Målstyret innovation eller menneskets kreativitet? - i elevens møde med verden!

Transkript

1 Målstyret innovation eller menneskets kreativitet? - i elevens møde med verden!

2 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent og leder Uddannet på Holbæk Seminarium og Aarhus Universitet Sidder i redaktionen på tidsskriftet Specialpædagogik Har udgivet en lang række bøger og artikler om pædagogik, undervisning, uddannelse, politik og filosofi. [email protected]

3

4

5 Verden er vidunderlig! Det skabte og det værende! Mærk det! Umiddelbarhed, refleksion og hengivelse i skolens rum. Et sted for nysgerrighed, engagement og kreativitet!

6 Skolens fag I en skole såvel som i enhver anden pædagogisk institution foregår der ting og sager, hvor børn og unge bliver præsenteret for et udsnit af verden på baggrund af nogle voksnes pædagogiske, didaktiske og metodiske overvejelser. Verden er som bekendt fuld af ting, former, farver, begivenheder osv., og disse har vi kulturelt kategoriseret på en lang række måder, bla. i form af skolens fag. Spørgsmålet er blot: Hvordan kan man så støtte en elevs møde med sådanne kulturbårne vinduer til verden?

7 Johann Friedrich Herbarts ( ) fire formaltrin: 1. Forberedelsestrinnet, som indebærer repetition af tidligere lært stof, og præsentationstrinnet, der fremlægger nyt stof i passende omfang. 2. Associationstrinnet, hvor det nye stof sammenstilles med allerede eksisterende kundskaber, således at nye og gamle indsigter tilpasses hinanden. 3. Systemtrinnet, som har til formål at etablere logiske og begrebsmæssige sammenhænge, hvormed der kan skabes oversigt og orden i kundskaberne. 4. Metodetrinnet, der skal give den lærende mulighed for at anvende den udvidede viden i nye sammenhænge.

8 Kierkegaard i En literair Anmeldelse: I Tydskland har man endog Haandbøger for Elskende, saa ender det vel med, at elskende Par kan sidde og tale anonymt med hinanden. I Alt har man Haandbøger, og Dannelsen i Almindelighed bestaar snart i at være perfectioneret i et større eller mindre Indbegreb af saadanne Haandbøgers Betragtninger, og man excellerer i Forhold til sin Færdighed i at tage det Enkelte frem, ligesom Sætteren tager Lettere frem. (SV 14:95)

9 Fagene er ikke sandheden om verden! Grundskolens fag har vidt forskellig oprindelse i kulturen. Nogle er klassiske universitetsfag, nogle er opfundet af grundskolen selv, mens endnu andre er politiske nyskabelser. Alle forbinder de sig indholdsmæssigt via stærke idehistoriske rødder til den Vesteuropæiske kultur, og på den baggrund bekender de sig til en række normer for argumentation, nogle bestemte interesser, nogle væsentlighedskriterier og et sæt af metoder og praksisser. Fagenes kulturelle oprindelse medfører altså en række bestemte perspektiver på verden i form af aktive tilvalg og prioriteringer, og dermed også en række fravalg.

10 Fagene er ikke sandheden! I det øjeblik en lærer eller en anden voksen siger prøv at se her, gennem dette mikroskop kan du se, hvordan dette insekt virkelig ser ud eller med brøkregning kan man dele en lagkage retfærdigt, så har man potentielt både åbnet og begrænset elevens perspektiv på verden. Når den voksne beder eleven se her, så ledes perspektivet et bestemt sted hen, mens andet vil blive forbigået.

11 Fagene er ikke sandheden! Når eleven iagttager en mariehøne gennem et mikroskop, vil naturvidenskaben måske mene, at man kommer tættere på sandheden, men hvorfor er oplevelsen mariehønen partout mindre sand, når den opleves uden hjælpemidler? Sluttelig er det slet ikke givet, at brøkregning giver en retfærdig fordeling af lagkagen en sådan kan da sagtens afhænge af, hvor sulten man er, om man vil have et flag eller et lys med, og om man overhovedet kan lide lagkage.

12 Fagene er smukke, men menneskeskabte. De logikker, de enkelte fag gør brug af er formuleret af historiske og potentielt fejlbarlige mennesker, og de knytter sig altid til et bestemt perspektiv, interessefelt eller formål. Det er fornuftigt at se her, hvis det er det, man vil undersøge. Det er fascinerende at studere et insekt i mikroskop, hvis man vil vide, hvordan et sådant tager sig ud helt tæt på. Og det er uden tvivl klogt at bruge brøkregning, hvis man vil dele en lagkage efter kvantitative præmisser.

13 Gert Biesta: Den smukke risiko At åbne sig selv for en sådan mulighed begynder måske med en anerkendelse af, at skolen ikke forstås og bør forstås som et sted for læring hvis man vil, kan man trods alt lære overalt men at det, der gør en skole til en skole, er den kendsgerning, at det er et sted for undervisning, eftersom det er dette, der kendetegner skoler i sammenligning med de fleste, hvis ikke alle sociale institutioner, miljøer og arrangementer. At træde inden for skolens mure med udgangspunkt i den antagelse, at man ikke blot kan lære noget, men måske også kan blive undervist, er måske et meget lille skifte, men det er ikke desto mindre et afgørende og nødvendigt skifte, hvis vores mål er at give undervisningen dens rette plads inden for uddannelsesfeltet eller for at formulere det på en anden måde hvis vores mål er at give undervisningen tilbage til feltet for uddannelse. (Biesta 2014: 85)

14 Kærligheden er grunden! "At opbygge er at forudsætte Kjerlighed; at være kjerlig er at forudsætte Kjerlighed; kun Kjerligheden opbygger. Thi at opbygge er at opføre Noget fra Grunden af, men, aandeligt, er Kjerlighed Alts Grund. Lægge Kjerlighedens Grund i et andet Menneskes Hjerte kan intet Menneske; dog er Kjerligheden Grunden, og opbygge kan man kun fra Grunden af, altsaa kan man kun opbygge ved at forudsætte Kjerlighed. Tag Kjerlighed bort, saa er der Ingen, som opbygger, og Ingen, som opbygges. (Kjerlighedens Gjerninger)

15 Brug skolens smukke svaghed! Alle skolens fag rummer fantastiske indsigter, og alle elever bør inviteres til fagenes fest med fuld menu! Det er helt bestemt skolens opgave at undervise i de kulturelt overleverede fagtraditioner, men også at lade eleven møde verden som et frit, værdigt og myndigt menneske. Det bør man have øje for i enhver didaktisk refleksion, og for enhver pris undgå at undervisning bliver lig med forsimplet færdighedstræning. En lagkage kan deles retfærdigt ved hjælp af brøkregning, men dermed er det ikke sagt, at brøkregning er den retfærdige måde at dele en lagkage på.

16 Lad kreativitet og virkelyst blomstre! Begræns ikke kærligheden til verden og samlivet, men lad den udfolde sig som kreativitet: Engagement i verden!

17 Kreativitet som en kærlighedens gerning Kærligheden kan ikke rationelt kan udsondres, og derfor kan et udførligt regelsæt for korrekt handlen ikke nedfældes, hvis gerningen skal kunne forsvares som oprigtig kærlig det vil sige rettet mod den unikke anden. En kærlighedens gerning må forudsætte en intentionalitet, der er dybtfølt og oprigtig og ikke bunder i rationelle betragtninger over hverken retfærdighed, rimelighed, jordisk lighed eller egennytte

18 Et simpelt didaktisk princip: Undervis aldrig i noget, der ikke i princippet er: - Godt - Smukt - Vigtigt eller - frisættende

19 At sætte den anden fri Kærligheden som en normativ førstebevæger. Nu skal I høre. Denne bog er skrevet før vi kom til, og i mange år har vi i vores kultur sat stor pris på den pga. dens visdom og skønhed. Nu får I lov til at læse/ røre/ føle/ se den.

20 At sætte den anden fri Nu skal du høre. Før du kom til verden, er der sket en hel masse både godt og dårligt. Det fortæller jeg dig nu lidt af, så du har noget at stå på.

21 At sætte den anden fri Nu skal du høre. Det vand, du drikker, kan beskrives som en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk. Ved frysepunktet bliver det til is. I vores videnskabelige tradition har vand den kemiske formel H2O, hvilket betyder, at ét vandmolekyle er sammensat af to hydrogenatomer og ét oxygenatom. Vand er nødvendigt for alle kendte livsformer, og dækker 70 % af jordens overflade. Vil du se et billede af et snefnug? det er så smukt!

22 Hvad er en skole? Begrebet skole stammer det latinske ord schola, der igen kommer af det græske ord schole, fri tid, dvs. tid fri for praktisk arbejde, og dermed en mulighed for intellektuel udfoldelse. En skole er altså tid til fri tænkning.

23 Verden er fantastisk! Mærk den! Se den! Føl den! Vi skal åbne livet og verden for eleverne, og skolen og fagene skal hjælpe, ikke begrænse, os! Slip kreativiteten fri! Og stå fast på fødderne!

24 Hvor er kærligheden til mennesket og verden henne? Hvad med kreativiteten?

25 Nogle referencer Biesta, Gert (2014): Den smukke risiko i uddannelse og pædagogik. Aarhus: Klim. Biesta, Gert & Säfström, Carl Anders (2010): A Manifesto for Education. Publiceret online: Dewey, John. (2009): Hvordan vi tænker. Oversat af Joachim Wrang. Aarhus: Klim. Kant, Immanuel (2004): Grundlæggelse af sædernes metafysik. Kbh: Gyldendals Bogklubber Kierkegaard, Søren Aabye (1964): Samlede værker. Bind (3. udgave). København: Gyldendal. Mårtensson, Brian Degn, Thomas Aastrup Rømer, Peter Kemp et al. (2013): Den uddannelsespolitiske fimbulvinter. Kronik i Politiken den 13/ Mårtensson, Brian Degn (2015): Pædagogikkens evige genkomst. Vejen: Nyt Askov Mårtensson, Brian Degn (2015): Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ. Aaarhus: Aaarhus Universitetsforlag. Oettingen, Alexander von (2001): Det pædagogiske paradoks et grundstudie i almen pædagogik. Aarhus: Klim. Pedersen, Ove Kaj (2011): Konkurrencestaten. Kbh.: Hans Reitzels Forlag. Rasmussen, Jens, Kruse, Søren & Holm, Claus (2007): Viden om uddannelse. Kbh.: Hans Reitzels Forlag. Rømer, Thomas Aastrup, Lene Tanggaard & Svend Brinkmann (red.) (2011): Uren pædagogik. Aarhus: Klim. Undervisningsministeriet (2014): Den nye folkeskole - en kort guide til reformen : Kbh.: UVM.

26 Tak for i dag Facebook/ Brian Degn Mårtensson [email protected]