om filmen, hvor det anbefales, at I arbejder med filmens handling, temaer og karakterer først. Se også samme afsnit under øvelsen, Hør en film 3. klasse, forløb 2 s. 16. Hund i klostret. Filmen dvæler ved billedet af pigerne, der siger: Den skal dø. Men fra det øjeblik, hvor Lora skriger nej, stiger klipperytmen frem til klimaks, hvor Hund dør. Derefter dvæles der ved Lora, der bliver opslugt af mørket. Eleverne arbejder i grupper. De afspiller klimaksscenen: Tidskode: 5:10 6:42. Lad dem klappe til og tælle alle klippene i scenen. Derefter beskriver de klipperytmen i starten af scenen og finder frem til, hvornår klipperytmen bliver hurtigere og hvorfor. Til sidst analyserer de klipperytmens betydning for scenens handling og stemning, og dens funktion som opbygning til det dramatiske højdepunkt. Besvar disse spørgsmål : Hvordan er klippetempoet i starten? Hvornår bliver klippetempoet hurtigere? Klipperytmen i klimaksscenen Hund i himlen Klipperytmen er meget langsom i starten af scenen. Men langsomt intensiveres den, da pigerne nærmer sig Lora og siger, at hun ikke må have Hvordan er klippetempoet til sidst? Hvordan virker det langsomme klippetempo på handlingen? Hvordan virker det hurtige klippetempo på handlingen? FORLØ B 2 side 41 Arbejdsgang

42 Hund i himlen FORLØB 2 side 42