LÆRINGSMÅL OG KREATIVITET

Transkript

1 LÆRINGSMÅL OG KREATIVITET LENE TANGGAARD, PH.D., PROFESSOR DEPARTMENT OF COMMUNICATION AND PSYCHOLOGY

2 To perspektiver på kreativitetspædagogik Funktionel pædagogik Not for profit

3 Hvor står kampen, og er det en kamp? Det kognitive barn i fokus (skoleparathed, PISA, OECD, konkurrencestaten) versus det hele barn og legende læring (udviklingspædagogik, udviklingspsykologi) (Sommer, 2015)

4 To diskurser Tidlig start senere tab Målstyret, academics med instruktionspædagogik fører ikke til senere gevinst (man forringer funktionelle færdigheder, plus forværrer selvkontrol, præstationsangst Tidlig start senere gevinst Legen og det hele barn, børns aktiviteter og perspektiver i både fri og vejledt leg øget selvkontrol, bedre faglige præstationer.

5 Aktuelle krav Uddannelse og skole skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv produktion af på forhånd definerede læringsresultater.

6 Udfordringer Uddannelse involverer altid risiko fordi uddannelse ikke handler om at fylde en spand, men om at tænde et bål (Biesta, 2014). Læreprocesser er ikke en interaktion mellem robotter, men mellem mennesker.

7 Kontrol og ansvar Accountability at stå til ansvar for i et demokratisk fællesskab Tendens til at vægten forskydes hen imod sikkerheds- og kontrolprocedurer (Biesta, 2011)

8 Læreprocesser er urene og et produkt af fællesskaber Læring sker gennem det, Climacus betegner som en åbenbaring. Der, hvor noget kommer til eleven, som eleven ikke allerede selv besidder. Som Climacus formulerer det: Hvis den lærende selv var betingelsen for at forstå sandhed, behøver han blot at erindre. Undervisning (og vejledning) er essentielt snarere end accidentalt i relation til læring.

9 Hvorfor? Læring handler altid om noget. Vi lærer bedst, når vi ikke koncentrerer os om at lære (men i stedet om genstanden for læring) Forankringen i konkrete praksisser gør det meningsfuldt og formålstjenligt at lære

10 Vi har brug for lige dele læringsmål og læringsglemsel (Tanggaard, 2014, 2015) Actors find themselves confronted with new situations that force them to come up with creative solutions a process which cannot simply be captured by a functionalist logic (Joas & Knôbl, 2009: 522). These situational challenges thus require new and creative solutions rather than the unwavering pursuits of goals and plans formulated at a particular point in time (Op.cit.: 518).

11 Håndens og ikke øjets epistemologi

12 Grænsekrydsende og inkluderende læreprocesser gør det muligt at: 1) At gribe ind i verden eksempelvis gennem konkrete forsøg og eksperimenter 2) At tænke og tale om teorier som nogle, der er skabt på bestemte tidspunkter og som nogle, der om nødvendigt kan laves om. 3) At samarbejde med andre, fordi ingen nogensinde har skabt noget helt alene også selvom de andre kan opleves at være forstyrrende. 4) At snuble noget mere, så de vinder chancen for at forundre sig over det, de ikke ville have set, hvis de ikke var faldet (se også Tanggaard, 2014, 2015).

13 Tegn på grænsekrydsende og inkluderende læreprocesser Vi eksperimenterer og lærer af fejl via feedback og feedforward Vi leger og arbejder med egne projekter Anderledes perspektiv inviteres ind vi tør lufte egne skæve tanker Vi får lov at snuble og at lære gennem snublerier, hvor de undrer sig over verden deres egen og andres Vi tør dyrke gamle nyheder vi bringer kendt stof ind i nye sammenhænge Vi kender traditioner og kan tage stilling til værdier/etik vil vi det her? Er det godt?

14 Instant creativity? "a result of a peculiarly American trust in gadgets and the injection of energy to speed things up"

15 Forslag til læsning Tanggaard, L. & Wegener, C. (2016) A survival kit for doctoral students and their supervisors. Sage Publications Incorporated Tanggaard, L. (2015). Dræber læringsmål kreativitet? Kvan, marts. Tanggaard, L. (2014). Opfindsomhed. Gyldendal. Tanggaard & Stadil (2012). I bad med Picasso. Gyldendal Tanggaard, L., Rømer, T. & Brinkmann, S. (red. 2014). Uren pædagogik II. Aarhus Klim. Tanggaard, L., Aastrup, T.R. & Brinkmann, S. (2011, red.). Den urene pædagogik. Aarhus. Forlaget Klim. Biesta, G. (2014). Den smukke risiko. Aarhus: Forlaget Klim.